Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

E.A.4.3.6.1 Afgiftssatser og beregning

Indhold

Dette afsnit angiver afgiftssatserne for elektricitet brugt til opvarmning af boligenheder (elvarmeafgift) og afgiftssatserne for andet forbrug af elektricitet.

Afsnittet indeholder:

  • Afgiftssats for elektricitet til opvarmning af boligenheder (elvarmeafgift)
  • Afgiftssats for andet forbrug af elektricitet
  • Løbende leverancer af elektricitet (satsændringer)
  • Tidligere afgiftssatser. 

Afgiftssats for elektricitet til opvarmning af boligenheder (elvarmeafgift)

Fra og med 2021 gælder nedenstående sats for forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i boligenheder, som opvarmes ved elektricitet. Se ELAL § 6, stk. 1, som ændret ved lov nr.  2225 af 29. december 2020. Af de første 4.000 kWh årligt skal der betales afgift efter satsen for andet forbrug af elektricitet. Derefter gælder den lave sats.

    2021 - 
Energiafgift øre/kWh 0,8

Bemærk

Ved lov nr. 2225 af 29. december 2020 nedsættes elvarmeafgiften for husholdninger mv. til 0,8 øre/kWh fra den 1. januar 2021. Elvarmeafgiften for husholdningerne svarer til EU's minimumsafgift for ikke-erhvervsmæssigt forbrug af elektricitet. Denne sats er ikke indekseret.

Se også

Se også afsnit E.A.4.3.6.2 Regler for elektricitet til opvarmning af helårsboliger (elvarmeafgift) før 1. april 2016, om regler for elektricitet, der anvendes til opvarmning af boligenheder.

Afgiftssats for andet forbrug af elektricitet

For 2023 gælder nedenstående satser for andet forbrug af elektricitet end forbrug til opvarmning af boligenheder. Det vil sige, at der skal betales afgift efter nedenstående sats af forbrug af elektricitet i fx virksomheder og af alt privat forbrug i boliger, der ikke er elopvarmede.

Se ELAL § 6, stk. 1, som senest er ændret ved lov nr. 906 af 21. juni 2022, ►lov nr. 1268 af 13. september 2022 og lov nr. 1389 af 5. oktober 2022.◄. Satsen for andet brug af elektricitet med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh indekseres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, se ELAL § 6, stk. 2.

    ►Fra 1. januar 2023 til 30. juni 2023◄ ►Fra 1. juli 2023 til 31. december 2023◄
Energiafgift øre/kWh ►0,8◄ ►69,7◄

►Satserne for 2023 fremgår af Skatteministeriets hjemmeside. ◄

Løbende leverancer af elektricitet (satsændringer)

For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden begynder før og sluttes efter en satsændring, anvendes de ændrede satser for så stor en del af leverancen, som perioden fra datoen for satsændringen til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til hele afregningsperioden.

Med Skatteforvaltningens tilladelse kan der ske afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancen, som der skal betales afgift af.

Tidligere afgiftssatser

Afgiften på elektricitet og elvarmeafgiften har indtil 1. januar 2014 bestået af flere afgiftselementer: energiafgift, energieffektiviseringsbidrag, eldistributionsbidrag, tillægsafgift og energispareafgift efter CO2-afgiftsloven. Ved lov nr. 903 af 4. juli 2013 er energispareafgiften efter CO2-afgiftsloven for elektricitet afskaffet, og afgiften på elektricitet efter elafgiftsloven er hævet tilsvarende. Afgiften på elektricitet er samlet i én afgiftssats efter elafgiftsloven bortset fra den særlige elvarmesats for visse elopvarmede boliger. I nedenstående fremgår afgiftssatserne efter elafgiftsloven i perioden 2017 til 2021.

Afgiftssatser for elvarmeafgift

Afgiftselementer

2018

2019

2020

Afgift i alt efter elafgiftsloven (elafgift)

øre/kWh

25,7

25,9

21,0

Afgiftssatser for andet forbrug af elektricitet

Afgiftselementer

 

2018

2019

2020

2021

►Fra 1. januar 2022 til 30. juni 2022◄

►Fra 1. juli 2022 til 30. september 2022◄

►Fra 1. oktober 2022 til 31. december 2022◄

Afgift i alt efter elafgiftsloven (elafgift)

øre/kWh

91,4

88,4

89,2

90,0

►90,3◄

►76,3◄

►72,3◄
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.