Indhold

Dette afsnit handler om skattekontrollovens formål samt den overordnede struktur i loven.

Afsnittet indeholder

• Skattekontrollovens baggrund (revision og opdeling af loven)
• Skattekontrollovens hovedpunkter og struktur (videreførelse af tidligere gældende ret)
• Ændret terminologi ift. den tidligere lov
• Sammenhæng med anden lovgivning og forvaltningsretten

Skattekontrollovens baggrund (revision og opdeling af loven)

En række grundlæggende bestemmelser i skattekontrolloven blev indført i 1946, og kontrollovsbestemmelserne er siden da blevet ændret talrige gange. 

Den gældende lov trådte i kraft den 1. januar 2019 på baggrund af en revision af den hidtil gældende skattekontrollov. Det overordnede formål med at revidere skattekontrolloven var at sikre balancen mellem borgernes retssikkerhed og effektive, tidssvarende kontrolhjemler i en moderne, sammenhængende og gennemtænkt lov; også lyset af, at digital kommunikation ikke fandtes eller ikke spillede den samme rolle, da den tidligere skattekontrollov blev til, som i nutidens samfund. Kommunikationen i Danmark er i stadig højere grad digital. 

Den reviderede skattekontrollov skal således også understøtte, at borgere og virksomheders kommunikation med det offentlige så vidt muligt skal foregå digitalt. Digitalisering er derfor tænkt ind i moderniseringen af skattekontrolloven, idet hensigten er, at loven så vidt muligt skal være teknologineutral og fremtidssikret. 

 Den tidligere skattekontrollov er blevet opdelt i:

• Skattekontrolloven (LBK nr. 283 af 2. marts 2022 med senere ændringer) (Oprindeligt lov nr. 1535 af 19. december 2017) 

• Skatteindberetningsloven (LBK nr. 1754 af 30. august 2021med senere ændringer) (Oprindeligt lov nr. 1536 af 19. december 2017)

Dette er begrundet i, at det i forbindelse med revisionen og omskrivningen af den tidligere skattekontrollov blev vurderet, at bestemmelserne om tredjemands automatiske indberetningspligter med fordel kunne udskilles til en selvstændig lov om indberetningspligter. Hertil kommer:

• Følgelovgivning (Oprindeligt lov nr. 1555 af 19. december 2017)

Skattekontrollovens hovedpunkter og struktur (videreførelse af gældende ret)

Skattekontrolloven viderefører i vidt omfang tidligere gældende ret og gældende praksis er i en række tilfælde blevet lovfæstet.

Der er dog også sket ændringer i forhold til den tidligere gældende lov, ligesom en række bestemmelser er ophævet og således ikke videreført.

Den overordnede struktur og systematik i loven er således: 

Afsnit I

• Kapitel 1 angår den almindelige pligt til at give Skatteforvaltningen oplysninger om den skattepligtige indkomst

• Kapitel 2, kapitel 3 og kapitel 4 angår de særlige oplysningspligter, som påhviler visse skattepligtige at afgive i eller sammen med oplysningsskemaet, samt opbevaring af visse oplysninger.

Afsnit II

Reglerne om oplysningspligt efter anmodning, der fortsat vil stå i skattekontrolloven, er opdelt:

• Kapitel 5 angår den skattepligtiges egen oplysningspligt efter anmodning

• Kapitel 6 tredjemands oplysningspligt efter anmodning samt tilsyn med nedskrivninger og hensættelser i finansielle virksomheder m.v.

• Kapitel 7 samler bestemmelser om udveksling af oplysninger, registre og udlevering af oplysninger til kreditvurdering

Afsnit III

• Kapital 8 indeholder regler om administrative retsfølger af manglende opfyldelse af en oplysningspligt

• Kapitel 9 og kapital 10 indeholder regler om straf og straffeproces.

Afsnit IV

• Kapital 11 indeholder regler om ikrafttræden m.v.

Alle bestemmelser om tredjemands automatiske indberetningspligter findes skatteindberetningsloven. Se afsnit A.B.1 Indberetningspligt.

Ændret terminologi ift. den tidligere lov

Revisionen af skattekontrolloven førte til ændringer af terminologien i lovgivningen på følgende punkter:

Fra selvangivelse til oplysning

Udtrykket "at selvangive" er erstattet af udtrykket "at oplyse".

Udtrykket "selvangivelse" - som selvangivelsesblanketten - er erstattet af udtrykket "oplysningsskema".

Udtrykket "selvangivelsesfristen" erstattes af udtrykket "oplysningsfristen".

Da der er skattepligtige, som ikke har pligt til at kommunikere digitalt med det offentlige, er der udtryk, som fx vil "indgive et oplysningsskema", som på den ene side bærer præg af en indsendelse af et fysisk dokument. På den anden side vurderes det også at kunne omfatte en digital indsendelse.

Fra skatteligning til skattekontrol

Skattekontrolloven anvender udtrykket skattekontrol, se fx SKL (skattekontrolloven) § 59. Dette er begrundet i, at skattekontrolloven omfatter situationer, hvor der både kan foretages kontrol af en eksisterende skatteansættelse og kontrol, fordi der mangler oplysninger til at foretage en skatteansættelse.

Fra daglige bøder til tvangsbøder

Skattekontrolloven anvender udtrykket "tvangsbøder" i stedet for det tidligere udtryk "daglige bøder", der kan forveksles med dagbøder.

Fra skatteligning/skatteberegning til skatteansættelse

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningsloven, at begrebet skatteansættelse (ansættelse af skat) anvendes såvel om opgørelse af grundlaget for skatteansættelsen som beregningen af den skat, dette grundlag fører til, og beregning af tillæg, gebyrer eller lignende, der er knyttet til skatteberegningen.

Udtrykket skatteansættelse erstatter således både udtrykket skatteligning og skatteberegning.

Begrebet erhvervsdrivende

Begrebet "erhvervsdrivende" omfatter enhver, der udøver erhvervsvirksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person.

Begrebet skat

Skattekontrolloven anvender begrebet skat som en fællesbetegnelse for alle direkte og indirekte skatter, når det drejer som om udveksling af oplysninger med andre myndigheder.

I forbindelse med aftaler om udveksling af oplysninger med udlandet er denne brede definition nødvendig, da der er store forskelle fra land til land af beskatningsgrundlag og i opdeling mellem direkte og indirekte skatter.

Oplysningsbestemmelser i de internationale aftaler omfatter derfor alle former for skatter. Det samme er tilfældet for udveksling af oplysninger med andre myndigheder, hvor hjemlen for udveksling alene findes i skattekontrolloven.

Sammenhæng med anden lovgivning og forvaltningsretten

Anvendelse af skattekontrollovens hjemler til tvangsindgreb og skattekontrollovens oplysningspligter er reguleret af en lovgivning, der er fælles for den offentlige forvaltnings myndighedsudøvelse. Det vil sige, at skattekontrolloven skal administreres i samspil med følgende regelsæt:

• Retssikkerhedsloven (lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter)

• EU’s Charter om grundlæggende rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

• Bogføringsloven

Det er endvidere fremhævet i forarbejderne til skattekontrolloven, at Skatteforvaltningen skal anvende de forvaltningsretlige grundsætninger om væsentlighed og proportionalitet ved brug af kontrolbeføjelserne. Se nærmere afsnit A.C.2.1.1.1 De forvaltningsretlige grundsætninger.