Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKM2016.16.HR

Landsretsdomme

►SKM2022.589.ØLR◄

►Sagen angik, om appellanten var skattepligtig af pengeoverførsler foretaget af et selskab, hvor appellanten var medanpartshaver og direktør. Selskabet havde indkomståret 2014 fratrukket et tab på udlån på ca. 6 mio. kr., som i indkomstårene 2012-2014 løbende var overført til appellantens kontaktperson eller personer anvist af denne. 

Landsretten fandt, at appellanten ikke havde dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at pengeoverførslerne skete som udlån eller i selskabets interesse. Landsretten henviste til, at der ikke var udarbejdet skriftlig låneaftale eller anden dokumentation for, at pengeoverførslerne skete som udlån fra selskabet, og at selskabet hverken modtog afdrag, renter eller sikkerhedsstillelse. 

Landsretten tiltrådte, at pengeoverførslerne var foretaget i appellantens personlige interesse, hvorefter appellantens forholdsmæssige andel af overførslerne blev anset for tilgået ham som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, og den anden forholdsmæssige andel af overførslerne blev anset for tilgået appellanten som en skattepligtig gave fra medanpartshaveren, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. 

Endvidere tiltrådte landsretten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2012 og 2013 var opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsretten henviste til, at appellanten havde handlet groft uagtsomt ved ikke at oplyse skattemyndighederne om de betydelige skattepligtige indtægter. 

Byrettens frifindende dom blev derfor stadfæstet.◄

SKM2008.619.ØLR

En anpartshaver skulle beskattes i forhold til sin ejerandel (50 pct.) af de indtægter, som den anden anpartshaver uberettiget havde udeholdt fra selskabet, som maskeret udlodning efter LL (ligningsloven) § 16 A. Anpartshaverne havde lige ejerandele i selskabet, og ved udlodningen af beløbet i 2000 erhvervede de derfor som udgangspunkt hver især ret til halvdelen heraf. Landsretten fandt ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Landsretten lagde navnlig vægt på, at As forklaring ikke var understøttet af nogen form for dokumentation, og at hverken han eller selskabet efterfølgende rejste noget krav mod B.

Byretsdomme

Sagen angik, om sagsøgeren skulle udbyttebeskattes efter sin ejerandel på 17 pct. som følge af, at hendes ægtefælle havde hævet 22 mio. kr. i et selskab, som han ultimativt ejede den resterende del af, dvs. 83 pct.

Ved en samtidig afsagt dom (BS-10058/2017-LYN) fandt retten, at hævningerne ikke udgjorde reelle lån, men derimod udbytte.

Retten fastslog, at sagsøgeren ved udlodningen erhvervede en forholdsmæssig ret til beløbet svarende til hendes ejerandel i selskabet. Navnlig henset til at sagsøgeren var bekendt med udlodningen og accepterede, at hendes ægtefælle disponerede over såvel sin egen som hendes andel, fandt retten ikke grundlag for at fravige udgangspunkt om, at hun skulle beskattes af udlodningen i henhold til sin ejerandel.

SKM2010.452.BR

Sagen drejede sig dels om, hvorvidt en hovedanpartshaver havde modtaget maskeret udlodning fra det selskab, hvori denne ifølge formelle registreringer ejede 50 pct. af anparterne. Retten fandt, at skattemyndighederne med rette havde forhøjet en hovedanpartshavers aktieindkomst med maskeret udlodning som fordi myndighederne med rette havde forhøjet omsætningen i selskabet med udeholdt omsætning. Sagsøgeren havde ikke godtgjort, at den udholdte omsætning ikke var tilgået hovedanpartshaveren som maskeret udbytte, jf. LL (ligningsloven) § 16 A. Retten fandt derimod ikke, at der konkret var grundlag for at fravige ejerforholdet ved beskatningen, og da sagsøgeren i henhold til formelle registreringer alene var ejer af 50 pct af anparterne i 2001, fandt retten ikke grundlag for at beskatte ham med mere end denne andel.

Landsskatteretskendelser

SKM2021.141.LSR

Sagen angik, om klageren for indkomstårene 2007-2010 var skattepligtig af nogle overførsler til klageren fra et selskab, hvori klageren ejede 42 %, mens de resterende 58 % var ejet af fire andre personer. SKAT havde ikke fundet det bevist, at overførslerne var refusion af rejseudgifter, som klageren havde afholdt på selskabets vegne, og beskattet klageren af samtlige overførsler som maskeret udbytte fra selskabet. Landsskatteretten tiltrådte SKATs bevisbedømmelse, men fandt ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at udbytte skal beskattes forholdsmæssigt i forhold til ejerandele og nedsatte derfor udbyttebeskatningen til 42 % af overførslerne, mens de resterende 58 % af overførslerne blev anset som tilgået klageren som skattepligtig indkomst fra de øvrige aktionærer. Endvidere fandt Landsskatteretten, at SKAT havde varslet forhøjelsen for indkomståret 2007 inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

SKM2020.133.LSR

Udbetaling af bonus fra H1 smba til visse medlemmer blev anset for udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1, og medlemmerne blev anset for indehavere af "lignende værdipapirer" som omhandlet i ligningslovens § 16 A, stk. 1. Som følge heraf blev udbetalingen af bonus til disse medlemmer beskattet som aktieindkomst og ikke som personlig indkomst.

SKM2006.164.LSR

En mundtlig aftale om skævdeling af udbytte blev ikke tillagt skattemæssig virkning.

Landsskatteretten udtalte, at efter praksis anses en endelig ret til udbytte for erhvervet på tidspunktet for fastsættelse af udbyttet (deklarering) ved selskabets generalforsamling. Da det hverken af vedtægterne eller af anparthaveroverenskomsten fremgår, at udbyttet ikke skal fordeles mellem anpartshaverne i henhold til disses ejerandel af selskabets anpartskapital, lægges det ved afgørelsen til grund, at klageren som følge af sit ejerskab af 56,8 pct. af anpartskapitalen er berettiget til 56,8 pct. af udbytte, der udloddes fra selskabet.

SKM2003.282.LSR

Et dansk selskabs overdragelse af aktier i et koncernforbundet belgisk selskab til det finske moderselskab ansås for at være sket ved beslutningen herom på det danske selskabs generalforsamling. En udlodning af udbytte fra det belgiske selskab til det danske selskab efter aktieoverdragelsen ansås for at være et led i salget af aktierne til moderselskabet og ansås derfor ikke for udbytte men skulle indgå i opgørelsen af selskabets gevinst ved aktieafståelsen.

Skatterådet og Ligningsrådet

►Selskabet H1 ApS ønskede i 2021 at investere i kryptovaluta via en udenlandsk investeringsportal. Det var imidlertid ikke muligt at foretage disse investeringer fra en erhvervskonto hos den udenlandske investeringsportal, hvorfor det blev besluttet, at selskabets investeringer skulle ske via en i eneanpartshaverens navn oprettet investeringskonto hos den udenlandske investeringsportal. Selskabet overførte i alt x kr. i januar og maj 2021, som blev investeret i kryptovaluta. Størstedelen af investeringerne blev realiseret i oktober 2021, hvorefter x kr. blev overført fra investeringskontoen til selskabet. Spørger ønskede det bekræftet, at overførslerne til investeringskontoen ikke var omfattet af ligningslovens § 16 E om anpartshaverlån eller ligningslovens § 16 A om udbytte. Skatterådet fandt, at overførsler fra selskabets konto til eneanpartshaverens investeringskonto måtte anses for udbytte efter Ligningslovens § 16 A, fordi beløbene i kraft af indsættelsen på eneanpartshaverens investeringskonto var til rådighed for eneanpartshaveren.◄

►Det ønskedes i spørgsmål 1 bekræftet, at EBT Distribution to H shareholders-udbetalinger, som var foretaget fra trusten H4 og endeligt udbetalt til spørgerne, skulle behandles som udbytte hos spørgerne.

Nogle medarbejdere i H, som også var aktionærer i den koncern, som de var ansatte i, havde fået udbetalt penge fra trusten, som var stiftet af et selskab i koncernen. Da stifteren H3 bl.a. kunne indsætte og afsætte trustees, måtte stifteren anses for fortsat at have haft rådighed over trustkapitalen. Trusten ansås derfor for at være transparent i forhold til stifteren.

Da trusten var transparent i forhold til stifteren, og da spørgerne både var ansatte og aktionærer i koncernen, skulle udbetalingerne til spørgerne behandles skattemæssigt på samme måde, som hvis udbetalingerne kom direkte fra den koncern, som spørgerne var ansatte og aktionærer i. Da den konkrete udbetaling var fastsat ud fra den enkelte medarbejderaktionærs aktier i det øverste H moderselskab, og beløbet sammen med spørgernes normale løn oversteg en rimelig løn i forhold til deres arbejdsindsats, kunne beløbene ikke skattemæssigt anses for at være løn, men skulle derimod beskattes som udbytte.

Hvis den enkelte spørger havde fået mere end det, der svarede til pågældendes udbytteret, skulle spørgeren dog gavebeskattes af det pågældende beløb.

Hvis spørgeren ejede aktierne via et holdingselskab, skulle den del af det modtagne beløb, som skulle anses for udbytte, anses for først at være tilgået spørgers holdingselskab. Den del af de modtagne beløb, som ikke ansås for at være udbytte, og som skulle anses for at være en gave, der var udbetalt direkte til spørgerne, måtte derimod anses for at være gået direkte fra koncernen til spørgerne og skulle beskattes hos spørgerne som en gave.

Spørgsmål 1 blev derfor besvaret "Ja, se dog begrundelse".

Såfremt spørgsmål 1 blev besvaret med "Nej", ønskedes det med spørgsmål 2 bekræftet, at EBT Distribution to H shareholders-udbetalinger, som var foretaget fra trusten H4 og endeligt udbetalt til spørgerne, ikke var omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, og derfor ikke skulle indgå i bidragsgrundlaget. Spørgsmålet bortfaldt, da spørgsmål 1 ikke blev besvaret med "Nej".◄

►A anmodede om tilladelse til, at der ikke skulle ske udbyttebeskatning af kapitalejeren (A) i H1 Holding ApS, ved overdragelse af H1 Holding ApS’ aktier i et værdipapirdepot i y-bank til en i 2020 stiftet fond, H2 Fonden, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4.

Det var Skatterådets opfattelse, at overdragelsen skete i den ideelle interesse for kapitalejeren i H1 Holding ApS og ikke i kapitalejernes personlige eller økonomiske interesse.

Der var herved henset til, at den påtænkte fond måtte anses for almennyttig, idet det fremgik af fondens vedtægter, at fondens overskud skulle sikre videreudviklingen af fondens datterselskaber samt uddeles som støtte til almennyttige sociale eller humanitære formål samt at det fremgik af vedtægterne, at der ikke var tillagt stifter eller andre fordele i forbindelse med stiftelsen, at fondens midler ikke på noget tidspunkt kunne gå tilbage til stifter eller gavegivere samt at provenuet i tilfælde af opløsning skulle fordeles til to specifikke almennyttige foreninger og at ingen del af fondens formue nogensinde kunne gå tilbage til stifteren eller andre personer.

Skattestyrelsen indstillede derfor, at der ikke skete udbyttebeskatning af kapitalejeren i H1 Holding ApS, A, ved overdragelse af H1 Holding ApS’ aktier i et værdipapirdepot i y-bank til en i 2020 stiftet fond ved navn H2 Fonden, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4.◄

►Spørger ejede et holdingselskab, som ejede kapitalandele i et selskab. Skatterådet gav tilladelse til at alle kapitalandelene i holdingselskabet skattefrit kunne overdrages til en fond, der er under stiftelse.◄

Skatterådet gav afslag på anmodning om tilladelse til, at et holdingselskab kunne sine aktier i to datterselskaber til en påtænkt nystiftet fond, uden at der skete udbyttebeskatning af selskabets kapitalejer.

Den påtænkte fond var som følge af vedtægterne bl.a. forpligtet til at tilgodese en bestemt familie ved at sikre de økonomiske rammer for, at den nuværende kapitalejer i holdingselskabet og dennes datter kunne fortsætte deres ansættelse i virksomhederne og dermed oppebære økonomiske ydelser fra disse i form af arbejdsvederlag, så længe de havde behov og helbred til dette.

TfS 1999, 257 LR

Et udenlandsk selskab foretog strukturændringer, der indebar, at aktionærerne i selskabet blev tildelt aktier i et tidligere datterselskab. To danske aktionærer anmodede Ligningsrådet om tilladelse til, at strukturændringen blev betragtet som en spaltning, hvor aktionærerne kunne opnå succession jf. FUL (fusionsskatteloven) § 15 b. Skattemyndighederne fandt ikke, at transaktionen havde karakter af en spaltning i fusionsskattelovens forstand. Skattemyndighederne fandt, at den vederlagsfri overdragelse af aktierne til aktionærerne, skulle sidestilles med udlodning af udbytte jf. LL (ligningsloven) § 16 A.

TfS 1991, 467 LR

Ligningsrådet udtalte, at vederlagsfri overdragelse af et selskabs egne aktier til aktionærerne i samme forhold som aktiekapitalbesiddelsen måtte sidestilles med en fondsaktieudvidelse uden skattemæssige konsekvenser. Hvis overdragelsen skete i et andet forhold end aktiekapitalbesiddelsen, kunne det ikke sidestilles med en fondsaktieudvidelse. Aktionærerne skulle derfor i dette tilfælde medregne værdien af de modtagne egne aktier som skattepligtigt udbytte.