C.D.6.1.8 Selskabsdeltagernes skattemæssige stilling ved grenspaltning
Indhold
Dette afsnit beskriver selskabsdeltagernes skattemæssige stilling, når det indskydende selskab ikke ophører ved spaltningen (grenspaltning).
Afsnittet indeholder:
- Lovgrundlag
- Vederlag med andet end aktier eller anparter
- Vederlag med aktier eller anparter
- Eksempel
- Næringsaktier med videre
- Forskellig skattemæssig status
- Kursværdi
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Lovgrundlag
FUL (fusionsskatteloven) § 15 b, stk. 4, fastlægger den skattemæssige stilling for deltagerne i det indskydende selskab, når selskabet spaltes efter reglerne i FUL (fusionsskatteloven) § 15 b, stk. 1 eller 2. Bestemmelsen indeholder bl.a. regler for, hvordan anskaffelsessummen for aktierne i det indskydende selskab skal fordeles på aktierne i det eller de modtagende selskaber, som selskabsdeltageren modtager i forbindelse med spaltning.
Vederlag med andet end aktier eller anparter
Kontante udligningssummer, beskattes som udbytte hos aktionærerne i det indskydende selskab. Udbyttebeskatningen af kontante udligningssummer er generel og gælder for alle aktionærer i det indskydende selskab. Det vil sige, at udbyttebeskatningen fx både gælder fysiske og juridiske personer, uanset om aktionærerne er fuldt eller begrænset skattepligtige af udbytte. Kontante udligningssummer omfatter ethvert vederlag, som ikke er aktier i det modtagende henholdsvis erhvervende selskab.
Når kontante udligningssummer generelt beskattes som udbytte, skal ingen af aktierne i det indskydende selskab anses for afstået.
Som eneste undtagelse til udbyttebeskatningen af kontante udligningssummer foreslås det, at kontante udligningssummer behandles som en aktieafståelse efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, hvis aktionæren helt udtræder af koncernen. Det vil sige, at der sker avancebeskatning af kontantvederlaget under forudsætning af, at aktionæren efter omstruktureringen ikke ejer aktier i det indskydende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber, der har den forbindelse, der er anført i LL (ligningsloven) § 2.
Reglen om, at kontante udligningssummer beskattes som udbytte, har virkning for omstrukturering, der vedtages fra den 20. november 2013 (Lov nr. 274 af 26. marts 2014).
Vederlag med aktier eller anparter
Anskaffelsestidspunkt
Hvis det indskydende selskab ikke ophører ved spaltningen, anses dets deltagere for at have anskaffet aktierne i det eller de modtagende selskaber på samme tidspunkt som aktierne i det indskydende selskab. Se FUL (fusionsskatteloven) § 15 b, stk. 4, 6. pkt. Er aktierne i det indskydende selskab anskaffet på forskellige tidspunkter, foretages en forholdsmæssig fordeling for aktierne eller anparterne i det eller de modtagende selskaber. De forholdsmæssige andele beregnes efter kursværdien af aktierne i det indskydende selskab på spaltningsdatoen. Se § 15 b, stk. 4, 10. og 11. pkt.
Selskabsdeltagerne i et selskab, der deltager i en spaltning, og som ikke opløses i forbindelse hermed, afstår ikke aktier i det indskydende selskab. Tværtimod vil selskabsdeltagerne beholde alle deres aktier mv. i det indskydende selskab, idet der alene vil ske det, at de vil falde i værdi svarende til de aktiver og passiver, som overføres til det eller de modtagende selskaber. Også på aktionærsiden vil der derfor ske en art succession, idet deltagerne i det indskydende selskab anses at have erhvervet aktierne i det eller de modtagende selskaber på samme tidspunkt som aktierne i det indskydende selskab. Endvidere vil aktionærens oprindelige anskaffelsessum for aktierne i det indskydende selskab blive anset som anskaffelsessum for aktierne i det eller de modtagende selskaber samt det indskydende selskab.
Anskaffelsessum
Den anskaffelsessum, som deltagerne i det indskydende selskab skal anvende for aktierne eller anparterne i det eller de modtagende selskaber beregnes således: Anskaffelsessummen for aktierne i det indskydende selskab før spaltningen fordeles på de aktier, selskabsdeltagerne i det indskydende selskab efterfølgende har i det indskydende selskab samt på de aktier eller anparter, selskabsdeltagerne har modtaget i det eller de modtagende selskaber.
Fordelingen foretages efter forholdet mellem
- kursværdien (handelsværdien) af aktierne i det indskydende selskab og aktierne eller anparterne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og
- den samlede kursværdi af aktierne i det indskydende selskab og aktierne eller anparterne i det eller de modtagende selskaber på spaltningsdatoen.
Se FUL (fusionsskatteloven) § 15 b, stk. 4, 7. pkt.
Eksempel
Dette eksempel belyser reglerne.
Et selskab, der spaltes, uden at det ophører, overfører to af dets virksomhedsgrene til to modtagende selskaber. På spaltningsdatoen er kursen på aktierne i det indskydende selskab samt på aktierne i de to modtagende selskaber på henholdsvis:
Indskydende selskab: | 300 |
Modtagende selskab I: | 250 |
Modtagende selskab II: | 400
|
To aktionærer i det indskydende selskab har erhvervet følgende nominelle aktieposter i det indskydende selskab til den angivne anskaffelsessum:
Aktionær A: | |
nominel værdi: | 20.000 kr. |
anskaffelsessum | 30.000 kr. |
| |
Aktionær B: |
|
Nominel værdi: | 10.000 kr. |
Anskaffelsessum: | 40.000 kr. |
Aktionærerne A og B vederlægges fuldt ud med følgende nominelle aktieposter i de to modtagende selskaber:
Aktionær A: |
|
Modtagende selskab I | 2.000 kr. |
Modtagende selskab II | 1.500 kr. |
| |
Aktionær B: |
|
Modtagende selskab I | 1.000 kr. |
Modtagende selskab II | 750 kr. |
A's og B's anskaffelsessummer for aktierne i de tre selskaber, kan herefter opgøres til følgende:
- A: På spaltningsdatoen er kursværdien af de tre aktieposter:
Det indskydende selskab | 60.000 kr. |
Det modtagende selskab I | 5.000 kr. |
Det modtagende selskab II | 6.000 kr. |
Den samlede kursværdi | 71.000 kr. |
Anskaffelsessummer for A's aktieposter i de tre selskaber:
- Det indskydende selskab:
30.000 kr. x 60.000 kr. = 25.352 kr.
71.000 kr.
- Det modtagende selskab I:
30.000 kr. x 5.000 kr. = 2.113 kr.
71.000 kr.
- Det modtagende selskab II:
30.000 kr. x 6.000 kr. = 2.535 kr.
71.000 kr.
- B: På spaltningsdatoen er kursværdien af de tre aktieposter:
Det indskydende selskab | 30.000 kr. |
Det modtagende selskab I | 2.500 kr. |
Det modtagende selskab II | 3.000 kr. |
Den samlede kursværdi | 35.500 kr. |
Anskaffelsessummer for B's aktieposter i de tre selskaber:
- Det indskydende selskab:
40.000 kr. x 30.000 kr. = 33.803 kr.
35.500 kr.
- Det modtagende selskab I:
40.000 kr. x 2.500 kr. = 2.817 kr.
35.500 kr.
- Det modtagende selskab II:
40.000 kr. x 3.000 kr.= 3.380 kr.
35.500 kr.
Næringsaktier med videre
Hvis aktierne i det indskydende selskab er anskaffet som led i aktionærens næringsvej, anses aktierne i det eller de modtagende selskaber også som næringsaktier. Se FUL (fusionsskatteloven) § 15 b, stk. 4, 8. pkt. Er aktierne i det indskydende selskab omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 18 (andelsbeviser eller andele i andelsforeninger), vil aktierne i det eller de modtagende selskaber tilsvarende blive anset for omfattet af disse bestemmelser. Se FUL (fusionsskatteloven) § 15 b, stk. 4, 9. pkt.
Forskellig skattemæssig status
Har aktierne i det indskydende selskab forskellig skattemæssig status, for eksempel således at nogle tilhører aktionærens anlægsbeholdning, mens andre er en del af omsætningsformuen, foretages en forholdsmæssig fordeling for aktierne i det eller de modtagende selskaber. Se FUL (fusionsskatteloven) § 15 b, stk. 4, 10. pkt. Hvis eksempelvis en aktionærs beholdning i et indskydende selskab for halvdelens vedkommende tilhører anlægsformuen, mens den anden halvdel tilhører omsætningsformuen, vil aktierne i det eller de modtagende selskaber også for halvdelens vedkommende blive anset for næringsaktier, og den resterende halvdel som anlægsaktier.
Kursværdi
Har aktierne i det indskydende selskab ikke samme kursværdi, og har de tillige forskellig skattemæssig status for aktionæren i det indskydende selskab, foretages den ovennævnte fordeling ifølge FUL (fusionsskatteloven) § 15 b, stk. 4, 12. pkt., efter kursværdien af aktierne i det indskydende selskab på spaltningsdatoen.
Såfremt aktierne i det eller de modtagende selskaber er forbundet med forskellige rettigheder, foretages beregningen af aktiernes anskaffelsessum særskilt for hver art af de modtagne aktier på grundlag af aktiernes kursværdi på spaltningsdatoen. Se FUL (fusionsskatteloven) § 15 b, stk. 4, 14. pkt.
Bemærk
Spaltningsdatoen er ikke nødvendigvis den samme for det indskydende og det eller de modtagende selskaber. I relation til beskatningen af selskabsdeltagerne efter reglerne i FUL (fusionsskatteloven) § 15 b, stk. 4, er det spaltningsdatoen i det indskydende selskab, der skal anvendes. Det fremgår af FUL (fusionsskatteloven) § 15 b, stk. 4, 2. pkt., og er i overensstemmelse med Skatterådets afgørelse i SKM2006.551.SR.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Skatterådet og Ligningsrådet | ||
SKM2019.309.SR | Skatterådet fastslog, at fordeling af den skattemæssige anskaffelsessum efter en skattefri grenspaltning finder sted på baggrund af den gennemsnitlige børsværdi af aktierne i de to selskaber i de første 20 handelsdage, hvor selskaberne var noteret på Nasdaq Copenhagen. | |
SKM2006.551.SR | Grenspaltning af datterselskab. Spaltningsdatoen var ikke den samme for det indskydende og det modtagende selskab. Ved opgørelsen efter FUL (fusionsskatteloven) § 15 b, stk. 4, 8 pkt., skulle spaltningsdatoen for det indskydende selskab benyttes. | Er nu fastslået i FUL (fusionsskatteloven) § 15 b, stk. 4, 2. pkt. |
TfS 2001,73 LR | Skattefri grenspaltning. Fordelingen af aktiernes anskaffelsessum. Ingen fastlagte regler for, hvordan handelsværdien fastlægges. Ligningsrådet havde i det konkrete tilfælde ingen indvendinger mod en nærmere ønsket fordelingsmetode. Indgivelse af opgørelse over aktiernes anskaffelsessum til skattemyndighederne. | Se også SKM2005.179.LR om ophørsspaltning. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed