Kunstneren modtog livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond. Ydelsen tildeles alene på grundlag af en vurdering af kvaliteten af den hidtidige kunstneriske produktion, og ydelsen er ikke et vederlag for konkrete arbejder eller produkter. Derfor kan ydelsen ikke medregnes som indtægt ved opgørelsen af virksomhedens resultat. Af den grund kunne der ikke foretages fradrag for de udgifter i kunstnervirksomheden, som ellers ville kunne rummes i indtægten i form af den livsvarige ydelse.

Da den livsvarige ydelse ikke kunne medregnes ved opgørelsen af virksomhedens resultat, var der tale om et underskud. Virksomhedens underskud kunne ikke fradrages i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eftersom virksomheden ikke havde erhvervsmæssig karakter. Efter oplysningerne om indtægter og udgifter i kunstnervirksomheden lagde Højesteret således til grund, at virksomheden ikke blev drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste i forhold til kunstnerens arbejdsindsats. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at kunstneren var fagligt kompetent og anerkendt, og at han havde modtaget en række hædersbevisninger og legater m.v., der ikke var vederlag for konkrete arbejder eller produkter og ej heller betinget af fremtidig kunstnerisk indsats.

Beskatning

En hæderspris, der blev uddelt af et universitet i et EU-land, var ikke omfattet af skattefriheden efter LL (ligningsloven) § 7, nr. 19.

Landsskatteretten lagde vægt på, at bestemmelsen efter sin ordlyd alene omfatter Nobelprisen og hæderspriser, der ydes af mellemstatslige organisationer eller institutioner, hvor Danmark deltager i eller er medlem af, samt priser, der ydes som anerkendelse af kunstnerisk virksomhed.

En plakatkunstner modtog en præmie på 60.000 kr. i forbindelse med en udstilling. Præmien ansås for omfattet af LL (ligningsloven) § 7, nr. 19 og var dermed skattefri.

Ikke beskatning

En hæderspris, der blev givet til to danske arkitekter fra en dansk fond, blev anset for skattefri efter LL (ligningsloven) § 7, nr. 19, om hæderslegater til kunstnere.

Ikke beskatning

En forening (H1) ønskede at uddele skattefrie hæderspriser i medfør af LL (ligningsloven) § 7, nr. 19, til en række modtagere, der havde gjort sig bemærket indenfor sit virke. Det eneste kriterie for tildelingen af legatet var en nærmere angivet kvalitet. Hæderspriserne forventedes at blive uddelt i november 2022 og udgjorde et kontant beløb på xx-tusind kr. til hver prismodtager. Finansieringen af priserne kom fra overskydende midler fra samarbejdspartneren G1, men det var ikke G1, der havde bestemt, hvad beløbet skulle bruges til, ligesom det ikke var G1, der var den reelle uddeler af priserne.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de af foreningen uddelte hæderspriser kunne behandles som en skattefri hæderspris i medfør af LL (ligningsloven) § 7, nr. 19, 2. pkt., da H1 ikke kunne anses som en erhvervsvirksomhed som omhandlet i bestemmelsen. H1 måtte derimod skatteretligt anses som en forening. Foreningen kunne dog heller ikke uddele skattefrie hæderspriser, da det efter administrativ praksis var et krav, at sådanne foreninger havde et almennyttigt formål for at være omfattet af skattefriheden, hvilket ikke gjorde sig gældende for H1, idet formålet ifølge vedtægterne var at varetage medlemmernes faglige og økonomiske interesser.

Endelig kunne legatet i sig selv heller ikke anses at opfylde betingelserne for skattefrihed, da legatet i princippet kunne ydes til samme person hvert andet år og dermed ikke kunne anses som en hæderspris for et virke gennem en årrække, som også var gældende praksis for tildeling af skattefrie hæderspriser.

To foreninger ønskede at tilbyde en skattefri hæderspris, jf. LL (ligningsloven) § 7, nr. 19. Prismodtageren blev udpeget blandt forfattere, som var aktuelle. Prisen blev uddelt hvert år og bestod af xxx-tusind kr. samt en statuette. Prisen blev sponsoreret og udbetalt af selskabet G1 A/S. Beløbet blev udbetalt direkte til prismodtageren. Prisen blev anset for ydet af G1 A/S og det forhold, at prisen var forankret hos foreninger kunne ikke føre til et andet resultat. 

Skatterådet kunne bekræfte, at den af foreningerne indstiftede pris kunne behandles som en skattefri hæderspris, jf. LL (ligningsloven) § 7, nr. 19.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at en frivillig oplæsningsturné for prismodtageren ikke medførte, at prisen ikke fik status som hæderspris.

Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til, om en hæderspris var skattefri, eller delvis skattefri efter henholdsvis LL (ligningsloven) §§ 7, nr. 19 og 7 O.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Hædersprisen opfyldte betingelserne i ligningslovens § 7, nr. 19, da hverken Fonden, der havde ydet beløbet, eller Fagforeningen, der havde udbetalt beløbet, var at anse for at være en mellemstatslig organisation eller institution hvori Danmark som stat, deltog i eller var medlem af.

Hædersprisen havde heller ikke karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Hædersprisen blev givet for modtagerens bedrifter indenfor det videnskabelige- og forskningsmæssige område.

Skatterådet bekræftede dog, at Hædersprisen var delvis skattefri efter LL (ligningsloven) § 7 O.

Ved anvendelsen af denne bestemmelse skal der lægges vægt på, om beløbet er ydet af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende.

Da beløbet var ydet af Fonden, der er en almennyttig fond, var beløbet delvis skattefri efter LL (ligningsloven) § 7 O.

Beskatning