Indhold

Afsnittet handler om de erhverv, hvor der er hjemmel til at fratage og nægte virksomheder deres autorisationer/bevillinger.

Afsnittet indeholder:

• Generelt om reglerne for de forskellige erhverv
• Advokater
• Alkoholbevillinger
• Busvognmænd
• Bygningssagkyndige
• Ejendomsmæglere
• Førstegangsomsætning af fisk
• Godsvognmænd
• Inkassovirksomheder
• Luftfartsvirksomheder
• Marskandiservirksomheder
• Pantelånervirksomheder
• Registrerede revisorer
• Statsautoriserede revisorer
• Taxikørsel
• Vagtvirksomheder
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Generelt om reglerne for de forskellige erhverv

Afsnittet beskriver en række love, der indeholder hjemmel til dels at nægte, dels at fratage erhvervstilladelser, hvis indehaveren af en autorisation eller bevilling har betydelig gæld til det offentlige. I det omfang, den enkelte lov er forskellig fra hovedreglerne om beløbsstørrelse og konneksitet mv., som beskrevet ovenfor, er dette anført.

Normalt er det samme myndighed, der giver/nægter erhvervstilladelsen, som har kompetence til at fratage den. I de få tilfælde, hvor det ikke er tilfældet, er dette anført.

Advokater

En advokat er en person, der har eneret til at føre sager for andre. Se RPL § 131.

Advokater skal have en tilladelse, bestalling, for at kunne praktisere som advokat.

Den bevilgende myndighed er Justitsministeriet. Det vil sige, at det er Justitsministeriet, der kan give en person tilladelse til at drive virksomhed som advokat. Derimod er det landsretten, der har kompetence til at fratage en advokat hans bestalling.

Det er retsplejeloven, der regulerer forholdene for advokater, herunder indeholder regler om nægtelse og fratagelse af advokatbestallinger, hvis bevillingshaveren har væsentlig gæld til det offentlige. Se RPL § 121, stk. 3 om reglerne om nægtelse og RPL § 139, stk. 1 om reglerne om fratagelse.

Den væsentlige gæld til det offentlige skal vedrøre tiden fra og med den 28. december 1991, hvor ændringslov nr. 936 af 27. december 1991 trådte i kraft. Højesteret har i en sag frakendt advokatbestalling på grund af betydelig forfalden gæld til det offentlige. Se UfR1998.1664/2.

En sag om fratagelse af advokatbestalling er en meget langvarig proces. Det skal derfor i den konkrete situation overvejes, om der i stedet skal vælges et andet inddrivelsesskridt fx indgives konkursbegæring.  

Alkoholbevillinger

Muligheden for at opnå alkoholbevilling reguleres i restaurationsloven. Ansøgning om alkoholbevilling skal indgives til politidirektøren. Det er kommunalbestyrelsen, der giver og fornyer bevilling efter forhandling med politiet.

Alkoholbevilling kan nægtes, hvis den, der søger bevillingen, har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover. Dette fremgår af restaurationslovens § 13 for personer og § 14 for selskaber.

Alkoholbevillingen kan fratages af kommunalbestyrelsen, hvis indehaveren har forfalden gæld til det offentlige på mindst 100.000 kr. Se restaurationslovens § 19a.

Som følge af ophævelse af lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder har ovennævnte lovs §§ 13 og 14 ændret sig. Da der imidlertid ikke er en ny lovbekendtgørelse efter lovændringen, skal betingelserne som fremgår af den nuværende lovbekendtgørelse LBK nr. 135 af 2010 §§ 13-14 sammenholdes med lov nr. 1370 af 2014 § 2.

Det betyder at betingelsen om, at personer eller selskaber skal have næringsbrev til det pågældende forretningssted udgår, dvs. at § 13, stk. 1, nr. 1 i LBK nr. 135 af 2010 ophæves. Bestemmelsens nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4, jf. lov nr. 1370 af 2014 § 2, nr. 2, og § 14, stk. 1, nr. 1 LBK nr. 135 af 2010 ophæves. Bestemmelsens nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4, jf. lov nr. 1370 af 2014 § 2, nr. 3.

