C.B.1.2.1 Fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven
Indhold
Afsnittet beskriver, hvilke fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstloven, og hvilke der falder uden for kursgevinstloven. Som udgangspunkt er gevinst og tab på alle pengefordringer og gæld omfattet af kursgevinstloven. Afsnittet vedrører KGL (kursgevinstloven) § 1, stk. 1 og 4.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Kursgevinster og kurstab
- Fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstloven
- Fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der ikke er omfattet af kursgevinstloven
- Regreskrav, hvor kurstabsfradrag efter kursgevinstloven er afskåret
- Mandatory convertible
- Ikrafttrædelse og senere lovændringer
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
- C.B.1.2.2 om afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer mellem koncernforbundne selskaber
- C.B.1.2.3 om fordringer og gæld, der ikke forfalder eller indfries på et forud aftalt tidspunkt
- C.B.1.2.4 om fordringer og gæld vedrørende næringsejendomme.
Regel
Kursgevinstloven angår den skattemæssige behandling af gevinst og tab på pengefordringer, gæld samt finansielle kontrakter, der ikke skal beskattes sammen med det underliggende aktiv, når der er tale om
- afståelse eller indfrielse
- frigørelse
- erstatnings- og forsikringssummer.
Se KGL (kursgevinstloven) § 1, stk. 1.
Se også
Se afsnit C.B.1.7.5 Generelt om realisations- og lagerprincippet om realisationsprincippet, hvor begreberne afståelse, indfrielse og frigørelse beskrives.
Kursgevinster og kurstab
Loven omfatter både gevinst og tab, der opstår hos
- kreditor (fordringshaver, långiver) ved afståelse eller indfrielse af en pengefordring
- debitor (skyldner, låntager), der frigøres fra en forpligtelse.
Reglerne gælder for alle kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld.
Eksempler på kursgevinster og kurstab
Her er nogle eksempler på kursgevinster og kurstab:
- Stigninger og fald i kursværdi, der følger af ændrede renteforhold, indeksreguleringer eller valutakursændringer
- Tab som følge af debitors misligholdelse og utilstrækkelig sikkerhed ved pant eller kaution.
Fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstloven
Kursgevinstloven indeholder regler for beskatning af gevinst og tab på:
- pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve
- gæld
- terminskontrakter, aftaler om salgsretter og aftaler om køberetter, der ikke skal beskattes sammen med det underliggende aktiv (finansielle kontrakter)
- afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer på koncernforbundne selskaber
Se KGL (kursgevinstloven) § 1, stk. 1 og 2.
Krav der ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 1
KGL § 1, stk. 1, nr. 1, definerer hvilke fordringer, der er omfattet af kursgevinstlovens regler. Loven omfatter således pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve.
Fradrag efter kursgevinstloven, vil kun komme på tale, hvis der på en pengefordring omfattet af kursgevinstloven indtræder et tab, der kan henføres til pengefordringen. Hvis der fx i et kontraktforhold opstår et krav, som ikke bliver fuldt ud indfriet, vil det således afhænge af de konkrete omstændigheder, om der er opstået et tab, som er fradragsberettiget efter kursgevinstloven. Dette følger af højesteretsdommene SKM2013.779.HR og SKM2009.318.HR.
Gevinst og tab, der fx ikke kan henføres til pengefordringen, men eksempelvis til aktier, fast ejendom eller indtægter og udgifter relateret til formuesfæren, jf. SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a, vil således ikke være omfattet af kursgevinstloven.
I visse situationer kan skattelovgivningens regler medføre, at en gevinst eller et tab er omfattet af kursgevinstloven og en anden skattelov. I denne situation vil der kun skulle ske beskatning eller opnås fradrag efter den anden skattelov. En beskatning eller et fradrag efter kursgevinstloven vil skulle reduceres med det beløb, der er omfattet af den anden skattelov. Der vil ikke ske dobbeltbeskatning eller kunne opnås dobbeltfradrag.
Bemærk
Der skal altid foretages en konkret vurdering af, om fordringen, gælden eller den finansielle kontrakt er omfattet af reglerne i KGL (kursgevinstloven). Denne vurdering skal også foretages i forhold til et eventuelt afkast.
Ad a og b - pengefordringer og gæld
Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene.
Kursgevinstloven gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset art, fx obligationer, pantebreve og gældsbreve. Også de helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse er omfattet.
Et beløb deponeret på en sælgers bankkonto i forbindelse med salg af aktier blev ikke anset for at være en pengefordring på køberen. Beløbet blev som betaling overført til sælger og deponeret i sælgers bank. Beløbet skulle frigives, når betingelserne herfor var opfyldte. Som følge af deponeringen var sælger fyldestgjort med kontanter som aftalt, og sælger havde derfor ikke et retligt krav på køberen om betaling af et pengebeløb som følge af handlen. Se SKM2009.204.BR.
Garantbeviser anses for at være pengefordringer og dermed omfattet af kursgevinstloven. Se SKM2009.287.SR.
En livsforsikringspolice er ikke en pengefordring, men kravet på forsikringssummen som følge af forsikringstagerens død er en pengefordring. Se SKM2008.381.SR.
Reglerne i kursgevinstloven gælder både for pengefordringer og gæld, dvs. beskatningsreglerne gælder for både kreditor og debitor.
Både pengefordringer og gæld i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta er omfattet af kursgevinstloven.
Bemærk
Den tidligere regel i KGL (kursgevinstloven) § 1, der definerede fordringer og gæld i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta er ophævet. Se nedenfor i afsnittet under overskriften "Ikrafttrædelse og senere lovændringer".
Bemærk
Det er skatteyderen, der skal godtgøre, at der foreligger en pengefordring eller et gældsforhold, hvor beskatning af tab og gevinst er omfattet af kursgevinstloven.
I gældsforhold mellem familiemedlemmer eller gældsforhold mellem skatteyderen og selskaber mv. som skatteyderen ejer eller kontrollerer, kan der efter omstændigheder stilles skærpede krav til den dokumentation mv., der skal godtgøre, at der foreligger et gældsforhold (et reelt udlån). Se SKM2010.278.ØLR.
Fx er det skatteyderen, der skal bevise, at overførsler mellem skatteyderens selskab og skatteyderens personligt drevne virksomhed er tilbagebetaling af lån. Se SKM2004.87.HR.
Ad c - finansielle kontrakter
Gevinst og tab på finansielle kontrakter, der ikke skal beskattes sammen med det underliggende aktiv, skal beskattes efter kursgevinstloven. Se afsnit C.B.1.8 Finansielle kontrakter om finansielle kontrakter.
Ad d - afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer på koncernforbundne selskaber
Afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer på koncernforbundne selskaber behandles efter reglerne i kursgevinstloven. Se KGL (kursgevinstloven) § 1, stk. 2. Se afsnit C.B.1.2.2 Afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer mellem koncernforbundne selskaber om KGL (kursgevinstloven) § 1, stk. 2.
Bemærk - pengefordringer og gæld, der ikke henholdsvis forfalder/indfries på et forud aftalt tidspunkt
Visse pengefordringer og gæld, hvor der ikke forud er aftalt noget forfaldstidspunkt eller indfrielsestidspunkt er ikke længere omfattet af kursgevinstloven. Dette er en konsekvens af ophævelsen af KGL (kursgevinstloven) § 1, stk. 5 og 6. Se afsnit C.B.1.2.3 Visse fordringer og gæld, der ikke forfalder eller indfries på et forud aftalt tidspunkt.
Fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der ikke er omfattet af kursgevinstloven
Gevinst og tab på følgende pengefordringer mv. skal ikke beskattes efter kursgevinstloven:
- pengefordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg af fast ejendom, der vedrører den skattepligtiges næringsvej efter SL (statsskatteloven) § 4
- konvertible obligationer
- præmieobligationer
Se KGL (kursgevinstloven) § 1, stk. 3 og 4.
Bemærk
Kontantbeholdninger er ikke i sig selv en pengefordring, hvorfor gevinst og tab på kontantbeholdninger i fremmed valuta ikke er omfattet af kursgevinstlovens regler.
Ad a - pengefordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg fast ejendom, der indgår i den skattepligtiges næringsvej efter SL (statsskatteloven) § 4
Se afsnit C.B.1.2.4 Fordringer og gæld, der vedrører næringsejendomme - hvor beskatningen sker efter statsskatteloven om opgørelse af gevinst og tab på fast ejendom omfattet af skatteyderens næringsvej.
Ad b - konvertible obligationer
Ved konvertible obligationer forstås obligationer, der kan konverteres til aktier. Gevinst og tab på konvertible obligationer omfattes af aktieavancebeskatningsloven. Se SKM2007.464.SR.
Bemærk
En aktie er ikke en pengefordring i relation til kursgevinstloven. Aktier og lignende værdipapirer er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Omsættelige beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer omfattes ikke af kursgevinstloven.
Ad c - præmieobligationer
Gevinst og tab på præmieobligationer skal ikke beskattes efter kursgevinstloven.
Regreskrav
Regreskrav er pengefordringer, og hvis der lides et tab på en sådan pengefordring, skal tabet normalt behandles efter kursgevinstloven.
Regresfordringen stiftes ved kautionistens indfrielse af kautionsforpligtelsen og er omfattet af kursgevinstloven. Se SKM2002.146.HR.
Regreskrav, hvor kurstabsfradrag efter kursgevinstloven er afskåret
Imidlertid er der praksis for at nægte fradrag for kurstab på regreskrav, når regreskravet er opstået under ganske særlige omstændigheder (medvirken til selskabstømning). I sager om selskabstømning er der blevet nægtet fradrag for kurstab efter almindelige skatteretlige grundsætninger. Se SKM2009.820.LSR, hvor Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle i en efterfølgende retssag.
Medvirken i selskabstømning er blevet anset for at ligge uden for rammerne af sædvanlig varetagelse af den pågældende virksomhed i selskabet og derfor ikke anset for at være "erhvervsmæssig". Det er et overordnet skatteretligt princip, at kun "erhvervsmæssige" dispositioner kan være til gunst for skatteyderens indkomstopgørelse, dvs. fradrag. Hvis der efter kursgevinstloven skulle være fradrag for tab på fordringer stiftet (afledt) af sådanne "ikke-erhvervsmæssige" dispositioner som fradag på tab på regreskrav, ville det stride mod det overordnede princip. Derfor er der heller ikke efter kursgevinstloven fradrag for tab afledt af sådanne ikke-erhvervsmæssige dispositioner. Se SKM2008.118.SR.
En betalt erstatning som følge af rådgivning i en selskabstømningssag, med karakter af et driftstab efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er fradragsberettiget. Se SKM2012.353.HR.
Se også styresignal, som gennemgår retningslinjer for genoptagelser af skatteansættelser som følge af Højesterets dom om fradrag for erstatninger som følge af rådgivning i selskabstømmersager i SKM2012.733.SKAT.
►Se også C.B.1.7.5 Generelt om realisations- og lagerprincippet.◄
Mandatory convertible
Efter Skattestyrelsens opfattelse skal en Mandatory convertible, hvor der kun kan ske indfrielse med aktier, skattemæssigt behandles som et køb af aktier, hvor aktierne er erhvervet fra aftalens indgåelse. Retserhvervelsen af aktierne er sket ved aftalens indgåelse, medmindre der i aftalen er vilkår, der medfører udskydelse af retserhvervelsen.
En eventuel "rente" i årene frem til der sker udlevering af aktier til indehaverne af den "Mandatory convertible" har udsteder ikke fradrag for efter statsskattelovens § 6 a, litra e, da der er tale om et køb af aktier fra aftalens indgåelse og der derfor ikke kan eksistere et gældsforhold skatteretligt.
Ikrafttrædelse og senere lovændringer
KGL (kursgevinstloven) § 1, stk. 1, 3 og 4, er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997.
Se også
- C.B.1.2.2 om ikrafttrædelse vedrørende KGL (kursgevinstloven) § 1, stk. 2 - afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer mellem koncernforbundne selskaber
- C.B.1.2.3 om ikrafttrædelse vedrørende KGL (kursgevinstloven) § 1, stk. 5 og 6 - fordringer og gæld, der ikke forfalder eller indfries på et forud aftalt tidspunkt.
- C.B.1.2.4 om ikrafttrædelse vedrørende KGL (kursgevinstloven) § 1, stk. 3 - fordringer og gæld vedrørende næringsejendomme.
Lovændringer
Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:
| Lov nr. og dato | Ændring og baggrund for ændringen | Hvor i loven |
| 458 af 9. juni 2004 | I forbindelse med ophævelse af ejerlejlighedsbeskatningsloven blev KGL (kursgevinstloven) § 1 ændret, således at fortjeneste, der beskattes efter lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder mv. ikke er omfattet af KGL (kursgevinstloven). Ændringen har virkning for afståelse af ejerlejligheder, der sker den 1. januar 2004 eller senere, og hvor ejerlejligheden ikke før den 1. januar 2004 er blevet skattepligtig efter lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder. | § 10, nr. 1 |
| 724 af 25. juni 2010 | Den daværende KGL (kursgevinstloven) § 1, stk. 2, der definerer fordringer og gæld i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta ophæves. Ændringen har virkning for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010 eller senere. For så vidt angår gæld, er den daværende regel i KGL (kursgevinstloven) § 1 videreført i KGL (kursgevinstloven) § 23. | § 1, nr. 1 |
| 268 af 25. marts 2014 | Den daværende KGL § 1, stk. 5 og 6 blev ændret på baggrund af tilretning af reglerne vedrørende LL (ligningsloven) § 6 B. Lovens § 20 har virkning for gæld optaget den 1. juli 2010 eller senere. | § 20 |
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelser | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| SKM2019.627.HR | Spørgsmålet i sagen var, om en kommanditist havde opnået en skattepligtig kursgevinst ved afståelsen af sin ideelle andel af et ejendomslån i udenlandsk valuta, hvor långiver alene kunne søge sig fyldestgjort i ejendommen (pga. et non recourse-vilkår), og om beskatningen i bekræftende fald var en EU-stridig hindring for kapitalens frie bevægelighed, jf. TEUF artikel 63. Højesteret fandt, at der efter låneaftalen var en betalingsforpligtelse for hele lånebeløbet, selv om non recourse-vilkåret indebar, at kommanditselskabet ikke hæftede med mere end den stillede sikkerhed (og afkastet heraf). Tab eller gevinst ved frigørelse for gælden til långiver var derfor omfattet af kursgevinstloven, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 2. | |
| SKM2012.353.HR | Der var fradragsret for tab på regreskrav. Fradragsret for tab på regresfordringer beror på hvordan det tab, som fordringer udspringer af skal bedømmes. I den konkrete sag var en betingelse for revisionsselskabets fradragsret for tabet på regresfordringen, at erstatninger betalt af revisionsselskabet har karakter af et driftstab efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. | Se styresignal om retningslinjerne for genoptagelser af skatteansættelser som følge af Højesterets dom om fradrag for erstatninger som følge af rådgivning i selskabstømmersager, SKM2012.733.SKAT. Se også sager om selskabstømning, hvor tab på regreskrav ikke blev anset for pengefordringer omfattet af kursgevinstloven: |
| SKM2004.210.HR | Andel i joint-venture var ikke en pengefordring, og var derfor ikke omfattet af kursgevinstloven. | |
| SKM2004.87.HR | Overførsel fra selskab til aktionær var ikke en pengefordring, og derfor ikke omfattet af kursgevinstloven. | |
| SKM2002.146.HR | Hovedaktionærs tab på regresfordringer mod sine selskaber ikke anset for omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 6, idet hverken pengeinstitutternes fordring mod selskaberne, som indstævntes regresfordring mod selskaberne var at anse som fordringer i fremmed valuta eller reguleret i forhold til fremmed valuta | |
| Landsretsdomme | ||
| SKM2020.489.ØLR | Østre Landsret stadfæstede byrettens dom om, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at en indsætning på hans bankkonto på kr. 125.000,- var delvis tilbagebetaling af et lån. | Tidligere SKM2019.255.BR |
| SKM2020.488.VLR | Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderen skulle beskattes af indsætninger på hans danske bankkonto fra hans spanske selskab, eller om der var tale om tilbagebetaling af et lån. For landsretten fremlagde skatteyderen regnskabsmateriale fra det spanske selskab, som viste, at skatteyderen havde et større tilgodehavende i selskabet. Vestre Landsret frifandt Skatteministeriet med henvisning til byrettens præmisser, og landsretten udtalte i den forbindelse, at det spanske regnskabsmateriale ikke kunne føre til et andet resultat, idet regnskabsmaterialet ikke vedrørte de konkrete år, hvor henholdsvis lånet skulle være ydet og tilbagebetalt. | Tidligere SKM2019.157.BR |
| SKM2020.457.ØLR | Sagen angik, om indsætninger på i alt 5,6 mio. kr. på skatteyderens bankkonto udgjorde lån eller skattepligtige gaver, samt om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt. Landsretten tiltrådte, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at indsætningerne udgjorde lån, og landsretten fandt derudover, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt. Landsretten stadfæstede på denne baggrund byrettens dom. | Tidligere SKM2019.444.BR |
| SKM2010.278.ØLR | Bevisbyrde. Familielån. | Se lignende domme: SKM2002.639.ØLR, SKM2003.219.ØLR, SKM2003.247.VLR, SKM2006.43.ØLR, SKM2007.388.VLR. |
| Byretsdomme | ||
| SKM2021.138.BR | Sagen angik, om skatteyderen var berettiget til fradrag for tab på fordringer i indkomståret 2017.Sagen angik endvidere, om et bindende svar havde betydning for fradragsretten. Retten fandt ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at han havde en fordring omfattet af kursgevinstloven. Skatteyderen kunne ikke støtte ret på et bindende svar, da der var væsentlige faktuelle oplysninger, som ikke forelå ved afgivelsen af svaret. | Anket |
| SKM2009.204.BR | Deponeret beløb blev ikke anset for en pengefordring. I forbindelse med en salgsaftale om salg af aktier i G1 A/S skulle sælger deponere 85 pct. af salgssummen på ca. 19.700.000 kr. Det var desuden aftalt, at salgssummen skulle reguleres efter nogle nærmere angivne forhold, og den deponerede salgssum skulle først frigives, når en betingelse om at G1 A/S skulle sælge en ejendom, var opfyldt. Den deponerede salgssum blev ved særskilt aftale om salg af ovennævnte ejendom udlånt til det selskab (H2 ApS), der købte ejendommen. Byretten lagde til grund, at den aftalte salgssum på ca. 19.700.000 kr. var endelig, og at salgssummen skulle lægges til grund i relation til avanceopgørelsen efter aktieavancebeskatningsloven. Desuden fandt byretten ikke, at den omstændighed, at 85 pct. af salgssummen blev udlånt til H2 ApS, i sig selv indebar, at den deponerede del af salgssummen i skattemæssig henseende skulle betragtes som en fordring. Det deponerede beløb blev skattemæssigt ikke anset for at være en pengefordring. | |
| Landsskatteretskendelser og -afgørelser | ||
| SKM2022.259.LSR | Klagen skyldtes, at Skatterådet ved et bindende svar bl.a. ikke havde kunnet bekræfte, at en SAFE skattemæssigt skulle behandles som en konvertibel obligation og omfattes af aktieavancebeskatningsloven. Landsskatteretten bemærkede, at det var en betingelse, at der var tale om en pengefordring omfattet af kursgevinstlovens § 1, og at det i den forbindelse var en betingelse, at der var tale om et retligt krav, og at kreditor kunne gøre betalingskravet mod debitor gældende ved domstolene. Det fremgik af SAFE-aftalen, at henholdsvis tilbagebetaling af det indskudte beløb og konvertering af beløbet til anparter i selskabet kun fandt sted, hvis der indtraf en såkaldt event. Kreditor havde derfor ikke et retligt krav på tilbagebetaling, når SAFE’en erhvervedes. Landsskatteretten fandt under disse omstændigheder, at den omhandlede SAFE ikke kunne karakteriseres som en pengefordring i henhold til kursgevinstloven. Allerede derfor var der ikke tale om en konvertibel obligation. Ligeledes var der ikke tale om en fordring. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skatterådets svar. | Tidligere SKM2020.423.SR |
| SKM2022.145.LSR | Klagen vedrørte et bindende svar fra Skatterådet om, hvorvidt kursgevinster og -tab på "Lånet" ville blive omfattet af kursgevinstloven, og at renterne herpå skattemæssigt skulle behandles som renteudgifter, og i benægtende fald, om kursgevinster og -tab samt renter fra "Lånet" skulle beskattes efter statsskattelovens regler. Landsskatteretten fandt ud fra en konkret og samlet vurdering, at den påtænkte disposition ikke udgjorde et reelt gældsforhold, idet selskabets tilbagebetalingsforpligtelse måtte anses for teoretisk. Selskabet kunne således ikke i henhold til den påtænkte aftale anses for retligt forpligtet til at tilbagebetale det modtagne beløb. Dispositionen kunne herefter ikke anses for omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, og da der ikke i skattemæssig forstand forelå en gæld, var der ikke fradragsret for renter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets svar på spørgsmål 1. Landsskatteretten bemærkede, at det i spørgsmål 2 ikke fremgik præcist af selve spørgsmålet, hvilken eller hvilke skattemæssige virkninger, der blev spurgt til, og at Skatterådet ikke ved besvarelsen af det bindende svar på spørgsmål 2 sås at have taget stilling til den af repræsentanten i klagesagen fremsatte påstand om, at de løbende betalinger var fradragsberettigede for selskabet efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Klagen afvistes derfor på dette punkt, idet selskabet blev henvist til på ny at anmode om et bindende svar på dette spørgsmål. | Tidligere SKM2020.181.SR |
| SKM2009.820.LSR | Tab på regreskrav vedrørende rådgiveransvar ej omfattet af kursgevinstloven. Et selskab, der havde drevet advokatvirksomhed havde rådgiveransvar over for en klient, der havde solgt et overskudsselskab, som køberen efterfølgende havde tømt. Selskabets forsikringsselskab betalte erstatningen på nær selvrisikoen. Selskabet fratrak ved indkomstopgørelsen et beløb svarende til selvrisikoen, som selskabet skulle betale. Det fratrukne beløb blev hverken anset for at være en driftsomkostning efter SL (statsskatteloven) § 6 eller som kurstab afledet af regreskrav under henvisning til SKM2004.139.VLR. | Sag om selskabstømning. Skatteministeriet tog efterfølgende bekræftende til genmæle. |
| Skatterådet | ||
| SKM2021.545.SR | Skatterådet fandt, at en udstedelse af hybrid kapital med step-up til renten var omfattet af kursgevinstloven og afkastet var en rente omfattet af statsskatteloven. De efterfølgende spørgsmål bortfaldt derfor for denne udstedelse. For den anden udstedelse, der var hybrid kernekapital, skulle Skatterådet tage udgangspunkt i besvarelsen i SKM2021.377.SR og besvare en række spørgsmål vedr. den skattemæssige behandling af hybrid kernekapital, når investor var en enhed omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19 eller LL (ligningsloven) § 16 C. | Se også SKM2021.377.SR |
| SKM2021.377.SR | Spørger ønskede at få bekræftet, at udstedelser af hybrid kernekapital skatteretligt er en gæld for udsteder og en fordring for erhverver, hvor hovedstolen er omfattet af kursgevinstloven og afkastet er en rente omfattet af statsskatteloven. Spørger stillede en række opfølgende spørgsmål hvis dette ikke kunne bekræftes. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udstedelserne af hybrid kernekapital skatteretligt kunne kvalificeres som en gæld omfattet af kursgevinstloven og renter omfattet af statsskatteloven. Skatterådet fandt, at udstedelserne af hybrid kernekapital var anlægskapital omfattet af statsskattelovens § 5 a. Skatterådet besvarede de opfølgende spørgsmål med dette udgangspunkt. | Påklaget til Landsskatteretten |
| SKM2019.540.SR | Skatterådet bekræftede, at en udstedelse af obligationer med en formel løbetid på 1.000 år kunne kvalificeres som en gæld, jf. KGL (kursgevinstloven) § 1. Skatterådet lagde i vurderingen vægt på, at selskabet havde et incitament til en tidlig indfrielse, og at dette incitament ikke var uvæsentligt. | |
| SKM2016.322.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et "profit sharing lån" mellem arbejdsgiveren og medarbejderen skattemæssigt skulle klassificeres som en fordring henholdsvis gældspost omfattet af KGL (kursgevinstloven). Spørgsmålet om hvorledes lånet i stedet skulle kvalificeres, såfremt Skatterådet ikke var enig med repræsentantens blev afvist. | |
| SKM2016.97.SR | Skatterådet fandt, at en gæld med en forventet løbetid på 5 år, men med en endelig fastsat indfrielse efter 1.000 år, var omfattet af KGL § 1. Skatterådet bekræftede at renteudgifter var fradragsberettigede. Skatterådet bekræfter også, at rentebetalingerne til obligationsindehaverne ikke var omfattet af SEL § 2, stk. 1, litra d. | |
| SKM2015.293.SR | Skatterådet fandt, at en udstedelse af obligationer med en formel løbetid på 1.000 år kunne kvalificeres som en gæld og at der ville være fradrag for renterne. Skatterådet lagde vægt på, at der var incitament til en tidlig indfrielse og at dette incitament ikke var uvæsentligt. | |
| SKM2015.203.SR | Skatterådet bekræftede, at spørgers (faglig sammenslutning) udlån til medlemmer kan betragtes som fordringer omfattet af kursgevinstloven og derfor skal behandles herefter. | |
| SKM2014.226.SR | Skatterådet fandt, at Bitcoin-systemet alene er et betalingssystem, der gør det muligt at gennemføre transaktioner i en virtuel valuta, som ikke reguleres af nogen central bank, og hvor dagskursen ved den enkelte transaktion fastsættes på baggrund af udbud og efterspørgsel efter Bitcoins. Bitcoins kan ikke anses for en officiel valuta. Efter beskrivelsen af Bitcoin-systemet indebærer det at købe eller eje Bitcoins ikke, at der er tale om en kreditor og en debitor, og der opstår således ikke en fordring, en gæld eller en finansiel kontrakt. Skatterådet fandtm, at KGL regulerer ikke kurssvingninger ved samhandel i Bitcoins. | I SKM2019.584.LSR fandt Landsskatteretten, at der ikke kunne gives bindende svar. |
| SKM2013.327.SR | Skatterådet fandt, at et "rentefrit" lån var forrentet. Overkursen på låne skulle kvalificeres som en rente. Kurstillægget på 5 pct. p.a. skulle kvalificeres som en rente. | |
| SKM2013.203.SR | En kommune planlagde at bygge en ny havn. Eksisterende bådejere, som ønskede at leje en bådplads, fik mulighed for at foretage et indskud, som i perioden 1. januar 2016 til 1. januar 2035 årligt forrentes med 3 pct. Reguleringen af indskuddet blev klassificeret som en kursgevinst. | |
| SKM2009.287.SR | Skatterådet fandt, at garantbeviser var pengefordringer omfattet af kursgevinstloven. | Disse afgørelser handler også om garantbeviser og indskud på garantkonti: SKM2009.288.SR |
| SKM2008.381.SR | Livsforsikringspolice er ikke en pengefordring fordi forsikringstageren (kreditor) periodisk betaler præmie for at beholde retten til forsikringssummen, og forsikringstageren har ikke udbetalt et pengebeløb til forsikringsselskabet (debitor) ved aftalens indgåelse. Før forsikringshændelsen (forsikringstagerens død) er indtruffet, har forsikringstageren ikke en pengefordring. | |
| SKM2008.118.SR | Tab på regreskrav var ikke omfattet af kursgevinstloven. Selskab var ikke berettiget til fradrag efter KGL (kursgevinstloven) § 3 for tab på regreskrav mod en direktør, der var afledt af direktørens medvirken i selskabstømning. Skatterådet fandt, at der var et overordnet skatteretligt princip om, at kun erhvervsmæssige dispositioner kunne være til gunst for skatteyderens indkomstopgørelse. Medvirken i selskabstømning kunne ikke anses for erhvervsmæssig, og det betød, at der heller ikke efter kursgevinstloven kunne indrømmes fradrag for tab på regreskrav afledt af medvirken til selskabstømning. | Sag om selskabstømning. Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle i sagen |
| SKM2007.464.SR | Konvertibel obligation omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Skatterådet fandt, at en obligation indeholdt en reel ret til konvertering til aktier. | |
| SKM-meddelelse | ||
| SKM2019.631.SKTST | I styresignal SKM2016.173.SKAT skærpede det daværende SKAT praksis vedrørende fradrag efter KGL (kursgevinstloven) § 14, stk. 1, som følge af fem afgørelser fra Skatterådet. Styresignalet er indarbejdet i Den juridiske vejledning C.B.1.4.2.2 Andre fordringer - KGL § 14. Tre af de fem afgørelser fra Skatterådet blev påklaget til Skatteankestyrelsen. Landsskatteretten har efterfølgende truffet afgørelse i de tre påklagede sager. De tre afgørelser fra Landsskatteretten er offentliggjort som SKM2016.459.LSR om fradrag for tab på forudbetalinger for levering af private ydelser, SKM2017.522.LSR om fradrag for tab på fordringer relateret til drift af personligt drevet virksomhed og SKM2018.12.LSR om fradrag for tab ved bedrageri, tyveri mv. Landsskatteretten var enig med Skatterådet i, at der i alle tre sager ikke skulle gives fradrag efter KGL (kursgevinstloven) § 14, stk. 1, men Landsskatteretten begrundede afgørelserne på en anden måde end Skatterådet. Skatterådet fandt, at når en fordring var omfattet af SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a, forblev fordringen omfattet af denne bestemmelse, uanset at der senere skete misligholdelse. Landsskatteretten fandt derimod, at hvis en fordring omfattet af SL (statsskatteloven) § 5, stk.1, litra a, blev misligholdt og der opstod et pengekrav, overgik fordringen til at være en pengefordring omfattet af KGL (kursgevinstloven). Anskaffelsestidspunktet for pengefordringen er misligholdelsestidspunktet og pengefordringen skal derfor værdiansættes på dette tidspunkt. Styresignal SKM2016.173.SKAT blev udsendt bl.a. som følge af, at Skatterådet i SKM2016.135.SR fandt, at der forelå en praksis i de situationer, hvor der var sket forudbetaling for levering af private ydelser. I SKM2016.459.LSR fraveg Landsskatteretten denne praksis. Skatterådets praksis, som kom til udtryk i styresignalet, kan kun ændres med fremadrettet virkning, i det omfang der er tale om en skærpelse. Er der tale om en lempelse, kan der ske ekstraordinær genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 7. | |
| SKM2016.173.SKAT | Styresignal udsendt vedr. fortolkningen af KGL (kursgevinstloven) § 1, § 14 og § 17. | Skærpelse af praksis af fortolkningen af KGL (kursgevinstloven) § 14 m.fl. SKM2016.101.LSR |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed