A.A.9.8 Kompetence og klage
Indhold
Dette afsnit indeholder en oversigt over kompetence og klage.
- Kompetence og klage i opkrævnings- og inddrivelsesfasen
- Kompetence og klage ved afgørelse om forældelse af sagsomkostninger
- Kompetence og klage ved skattekrav
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Kompetence og klage i opkrævnings- og inddrivelsesfasen
I opkrævningsfasen har opkrævningsmyndigheden, som fordringshaveren, kompetencen til at træffe afgørelse om forældelse.
I inddrivelsesfasen har RIM kompetencen til at træffe afgørelse om forældelse. Se INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 3. Det kan i særlige tilfælde være nødvendigt, at RIM indhenter oplysninger hos fordringshaveren eller foretager høring hos fordringshaveren. Det kan være nødvendigt, hvor indsigelse eller spørgsmålet om forældelse vedrører begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen eller fx spørgsmålet om henstand ydet af fordringshaveren.
Skyldnerens indsigelse om, at en fordring er forældet, skal senest fremsættes i forbindelse med en klage over eller indsigelse imod det første forældelsesafbrydende skridt, der foretages af RIM efter det tidspunkt, hvor forældelsen ifølge skyldneren er indtrådt. Skyldnerens indsigelse bortfalder, hvis den ikke fremsættes som ovenfor anført. Se INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 18a, stk. 10.
Klage over afgørelser truffet af RIM efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, afgøres af Skatteankestyrelsen. Se INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 17. Se endvidere bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014, § 1, stk. 2, som fastsat i medfør af SFL § 35 b, stk. 3.
Hvis indsigelse om forældelse fremsættes under en udlægsforretning, er fogedretten klageinstans. Se SKINDL § 6.
Se også afsnit G.A.2.2 Klager om klager på inddrivelsesområdet.
Kompetence og klage ved afgørelse om forældelse af sagsomkostninger
Justitsministeriet er den kompetente klagemyndighed for afgørelse om forældelse af krav på sagsomkostninger omfattet af kapitel 9 i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige.
SKAT traf afgørelse om, at gæld vedrørende sagsomkostninger i form af et forsvarersalær ikke var forældet. SKAT havde givet klageadgang til Skatteankestyrelsen, der i SKM2014.796.SANST traf afgørelse om, at gælden vedrørende sagsomkostningerne var forældet. Rette klageinstans for sagsomkostninger var imidlertid Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, idet afgørelsen var omfattet af kapitel 9 bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Skatteankestyrelsen traf derfor efterfølgende afgørelse om, at styrelsens afgørelse, refereret i SKM2014.796.SANST var ugyldig, idet Skatteankestyrelsen ikke var den kompetente klagemyndighed. Se SKM2014.861.SANST.
Kompetence og klage ved afgørelse om forældelse af skattekrav
Skattestyrelsen er kompetent til at træffe afgørelse om forældelse af skatte- og afgiftskrav. En afgørelse om forældelse, truffet af Skattestyrelsen som fordringshaver, er omfattet af kravet om sagsfremstilling. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 19, stk. 1 og stk. 5 modsætningsvist. Se SKM2014.472.LSR, hvor Landsskatteretten erklærede Skatteforvaltningens afgørelse om forældelse for ugyldig, idet den ikke opfyldte kravet om sagsfremstilling.
Afgørelse om forældelse af skatte- og afgiftskrav kan påklages til Landsskatteretten. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 b, stk. 2. Klage indgives til Skatteankeforvaltningen. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 a, stk. 1.
Kompetence og klage vedr. formueretlige tilbagebetalingskrav
Skatteforvaltningens beslutning om at afvise krav fra virksomheder, der kan karakteriseres som formueretlige tilbagebetalingskrav efter principperne om condictio indebiti, har ikke karakter af en forvaltningsretlig afgørelse. Beslutningen kan derfor ikke påklages til Skatteankestyrelsen efter skatteforvaltningslovens regler, hvorefter kun afgørelser kan påklages. Skatteforvaltningens beslutning kan heller ikke påklages til Skatteministeriets departement. Se SKM2021.621.HR
Se også afsnit
- A.A.10.1 om klage og domstolsprøvelse
- A.A.10.2 om klage.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Højesteretsafgørelse | ||
| SKM2021.621.HR | En række virksomheder var opkrævet smørolieafgift i perioden 1993-2001. Det viste sig efterfølgende, at afgiften var i strid med EU-retten. SKAT afviste virksomhedernes krav om tilbagebetaling med henvisning til, at kravene var forældede. Højesteret fandt, ligesom landsretten, at virksomhederne krav må klassificeres som formueretlige tilbagebetalingskrav efter principperne om condictio indebiti, og at SKATs beslutninger om at afvise kravene ikke havde karakter af forvaltningsretlige afgørelser. Beslutningerne kunne derfor ikke påklages til Landskatteretten efter skatteforvaltningslovens regler. Højesteret var desuden enig med landsretten i, at beslutningerne heller ikke kunne påklages til Skatteministeriets departement. Højesteret afviste - ligesom landsretten- virksomhederne indsigelser om, at manglende administrativ klageadgang var i strid med EU-retten. | Tidligere SKM2019.563.ØLR |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2014.472.LSR | Afgørelse om forældelse var ugyldig på grund af manglende sagsfremstilling. | |
| SKM2014.861.SANST | Justitsministeriet var rette klageinstans ved afgørelse om forældelse af sagsomkostninger. | Tidligere SKM2014.796.SANST |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed