Indhold

Dette afsnit handler om den særlige procedure for partshøring ved fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af køretøjer.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Formålet med en særlig procedure for partshøring
• Hvilke afgørelser er omfattet
• Hvilke oplysninger er omfattet af partshøringspligten
• Partshøringens form og indhold
• Genoptagelse
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Det følger af SFL (skatteforvaltningsloven) § 19, stk. 5, nr. 3, at afgørelser, der kan påklages til et motorankenævn, kan afgøres uden forudgående sagsfremstilling og høring herom. Bestemmelsen omfatter bl.a. afgørelser om værdifastsættelse af motorkøretøjer. Se afsnit A.A.7.4.5 Høring om høring efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 19.

Afgørelser om værdifastsættelse af køretøjer er dog som udgangspunkt omfattet af partshøringspligten i FVL § 19. Se afsnit A.A.7.4.5 Høring om partshøring efter FVL § 19.

Der er med lov nr. 2193 af 30. november 2021 indført en ny bestemmelse i form af SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 e, som giver mulighed for at anvende en særlig procedure for partshøring ved fastsættelse af den afgiftspligtige værdi for nye og brugte køretøjer.

I sager om værdifastsættelse af køretøjer træder SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 e i stedet for FVL § 19 om partshøring.

Bestemmelsen træder i kraft den 1. januar 2022.

Formålet med en særlig procedure for partshøring

Bestemmelsen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 e har til formål at sikre, at borgere og virksomheder ikke skal opleve unødig ventetid ved sagsbehandlingen i form af gennemførelsen af en partshøringsprocedure efter FVL § 19. Den særlige procedure medfører således, at køretøjer kan indregistreres og tages i brug hurtigere.

Hvilke afgørelser er omfattet

Den særlige procedure for partshøring kan efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 e, stk. 1, anvendes, når Skatteforvaltningen træffer afgørelse om fastsættelse af et køretøjs afgiftspligtige værdi efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 9, § 9 a eller § 10.

Hvis der ved en samleafgørelse fx træffes afgørelse om både afgiftspligtens indtræden og værdifastsættelsen, som det er tilfældet i visse kontrolsager, finder den særlige procedure for partshøring i SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 e ikke anvendelse. I sådanne tilfælde vil der i medfør af sagsfremstillingspligten blive foretaget forudgående høring efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 19 over hele afgørelsen, herunder værdifastsættelsen og den beregnede registreringsafgift.

Den særlige procedure for partshøring finder således kun anvendelse, hvis der alene træffes afgørelse om værdifastsættelse og beregning af registreringsafgiften.

Hvilke oplysninger er omfattet af partshøringspligten

Partshøring efter den særlige procedure i SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 e omfatter de samme oplysninger, som partshøring efter FVL § 19. Det vil sige faktiske oplysninger, som parten ikke kan antages at være bekendt med, at Skatteforvaltningen er i besiddelse af, som er til ugunst for parten, og som er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Det er Skatteforvaltningens opfattelse, at alle oplysninger, som indgår i en værdifastsættelse, og som fører til, at køretøjets afgiftspligtige værdi udløser en registreringsafgift på mere end 0 kr., skal betragtes som værende til ugunst for parten.

I sager om fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af nye og brugte køretøjer indgår de faktiske oplysninger om køretøjet, som parten har oplyst til Skatteforvaltningen i forbindelse med anmodningen om en værdifastsættelse. For at oplyse sagen tilstrækkeligt vil det oftest også være nødvendigt for Skatteforvaltningen at indhente yderligere oplysninger om køretøjet fra fx køretøjets producent. Derudover indgår oplysninger fra synshaller i oplysningsgrundlaget via Motorregistret (DMR).

Partshøringen omfatter både faktiske oplysninger om køretøjet, herunder fx køretøjets alder, stand og kilometerstand, annoncemateriale og andet sammenligningsgrundlag til brug for værdifastsættelsen.

Partshøringens form og indhold

Ved anvendelse af den særlige procedure for partshøring efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 e træffer Skatteforvaltningen afgørelse om fastsættelse af et køretøjs afgiftspligtige værdi. Afgørelsen, som sendes til parten, vedlægges sagens faktiske oplysninger, som er lagt til grund for afgørelsen. Parten oplyses samtidigt om muligheden for at komme med bemærkninger til afgørelsen. Skatteforvaltningen fastsætter i den forbindelse en frist for at komme med bemærkninger. Fristen skal være på mindst 15 dage fra afgørelsesdatoen. Partshøringen sker således efter, at afgørelsen træffes.

Hvis parten kommer med bemærkninger inden for fristen, træffer Skatteforvaltningen en ny begrundet afgørelse på grundlag af de oplysninger, der foreligger, når høringsfristen udløber. Dette gælder, selvom partens bemærkninger ikke giver grundlag for at ændre værdifastsættelsen.

Skatteforvaltningen kan dog ikke træffe en ny afgørelse, hvis parten har påklaget den oprindelige afgørelse til klagemyndigheden eller indbragt den for domstolene, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 14, stk. 2. Det gælder, selvom parten har indsendt yderligere oplysninger eller bemærkninger til Skatteforvaltningen inden for høringsfristen.

Fremkommer parten ikke med nye oplysninger eller bemærkninger inden for den fastsatte frist, vil den oprindelige afgørelse være den endelige, og klagefristen på tre måneder vil løbe fra afgørelsesdatoen, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 a, stk. 3.

Når den særlige partshøringsprocedure anvendes, har parten følgende tre muligheder: 

1) acceptere Skatteforvaltningens afgørelse, hvorefter køretøjet vil kunne tages i brug, når registreringsafgiften er indbetalt,

2) indsende bemærkninger til Skatteforvaltningen med henblik på, at Skatteforvaltningen træffer en ny afgørelse, som efterfølgende også vil kunne påklages til klagemyndigheden eller indbringes for domstolene, eller

3) påklage afgørelsen direkte til klagemyndigheden eller indbringe sagen for domstolene uden at afvente den særlige procedure for partshøring. Afgørelsen kan påklages eller indbringes for domstolene, selvom fristen for at komme med bemærkninger ikke er udløbet.

Ændres afgørelsen efterfølgende af Skatteforvaltningen eller klagemyndigheden med den virkning, at der er betalt for meget eller for lidt i registreringsafgift, vil registreringsafgiften for køretøjet blive efterreguleret.

Genoptagelse

Den særlige procedure for partshøring i SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 e adskiller sig fra den almindelige genoptagelsesregel i SFL (skatteforvaltningsloven) § 31, som forudsætter, at parten fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af afgørelsen. Ved anvendelse af den særlige procedure for partshøring vil alle oplysninger, som parten fremsender inden for den fastsatte frist, skulle indgå i sagsbehandlingen, uanset om oplysningerne kan begrunde en ændring.

Anvendelse af den særlige procedure for partshøring i SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 e afskærer ikke Skatteforvaltningen fra at kunne genoptage en afgørelse om værdifastsættelse i forbindelse med en klagesag, Dette forudsætter dog, at parten er enig heri, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 a, stk. 5.

Anvendelse af den særlige procedure påvirker heller ikke i øvrigt partens adgang til at anmode om genoptagelse eller Skatteforvaltningens adgang til af egen drift at genoptage afgiftstilsvaret efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 31.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Der findes endnu ingen domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv., der omhandler den særlige procedure for partshøring i SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 e.