C.F.8.2.2.15.2.1 Bopælslandets beskatningsret
Indhold
Dette afsnit handler om bopælslandets ret til at beskatte vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold kan som udgangspunkt beskattes i det land, hvor personen er hjemmehørende (bopælslandet). Se modeloverenskomstens artikel 15, stk. 1.
Hvis personen er hjemmehørende i det land, hvor arbejdet udføres, kan kun det pågældende land beskatte vederlaget. Så er det uden betydning, om arbejdsgiveren eventuelt er hjemmehørende i det andet land.
Afgrænsning over for kildelandets beskatningsret
Hvis personen udfører arbejdet i det andet land end det, hvor han eller hun er hjemmehørende, kan det land, hvor arbejdet er udført (kildelandet) beskatte vederlaget. Bopælslandet skal da give lempelse for beskatningen i kildelandet efter modeloverenskomstens artikel 23, med mindre betingelserne for bopælslandets beskatning i henhold til artikel 15, stk. 2, er opfyldt. Se modeloverenskomstens artikel 15, stk. 2, og afsnit C.F.8.2.2.15.2.2 183-dages-reglen om 183-dages-reglen. ►Se også SKM2022.394.ØLR.◄
Triangulære situationer
Arbejde, der udføres i tredjelande, kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 15, stk. 1, 1. pkt. Det gælder som udgangspunkt også i de situationer, hvor der er en arbejdsgiver i et tredjeland.
►Eksempel
Spørgeren havde tidligere boet en årrække i Storbritannien, hvor hans ægtefælle stadig boede. Nu boede og arbejdede spørgeren sædvanligvis i Schweiz for et selskab på Jersey, der havde filial i Schweiz. Spørgerens løn og bonus kom dels fra Schweiz, dels fra Jersey. Spørgeren påtænkte at arbejde i forbindelse med ferie i Danmark, hvor han ville anvende sit sommerhus her i landet. Skatterådet bekræftede, at spørgeren ville blive fuldt skattepligtig i Danmark i forbindelse med sit arbejde her. Skatterådet bekræftede også, at spørgeren ikke blev skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i den forbindelse. Dertil kom, at Skatterådet bekræftede, at spørgerens løn og bonus ikke blev beskattet i Danmark.
Den løn og bonus som spørgeren modtog for arbejde udført i filialen i Schweiz, var omfattet af artikel 15 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz, som vedrører beskatning af vederlag i et tjenesteforhold. Denne indkomst skulle derfor som udgangspunkt beskattes i det land, hvor modtageren var skattemæssigt hjemmehørende. Da spørgeren ifølge besvarelsen blev anset for fuldt skattepligtig i Danmark ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7 men skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz skulle artikel 4, stk. 2, litra b, skulle denne indkomst beskattes i Schweiz ifølge artikel 15, stk. 1.
Filialen i Schweiz udgjorde en del af selskabet på Jersey, som havde etableret filialen. Når spørgeren arbejdede i Danmark, blev arbejdet således udført for dette selskab, som hørte hjemme på Jersey. Selvom arbejdet blev udført for selskabet på Jersey, skulle dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz anvendes ved vurderingen af beskatningsret til indkomsten, når der var tale om arbejde udført i Danmark af en person, som var skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz. Dette var en følge af dommen i SKM2007.27.ØLR, som vedrører beskatning af lønindkomst og fastlæggelse af, hvor der foreligger et fast driftssted og hvilken dobbeltbeskatningsoverenskomst, der skal anvendes i en triangulær situation.
Ifølge reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz artikel 15, stk. 2, kan arbejde udført i det andet land (Danmark) stadig beskattes i det land, hvor modtageren er skattemæssigt hjemmehørende (Schweiz) ifølge reglerne i artikel 15, stk. 2. Forudsætningen for det er, at modtageren ikke opholder sig i den anden stat (Danmark) i mere end 183 dage indenfor skatteåret i dette land, at vederlaget hverken betales af en arbejdsgiver eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i den anden stat (Danmark) eller et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i den anden stat (Danmark). I forbindelse med arbejde i Danmark er det kalenderåret, som er skatteåret.
Selskabet på Jersey havde efter det oplyste ikke fast driftssted i Danmark, og spørgeren ville efter det oplyste alene udføre arbejde i Danmark i 20-30 dage om året. Beskatningsretten til spørgerens lønindkomst for udførelsen af arbejdet i Danmark ville derfor tilkomme Schweiz ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz artikel 15, stk. 2.
Aftalen mellem Danmark og Jersey om undgåelse af dobbeltbeskatning af fysiske personer var ikke relevant ved besvarelsen af spørgsmålet. Se SKM2021.647.SR.◄
Se også
- C.F.8.1.1 om fordelingen af beskatningsretten
- C.F.8.2.2.4.1.1 (artikel 4) om begrebet hjemmehørende (skattemæssigt hjemsted) for fysiske personer
- C.F.8.2.2.23 (artikel 23) om lempelsesregler
- C.F.4 om LL (ligningsloven) § 33, LL (ligningsloven) § 33 A og lempelsesberegning
Bemærk
Det er normalt let at konstatere, i hvilket land arbejdet er udført. Det afhænger af, hvor personen opholdt sig, mens arbejdet blev udført. Ved visse former for arbejde kan det dog være vanskeligt at fastslå, hvor det er udført. Se SKM2006.547.HR.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| SKM2006.547.HR | En dansker, der var bosiddende i England, blev anset for skattepligtig af beløb udbetalt af et engelsk selskab i forbindelse med, at han havde udført arbejde i Danmark for et dansk søsterselskab. Det danske søsterselskab var hans reelle arbejdsgiver, og der forelå ikke en skriftlig ansættelsesaftale mellem danskeren og det engelske selskab. Det engelske selskab havde kun udbetalt løn til danskeren i den periode, som han havde udført arbejde for det danske selskab, og det danske selskab havde fuldt ud godtgjort det engelske selskab den udbetalte løn. Betingelsen i den dansk-britiske DBO artikel 15 for at lade beskatningsretten tilkomme England var ikke opfyldt. En del af det samlede vederlag blev anset for at vedrøre et tysk forbundet selskab og skulle ikke beskattes i Danmark. | |
| Landsretsdomme | ||
| ►SKM2022.394.ØLR◄ | ►Sagen angik, om en skatteyder var berettiget til lempelse efter enten ligningslovens § 33 A eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Kina for en række vederlag, som skatteyderen havde modtaget i forbindelse med, at han fratrådte sin stilling hos sin tidligere arbejdsgiver. Skatteyderen, som var fuldt skattepligtig til Danmark, havde forud for fratrædelsen været udstationeret til Kina. Landsretten fandt, at artikel 15, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Kina, kun kan forstås således, at bestemmelsen modificerer den beskatningsret, der er tillagt kildestaten i artikel 15, stk. 1, 2. pkt. At betingelserne i stk. 2, ikke var opfyldt, betød derfor ikke, at Kina, som kildestat, var tillagt en eksklusiv beskatningsret. Skatteyderen var derfor ikke berettiget til lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten. For så vidt angik lempelse efter ligningslovens § 33 A, fandt landsretten, at skatteyderens ansættelsesforhold skulle anses under ét, uanset at skatteyderen under udstationeringen havde fået ny arbejdsgiver som led i en virksomhedsoverdragelse. Landsretten fandt i den forbindelse ikke anledning til at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen, idet landsretten bemærkede, at denne forståelse af ligningslovens § 33 A, som er en ren national bestemmelse, ikke kan anses at være i strid med EU-retten. Landsretten gav Skatteministeriet medhold i, at skatteyderen alene var berettiget til forholdsmæssig lempelse efter ligningslovens § 33 A af løn i opsigelsesperioden. For så vidt angik fratrædelsesgodtgørelserne, fandt landsretten, at der ikke var grundlag for generelt at undtage fratrædelsesgodtgørelser fra anvendelsesområdet i ligningslovens § 33 A. Landsretten fandt på baggrund af en konkret vurdering, at skatteyderens fratrædelsesgodtgørelser måtte anses for erhvervet som følge af skatteyderens langvarige ansættelse hos arbejdsgiveren og uden sammenhæng med selve udstationeringen. Skatteyderen var derfor ikke berettiget til lempelse for fratrædelsesgodtgørelserne efter ligningslovens § 33 A.◄ | ►Dommen er anket til Højesteret ◄ |
| Skatterådet | ||
| SKM2021.647.SR | Spørgeren havde tidligere boet en årrække i Storbritannien, hvor hans ægtefælle stadig boede. Nu boede og arbejdede spørgeren sædvanligvis i Schweiz for et selskab på Jersey, der havde filial i Schweiz. Spørgerens løn og bonus kom dels fra Schweiz, dels fra Jersey. Spørgeren påtænkte at arbejde i forbindelse med ferie i Danmark, hvor han ville anvende sit sommerhus her i landet. Spørgeren påtænkte også at være medstifter af et selskab i Spanien, som i givet fald ville blive stiftet med det formål at købe en grund i Spanien, hvorpå selskabet skulle opføre en feriebolig. Det var tanken, at ferieboligen primært skulle udlejes, men den kunne også anvendes af ejerne af selskabet. Skatterådet bekræftede, at spørgeren ville blive fuldt skattepligtig i Danmark i forbindelse med sit arbejde her. Skatterådet bekræftede også, at spørgeren ikke blev skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i den forbindelse. Dertil kom, at Skatterådet bekræftede, at spørgerens løn og bonus ikke blev beskattet i Danmark. Endelig bekræftede Skatterådet, at spørgerens rådighed over en eventuel feriebolig i Spanien, der skulle ejes af et spansk selskab ikke skulle beskattes i Danmark. | |
| SKM2021.6.SR | Spørger og spørgers ægtefælle påtænker at flytte til USA ultimo 2020. Spørger skal som led i sin stilling som administrerende direktør i det danske selskab H1 ApS og direktør i et datterselskab i USA arbejde på at udvide koncernens erhvervsmæssige aktiviteter i USA. Skatterådet bekræfter, at spørgers fulde danske skattepligt ikke ophører. Derudover bekræfter Skatterådet, at spørger efter sin fraflytning har skattemæssigt hjemsted i USA. Skatterådet bekræfter derudover, at spørger ikke skal fraflytterbeskattes af optioner, som ikke er retserhvervet på tidspunktet for fraflytningen. Endelig svarer Skatterådet, at der baseret på dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA skal ske fordeling af optionerne mellem Danmark og USA i forhold til, hvor arbejdet er udført, når optionerne er tildelt spørger på grundlag af ansættelsen i H1 ApS. Der skal dog ikke ske fordeling, når optionerne er tildelt spørger, som medlem af bestyrelsen i det danske selskab G1 ApS. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed