Indhold

Afsnittet beskriver reglerne om udlæg i behæftet løsøre.

Afsnittet indeholder:

• Hvad kan løsøre være behæftet af?
• Ejendomsforbehold
• Pantsætning af løsøre
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hvad kan løsøre være behæftet af?

Selv om et aktiv i forvejen er behæftet, kan der godt foretages udlæg i det. Se retsplejelovens § 508, 2. pkt.

Løsøre kan fx være behæftet af:

• Andre udlæg
• Ejendomsforbehold ifølge kontrakt
• Løsørepantsætning ifølge løsørepantebrev
• Håndpantsætning ifølge håndpantsætningserklæring (herunder håndpant i løsøreejerpantebrev)

For at foranstående hæftelser skal respekteres, skal en række formelle regler for de enkelte hæftelser være iagttaget.

Ejendomsforbehold

Hvad angår ejendomsforbehold ifølge kontrakt skal der allerede ved overgivelsen af løsøret til køber være truffet aftale om ejendomsforbeholdet. Der kan ikke senere indgås aftale om dette. Se lov om kreditaftaler § 34, stk. 1, nr. 1.

Det samlede beløb, der skal betales, skal overstige 2.000 kr., og der skal være udbetalt mindst 20 pct. af kontantprisen. Se lov om kreditaftaler § 34, stk. 1, nr. 2 og 4. Dog er der ved erhvervskøb ikke krav om udbetaling. Se lov om kreditaftaler § 50, stk. 2.

Pantsætning af løsøre

Pantsætning af løsøre kan ske ved underpantsætning eller ved håndpantsætning.

Underpantsætning

Ved underpantsætning af løsøret er sikringsakten tinglysning.

For andet løsøre end biler, er pantsætningsdokumentet tinglyst:

• når det er indført i personbogen og
• der er sendt meddelelse om, at dokumentet er tinglyst

Se tinglysningslovens § 46, stk. 1.

En tilsvarende regel gælder for tinglysning af underpant i biler. Se tinglysningslovens § 42 g, stk. 1.

Tinglysningen har retsvirkning fra modtagelsestidspunktet ("realtidstinglysning"), dvs. et klokkeslæt, og ikke længere fra modtagelsesdagen. Dette er under forudsætning af, at der efterfølgende sendes en meddelelse fra tinglysningskontoret om, at dokumentet er tinglyst. Dokumenter, der modtages samtidig, ligestilles. Dette vil dog næppe forekomme i praksis. Se bl.a. delbetænkning nr. 1471/2006 om digital tinglysning, pkt. 6.3.5.2 Udvalgets overvejelser.

Håndpantsætning

Ved håndpantsætning af løsøret er sikringsakten, at skyldner effektivt skal være frataget rådigheden over løsøret. Det er dog almindeligt anerkendt, at en frivillig udlevering af pantet til pantsætter for et kort tidsrum for at varetage et begrænset formål, fx fremvisning af pantet for en liebhaver, ikke bringer sikkerhedsretten til ophør. For at bevare sikkerhedsretten (dvs. opretholde sikringsakten) må panthaveren imidlertid sørge for at reagere med det samme og forfølge sin ret, hvis det viser sig, at løsøret ikke bliver leveret tilbage i overensstemmelse med aftalen om den kortvarige udlevering med det begrænsede formål.

I alle tilfælde gælder, at der i dokumenterne skal være foretaget en så tydelig individualisering af løsøret, at forveksling eller ombytning ikke er mulig.

Hvis man vælger at foretage udlæg i behæftet løsøre, får dette udlæg prioritet efter den tidligere etablerede hæftelse og skal respektere denne, medmindre en eventuel sikringsakt for denne anden hæftelse ikke er iagttaget, og udlægshaveren selv har iagttaget sin eventuelle sikringsakt.

Et sådant udlæg med sekundær sikkerhed kan også opnå en bedre prioritetsstilling, hvis den foranstående hæftelse bortfalder på grund af forældelse (ved udlæg) eller ved indfrielse. Udlægget kan også i kraft af oprykning opnå bedre mulighed for dækning, efterhånden som den foranstående hæftelse afvikles.

Man skal ved sådanne udlæg være opmærksom på, at det er aktivets værdi på et senere udbringnings- eller tvangsauktionstidspunkt, der er afgørende for, om aktivet værdimæssigt kan falde ind under bestemmelserne i retsplejelovens § 509, stk. 3, om erhvervsaktiver. Se UfR 1986.592 VLK.

Håndpantsatte effekter

For håndpantsatte effekter antages det, at et udlæg forældes efter et år i overensstemmelse med retsplejelovens § 526, stk. 4. Dette medfører, at sådanne effekter skal tvangssælges af udlægshaver inden for fristen. Sker dette ikke, bortfalder udlægget.

Eksempel

En håndpanteret i pantebreve var ikke en hindring for, at en efterstående udlægshaver kunne kræve tvangsauktion over pantebrevene. Dette skyldtes, at udlægshaver ikke ved tredjemands ret havde været forhindret i at kræve, at en tvangsauktion blev holdt inden for et år efter, at udlægget blev foretaget. Udlægget var derfor forældet/bortfaldet. Se UfR 1995.324 VLK.

Tvangsauktion

For at en tvangsauktion kan gennemføres, er det nødvendigt, at udlægshaveren indfrier den foranstående håndpanthaver eller på forhånd sikrer håndpanthaveren, at denne vil få sin fulde fordring dækket ved tvangsauktionen. Udlæg i håndpantsatte effekter vil derfor kun undtagelsesvist medføre en tilstrækkelig dækning for det krav, der er foretaget udlæg for, fordi man må være sikker på, at et tvangsauktionsprovenu ikke blot vil kunne dække den foranstående håndpanthaver, men også de forbundne omkostninger med udlægget og auktionen.

For underpantsatte effekter gælder, at efterstående udlæg ikke bortfalder/forældes på et år. Se retsplejelovens § 526, stk. 4, om "tredjemands ret" som suspensionsgrund og UfR 1985.962 VLD.

Er det udlagte løsøre behæftet med et ejendomsforbehold efter lov om kreditaftaler, vil ejendomsforbeholdet som regel forhindre, at tvangsauktionen bliver holdt, hvilket betyder, at etårs fristen suspenderes. Det gælder dog ikke, hvis udlægshaveren er klar over eller burde vide, at ejendomsforbeholdet er ugyldigt. Se retsplejelovens § 526, stk. 4.

Bemærk

Reglerne i retsplejeloven § 526, stk. 1-4, gælder ikke for udlæg i biler mv., som skal tinglyses efter reglerne i tinglysningslovens kapitel 6a. Se retsplejelovens § 526, stk. 5. Den etårige bortfalds-/forældelsesfrist gælder derfor ikke her.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: