A.B.1.3.4.1 Indberetning til eIndkomst
Definition
eIndkomst er et fælles offentligt indkomstregister, hvortil den, der skal indberette oplysninger om lønindkomst, personalegoder, legater, overførselsindkomster, ansættelsesforhold mv., skal foretage indberetningen - og som hovedregel digitalt. Offentlige myndigheder og andre kan herefter få adgang til oplysningerne i registret i det omfang, myndigheden har brug for det.
Registret drives og administreres af Skatteforvaltningen, som er dataansvarlig for registret.
Afgørelser truffet af Skatteforvaltningen i forbindelse med administration af registret kan påklages til Landsskatteretten.
Se lovbekendtgørelse nr. 284 af 2. marts 2022 om et indkomstregister med senere ændringer.
Pligt til at indberette til eIndkomst
Indberetningspligten efter indkomstregisterloven påhviler fysiske eller juridiske personer, som har pligt til at indberette oplysninger om indkomster, fradrag og ansættelsesforhold m.v. efter IKR § 3, stk. 1. Se IKR § 2.
I det omfang en oplysning skal indberettes til indkomstregistret, skal den kun indberettes hertil.
Oplysninger om indkomster og ansættelsesforhold m.v., der skal indberettes til eIndkomst
Følgende oplysninger skal indberettes til indkomstregisteret, benævnt eIndkomst:
-
Beløb og andre oplysninger, som er omfattet af indberetningspligt efter SIL §§ 1 og 2.
-
Beløb m.v. er indberetningspligtige efter SIL §§ 5, 24 og 44-46 eller efter regler udstedt i medfør af SIL §§ 4 eller 37.
-
Uddelinger omfattet af indberetningspligt efter SIL § 25, stk. 1, fra fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven.
-
Vederlag og udlodninger i form af, at der er stillet en bil til rådighed for privat benyttelse, eller i form af, at der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, som er omfattet af indberetningspligt efter SIL § 6.
-
Tilbagebetalinger af kontanthjælp og introduktionsydelse m.v. efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven, som omfattes af indberetningspligt efter SIL § 33.
-
Oplysninger om ansættelsesperiode, den produktionsenhed, den ansatte er tilknyttet, og løntimer, som omfattes af indberetningspligt efter SIL § 7.
-
Oplysninger om bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension samt bidragssatser, i det omfang der efter anden lovgivning eller i medfør af anden lovgivning er fastsat regler om indberetning heraf til indkomstregisteret.
-
Oplysninger, som er relevante for administration af en barseludligningsordning, jf. § 7 i lov om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven).
-
Oplysninger om feriegodtgørelse, som er omfattet af indberetningspligt efter ferielovens § 31, stk. 1, og oplysninger om ferie, i det omfang der i medfør af ferielovens § 31, stk. 4, er fastsat regler om indberetning heraf til indkomstregisteret.
-
Oplysninger om timer for udbetalte sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, udbetalte barselsdagpenge efter barselloven og udbetalte arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., i det omfang der i medfør af § 32, stk. 4, i lov om sygedagpenge er fastsat regler om indberetning heraf til indkomstregisteret.
-
Oplysninger om beskæftigede, som en arbejdsgiver er blevet pålagt at registrere efter kildeskattelovens § 86 A, stk. 1, § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller § 12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Se IKR § 3, stk. 1.
Bemærk
Ved indberetning af personligt arbejde i tjenesteforhold skal lønperioden også indberettes, og for ydelser, der udbetales af offentlige myndigheder eller anerkendte arbejdsløshedskasser, skal tillige oplyses den periode, udbetalingen omfatter.
Se IKR § 3, stk. 2-3.
Identifikationsoplysninger ved indberetning til eIndkomst
I forbindelse med indberetning af de i IKR § 3, stk. 1-3 nævnte oplysninger skal der gives oplysninger til indkomstregisteret om cpr-nr. og cvr-nr. eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af den, oplysningerne vedrører. Se IKR § 3, stk. 4.
Den, indberetningen vedrører, skal give den indberetningspligtige oplysning om cpr-nr. og cvr-nr. eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der er nødvendige til identifikaiton af indkomstmodtageren. Hvis den, indberetningen vedrører, nægter at give disse oplysninger, kan skatteforvaltningen meddele den indberetningspligtige oplysningerne. Se IKR § 4, stk. 4.
Frist for indberetning til eIndkomst
Indberetning af oplysninger om indkomst efter IKR § 3, stk. 1-10, skal foretages senest den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører. I januar måned skal indberetning dog foretages senest den 17. januar. Indberetning af A-indkomst som nævnt i KSL (kildeskatteloven) § 46, stk. 6 skal senest foretages den 20. januar efter udløbet af det kalenderår, oplysningerne vedrører.
Indberetning i relation til KSL (kildeskatteloven) § 46, stk. 6, om arbejdsgiveres indbetaling til aldersforsikring, skal således foretages årligt og senest den 20. januar i året efter det år, indberetningen vedrører.
Hvis disse frister udløber en lørdag, søndag eller helligdag, skal indberetning dog først ske senest den følgende hverdag.
For indberetningspligtige, som er omfattet af OPKL § 2, stk. 6, skal indberetning endvidere først foretages senest den sidste hverdag (bankdag) i den måned, oplysningerne vedrører.
Indberetning af oplysninger efter IKR § 3, stk. 1, nr. 11, skal foretages dagligt.
Oplysninger om beskæftigede, som en arbejdsgiver er blevet pålagt at registrere efter kildeskattelovens § 86 A, stk. 1, § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller § 12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal således indberettes dagligt.
Se IKR § 4, stk. 1.
Disse frister for indberetning til eIndkomst af oplysninger om indkomst svarer dermed til fristerne for betaling af A-skat og AM-bidrag efter OPKL § 2, stk. 2, 3 og 6. Se afsnit A.B.4.1.1.3.2 Betaling af A-skat og AM-bidrag Betaling af A-skat og AM-bidrag.
Særligt om frister for staten, kommuner, regioner m.v.
I IKR § 4, stk. 2, er det fastsat, at skatteministeren fastsætter regler om fristen for indberetning for de i KSL (kildeskatteloven) § 56 nævnte indeholdelsespligtige, for hvem der er fastsat regler om fremrykket afregning af indeholdt kildeskat efter kildeskatteloven.
I KSL (kildeskatteloven) § 56, stk. 1, er det således fastsat, at skatteministeren kan bestemme en fremrykket afregning af indeholdt kildeskat efter kildeskatteloven for følgende indeholdelsespligtige:
- Ministerier og institutioner, hvis driftsbudget er optaget på statens bevillingslove.
- Institutioner, foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til § 2, stk. 2, i lov om statens regnskabsvæsen m.v. har bestemt, at lovens regler om regnskabsvæsen skal finde anvendelse.
- Ikke statslige institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens driftsudgifter på halvdelen eller mere.
- Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori der alene deltager kommuner, og hvis regnskab optages i en kommunes regnskab.
- Selvejende institutioner med driftsoverenskomst med en region eller en kommune.
I henhold til bemyndigelsen i IKR § 4, stk. 2, er det i bekendtgørelse om indkomstregister (IKR-bkg.), jf. bekendtgørelse nr. 906 af 26. juni 2018, § 2, stk. 1, 1. pkt., fastsat, at indberetningspligtige som nævnt i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, skal foretage indberetning senest den sidste hverdag (bankdag) i den måned, hvor indkomsten udbetales eller godskrives, når indberetningen vedrører personer, der har fået udbetalt eller godskrevet A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig efter, at retten til indkomsten er erhvervet (bagudlønnede).
I IKR-bkg. § 2, stk. 2, er det fastsat, at dette således gælder for:
- Ministerier og institutioner, hvis driftsbudget er optaget på statens bevillingslove.
- Institutioner, foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til § 2, stk. 2, i lov om statens regnskabsvæsen m.v. har bestemt, at lovens regler om regnskabsvæsen skal finde anvendelse.
- Ikke-statslige institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens driftsudgifter på halvdelen eller mere.
- Regionerne og kommunerne.
- Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori der alene deltager kommuner, og hvis regnskab optages i en kommunes regnskab.
- Selvejende institutioner med driftsoverenskomst med en region eller en kommune
Indberetningspligtige som nævnt i IKR-bkg. § 2, stk. 2, nr. 1-3 og 6, skal imidlertid foretage indberetning senest den første hverdag (bankdag) i den måned, indkomsten vedrører, når indberetningen vedrører personer, der har fået udbetalt de nævnte indkomster før retten til indkomsten er erhvervet (forudlønnede). Dvs. at:
- for de ovenfor i § 2, stk. 2, nr. 1-3 og 6 nævnte ministerier, institutioner, foreninger, fonde og ikke-statslige institutioner m.v., og
- hvor der er tale om forudlønnede,
- skal indberetning foretages senest den første hverdag (bankdag) i den måned, indkomsten vedrører.
Se IKR-bkg. § 2, stk. 1. 2. pkt.
Indberetningspligtige som nævnt i stk. 2, nr. 4 og 5, skal derimod foretage indberetning vedrørende forudlønnede senest den sidste hverdag (bankdag) i måneden før den måned, indkomsten vedrører.
Dvs. dette omhandler regionerne og kommunerne samt kommunale fællesskaber, når der er tale om forudlønnede. Her skal indberetning foretages senest den sidste hverdag (bankdag) i måneden før den måned, indkomsten vedrører. Se IKR-bkg. § 2, stk. 1. 3. pkt.
Disse frister er i overensstemmelse med fristerne for afregning af A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, og som fastsat i KSL (kildeskatteloven) § 56 samt i KSL-bkg. § 26, hvorefter afregningsfristerne for de nævnte ministerier, institutioner, foreninger, fonde m.fl., er henholdsvis den sidste hverdag (bankdag) i den måned, hvor indkomsten udbetales eller godskrives, eller første hverdag (bankdag) i den måned indkomsten vedrører, afhængigt af, om der er tale om bagudlønnede eller forudlønnede.
Kommuner og regioner skal afregne og indbetale indeholdt kildeskat senest den første hverdag i måneden. Se KSL (kildeskatteloven) § 56, stk. 3.
Baggrunden herfor er, at kommuner og regioner efter reglerne om et Offentligt Betalingssystem skal indbetale indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag den første hverdag (bankdag) i måneden, og fristen vedrørende kommunernes afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er således fastsat under hensyn til reglerne om et Offentligt Betalingssystem. Indberetningsreglerne er tilsvarende i overensstemmelse hermed.
Se også
Den juridiske vejledning afsnit A.B.4.1.1.3.2 Betaling af A-skat og AM-bidrag, særligt for offentlige arbejdsgivere.
Manglende eller fejlbehæftede indberetninger
Skatteforvaltningen træffer afgørelse om, hvorvidt den enkelte virksomhed mv. er forpligtet til at indberette til indkomstregistret. Om nødvendigt kan en indberetning fremtvinges ved dagbøder. Se IKR § 5.
Har den indberetningspligtige forsøgt indberetning, og har skatteforvaltningen meddelt den indberetningspligtige, at indberetningen ønskes genindberettet som følge af fejl eller lignende, skal den indberetningspligtige foretage genindberetningen inden en frist, som meddeles af skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen henleder i sin anmodning til den indberetningspligtige om genindberetning den indberetningspligtiges opmærksomhed på, at det kan være forbundet med strafansvar ikke at foretage genindberetning inden for den meddelte frist. Se IKR § 4, stk. 3.
Indberetning til eIndkomst via et lønsystem
Indberetning til eIndkomst skal ske digitalt ved at sende indkomstoplysningerne via et lønsystem, som er tilpasset eIndkomst, ved at
-
benytte et lønservicebureau
-
bruge TastSelv Erhverv
-
bruge LetLøn.
Der henvises i det hele til den elektroniske vejledning om eIndkomst/letløn, der kan findes via skat.dk/Virksomhed/eIndkomst og Letløn.
Adgang til oplysninger i indkomstregistret
Den, de indberettede oplysninger vedrører, har adgang til oplysninger, der er indberettet vedrørende den pågældende. Ligeledes har de indberetningspligtige - eller den som er bemyndiget af den indberetningspligtige til at foretage indberetningen - adgang til de oplysninger, som de selv har indberettet. Se IKR § 6.
Kommunale og statslige myndigheder, anerkendte arbejdsløshedskasser og andre, der i anden lovgivning har særskilt hjemmel dertil, kan få terminaladgang til indkomstregistreret.
Dansk Arbejdsgiverforening kan indhente oplysninger indberettet til indkomstregistret af egne medlemmer til brug ved udarbejdelse af statistik.
Aftale om terminaladgang indgås mellem den enkelte myndighed og Skatteforvaltningen. Se IKR § 7 og IKR-bkg kapitel 4.
Adgang til indkomstregistret for finansielle virksomheder m.fl.
Virksomheder, der yder eller formidler lån kan efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger i indkomstregistreret, som er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer eller for rådgivning af den registrerede. Se IKR § 7A, stk. 1.
Skatteforvaltningen kan således videregive oplysninger fra indkomstregisteret, oplysninger, der indgår i den seneste årsopgørelse, og oplysninger om gæld til det offentlige, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, til virksomheder, der yder lån eller formidler lån, når oplysningerne er nødvendige til brug for en konkret kreditgivningssituation, jf. IKR § 7A, stk. 1.
Endvidere kan finansielle virksomheder, som er omfattet af regler om redelig forretningsskik og god praksis for de finansielle virksomheder udstedt i medfør af § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige til brug for rådgivning af den registrerede i overensstemmelse med reglerne om redelig forretningsskik og god praksis. Se IKR § 7A, stk. 2.
Finansielle virksomheder kan derudover efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger i indkomstregistret, som er nødvendige til efterlevelse af bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. med hensyn til, at der skal tilvejebringes opdaterede oplysninger om de registrerede. Se bekendtgørelse nr. 788 af 1. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Adgangen til oplysningerne forudsætter, at den registrerede er kunde i den finansielle virksomhed. Se IKR § 7A, stk. 3.
Med eSkatData har finansielle virksomheder, der yder eller formidler lån eller yder økonomisk rådgivning, således mulighed for at få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen om en borgers økonomiske forhold. Oplysningerne videregives elektronisk og anvendes til brug for en kreditvurderings- eller rådgivningssituation.
Se også SKL (skattekontrolloven) § 70, hvor der er fastsat en tilsvarende bestemmelse om Skatteforvaltningens udlevering af oplysninger til kreditvurdering og rådgivning med den registreredes samtykke til virksomheder, der yder lån eller formidler lån, samt opdatering af de lovpligtige oplysninger om den konkrete kunde m.v. Se nærmere herom i afsnit A.C.2.1.3.3.3 Udlevering af oplysninger til kreditvurdering mv. Udlevering af oplysninger til kreditvurdering.
Databeskyttelse, samtykke, betaling
De databeskyttelsesretlige regler skal iagttages i forbindelse med adgang efter IKR § 7A, til eSkatData. Det indebærer bl.a., at behandling af oplysninger skal være til udtrykkeligt angivne og legitime formål, og at de ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Oplysningerne skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.
Det er en forudsætning for videregivelsen af oplysninger, at den enkelte borger, oplysningerne omhandler, har samtykket heri.
Borgeren giver sit samtykke med NemID via den webløsning, den enkelte virksomhed selv stiller til rådighed. Et samtykke gælder kun én gang til de(t) formål, der er oplyst i tilknytning til den konkrete anmodning om oplysninger. Det betyder, at hvis en virksomhed på ny ønsker at få videregivet oplysninger, kræves et nyt samtykke fra borgeren.
I forhold til borgerens samtykke følger det af databeskyttelsesforordningen, at samtykket skal være en frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse, hvorved borgeren ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at oplysningerne videregives til den anmodende virksomhed.
Det er en forudsætning for en virksomheds brug af eSkatData iht. IKR § 7A, at virksomheden har indgået en aftale med Skatteforvaltningen herom, og at der som en del af denne aftale er vilkår om betaling. Se IKR § 7A, stk. 5.
Betalingen kan omfatte en engangsbetaling, når virksomheden tilslutter sig ordningen, en løbende betaling af et fast beløb for at være tilsluttet og en forbrugsafhængig betaling. Betalingen skal fastsættes i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Det indebærer, at Skatteforvaltningen kan få dækket sine omkostninger ved at stille oplysningerne til rådighed, men ikke mere.
Adgang til indkomstregistret for finansielle rådgivere
Finansielle rådgivere kan efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige til brug for konkrete rådgivningssituationer. Se IKR § 7A, stk. 4.
Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 2612 af 28. december 2021 og er trådt i kraft 1. januar 2023 ved bekendtgørelse nr. 1240 af 2. september 2022. Med bestemmelsen kan finansielle rådgivere indhente oplysninger fra indkomstregistret (eSkatData) til brug for konkrete rådgivningssituationer.
Ved finansiel rådgiver forstås den type virksomhed, der er reguleret ved og defineret i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere. En finansiel rådgiver er her defineret som »en virksomhed, der som led i dennes erhvervsmæssige hoved- eller bibeskæftigelse yder rådgivning om finansielle produkter, bortset fra boligkreditaftaler, til forbrugere«. Det følger af loven, at en virksomhed,
der yder rådgivning om finansielle produkter, skal have Finanstilsynets tilladelse som finansiel rådgiver.
Finansielle rådgivere vil kunne få videregivet oplysninger fra indkomstregisteret af Skatteforvaltningen, når oplysningerne er nødvendige til brug for konkrete rådgivningssituationer. Ved rådgivning forstås, jf. § 2, nr. 6, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere »Personlige anbefalinger til en forbruger om transaktioner i tilknytning til finansielle produkter eller boligkreditaftaler«.
Databeskyttelse, samtykke, betaling
De databeskyttelsesretlige regler skal iagttages i forbindelse med finansielle rådgivers adgang til eSkatData. Efter bestemmelsen kan en finansiel rådgiver få videreopgivet oplysninger fra indkomstregisteret, når oplysningerne er nødvendige til brug for en konkret rådgivningssituation. Det vil være den enkelte finansielle rådgiver, der i hvert tilfælde konkret vil skulle vurdere, om der foreligger en situation, hvor der vil kunne ske videregivelse, og i så fald hvilke oplysninger, der vil være nødvendige at videregive.
Det er en forudsætning for adgangen, at borgeren har givet samtykke hertil. Borgeren skal give sit samtykke med NemID.
Det er derudover en forudsætning for en finansiel rådgivers tilslutning til eSkatData, at virksomheden har indgået en aftale herom med Skatteforvaltningen. Aftalen vil skulle indeholde bestemmelser om betaling fra virksomheden. Betalingen vil kunne omfatte en engangsbetaling, når virksomheden tilslutter sig ordningen, en løbende betaling af et fast beløb for at være tilsluttet og en forbrugsafhængig betaling. Betalingen vil skulle fastsættes i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Det vil sige, at Skatteforvaltningen vil kunne få dækket sine omkostninger ved at stille oplysningerne til rådighed, men ikke mere.
Det er en forudsætning for at kunne indgå en aftale med Skatteforvaltningen om tilslutning til eSkatData og den efterfølgende anvendelse af eSkatData, at den enkelte virksomhed har tilladelse af Finanstilsynet til at drive virksomhed som finansiel rådgiver i overensstemmelse med lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere. Til konstateringen af, hvorvidt kravet om tilladelse hos Finanstilsynet som finansiel rådgive er opfyldt, vil det offentlige register på Finanstilsynets hjemmeside kunne anvendes.
Adgang til indkomstregistret for virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer
Virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer, og som enten er en registreret virksomhed i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 eller er undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, kan efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige til brug for en konkret vurdering af den registreredes betalingsevne. Se IKR § 7A, stk. 1, 2. pkt.
►◄
Efter bestemmelsen kan virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer indhente oplysninger fra indkomstregistret (eSkatData) om den registreredes betalingsevne.
Virksomheder, der leaser motorkøretøjer ud, kan blive tilsluttet eSkatData, når de opfylder en række objektive kriterier.
En tilsluttet leasingvirksomhed kan forud for indgåelse af en leasingkontrakt få videregivet oplysninger fra indkomstregisteret, oplysninger, der indgår i den seneste årsopgørelse, og oplysninger om gæld til det offentlige, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, når dette er nødvendigt i forbindelse med en konkret vurdering af borgerens betalingsevne, og borgeren har samtykket til videregivelsen.
Det er den enkelte virksomhed, der i hvert tilfælde konkret skal vurdere, om der foreligger en situation, hvor der vil kunne ske videregivelse, og i så fald, hvilke oplysninger der er nødvendige at få videregivet. Der kan kun videregives oplysninger om borgeren, som borgeren har samtykket til.
Der skal være tale om, at leasingvirksomhederne skal bruge oplysningerne til en konkret vurdering af borgerens betalingsevne forud for en eventuel leasingkontrakt.
Adgangen for leasingvirksomheder til eSkatData skal ses i sammenhæng med, at der i kreditaftaleloven er fastsat en lovmæssig pligt for leasingvirksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer, og som enten er registreret i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 eller er undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, til at vurdere en potentiel leasingtagers betalingsevne forud for indgåelsen af en aftale mellem en leasingvirksomhed og en forbruger om leasing af et motorkøretøj.
Denne vurdering skal foretages på baggrund af tilstrækkeligt dokumenterede oplysninger om forbrugerens økonomiske situation. Dette skal bl.a. sikre, at der ikke indgås leasingaftaler med personer, der ikke har den fornødne betalingsevne til at betale de løbende leasingydelser.
Kredsen af virksomheder, der kan anvende eSkatData, er afgrænset på objektivt grundlag.
De to objektive kriterier, der begge skal være opfyldt, er således:
-
Virksomheden skal være registreret hos Skatteforvaltningen under selvangiverordningen i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 eller som leasingvirksomhed hos Finanstilsynet ifølge hvidvaskloven.
-
Det skal ved opslag i Køretøjsregisteret kunne konstateres, at virksomheden står som ejer og leasinggiver for motorkøretøjer, som anvendes til leasing, eller det skal ved opslag i Køretøjsregisteret kunne konstateres, at virksomheden er leasinggiver i sub-leasingaftaler for motorkøretøjer.
En leasingvirksomhed kan efter omstændighederne være registreret både som selvangiver hos Skatteforvaltningen i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 og som leasingvirksomhed hos Finanstilsynet. Det er imidlertid tilstrækkeligt, at virksomheden er registreret ét af stederne.
Et "motorkøretøj" omfatter bl.a. motorkøretøjer, der er registreret som enten person- eller varebil.
De virksomheder, der kan kan anvende eSkatData, er således dem, der leaser motorkøretøjer ud. Dette kan konstateres ved opslag i Det Digitale Motorregister (Køretøjsregisteret), at virksomheden står som ejer og leasinggiver for et eller flere motorkøretøj(er), som anvendes til leasing, eller det kan konstateres ved opslag i Køretøjsregisteret, at virksomheden er leasinggiver i sub-leasingaftaler for motorkøretøjer.
En virksomhed får videregivet nødvendige oplysninger fra eSkatData, når formålet med videregivelsen er, at oplysningerne skal anvendes til at foretage en vurdering af en potentiel leasingtagers betalingsevne.
Bestemmelsen i IKR § 7A, stk. 1, 2. pkt., ændrer ikke på de øvrige regler for virksomheders indhentelse af oplysninger i indkomstregistreret, som fastsat i IKR § 7A, herunder indhentelse af oplysninger for virksomheder, der yder lån eller formidler lån. Virksomhederne vil således fortsat efter IKR § 7A, stk. 1, og SKL (skattekontrolloven) § 70, stk. 1, kunne få videregivet nødvendige oplysninger, når der i tilknytning til en eventuel kreditgivning skal foretages en vurdering af borgerens kreditværdighed.
Databeskyttelse, samtykke, betaling
De databeskyttelsesretlige regler skal iagttages i forbindelse med leasingvirksomheders adgang efter IKR § 7A, stk. 1, 2. pkt., til eSkatData. Det indebærer bl.a., at behandling af oplysninger skal være til udtrykkeligt angivne og legitime formål, og at de ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Oplysningerne skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.
I forhold til borgerens samtykke følger det af databeskyttelsesforordningen, at samtykket skal være en frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse, hvorved borgeren ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at oplysningerne videregives til den anmodende virksomhed.
Det er en forudsætning for videregivelsen, at den borger, der ønskes oplysninger om, samtykker til videregivelsen. Samtykket gives med NemID via den webløsning, den enkelte virksomhed selv stiller til rådighed.
Det er en forudsætning for leasingvirksomheders tilslutning til eSkatData, at den enkelte virksomhed har indgået en aftale herom med Skatteforvaltningen. Aftalen skal indeholde bestemmelser om betaling fra virksomheden. Betalingen kan omfatte en engangsbetaling, når virksomheden tilslutter sig ordningen, en løbende betaling af et fast beløb for at være tilsluttet og en forbrugsafhængig betaling. Betalingen skal fastsættes i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Det vil sige, at Skatteforvaltningen kan få dækket sine omkostninger ved at stille oplysningerne til rådighed, men ikke mere.
Pligt til ajourføring af oplysninger i indkomstregistret
De myndigheder, der har terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, er forpligtet til at meddele indkomstregistret de indberetninger eller ændringer af indberetninger, der ikke sker til indkomstregistret.
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor en myndighed i forbindelse med en kontrol hos virksomheden retter data uden indberetning fra virksomheden eller andre tilfælde, hvor indberetninger er ændret i forbindelse med en direkte kommunikation mellem virksomheden og myndigheden. Hvis fx en myndighed ved en kontrol hos en virksomhed konstaterer, at de indberettede oplysninger ikke er korrekte, eller at der er oplysninger, som ikke indberettes til indkomstregistret, og virksomheden ikke indberetter oplysningerne eller rettelserne, har myndigheden således pligt til at meddele indkomstregistret de pågældende oplysninger eller ændringer. Formålet er at sikre, at oplysningerne i indkomstregistret altid er opdaterede. Se IKR § 4, stk. 5.
Skatteforvaltningen er som dataansvarlig for indkomstregistret i øvrigt altid forpligtet til at berigtige eller slette oplysninger, der er urigtige eller vildledende i indkomstregistreret. Se Databeskyttelsesforordningens art. 5, stk. 1, litra d), samt forarbejderne til IKR (L 119 af 11. januar 2006), (se de specielle bemærkninger til § 7).
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Byretsdom | ||
SKM2020.469.BR | Dommen vedrører en sag om fiktive virksomheder. Retten godkendte, at Skattestyrelsen slettede lønindberetninger fra virksomheder, samt havde pålagt indberetning til en anden virksomhed. Det er i dommen således anført, at ud fra oplysningerne om den indberettede løn for den skattepligtige for indkomstårene 2012-2016 fremgik det, at der var indberettet løn fra 12 forskellige angivelige arbejdsgivere, herunder to arbejdsgivere, men ifølge posteringsteksterne på kontoudtog var det imidlertid ikke disse arbejdsgivere, der havde indsat løn på den skattepligtiges konto, men derimod en række andre selskaber og personer. Retten fandt det på denne baggrund ikke godtgjort, at SKAT ikke havde været berettiget til at annullere de foretagne lønindberetninger i det skete omfang. Det var således ikke godtgjort, at der var den fornødne sammenhæng mellem det arbejde, den skattepligtige havde udført, virksomhedernes foretagne lønindberetninger og de oplysninger, som kontoudtog viste. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed