Indhold

Dette afsnit handler om den historiske baggrund for CO₂-afgiftsloven. Desuden er omtalt en række væsentlige ændringer af CO₂-afgiftsloven.

Afsnittet indeholder:

• Indførelse af CO₂-afgift på energiprodukter og elektricitet
• Energiafgift og CO₂-afgift på naturgas og bygas
• Ændrede godtgørelsesregler for momsregistrerede virksomheder pr. 1. januar 1996
• Forbrugsregistrering
• CO₂-kvoteomfattede virksomheder
• Afgiftslempelse for fjernvarme (el-patronordningen)
• Bundfradrag i CO₂-afgiften for ikke-kvoteomfattede virksomheder med tung proces og diverse andre ændringer
• Afgiftsberigtigelse af kulprodukter efter brændværdi
• Ikke bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel
• CO₂-afgift på elektricitet ændres til energispareafgift
• Metanafgift på naturgas og biogas
• Satsændringer mv.
• Afskaffelse af energispareafgiften på elektricitet og forhøjelse af elafgiften
• CO₂-afgift på metanol af syntetisk oprindelse

Indførelse af CO₂-afgift på energiprodukter og elektricitet

CO₂-afgift på visse energiprodukter blev indført ved lov nr. 888 af 21. december 1991. Loven trådte i kraft den 15. maj 1992.

CO₂-afgiftssatserne beregnes ud fra den mængde kulstof, der gennemsnitligt er indeholdt i de forskellige energiprodukter og dermed den mængde CO₂, der udledes ved forbrænding.

CO₂-afgift på elektricitet blev oprindeligt fastsat på baggrund af CO₂-udslippet ved fremstilling af elektricitet ved kulfyring. Fra den 1. januar 2010 blev CO₂-afgift på elektricitet omdøbt til energispareafgift.

CO₂-afgiftssatserne blev fastsat svarende til 100 kr. pr. ton CO₂. Satserne blev nedsat pr. 1. januar 2005 svarende til 90 kr. ton CO₂.

I perioden 15. maj - 31. december 1992 kunne momsregistrerede virksomheder opnå godtgørelse efter de almindelige regler for godtgørelse af energiafgifter.

Fra 1. januar 1993 kunne momsregistrerede virksomheder som hovedregel opnå 50 pct. godtgørelse af CO₂-afgiften.

For visse produktionsvirksomheder indebar CO₂-afgiften en forringet konkurrenceevne. Der blev derfor indført en supplerende godtgørelsesordning for disse virksomheder for den resterende CO₂-afgift. Godtgørelsen var 50 pct. af den del af CO₂-afgiften, der udgjorde mere end 1 pct. af refusionsgrundlaget, 75 pct. af CO₂-afgiften ud over 2 pct. af dette grundlag og 90 pct. af CO₂-afgiften ud over 3 pct. af grundlaget.

Ved refusionsgrundlaget forstås momsgrundlaget opgjort efter oprindelsesprincippet, der også kaldes for promsgrundlaget. Refusionsgrundlaget opgøres som det samlede momspligtige salg inklusive eksportsalget fratrukket det samlede momsbelastede indkøb inklusive importen.

Der blev også indført en tilskudsordning for CO₂-afgiften for visse virksomheder, der gennemfører energisyn og energibesparende foranstaltninger (lov om tilskud til energispareafgift i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug).    

Promsreglerne, som kendes i den gældende lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug (Tilskud til dækning af energispareafgift af el mv.), er i store træk identiske med promsreglerne for godtgørelse af CO₂-afgift, som trådte i kraft den 1. januar 1993. 

Som kompensation for CO₂-afgiften på elektricitet blev der indført en tilskudsordning til produktion af elektricitet, der fremstilles ved anvendelse af vedvarende energi eller fornyelige brændsler eller ved naturgasbaseret decentral kraftvarmeproduktion.

Energiafgift og CO₂-afgift på naturgas og bygas

Ved lov nr. 419 af 14. juni 1995 og lov nr. 420 af 14. juni 1995 blev der både indført energiafgift og CO₂-afgift på naturgas og bygas.

Energiafgiften og CO₂-afgiften på naturgas og bygas trådte i kraft den 1. januar 1996.

Ændrede godtgørelsesregler for momsregistrerede virksomheder pr. 1. januar 1996

Ved lov nr. 417 af 14. juni 1995 blev ovennævnte godtgørelsesregler baseret på de såkaldte promsregler erstattet af en procesliste over tung proces (bilag 1 til CO2AL § 9, stk. 2).

Ændringen trådte i kraft den 1. januar 1996.

Momsregistrerede virksomheder fik herefter ret til delvis godtgørelse af CO₂-afgift af forbruget af energiprodukter (mineralolie, kul og gas) og af elektricitet omfattet af proceslisten.

Forbrugsregistrering

Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 blev der med virkning fra 1. september 2004 indført bestemmelser om forbrugsregistrering i

• Elafgiftsloven (elektricitet og varme)
• Gasafgiftsloven (gas og varme)
• Kulafgiftsloven (varme) og
• Mineralolieafgiftsloven (varme).

Bestemmelserne vedrører også CO₂-afgiften.  

Bestemmelsen indebærer, at større momsregistrerede virksomheder, der fx forbruger naturgas til procesformål, på visse betingelser kan registreres.

En virksomhed kan forbrugsregistreres for fx gas, hvis den inden for samme lokalitet (geografiske forretningssted) efter afregningsmåleren har et årligt forbrug på 75.000 m³ og godtgørelsen udgør mindst 90 pct. af den samlede gas- og CO₂-afgift.  

Virksomheden kan herved få leveret gas uden afgift og betale afgift af det forbrug, der er anvendt til ikke-godtgørelsesberettigede formål (nettoafregning). Det vil sige, at virksomhederne betaler en såkaldt nettoafgift. Dette gælder også for CO₂-afgiften/energispareafgiften.

Reglerne om forbrugsregistrering er senest ændret ved lov nr. 481 af 30. maj 2012 med ikrafttræden den 1. juli 2012 og lov nr. 903 af 4. juli 2013 med ikrafttræden 1. januar 2014.

CO₂-kvoteomfattede virksomheder

Ved lov nr. 493 af 9. juni 2004 blev der indført en CO₂-kvoteordning for visse virksomheder.

Loven har til formål at fremme en reduktion af udledningen af drivhusgassen CO₂ og andre drivhusgasser på en omkostningseffektiv måde gennem et system med omsættelige kvoter og kreditter.

CO₂-kvoteloven trådte i kraft den 1. januar 2005.

Ved lov nr. 464 af 9. juni 2004 blev godtgørelsesreglerne ændret i CO₂-afgiftsloven med henblik på at undgå dobbeltregulering for kvoteomfattet energiforbrug til procesformål.

Momsregistrerede kvoteomfattede virksomheder fik med ændringen ret til fuld godtgørelse af CO₂-afgift på energiprodukter, der anvendes til procesformål.

Lov nr. 464 blev godkendt af EU-kommissionen i juni 2009, idet der dog skulle betales EU-minimumsafgift af det pågældende kvoteomfattede energiforbrug.

Ved lov nr. 1384 af 21. december 2009 blev der indført en overgangsordning for godtgørelse af CO₂-afgift for kvoteomfattede virksomheder for perioden 2005-2009.

Seneste bekendtgørelse af lov om CO2-kvoter er lovbekendtgørelse nr. 536 af 27. april af lov om CO2-kvoter. Lov nr. 1095 af 28. november 2012 om CO2-kvoter er fortsat relevant i forhold til hvilke aktiviteter som er omfattet af tilbagebetalingen efter CO2-afgiftsloven, se CO2AL § 9 a.

Afgiftslempelse for fjernvarme (el-patronordningen)

Ved lov nr. 1417 af 21. december 2005 (el-patronloven) blev der vedtaget en ordning med nedsættelse af afgiftsbelastningen for momsregistrerede kraftvarmeproducenters produktion af fjernvarme på varmeproduktionsanlæg uden samtidig el-produktion. Det er uden betydning, om varmen produceres på basis af elektricitet, gas, kul eller olie.

Ordningen om afgiftslempelse for fjernvarme benævnes også som el-patronordningen.

Ordningen trådte i kraft den 1. januar 2008.

Ved lov nr. 474 af 17. maj 2017 bortfaldt betingelsen om, at en varmeproducent skal være momsregistreret for at få afgiftslempelsen efter el-patronordningen. Ændringen fik virkning fra og med den 1. november 2011.

Bundfradrag i CO₂-afgiften for ikke-kvoteomfattede virksomheder med tung proces og diverse andre ændringer

Ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 (implementering af energiaftalen) blev der indført et bundfradrag i CO₂-afgiften for ikke-kvoteomfattede momsregistrerede virksomheders forbrug af olie, kul og gas til tung proces. Ordningen afspejler de kvoteomfattede virksomheders godtgørelse af CO₂-afgift af kvoteomfattet brændselsforbrug til procesformål.

CO₂-afgiften blev forhøjet fra 90 kr. pr. ton CO₂ til ca. 150 kr. pr. ton CO₂, og CO₂-afgiften blev omfattet af indekseringen som de andre afgiftssatser for energiprodukter.

Momsregistrerede virksomheder fik også ret til godtgørelse af CO₂-afgift på kvoteomfattet fjernvarme, der anvendes til procesformål.

Muligheden for CO₂-afgiftsfrihed for brændsler anvendt til el-produktion blev ophævet for ikke-kvoteomfattede elproducenter.

Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2010.

Afgiftsberigtigelse af kulprodukter efter brændværdi

Ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 fik de registrerede virksomheder mulighed for at vælge mellem at afgiftsberigtige på grundlag af mængden af kulprodukter eller på grundlag af brændværdien (CO₂-afgift på GJ).

Ændringen trådte i kraft den 1. januar 2010.

Ikke bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel

Ved lov nr. 461 af 12. juni 2009 blev der indført CO₂-afgift på ikke bionedbrydeligt affald, der anvendes som brændsel.

CO₂-afgiften på ikke bionedbrydeligt affald blev indført samtidig med omlægningen af affaldsforbrændingsafgiften til en afgift på affald, der anvendes som brændsel til produktion af varme.

Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2010.

CO₂-afgift på elektricitet ændres til energispareafgift

Ved lov nr. 527 af 12. juni 2009 blev CO₂-afgift på elektricitet ændret til en energispareafgift på elektricitet.

Baggrunden for ændringen var, at hovedparten af elektriciteten enten produceres på CO₂-kvoteregulerede kraftværker og kraftvarmeværker eller på vindkraftanlæg. CO₂-afgift på elektricitet havde derfor ikke længere en egentlig CO₂-effekt, men var reelt en energiafgift, som tilskynder til energibesparelse.

Ændringen trådte i kraft den 1. januar 2010.

Metanafgift på naturgas og biogas

Ved lov nr. 722 af 25. juni 2010 blev der indført en afgift på andre klimagasser end CO₂.

Afgiften, der benævnes metanafgift, blev indført på naturgas og biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg.

Afgiften blev indført som et incitament til at udlede mindre uforbrændt metan.

Metanafgiften trådte i kraft den 1. januar 2011.

Satsændringer mv.

Afgiftssatserne er blevet forhøjet flere gange.

Ved lov nr. 1536 af 19. december 2007 blev afgiftssatserne indekseret. Dette betød, at afgiftssatserne forhøjes med 1,8 pct. pr. år i perioden 2008 til og med 2015.

Ved lov nr. 527 af 12. juni 2009, der er en del af Skattereformen (Forårspakke 2.0.), blev indekseringen ændret, så afgiftssatserne fra og med 2016 følger udviklingen i nettoprinsindekset.

Ved lov nr. 903 af 4. juli 2013, der er en del af Vækstplan DK, blev energispareafgiften på elektricitet afskaffet, se nedenfor.

Afskaffelse af energispareafgiften på elektricitet og forhøjelse af elafgiften

Energispareafgiften efter CO₂-afgiftsloven for elektricitet er ved lov nr. 903 af 4. juli 2013 afskaffet. Samtidigt blev elafgiften forhøjet med et beløb svarende til energispareafgiften. Omlægningen skete som en del af en samlet afgiftslempelse for momsregistrerede virksomhededer forbrug af elektricitet til proces.

CO₂-afgift på metanol af syntetisk oprindelse 

Ved lov nr. 1174 af 5. november 2014 blev der fra d. 1. januar 2015 indført energiafgift på metanol under position 2905 11 00 i EU´s Kombinerede Nomenklatur, jf. MINAL § 1, stk. 1, nr. 20. Ved samme ændring blev metanol af syntetisk oprindelse (ikke biologisk oprindelse) omfattet af CO₂-afgiftsloven. Afgiftssatsen mv. for metanol efter CO₂-afgiftsloven er indsat ved lov nr. 1532 af 27. december 2014.