E.A.2 Chokolade, fedt og is

E.A.2.1 Fedt [Bemærk at reglerne først træder i kraft 1. oktober 2011]

Indhold

Dette afsnit handler om afgift af mættet fedt i visse fødevarer.

Afsnittet indeholder:

• Regel og lovgrundlag (E.A.2.1.1)
• Definition (E.A.2.1.2)
• Fødevarer omfattet af reglerne (E.A.2.1.3)
• Virksomheder omfattet af reglerne (E.A.2.1.4)
• Afgiftens størrelse og beregning (E.A.2.1.5)
• Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse (E.A.2.1.6)
• Opgørelse og afregning (E.A.2.1.7)
• Regnskab og kontrol (E.A.2.1.8).

E.A.2.1.1 Regel og lovgrundlag

Indhold

Dette afsnit indeholder en kort introduktion til reglerne om afgift af mættet fedt i visse fødevarer.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Lovgrundlag
• Baggrund.

Regel

Der er afgift på mættet fedt i visse fødevarer efter fedtafgiftslovens (FAL) § 1, når disse:

• Fremstilles her i landet
• Importeres eller indføres her til landet
• Sælges ved fjernsalg her til landet.

Se FAL § 3.

Der er også afgift (dækningsafgift) på fødevarer efter FAL § 8, når der er medgået afgiftspligtige bestanddele til fremstillingen, når disse:

• Importeres eller indføres her til landet
• Sælges ved fjernsalg her til landet.

Se FAL § 9.

Med begrebet mættet fedt menes indholdet af mættede fedtsyrer i fødevaren.

Lovgrundlag

Afgift af mættet fedt i visse fødevarer fremgår af lov nr. 247 af 30. marts 2011 også kaldet fedtafgiftsloven (FAL).

Loven træder i kraft den 1. oktober 2011.

Under redaktionen af dette afsnit pågår et arbejde med udstedelse af en bekendtgørelse om fedtafgift. Denne vil blive indarbejdet i en senere opdatering.

Se også

Se også afsnit E.A.1 Generelt om punktafgifter Generelt om punktafgifter.

Baggrund

Regeringen nedsatte i 2008 en Forebyggelseskommission, som i april 2009 kom med en række anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. En af disse anbefalinger var at indføre en ny afgift på mættet fedt i visse fødevarer.

Formålet med loven er at tilskynde til bedre kostvaner og dermed styrke befolkningens sundhed. Loven bidrager samtidig til finansiering af lavere skat på arbejdsindkomst. Se information om de politiske aftaler om Forårspakke 2.0. (fra 2009) Forårspakke 2.0 og Serviceeftersynet af Forårspakken (fra 2010) Serviceeftersyn af Forårspakke 2.0. på SKATs hjemmeside.

E.A.2.1.2 Definition

Indhold

Dette afsnit indeholder en definition af, hvad der forstås ved fødevarer i relation til afgiften.

Definition: Fødevarer

Afgiften omfatter kun fødevarer, hvilket vil sige fødevarer, der er egnet til menneskeføde. Med andre ord er fødevarer anvendt til andre formål ikke afgiftspligtige. Det kan fx være formål som:

• Dyrefoder
• Drivmiddel
• Kosmetik.

Tilsætningsstoffer

Tilsætningsstoffer er ikke omfattet af afgiften.

Et tilsætningsstof anvendes ikke som en selvstændig fødevare og er i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer defineret som:

»ethvert stof, der normalt ikke indtages som en fødevare i sig selv og normalt ikke anvendes som en karakteristisk ingrediens i fødevarer, hvad enten det har næringsværdi eller ej, og som, hvis det bevidst tilsættes fødevarer med et teknologisk formål i forbindelse med fremstillingen, forarbejdningen, tilberedningen, behandlingen, emballeringen, transporten eller opbevaringen, resulterer i, eller med rimelighed forventes at resultere i, at det eller dets biprodukter direkte eller indirekte bliver en bestanddel af de pågældende fødevarer.«

Se Fødevarestyrelsens bekendtgørelse og vejledning om "Tilsætningsstoffer", som findes på www.fvst.dk. Tilsætningsstoffer bruges i fødevarer for at opnå en bestemt virkning som:

• Farvning
• Konservering
• Konsistensmiddel
• Fortykningsmiddel
• Skumdæmpningsmiddel
• Overfladebehandlingsmiddel mv.

Andre varer

Fødevarer der anvendes i kosttilskud, vitaminpiller, medicin og lignende regnes heller ikke for at udgøre fødevarer, som er omfattet af fedtafgiftsloven.

Afgiftspligtige fødevarer fx madolie, der er anvendt som proceshjælpemiddel til smøring af en klinge, som skærer brød i skiver, er ikke afgiftspligtige.

Bemærk

Fødevarer, der har været anvendt til fremstilling af en anden fødevare og efterfølgende anvendes til et andet formål end fremstilling af fødevarer, er omfattet af afgiften. Det skyldes, at fødevaren har været anvendt til sit primære formål (fremstilling af en fødevare) og den sekundære anvendelse er derfor uden betydning for afgiften.

Eksempel

En virksomhed anvender olie til friturestegning. Efterfølgende opsamler og sælger virksomheden olien til en anden virksomhed, der fremstiller dyrefoder. Der er afgift på olien til friturestegningen, og der er ikke mulighed for afgiftsgodtgørelse ved den efterfølgende anvendelse.

E.A.2.1.3 Fødevarer omfattet af reglerne

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke fødevarer, der er omfattet af afgiften. Det er vigtigt at være opmærksom på, at afgiften er opdelt i to dele, som er fedtafgiftspligtige fødevarer og dækningsafgiftspligtige fødevarer.

Afsnittet indeholder:

• Fedtafgiftspligtige fødevarer (råvarer nævnt i FAL § 1)
• Dækningsafgiftspligtige fødevarer (sammensatte fødevarer nævnt i FAL § 8).

Fedtafgiftspligtige fødevarer (råvarer nævnt i FAL § 1)

De fedtafgiftspligtige fødevarer er defineret i FAL § 1 og i bilag 1 til fedtafgiftsloven.

De fedtafgiftspligtige fødevarer defineres ved hjælp af positionerne i EUs kombinerede nomenklatur undtagen nr. 1 og 7.

Følgende fødevarer er omfattet af fedtafgiften, hvis de har et indhold af mættet fedt på over 2,3 vægtpct.:

• Kød (se fedtafgiftslovens bilag 1)
• Mejeriprodukter under positionerne 0401-0406
• Animalsk fedt under positionerne 1501-1504 og 1516, der er udsmeltet eller på anden måde ekstraheret
• Spiseolier og fedtstoffer under positionerne 1507-1516
• Margarine og andre fødevarer under position 1517
• Smørbare blandingsprodukter under position 2106
• Andre fødevarer, der efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse samt den måde, hvorpå de markedsføres, kan betragtes som erstatningsvarer for eller efterligninger af de varer, som er nævnt i nr. 1-6.

Disse fødevarer kan også benævnes råvarer.

Bagatelgrænsen på 2,3 vægtpct. er generel og gælder derfor alle råvarerne.

Særligt om nr. 1 Kød

Kød er defineret i bilag 1 til fedtafgiftsloven. Med kød menes derfor kød fra de dyr, som er nævnt i bilag 1.

Kød er det rå kød, som opstår, når et slagteri slagter og parterer et helt dyr, uanset om slagteriet udskærer dyret i to halvdele eller flere dele. Med andre ord er det kun slagterier, der kan være fremstillere af kød. Kød omfatter alle dele af dyret dvs. også organer som hjerte, lever, tarme samt blod, knogler og sener mv.

Eksempel

En virksomhed, som indkøber fx et halvt dyr med henblik på selv at udskære det, regnes ikke for at fremstille kød.

Sker der forarbejdning af kødet som kogning, saltning, stegning, marinering, krydring mv. er det ikke længere råt kød, men en forarbejdet fødevare.

Bilaget indeholder følgende kødtyper:

• Kvæg
• Svin
• Får og geder
• Heste, muldyr og æsler
• Kyllinger, høns og vildfugle m.fl.
• Ænder og gæs
• Kalkuner
• Kaniner og harer
• Andet vildt (dyr)
• Andet kød.

Sidstnævnte kategori er en opsamlingsbestemmelse for alt andet kød, som ikke er omfattet af de øvrige kategorier. Det kan fx være kængurukød, slangekød, frølår mv.

Særligt om nr. 7 Opsamlingsbestemmelsen

Opsamlingsbestemmelsen omfatter fødevarer, som har et indhold af mættet fedt på mere end 2,3 pct., og som kan erstatte de nævnte råvarer i nr. 1 - 6.

En lignende bestemmelse findes i chokoladeafgiftsloven og skal sikre, at sammenlignelige varer, som kan substituere afgiftsbelagte råvarer, også er omfattet af afgiften, så sammenlignelige råvarer behandles ens.

Eksempel: Revet ost og pizzatopping

"Pizzatopping" er ikke omfattet af den kombinerede nomenklaturs position som et mejeriprodukt, men dens beskaffenhed, anvendelse og markedsføring svarer til revet ost, som er omfattet af afgiftspligten. Pizzatopping vil derfor være afgiftspligtigt. Se nr. 7.

Eksempel: Madlavningsfløde og cremefine

"Cremefine" er ikke omfattet af den kombinerede nomenklaturs position som et mejeriprodukt, men dens beskaffenhed, anvendelse og markedsføring svarer til madlavningsfløde, som er omfattet af afgiftspligten. Cremefine vil derfor være afgiftspligtigt. Se nr. 7.

Eksempel: Mælkeprodukter og lignende

Fødevarer bestående af soja, ris og havre som ikke er omfattet af den kombinerede nomenklaturs position som mejeriprodukter, men som efter deres beskaffenhed, anvendelse og markedsføring svarer til mælke- eller yoghurtprodukter, vil være afgiftspligtigt, hvis de har et indhold af mættet fedt på mere end 2,3 pct.

Dækningsafgiftspligtige fødevarer (sammensatte fødevarer nævnt i FAL § 8)

Dækningsafgiften lægges på fødevarer, der er fremstillet i udlandet, og er en afgift på forarbejdede fødevarer. Disse fødevarer kan også benævnes sammensatte fødevarer, fordi de er sammensat af flere fødevarer/råvarer.

Fødevarer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige, fordi de ikke udgør en af de nævnte råvarer i FAL § 1, kan derfor være dækningsafgiftspligtige. Sådanne fødevarer er nemlig dækningsafgiftspligtige, hvis der er medgået afgiftspligtige råvarer efter FAL § 1, til fremstilling af den pågældende fødevare. Se FAL § 8.

Med "medgået" menes også det spild, der eventuelt måtte være ved fremstillingen. Dette gælder, uanset om spildet er et

• produktionsspild (fordi det fx hældes i kloakken) eller et
• processpild (fordi det fx svinder under processen).

Eksempel

En virksomhed importerer lasagne. Ved fremstillingen af lasagnen i udlandet er der anvendt kød, ost, fedtstof og grøntsager. Da kødet, osten og fedtstoffet er afgiftspligtige råvarer efter FAL § 1, skal der betales dækningsafgift af det mættede fedt, der stammer fra kødet, osten og fedtstoffet. Den mængde, som der skal betales afgift af, er den mængde af råvaren, som er medgået til fremstillingen. Fx skal der betales afgift af den mængde råt kød, der er medgået til fremstillingen og ikke den mængde kød, som ender med at være i lasagnen efter fremstillingen.

Bemærk

Import af råvarer efter FAL § 1 er omfattet af fedtafgiften og ikke af dækningsafgiften.

Der findes ingen bagatelgrænse for sammensatte fødevarer, fordi bagatelgrænsen for råvarerne slår indirekte igennem, når råvarerne anvendes i fremstillingen af en sammensat fødevare.

Eksempel: En importeret salatdressing, som er dækningsafgiftspligtig

En importeret salatdressing, som er fremstillet bl.a. af rapsolie. Dressingen har et indhold af mættet fedt på 1,5 pct. og er dækningsafgiftspligtig, fordi der er medgået rapsolie til fremstillingen. Rapsolien er nemlig en afgiftspligtig råvare, fordi den indeholder mere end 2,3 pct. mættet fedt.

Eksempel: En importeret fiskegratin, som ikke er dækningsafgiftspligtig

En importeret fiskegratin, som er fremstillet af fisk, grøntsager, æg og mælk. Gratinen har et indhold af mættet fedt på 3 pct., men er ikke dækningsafgiftspligtigt, selvom den indeholder et afgiftspligtigt mejeriprodukt. Mejeriproduktet (mælken) er nemlig ikke en afgiftspligtig råvare, fordi den indeholder mindre end 2,3 pct. mættet fedt.

Eksempel: Importeret chips

En virksomhed importerer chips, som er kogt i afgiftspligtig olie. Importøren skal betale afgift af den mængde olie, som er medgået til fremstillingen af chipsene. Dvs. den mængde olie som chipsene er kogt i og ikke den mængde olie, som er i chipsene efter tilberedningen.

E.A.2.1.4 Virksomheder omfattet af reglerne

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår virksomheder har pligt til at blive registreret for fedtafgiften, og hvilke muligheder, der er for frivillig registrering.

Afsnittet indeholder:

• Registreringsgrænse
• Oplagshavere
• Varemodtagere
• Mellemhandlere
• Fjernsalg
• Grossister
• Eksportører og non-food producenter
• Privatpersoner
• Anmeldelse til registrering.

Se også

Se også afsnit E.A.1.4. om afgiftspligtige virksomheder og personer (registrering).

Bemærk

Registreringspligtige virksomheder skal enten registreres som oplagshavere, varemodtagere eller for deres fjernsalg. Mellemhandlerregistreringen, grossistregistreringen og eksport/non-food registreringen er frivillige registreringer.

I FAL § 26 findes overgangsregler i forbindelse med lovens ikrafttrædelse. Heraf fremgår, at registreringspligtige virksomheder skal anmelde sig til registrering senest den 1. oktober 2011.

Registreringsgrænse

Virksomheder, der har en årlig omsætning af afgiftspligtige eller dækningsafgiftspligtige fødevarer eksklusiv afgift på 50.000 kr. eller derunder, skal ikke registreres eller betale afgift. Overstiger virksomhedens omsætning af afgiftspligtige eller dækningsafgiftspligtige fødevarer registreringsgrænsen, skal virksomheden registreres og betale afgift af omsætningen fra første krone.

Registreringsgrænsen har til formål at friholde meget små virksomheder fra afgiften. Det kan fx være små virksomheder, som driver

• gårdsalg af hjemmeproduceret gedeost
• landmænds slagtning af egne grise, høns mv. eller
• import af et meget lille nicheprodukt.

Se FAL § 4, stk. 6 og § 10, stk. 4.

Bemærk

Slagtermestre, som slagter dyr for landmænd, som selv ejer deres dyr, leverer en slagterydelse. Hvis landmanden sælger kødet, er det landmanden, som er registreringspligtig. Dette gælder dog kun, hvis landmandens salg overstiger registreringsgrænsen. Slagtermesteren skal derfor ikke medregne sådanne slagtninger i sin egen opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Oplagshavere

Virksomheder, der fremstiller råvarer som nævnt i FAL § 1, skal registreres som oplagshavere. Dvs. slagterier, mejerier, olieproducenter, margarineproducenter og andre, der fremstiller afgiftspligtige råvarer, skal registreres som oplagshavere.

Virksomheder, som køber afgiftspligtige råvarer af råvareproducenter, fordi de skal anvende dem i egen fødevarefremstilling, indkøber derfor som udgangspunkt råvarerne med afgift.

Se FAL § 3, stk. 1, nr. 1 og § 4, stk. 1.

Eksempel

En bager indkøber fedtstof til sin fremstilling af brød og kager. Når bageren køber fedtstoffet, vil prisen indeholde fedtafgift, fordi producenten af fedtstoffet skal lægge afgift på fedtstoffet, når fedtstoffet forlader fedtstofproducenten.

En oplagshaver betaler derfor afgift, når råvaren udleveres fra virksomheden til en:

• Virksomhed, som ikke er registreret som oplagshaver (herunder grossistregistrerede og eksport/non food registrerede)
• Registreret varemodtager
• Ikke erhvervsdrivende.

En oplagshaver betaler også afgift, når råvaren anvendes til eget forbrug (herunder fremstilling af sammensatte fødevarer, hvori indgår afgiftspligtige råvarer).

Se FAL § 7, stk. 1 og 5.

Eksempel: Slagteri med egen detailbutik

Et slagteri, der har egen detailbutik, leverer kød til detailbutikken med henblik på salg til forbrugere. Afgiften skal betales, når kødet leveres til detailbutikken.

Eksempel: Virksomhed der sælger kød til medarbejdere

En virksomhed, der sælger kød til medarbejdere ansat på slagteriet, skal betale afgift, når den sælger kødet.

Eksempel: Virksomhed som anvender egne råvarer

En virksomhed, som anvender egne råvarer til fremstilling af en sammensat fødevare, skal betale afgift, når den udtager råvaren til fremstilling af den sammensatte fødevare.

Varemodtagere

Virksomheder, der importerer eller indfører afgiftspligtige råvarer som nævnt i FAL § 1, skal registreres som varemodtagere. Dvs. detailbutikker, producenter af sammensatte fødevarer m.fl. skal registreres som varemodtagere, hvis de importerer eller indfører afgiftspligtige råvarer.

Virksomheder, der importerer eller indfører dækningsafgiftspligtige sammensatte fødevarer, skal også registreres som varemodtagere for dækningsafgift.

En varemodtager kan modtage afgiftspligtige råvarer eller dækningsafgiftspligtige sammensatte fødevarer og betale afgiften den 15. måneden efter modtagelsen.

Se FAL § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, § 4, stk. 3 samt § 9, stk. 1, nr. 1 og 2 og § 10, stk. 1.

Mellemhandlere

Virksomheder, som driver mellemhandel, hvilket vil sige udelukkende sælger afgiftspligtige råvarer videre til andre virksomheder registrerede som oplagshavere, kan registreres som oplagshavere. Registreringen er derfor frivillig.

Registreringen som mellemhandler gælder kun for mellemhandel med afgiftspligtige råvarer.

Se FAL § 4, stk. 3.

Fjernsalg

Udenlandske virksomheder, der foretager fjernsalg til forbrugere her i landet af afgiftspligtige eller dækningsafgiftspligtige fødevarer, skal også registreres. De skal dog kun registreres, hvis deres fjernsalg overstiger 280.000 kr. Se ML § 48, stk. 3 og § 47, stk. 2. Det betyder, at hvis virksomheden skal registreres efter momsloven, så skal den også registreres efter fedtafgiftsloven.

Hvis en udenlandsk virksomheds fjernsalg er under 280.000 kr., skal afgiften betales af den, der modtager fødevaren.

Se FAL § 3, stk. 1, nr. 4 og § 4, stk. 4 samt § 9, stk. 1, nr. 3 og § 10, stk. 3.

Grossister

Virksomheder, som anvender afgiftspligtige råvarer eller dækningsafgiftspligtige sammensatte fødevarer i sin fremstilling af en anden sammensat fødevare og udelukkende sælger sine fødevarer engros, kan registreres som grossist. Registreringen er frivillig.

En grossistregistrering kan sidestilles med en oplagshaverregistrering, fordi virksomheden kan indkøbe afgiftspligtige råvarer eller dækningsafgiftspligtige sammensatte fødevarer fx halvfabrikata uden afgift. Virksomheden afregner dermed først afgiften, når fødevaren forlader virksomheden.

Registreringen som grossist adskiller sig dog fra en normal oplagshaverregistrering, fordi virksomheden også skal afregne afgift af det spild, som fremkommer ved fremstillingen af virksomhedens fødevarer. Baggrunden for dette er, at virksomheder, som ikke kan registreres som grossister, fordi de sælger direkte til forbrugere, har betalt afgift af hele deres indkøb, og har dermed ikke fradrag for spild. Da de to fødevareproducenter skal stilles lige, har en grossist ikke fradrag for sit spild efter FAL § 7, stk. 2 og § 13, stk. 2.

Se FAL § 4, stk. 2 og § 10, stk. 2.

Eksempel

En producent af småkager anvender fedtstof til sin fremstilling af kager. Virksomheden har ikke pligt til at lade sig registrere og skal som udgangspunkt købe sit fedtstof med afgift. Virksomheden kan dog vælge at lade sig frivilligt registrere som grossist, fordi den udelukkende sælger sine småkager engros. Vælger virksomheden at blive registreret som grossist, kan den købe fedtstoffet uden afgift, og skal i stedet afregne afgift af hele sit indkøb, når småkagerne forlader virksomheden.

Eksportører og non-food producenter

Virksomheder, som anvender afgiftspligtige råvarer eller dækningsafgiftspligtige sammensatte fødevarer i fremstillingen af en sammensat fødevare, som skal eksporteres, kan registreres for sin eksport. Registreringen er frivillig.

Virksomheder, som anvender afgiftspligtige råvarer eller dækningsafgiftspligtige sammensatte fødevarer til fremstilling af non-food produkter fx dyrefoder, kan også registreres for sin non-foodproduktion. Registreringen er frivillig.

En eksport/non-food registrering kan sidestilles med en oplagshaver.

Registreringen angår dog kun den del af produktionen, der går til eksport/non-food produktion. For denne del af produktionen kan virksomheden indkøbe afgiftspligtige råvarer eller dækningsafgiftspligtige sammensatte fødevarer uden afgift og afregner derfor ingen afgift af sin eksport/non-food produktion, heller ikke af sit spild.

Fremstiller virksomheden også fødevarer til hjemmemarkedet, skal den betale afgift af sit indkøb, når den køber råvarer eller sammensatte fødevarer, og kan ikke udskyde afgiftsbetalingen for denne del til fødevaren forlader virksomheden.

Andelen af eksport/non-food produktion, som virksomheden kan registreres for, fastsættes på baggrund af virksomhedens fremstilling til eksport eller af non-food det foregående år. Når året er omme foretages en regulering i forhold til den faktiske andel af eksport/non-food produktion.

Se FAL § 4, stk. 2 og § 10, stk. 2.

Virksomheder, hvor andelen af eksport/non-food produktion ikke kan fastsættes på baggrund af det foregående års eksport eller non-food produktion, kan søge om godtgørelse af afgiften på normal vis. Det vil fx være:

• Nystartede virksomheder
• Virksomheder som starter produktion med henblik på eksport eller af non-food varer og
• Virksomheder, som ikke ønsker en frivillig registrering,

Se FAL § 17.

Eksempel

En virksomhed sælger 60 pct. af sin produktion til udlandet og 40 pct. herhjemme. Hvis virksomheden ikke er frivilligt registreret, vil den indkøbe afgiftspligtige råvarer eller dækningsafgiftspligtige sammensatte fødevarer med afgift, og efterfølgende anmode om godtgørelse af den betalte afgift hvad angår produktionen af 60 pct. af dens fødevarefremstilling.

Er virksomheden derimod frivilligt registreret for sin eksport, kan den indkøbe 60 pct. af råvarerne eller de sammensatte fødevarer uden afgift. De resterende 40 pct. skal virksomheden betale afgift af.

Privatpersoner

Ikke erhvervsdrivende personer, der modtager eller indfører afgiftspligtige fødevarer, skal betale afgift efter de almindelige regler i opkrævningsloven og toldloven afhængig af, om fødevarerne modtages fra:

• Et andet EU-land
• Fra et land uden for EU eller
• Fra områder udenfor EUs afgiftsområde.

Privatpersoner, der selv medbringer afgiftspligtige fødevarer til eget forbrug fra et andet EU-land, skal ikke betale afgift. Indfører privatpersonen selv afgiftspligtige varer fra et land uden for EU eller fra områder udenfor EUs afgiftsområde, skal personen betale afgift i henhold til de almindelige regler i toldloven om rejsegods.

Se FAL § 3, stk. 2 og § 9, stk. 2.

Se også

Se også afsnit E.A.1.4.3 Afgift af varer, der modtages fra udlandet af privatpersoner.

Bemærk

Der findes regler i fødevarelovgivningen om import af fødevarer. Se Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Anmeldelse til registrering

Virksomheder skal anmelde sig til registrering inden den afgiftspligtige virksomhed påbegyndes. For udenlandske virksomheder med fjernsalg skal registrering dog ske inden transport af fødevaren fra udlandet påbegyndes.

Da der er tale om en ny afgift, der først træder i kraft den 1. oktober 2011, skal registreringspligtige virksomheder anmelde sig til registrering senest den 1. oktober 2011. Se FAL § 26 for ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

Virksomheder med flere aktiviteter skal som udgangspunkt kun have en registrering for fedtafgift, men hvis virksomheden også importerer sammensatte fødevarer, som er produceret i udlandet, skal den også registreres for dækningsafgift.

Virksomheder skal bruge blanket 29.068, som kan findes på www.virk.dk.

Bemærk

Der findes regler i fødevarelovgivningen om registrering. Se Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Eksempel: Mejeri kun registreret som oplagshaver

Et mejeri producerer afgiftspligtige mejeriprodukter og har derfor pligt til at blive registreret som oplagshaver. Mejeriet importerer samtidig andre mejeriprodukter fra udlandet, og er derfor samtidig varemodtager. Virksomheden skal dog kun have en registrering og skal derfor ikke også registreres som varemodtager af råvarer.

Eksempel: Virksomhed kun registreret som varemodtager

En virksomhed importerer afgiftspligtige råvarer og har derfor pligt til at blive registreret som varemodtager. Virksomheden opfylder betingelserne for at blive grossistregistreret og vælger frivilligt at blive registreret som grossist. Registreringen svarer til en oplagshaverregistrering, og virksomheden skal derfor ikke også være registreret som varemodtager af råvarer.

Eksempel: Virksomhed som skal have to registreringer

En virksomhed importerer både afgiftspligtige råvarer og dækningsafgiftspligtige sammensatte fødevarer og har derfor pligt til at blive registreret som varemodtager både for fedtafgift og dækningsafgift. Virksomheden får derfor to registreringer.

Eksempel: Virksomhed som skal have to registreringer

En virksomhed, som anvender afgiftspligtige råvarer købt her i landet i sin fremstilling af fødevarer, og som er frivilligt registreret som grossist, skal også være registreret som varemodtager af dækningsafgiftspligtige fødevarer, hvis virksomheden importerer dækningsafgiftspligtige fødevarer, som ikke omfattes af grossistregistreringen, fx fordi de ikke anvendes i fremstillingen. Virksomheden får derfor to registreringer.

E.A.2.1.5 Afgiftens størrelse og beregning

Indhold

Dette afsnit angiver afgiftssatsen og beskriver hvordan, afgiften skal beregnes.

Afsnittet indeholder:

• Afgiftssatser
• Generelt om fastlæggelse af afgiftsgrundlaget
• Afgiftsgrundlag for råvarer
• Afgiftsgrundlag for sammensatte fødevarer.

Afgiftssatser

Afgiften udgør 16 kr. pr. kg mættet fedt i de afgiftspligtige råvarer, og dermed også 16 kr. pr. kg mættet fedt i de afgiftspligtige bestanddele, der er medgået til fremstilling af sammensatte fødevarer.

Se FAL § 2 og § 8, stk. 2.

Eksempel

Piskefløde indeholder 24,8 gram mættet fedt pr. 100 g. En kvart liter piskefløde vil derfor blive pålagt 1 kr. i afgift.

Generelt om fastlæggelse af afgiftsgrundlaget

For visse fødevarer kan indholdet af mættet fedt variere. Fx afhænger en solsikkeolies indhold af mættet fedt af, om solsikkerne er dyrket i Spanien eller Tyskland, og ostens indhold af mættet fedt afhænger af årstiden, fordi mælkens fedtindhold svinger.

Fødevarelovgivningen tillader et vist udsving i næringsdeklarationerne. Sådanne udsving medfører ikke, at den afgiftspligtige hele tiden skal lave nye analyser eller fremskaffe nye fabrikanterklæringer og regulere sit afgiftsgrundlag konstant. Den afgiftspligtige skal selvfølgelig kunne dokumentere indholdet af mættet fedt, men det er tilstrækkeligt at kunne dokumentere et retvisende gennemsnitligt indhold af mættet fedt for den pågældende fødevare.

Det samme gælder en importør af sammensatte fødevarer fx poser med blandede chokolader, karameller mv., hvor chokoladen indeholder mættet fedt, fordi der er tilsat fedtstof til chokoladen, og karamellerne er lavet af smør. Indholdet i sådanne poser kan variere, og også her vil det være tilstrækkeligt, at importøren kan dokumentere et retvisende gennemsnitligt indhold af mættet fedt i poserne.

Afgiftsgrundlag for råvarer

Afgiftspligtige skal kunne dokumentere vægten af mættet fedt i fødevaren, uanset om der er tale om en råvare efter FAL § 1 eller en sammensat fødevare efter FAL § 8.

Råvarer undtagen kød

For andre afgiftspligtige råvarer end kød kan den afgiftspligtige benytte flere metoder til at fastlægge afgiftsgrundlaget, se FAL § 6, stk. 4 og 5:

• Næringsdeklarationen
• Offentligt tilgængelige fødevareoplysninger
• Teknisk analyse.

For det første kan den afgiftspligtige vælge at lægge næringsdeklarationen til grund, hvis fødevaren er mærket med en sådan. Mærkning med en næringsdeklaration er for nuværende frivillig. Flere og flere fødevarer mærkes dog frivilligt med en næringsdeklaration på grund af samfundets fokus på vores fødevarer.

For det andet kan den afgiftspligtige også fastlægge indholdet af mættet fedt på baggrund af offentligt tilgængelige fødevareoplysninger, som fastsætter gennemsnitlige standarder for en række varer fx spiseolier, smør, margarine, fløde mv. Med offentligt tilgængelige fødevareoplysninger menes de standarder, der findes i fødevaredatabasen www.foodcomp.dk.

For det tredje kan den afgiftspligtige også vælge at fastsætte afgiftsgrundlaget på baggrund af en teknisk analyse af fødevaren.

Kan afgiftsgrundlaget ikke fastsættes på baggrund af en af de ovennævnte metoder, betales der afgift efter tilbagefaldsreglerne.

Tilbagefaldsreglerne er:

• Afgift af fødevarens samlede fedtindhold
• Afgift af varens nettovægt, hvis det samlede fedtindhold ikke oplyses.

Endelig kan SKAT fastsætte afgiftsgrundlaget skønsmæssigt, hvis SKAT skønner, at tilbagefaldsreglerne ikke giver den korrekte afgiftsbetaling.

Særligt om afgiftsgrundlaget for kød

For at fastlægge afgiftsgrundlaget for kød skal den afgiftspligtige som udgangspunkt benytte standardsatserne for mættet fedt i de forskellige kødtyper, som er fastsat i bilag 1 til fedtafgiftsloven. Se FAL § 6, stk. 3.

Det betyder, at standardsatsen anvendes på alle dele og udskæringer af dyret, uanset om der er tale om mørbrad, flæskesteg, hjerte mv.

Standardsatserne er:

For to af kødkategorierne (kalkuner samt kaniner og harer) er gennemsnitssatsen fastsat til 0, fordi alle udskæringer af disse dyr ligger under bagatelgrænsen på 2,3 pct. mættet fedt. Andet vildt er angivet med en gennemsnitssats på 1,6 pct., og dette skal der beregnes afgift af, selvom gennemsnittet ligger under 2,3 pct. Det skyldes, at satserne netop er udtryk for gennemsnit, og at nogle udskæringer ligger over, mens andre ligger under grænsen på 2,3 pct. mættet fedtindhold.

Opgørelse af afgiften på udskæringsniveau

Den afgiftspligtige kan dog vælge at opgøre afgiftsgrundlaget på udskæringsniveau, når der er tale om udskåret kød, som leveres færdigpakket til detailhandlen.

At kødet skal være færdigpakket til detailhandlen betyder, at kødet skal være beregnet på leverance til detailhandlen, og derfor ikke skal opskæres yderligere. Det vil dog være muligt for et slagteri at opgøre afgiften på udskæringsniveau, selvom de sender færdigudskåret kød til en emballeringsvirksomhed, som pakker kødet og efterfølgende sender det til detailhandlen.

Hvis den afgiftspligtige vælger at opgøre afgiftsgrundlaget på udskæringsniveau, kan afgiftsgrundlaget fastlægges på to måder:

• Ved at anvende de offentligt tilgængelige fødevareoplysninger i fødevaredatabasen om råt og uforarbejdet kød
• Ved at foretage en konkret måling af fedtindholdet i udskæringen.

Leverer slagteriet ikke udskåret kød, men derimod halve, kvarte eller grovparterede dyr, skal den afgiftspligtige fratrække 27,5 pct. af afgiftsgrundlaget, hvad angår svinekød og 25 pct. af afgiftsgrundlaget for øvrige kødtyper. Kødet undergår derefter yderligere opskæring inden det sælges til forbrugerne fra den lokale slagtermester, supermarkedet, forarbejdningsvirksomheder eller andet.

Med grovparterede dyr menes indtil en 5-punktsdeling. Udskæringer, der er mindre end 5-punktsdelinger, anses for at være udskåret kød, og for disse udskæringer må der ikke anvendes ovennævnte fradrag.

Vælger slagteriet at beregne afgiften efter det konkrete indhold af mættet fedt, fordi det leverer udskåret kød til detailhandlen, skal virksomheden anvende denne metode på alt udskåret kød, der leveres til detailhandlen.

Metodevalget er bindende for minimum 1 år.

Bemærk

Tilbagefaldsreglerne, som gælder for de andre afgiftspligtige råvarer, gælder ikke for kød, da udgangspunktet for kød er anvendelse af gennemsnitssatserne, som er fastsat i bilag 1 til fedtafgiftsloven, og derfor kan afgiftsgrundlaget altid fastlægges ved hjælp af bilaget.

Afgiftsgrundlag for sammensatte fødevarer

Fastlæggelsen af afgiftsgrundlaget for dækningsafgiften er forskellig fra fastlæggelsen af afgiftsgrundlaget for råvarerne, som er nævnt i FAL § 1, da det ikke er muligt at anvende en eventuel frivillig næringsdeklaration på fødevaren, da den kun oplyser mængden af mættet fedt i fødevaren, og ikke mængden af mættet fedt, som er medgået til fremstillingen.

Derudover oplyser næringsdeklarationen indholdet af den samlede mængde mættet fedt i fødevaren, og det mættede fedt kan stamme fra andre fødevarer såsom korn, som ikke er afgiftsbelagt.

Desuden kan den afgiftspligtige heller ikke foretage en konkret analyse af fødevaren, da den også kun vil vise indholdet af mættet fedt i fødevaren og ikke indholdet af mættet fedt i de afgiftspligtige fødevarer, der er medgået til fremstillingen.

Da der er tale om fødevarer, som ikke i sig selv er afgiftspligtige efter FAL § 1, men hvor fødevarerne er fremstillet af afgiftspligtige bestanddele, anvendes såkaldte fabrikanterklæringer. Se FAL § 12, stk. 2.

Fabrikanterklæringer udarbejdes af producenten af den sammensatte fødevare og anvendes til at fastlægge afgiftsgrundlaget, så importøren af den sammensatte fødevare kan angive og betale dækningsafgift.

Der er ingen formkrav til fabrikanterklæringerne.

En fabrikanterklæring kan indeholde oplysninger om mængden af mættet fedt i de afgiftspligtige råvarer, der er medgået til fremstillingen, men den kan også blot indeholde oplysninger om mængden af råvarer, så importøren kan udregne mængden af mættet fedt på baggrund af oplysningerne i fødevaredatabasen. Fabrikanten kan også ved udarbejdelsen af erklæringen selv anvende fødevareoplysningerne i fødevaredatabasen. Hvis skatteministeren vælger at udnytte sin bemyndigelse i FAL § 6, stk. 6, kan afgiftsgrundlaget også fastsættes ved hjælp af dette.

For kød opgøres afgiftsgrundlaget dog altid ved at anvende gennemsnitssatserne i fedtafgiftslovens bilag 1.

Fabrikanterklæringer ligner de oplysninger, som producenten i forvejen skal oplyse efter fødevarelovgivningen om ingredienserne i fødevaren. Efter fødevarelovgivningens krav til ingredienslisten skal de indgående mængder af de enkelte ingredienser angives i faldende mængde, så den ingrediens, som der er mest af i fødevaren angives først, og den som der er mindst af angives sidst.

Kan den afgiftspligtige ikke fremlægge en fabrikanterklæring, skal der betales afgift af fødevarens samlede fedtindhold af både mættet og umættet fedt. Kan den afgiftspligtige heller ikke oplyse dette, skal der betales afgift af fødevarens fulde nettovægt. Se FAL § 12, stk. 3.

Tilbagefaldsreglerne gælder for de fødevarer, som er omfattet af loven undtagen kød, da afgiftsgrundlaget for kød skal fastsættes ud fra gennemsnitssatserne i bilag 1.

Endelig kan SKAT fastsætte afgiftsgrundlaget skønsmæssigt, hvis SKAT skønner, at tilbagefaldsreglerne ikke giver den korrekte afgiftsbetaling.

E.A.2.1.6 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

Indhold

Afsnittet beskriver afgiftsfritagelser og mulighederne for at opnå afgiftsgodtgørelse.

Afsnittet indeholder:

• Afgiftsfritagelse
• Afgiftsgodtgørelse.

Afgiftsfritagelse

Fødevarer der leveres til diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner mv. og dertil knyttede personer er fritaget for afgift.

Der er også afgiftsfrihed for indførte fødevarer i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfrihed efter ML § 36, stk. 1, nr. 1 - 3.

Afgiftsgodtgørelse

En virksomhed kan søge godtgørelse af afgift på fødevarer, som er eksporteret eller anvendt til fremstilling af non-food på visse betingelser. Se FAL § 17, stk. 2 og 3.

For at virksomheden kan få godtgørelse, er det naturligvis en forudsætning, at virksomheden ikke er registreret for sin eksport/non-food produktion, da virksomheden i så fald har indkøbt fødevarerne uden afgift, og derfor ikke har betalt afgift, som den kan søge godtgjort.

For at opnå godtgørelse skal følgende betingelser være opfyldt:

• At virksomheden kan fremlægge den fornødne dokumentation for betalt afgift og for eksport og/eller non-food fremstilling
• At de afgiftspligtige fødevarer, der søges godtgørelse for, stammer fra en afgiftspligtig virksomhed
• At virksomheden er i besiddelse af en faktura for de afgiftspligtige råvarer og/eller de dækningsafgiftspligtige sammensatte fødevarer, som er medgået til fremstilling af fødevaren.

E.A.2.1.7 Opgørelse og afregning

Indhold

Dette afsnit indeholder regler for virksomhedernes opgørelse og afregning af fedtafgift.

Afsnittet indeholder:

• Afgiftsperioden
• Angivelsesfrist
• Oplagshaveres opgørelse af afgiften
• Varemodtageres opgørelse af afgiften
• Opgørelse af afgift ved fjernsalg
• Privatpersoners opgørelse af afgift
• Fradrag
• Afregning af afgift.

Afgiftsperioden

Afgiftsperioden for registrerede virksomheder er måneden, hvilket er i overensstemmelse med reglerne i opkrævningsloven. Se FAL § 14. Dette gælder, uanset om virksomhederne er registreret for fedtafgift eller dækningsafgift.

Angivelsesfrist

Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive og betale afgift. Se FAL § 14, stk. 2, og OPKL §§ 2 og 3. Dvs. at virksomhederne skal angive og betale afgift senest den 15. i den første måned efter udløbet af perioden.

Ved manglende angivelse eller regnskab finder opkrævningsloven også anvendelse. Se FAL § 14, stk. 3, jf. OPKL §§ 4 - 8.

Eksempel

Afgiftsperioden er marts måned. Angivelse og betaling skal ske senest den 15. april.

Oplagshaveres opgørelse af afgift

Virksomheder, der er registreret som

• oplagshavere
• mellemhandlere
• grossister
• eksportører/non-food producenter

skal som udgangspunkt angive og betale afgift af fødevarer, der er udleveret fra virksomheden i perioden. Se FAL § 7, stk. 1 og 2.

Bemærk

Grossistregistrerede skal afregne afgift af deres spild. Se afsnit E.A.2.1.4 Virksomheder omfattet af reglerne.

Et slagteri kan vælge at opgøre afgiftsgrundlaget for en afgiftsperiode på grundlag af slagtede dyr og foretage fradrag efter FAL § 7, stk. 1, og § 6, stk. 3, 2.pkt. Dvs. at afgiften angives og afregnes efter den periode, som dyret er slagtet i, frem for den periode kødet er udleveret i.

Baggrunden for dette er et ønske om tidlig afregning, da slagterierne afregner landbrugsafgifter på grundlag af slagtede dyr, og derfor forenkles deres administration.

Eksempel

Et slagteri slagter en del kvæg i marts måned, som udleveres i april måned. Efter hovedreglen skal der angives og betales afgift den 15. maj af det kød, der er udleveret i april. Slagteriet kan vælge i stedet at angive og betale afgift den 15. april på grundlag af dyr slagtet i marts måned.

Varemodtageres opgørelse af afgift

Virksomheder, der er registreret som varemodtagere, skal angive og betale afgift af fødevarer, der er modtaget eller indført fra udlandet i perioden. Se FAL § 7, stk. 3, og § 13, stk. 1.

Opgørelse af afgift ved fjernsalg

Udenlandske virksomheder, der er registreret for fjernsalg, skal angive og betale afgift af fødevarer, der er solgt ved fjernsalg her til landet i afgiftsperioden. Se FAL § 7, stk. 4, og § 13, stk. 3.

Privatpersoners opgørelse af afgift

Ikke erhvervsdrivende varemodtagere, der modtager varer fra et andet EU-land, skal også betale afgift/dækningsafgift efter reglerne i opkrævningsloven, hvilket vil sige, at de skal angive og betale senest ved modtagelsen af varerne. Udgør beløbet under 50 kr., kan betaling af afgift/dækningsafgift undlades.

Ikke erhvervsdrivende varemodtagere, der modtager varer fra et land uden for EU eller uden for EUs afgiftsområde, skal angive og betale afgift/dækningsafgift efter reglerne i toldloven, hvilket vil sige ved indførslen.

Se FAL § 15 og 16.

Fradrag

Virksomheder, der er registrerede som oplagshavere, fordi de er fremstillere af råvarer, kan fradrage afgiften i afgiftsgrundlaget, når de udleverer fødevarerne, så der ikke angives og betales afgift ved udleveringen, men i et senere led. Se FAL § 17, stk. 1.

Oplagshavere kan fradrage:

• Afgiftspligtige fødevarer, der leveres til andre registrerede oplagshavere (herunder mellemhandlere, grossister, eksport/non-food registrerede)
• Afgiftspligtige fødevarer, der leveres til udlandet eller til non-food
• Afgiftspligtige fødevarer, der er fritaget som leverance til diplomater m.fl.
• Afgiftspligtige fødevarer, der hos oplagshaveren eller under transport til eller fra denne er gået tabt ved:
• Indbrud
• Brand
• Forlis
• Brækage.
• Afgiftspligtige fødevarer, der hos oplagshaveren eller under transport til eller fra denne er:
• Beskadiget
• Fordærvet
• Blevet uanvendelige.
• Afgiftspligtige fødevarer, der returneres til virksomheden, hvis køberen godtgøres fødevarens pris inklusiv afgift.

Virksomheder, der er registrerede som grossister eller for deres eksport/non-food produktion, kan i visse tilfælde også fradrage afgiftspligtige fødevarer ved udleveringen, når de leverer til andre registrerede oplagshavere, grossister eller eksportører/non-food producenter. Det er her en forudsætning, at de udleverede fødevarer skal anvendes til fødevareproduktion i virksomhederne, og ikke blot skal videresælges uden forarbejdning. Baggrunden er, at grossister, eksportører/non-food producenter kan indkøbe afgiftspligtige fødevarer til deres fødevareproduktion uden afgift. Se FAL § 5, stk. 1 og § 11, stk. 2.

Afregning af afgift

Registrerede virksomheder skal som udgangspunkt tilmelde sig og bruge TastSelv til angivelse. Indbetaling kan ske via netbank eller via Nets.

Bemærk

I FAL § 26 findes overgangsregler i forbindelse med lovens ikrafttrædelse. Heraf fremgår, at loven har virkning for fødevarer, der udleveres fra oplagshavere (herunder virksomheder registreret for eksport/non-food produktion, grossister og mellemhandlere) den 1. oktober 2011 eller senere.

For virksomheder, der er registreret som varemodtagere eller for fjernsalg, har loven virkning for fødevarer, der modtages eller indføres fra udlandet eller sælges ved fjernsalg her til landet den 1. oktober 2011 eller senere.

For privatpersoner har loven virkning for fødevarer, der modtages eller indføres fra udlandet her til landet den 1. oktober 2011 eller senere.

E.A.2.1.8 Regnskab og kontrol

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om faktura, regnskab og kontrol.

Afsnittet indeholder:

• Faktura- og regnskabsregler
• Kontrol.

Faktura- og regnskabsregler

Registrerede virksomheder skal føre et regnskab i lighed med de regnskaber, der føres efter andre punktafgiftslove. Se FAL § 19.

Virksomheden skal som minimum føre regnskab over:

• Råvarer og afgiftspligtige fødevarer
• Tilgang af ikke berigtigede fødevarer
• Overførsel af ikke berigtigede fødevarer til registrerede oplagshavere og
• Eget forbrug af afgiftspligtige fødevarer.

Regnskabet skal som udgangspunkt føres i virksomhedens almindelige forretningsregnskab. Regnskabet skal føres på en sådan måde at:

• Den skyldige afgift kan opgøres ved udløbet af hver afgiftsperiode.
• Det er muligt ved nummerhenvisning at sammenholde posteringer i regnskabet med købs- og salgsbilag samt eventuel produktionsbilag og andre interne bilag.
• Udleveringen til hver enkelt modtager af ikke afgiftsberigtigede fødevarer fremgår af regnskabet, så virksomheden efter anmodning fra SKAT kan give oplysninger herom.

Hvis regnskabet ikke kan indpasses i virksomhedens forretningsregnskab, skal virksomheden føre et specielt regnskab efter SKATs anvisninger, som opfylder kravene i fedtafgiftslovens regnskabsbestemmelser.

Regnskabsmateriale skal opbevares tilgængeligt for SKAT. Det vil sige, at materialet skal opbevares i virksomheden, medmindre det kan gøres tilgængeligt for SKAT inden 5 hverdage.

Regnskabsmateriale skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning. Detailhandlens kassestrimler og tilsvarende interne bilag skal dog kun opbevares i 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.

I det omfang virksomheden gør brug af fakturaer og regnskaber i elektronisk form, er disse også omfattet af regnskabs- og fakturareglerne.

Lageropbevaring

Virksomheder, der ligger inde med fødevarer, hvoraf der endnu ikke er betalt afgift, og fødevarer, hvoraf der allerede er betalt afgift, skal som udgangspunkt holde disse varer adskilt.

Virksomheden kan dog undlade at holde varerne fysisk adskilt, hvis virksomheden på anden vis kan holde styr på lageret og til enhver tid redegøre overfor SKAT, hvilke fødevarer, der er betalt afgift af, og hvilke der ikke er. Her tænkes der især på virksomheder, som har elektronisk styrede lagre, hvor computerstyrede robotter holder styr på lageret, og risikoen for fejl og sammenblanding af fødevarerne er minimal.

Udstedelse af faktura

Registrerede virksomheder, der sælger afgiftspligtige fødevarer, skal udstede faktura med sædvanlige fakturaoplysninger. Det vil sige, at fakturaen skal være forsynet med:

• Fortløbende nummer
• Fakturadato
• Oplysninger om sælgers navn
• CVR- eller SE-nummer og adresse
• Købers navn og adresse
• Oplysning om leverancens art, mængde og pris.

Fødevarerne faktureres til priser inkl. afgift. Det er dog tilladt at anføre afgiften som en særskilt post på fakturaen. Det er i så fald en betingelse, at det tydeligt fremgår, hvilken afgift, der er tale om med angivelse af den aktuelle afgiftssats.

Registrerede virksomheder, der leverer afgiftspligtige fødevarer til registrerede oplagshavere, skal sammen med udleveringen af fødevaren skriftligt oplyse den modtagende virksomhed om afgiftsgrundlaget for den pågældende fødevare. Som nævnt ovenfor kan dette ske på fakturaen.

Kontrol

Kontrolreglerne findes i FAL § 20. Se også afsnit A.A.2.4 om kontrol.

SKAT har adgang til virksomhedens lokaler uden retskendelse med henblik på kontrol af virksomheden. Der kræves derfor ikke retskendelse, men behørig legitimation.

I den forbindelse er SKAT berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomheden og til at efterse:

• Varebeholdninger
• Forretningsbøger
• Øvrigt regnskabsmateriale samt
• Korrespondance mv.

Der kan fx være tale om butiks-, fabriks-, kontor-, og/eller lagerlokaler. Privatboligen er beskyttet af grundlovens § 72, men der kan være grænsetilfælde, hvor privatboligen benyttes i forbindelse med drift af afgiftspligtig virksomhed, og i sådanne tilfælde har SKAT også adgang hertil.

SKATs adgang til kontrol af virksomheder omfatter også personer, hvor SKAT har bevis på eller begrundet mistanke om, at en person driver uregistreret virksomhed.

Virksomhedens indehaver og ansatte har pligt til at bistå SKAT ved kontrolbesøget. Det vil sige, at de har pligt til at redegøre for de forretningsmæssige forhold, som SKAT finder nødvendige til brug for kontrollen.

Virksomheden har pligt til at udlevere eller indsende regnskabsmateriale mv. til SKAT. Det er uden betydning for udleveringspligten, at materialet befinder sig hos tredjemand, og at tredjemand har tilbageholdsret over materialet. Hvis materialet modtages fra en tredjemand, skal det leveres tilbage til denne efter endt eftersyn.

Virksomheder, der leverer varer eller emballage til fremstilling af afgiftspligtige fødevarer, har pligt til at afgive oplysninger til SKAT på anmodning. Baggrunden for denne bestemmelse er, at give SKAT mulighed for gennem andre kanaler end gennem virksomhedens eget regnskabsmateriale at få indblik i virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter. Denne kontrol er en krydskontrol. Det kunne eksempelvis være en svineproducents leverancer af levende dyr til et slagteri eller en emballagevirksomheds leverancer af plasticbakker til indpakning af fødevarer.

Virksomheder har pligt til at oplyse om deres køb af afgiftspligtige fødevarer til virksomheden.

SKAT har adgang til at foretage eftersyn af afgiftspligtige fødevarer under transport, når varerne sælges erhvervsmæssigt fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.

SKAT har også adgang til materiale, når dette findes på elektroniske medier.

Politiet bistår SKAT i kontrollen efter aftale mellem de to ressortministre. Der foreligger ikke sådanne formelle regler i dag, men bestemmelsen giver SKAT mulighed for at anmode politiet om bistand ved kontrollen. Efter denne bestemmelse omfatter politiets bistand udelukkende bistand til overvindelse af fysiske hindringer for kontrollens gennemførelse, og det er den stedlige politimester, der afgør, om politiet skal bistå SKAT.