A.B.4.1.4.2 Tilbagebetaling af udbytteskat
Indhold
Dette afsnit handler om tilbagebetaling af udbytteskat.
Afsnittet indeholder:
- Personer
- Selskaber, fonde m.fl.
- Ikke hævet udbytte
- kke skattepligtig i Danmark
- Indeholdt udbytteskat overstiger endelig skat
- Særligt om forældelse
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser m.v.
Personer
Hvis den skattepligtige er omfattet af KSL (kildeskatteloven) § 1, stk. 1, bliver udbytteskatten udbetalt som overskydende skat efter reglerne i KSL (kildeskatteloven) § 62 C, hvis der ikke kan modregnes i slutskatten, og hvis udbytteskatten ikke er endelig efter PSL (personskatteloven) § 8 a. Se KSL (kildeskatteloven) § 67, stk. 5.
Er udbyttemodtageren ikke omfattet af KSL (kildeskatteloven) § 1, stk. 1, udbetales beløbet kun kontant, hvis det udgør 25 kr. eller derover. Se KSL (kildeskatteloven) § 67, stk. 5.
Selskaber, fonde m.fl.
Skatteministeren kan fastsætte regler for tilbagesøgning og udbetaling af det indeholdte beløb for skattepligtige efter SEL (selskabsskatteloven) § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, eller FBL (fondsbeskatningsloven), som er fritaget for indeholdelse af udbytteskat efter KSL (kildeskatteloven) § 65, stk. 3. Se KSL (kildeskatteloven) § 67, stk. 6 (som ændret ved § 1 i lov nr. 832 af 14. juni 2022).
Reglerne findes i KSLbek, kap. 9, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1084 af 23. juni 2022 med virkning fra og med indkomståret 2023.
Der udbetales ikke godtgørelse eller renter ved udbetalingen. Se KSL (kildeskatteloven) § 67, stk. 6.
Ikke hævet udbytte
Det forhold, at udbyttet ikke hæves, giver ikke selskabet ret til tilbagebetaling af udbytteskatten og giver ikke aktionæren eller andelshaveren ret til at få udbytteskatten udbetalt i videre omfang end fastsat i KSL (kildeskatteloven) § 67. Se KSL (kildeskatteloven) § 66, stk. 3.
Se også SKM2010.92.LSR, hvor generalforsamlingen i et selskab vedtog udlodning af udbytte. Bestyrelsen besluttede efterfølgende at lade udbytteudlodningen bortfalde. Det blev anset som aktionærernes tilskud til selskabet, og den allerede betalte udbytteskat kunne derfor ikke kræves tilbagebetalt.
Ikke skattepligtig i Danmark
Den, som har erhvervet udbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat kan få udbetalt et beløb svarende til udbytteskatten, hvis vedkommende ikke er skattepligtig i Danmark. Det kræver, at man søger om det. Se KSL (kildeskatteloven) § 67, stk. 3.
Indeholdt udbytteskat overstiger endelig skat
Har man modtaget udbytte, hvori der er indeholdt kildeskat efter KSL (kildeskatteloven) §§ 65-65 D, som overstiger den endelige skat, kan man efter anmodning få tilbagebetalt det overskydende beløb. Se KSL (kildeskatteloven) § 69 B, stk. 1, som ændret ved § 1 i lov nr. 832 af 14. juni 2022.
Reglen er således ikke længere begrænset til at omfatte de tilfælde, hvor den endelige skat, som begrænset skattepligtige skal betale, er lavere end den indeholdte kildeskat, fordi skatten skal bortfalde eller kan kræves nedsat i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, moder-/datterselskabsdirektivet (direktiv 2011/96/EU) eller rente-/royaltydirektivet (direktiv 2003/49/EU). Derimod vil reglen også skulle finde anvendelse, hvor kravet om hel eller delvis udbetaling af det indeholdte kildeskattebeløb f.eks. udelukkende følger af en intern dansk hjemmel.
Skatteforvaltningen skal udbetale beløbet inden 6 måneder fra Skatteforvaltningen har modtaget anmodningen om tilbagebetaling. Hvis Skatteforvaltningen ikke tilbagebetaler beløbet inden udbetalingsfristen, skal beløbet forrentes med en rente svarende til renten efter OPKL § 7, stk. 2, med tillæg af 0,2833 procentpoint pr. påbegyndt måned. Se KSL (kildeskatteloven) § 69 B, stk. 1, som ændret ved § 1 i lov nr. 832 af 14. juni 2022. Rentesatsen efter OPKL § 7, stk. 2, er omtalt i afsnit A.B.4.6.2 Renter mv. ved forsinket eller manglende betaling.
Skatteforvaltningen kan afbryde udbetalingsfristen, hvis Skatteforvaltningen på grund af udbyttemodtagerens forhold ikke kan foretage kontrol af, om betingelserne for tilbagebetaling af den indeholdte udbytteskat er opfyldt. Se KSL (kildeskatteloven) § 69 B, stk. 2.
SKM.2019.650.LSR: Skattestyrelsen var berettiget til at annullere en afgørelse om refusion af udbytteskat over for en pensionsplan, hvor den fremlagte dokumentation ikke havde været tilstrækkelig.
Særligt om forældelse
Skatteforvaltningen udsendte den 13. juni 2016 et styresignal om ændring af praksis vedrørende forældelse af krav på refusion af indeholdt udbytteskat. Forældelsesfristen for sådanne krav er fremadrettet 3 år. Se SKM2016.263.SKAT.
Det indebærer, at krav på refusion af indeholdt udbytteskat anses for forældet efter 5 år, hvis anmodningen om refusion er modtaget hos Skatteforvaltningen senest 3 måneder efter offentliggørelsen af styresignalet. Er anmodningen modtaget hos Skatteforvaltningen senere end 3 måneder efter offentliggørelsen af styresignalet, anses kravet på refusion af indeholdt udbytteskat for forældet efter 3 år.
Udbyttemodtagere, som endnu ikke har anmodet om refusion af indeholdt udbytteskat, og hvis krav er ældre end 3 år, har dermed 3 måneder fra offentliggørelsen af styresignalet til at gøre kravet gældende over for Skatteforvaltningen.
Krav på refusion af indeholdt udbytteskat forældes således:
- efter 5 år, hvis anmodningen om refusion af kravet er modtaget hos Skatteforvaltningen inden offentliggørelsen af styresignalet,
- efter 5 år, hvis anmodningen om refusion af kravet er modtaget hos Skatteforvaltningen i perioden fra offentliggørelsen af styresignalet og senest 3 måneder efter offentliggørelsen, og
- efter 3 år, hvis anmodningen om refusion af kravet er modtaget hos Skatteforvaltningen senere end 3 måneder efter offentliggørelsen af styresignalet.
Praksisændringen fører ikke til, at forældelsesfristen forlænges ud over de 5 år, der fulgte af hidtidig praksis. Praksisændringen berører ikke en anden forældelsesfrist, der følger af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Bemærk
Landsskatteretten har i SKM2021.650.LSR truffet afgørelse om, at forældelsesfristen for krav på refusion af for meget indeholdt udbytteskat er 5 år. Skatteministeriet har indbragt afgørelsen for domstolene.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser m.v.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2022.266.LSR | SKAT havde ikke imødekommet klagerens anmodning om refusion af udbytteskat på 15 pct. Landsskatteretten fandt, at klageren måtte sidestilles med et hjemmehørende investeringsselskab, der ikke har valgt beskatning efter ligningslovens § 16 C. Landsskatteretten bemærkede, at en række formelle og materielle betingelser skal være opfyldt for at blive omfattet af ligningslovens § 16 C. Klageren havde ikke anmodet om at blive beskattet efter ligningslovens § 16 C, ligesom klageren ikke havde opgjort en minimumsindkomst efter bestemmelsen. Det var endvidere ikke godtgjort, at klagerens indkomst var beskattet hos medlemmerne i ligningslovens § 16 C´s forstand. Det fandtes således ikke godtgjort, at klageren, herunder særligt med hensyn til opgørelse og beskatning af udbytte, virkede på samme måde og under de samme regler som en dansk investeringsforening. Landsskatteretten fandt herefter, at klageren ikke kunne kvalificeres som udloddende i ligningslovens § 16 C´s forstand. Landsskatteretten henviste til Østre Landsrets dom, gengivet i SKM2019.383.ØLR. Den af repræsentanten påberåbte dom fra EU-Domstolens i sag C-156/17 (Köln-Aktienfonds Deka) kunne ikke føre til et andet resultat. Sammenfattende fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde krav på tilbagebetaling af de resterede 15 pct. udbytteskat, hvorfor SKATs afgørelse blev stadfæstet. | Se også afsnit C.D.1.1.10.4 Generelt om investeringsforeninger og C.D.1.1.10.8.2 Hvordan beskattes en bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning? |
| SKM2021.650.LSR | Skattestyrelsen havde givet afslag på anmodning om refusion af udbytteskat, idet anmodningen var fremsat efter forældelsesfristen i henhold til styresignal SKM2016.263.SKAT. Landsskatteretten fandt, at forældelsesfristen for krav på refusion af for meget indeholdt udbytteskat er 5 år, jf. kildeskattelovens § 67 A. Endvidere fandt Landsskatteretten, at en lovmæssig frist ikke kan ændres ved styresignal, og styresignal SKM2016.263.SKAT derfor ikke ændrer på, at fristen er 5 år. | Afgørelsen er indbragt for domstolene. |
| SKM2020.29.LSR | Skattestyrelsen var berettiget til at annullere en afgørelse om refusion af udbytteskat over for en pensionsfond: Landsskatteretten fandt, at den foreliggende dokumentation fremlagt af pensionsfonden, var behæftet med en betydelig usikkerhed, samt at de økonomiske forhold var uklare og uigennemsigtige, hvorfor pensionsplanen ikke havde løftet bevisbyrden for, at pensionsplanen havde ejet aktierne, og at den havde modtaget udbytte. | |
| SKM2019.650.LSR | Skattestyrelsen havde truffet afgørelse om udbetaling af udbytterefusion, men annullerede herefter afgørelsen. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen havde været berettiget hertil og lagde vægt på, at pensionsplanen var en nystiftet pensionskasse, der ikke havde haft økonomi til at foretage de påståede aktiekøb som sagen vedrørte, og at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at pensionsplanen havde købt og været ejer af de omhandlede aktier, eller havde modtaget udbytte af aktierne. | |
| SKM2010.92.LSR | Selskabets generalforsamling vedtog udlodning af udbytte med det forbehold, at udbyttet ikke skulle udbetales før bestyrelsen anså det for økonomisk forsvarligt. Uanset forbeholdet blev det anset for ordinært udbytte, og der skulle derfor ske indeholdelse af udbytteskat ved vedtagelsen. Udbyttet var vedtaget og aktionærerne havde krav herpå. Udlodningens bortfald blev anset som aktionærernes tilskud til selskabet. Udbytteskatten skulle ikke tilbagebetales. | |
| Styresignaler | ||
| SKM2016.263.SKAT | Styresignal om at Skatteforvaltningen ændrer praksis vedrørende forældelse af krav på refusion af indeholdt udbytteskat. Forældelsesfristen for sådanne krav er fremadrettet 3 år |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed