Indhold

Dette afsnit handler om dokumentation af grundlaget for godtgørelse af energiafgifter og CO₂-afgift.

Afsnittet indeholder:

• Fakturaer med angivelse af afgiftens størrelse
• Supplerende krav for godtgørelse af elafgift fra 1. april 2016
• Leverandører af naturgas og bygas
• Leverandører af varme- og kulde
• Fakturering af leverancer af affaldsbaseret varme
• Varmeforsyningslovens § 20
• Tilkendegivelse fra Forsyningstilsynet (tidl. Energitilsynet) vedr. varmeleverancer til procesformål
• Afgørelser mv. fra Forsyningstilsynet (tidl. Energitilsynet) vedr. affaldsbaserede varmeleverancer.

Fakturaer med angivelse af afgiftens størrelse

Det er en betingelse for godtgørelse af energiafgifter og CO₂-afgift (og vandafgift), at virksomheden kan fremlægge fakturaer, der indeholder oplysninger om:

• Udstedelsesdato
• Leverandørens navn
• Varemodtagerens navn
• Leveringsstedet
• Varens art og mængde
• Afgiftens størrelse.

Disse krav til udformning af fakturaer gælder for virksomheder, der er registrerede efter de pågældende energiafgiftslove.

Virksomheder, der ikke er registrerede efter en af energiafgiftslovene, og som sælger afgiftspligtig olie, kul, gas, elektricitet og naturgas, skal udstede en faktura med de nævnte oplysninger, hvis en momsregistreret køber anmoder om det.

Hvis afgiftsbeløbet for leverancen ikke direkte fremgår af fakturaen, må virksomheden selv beregne det. Det gøres ved at gange den leverede mængde med afgiftssatsen. Afgiftssatsen skal derfor fremgå af fakturaen. Det er køberen selv, der må sikre sig, at fakturaen indeholder de nødvendige oplysninger, herunder oplysninger om afgiftens størrelse.

Det samme gælder oplysninger til brug for beregning af EU-minimumsafgiften.

Virksomheder, som leverer varer iblandet biobrændstoffer til anvendelse som motorbrændstof, skal angive mængden af biobrændstoffer på fakturaen. Dette gælder også for afgift af ikke bionedbrydeligt affald. Se CO2AL § 12, stk. 2.

Supplerende krav for godtgørelse af elafgift fra 1. april 2016

Fakturaer for elafgift skal pr. 1. april 2016 indeholde følgende oplysninger:

• Udstedelsesdato
• sælgers navn og adresse
• varemodtagers (købers) navn
• leveringssted
• aftagenummer
• afgiftens størrelse pr. aftagenummer.

Udover ovennævnte krav til fakturaer er momsregistrerede virksomheders ret til godtgørelse af elafgift betinget af følgende:

• Det skal fremgå af købsaftalen, at køber er en momsregistreret virksomhed med angivelse af CVR- eller SE-nummer for momsregistreringen.
• Fakturaer vedrørende de aftalte leverancer af elektricitet skal indeholde oplysning om køberens aktuelle CVR- eller SE-nummer for momsregistreringen.

Se ELAL § 11 d.

Den momsregistrerede virksomhed skal selv oplyse dens aktuelle CVR- eller SE-nummer til elhandelsvirksomheden mv. Elhandelsvirksomheden mv. skal dermed ikke på egen hånd fremskaffe den momsregistrerede virksomheds CVR- eller SE-nummer.

Hvis der sker fejl i forbindelse med ovennævnte, vil fejlen kunne rettes. Fx kan en faktura annulleres samtidig med, at en ny korrekt faktura udstedes.

Kravene hænger sammen med elengrosmodellen for elmarkedet, der trådte i kraft den 1. april 2016.

Virksomheder, der leverer elektricitet, herunder virksomheder, der er frivilligt momsregistreret for udlejning af fast ejendom, skal mindst en gang årligt oplyse momsregistrerede virksomheder om størrelsen af elafgift på den leverede elektricitet. Se ELAL § 11 a, stk. 8.

Se også

• Afsnit E.A.4.3.7.10 Elhandelsvirksomheders fakturering af elafgift om elhandelsesvirksomheders fakturering af elafgift fra 1. april 2016

• Afsnit E.A.4.3.7.11 Andre elhandleres fakturering af elafgift om andre elhandleres fakturering af elafgift fra 1. april 2016

• Afsnit E.A.4.3.7.12 Krav til oplysning om afgiftens størrelse til momsregistrerede virksomheder om krav til oplysning afgiftens størrelse til momsregistrerede virksomheder.

Leverandører af naturgas og bygas

Virksomheder, der leverer naturgas og bygas, skal mindst en gang årligt oplyse momsregistrerede virksomheder om størrelsen af

• naturgasafgift
• CO₂-afgift

på den leverede gas. Se GASAL § 12, stk. 8, og CO2AL § 10, stk. 5.

Leverandører af varme-/kulde

Det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at varmen eller kulden er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller en anden momsregistreret varme- eller kuldeproducent. Varmen eller kulden kan dog også være leveret via en ejendomsudlejer, der er frivilligt registreret efter momsloven for udlejning af fast ejendom, som så kan være frivilligt registreret efter momsloven for levering af varme eller kulde.

Virksomhedens forbrug af varme eller kulde skal mindst én gang årligt opgøres af varme-/kuldeleverandøren.

Varmeproducenter (fjernvarmeværker og andre momsregistrerede varmeproducenter) og varme-/kuldeleverandører skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af afgiften af den energi, der er forbrugt til produktion af varme, fjernvarme eller kulde. Afgiftsbelastningen på den leverede varme eller kulde skal fremgå særskilt af regnskabet og af faktura.

Varme-/kuldeleverandøren skal også mindst én gang årligt oplyse momsregistrerede virksomheder om størrelsen af

• energiafgiften og
• CO₂-/energispareafgiften

på den olie, el, gas, kul eller affaldsvarme, der er brugt ved fremstilling af den varme eller kulde, som er leveret til virksomheden. Se ELAL § 11 a, stk. 8, GASAL § 12, stk. 8, KULAL § 9, stk. 9, MINAL § 12, stk. 10, og CO2AL § 10, stk. 4.

Afgiften kan være angivet med oplysning om afgiftsbelastningen pr. enhed (fx afgift pr. GJ eller MWh). Afgiftsbeløbet beregnes herefter ved at gange afgiftsbelastningen pr. enhed med den samlede varmeleverance i perioden.

Hvis der er brugt flere slags afgiftspligtige brændsler til fremstilling af den leverede mængde varme eller kulde, fx både olie og kul, skal opgørelsen indeholde særskilte oplysninger om olie-, kul- og CO₂-afgift.

Skattestyrelsen har med SKM2006.211.SKAT præciseret, at energiafgiftslovene ikke giver adgang til at foretage en aftalebaseret allokering af varme. Dette indebærer, at det fx ikke er muligt ved aftale, at

• allokere varme med høj afgiftsbelastning til kunder, der kan opnå godtgørelse af afgiften, og
• allokere varme med lavere eller ingen afgiftsbelastning til kunder, der ikke kan opnå afgiftsgodtgørelse,

når de to former for varme fysisk er blandet sammen.

Fakturering af leverancer af affaldsbaseret varme

Registrerede affaldsforbrændingsvirksomheder og virksomheder, som leverer varme, må ikke påføre fakturaen/varmeregningen oplysning om tillægsafgiften, når afgiften ikke kan indregnes i priser for indenlandsk varmelevering efter lov om varmeforsyning. Se KULAL § 11, stk. 2, 3. pkt. Det samme gælder også for CO₂-afgiften på affaldsvarme. Se CO2AL § 12, stk. 2.

Se også

Se § 20 i LBK nr. 2068 af 16/11/2021 "Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning", hvor de nærmere regler for at indregne afgifter i priser for varmeleverancer fremgår. Loven hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort. Der henvises til dette ministerium for yderligere oplysninger. 

Varmeforsyningslovens § 20

Ved den tidligere forbrændingsafgift på affald (affaldsafgift efter affaldsafgiftsloven) var det leverandørerne af affaldet, der blev pålagt afgiftsbyrden. Det skete igennem de gebyrer, som de betalte for at komme af med affaldet.

Hovedreglen var, at den indirekte afgiftsbelastning på varmeleverancer i form af energiafgifter og CO₂-afgift kunne overvæltes i varmeprisen.

Det var imidlertid ikke intentionen med afgiftsomlægningen, at varmekunderne skulle belastes med tillægsafgiften og CO₂-afgiften. For at sikre at varmekunderne ikke blev belastet, blev der som nyt stk. 12 i varmeforsyningslovens § 20 indsat en bestemmelse, hvorefter tillægsafgiften og CO₂-afgiften ikke må indregnes i varmeprisen.

Der er dog givet en mulighed for, at tillægsafgiften og CO₂-afgiften kan overvæltes i varmeprisen. Se varmeforsyningslovens § 20, stk. 13. Men det kræver, at der er en aftale om dette mellem varmeleverandøren, det vil sige affaldsforbrændingsvirksomheden, og varmekunderne.

Det er en betingelse, at en aftale om at indregne tillægsafgift og CO₂-afgift i varmeprisen afspejler en rimelig balance mellem parterne. Se varmeforsyningslovens § 20, stk. 13. Nedenfor er gengivet et uddrag fra lovforslagets bemærkninger om dette:

"Der gives dog mulighed for, at de nye afgifter kan overvæltes i varmeprisen, men det kræver, at der indgås en aftale herom mellem varmeleverandøren, dvs. affaldsforbrændingsanlægget, og varmekunderne. Hermed tilgodeses tilfælde, hvor affaldsvarme forbruges i en virksomhed, som er berettiget til godtgørelse af energiafgifter, hvis de er pålagt prisen for varmeleverancen, og uden at det skal komme andre varmekunder til skade. Muligheden for at indgå aftaler er en undtagelse fra det i øvrigt anvendte princip i lov om varmeforsyning om, at varmeprisen skal fastsættes kostægte, da dette princip i disse tilfælde vil kunne stille aftagerne (virksomheder) ringere i forhold til anden energiforsyning. Muligheden er kombineret med et krav om, at den samlede aftale afspejler en rimelig balance ved fordeling af omkostninger, inklusive afgifter, som skal dækkes af henholdsvis varmesiden og affaldssiden. Energitilsynet vil som led i sin almindelige virksomhed, fx i forbindelse med klagesager, kunne påse dette forhold."

En aftale om overvæltning af tillægsafgiften mv. i varmeprisen kan ikke resultere i en pris, der overstiger prisloftet for affaldsbaseret varme. Se varmeforsyningslovens § 20, stk. 14. Det er Forsyningstilsynet, som beregner og udmelder prislofter efter bekendtgørelse nr. 817 af 21. juni 2017 om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg. Bekendtgørelsen er udstedt af Energistyrelsen i medfør af varmeforsyningslovens 20, stk. 4.

Bemærk

I de tilfælde, hvor der indgås aftale om overvæltning af tillægsafgift og CO₂-afgift, må der ikke ske allokering af affaldsvarme til for eksempel momsregistrerede varmekunder. Det vil sige, at der gælder de samme regler for tillægsafgift og CO₂-afgift af affaldsvarme som for anden varme, der er baseret på afgiftspligtige brændsler, for eksempel gas.

Tilkendegivelse fra Forsyningstilsynet (tidl. Energitilsynet) vedr. varmeleverancer til procesformål

Det daværende Energitilsyn (nu Forsyningstilsynet) har den 23. juni 2010 behandlet forholdet om anvendelse af varmeforsyningslovens prisbestemmelse på procesvarmeleverancer. Tilsynet tilkendegav, at leverancer af varmt vand, damp eller gas, som ikke anvendes til bygningers opvarmning eller forsyning med varmt brugsvand, på baggrund af praksis er omfattet af varmeforsyningslovens prisreguleringsbestemmelse i § 20.

Tilkendegivelsen findes på www.forsyningstilsynet.dk, klik på "varme", "afgørelser", "Afgørelser truffet af Energitilsynet" og "2010".

Det daværende sekretariat for Energitilsynet (nu Forsyningstilsynet) oplyste efterfølgende følgende:

Procesvarme blev efterfølgende taget ud af prisbestemmelserne ved lov 577 af 18. juni 2012, der trådte i kraft den 20. juni 2012 - denne lov finder imidlertid ikke anvendelse på aftaler om levering af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas, som er indgået før lovens ikrafttræden. Bestemmelsen i § 20, stk. 1, finder dog fortsat anvendelse for de centrale kraftvarmeværker, jf. § 20, stk. 1, in fine.

Ved lov nr. 745 af 1. juni 2015, der trådte i kraft den 1. juli 2015, blev § 20 c indført. Det følger af § 20 c, at procesvarme, der produceres sammen med rumvarme, er omfattet af prisbestemmelserne i varmeforsyningsloven, hvis ikke der er anmeldt en omkostningsfordeling af ydelserne til Forsyningstilsynet.

Afgørelser mv. fra Forsyningstilsynet (tidl. Energitilsynet) vedr. affaldsbaserede varmeleverancer

Afgørelse af 24. februar 2015:

Det daværende Energitilsyn (nu Forsyningstilsynet) har den 24. februar 2015 truffet afgørelse vedrørende omfordeling af afgifter og andre omkostninger med tilbagevirkende kraft.

Resume: Energitilsynet har truffet afgørelse om, at omkostninger til afgift af affald anvendt som brændsel ("Tillægsafgift") og omkostninger til CO₂-afgift af ikke bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel først kan anses for at være indregningsberettigede i varmeprisen fra tidspunktet for anmeldelse til Energitilsynet.

Afgørelsen findes på www.forsyningstilsynet.dk, klik på "varme", "afgørelser", "Afgørelser trukket af Energitilsynet" og "2015".  

Energiklagenævnet har den 14. december 2015 stadfæstet Energitilsynets afgørelse af 24. februar 2015.  

Afgørelse af 20. december 2016:

Det daværende Energitilsyn (nu Forsyningstilsynet) har den 20. december 2016 truffet afgørelse om Overvæltning af affaldsafgifter i varmeprisen - rette aftaleparter.

Resume: Energitilsynet har tilkendegivet, at en varmeforsyningsvirksomhed, der driver et affaldsforbrændingsanlæg, kan indgå aftale om overvæltning af affaldsafgifter i varmeprisen med den procesvirksomhed, der er berettiget til afgiftsgodtgørelse efter de skatteretlige regler.

Afgørelsen findes på www.forsyningstilsynet.dk, klik på "varme", "afgørelser", "Afgørelser truffet af Energitilsynet" og "2016".

Svar fra Forsyningstilsynet (tidl. Sekretariatet for Energitilsynet) på spørgsmål fra Skattestyrelsen

Skattestyrelsen har stillet det daværende Sekretariatet for Energitilsynet (nu Forsyningstilsynet) nogle spørgsmål i relation til varmeforsyningslovens § 20. Skattestyrelsens spørgsmål og Sekretariatets svar er gengivet nedenfor.  

Skattestyrelsens spørgsmål:
Gør det eventuelt en forskel i forhold til varmeforsyningsloven, om affalds-varmen leveres i et særskilt ledningsnet til en procesvirksomhed, eller om affaldsvarmen leveres opblandet med varme af anden herkomst, f.eks. naturgas, til en procesvirksomhed?

Sekretariatets svar:
Det er sekretariatets vurdering, at det i henhold til varmeforsyningsloven ikke gør en forskel i forhold til muligheden for at overvælte affaldsafgifter i varmepriserne, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 13, at affaldsvarmen leveres i et særskilt ledningsnet til en procesvirksomhed. Sekretariatet bemærker dog hertil, at det alene er procesvarmeleverancer, der er omfattet af prisreguleringen, der kan være omfattet af § 20, stk. 13, jf. § 20 c. Hvis en affaldsforbrændingsvirksomhed leverer både proces- og rumvarme, men i hvert sit ledningsnet, er det sekretariatets vurdering, at det fortsat vil være muligt for affaldsforbrændingsvirksomheden at benytte fremgangsmåden i § 20, stk. 13. Sekretariatet har herved lagt vægt på, at der ikke i bestemmelserne ses at være indsat nærmere betingelser for, hvorledes den fysiske levering af affaldsvarme skal foretages. Det skal dog sikres, at der er overblik over leverancerne, så det er sikkerhed for, at det alene er de i § 20, stk. 12, nr. 1 og nr. 2, nævnte afgifter, der omlægges, og at aftalen herom afspejler en rimelig balance mellem parterne. 

Hvis den affaldsvarme, der bliver leveret til en procesvirksomhed, blandes med anden varme, f.eks. varme produceret på naturgas, har det efter sekretariatets vurdering heller ikke betydning for, om muligheden for at overvælte affaldsafgifter i varmepriserne kan benyttes. Det er dog som anført en betingelse for at kunne overvælte afgifterne, at den samlede aftale afspejler en rimelig balance mellem parterne. Da der efter bestemmelsen alene kan overvæltes afgifter i varmen produceret på affald, må det endvidere sikres, at der er overblik over leverancerne og blandingsforholdet mellem de forskellige produktionsformer, så det er sikkerhed for, at det alene er de i § 20, stk. 12, nr. 1 og nr. 2, nævnte afgifter, der overvæltes.

Skattestyrelsens spørgsmål:
Gør det nogen forskel, at procesvirksomheden ikke anvender hele varmeleverancen til procesformål, men at en mindre del af varmeleverancen anvendes til almindelig rumopvarmning?

Sekretariatets svar:
Det er sekretariatets vurdering, at det ikke gør nogen forskel efter varmeforsyningsloven, om en virksomhed, der anvender varme til proces, ikke anvender hele varmeleverancen til proces, men også anvender en mindre del til almindelig rumopvarmning. Varmeforsyningslovens § 20, stk. 13, stiller således ikke krav om anvendelsen af den leverede varme. Overvæltningen af afgifter kan i henhold til ordlyden således også ske i forhold til rumvarmekunder, selvom formålet med bestemmelsen er at tilgodese procesvarmekunderne. Bestemmelsen indeholder således også den betingelse, at den samlede aftale skal indeholde en rimelig balance, så den ikke er til skade for de øvrige kunder. Sekretariatet bemærker i den forbindelse, at det følger af varmeforsyningslovens § 20 c, at ved samproduktion af varme til både rumopvarmning og andre formål, skal en varmeforsyningsvirksomhed, f.eks. en affaldsforbrændingsvirksomhed, levere varmen til henholdsvis proces og rumopvarmning i overensstemmelse med §§ 20-20 b, medmindre der anmeldes en omkostningsfordeling af ydelserne til Energitilsynet, jf. § 21, stk. 1. En affaldsforbrændingsvirksomhed vil således kunne opkræve den samme pris for den varme, som en virksomhed anvender til proces og til rumopvarmning.