Ændringen trådte i kraft 1. januar 2015, jf. lov 1370 af 2014 § 3, stk. 1.

Busvognmænd

Busvognmænd driver erhverv med buskørsel. Det betyder erhvervsmæssig personbefordring i et dansk indregistreret motorkøretøj, der er indrettet til at befordre flere end ni personer, heri indberegnet føreren.  Der gælder særlige regler for den buskørsel, der udføres som rutekørsel.

Buskørsel kræver en køretilladelse, der udstedes med en gyldighed på indtil fem år. En ansøger kan få flere tilladelser.

Den retlige regulering af buskørsel findes i lov om buskørsel. Heri findes også reglerne om nægtelse og fratagelse af køretilladelser, hvis bevillingshaver har væsentlig forfalden gæld til det offentlige. Se buslovens § 12 om reglerne for nægtelse og buslovens § 14 om reglerne for fratagelse.

Den bevilgende myndighed er Persontrafikrådet. Færdselsstyrelsen, der er sekretariat for Persontrafikrådet, træffer afgørelse i mindre principielle sager, bortset fra sager om rutekørsel mv.

Efter Færdselsstyrelsens og Persontrafikrådets praksis er den væsentlige gæld al gæld til det offentlige.

Det er uden betydning, om gælden vedrører tiden før bestemmelserne trådte i kraft den 1. februar 1992. Det er også uden betydning, om gælden vedrører virksomheden i henhold til en tidligere eller en eksisterende køretilladelse. Anden gæld, der stammer fra en tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold kan derfor medføre nægtelse eller fratagelse, hvis gælden er af en sådan størrelse, at det må antages, at restancerne til det offentlige vil stige, hvis den pågældende får eller beholder køretilladelsen.

Betingelse for køretilladelse

Det er en betingelse for køretilladelsen, at busvognmanden har fornøden økonomisk grundlag for at drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt.

Dette krav imødegås ofte ved, at den enkelte busvognmand stiller sikkerhed over for Færdselsstyrelsen for et bestemt beløb til fordel for kreditorerne. Færdselsstyrelsen fastsætter sikkerhedsstillelsens størrelse. Sikkerheden stilles i form af en garanti fra pengeinstitut eller forsikringsselskab. Garantien skal tjene til sikkerhed over for alle og enhver for opfyldelse af forpligtelser, som busvognmanden i forbindelse med sin virksomhed har pådraget sig inden for den periode, hvor virksomheden har været indehaver af gyldige tilladelser. 

Hvis der er stillet garanti, skal busvognmanden godkende udbetaling til RIM over for et pengeinstitut eller et forsikringsselskab. Hvis busvognmanden ikke vil samtykke i udbetalingen, skal RIM dokumentere overfor pengeinstituttet eller forsikringsselskabet, at der er tale om et krav, der i lovgivningen er tillagt udpantningsret. I begge tilfælde skal RIM dokumentere, at der er tale om krav, der er stiftet i forbindelse med vognmandsvirksomheden.

Se lovbekendtgørelse nr. 1050 af 12. november 2012 om buskørsel og bekendtgørelse nr. 1372 af 26. november 2015 om buskørsel.

Bygningssagkyndige

En bygningssagkyndig er en person, der udarbejder rapporter om bygningers fysiske tilstand for sælger af fast ejendom, typisk parcelhuse og sommerhuse (tilstandsrapport), med den virkning, at køber normalt ikke kan påberåbe sig overfor sælger, at en bygnings fysiske tilstand er mangelfuld.

En person, der driver virksomhed som bygningssagkyndig, skal have en tilladelse. Tilladelsen, der kaldes en beskikkelse, udløber efter tre år, men kan fornys.

Det er Erhvervsstyrelsen, der udsteder beskikkelse som bygningssagkyndig, og som også kan nægte eller fratage beskikkelsen.

Se lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom og bekendtgørelse om huseftersynsordningen om den retlige regulering af retsreglerne for bygningssagkyndige. Her findes også reglerne om nægtelse og fratagelse af beskikkelse som bygningssagkyndig, hvis bevillingshaver har væsentlig gæld til det offentlige.

Den væsentlige gæld til det offentlige skal overstige 100.000 kr., både hvis beskikkelse nægtes, og hvis beskikkelse tilbagekaldes. Se huseftersynsbekendtgørelsens § 4.

Efter Erhvervsstyrelsens praksis udgør den væsentlige gæld al gæld til det offentlige. Det er uden betydning, hvornår gælden er stiftet, og om gælden vedrører virksomhed i henhold til en tidligere eller en eksisterende beskikkelse. Gæld, der stammer fra en tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold, kan derfor medføre nægtelse eller fratagelse af beskikkelse, hvis gælden er af en sådan størrelse, at det må antages, at der vil opstå restancer til det offentlige, hvis pågældende får eller beholder erhvervstilladelsen. 

Ejendomsmæglere

En ejendomsmægler er en person, der udbyder og sælger fast ejendom, formidler køb og salg af fast ejendom eller rådgiver i denne forbindelse.

For at kunne bruge betegnelsen ejendomsmægler skal man være registreret i et offentligt register over ejendomsmæglere, der føres af Erhvervsstyrelsen. Det er også Erhvervsstyrelsen, der registrerer/nægter registrering og sletter ejendomsmæglere fra registeret.

Kravet om registrering gælder kun i forhold til ikke-erhvervsdrivende. Det betyder, at enhver uden tilladelse kan optræde som formidler mv. i forhold til erhvervsdrivende.

Se om nægtelse af godkendelse, ejendomsmæglerlovens § 6, stk. 2, nr. 2, for nægtelse kræves der en gæld på 50.000 kr. eller derover. For fratagelse af godkendelse som ejendomsmægler, se ejendomsmæglerlovens § 10, for fratagelse kræves en gæld på 100.000 kr. eller derover.

Den væsentlige gæld er efter Erhvervsstyrelsens praksis al gæld til det offentlige. Det er altså uden betydning, om gælden vedrører tiden før bestemmelsen trådte i kraft, altså om gælden stammer fra en tidligere virksomhed eller den nuværende. Anden gæld, der stammer fra en tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold, kan derfor medføre nægtelse eller sletning af registrering, hvis gælden er af en sådan størrelse, at det må antages, at der vil opstå restancer til det offentlige, hvis en pågældende får eller beholder erhvervstilladelsen. 

Førstegangsomsætning af fisk

I forbindelse med førstegangsomsætning af fisk forstås omsætning som forhandling, opbevaring, transport, behandling, erhvervelse, modtagelse, overdragelse og import af fisk i Danmark, samhandel med og eksport af fisk, der finder sted fra Danmark.

For at være førstegangsomsætning skal denne omsætning foregå i første omsætningsled ved følgende:

• Offentlig fiskeauktion
• Modtagelse eller køb af fisk uden om offentlig auktion
• Modtagelse af fisk i kommission som agent eller lignende
• Samlecentral og fiskesortering
• Andre former for modtagelse og opbevaring af fisk
• Import af fisk.

Selvstændig erhvervsvirksomhed med førstegangsomsætning af fisk kræver en bevilling.

Denne bevilling udstedes af Fiskeridirektoratet, der også har kompetencen til at nægte og fratage en erhvervstilladelse til at omsætte fisk, første gang efter at fiskene er landet.  

Se fiskerilovens kap. 16 og bekendtgørelse om offentlig fiskeauktion om

• reglerne og regulering af førstegangsomsætning af fisk
• reglerne om nægtelse og fratagelse af bevillinger, hvis bevillingshaver har væsentlig gæld til det offentlige.

Efter Fiskeridirektoratets praksis er det al gæld til det offentlige, der "tæller med", dvs. også gæld, der ikke vedrører den virksomhed, erhvervstilladelsen angår.

Den væsentlige gæld til det offentlige skal andrage 50.000 kr. eller derover, hvis bevilling til afholdelse af offentlig fiskeauktion skal nægtes, jf. fiskerlovens § 89, stk. 1. For at fratage bevillingen skal bevillingshaver have gjort sig skyldig i grov og gentagen overtrædelse af de vilkår, der er knyttet til bevillingen.

Det betyder, at myndigheden ikke kan fratage erhvervstilladelsen, hvis det kun sker på baggrund af en væsentlig restance til de offentlige.

Godsvognmænd

Godsvognmænd driver erhverv med godskørsel.

Herved forstås vognmænd, der er etableret på dansk område, og som udfører godskørsel for fremmed regning med motorkøretøj eller vogntog med en tilladt totalvægt, der overstiger 3,5 tons. Det er en betingelse, at køretøjet, vogntoget mv. er registreret i Danmark.

Godskørsel kræver en køretilladelse, der udstedes med gyldighed i indtil fem år. En ansøger kan få flere tilladelser.

Den bevilgende myndighed er Vejtransportrådet. Færdselsstyrelsen, der er sekretariat for Vejtransportrådet, træffer afgørelse i mindre principielle sager.

Se godskørselslovens § 3 og § 12 om reglerne for nægtelse og fratagelse af køretilladelser, hvis bevillingshaver har væsentlig gæld til det offentlige.

Den væsentlige gæld er efter Færdselsstyrelsens og Vejtransportrådets praksis al gæld til det offentlige.

Det er uden betydning, om gælden vedrører tiden før bestemmelserne trådte i kraft den 1. februar 1992, eller om gælden vedrører en nuværende eller en tidligere køretilladelse.  Anden gæld, der stammer fra en tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold, kan medføre nægtelse eller fratagelse, hvis gælden er af en sådan størrelse, at det må antages, at der vil opstå restancer til det offentlige, hvis den pågældende får eller beholder køretilladelsen.

Det er en betingelse, at godsvognmanden har økonomisk grundlag for at drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt.

Sikkerhedsstillelse

Dette krav imødegås ofte ved, at den enkelte godsvognmand stiller sikkerhed over for Færdselsstyrelsen for et bestemt beløb til fordel for kreditorerne. Færdselsstyrelsen fastsætter sikkerhedsstillelsens størrelse. Sikkerheden stilles i form af en garanti fra et pengeinstitut eller et forsikringsselskab. Garantien skal tjene til sikkerhed over for alle og enhver for opfyldelse af forpligtelser, som godsvognmanden i forbindelse med sin virksomhed har pådraget sig inden for den periode, hvor virksomheden har haft gyldige tilladelser. 

Hvis der er stillet garanti, skal godsvognmanden godkende udbetaling til RIM over for pengeinstitut eller forsikringsselskab. Hvis godsvognmanden ikke vil samtykke i udbetalingen, skal RIM dokumentere overfor pengeinstituttet eller forsikringsselskabet, at der er tale om et krav, der i lovgivningen er tillagt udpantningsret. I begge tilfælde skal RIM dokumentere, at der er tale om krav, der er stiftet i forbindelse med vognmandsvirksomheden.

Se lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012 om godskørsel og bekendtgørelse nr. 1373 af 26. november 2015.

Inkassovirksomheder

Ved inkassovirksomhed forstås erhvervsmæssig inddrivelse af fordringer for andre, samt erhvervsmæssig inddrivelse af fordringer, der er købt, efter de er forfaldet til betaling, for at inddrive dem på egne vegne.

Inkassovirksomhed falder udenfor området, når den udøves af selvstændige advokater og pengeinstitutter.

Virksomhed som inkassator kræver en autorisation, der udstedes med gyldighed i indtil fem år. Justitsministeriet har overladt administrationen til Rigspolitichefen, der derfor er den bevilgende myndighed. Se lov om inkassovirksomhed om reglerne for inkassovirksomhed. Heri findes også reglerne om nægtelse og fratagelse af autorisationen, hvis bevillingshaver har væsentlig gæld til det offentlige i henholdsvis § 5 og § 21.

Den væsentlige gæld til det offentlige skal vedrøre inkassovirksomhed, men omfatter også gæld, der vedrører tiden før den 1. oktober 1997, hvor de relevante lovbestemmelser trådte i kraft.

Det forhindrer ikke ansøgeren i at arbejde indenfor erhvervet, hvis autorisation nægtes/fratages eller ikke bliver fornyet, hvis arbejdet sker for en person, der er autoriseret.

Luftfartsvirksomheder

Følgende erhvervsaktiviteter på området kræver som udgangspunkt tilladelse:

• Bygning af luftfartøjer
• Fremstilling af luftfartøjstilbehør/-reservedele
• Vedligeholdelse-/reparations-/ændringsarbejder på luftfartøjer
• Indretning og drift af flyveplads (der er visse undtagelsesmuligheder)
• Luftfart i erhvervsøjemed (der er undtagelsesmuligheder).

Transportministeriet har overladt beføjelsen til at udstede, nægte og fratage tilladelserne til Statens Lufthavnsvæsen.

Virksomhedsdrift, der kræver tilladelse efter luftfartsloven kan nægtes eller tilbagekaldes, hvis der er betydelig forfalden gæld til det offentlige. Restancebeløbet er henholdsvis 50.000 kr. i forbindelse med nægtelse, se luftfartslovens § 146 a, stk. 1, og 100.000 kr. ved tilbagekaldelse, se luftfartslovens § 146 a, stk. 2.

Eventuel nægtelse eller inddragelse af tilladelse kan kræves prøvet ved domstolene. Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning, men retten kan dog ved kendelse bestemme, at der fortsat skal være adgang til at drive virksomhed under sagens behandling.

Marskandiservirksomheder

Ved marskandiservirksomhed forstås erhvervsmæssig handel med eller køb af brugte genstande, herunder ædle metaller og mønter, der ikke sker som et sædvanligt led i en handelsvirksomhed med nye genstande eller i en håndværks- eller industrivirksomhed.

Begrebet køb af brugte genstande omfatter også køb af brugte genstande til håndværksmæssig eller industriel forarbejdning.

Følgende aktiviteter er ikke omfattet af reglerne om handel med brugte genstande:

• Handel med eller køb af registreringspligtige motorkøretøjer
• Handel med bøger og frimærker
• Opkøb, der ikke sker på fast forretningssted, af genstande, der udelukkende afhændes til næringsdrivende til videresalg eller forarbejdning. 

Marskandiservirksomhed kræver en bevilling. Den bevilgende myndighed er politidirektøren på det sted, hvor virksomheden skal drives. 

Se lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed om reglerne for handel med brugte genstande. Se også henholdsvis lovens § 3 og § 8 for reglerne om nægtelse og fratagelser af bevillingen, hvis bevillingshaver har væsentlig gæld til det offentliges.

Restancebeløbet er 50.000 kr. i forbindelse med nægtelse. Se lovens § 3. Det er  100.000 kr. i forbindelse med fratagelse af bevilling. Se lovens § 8.

Den væsentlige gæld til det offentlige skal formentlig vedrøre tiden fra og med den 28. december 1991, hvor de relevante lovbestemmelser trådte i kraft. Se UfR 1998.1664/2 analogt.

Pantelånervirksomheder

Ved pantelånervirksomhed menes erhvervsmæssig udlån af penge mod håndpant, herunder pant i lotterisedler, og formidling af sådanne lån.

Udenfor begrebet pantelånervirksomhed falder ydelse og formidling af lån mod håndpant i værdipapirer eller registreringspligtige motorkøretøjer eller udlånsvirksomhed, der udøves af banker, sparekasser mv.

Pantelånervirksomhed kræver en bevilling. Den bevilgende myndighed er politidirektøren på det sted, hvor virksomheden skal drives.

Reglerne for pantelånervirksomhed findes i lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed. Heri findes også reglerne om nægtelse og fratagelser af bevillingen, hvis bevillingshaver har væsentlig gæld til det offentlige i henholdsvis lovens § 3 og § 8.

Restancebeløbet er 50.000 kr. i forbindelse med nægtelse, se lovens § 3, og 100.000 kr. i forbindelse med fratagelse af bevilling, se lovens § 8.

Den væsentlige gæld til det offentlige skal formentlig vedrøre tiden fra og med den 28. december 1991, hvor de relevante lovbestemmelser trådte i kraft. Se UfR 1998.1664/2 analogt.

Registrerede revisorer

En registreret revisor driver erhverv bl.a. ved at revidere årsregnskaber og rådgive vedrørende spørgsmål af regnskabsmæssig og investeringsmæssig art.

Virksomhed som godkendt, registreret revisor kræver en tilladelse, der omfatter både en godkendelse og registrering i et offentligt revisorregister, der føres af Erhvervsstyrelsen. Det er kun revisorer, der har erhvervstilladelse som godkendt, registreret revisor, der må betegne sig som registreret revisor og som (bortset fra statsautoriserede revisorer) må udarbejde og underskrive revisionspåtegninger på selskabers årsregnskaber efter årsregnskabslovens bestemmelser.

Reglerne for godkendte, registrerede revisorer findes i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), der regulerer retsreglerne om nægtelse af godkendelse eller sletning af revisorregisteret, hvis revisoren har væsentlig gæld til det offentlige. 

Restancebeløbet er  50.000 kr. i forbindelse med nægtelse. Se revisorlovens § 3.  I forbindelse med fratagelse af bevilling udgør beløbet 100.000 kr. Se revisorlovens § 8.

Den væsentlige gæld er al gæld til det offentlige.

Det er uden betydning, om gælden vedrører tiden før bestemmelserne trådt i kraft, og om gælden vedrører den eksisterende virksomhed eller en tidligere.

Anden gæld, der stammer fra en tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold, kan derfor medføre nægtelse, hvis gælden er af en sådan størrelse, at det må antages, at der vil opstå restancer til det offentlige, hvis den pågældende får eller beholder registreringen.

Statsautoriserede revisorer

En statsautoriseret revisor driver erhverv bl.a. ved at revidere årsregnskaber og rådgive vedrørende spørgsmål af regnskabsmæssig og investeringsmæssig art.

Virksomhed som statsautoriseret revisor kræver autorisation og godkendelse. Erhvervsstyrelsen fører et offentligt register over de revisorer, som er godkendt som statsautoriserede revisorer.

Det er kun revisorer, som har erhvervstilladelse som statsautoriseret revisor, der må bruge denne betegnelse, og som sådan må udarbejde og underskrive revisionspåtegninger på aktieselskabers årsregnskaber efter årsregnskabslovens bestemmelser. Herudover må en statsautoriseret revisor udføre de samme opgaver som en registreret revisor.

Det er Erhvervsstyrelsen, der godkender statsautoriserede revisorer, nægter godkendelser eller fratager godkendelsen.

Reglerne for godkendte, statsautorisede revisorer findes i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven). Det er revisorloven, der indeholder bestemmelser om nægtelse af godkendelse eller sletning af revisorregisteret, hvis revisoren har væsentlig gæld til det offentlige. 

Restancebeløbet er 50.000 kr. i forbindelse med nægtelse, se revisorlovens § 3 og 100.000 kr. i forbindelse med fratagelse af bevilling, se revisorlovens § 8.

Den væsentlige gæld er al gæld til det offentlige.

Det er uden betydning, om gælden vedrører tiden før bestemmelserne trådt i kraft, og om gælden vedrører den eksisterende virksomhed eller en tidligere.

Anden gæld, der stammer fra en tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold, kan derfor medføre nægtelse, hvis gælden er af en sådan størrelse, at det må antages, at der vil opstå restancer til det offentlige, hvis den pågældende får eller beholder registreringen.

Taxikørsel

Ved taxikørsel mv. forstås erhvervsmæssig personbefordring med et dansk registreret motorkøretøj, der er indrettet til befordring af højst ni personer medregnet føreren.

Taxikørsel kræver en taxibevilling, der udstedes med en gyldighed i indtil ti år. En ansøger kan få flere tilladelser. Ansøgeren skal ved ansøgningen dokumentere at have en egenkapital på mindst 40.000 kr.  Hvis ansøgeren ønsker flere tilladelser, forøges kravet med 20.000 kr. pr ekstra tilladelse, se taxiloven § 3, stk. 2, nr. 6.

Den bevilgende myndighed er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ansøgeren har eller ønsker at drive sin virksomhed. I det storkøbenhavnske område og i Nordsjælland er den bevilgende myndighed Taxinævnet i region Hovedstaden.

Reglerne for taxikørsel findes i lov nr. 1538 af 19. december 2017, taxilov. Det er taxiloven, der indeholder bestemmelser om nægtelse og fratagelse af taxibevillinger, hvis bevillingshaveren har væsentlig gæld til det offentlige. For nægtelse, skal der foreligge en forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, se taxilov § 3, stk. 2, nr. 5. For fratagelse skal der foreligge en forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover, se taxilov § 12, stk. 1, nr. 2.

Ved nægtelse af bevilling er den væsentlige gæld efter kommunalbestyrelsernes og  Taxinævnets praksis al gæld til det offentlige.

Det er uden betydning, om gælden vedrører tiden før bestemmelserne trådt i kraft, og om gælden vedrører den eksisterende virksomhed eller en tidligere taxivirksomhed.

Anden gæld, der stammer fra en tidligere taxivirksomhed eller ansættelsesforhold, kan derfor medføre nægtelse, hvis gælden er af en sådan størrelse, at det må antages, at der vil opstå restancer til det offentlige, hvis den pågældende får eller beholder registreringen. 

Vagtvirksomheder

Ved vagtvirksomhed forstås selvstændig virksomhed, hvorved personer:

• Fører tilsyn med privat område eller med et område, hvor der er almindelig adgang, tilsynet kan evt. finde sted ved TV-overvågning eller med hunde
• Udfører værditransporter
• Udøver beskyttelse af andre personer
• Modtager og behandler alarmsignaler fra overfalds- og indbrudsalarmeringsanlæg
• Fører kontrol med disse funktioner.

Vagtvirksomhed kræver en autorisation, der udstedes for bestemte former for vagtvirksomhed for et tidsrum af højst fem år. Autorisationen kan udstedes til at gælde i èn eller flere politikredse eller i hele landet.

Den bevilgende myndighed er Rigspolitichefen efter bemyndigelse fra Justitsministeriet. 

Reglerne for vagtvirksomhed findes i lov om vagtvirksomhed. Det er vagtvirksomhedsloven, der indeholder bestemmelser om nægtelse og fratagelse af beskikkelse, hvis den pågældende har væsentlig gæld til det offentlige.

Restancebeløbet er 50.000 kr. i forbindelse med nægtelse. Se lovens § 3. I forbindelse med fratagelse af beskikkelse er beløbet 100.000 kr. Se lovens § 14.

Den væsentlige gæld til det offentlige skal formentlig vedrøre tiden fra og med den 28. december 1991, hvor de relevante lovbestemmelser trådte i kraft. Se UfR 1998.1664/2 analogt.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.