C.A.5.17.2.5 Retserhvervelsestidspunktet for købe- og tegningsretter til aktier
Indhold
Dette afsnit handler om fastsættelse af retserhvervelsestidspunktet for købe- og tegningsretter til aktier.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Anskaffelsestidspunktet for købe- og tegningsretter
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Som udgangspunkt anses retserhvervelsestidspunktet for at være tildelingstidspunktet. Er der til tildelingen knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Tildelingstidspunktet er som udgangspunkt tidspunktet for generalforsamlingens beslutning, medmindre bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om tildelingen. I så fald er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles aktier, køberetter eller tegningsretter.
Anskaffelsestidspunktet for købe- og tegningsretter
Ifølge den tidligere praksis blev en betingelse i aftaler om aflønning med købe- og tegningsretter om, at medarbejderen skulle være ansat på udnyttelsestidspunktet, anset for at udskyde den endelige retserhvervelse til udnyttelsesperiodens indtræden. Tegningsretterne blev dermed først anset for erhvervet på dette tidspunkt, og værdien af de tildelte tegningsretter skulle først opgøres og beskattes efter SL (statsskatteloven) § 4, når den endelige retserhvervelse forelå. Se TfS 1993, 332 LSR.
Med Landsskatterettens kendelser i SKM2005.425.LSR og SKM2006.60.LSR skete der en ændring af denne praksis, idet aftalen om købe- og tegningsretter var omfattet af funktionærlovens § 17 a, og aftalevilkåret om, at tegningsretter kun kunne udnyttes, hvis klageren var ansat, blev anset for ugyldigt. Hvis der ikke var andre betingelser for udnyttelse af tegningsretterne, som kunne medføre udskydelse af retserhvervelsen, ansås købe- og tegningsretterne for erhvervet på aftaletidspunktet.
For aftaler om købe- og tegningsretter, der indgås den 1. juli 2004 eller senere, gælder aktieoptionslovens regler. Retserhvervelsestidspunktet for købe- og tegningsretter omfattet af LL (ligningsloven) §§ 16 og 28 fastlægges ud fra de samme kriterier som retserhvervelsestidspunktet for købe- og tegningsretter omfattet af LL (ligningsloven) § 7 H.
Se også
Se også afsnit C.A.5.17.1.1 Generelt om beskatning af medarbejderaktier omfattet af LL § 16 om retserhvervelse for aktier omfattet af LL (ligningsloven) § 16.
Se også afsnit C.A.5.17.2.2.2.1 Tegningsretter beskattes som løn på retserhvervelsestidspunktet om retserhvervelse for tegningsretter.
Se også afsnit C.A.5.17.3.3.4.3 Vurderingstidspunktet for favørelementet om retserhvervelse for aktier, købe- og tegningsretter omfattet af LL (ligningsloven) § 7 P.
Se også afsnit C.A.5.17.7.4 Retserhvervelsestidspunktet om retserhvervelsestidspunktet for aktier, købe- og tegningsretter til aktier omfattet af LL (ligningsloven) § 7 H.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsskatteretten | ||
SKM2022.133.SR | Spørger var et amerikansk selskab med en række datterselskaber i forskellige lande, herunder to datterselskaber i Danmark, "Selskabet". Spørgeren ønskede at tildele såkaldte Restricted Stock Units, "GSU", til medarbejdere i Selskabet. GSUerne gav ret til at modtage én aktie i Spørger uden betaling af vederlag, hvis nærmere beskrevne betingelser var opfyldt. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at medarbejderen ikke havde retserhvervet aktier, fra Restricted Stock Units, før leveringstidspunktet således, at gevinst og tab ikke skulle behandles efter aktieavancebeskatningsloven for de aktier, der ikke var leveret til medarbejderen. Det var Skatterådets vurdering, at medarbejderen retserhvervede de omhandlede GSUer løbende på de aftalte vestingtidspunkter i den samlede 4-årige vestingperiode. Der blev herved henset til, at betingelsen om, at medarbejderen skulle være ansat i koncernen, var opfyldt på vestingtidspunktet. Rådet fandt, at medarbejderens forpligtelser til at betale skatter og en eventuel tilbageholdelse af aktierne ikke var suspensive betingelser, der kunne udskyde retserhvervelsestidspunktet yderligere. Der blev herved henset til, at der var tale om medarbejderens forpligtelser overfor Spørger/Selskabet i henhold til aktielønsaftalen, og at forpligtelser om skattebetaling måtte anses for at henhøre under medarbejderens sfære og kontrol. Rådet havde videre henset til, at medarbejderen på tidspunktet for en eventuel tilbageholdelse måtte anses for at være ejer af aktierne. Det var herefter Skatterådets opfattelse, at tilbageholdelse af aktier med det formål at dække et krav om kildeskat ikke medførte, at retserhvervelsestidspunktet var udskudt yderligere. Da medarbejderen på tidspunktet for Spørgers eventuelle tilbageholdelse af aktierne måtte anses for at være ejer af aktierne, skulle medarbejderen behandle den eventuelle efterfølgende afståelse af aktierne efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. | |
SKM2006.60.LSR | Landsskatteretten nåede frem til, at det på grundlag af den fremlagte ansættelsesaftale måtte lægges til grund ved afgørelsen, at klageren i indkomståret 1997 er ansat som funktionær i FL § 17 a forstand. Den omhandlede aftale om warrants måtte som følger heraf og under henvisning til Højesterets dom af 11. marts 2004 anses for omfattet af FL § 17 a, hvorfor aftalevilkåret om, at de omhandlede warrants kun kunne anvendes, hvis klageren var ansat på udnyttelsestidspunktet, måtte antages at være ugyldigt. Da der ikke var andre betingelser i aftalen, for klagerens udnyttelse af warrantsene, som kunne medføre, at klagerens erhvervelse kunne anses for udskudt, kunne retten tiltræde den nedlagte påstand om, at de omhandlede warrants var erhvervet ved indgåelse af aftale herom den 9. juni 1997. Eneste betingelse - ansat på udnyttelsestidspunktet. | |
SKM2005.425.LSR | En aftale om tegningsret af den 1. oktober 1996 måtte anses for omfattet af FL § 17 a, hvorfor aftalevilkåret om, at tegningsretten alene kunne udnyttes, hvis klageren var ansat, måtte anses for ugyldigt. Da der ikke var andre betingelser for klagerens udnyttelse af tegningsretten, som kunne medføre udskydelse af erhvervelsen, måtte denne anses for erhvervet den 1. oktober 1996. Værdien pr. denne dato af erhvervede warrants skulle herefter beskattes som lønaccessorium, jf. LL (ligningsloven) § 16. Eneste betingelse - ansat på udnyttelsestidspunktet. | |
TfS 1993, 332 LSR | Betingelserne for tildeling af warrants til medarbejdere ansås for at være af en sådan suspensiv karakter, at retserhvervelsen var udskudt, til betingelserne var opfyldt. Værdien af de tildelte warrants skulle derfor først beskattes hos medarbejderen, når den endelige retserhvervelse forelå. Eneste betingelse - ansat på udnyttelsestidspunktet. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed