Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

E.A.4.2.8.7 Ikke-kvoteomfattede virksomheder, som både fyrer med affald og andre brændsler

Indhold

Afsnittet handler om reglerne for ikke-kvoteomfattede virksomheder, som både fyrer med affald og andre brændsler.

Afsnittet indeholder:

  • Generelt om afgiftsgrundlaget
  • Kun produktion af varme
  • Produktion af varme og elektricitet
  • Energiindholdet
  • Eksempler
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Generelt om afgiftsgrundlaget

Ikke-kvoteomfattede virksomheder kender i modsætning til kvoteomfattede virksomheder ikke nødvendigvis energiindholdet i det indfyrede affald. Afgiftsgrundlaget opgøres i stedet ved at "regne baglæns" i forhold til den fremstillede varme og eventuel elektricitet.

Den producerede varme og elektricitet skal måles.

Se også

Se også afsnit E.A.4.4.10.2 Fordeling af brændsler mellem el- og varmeproduktion i kraftvarmeværker om fordeling af brændsler mellem el- og varmeproduktion i kraftvarmeværker.

Kun produktion af varme

Ikke-kvoteomfattede virksomheder, som fyrer både med afgiftspligtigt affald og andre brændsler, skal opgøre den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales tillægsafgift, som den varme, der produceres ved forbrænding af både afgiftspligtigt affald og andre brændsler, divideret med 0,85 (virkningsgrad) og fratrukket energiindholdet i de andre brændsler.

Afgiftsgrundlaget, hvis der kun fremstilles varme, er

Afgiftsgrundlaget = produceret varme      energi andre brændsler
                                                 0,85

Se KULAL § 5, stk. 8. 

Produktion af varme og elektricitet

Hvis der produceres både varme og elektricitet, kan afgiftsgrundlaget opgøres ved hjælp af en af følgende formler:

a)      V-formel
b)      E-formel, hvor der sker fordeling med udgangspunkt i henholdsvis den producerede varme og den producerede elektricitet.

Se afsnit E.A.4.4.10 Afgiftsregler om produktion af elektricitet og kraftvarme for en nærmere beskrivelse af henholdsvis V-formel og E-formel.

Ad a) V-formel

Hvis der produceres både varme og elektricitet, kan den afgiftspligtige mængde opgøres som varmen fra afgiftspligtigt affald divideret med 1,20 (V-formel).

Varmen fra afgiftspligtigt affald beregnes som den producerede varme ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler.

Energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald beregnes som summen af den producerede varme og elektricitet divideret med 0,85 fratrukket energiindholdet i de andre brændsler.

Elektriciteten fra afgiftspligtigt affald beregnes som den producerede elektricitet ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler.

Først opgøres energiindholdet i det indfyrede affald

Energi affald = produceret varme + produceret elektricitet      energi andre brændsler
                                                                  0,85

Herefter kan afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften ved V- formel opgøres som

Afgiftsgrundlaget = produceret varme x                                energi affald                             
                                                                         (energi affald + energi andre brændsler) x 1,2

Ad b) E-formel

Hvis der produceres både varme og elektricitet, kan den afgiftspligtige mængde også opgøres som summen af den producerede varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,85 og fratrukket elektriciteten fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,67 (E-formel).

Først opgøres mængden af elektricitet fra affald og mængden af varme fra affald

Elektricitet fra affald = produceret elektricitet x                          energi affald                          
                                                                                     (energi affald + energi andre brændsler)

Varme fra affald = produceret varme x                          energi affald                                    
                                                                           (energi affald + energi andre brændsler)

Herefter kan afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften ved brug af E-formel opgøres som

Afgiftsgrundlag = varme fra affald + elektricitet fra affald      elektricitet fra affald
                                                         0,85                                                0,67

Den af de to sidstnævnte metoder, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret, og metoden skal være den samme, som eventuelt benyttes i kalenderåret ved tilsvarende opgørelser efter KULAL § 5, stk. 7 og § 7, stk. 1. Se E.A.4.4.10 Afgiftsregler om produktion af elektricitet og kraftvarme om afgiftsregler om produktion af elektricitet og kraftvarme.

Se KULAL § 5, stk. 8.

Energiindholdet

Hvis energiindholdet i de andre brændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet nævnt i KULAL § 7, stk.1 for de brændsler, hvor energiindholdet ikke er kendt.

Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i de andre brændsler efter faktisk brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien i hver brændselskategori. På forlangende skal virksomheden fremvise dokumentation for energiindholdet til Skattestyrelsen.

Den producerede varme skal måles. Desuden skal al den producerede elektricitet måles. Se afsnit E.A.4.4.10.2 Fordeling af brændsler mellem el- og varmeproduktion i kraftvarmeværker om fordeling af brændsler mellem el- og varmeproduktion i kraftvarmeværker.

Eksempler

Nedenfor vises eksempler på beregning af afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften for ikke-kvoteomfattede virksomheder, som fyrer både med affald og andre brændsler.

Eksempel 1

   

Brændsel

 :

Affald + Andre brændsler

Producerer

 :

Varme

Afgiftsgrundlag

 =

(Produceret varme/0,85) - energiindhold i andre brændsler

Målinger

 

Andre brændsler 300 GJ, Produceret Varme 650 GJ, Leveret varme 450 GJ

Afgiftsgrundlag

 = 

650 GJ/0,85 - 300 GJ = 465 GJ

Efter KULAL § 5, stk. 13, reduceres afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften

 =

Afgiftsgrundlag/1,20 

Afgiftsgrundlag efter reduktion

 =

465 GJ/1,20 = 388 GJ

Eksempel 2

   

Brændsel

 :

Affald + Andre brændsler

Producerer

 :

Elektricitet + Varme

Målinger

 

Andre brændsler 300 GJ, Produceret varme 650 GJ, Leveret Varme 450 GJ, Produceret elektricitet 100 GJ

     
   

 V-formel 1,20

Indfyret affald

 = 

(Produceret varme + Produceret elektricitet)/0,85 - Andre brændsler

Indfyret affald

 = 

(650 GJ + 100 GJ)/0,85 - 300 GJ = 582 GJ

Produceret varme på affald

 = 

Produceret varme * affald/(Affald + Andre brændsler)

Produceret varme på affald

 = 

650 GJ * 582 GJ/(582 GJ + 300 GJ) = 429 GJ

Afgiftsgrundlag efter V-formel 1,20 

 =

Produceret varme på affald/1,20 

Afgiftsgrundlag efter V-formel 1,20

 = 

429 GJ/1,20 = 358 GJ

Eller

   
   

 E-formel 0,67

Indfyret affald

 = 

(Produceret varme + Produceret elektricitet)/0,85 - Andre brændsler

Indfyret affald

 = 

(650 GJ + 100 GJ)/0,85 - 300 GJ = 582 GJ

Produceret varme på affald

 = 

Produceret varme * Affald/(Affald + Andre brændsler)

Produceret varme på affald

 = 

650 GJ * 582 GJ/(582 GJ + 300 GJ) = 429 GJ

Produceret elektricitet på affald

 = 

Produceret elektricitet * Affald/(Affald + Andre brændsler)

Produceret elektricitet på affald

 = 

100 GJ * 582 GJ/(582 GJ + 300 GJ) = 66 GJ

Afgiftsgrundlag efter E-formel 0,67

 =

((Produceret varme på affald + produceret elektricitet på affald)/0,85) - (produceret elektricitet på affald/0,67)

Afgiftsgrundlag efter E-formel 0,67

 =

((429 GJ + 66 GJ)/0,85 - 66 GJ/0,67) = 484 GJ

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse Afgørelsen i stikord Kommentarer
Landsskatteretskendelser

SKM2017.268.LSR

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at en ikke kvoteomfattetaffaldsforbrændingsvirksomhed for perioden 1. januar 2010 - 15. juni 2011 var berettiget til at dividere en energimængde opgjort efter kulafgiftslovens § 5, stk. 8, 1 pkt., med 1,25 ved opgørelsen af kuldioxidafgiften, jf. dagældende kulafgiftslovs § 5, stk. 13.

SKAT har som følge af afgørelse fra Landsskatteretten udsendt et styresignal SKM2017.392.SKAT, som vedrører opgørelse af kuldioxidafgiften for perioden 1. januar 2010 - 15. juni 2011.

Skatterådet

SKM2018.614.SR

Til brug for elektricitet- og varmefremstilling ville spørger forbrænde fiberfraktioner i form af en tørstoffraktion, der fremkom efter afgasning og separering af husdyrgødning.

Skatterådet bekræftede, at fiberfraktionen kunne kategoriseres som "andet affald" efter kulafgiftslovens § 7, stk. 1, hvorfor der ved opgørelsen af affaldsvarme-, tillægs- og kuldioxidafgiften kunne anvendes en brændværdi på 9,4 MJ/kg.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.