Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for, hvem der kan få godtgørelse. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 53.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen 
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Personer omfattet af reglen

Følgende fysiske eller juridiske personer er omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 53:

• Den der ifølge lovgivningen er berettiget til at klage over en afgørelse i en sag som nævnt i SFL (skatteforvaltningsloven) § 55 eller kan indbringe en sådan afgørelse for domstolene. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 53, nr. 1 og nr. 2.
• Den som i øvrigt må anerkendes som part i en sag som nævnt i SFL (skatteforvaltningsloven) § 55. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 53, nr. 3.
• Den som en myndighed inddrager i en sag omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, fordi myndigheden skønner, at den pågældende har en direkte retlig interesse i sagens udfald. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 53, nr. 4.

Det følger af SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 a, stk. 2, at en klage kan indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over.

Om man kan anses som part i en sag, som er nævnt i SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, afgøres således efter de almindelige forvaltningsretlige regler. Se yderligere herom i afsnit A.A.7.2 Partsbegrebet. "Partsbegrebet" og afsnit A.A.10.2.1 Klageberettigede (partsbegrebet) "Klageberettigede (partsbegrebet)".

Eksempel

En rådgiver anses for at være part i Skattestyrelsens afgørelse om udbetaling af omkostningsgodtgørelse, hvis kravet på omkostningsgodtgørelse er overdraget til rådgiver. Se afsnit A.A.7.2 Partsbegrebet "Partsbegrebet", afsnit A.A.13.9 Overdragelse af kravet på omkostningsgodtgørelse "Overdragelse af kravet på omkostningsgodtgørelse", samt FOB nr. 2015.61.

Eksempel

En aktionær anses som part i selskabets skattesag, når aktionæren i forbindelse med selskabets likvidation eller konkurs får overdraget retten til at føre selskabets skattesag, således at aktionæren får ret til det eventuelle provenu, der kommer ud af skattesagen.

Eksempel

En sælger af et tømt overskudsselskab ønsker at føre selskabets skattesag og anerkendes som part i denne, idet størrelsen af Skatteforvaltningens erstatningskrav mod sælgeren har direkte sammenhæng med selskabets skatteansættelse.

Eksempel

Foretager et selskab omstrukturering, fx skattefri ophørsspaltning, anses selskabet som part. Godtgørelsesmæssigt anses en eller flere af aktionærerne ikke for at være part.

Eksempel

Et selskab blev anset som part i et andet selskabs sag og dermed berettiget til omkostningsgodtgørelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 53, stk. 1, nr. 2 (nugældende SFL (skatteforvaltningsloven) § 53, nr. 3). Selskabets afledte interesse i det andet selskabs momssag blev anset for så tilstrækkelig væsentlig, at selskabet havde partsstatus. Der blev ved afgørelsen henset til, at udfaldet af klagesagen havde en umiddelbar betydning for selskabet, da enhver nettotilbagebetaling skulle videregives direkte til bl.a. selskabet. Se SKM2011.323.LSR.

Hvordan bliver man inddraget i en sag?

Skatteforvaltningen, Skatteankestyrelsen, skatteankenævnene og Landsskatteretten kan inddrage tredjemand, når det skønnes, at denne kan have en direkte retlig interesse i den materielle afgørelse i en skatte- eller afgiftssag.

Direkte interesse i, at en sag føres

Det sker, at en kreds af skatte- eller afgiftspligtige med ensartede sager går sammen om at få prøvet én af sagerne ved klage, eller ved at indbringe sagen for domstolene. I et sådant tilfælde kan alle have en direkte retlig interesse i sagens førelse og udfald.

Derfor kan de få omkostningsgodtgørelse for deres egen klagesag og for udgifter i forbindelse med prøvesagen. Den enkeltes ret til godtgørelse afhænger af graden af den enkelte deltagers retlige interesse i udfaldet af prøvesagen og udgifternes tilknytning til sagen.

En sådan retlig interesse er der, når skattemyndighederne har givet tilsagn om, at afgørelsen i prøvesagen vil blive lagt til grund i ansøgerens klagesag. Om dokumentationskrav i sådanne sager, se afsnit A.A.13.13.9 "Massesager".

Biintervention

Biintervention finder sted, hvis fx en fagforening indtræder i en sag til støtte for arbejdstager eller en part, fordi den har en retlig interesse i retssagens udfald.

En biintervenient anses som udgangspunkt ikke for at være part i en sag og derfor ikke godtgørelsesberettiget.

Eksempel

En rådgivers afledte retlige interesse i udfaldet af en klients skattesag blev ikke anset ikke for så væsentlig, at rådgiver blev anset som part i klientens skattesag. Derfor blev en rådgiver ikke berettiget til omkostningsgodtgørelse af sine omkostninger til biintervention i klientens skattesag for Højesteret. Se SKM2008.135.LSR. Folketingets Ombudsmand udtalte i FOB nr. 2008.312, at han samlet set ikke ville have grundlag for at kritisere, at Landsskatteretten ikke betragtede rådgiver som part i sagen. Ombudsmanden mente ikke, at rådgiverens afledte interesse i skattesagen var af en sådan karakter, at Landsskatteretten burde have anset rådgiveren for part. Ved vurderingen havde Ombudsmanden anvendt det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: