Regel

Flyttegodtgørelse, som en ansat modtager fra arbejdsgiveren er personlig indkomst. Der er tale om A-indkomst, og der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag, jf. KSL (kildeskatteloven) § 43, stk. 1 og KSL § 49 B, stk. 1.

Modtager en ansat godtgørelse i forbindelse med opgivelse af en tjenestebolig anses godtgørelsen som en kompensation for et tab af indtægt. Beløbet skal beskattes som personlig indkomst.

Modifikationer

Arbejdsgiveren kan vælge at godtgøre en ansats udgifter til flytning skattefrit, når den ansatte flytter for at bevare sin ansættelse i forbindelse med, at arbejdsgiveren flytter. Der kan ydes skattefri godtgørelse i samme omfang, som den ansatte har ret til fradrag for flytteudgifterne. Se om reglerne for fradrag af flytteudgifter i C.A.4.3.1.2 Udgifter til rejser, dobbelt husførelse, flytning og overarbejde.

Hvis arbejdsgiveren mod eksterne bilag godtgør udgiftsarter, der giver ret til fradrag, skal både godtgørelsen og de pågældende udgifter holdes uden for den ansattes indkomst. Skatteberegningen bliver derfor ikke påvirket. Se Skatteministerens svar i TfS1994.204.

Eksempel: beskatning af arbejdsgivers dækning af yderligere omkostninger

Efter TfS1987.553 skulle en person beskattes af den halvdel af omkostningerne ved et ejendomssalg, som efter kutyme i Jylland påhviler sælgeren. I forbindelse med forflyttelse fra Jylland, solgte han sin ejendom til arbejdsgiveren, der udover normal flyttegodtgørelse betalte samtlige omkostninger ved ejendomshandlen.

Eksempel: beskatning af godtgørelse ved flytning til ny arbejdsgiver

I SKM2001.325.LSR fik studerende på Danmarks Journalisthøjskole, der i en praktikperiode var ansat på et dagblad, udbetalt flyttegodtgørelse af dagbladet. Der var ikke tale om flytning inden for samme arbejdsgiver, hvorfor Landsskatteretten fandt, at arbejdsgiverens betaling af flytteudgifter kunne anses for betaling af private udgifter. Der skulle derfor indeholdes A-skat og AM-bidrag i forbindelse med betalingen heraf.

►Godtgørelse mv. i forbindelse med ind- og udstationering - relocation-ydelser◄   

Skatterådet har i SKM2011.150.SR tiltrådt, at visse udgifter i forbindelse med ind- og hjemstationering af en medarbejder fra udlandet ikke er skattepligtige for medarbejderen eller kan godtgøres skattefrit. Spørger var en servicevirksomhed, der indgik som medlem af et internationalt samarbejde, der udvekslede medarbejdere i udstationering mellem medlemsvirksomhederne. Skattefritagelsen gælder dog kun den del af udgifterne, der kan henføres til medarbejderen og ikke en eventuel andel af udgifter til ydelserne, der kan henføres til medarbejderens familie. De omhandlede ydelser kunne konkret opdeles i:

1. Ydelser/udgifter, der har en så nær tilknytning til indkomsterhvervelsen i spørgers virksomhed, at disse kan anses som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, litra a. Det er kun udgifter, der har en direkte og umiddelbar tilknytning til spørgers indstationering af medarbejderen og dennes jobfunktion, der kan anses som spørgers driftsudgifter. Afholdelsen af udgiften er en direkte nødvendighed for, at den indstationerede medarbejder kan opholde sig og udføre arbejde i Danmark for spørger i henhold til gældende danske og EU-retlige regler.  
2. Ydelser/udgifter, der har en så nær tilknytning til den indstationerede medarbejders indkomsterhvervelse, at disse anses for fradragsberettigede udgifter for medarbejderen efter statsskattelovens § 6, litra a, og dermed alternativt kan godtgøres af spørgeren efter reglerne om flyttegodtgørelse/fradrag for flytteudgifter. Der er dog en klar forudsætning, at den udenlandske medarbejder.
3. ►Ydelser/udgifter, der anses for at være uddannelsesudgifter, der skattefrit kan stilles til rådighed efter LL (ligningsloven) § 31.◄
4. ►Ydelser/udgifter, der anses for at udgøre sparet privatforbrug for medarbejderen og dermed udgør et skattepligtigt personalegode efter LL (ligningsloven) § 16.◄

►◄

► Uanset SKM2011.150.SR vedrører indstationeringer, så må afgørelsen også anses at have betydning i forhold til udstationeringer, i det omfang der fortsat er skattepligt.

Det fremgår af SKM2011.150.SR, at ydelserne skal vurderes ud fra de konkrete aftaleforhold og virksomhedens konkrete anledning til udstationering/indstationering. I sagen opdeles de ydelser, der er taget stilling til i afgørelsen, i følgende kategorier: 

o   Flytteudgifter/flyttegodtgørelse

o   Immigrationshjælp (EU og ikke-EU)

o   Oprettelse af bankkonto

o   Ansøgning om og erhvervelse af kørekort

o   Sprogtræning samt oplysning om og kurser i kultur, skik og brug

o   Karriereplanlægning for ægtefælle

o   Søgning af skole og børnehave

Vedr. flytteudgifter
Det fremgår af SKM2011.150.SR, at udgifter til flytning kan dækkes skattefrit. Det er dog en klar forudsætning, at den udenlandske medarbejder 

o   bevarer ansættelsen hos sin nuværende udenlandske arbejdsgiver, dvs. det udenlandske medlemsfirma

o   er sikret tilbagegang til samme udenlandske arbejdsgiver efter indstationeringsperiodens ophør og

o   indstationeres til spørger som et led i medarbejderens karriereplanlægning hos det udenlandske medlemsfirma, ifølge en samlet aftale mellem dette medlemsfirma og spørger.

Der blev lagt vægt på, at indstationeringen skete som led i medarbejderens faglige og personlige udvikling hos den udenlandske medlemsvirksomhed, og ikke kunne anses som en ny indkomstkilde.

Under forudsætning af at disse betingelser var overholdt blev ydelser leveret i forbindelse med medarbejderens ind- og hjemstationering anset som driftsudgifter for medarbejderen , der kunne godtgøres , når medarbejderen  undlod at fratrække disse udgifter.

Skete indstationeringen ved en lokal ansættelse hos spørger, hvor ansættelsesforholdet hos den udenlandske medlemsvirksomhed blev afbrudt, kunne flytteudgifterne ikke anses for at udgøre driftsudgifter efter SL § 6, litra a, men var derimod etableringsudgifter. Betalte spørger i sådanne tilfælde ydelserne, udgjorde dette skattepligtigt sparet privatforbrug for medarbejderen efter LL § 16, stk. 1 og 3 samt SL § 4, litra c. 

Vedr. immigrationshjælp (EU og ikke-EU)

Det fremgår af SKM2011.150.SR, at udgifter til assistance vedr. sikring af opholds- og arbejdstilladelse i forbindelse med indstationering af medarbejdere kan afholdes af arbejdsgiveren uden skattemæssige konsekvenser for den indstationerede medarbejder. Afholdelsen af udgiften er en direkte nødvendighed for, at medarbejderen kan opholde sig og udføre arbejde i Danmark for arbejdsgiveren efter de gældende regler herom. Tilsvarende assistance til medfølgende familie anses derimod for betaling af en privat udgift, som er skattepligtig og beskattes hos medarbejderen.

Vedr. oprettelse af bankkonto Oprettelse af bankkonti anses for at være en privat udgift uanset, at udbetaling af løn fra arbejdsgiver eventuelt udelukkende kan ske, hvis medarbejderen har en bankkonto i Danmark.

Vedr. ansøgning om og erhvervelse af kørekort

Ansøgning om og erhvervelse af kørekort anses for at være en privat udgift. Se Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.4 Undervisning om arbejdsgiverbetalt undervisning, hvor det fremgår, at erhvervelse af kørekort som hovedregel er et privat anliggende, og derfor er skattepligtigt for medarbejderen, hvis det bliver betalt af arbejdsgiver.

Vedr. sprogtræning samt oplysning om og kurser i kultur, skik og brug

Efter LL (ligningsloven) § 31 kan spørger skattefrit dække bl.a. deltagerbetaling i forbindelse med kurser mv. Kurset mv. må dog ikke udelukkende være af privat karakter for medarbejderen. Se Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.4 Undervisning om arbejdsgiverbetalt undervisning.

Vedr. karriereplanlægning for ægtefælle og udsøgning af skole og børnehave

Det fremgår generelt af svarene i SKM2011.150.SR, at udgifter til assistance til medfølgende familie anses for en betaling af private udgifter, som er skattepligtige og beskattes hos medarbejderen.◄

Se også

Se afsnit C.A.4.3.1.2 Udgifter til rejser, dobbelt husførelse, flytning og overarbejde om fradrag for bl.a. flytteudgifter.

►Se afsnit C.A.5.1.2 Værdiansættelse af personalegoder om værdiansættelse af personalegoder.◄

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området