C.A.10.4.3.17 Syge- og ulykkesforsikring, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven
Indhold
Dette afsnit handler om den skattemæssige praksis for den særlige form for syge- og ulykkesforsikring, hvor ejeren af forsikringen er forskellig fra den forsikrede person. Om forståelsen af "ejer" se afsnit C.A.10.1.1 Lovens baggrund og formål.
Afsnittet indeholder:
- Syge- og ulykkesforsikring oprettet med arbejdsgiver som ejer
- Syge- og ulykkesforsikring oprettet med fagforening som ejer
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Syge- og ulykkesforsikring oprettet med arbejdsgiver som ejer
Syge- og ulykkesforsikringer, hvor der ikke er identitet mellem den forsikrede og ejeren af forsikringen, er typisk ordninger oprettet i ansættelsesforhold, hvor den forsikrede er en arbejdstager, og hvor ejeren er en arbejdsgiver, som også betaler præmien.
Udbetalinger fra ordningen kan enten tilkomme arbejdstageren (den forsikrede) eller arbejdsgiveren.
Udgangspunktet for den skattemæssige behandling af arbejdsgiverens præmiebetaling er,
- at præmien udgør en økonomisk fordel for arbejdstageren og betragtes som et lønaccessorium, i det omfang udbetalingen kan tilkomme arbejdstageren og derfor er skattepligtig (personlig) indkomst for ham eller hende
- at arbejdsgiveren har fradragsret for udgifterne efter SL (statsskatteloven) § 6, litra a.
Præmien beskattes hos arbejdstageren som et personalegode. Se afsnittet "Beskatning som personalegode".
Dette fremgår desuden af TfS 1985, 233 DEP:
- Forsikringer, der kun dækker i arbejdstiden:
Præmien er ikke skattepligtig indkomst for den ansatte. Det samme gælder rejseulykkesforsikringer, der alene dækker rejser i arbejdsgiverens tjeneste. - Forsikringer, der dækker både arbejdstid og fritid:
Præmien er den skattepligtige indkomst uvedkommende i de tilfælde, hvor forsikringssummen højst er 500.000 kr., forudsat at forsikringen ikke også dækker fx ægtefælle eller andre familiemedlemmer. I de tilfælde, hvor forsikringssummen overstiger 500.000 kr., eller hvor forsikringen også dækker fx ægtefælle eller andre familiemedlemmer, skal der foretages en opdeling af præmien, så den del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i arbejdstiden, er indkomstskattefri, mens hele den del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i fritiden, skal medregnes til arbejdstagerens indkomst. I de tilfælde, hvor forsikringsselskabet ikke har foretaget en opdeling af præmien, gælder en formodningsregel om, at 50 pct. af præmien vedrører arbejdstiden og 50 pct. af præmien fritiden.
Beskatning af forsikringer der dækker både arbejdstid og fritid
Beløbsgrænsen 500.000 kr. pristalsreguleres ikke. I praksis er det dog godkendt, at forsikringssummen i indgåede kontrakter med en oprindelig forsikringssum på 500.000 kr. kan forhøjes på grund af en almindelig indeksregulering uden beskatning af arbejdstageren.
SKM2011.811.SR Skatterådet bekræftede, at et forsikringsselskab kan overtage en eksisterende forsikringsordning for heltids syge- og ulykkesforsikring for virksomhedens medarbejdere, hvor hele præmien betales af virksomheden som arbejdsgiver for medarbejderne, ved udstedelse af en ny gruppeforsikring til virksomheden, hvor forsikringssummen er den samme som i en hidtil gældende syge- og ulykkesforsikring, uanset forsikringssummen overstiger 500.000 kr., når dette beror på, at den hidtil gældende syge- og ulykkesforsikring blev tegnet med en forsikringssum på ikke over 500.000 kr., men som følge af en i forsikringsaftalen indeholdt almindelig pristalsregulering nu overstiger 500.000 kr., uden at dette udløser skattepligt for medarbejderne for en del af præmien.
Beskatning som personalegode
Som det fremgår ovenfor, anses disse forsikringer for et personalegode omfattet af LL (ligningsloven) § 16. Se TfS 1985, 233 DEP.
Personalegodet er den ansattes dækning i fritiden, tillagt dækningen for fx ægtefælle, samlever, børn eller andre familiemedlemmer.
Personalegodets værdi udgør den del af forsikringspræmien, der dækker i fritiden eller et familiemedlem. Se ovenfor om opdeling af forsikringspræmien mellem arbejdstid og fritid.
Et sådant gode vil som udgangspunkt ikke i overvejende grad kunne anses for ydet af hensyn til den ansattes arbejde og dermed omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder jf. LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 6 pkt. Godet, vil derimod som udgangspunkt være omfattet af bagatelgrænse for mindre personalegoder jf. LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 3. pkt.
Se afsnit C.A.5.1.4 Bagatelgrænsen for mindre personalegoder om bagatelgrænsen for mindre personalegoder og SKM2012.88.SR om forsikringer, der blev anset for omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder.
Beskatning for personer, der ikke er i ansættelsesforhold
Se TfS 1993, 460 LR, hvor den nævnte praksis ikke kunne udvides til også at anvendes på præmier til helårlige syge- og ulykkesforsikringer for bestyrelsesmedlemmer, idet de ikke er i et ansættelsesforhold .
Bestyrelsesmedlemmer er skattepligtige af præmien efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 56, stk. 1, hvis de selv er ejer af forsikringen, og ellers efter SL (statsskatteloven) § 4.
Syge- og ulykkesforsikring oprettet med fagforening som ejer
Tegnes en fritidssyge- og fritidsulykkesforsikring af en fagforening som ejer og forsikringstager og medlemmerne som forsikrede, skal præmien medtages ved opgørelsen af det enkelte medlems skattepligtige indkomst. Præmiebetalingen anses som en skattepligtig udlodning fra foreningen og er personlig indkomst hos medlemmet. Se PSL (personskatteloven) § 3, stk. 1.
Se TfS 1996, 179 LSR, der handlede om spørgsmålet, hvorvidt medlemmerne af et fagforbund var indkomstskattepligtige af forbundets løbende præmiebetaling til en fritidsulykkesforsikring for de enkelte medlemmer.
Uanset, om det kan lægges til grund, at forbundet eller det enkelte medlem er ejer af forsikringen efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 56, stk. 1, er medlemmerne skattepligtige af den af forbundet betalte præmie. Hvis medlemmet anses for ejer af forsikringen, følger beskatningshjemlen af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 56, stk. 1. Hvis medlemmet ikke anses for ejer, er medlemmet skattepligtigt af præmien efter SL (statsskatteloven) § 4, fordi der er tale om en privat udgift, bl.a. fordi udbetalinger fra forsikringer tilkommer medlemmet og ikke fagforbundet.
Det gør i den sammenhæng ingen forskel, om præmien helt eller delvist oprindeligt stammer fra medlemmernes kontingentbetalinger til foreningen.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretsdomme | ||
| TfS 1993, 460 LR | Bestyrelsesmedlemmer indgik ikke som arbejdstagere i et ansættelsesforhold til virksomheden. Præmien til en af selskabet tegnet ulykkesforsikring skulle derfor medregnes i de pågældendes skattepligtige indkomst. | |
| Landsskatteretskendelser | ||
| TfS 1996, 179 LSR | Medlemmerne af et fagforbund var indkomstskattepligtige af løbende præmiebetalinger, som betaltes af fagforbundet for fritidsulykkesforsikringer for de enkelte medlemmer. Hvis medlemmet var ejer af forsikringen efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 56, stk. 1, fulgte beskatningshjemmelen af denne bestemmelse. I modsat fald fulgte beskatningshjemlen af SL (statsskatteloven) § 4, fordi der var tale om en privat udgift, og udbetalingen kom medlemmet og ikke fagforbundet til gode. Det var uden betydning, om præmiebetalingen helt eller delvist oprindeligt stammede fra medlemmernes kontingentbetalinger til foreningen. | |
| Skatterådet og andet | ||
| SKM2012.88.SR | Skatterådet fandt bl.a., at medarbejdere skulle beskattes efter personalegodereglerne, hvis arbejdsgiver betalte præmien vedrørende nogle forsikringer. Forsikringsdækningerne vedrørende de omhandlede forsikringer vedrørte alle udgifter af privat karakter herunder udgifter vedrørende medarbejdernes private køretøj(er) og øvrige private genstande. Skatterådet fandt, at personalegoderne i form af arbejdsgiverbetalt forsikringspræmie vedrørende forsikringerne kunne omfattes af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. Goderne var derfor skattefri, hvis værdien af samtlige medarbejderens goder omfattet af denne bagatelgrænse fra alle medarbejderens arbejdsgivere kunne rummes inden for beløbsgrænsen på 1.000 kr. Det blev bemærket, at værdien af eventuelle julegaver fra arbejdsgivere skulle medregnes ved den vurdering. | |
| SKM2011.811.SR | Skatterådet bekræftede, at et forsikringsselskab kunne overtage en eksisterende forsikringsordning for heltids syge- og ulykkesforsikring for virksomhedens medarbejdere, hvor hele præmien betaltes af virksomheden som arbejdsgiver for medarbejderne, ved udstedelse af en ny gruppeforsikring til virksomheden, hvor forsikringssummen var den samme som i en hidtil gældende syge- og ulykkesforsikring, uanset forsikringssummen oversteg 500.000 kr., når dette beroede på, at den hidtil gældende syge- og ulykkesforsikring blev tegnet med en forsikringssum på ikke over 500.000 kr., men som følge af en i forsikringsaftalen indeholdt almindelig pristalsregulering nu oversteg 500.000 kr., uden at dette udløste skattepligt for medarbejderne for en del af præmien. | |
| SKM2010.146.SR | Skatterådet bekræftede, at en medarbejder i Region A ville blive beskattet efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 2, 3. pkt., hvis regionen tegnede en ulykkesforsikring, der dækkede medarbejderen under tjenstlig kørsel mellem egen bopæl og et midlertidigt arbejdssted fx et sted, hvor der afholdtes et tjenstligt møde i en anden by end den by, hvor den faste arbejdsplads lå. | En ulykkesforsikring er kun omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1, nr. 5, hvis den forsikrede, dvs. den ansatte også er ejer af forsikringen. Se afsnit C.A.10.4.2.3.2.6 Syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede (PBL § 53 A, stk. 1, nr. 5) om syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede. Hvis arbejdsgiveren er ejer af forsikringen er den ikke omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven), men af SL (statsskatteloven) §§4-6. Ejerforholdet fremgår ikke af afgørelsen, men det må være lagt til grund, at den ansatte var ejer. |
| TfS 1985, 233 DEP | Ansatte beskattedes ikke af præmier betalt af arbejdsgiveren til ulykkesforsikringer, der udelukkende dækkede den ansatte mod ulykker i arbejdstiden (eller mod ulykker under rejser i arbejdsgiverens tjeneste). Skulle forsikringen dække både ulykker i arbejdstiden og i fritiden, skulle arbejdsgiverbetalte præmier ikke beskattes, hvis dækningen ikke oversteg 500.000 kr. ved død og invaliditet. Oversteg dækningen 500.000 kr., eller omfattede forsikringen også ægtefælle eller andre familiemedlemmer, skulle der ske en opdeling af arbejdsgiverens præmiebetaling, og den private andel af præmien var skattepligtig for den ansatte. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed