Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår fysiske personer kan få henstand med den beregnede fraflytterskat.

Afsnittet indeholder:

• Henstand med betaling af skat, beregnet efter KSL (kildeskatteloven) § 10 den 1. marts 2015 eller senere

• Betingelser om EU/EØS-land

• Betingelser om rettidig indgivelse af oplysningsskema og meddelelse til Skatteforvaltningen

• Betingelse om rettidigt oplysningsskema for hvert år i henstandsperioden

• Henstandssaldo

• Afdrag

• Beregning af afdragene

• Hvis aktivet på ny omfattes af dansk beskatning

• Hvis alle aktiver på henstandssaldoen er afstået

• Senere flytning ud af EU/EØS

• Videreoverførsel af aktiver, der er omfattet af henstanden

• Beskatning ved død

• Ingen lempelse for udenlandsk skat ved beregningen

• Betaling og forrentning af afdrag mv.

• Forrentning af selve henstandsbeløbet

• Eksempel på beregning af afdrag

Henstand med betaling af skat, beregnet efter KSL (kildeskatteloven) § 10 den 1. marts 2015 eller senere

De aktiver, der er omfattet af exitskatten, anses for afstået på fraflytnings- eller overførselstidspunktet.

Fysiske personer, der efter fraflytningen er skattemæssigt hjemmehørende i et EU/EØS-land, kan under visse betingelser vælge at få henstand med fraflytterskatten.  Se KSL (kildeskatteloven) §§ 73 B og 73 C.

Henstandsordningen indebærer, at personer, der er omfattet af fraflytterbeskatning, kan vælge henstand med betaling af fraflytterskatten vedrørende realiserede gevinster, der er oppebåret, mens aktiverne var omfattet af dansk beskatningsret. Der er således tale om en valgfri henstandsordning. Valg af henstand træffes ved at give Skatteforvaltningen meddelelse herom samtidig med indgivelse af oplysningsskema. 

KSL (kildeskatteloven) §§ 73 B og 73 C har virkning for skattebetalinger vedrørende aktiver, der efter bestemmelserne i KSL (kildeskatteloven) § 10 anses for afhændet den 1. marts 2015 eller senere. Se ændringslovens  § 13, stk. 3. 

Om de særlige regler for henstand, når den fysiske person anvender virksomhedsordningen, se afsnit C.C.5.2.13.6 Ophør af skattepligt.

Betingelser om EU/EØS-land

Det er som nævnt en betingelse for at opnå henstand, at

• den person, der er blevet undergivet en exitbeskatning, skattemæssigt er hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, og

• at aktiverne overføres til eller befinder sig i et land, der er medlem af EU/EØS.

Se KSL (kildeskatteloven) § 73 B, stk. 1.

Betingelser om rettidig indgivelse af oplysningsskema og meddelelse til Skatteforvaltningen

Det er en betingelse for henstand, at personen rettidigt indgiver oplysningsskema for det indkomstår, hvori aktivet udgår af beskatningen.

Det er desuden en betingelse for henstand med betaling af exitskatten, at den pågældende person samtidigt med indgivelsen af oplysningsskemaet giver meddelelse til Skatteforvaltningen om, at der ønskes henstand. Se § KSL (kildeskatteloven) § 73 B, stk. 2.

Meddelelsen om henstand skal indgives sammen med oplysningsskemaet for det år, hvor aktiverne udgår af dansk beskatningsret.

Hvis Skattestyrelsen har givet udsættelse med fristen for at indgive oplysningsskemaet efter SKL (skattekontrolloven) § 4, stk. 4, skal oplysningsskemaet og meddelelse om henstand være indgivet inden denne frist.

Konsekvensen af, at der ikke er indgivet rettidig oplysningsskema og meddelelse om henstand inden for fristerne, er, at adgangen til henstand bortfalder. Skatteforvaltningen har dog mulighed for at se bort fra fristoverskridelsen for oplysningsskemaet og meddelelsen, hvis omstændighederne efter en konkret vurdering taler for det. Se KSL (kildeskatteloven) § 73 B, stk. 2 og stk. 3.

Betingelse om rettidigt oplysningsskema for hvert år i henstandsperioden

Det en betingelse for fortsat henstand, at der indgives et oplysningsskema til Skatteforvaltningen for hvert indkomstår, hvor der er en positiv henstandssaldo. Se KSL (kildeskatteloven) § 73 C, stk. 6.

Det skal samtidigt oplyses, i hvilket land personen befinder sig, og i hvilket land de pågældende aktiver er placeret ultimo i indkomståret.

Oplysningsskemaet skal indgives inden for de almindelige frister i SKL (skattekontrolloven) § 4, stk. 1, jf. stk. 4. § 4, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Hvis oplysningsskemaet ikke indgives rettidigt, bortfalder henstanden med den virkning, at det resterende skyldige beløb på henstandssaldoen forfalder. Se KSL (kildeskatteloven) § 73 C, stk. 6.

Skatteforvaltningen kan dog se bort fra fristoverskridelser, hvis konkrete omstændigheder taler for det.

Henstandssaldo

Ved henstanden oprettes en henstandssaldo for alle de aktiver, der er udgået af dansk beskatningsret, og som der er valgt henstand for. Se KSL (kildeskatteloven) § 73 C, stk. 1.

Henstandssaldoen omfatter den samlede beregnede exitskat for aktiver, der er udgået af dansk beskatningsret i samme indkomstår, og for hvilke der er valgt henstand med betalingen af exitskatten efter KSL (kildeskatteloven) § 73 B.

Saldoen er ved etableringen den fraflytterskat (henstandsbeløbet), hvor der er givet henstand med betalingen.

Henstandsbeløbet udgør en gæld til Danmark, som skal afdrages og forrentes.

Afdrag

Muligheden for henstand med betalingen af fraflytterskatten for fysiske personer medfører ikke en tidsubegrænset henstand, og derfor skal henstandsbeløbet tilbagebetales inden for en rimelig tidshorisont, som er fastsat til 7 år. Det er skønnet, at denne tidsramme udgør en rimelig betalingsudskydelse og samtidig giver en vis sikkerhed for, at den skyldige fraflytterskat tilbagebetales.

Henstandsordningen består således af en afdragsordning. Gælden (som er lig med den opgjorte exitskat, der er givet henstand med) afdrages løbende i takt med, at der oppebæres indtægt af de aktiver, henstandssaldoen vedrører. Se KSL (kildeskatteloven) § 73 C, stk. 2.

Ved indtægter forstås ikke kun løbende indtægter, men også eventuelle avancer ved afståelse.

Indtægter kan således fx også være realiserede gevinster ved en afståelse mv., som skulle have været medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis aktivet fortsat havde været omfattet af dansk beskatning. Overførsler, der ville have været omfattet af KSL (kildeskatteloven) § 73 B, stk. 1, hvis der var tale om en overførsel fra Danmark, medfører ikke, at aktiverne anses for afstået.

Hvis der er tale om afståelse af et aktiv, og den pågældende er i besiddelse af flere identiske aktiver, som ikke alle er omfattet af henstandsordningen, anses de aktiver, som er omfattet af henstandsordningen, for afstået først.

Der skal pr. indkomstår mindst betales et afdrag opgjort som 1/7 af det henstandsbeløb, der udgjorde saldoen ved henstandssaldoens etablering.

Skatteyderen kan vælge af afdrage med større årlige beløb end 1/7. Desuden kan skatteyderen til en hver tid vælge at indfri restsaldoen. Når henstandssaldoen er nedbragt til nul, skal der ikke foretages yderligere afdrag.

Der skal også opgøres et afdragsbeløb for det indkomstår, hvori aktivet er udgået af dansk beskatningsret. Se KSL (kildeskatteloven) § 73 C, stk. 2, (men det betales først som afdrag i det følgende år).

Beregning af afdragene 

Afdragene opgøres som skatteværdien af indtægter, som genereres fra aktiverne efter overførslen mv. Det vil sige den indtægt, der ville have været omfattet af dansk beskatning, hvis aktiverne, der omfattes af henstandssaldoen, ikke var overført til udlandet.

Opgørelsen skal ske efter de regler, der gælder for begrænset skattepligtige med fast driftssted i Danmark. Det vil sige, at opgørelsen skal ske under anvendelsen af reglerne i KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 3.

Skatten heraf skal beregnes efter reglerne i PSL (personskatteloven) §§ 5 og 8 c på grundlag af skatteprocenterne for det indkomstår, som afdraget vedrører.

Se "Eksempel på beregning af afdrag" nedenfor.

Hvis aktivet på ny omfattes af dansk beskatning

Hvis et aktiv, som er omfattet af henstandsordningen, bliver omfattet af dansk beskatning på ny, skal en eventuel resterende del af henstandssaldoen fortsat afdrages.

Der skal derfor i disse tilfælde fortsat indgives oplysningsskema. Indsendes dette ikke rettidigt, bortfalder henstanden med den konsekvens, at den resterende del af henstandssaldoen forfalder til betaling. Se KSL (kildeskatteloven) § 73 C, stk. 3.

Hvis alle aktiver på henstandssaldoen er afstået

Hvis alle de aktiver, som henstandssaldoen vedrører, er afstået, og der stadig er en saldo, skal det resterende henstandsbeløb fortsat afdrages.

Der skal derfor i disse tilfælde fortsat indgives oplysningsskema. Indgives dette ikke rettidigt, bortfalder henstanden med den konsekvens, at den resterende del af henstandssaldoen forfalder til betaling. Se KSL (kildeskatteloven) § 73 C, stk. 3.

Senere flytning ud af EU/EØS

Hvis en person, som har valgt henstand efter KSL (kildeskatteloven) § 73 B, efterfølgende bliver skattemæssigt hjemmehørende i et land, der ikke er medlem af EU/EØS - herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst - sidestilles det med afståelse til handelsværdien af de aktiver, der er omfattet af henstanden.

Det gælder dog kun, hvis aktiverne ikke befinder sig - eller kommer til at befinde sig - i et land, der er medlem af EU/EØS. Se KSL § 73 C, stk. 4.

Videreoverførsel af aktiver, der er omfattet af henstanden

Hvis aktiver, for hvilke der er givet henstand med skattebetalingen, videreoverføres til et andet fast driftssted af personens erhvervsmæssige virksomhed, som er beliggende i et EU/EØS-land, vil denne overførsel ikke blive anset for en afståelse af aktivet. Henstandssaldoen afdrages i dette tilfælde fortsat i takt med de løbende indtægter vedrørende aktivet.

Hvis personen fortsat er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, men aktiver, der er omfattet af henstanden efter KSL (kildeskatteloven) § 73 B, bliver overført til et land, der ikke er medlem af EU/EØS, sidestilles dette med afståelse til handelsværdien. Se KSL (kildeskatteloven) § 73 B, stk. 4.

Beskatning ved død

Ved personens død forfalder det resterende beløb på henstandssaldoen til betaling. Se KSL (kildeskatteloven) § 73 C, stk. 5.

Der kan således ikke succederes i en henstandsordning.

Ingen lempelse for udenlandsk skat ved beregningen

Der er tale om afdrag på en henstand, der er givet med betalingen af et skattebeløb og dermed om afdrag på en gæld. Der er ikke tale om en dansk beskatning af den indtægt, som opnås på de pågældende overførte aktiver. Der skal derfor ikke ved beregningen af afdragets størrelse gives credit for en eventuel udenlandsk betalt skat af den pågældende indtægt. Genindtræden af dansk beskatning behandles i relation til henstanden på samme måde som tilsvarende overførsler til andre EU-/EØS-lande, jf. ovenfor.

Betaling og forrentning af afdrag mv.

Betalingsfristen for afdrag er den 1. september i kalenderåret efter overførselsåret, henholdsvis dødsåret. Se KSL (kildeskatteloven) § 73 C, stk. 7.

Hvis personen har forskudt indkomstår, er betalingsfristen den 1. september i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

Betaling senest den 20. i den måned, hvori beløbet forfalder til betaling, anses for rettidig. Se KSL § 73 C, stk. 7. Hvis beløbet ikke betales rettidigt, bliver det forfaldne beløb forrentet med rentesatsen i KSL (kildeskatteloven) § 63, 1. pkt.

Forrentning af selve henstandsbeløbet

Henstandsbeløbet forrentes med en rentesats på 1 procentpoint over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct. p.a. Renten beregnes af det til enhver tid skyldige beløb på henstandssaldoen. Se KSL (kildeskatteloven) § 73 C, stk. 8.

Betalingsfristen for renter af henstandsbeløbet følger reglerne for betaling af afdragene og er derfor ligeledes den 1. september i kalenderåret efter indkomståret. Hvis personen har forskudt indkomstår, er betalingsfristen den 1. september i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Også i forhold til renten anses betaling senest den 20. i den pågældende måned for rettidig. Ved overskridelse af betalingsfristen forrentes beløbet efter rentesatsen i KSL (kildeskatteloven) § 63, 1. pkt.

Eksempel på beregning af afdrag

Hvis et aktiv overføres med en urealiseret gevinst fx fra en selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed i Danmark til et fast driftssted af den erhvervsmæssige virksomhed i Tyskland, og bliver den selvstændigt erhvervsdrivende i den forbindelse skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland eller et andet EU/EØS-land, kan der opnås henstand.

Der etableres herefter en saldo, der består af det henstandsbeløb, der udgør den beregnede exitskat på 50.000 kr.

Hvis aktivet efter overførslen til Tyskland ikke giver et afkast i det første år (overførselsåret), udgør afdraget vedrørende det første indkomstår mindst 1/7 af det oprindelige henstandsbeløb. Dette gælder, uanset hvornår i overførselsåret overførslen er sket.

For efterfølgende indkomstår vil der fortsat som minimum skulle afdrages 1/7 af den oprindelige saldo.

Bemærk, at foruden afdragene i eksemplet skal der betales rente af henstandssaldoen.

Hvis henstandssaldoen overdrages over en 5-årig periode, vil afdrag på henstandssaldo se således ud:

Noter til eksemplet:

1. Indkomståret forudsættes at følge kalenderåret.

2. Meddelelse om henstand indgives pr. 30. juni år 2.

3. Det forudsættes, at betalingen af afdraget sker pr. 1. september i kalenderåret efter indkomståret - dvs. hverken før tid eller med  fristoverskridelse.

4. Den beregnede skat af årets afkast er den endelige exitskat inkl. dag-til-dag rente mv.

5. Det beregnede afdrag for år 5 skal ikke betales, da saldoen er nedbragt til 0 kr. på betalingstidspunktet.

6. Renten forudsættes at udgøre 3 pct. i alle årene.

Forklaring til eksemplet:

År 1 er overførselsåret. I dette år er der i eksemplet ikke noget afkast af de overførte aktiver. Der beregnes et minimumsafdrag på 7.143 kr. svarende til 1/7 af den oprindelige henstandssaldo, der er opgjort til i alt 50.000 kr.

Henstandssaldoen nedskrives på det tidspunkt, hvor beløbet betales. Beløbet betales 1. september i år 2, som er det førstkommende kalenderår efter 1. indkomstår. Betalingen af afdraget for år 1 sker derfor som udgangspunkt først den 1. september i år 2. Saldoen nedskrives derfor ikke i år 1, men først i år 2.

Primosaldoen i år 2 udgør 50.000 kr. Der har i indkomståret været et overskud på 25.000 kr. Skatten heraf er 9.686 kr. Henstandssaldoen udgør 42.857 kr. (50.000 kr. - 7.143 kr.) ultimo år 2 og primo år 3.

I år 3 er der et overskud på 18.000 kr., der kan henføres til de overdragne aktiver. Skatten heraf er 6.974 kr. Henstandssaldoen primo år 3 nedskrives med 9.686 kr., som udgør afdraget for år 2, der betales i år 3.

I år 4 er der et afkast med en skatteværdi på 29.059 kr., der skal betales i år 5. Henstandssaldoen primo år 4 nedsættes med 7.143 kr., som udgør det opgjorte minimumsafdrag for år 3. For år 5 betales restsaldoen på 26.028 kr., idet henstandssaldoen højst skal nedskrives til 0 kr.

Renten beregnes som minimum 3 pct. p.a. af det til enhver tid skyldige beløb på henstandssaldoen. I år 1 beregnes ingen rente, idet renteberegningen starter ved indgivelse af oplysningsskemaet for år 1, fx 30. juni i år 2. I år 2 udgør renten: 50.000 kr. x 0,03 x 2/12 år + 42.857 kr. x 0,03 x 4/12 år = 679 kr.

Første led i beregningen omfatter perioden 1. juli til 31. august, mens 2. led omfatter perioden fra 1. september, hvor afdraget vedrørende år 1 betales, til udgangen af år 2.