Indhold

Dette afsnit handler om fradrag for underholdsbidrag til børn i forbindelse med separation og skilsmisse.

Afsnittet indeholder

• Regel
• Betingelser for fradragsretten
• Engangsbeløb
• Fælles forældremyndighed
• Gensidige bidrag
• Vejledende bidragssatser
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Hvis en fraskilt/frasepareret ægtefælle betaler underholdsbidrag til de børn, der ikke bor hos vedkommende, har bidragsyderen fradrag i den skattepligtige indkomst for udgiften til bidraget. Se LL (ligningsloven) § 10, stk. 1.

Der er kun fradragsret for den del af bidraget, der overstiger et beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i (LBK nr. 63 af 21. januar 2019) lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, § 4, stk. 5. Dvs. at der i ►2023◄ er fradrag for beløb, der overstiger ►2.064 kr.◄ for hele året ►(2.004 kr. i 2022)◄ eller ►172 kr. pr. måned (167 kr. i 2022)◄.

Der er ikke fradrag for bidrag for tiden efter barnets fyldte 18. år. Se LL (ligningsloven) § 10, stk. 2. Dette gælder, selv om der af det offentlige er pålagt den pågældende underholdsbidrag ud over det fyldte 18. år, fordi barnet er under uddannelse. Det betyder, at der kun kan tages fradrag frem til den dag barnet fylder 18 år, det vil sige, at der alene gives et forholdsmæssigt fradrag i den måned, hvor barnet fylder 18 år.

Eksempel

Fylder et barn 18 år den 5. april, kan den bidragspligtige forælder alene få et fradrag for bidrag, der vedrører de 5 første dage. Betaler den bidragspligtige hele normalbidraget eller hele det aftalte bidrag for hele måneden, vil den bidragspligtige få fradrag for 5/30 af det betalte bidrag i april.

De børnebidrag, som forældrene har aftalt indbyrdes, kan i almindelighed fratrækkes. Se betingelser for fradragsretten nedenfor. Det er en forudsætning, at parterne kan dokumentere aftalen. Overstiger bidraget åbenbart, hvad Familieretshuset ville have fastsat, hvis forældrene ikke havde indgået en aftale, kan fradragsretten begrænses. Dette bør dog kun ske i ekstreme tilfælde - fx hvis de forhøjede børnebidrag i realiteten synes at være bidrag til den tidligere ægtefælle, eller hvor der er tale om krydsende børnebidrag. Der er tale om en samlet konkret vurdering, hvor der også kan tages hensyn til privatforbruget, se fx SKM2017.165.BR. Se nedenfor om vejledende bidragssatser.

I TfS.1988.484.LSR blev bidragyderens fradrag godkendt, fordi Landsskatteretten fandt, at underholdsbidraget var ydet i overensstemmelse med statsamtets godkendte aftale. Se desuden TfS.1991.461.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at det betalte bidrag ikke skulle beskattes som hustrubidrag, men i overensstemmelse med statsamtets fastsættelse som børnebidrag.

Bliver en forælder pålagt at betale børnebidrag til den anden forælder, der forsørger barnet, må bidragyderen udelukkende få fradrag for det beløb, der betales til den anden forælder. Dog gives der kun fradrag for det beløb, der overstiger et beløb svarende til tillægget til børnebidraget.

Betaler bidragyderen pengene direkte til barnet, er der ikke fradrag for beløbet. Har bidragsmodtageren og bidragsyderen imidlertid aftalt, at et aftalt eller pålagt børnebidrag skal udbetales direkte til barnet i stedet for til bidragsmodtageren, kan der gives fradrag, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Det skal fremgå klart af aftalen, at beløbet udbetales direkte til barnet med frigørende virkning eller klart fremgå af omstændighederne i øvrigt.

Indberetningspligt

En person, som yder børnebidrag efter LL § 10, stk. 2, har en indberetningspligt overfor Skattestyrelsen. Se SIL § 41, stk. 2 eller 3. Det nærmere indhold af indberetningspligten fremgår af A.B.1.2.8.4 Identitetsoplysninger vedrørende modtager af renter, underholdsbidrag og børnebidrag Identitetsoplysninger vedrørende modtager af renter, underholdsbidrag og børnebidrag.

Udbetaling Danmark skal til Skattestyrelsen årligt indberette børnebidrag, som Udbetaling Danmark på vegne af bidragsmodtageren har opkrævet efter lov om opkrævning af underholdsbidrag. Se SIL § 34, stk. 1. Det nærmere indhold af indberetningspligten fremgår af A.B.1.2.7.2 Udbetaling Danmarks indberetningspligt om underholdsbidrag Udbetaling Danmarks indberetningspligt om underholdsbidrag.

Se også

Afsnit C.A.9.1 Definition af børn om børns beskatning.

Betingelser for fradragsretten

Fradragsretten er generelt betinget af, at indberetningspligten efter SIL § 41, stk. 2 eller 3 er overholdt, jf. LL (ligningsloven) § 10, stk. 5.

Der er i øvrigt følgende betingelser for, at der er fradrag for bidrag:

a) Bidragsyderen skal have forsørgerpligt for barnet over for det offentlige.
b) Bidraget skal være forfaldent og betalt.
c) Bidraget skal være betalt af bidragsyderen selv.
d) Bidragsyderen må ikke have fælles bopæl med de børn, vedkommende yder bidrag til.

Ad a) Bidragsyderen skal have forsørgerpligt for barnet

Det er en betingelse for fradragsretten, at bidragyderen har forsørgerpligt over for det offentlige for barnet. Se TfS 1991, 345.LSR, hvor Landsskatteretten ikke anså en fars bidrag udbetalt til børnenes farmor i Pakistan for omfattet af LL (ligningsloven) § 10, stk. 1, fordi betalingen af bidragene ikke var et led i separationsvilkårene eller i øvrigt hvilede på et fyldestgørende retligt grundlag. Se også SKM2004.331.VLR, hvor skatteyderen ikke blev anset for berettiget til at fradrage ekstra børnebidrag, fordi det ikke var godtgjort, at skatteyderen var retligt forpligtet til at betale yderligere børnebidrag.

Det er ikke en betingelse, at bidraget er betalt i henhold til en aftale indgået med en dansk myndighed. Se LSRM1973.74.LSR.

Ad b) Bidraget skal være forfaldent og betalt

Efter Landsskatterettens praksis kan fradrag efter LL (ligningsloven) § 10 kun foretages, når bidraget er betalt. Se LSRM 1957.72.LSR, hvor der kun var fradrag for det beløb, der faktisk var betalt i årets løb, selvom der var fastsat et større beløb i skilsmissebevillingen.

I sagen LSRM.1959.77.LSR var der fradrag for underholdsbidrag, der var forfaldet i året før, selv om bidragene først blev betalt i det efterfølgende indkomstår.

Det skal dokumenteres, at bidragene rent faktisk er betalt. Det er Skatteministeriets opfattelse, at dette kan ske i form af kvittering for pengeoverførsler via bank, check-kopier, kontante dags-dato kvitteringer for de enkelte betalinger eller i anden form, der godtgør, at betalingerne er sket. Det er også en betingelse for fradrag, at bidraget er forfaldent. Forudbetalte bidrag giver først fradrag i forfaldsåret. Alle betalte og forfaldne bidrag giver dog fradrag, selv om de helt eller delvist vedrører det følgende indkomstår.

Betalte restancer for tidligere år fradrages i betalingsåret. Se LSRM.1972.77.LSR.

I de tilfælde, hvor den bidragspligtige afdrager på restancer i anledning af, at det offentlige har udbetalt børnebidrag forskudsvis, er der fradragsret, efterhånden som afdragene betales.

Kontanthjælpsmodtagere må fratrække underholdsbidrag efter LL (ligningsloven) § 10, stk. 1, når bidraget er betalt. Det forhold, at Udbetaling Danmark har indeholdt beløbet med hjemmel i lov om aktiv socialpolitik § 96a, ændrer ikke ved dette.

Ad c) Bidraget skal være betalt af bidragsyderen selv

Bidraget skal være betalt af skatteyderen selv, for at der er fradrag. Se Østre Landsrets dom af 18. december 1979, U.1980.461.Ø, hvor en fraskilt invalidepensionist ikke kunne få fradrag for børnebidrag, som blev dækket af det offentlige ved særligt børnetilskud, (der ikke var indkomstskattepligtigt for skatteyderen).

Ad d) Bidragsyderen må ikke have fælles bopæl med de børn, vedkommende yder bidrag til

Der er ikke fradrag for bidrag til børn, som bor sammen med bidragydere. Se LL (ligningsloven) § 10. I de tilfælde, hvor barnet har delt bopæl efter forældreansvarslovens regler, vil barnet efter reglerne om registrering af bopæl i CPR-loven fortsat kun have én bopælsregistrering i CPR. Den delte bopæl har derfor ikke betydning for vurderingen af fradragsretten for børnebidrag.

I sagen LSRM.1977.87.LSR blev fradrag nægtet, fordi barnet og bidragyderen boede hos den bidragydendes mor. Se også SKM2002.277.VLR, hvor bidragyderen ikke kunne løfte bevisbyrden for, at han ikke havde boet sammen med sine børn. Fradrag for bidrag blev derfor nægtet.

I et tilfælde hvor den fraskilte hustru havde fået forældremyndigheden, men hvor barnet senere fik ophold hos faren, måtte faren ikke fradrage det børnebidrag, som han efter aftale fortsat betalte til den tidligere hustru. Der var ikke pligt til at betale underholdsbidrag til den tidligere ægtefælle. Se LSRM.1976.168.LSR.

Omvendt blev der givet fradrag for det normalbidrag, som en fraskilt hustru efter aftale havde betalt til sit barn, som midlertidigt opholdt sig hos faren, til trods for at moren havde forældremyndigheden over barnet, og faren var blevet pålagt at betale normalbidrag til barnet. Se LSRM1978.53.LSR. Se også TfS.2000.213 LSR, hvor en skatteyder skulle betale bidrag til et barn, der havde folkeregisteradresse hos den fraskilte ægtefælle. Barnet havde opholdt sig halvdelen af tiden hos skatteyderen. I denne periode havde han ikke betalt løbende bidrag. Landsskatteretten fandt, at udgifter til kost, lommepenge mv. for denne periode ikke indgik i det fradragsberettigede børnebidrag.

Engangsbeløb

Fradragsretten omfatter principielt kun løbende underholdsbidrag, men efter praksis omfatter fradragsretten dog også visse engangsbidrag, der betales i anledning af et barns fødsel samt i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen. Se LSRM 1946.88.LSR og afsnit C.A.9.2 Diverse indtægtsarter om børns beskatning.

Efter LL (ligningsloven) § 10 stk. 1 og 2 kan den forælder, som er pålagt at betale børnebidrag, få fradrag for det bidrag, som gives til barnet, i anledning af at barnet nærmer sig konfirmationsalderen. Fradragsretten begrænses som udgangspunkt ikke af, at beløbet overstiger det af Familieretshuset fastsatte konfirmations- eller beklædningsbidrag, som udgør 3 gange det månedlige normalbidrags grundbeløb svarende til ►3.984 kr. i 2023 (3.879 kr. i 2022)◄. Det samme er gældende for bidrag i anledning af dåb eller navngivning, som udgør et beløb svarende til det månedlige normalbidrags grundbeløb.

Har forældrene hver især egne udgifter i anledning af fødsel, dåb eller konfirmation, fx fordi de afholder hver deres fest, er der imidlertid ikke tale om et bidrag, som der er fradragsret for.

Engangsbeløb til at dække udgifterne ved et barns uddannelse er ikke fradragsberettigede. Se LSRM 1964.79.LSR.

Se også afsnit C.A.9.2 Diverse indtægtsarter om børns beskatning.

Fælles forældremyndighed

En aftale om fælles forældremyndighed hindrer ikke, at der gives fradrag for børnebidrag. Fradraget kan gives til den af forældrene, hos hvem barnet ikke skal bo, selv om barnet i et vist omfang opholder sig hos den pågældende efter aftale om samværsret. Det er dog en forudsætning, at barnet som udgangspunkt rent faktisk i overvejende grad opholder sig hos den anden forælder.

Højesteret har ved dom af 24. september 1993 fastslået, at der er fradragsret for betalt børnebidrag i tilfælde, hvor barnet opholder sig lige meget hos moren og faren. Ifølge dommen anses et barn, der opholder sig stort set lige meget hos hver af forældrene, for at have opholdssted hos den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret, således at betingelsen i LL (ligningsloven) § 10, stk. 1 for fradragsret for børnebidrag er opfyldt for den anden af forældrene. Se TfS1993.477.HR.

Gensidige bidrag

Når der i henhold til bidragsafgørelse eller -aftale mellem parterne foreligger en forpligtelse for begge parter til at betale underholdsbidrag til de(t) barn/børn, der bor hos den anden part, er der fradrag for et sådant bidrag, selv om betalingen helt eller delvist sker ved modregning i det beløb, den anden skal betale. Se LSRM.1979.53.LSR. Se også TfS.1999.112.LSR, hvor Landsskatteretten anerkendte en aftale om krydsende børnebidrag, uanset at kun den ene ægtefælle efter Civilretsdirektoratets cirkulæreskrivelse kunne pålægges at betale de pågældende børnebidrag.

I Østre Landsrets dom af 12. januar 1982 har retten fastslået, at der ikke kan gives fradrag efter LL (ligningsloven) § 10, stk. 1 for gensidige børnebidrag, som står i misforhold til parternes økonomiske kår. Fradrag blev kun givet for et beløb svarende til normalbidraget. Se U.1982.492.Ø.

Vejledende bidragssatser

Som udgangspunkt fastsættes fradragene til de beløb, som de bidragsfastsættende myndigheder i mangel af aftale mellem parterne ville have fastsat. Denne fastsættelse sker i overensstemmelse med de vejledende regler for fastsættelse af børnebidrag.

I vejledning om retningslinjer for fastsættelse af børnebidrag i 2009, VEJ nr. 9858 af 11. december 2008, har Familiestyrelsen meddelt, at man finder, at der ved fastsættelse af højere børnebidrag end normalbidraget bør tages udgangspunkt i de retningslinjer, der fremgår af nedenstående skema. Retningslinjerne tager udgangspunkt i normalbidraget, der som beskrevet i afsnit C.A.9.1 Definition af børn, består af et grundbeløb og et tillæg. Grundbeløbet i ►2023 er på 15.936 kr. årligt (15.516 kr. i 2022)◄, mens tillægget er på ►2.064 kr. årligt (2.004 kr. i 2022)◄. Normalbidraget udgør således ►18.000 kr. i 2023 (17.520 kr. i 2022)◄. De procenttillæg, der fremgår af skemaet, beregnes udelukkende af normalbidragets grundbeløb. Tillægget skal derfor kun betales én gang. Se ►skrivelse nr. 10315 af 13. december 2022◄.

Vejledende retningslinjer for højere børnebidrag end normalbidraget

Skemaet viser de vejledende indtægtsgrænser for ►2023◄, hvor der ses på bruttoindtægten.

►

◄

I ganske sjældne tilfælde kan der forhøjes med et tillæg af 400 %.

De ovennævnte retningslinjer er udelukkende vejledende, fordi bidragsfastsættelsen sker efter et konkret skøn over samtlige omstændigheder i den enkelte sag.

Ved vurderingen af bidragets størrelse skal der tages hensyn til de udgifter, bidragsbetaleren har til sine egne børn. Antallet af børn, som bidragsbetaleren har forsørgelsespligt over for, har dermed betydning for bidragets størrelse, og følgende børn medregnes i relation til skemaet:

• Bidragsbetalerens børn under 18 år.
• Bidragsbetalerens børn mellem 18 og 24 år, hvis barnet er under uddannelse, og hvis barnet bor hos bidragsbetaleren, eller hvis bidragsbetaleren efter aftale eller afgørelse skal betale uddannelsesbidrag til barnet.

Derimod medregnes følgende børn ikke i relation til skemaet:

• Sted- eller plejebørn, da bidragsbetaleren ikke har forsørgelsespligt over for dem.
• Børn under 18 år, der er blevet gift, og gifte børn over 18 år, da barnets ægtefælle har overtaget pligten til at forsørge barnet.
• Børn, der er fyldt 18 år, som ikke er under uddannelse. 

Ved bruttoindtægt forstås i denne forbindelse den samlede bruttoindtægt (lønindtægt eller overskud af virksomhed), samt eventuelle renteindtægter. Se TfS.1987.596.LSR.

Retningslinjerne bruges over for bidragspligtige forældre, således at bidraget ved indtægter som nævnt i skemaet fastsættes til normalbidraget, ►18.000 kr. i 2023 (17.520 kr. i 2022)◄, med tillæg af den nævnte procent af normalbidragets grundbeløb.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet indeholder relevante afgørelser på området,