A.A.9.7 Særligt om skattekrav - afgrænsning og samspil med fristreglerne
Indhold
Dette afsnit handler om forholdet mellem forældelsesreglerne og fristreglerne, der er beskrevet i afsnit A.A.8 Fristregler.
Afsnittet indeholder:
- Skattekrav
- Generelt om forholdet til fristreglerne
- Krav afledt af en ordinær ansættelse
- Krav afledt af en ekstraordinær ansættelse
- Forældelse af skattekrav inddraget i en straffesag
- Forældelse af skatte-, afgifts- og godtgørelseskrav rejst efter straffesagens afslutning
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skattekrav
Udtrykket "skattekrav" anvendes i det følgende såvel om krav på indkomstskatter som om krav på moms og afgifter. Udtrykket "forældelse af skattekrav" omfatter tilsvarende forældelse af såvel krav på de direkte skatter som krav på de indirekte skatter.
Generelt om forholdet til fristreglerne
Regler om forældelse af skattekrav angår selve skattekravet og har primært betydning i forbindelse med inddrivelse af skatterne. Forældelsesreglerne sætter den yderste tidsmæssige grænse for, hvornår et skattekrav kan gøres gældende.
I modsætning til forældelsesreglerne fastsætter fristreglerne i skatteforvaltningsloven den yderste tidsmæssige grænse for, hvornår ansættelser kan varsles, foretages eller ændres, og for, hvornår der kan anmodes om genoptagelse. Fristreglerne kan dermed hindre nye krav i at opstå. Se SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 26-27 og §§ 31-32. Se om ansættelsesfristerne i afsnit A.A.8.2.3.
Ved iagttagelse af forældelsesreglerne skal man være opmærksom på fristreglerne og ved iagttagelse af fristreglerne skal man være opmærksom på forældelsesreglerne. Det giver ikke mening at forholde sig til et muligt skattekrav, hvis fristreglerne forhindrer den forudgående ansættelse, ligesom det ikke giver mening at foretage en ansættelse, hvis kravet på forhånd er forældet.
Ved ordinære ansættelser er fristreglerne afstemt med forældelsesreglerne på den måde, at såfremt fristreglerne i SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 26 og 31 er overholdt, vil der altid være mindst et års tillægsfrist fra afgørelsestidspunktet, indtil kravet forældes.
Ved ekstraordinære ansættelser efter fristreglerne i SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 27 og 32 er der ikke fastsat en frist for, hvor sent der kan varsles en ansættelse eller anmodes om genoptagelse. Det betyder, at reglen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 34 a, stk. 4, om ti års forældelse af kravet reelt sætter grænsen for ansættelsens foretagelse.
Hverken de formueretlige forældelsesfrister eller skatteforvaltningslovens fristregler kan ved forudgående aftale fraviges til skade for skyldneren. Se FORÆL § 26, stk. 1.
Skyldneren kan dog efterfølgende give afkald på forældelsen, fx ved at frafalde forældelsesindsigelsen eller ved at aftale en udskydelse af forældelsen.
Skatteforvaltningen har i en meddelelse taget stilling til afkald på indsigelse om forældelse i forbindelse med et genoptagelsestilsagn. Det fremgår blandt andet af meddelelsen, at hvis en klagemyndighed har givet et genoptagelsestilsagn, vil dette samtidig rumme et afkald på skattemyndighedernes mulighed for at gøre forældelsesindsigelse gældende vedrørende et eventuelt tilbagebetalingskrav. Se SKM2009.240.SKAT Forældelsesmæssige virkninger af et genoptagelsestilsagn.
Bemærk
Skatteforvaltningslovens regler gælder ikke i det omfang, der er fastsat særlige regler om efterbeskatning. Der findes fx i etableringskontoloven og kildeskatteloven regler om efterbeskatning, der går forud for fristerne i SFL (skatteforvaltningsloven). Højesteret har vedrørende etableringskontoloven udtrykkeligt bekræftet dette. Se SKM2001.497.HR. Dette gør sig ligeledes gældende vedrørende efterbeskatning af hensættelser for fonde efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 4, stk. 6. Det vil derfor alene være forældelsesloven, der regulerer forældelsen vedrørende sådanne krav.
Krav afledt af en ordinær ansættelse
Er der foretaget en ordinær ansættelse inden for 3-års fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 26 og 31, reguleres det afledte kravs forældelse af reglen i FORÆL § 3, stk. 1, sammenholdt med SFL (skatteforvaltningsloven) § 34 a, stk. 1.
Reglerne suppleres af reglerne om tillægsfrister. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 34 a, stk. 2, og FORÆL § 21, stk. 2. Tillægsfristerne udløses ved foreløbig afbrydelse af forældelsen.
Hvis Skatteforvaltningen har foretaget en varsling af en ordinær ansættelse rettidigt efter fristreglerne og dermed inden forældelsesfristens udløb, indtræder forældelse af det afledte krav tidligst et år efter, at Skatteforvaltningen har meddelt afgørelsen.
Da ansættelsesfristen ved ordinære ansættelser altid ligger tidsmæssigt før den almindelige forældelsesfrist, vil Skatteforvaltningen altid have mindst et år til at inddrive det afledte skattekrav eller til at afbryde forældelsen.
Tilsvarende gælder, hvis borgeren har anmodet om ordinær genoptagelse rettidigt efter fristreglerne. Forældelse indtræder tidligst et år efter, at Skatteforvaltningen har meddelt afgørelsen.
Se også
- A.A.9.6 om den 3-årige forældelsesfrist ved skattekrav og om foreløbig afbrydelse ved skattekrav.
- A.A.9.5 om foreløbig afbrydelse og tillægsfristerne.
Eksempel på forældelse af Skattestyrelsens ordinære krav - indkomstskatter
Hvis Skatteforvaltningen foretager en ordinær ansættelse for indkomståret 2009, skal den være varslet senest den 1. maj 2013, og ansættelsen skal være foretaget senest den 1. august 2013.
Ved krav på personlige skatter indtræder forældelsen af kravene for indkomståret 2009 som udgangspunkt på løbedagene 20. september, 20. oktober og 20. november 2013.
Hvis der på det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen ønsker at gøre kravet gældende er mindre end et år tilbage til det tidspunkt, hvor kravet forældes, udløses et års tillægsfrist fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen traf afgørelsen. Forældelsesfristens udløb udskydes i dette tilfælde.
Hvis Skatteforvaltningen har truffet afgørelse om ordinære ansættelser for indkomståret 2009 den 1. juli 2013, forældes kravene 1. juli 2014.
Bemærk, at fra og med indkomståret 2013 er tidspunktet for indbetaling af personlige skatter fremrykket til med løbedage at være den 20. august, 20. september og 20. oktober i året efter indkomstårets udløb. Se KSL (kildeskatteloven) § 61, stk. 4, som ændret ved lov nr. 1354 af 21. december 2012. Se uddybende afsnit A.A.9.6 Særligt om forældelse af skattekrav - hovedregler, undtagelser, forfaldstidspunkt og foreløbig afbrydelse.
Eksempel på forældelse af Skattestyrelsens ordinære krav - afgift med angivelsesfrist den 15. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden
Hvis Skatteforvaltningen foretager en ordinær ansættelse for december måned 2010, er angivelsesfristen den 15. januar 2011, og ansættelsen skal være varslet senest den 15. januar 2014 og foretaget senest den 15. april 2014.
Forældelsen af krav for december måned 2010 indtræder som udgangspunkt 3 år fra sidste rettidige indbetalingsdag, hvilken dag er den samme som angivelsesfristen. Forældelsen indtræder som udgangspunkt den 15. januar 2014.
Hvis der på det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen ønsker at gøre kravet gældende, er mindre end et år tilbage til det tidspunkt, hvor kravet forældes, udløses et års tillægsfrist fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen traf afgørelsen. Forældelsesfristen udskydes i dette tilfælde.
Hvis Skatteforvaltningen har truffet afgørelse om ordinær fastsættelse af afgiften den 15. marts 2014, forældes kravet først den 15. marts 2015.
Eksempel på forældelse af borgerens/virksomhedens ordinære krav - indkomstskatter
Hvis en borger/virksomhed ønsker genoptagelse af ansættelsen for indkomståret 2009, skal der anmodes senest den 1. maj 2013.
Ved krav på personlige skatter, der har grundlag i en årsopgørelse af de løbende indbetalinger af foreløbige skatter, indtræder forældelsen af kravet som udgangspunkt den 1. oktober i 2013. Bemærk, at denne frist med lov nr. 1354 af 21. december 2012 er fremrykket til 1. september med virkning fra indkomståret 2013. Se i det hele afsnit A.A.9.6 Særligt om forældelse af skattekrav - hovedregler, undtagelser, forfaldstidspunkt og foreløbig afbrydelse.
Hvis der på det tidspunkt, hvor borgeren/virksomheden ønsker at gøre kravet gældende er mindre end et år tilbage af forældelsesfristen, udløses et års ekstra tillægsfrist fra det tidspunkt, hvor SKAT traf afgørelse. Forældelsesfirstens udløb udskydes i dette tilfælde.
Hvis Skatteforvaltningen har truffet afgørelse om ordinær ansættelse for indkomståret 2009 den 1. juli 2013, forældes kravet 1. juli 2014.
Eksempel på forældelse af virksomhedens ordinære krav - afgift med angivelsesfrist den 15. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden
Hvis en virksomhed ønsker genoptagelse af en fastsættelse af afgift for december måned 2010, skal anmodningen være indgivet senest den 15. januar 2014.
Resulterer anmodningen i et tilbagebetalingskrav, løber forældelsen 3 år fra det faktiske indbetalingstidspunkt. Tidspunktet for kravets forældelse vil variere afhængigt af, hvornår indbetalingen er sket.
Er indbetalingen sket på angivelsesfristen den 15. januar 2011, forældes kravet som udgangspunkt den 15. januar 2014.
Hvis der på det tidspunkt, hvor virksomheden ønsker at gøre kravet gældende er mindre end et år tilbage af forældelsesfristen, udløses et års ekstra tillægsfrist fra det tidspunkt, hvor SKAT traf afgørelse. Forældelsesfristens udløb udskydes i dette tilfælde.
Hvis Skatteforvaltningen har truffet afgørelse om tilbagebetalingskrav den 15. marts 2014, forældes kravet 15. marts 2015.
Krav afledt af en ekstraordinær ansættelse
Er der foretaget en ekstraordinær ansættelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 27 og 32, reguleres det afledte kravs forældelse efter reglen om ti års forældelsesfrist i SFL (skatteforvaltningsloven) § 34 a, stk. 4.
Reglerne suppleres af reglerne om tillægsfrister. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 34 a, stk. 2, og FORÆL § 21, stk. 2. Tillægsfristerne udløses ved foreløbig afbrydelse af forældelsen.
Ved ekstraordinære ansættelser efter fristreglerne i SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 27 og 32 er der ikke fastsat en frist for, hvor sent der kan varsles en ansættelse eller anmodes om genoptagelse. Det betyder, at reglen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 34 a, stk. 4, om ti års forældelse af kravet reelt sætter grænsen for ansættelsens foretagelse. Det giver ikke mening at foretage ansættelsen, hvis kravet på forhånd er forældet.
Ved ekstraordinære ansættelser skal man derfor være opmærksom på, at afgørelsen skal varsles/anmodning om genoptagelse fremsættes eller afgørelsen skal træffes inden kravets forældelse. Er kravet opfyldt, er der mulighed for at udløse et års tillægsfrist.
Hvis der er kortere tid tilbage end et år af den 10-årige forældelse på det tidspunkt, hvor afgørelsen træffes, får myndigheden hermed et års tillægsfrist til at gøre kravet gældende. Tillægsfristen regnes fra afgørelsestidspunktet. Se SFL§ 34 a, stk. 2 og FORÆL § 21, stk. 2.
Se også
- A.A.9.6 om krav afledt af en ekstraordinær ansættelse og om foreløbig afbrydelse ved skattekrav
- A.A.9.5 om tillægsfristen ved foreløbig afbrydelse.
Eksempel på forældelse af Skattestyrelsens ekstraordinære krav - indkomstskatter
Hvis Skatteforvaltningen efter 1. august 2009 foretager en ansættelse af indkomståret 2005, fordi der er indtrådt en ændring af momsgrundlaget for samme år, skal genoptagelsen varsles med hjemmel i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 1.
Ved krav på personlige skatter indtræder forældelsen af krav for indkomståret 2005 som udgangspunkt på løbedagene 20. september, 20. oktober, 20. november 2016.
Hvis der på det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen ønsker at gøre kravet gældende, er mindre end et år tilbage til det tidspunkt, hvor kravet forældes, udløses et års tillægsfrist fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen traf afgørelsen. Forældelsesfristens udløb udskydes i dette tilfælde. Det er en forudsætning for udløsning af tillægsfristen, at myndigheden har foretaget varslingen af ansættelsen eller truffet afgørelsen inden forældelsesfristens udløb.
Hvis Skatteforvaltningen træffer afgørelse om ekstraordinær ansættelse den 1. juli 2016, forældes kravene for indkomståret 2005 den 1. juli 2017.
Eksempel på forældelse af Skattestyrelsens ekstraordinære krav - afgift med angivelsesfrist den 15. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden
Hvis Skatteforvaltningen efter den 15. april 2011 foretager en fastsættelse for december måned 2007, under henvisning til, at der foreligger grov uagtsomhed fra virksomheden, skal fastsættelsen varsles med hjemmel i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 3.
Forældelsen af krav for december måned 2007 indtræder som udgangspunkt 10 år fra angivelsesfristen. Angivelsesfristen er 15. januar 2008. Forældelsen indtræder som udgangspunkt den 15. januar 2018.
Hvis der på det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen ønsker at gøre kravet gældende, er mindre end et år tilbage til det tidspunkt, hvor kravet forældes, udløses et års tillægsfrist fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen traf afgørelsen. Forældelsesfristens udløb udskydes i dette tilfælde. Det er en forudsætning for udløsning af tillægsfristen, at myndigheden har foretaget varslingen af ansættelsen eller truffet afgørelsen inden forældelsesfristens udløb.
Hvis Skatteforvaltningen træffer afgørelse om ekstraordinær fastsættelse den 1. oktober 2017, forældes krav på afgift den 1. oktober 2018.
Eksempel på forældelse af borgerens/virksomhedens ekstraordinære krav - indkomstskatter
Hvis borgeren/virksomheden efter 1. maj 2009 anmoder om ekstraordinær genoptagelse af en ansættelse for indkomståret 2005, fordi der er indtrådt en ændring i momsgrundlaget for samme år, skal anmodningen begrundes i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 1.
Ved krav på personlige skatter, der har grundlag i en årsopgørelse af de løbende indbetalinger af foreløbige skatter, indtræder forældelsen af kravet som udgangspunkt den 1. oktober 2016.
Hvis der på det tidspunkt, hvor borgeren/virksomheden ønsker at gøre kravet gældende er mindre end et år tilbage af forældelsesfristen, udløses et års ekstra tillægsfrist fra det tidspunkt, hvor SKAT træffer afgørelse. Forældelsesfristens udløb udskydes i dette tilfælde. Det er en forudsætning for udløsning af tillægsfristen, at anmodningen om genoptagelse indgives inden udløbet af forældelsesfristen.
Hvis der indgives anmodning om genoptagelse for indkomståret 2005 den 1. juni 2016 og afgørelse træffes den 1. juli 2016, forældes kravet for indkomståret 2005 den 1. juli 2017.
Eksempel på forældelse af virksomhedens ekstraordinære krav - afgift med angivelsesfrist den 15. I den første måned efter udløbet af afregningsperioden
Hvis virksomheden efter 15. januar 2011 anmoder om ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret for december periode 2007, under henvisning til, at der foreligger særlige omstændigheder, skal anmodningen begrundes i SFL§ 32, stk. 1, nr. 4.
Krav på tilbagebetaling af afgift, hvor der foreligger et tilbagesøgningskrav, der er begrundet i særlige omstændigheder, forældes 10 år fra det tidspunkt, hvor beløbet er opgjort og indbetalt til Skatteforvaltningen. Indbetaling kan fx være sket på angivelsesfristen, den 15. januar 2008. Tilbagesøgningskravet forældes som udgangspunkt den 15. januar 2018.
Forældelse af skattekrav inddraget i en straffesag
Uanset om den formueretlige forældelsesfrist for et skattekrav allerede er udløbet, er kravet alligevel ikke forældet, hvis følgende betingelser er opfyldt:
- Skattekravet er indtalt under en verserende straffesag
- Tiltalte findes skyldig i det strafbare forhold.
Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 34 b, 1. punktum.
Forældelse af skatte-, afgifts- og godtgørelseskrav rejst efter straffesagens afslutning
Uanset om den formueretlige forældelsesfrist, for et skatte-, afgifts- eller godtgørelseskrav allerede er udløbet, er kravet alligevel ikke forældet, hvis følgende betingelser er opfyldt:
- Tiltalte er fundet skyldig i straffesagen eller har vedtaget bøde eller anden strafferetlig sanktion
- Varsling om fastsættelse af kravet er afsendt inden et år efter endelig afslutning af straffesagen, henholdsvis vedtagelse af bøde eller anden strafferetlig sanktion.
Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 34 b, 2. punktum.
Som eksempel på anvendelse af reglen kan nævnes SKM2011.575.LSR, hvor betingelserne for en ansættelsesforhøjelse efter reglen i SFL § 34 b, 2. punktum var opfyldt, men ansættelsen kunne alligevel ikke gennemføres, fordi det afledede skattekrav var bortfaldet og dermed forældet inden 1. januar 2008, således at overgangsreglen om forlængelse af tidligere gældende forældelsesregler frem til 1. januar 2011 ikke fandt anvendelse.
Når en sådan varsling er fulgt op med en afgørelse, indtræder der tidligst forældelse af kravet et år efter meddelelse om afgørelsen. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 34 a, stk. 2. Se SKM2015.63.LSR.
Se også
Se også afsnit
- A.A.9.6
- A.A.9.10
- A.C.3.7.1.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| SKM2018.58.HR | Sagen angik, om skatteforvaltningslovens § 34 b, 2. pkt., vedrørende skatteansættelser i anledning af et strafbart forhold gav SKAT adgang til at forhøje skatteyderens skatteansættelse i en situation, hvor forhøjelsen vedrørte et skattekrav i anledning af en skatteunddragelse, som skatteyderen i en straffesag var fundet skyldig i, men hvor kravet ikke var formueretligt forældet. Højesterets flertal på tre dommere fandt, at det efter en naturlig sproglig forståelse af § 34 b, 2. pkt., måtte lægges til grund, at varsel om forhøjelse af skatteansættelsen vedrørende den skatteunddragelse, som skatteyderen var straffet for, var afsendt rettidigt, da varslingen var foretaget inden 1 år efter den endelige afgørelse i straffesagen. Dette gjaldt, uanset om de almindelige varslingsregler i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 var udløbet. Flertallet stemte derfor for at give Skatteministeriet medhold. Højesterets mindretal på to dommere fandt, at der ikke var grundlag for at antage, at skatteforvaltningslovens § 34 b, 2. pkt., fraveg lovens almindelige varslingsfrister. Da den relevante varslingsfrist på 6 måneder ikke var overholdt, stemte mindretallet for at give skatteyderen medhold. Byretten (SKM2016.295.BR) og landsretten (SKM2017.277.ØLR) var nået til samme resultat som Højesterets flertal. | Stadfæstelse af SKM2017.277.ØLR. |
| Landsretsdomme | ||
| SKM2017.277.ØLR | Østre Landsret fandt efter ordlyden af bestemmelsen og indholdet af forarbejderne, at SKAT i et tilfælde som det foreliggende, hvor skattekravet var fastslået ved en dom for strafbart forhold, uafhængigt af fristreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 havde hjemmel i skatteforvaltningslovens § 34 b, 2. pkt., til at gøre kravet gældende over for A. Det kunne ikke føre til en ændret vurdering, at skattekravet ikke var formueretligt forældet ved varslingen. Landsretten lagde herved vægt på, at det i givet fald ville indebære, at adgangen til at gøre skattekrav i anledning af strafbart forhold gældende ville være mere restriktiv i tilfælde, hvor kravet ikke er formueretlig forældet end i tilfælde, hvor der er indtrådt forældelse. Hvad angik skatteyderens synspunkt om, at § 34 b, 2. pkt., ikke fandt anvendelse, fordi han ikke blev tiltalt efter straffelovens § 289, men kun efter skattekontrollovens 13, henviste landsretten til byrettens begrundelse. | Stadfæstelse af SKM2016.295.BR. Sagen er stadfæstet. Se SKM2018.58.HR. |
| SKM2013.631.ØLR | Skattekravet kunne ikke medtages i straffesagen, fordi det tidligere havde været ekstraordinært ansat, men var bortfaldet efter afgørelse i skatteankenævnet, der ikke fandt betingelserne for ekstraordinær ansættelse opfyldt. | |
| Byretsdomme | ||
| SKM2016.295.BR | Byretten fandt, at uanset, at § 34 b, ikke er medtaget i skatteforvaltningslovens kapitel 9 om ansættelse, men derimod i kapitel 12 a, om forældelse, kan bestemmelsen også anvendes på krav, der ikke er formueretligt forældede. Retten henviste til, at der i forarbejderne ikke er holdepunkter for at antage det modsatte, og at bestemmelsen i alt væsentligt ville miste sin betydning, hvis den alene kunne anvendes på formueretligt forældede krav. Videre henviste retten til, at bestemmelsen efter sin ordlyd ikke udelukker anvendelse i en situation, som den foreliggende. Det hedder derimod i skatteforvaltningslovens § 34 b, 2. pkt., at krav "også" kan gøres gældende efter udløb forældelsesfristen. I § 34 b, 1. pkt., hedder det endvidere, at udløb af forældelsesfristen "ikke er til hinder for", at et krav kan pålægges under en straffesag. Retten fandt herefter, at skatteforvaltningslovens § 34 b er et supplement til ansættelsesfristerne i § 26 og § 27. Videre anførte retten, at skattekontrollovens § 19 a efter sin ordlyd vedrører sager om både overtrædelse af skattekontrollovens § 13 og om overtrædelse af straffelovens § 89. Efter § 34 b, 2. pkt., finder bestemmelsen umiddelbart anvendelse i sager, hvor der som i den foreliggende var sket domfældelse for overtrædelse af skattekontrollovens § 13. Herefter, og da det var ubestridt, at 1-års fristen i skatteforvaltningslovens § 34 b, 2. pkt., var overholdt, tog retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge | Stadfæstelse af SKM2015.63.LSR. Afgørelsen er stadfæstet. se SKM2017.277.ØLR. |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2015.63.LSR | Landsskatteretten udtalte, at det følge af ordlyd og forarbejder, at SFL (skatteforvaltningsloven) § 34 b supplerer SFL (skatteforvaltningsloven) § 26 og § 27, og giver SKAT en alternativ mulighed for at gøre skattekrav gældende i forbindelse med skattestraffesager. Da varsel om ændring af ansættelsen var sket mindre end 1 år efter dommen i straffesagen, var ansættelsen ikke forældet. | Stadfæstet se SKM2016.295.BR. |
| SKM2011.575.LSR | Reglen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 34 b kunne ikke anvendes som følge af bortfald af det afledede krav. | |
| SKM2009.240.SKAT | Hvis en klagemyndighed har givet et genoptagelsestilsagn, rummer dette samtidig et afkald på skattemyndighedernes mulighed for at gøre forældelsesindsigelser gældende vedrørende et eventuelt tilbagebetalingskrav. Styresignalet er ophævet ved SKM2021.548.SKTST. Princippet er dog stadig gældende. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed