Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om, hvordan skyldnerens gensidigt bebyrdende aftaler påvirkes af rekonstruktionsbehandlingen.

Afsnittet indeholder:

• Mulighed for videreførelse af gensidigt bebyrdende aftaler indgået inden rekonstruktionsbehandlingen
• Medkontrahentens kravs placering i konkursordenen
• Begrænsning for medkontrahenten i de videreførte aftaler
• Ansatte i skyldners virksomhed
• Hæveadgang for medkontrahenten, hvis aftalen ikke videreføres
• Medkontrahenten kan kræve sin erlagte ydelse tilbage, medmindre aftalen videreføres
• Vedvarende retsforhold
• Hvis skyldner ikke vil videreføre en arbejdsaftale med en ansat i sin virksomhed.

Mulighed for videreførelse af gensidigt bebyrdende aftaler indgået inden rekonstruktionsbehandlingen

Konkurslovens §§ 12 n - 12 u indeholder bestemmelser om de gensidigt bebyrdende aftaler, som skyldneren har indgået inden rekonstruktionsbehandlingens indledning, og som endnu ikke er opfyldt.

En skyldner, der er under rekonstruktionsbehandling, kan med rekonstruktørens samtykke videreføre indgåede gensidigt bebyrdende aftaler samt en gensidigt bebyrdende aftale, som medkontrahenten inden for de seneste fire uger har hævet på grund af skyldnerens misligholdelse, medmindre medkontrahenten har disponeret i henhold til ophævelsen. Se konkurslovens § 12 o, stk. 1.

Sidstnævnte videreførelsesadgang gælder dog ikke, hvis medkontrahenten bortset fra rekonstruktionsbehandlingen havde adgang til at hæve aftalen af andre årsager, end at skyldneren var forsinket med egen ydelse. Se konkurslovens § 12 o, stk. 2. Det betyder, at medkontrahenten kun kan hæve aftale, hvis der faktisk er retlige eller faktiske mangler.

Medkontrahenten kan forlange, at skyldneren uden ugrundet ophold tager stilling til, om en gensidigt bebyrdende aftale skal videreføres. Se konkurslovens § 12 o, stk. 3.

For arbejdsaftaler med skyldnerens ansatte gælder dette dog først efter udløbet af den frist på 14 dage, der nævnes i konkurslovens § 12 u, stk. 1, 1. pkt.

Angår en aftale, der er videreført efter konkurslovens § 12 o, stk. 1, en løbende ydelse, kan skyldneren med rekonstruktørens samtykke altid opsige aftalen med en måneds varsel. Medkontrahenten kan kræve erstatning for tab, der følger af en opsigelse med forkortet varsel, medmindre andet følger af konkurslovens § 12 t. Se konkurslovens § 12 o, stk. 4.

Medkontrahentens kravs placering i konkursordenen

Medkontrahentens krav efter aftaler, der videreføres efter konkurslovens § 12 o, omfattes af konkurslovens § 94. Se konkurslovens §12 p, stk. 1.

Hvis aftalen vedrører en løbende ydelse, er det alene medkontrahentes krav på

• betaling for tiden efter rekonstruktionsbehandlinges indledning, samt indtil en eventuel opsigelse i medfør af konkurslovens § 12 o, stk. 4 eller § 12 t, stk. 1, samt
• krav vedrørende faktiske dispositioner som skyldner har foretaget under rekonstruktionen,

der omfattes af konkurslovens § 94.  Se konkurslovens §12 p, stk. 2.

Hvis aftalen vedrører successive ydelser, er det alene medkontrahentens krav vedrørende ydelser præsteret under rekonstruktionsbehandlingen, der omfattes af konkurslovens § 94. Se konkurslovens §12 p, stk. 3.

Begrænsninger for medkontrahenten i de videreførte aftaler

For de aftaler, der videreføres efter konkurslovens § 12 o, gælder, at medkontrahenten ikke kan:

• Kræve sikkerhedsstillelse for sine krav efter aftalen. Se konkurslovens § 12 q, stk. 1, nr. 1.
• Holde sin ydelse tilbage eller hindre dens overgivelse som følge af rekonstruktionsbehandlingen eller skyldnerens forhold i øvrigt. Se konkurslovens § 12 q, stk. 1, nr. 2.
• Kræve, at skyldneren som følge af rekonstruktionsbehandlingen eller sine forhold i øvrigt præsterer sin ydelse før forfaldstid. Se konkurslovens § 12 q, stk. 1, nr. 3.
• Hæve aftalen som følge af forsinkelse med skyldnerens ydelse, medmindre medkontrahentens krav omfattes af konkurslovens § 94, og skyldneren ikke præsterer ydelsen uden ugrundet ophold efter aftalens videreførelse. Se konkurslovens § 12 q, stk. 1, nr. 4.

Ansatte i skyldners virksomhed

Personer, som er ansat i skyldnerens virksomhed, kan, hvis de betales periodevis bagud, kræve, at skyldneren stiller betryggende sikkerhed for det vederlag, der til enhver tid forfalder først, i det omfang det vedrører tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning. Stilles sikkerheden ikke inden 14 dage eller, hvis tiden for den ansattes ydelse til skyldneren er kommet, uden ugrundet ophold, kan den ansatte hæve aftalen. Se konkurslovens § 12 q, stk. 2.

Hæveadgang for medkontrahenten, hvis aftalen ikke videreføres

Medkontrahenten kan efter konkurslovens § 12 r, stk. 1, hæve den gensidigt bebyrdende aftale, hvis den ikke videreføres efter konkurslovens § 12 o. Hvis medkontrahenten helt eller delvist har erlagt sin ydelse, kan medkontrahenten kun hæve aftalen og kræve det erlagte tilbage, hvis reglerne om vedkommende retsforhold berettiger den pågældende til det. Se konkurslovens § 12 r.

Medkontrahenten kan kræve sin erlagte ydelse tilbage, medmindre aftalen videreføres

Medkontrahenten kan kræve sin ydelse tilbage, hvis der skal svares vederlag for den, og den er overgivet til skyldneren efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, medmindre aftalen videreføres efter konkurslovens § 12 o. Se konkurslovens § 12 s.

Vedvarende retsforhold

Skyldneren kan med rekonstruktørens samtykke opsige en aftale om et vedvarende retsforhold med sædvanligt eller rimeligt varsel, selv om længere varsel eller uopsigelighed er aftalt. Det gælder dog ikke, hvis længere varsel er sikret mod skyldnerens fordringshavere ved tinglysning eller anden lignende offentlig registrering. Skyldneren kan i tilfælde af en sådan opsigelse pålægges at yde erstatning for medkontrahentens tab, hvis særlige grunde taler for det. Se konkurslovens § 12 t.

Hvis skyldners deltagelse i et andelsselskab eller en andelsforening opsiges, kan skyldner kræve sit indestående betalt senest 3 måneder efter opsigelsen. Se konkurslovens § 12 t, stk. 1, 3. pkt. Denne mulighed gælder uanset eventuelle bestemmelser i andelsselskabets eller -foreningens vedtægter. 

Hvis skyldner ikke vil videreføre en arbejdsaftale med en ansat i sin virksomhed

Hvis skyldneren inden 14 dage efter rekonstruktionsbehandlingens indledning erklærer ikke at ville videreføre en arbejdsaftale med en ansat i skyldnerens virksomhed efter konkurslovens § 12 o, er kravet på arbejdsvederlag for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning stillet som vederlag for den forudgående periode. Kravet om vederlag for den tid, hvori den ansatte faktisk har udført et arbejde for skyldneren under rekonstruktionsbehandlingen, er dog omfattet af konkurslovens § 94. Erklærer skyldneren først senere ikke at ville videreføre aftalen, er kravet for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning til afgivelsen af erklæringen omfattet af konkurslovens § 94. Se konkurslovens § 12 u, stk. 1. Uanset dette kan den ansatte hæve aftalen, hvis den ansatte som følge af rekonstruktionsbehandlingens ændring af forholdene har en særlig grund hertil. Se konkurslovens § 12 u, stk. 2.