Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

G.A.3.1.1.1.4 Afdragsordninger for lavindkomstgruppen

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår restanceinddrivelsesmyndigheden kan fastsætte en afdragsordning for kontanthjælpsmodtagere og andre, hvis nettoindkomst ligger under den nederste grænse i tabellen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1 (som ændret ved BEK nr. 1600 af 10. november 2020 i § 1, nr. 4 og nr. 5).

Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel 
  • Tabeltræk efter § 10, stk. 1
  • Konkret betalingsevnevurdering
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Tabeltræk efter § 10, stk. 1

Der er med afsæt i SKM2007.136.SKAT blevet fastsat en nedre nettoindkomstgrænse for, hvornår restanceinddrivelsesmyndigheden normalt skal iværksætte inddrivelse. Denne nettogrænse reguleres hvert år, og tager udgangspunkt i: 

  • kontanthjælpsniveauet i en gennemsnitlig kommune efter skat, og 
  • uden særlige fradrag for enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år med og uden børn

Dette skema viser den nedre nettoindkomstgrænse for ►2023◄:

Ikke forsørgerpligt over for børn

   

Forsørgerpligt over for børn

Procent

Indkomstinterval pr. år

Indkomstinterval pr. år

Procent

5 %

►129.070◄

►160.949◄

0 %

Se ►SKM2022.530.GÆLDST◄

Hvis en skyldners nettoindkomst ikke overstiger den fastsatte nedre nettoindkomstgrænse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden, som hovedregel, ikke iværksætte inddrivelse overfor denne skyldner ved fastsættelse af en afdragsordning i henhold til gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1 (som ændret ved BEK nr. 1600 af 10. november 2020 i § 1, nr. 4 og nr. 5), eller ved at træffe afgørelse om lønindeholdelse i henhold til gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1.

Overstiger nettoindkomsten derimod den nedre nettoindkomstgrænse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætte en afdrags- eller lønindeholdelsesprocent med udgangspunkt i tabeltrækket.

Bemærk

Der kan ikke foretages lønindeholdelse efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13, i A-indkomsttyper der er undtaget herfor i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 17.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog foretage særskilt lønindeholdelse efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14 i alle A-indkomsttyper, når der er tale om typer af gæld omfattet af gældsinddrivelseslovens § 10 a.

Se også

Se også afsnit G.A.3.1.1.1.2.2 Tabeltræk efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1.

Konkret betalingsevnevurdering

Afdragsordninger kan fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 7 i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen.

Hvis skyldner indsender et budgetskema, vurderer restanceinddrivelsesmyndigheden, om det fremsendte budget skal træde i stedet for den fastsatte afdragsordning.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan bede en skyldner om at indsende oplysninger til brug for betalingsevnevurderingen efter kapitel 7 i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen. Det kan fx være relevant over for personer i lavindkomstgruppen, når: 

  • en persons faktiske udgifter, f.eks. til husleje, er lave eller er lig nul, og personens betalingsevne i realiteten er højere end betalingsevnen i henhold til de skematiserede regler i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1 (som ændret ved BEK nr. 1600 af 10. november 2020 i § 1, nr. 4 og nr. 5). 

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 6.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

SKM-meddelelser

SKM2021.630.GÆLDST

Offentliggørelse af beløbssatserne for beregningen af betalingsevnen for 2022, jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 45.

Denne meddelelse regulerer blandt andet den nedre nettoindkomstgrænse i tabeltrækket for 2022.

►SKM2007.136.SKAT◄

►Denne meddelelse indeholder en præcisering af adgangen til at fastsætte afdragsordninger eller foretage lønindeholdelse hos kontanthjælpsmodtagere og andre, hvis nettoindkomst ligger under den nederste grænse i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen.◄

►Det bemærkes, at afsnit 1.4 og 1.5 i meddelelsen vedrørende bøder og særlige forhold ikke længere er relevant.

Den i afsnit 1.4 nævnte bestemmelse (§ 29, stk. 2) i inddrivelsesbekendtgørelsen er ophævet.

De i afsnit 1.5 nævnte særlige forhold i relation til kontanthjælpsmodtager m.fl.  er ikke længere gældende, og er erstattet med reglerne om særskilt lønindeholdelse for skyldnere i lavindkomstgruppen.

Se også afsnit G.A.3.1.2.9 Særskilt lønindeholdelse Særskilt lønindeholdelse.◄

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.