A.A.11.2.5 Besigtigelse
Skønsmanden skal give parterne besked om, hvor og hvornår skønsforretningen bliver gennemført.
I Højesterets kendelse af 26. august 2021, jf. UfR2021.4536H, var der tale om at der med henblik på at godtgøre et tab som følge af en transportskade på et parti vin begærede selskabet T syn- og skøn. Den 4. december 2019 oplyste skønsmanden sagens parter, at han ville smage vinen samme aften. Ifølge skønsrapporten blev skønsforretningen i form af en besigtigelse af vinen afholdt hos T den 28. november 2019. Modparten, selskabet B fremsatte indsigelse imod skønsforretningen, bl.a. fordi selskabet ikke var indkaldt til skønsforretningen. Landsretten fandt, at der var grundlag for at rejse tvivl om skønsmandens fuldstændige upartiskhed, da skønsmanden ikke havde underrettet om sted og tidspunkt for skønsforretningen, og da skønsmanden havde foretaget vurderinger ud over skønstemaet baseret på oplysninger, der var tilvejebragt, mens alene personer med tilknytning til T var til stede. Der skulle derfor udmeldes en ny skønsmand, og skønserklæringen skulle udgå af sagen. Højesteret udtalte, at skønsmandens mail af 4. december 2019 ikke kunne betragtes som en underretning om tid og sted for skønsforretningen allerede af den grund, at skønsmanden den 28. november 2019 havde gennemført skønsforretningen. Højesteret stadfæstede på den baggrund og i øvrigt af de af landsretten anførte grunde landsrettens kendelse
Se også U.2013.2246Ø hvor der var landsretten fandt det bedst stemmende med RPL § 203 stk. 2 og 3, at det er skønsmanden der beslutter hvor skønsforretningens mest hensigtsmæssigt kan gennemføres. Landsretten ophævede derfor byrettens kendelse om, at sagens genstand skulle genopstilles på samme sted som den var opstillet ved købet.
I SKM2015.421.BR drejede sagen sig om at SKAT havde forhøjet en skatteyder med værdien af en livslang beboelsesret til en ejendom.
Rekvirenten var ikke enig i SKATs værdiansættelse af beboelsesretten, og begærede syn og skøn med henblik på, at få fastslået værdien.
Rekvirenten var ikke længere ejer af ejendommen, og den nuværende ejer nægtede, at give adgang til en besigtigelse af ejendommen. Der blev af den nuværende ejer gjort gældende, at boligen efter Grundlovens § 72 var ukrænkelig, at betingelserne i RPL §§ 299, 300 og 301 ikke var opfyldt, samt at ejendommen som følge af renovering afgørende havde ændret karakter.
Retten pålagde den nuværende ejer, at give adgang til ejendommen, jf. RPL § 301, stk. 2, jf. § 299 stk. 1. jf. § 300 stk. 2, under henvisning til, at det for den bagvedliggende skattesag var af afgørende betydning, at der kunne foretages en såvel ind- som udvendig besigtigelse af ejendommen, og at den gennemførte renovering ikke ændrede herpå.
Under skønsforretningen deltager foruden skønsmanden sædvanligvis også klageren, klagerens repræsentant i syns- og skønsagen samt en repræsentant fra Skattestyrelsen. Også andre kan deltage i skønsforretningen fx klagerens revisor, tekniske/faglige rådgivere og ansatte.
Under skønsforretningen sker den fysiske besigtigelse, og det bliver her sikret, at skønsmanden har forstået skønstemaets spørgsmål. Hvis der er spørgsmål, der enten ikke kan forstås eller ikke med den formulerede udgave kan besvares, forsøger rekvirenten og rekvisitus/skønsindstævnte normalt under selve skønsforretningen at skabe en afklaring. Lykkedes det ikke, sker afklaring efterfølgende.
Hvis skønsmanden ønsker flere oplysninger, skal der mellem parterne være enighed om, at skønsmanden kan få oplysningerne. Hvis det er meget klart, at skønsmanden umiddelbart kan få oplysningerne, vil disse ofte blive givet under skønsforretningen. Hvis ikke bliver det mellem parterne aftalt, hvorledes parterne skal fremskaffe de yderligere oplysninger, som skønsmanden måtte have brug for.
Deltager fx klagernes revisor, tekniske/faglige rådgivere og ansatte under skønsforretningen kan disse bidrage med konkrete faktiske oplysninger, som parterne er enige om er relevante at give til skønsmanden.
Der kan ikke ske førelse af sagkyndige vidner under syns- og skønssager.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| UfR2021.4536H | Med henblik på at godtgøre et tab som følge af en transportskade på et parti vin begærede selskabet T syn og skøn. Den 4. december 2019 oplyste skønsmanden sagens parter, at han ville smage vinen samme aften. Ifølge skønsrapporten blev skønsforretningen i form af en besigtigelse af vinen afholdt hos T den 28. november 2019. Modparten, selskabet B fremsatte indsigelse imod skønsforretningen, bl.a. fordi selskabet ikke var indkaldt til skønsforretningen. Landsretten fandt, at der var grundlag for at rejse tvivl om skønsmandens fuldstændige upartiskhed, da skønsmanden ikke havde underrettet om sted og tidspunkt for skønsforretningen, og da skønsmanden havde foretaget vurderinger ud over skønstemaet baseret på oplysninger, der var tilvejebragt, mens alene personer med tilknytning til T var til stede. Der skulle derfor udmeldes en ny skønsmand, og skønserklæringen skulle udgå af sagen. Højesteret udtalte, at skønsmandens mail af 4. december 2019 ikke kunne betragtes som en underretning om tid og sted for skønsforretningen allerede af den grund, at skønsmanden den 28. november 2019 havde gennemført skønsforretningen. Højesteret stadfæstede på den baggrund og i øvrigt af de af landsretten anførte grunde landsrettens kendelse. Alle parter skal underrettes om skønsforretningen. | I sagen havde den manglende underretning den yderligere konsekvens, at den udarbejdede skønserklæring skulle udgå af sagen, og at der skulle udmeldes en ny skønsmand. |
| Landsretsdomme | ||
| UfR2013.2246Ø | I en sag om mangler ved en printer traf byret bestemmelse om, at skønsforretningen skulle foregå på det sted hvor den var opstillet efter købet og hvor printeren derfor skulle genopstilles. Landsretten fandt det bedste stemmende med ordlyden af RPL ! 203, stk. 2 og 3, sammenholdt med syns- og skønsmændene almindeliges vurdering, hvor skønsforretningen mest hensigtsmæssigt kan gennemføres med henblik på besvarelse af de af parterne stillede spørgsmål. Da syns- og skønsmanden endnu ikke var udmeldt, ophævede landsretten byrettens afgørelse. Syns- og skønsmanden besluttet hvor skønsforretningen mest hensigtsmæssigt skal afholdes. | |
| Byretsdomme | ||
| SKM2015.421.BR | Sagen drejer sig om at SKAT havde forhøjet en skatteyder med værdien af en livslang beboelsesret til en ejendom. Rekvirenten var ikke enig i SKATs værdiansættelse af beboelsesretten, og begærede syn og skøn med henblik på, at få fastslået værdien. Rekvirenten var ikke længere ejer af ejendommen, og den nuværende ejer nægtede, at give adgang til en besigtigelse af ejendommen. Der blev af den nuværende ejer gjort gældende, at boligen efter Grundlovens § 72 var ukrænkelig, at betingelserne i retsplejelovens §§ 299, 300 og 301 ikke var opfyldt, samt at ejendommen som følge af renovering afgørende havde ændret karakter. Retten pålagde den nuværende ejer, at give adgang til ejendommen, jf. RPL § 301, stk. 2, jf. § 299 stk. 1, jf. § 300 stk. 2, under henvisning til, at det for den bagvedliggende skattesag var af afgørende betydning, at der kunne foretages en såvel ind- som udvendig besigtigelse af ejendommen, og at den gennemførte renovering ikke ændrede herpå. Retten pålagde nuværende ejer af en ejendom, at der skulle gives adgang til ejendommen i forbindelse med en besigtigelse. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed