E.A.1 Generelt om punktafgifter

Indhold

Dette afsnit indeholder en grundlæggende beskrivelse af baggrund og rammer for reglerne på punktafgiftsområdet, samt en introduktion til de gennemgående begreber og den systematik, der kendetegner punktafgifterne som beskatningsform.

Afsnittet indeholder:

• Historik og lovgrundlag E.A.1.1
• Systematik E.A.1.2
• Afgiftens størrelse og afgiftsperioden E.A.1.3
• Afgiftspligtige virksomheder og personer (registrering) E.A.1.4
• Sikkerhedsstillelse E.A.1.5
• Opgørelse af den afgiftspligtige mængde og værdi E.A.1.6
• Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse E.A.1.7
• Særligt for varer omfattet af harmoniserede afgifter E.A.1.8.

E.A.1.1 Historik og lovgrundlag

Indhold

Dette afsnit beskriver de generelle karakteristika for punktafgifter.

Afsnittet indeholder:

• Historik
• Lovenes grundlag
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Historik

Punktafgifter i den form vi kender i dag, er ikke en ny beskatningsform. Allerede i 1887 vedtog Rigsdagen den første lov om afgift på spiritus. Siden dengang har området for punktafgifter udviklet sig, så der udover punktafgifter på alkohol også er punktafgifter på en række andre områder.

Ved gennemførelsen af EUs indre marked den 1. januar 1993 skete der en harmonisering af visse told- og afgiftsregler. For punktafgifter blev harmoniseringen gennemført ved, at Rådet i løbet af 1992 vedtog en række direktiver og forordninger, der trådte i kraft den 1. januar 1993, og som omfatter afgifter på:

• Mineralolieprodukter (fra 1. januar 2004 udvidet til energiprodukter og elektricitet)
• Alkohol og alkoholholdige drikkevarer
• Forarbejdede tobaksvarer.

EU-direktiverne er gennemført i de respektive danske punktafgiftslove for afgifter af spiritus, vin, øl, tobaksvarer og energiprodukter (mineralolieprodukter, kul, naturgas, elektricitet) samt i toldloven.

Der skelnes derfor mellem

• de nævnte EU-harmoniserede punktafgifter (EU-punktafgifter), som har visse fællestræk, især ved samhandel indenfor EU og
• de ikke-harmoniserede punktafgifter (også kaldet "nationale afgifter", fordi de kun er reguleret af danske afgiftslove).

Lovenes grundlag

De danske punktafgiftslove kan inddeles i

• ikke-harmoniserede punktafgiftslove (nationale afgifter) og
• harmoniserede punktafgiftslove (EU-punktafgifter).

Alle punktafgiftslove er vedtaget af Folketinget i overensstemmelse med grundlovens § 43. De harmoniserede punktafgiftslove implementerer desuden de udstedte direktiver på området i national ret.

Alle punktafgiftslove er i hovedtræk bygget op over den samme skabelon. Den ensartede opbygning betyder dog ikke nødvendigvis ensartende bestemmelser, fordi afgiftsreglerne handler om meget forskelligartede områder og aktiviteter. Man kan altså ikke umiddelbart slutte, at når man kender en detailbestemmelse i én lov, så gælder den tilsvarende på andre lovområder.

Særligt om de harmoniserede afgifter

Indenfor de harmoniserede afgifter er reglerne om

• det afgiftspligtige vareområde
• de enkelte afgifters struktur
• afgiftssatser og
• afgiftsfritagelser

fastsat i såkaldte rammedirektiver. Disse direktiver er delt op, så bestemmelserne for hver af de tre hovedvaregrupper (alkohol, tobak og mineralolieprodukter) findes dels i strukturdirektiverne, dels i satsdirektiverne.

Strukturdirektiverne fastsætter reglerne for afgiftsstrukturen, dvs. afgrænsning af vareområde, definitioner og fritagelser, mens satsdirektiverne fastlægger, dels hvordan selve afgiften skal opbygges, dels efter hvilke satser afgiften skal opkræves.

De afgiftssatser, som fremgår af satsdirektiverne, er karakteriseret ved at være minimumssatser. Det betyder, at medlemslandene skal opkræve afgifter, der er højere eller lig med den minimumssats, der er fastsat i EU. Minimumssatserne kan være meget lave og endog nul.

I direktiverne er der også fastsat bestemmelser om afgiftsfritagelser og afgiftslempelser, hvoraf nogle er valgfrie for det enkelte EU-land. EU-landene kan desuden opretholde visse nationale særregler.

Derudover er reglerne om oplægning og omsætning af EU-punktafgiftpligtige varer samt kontrol hermed fastsat i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den gennerelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF.

Det geografiske anvendelsesområde

Det geografiske anvendelsesområde for de danske punktafgiftslove omfatter de danske landområder, søterritoriet, samt luftrummet over disse områder. Søterritoriet udgøres af det indre territoriale farvand og det ydre territoriale farvand indtil 12 sømil (22.224 m.) fra kyst- eller basislinier.

Det geografiske anvendelsesområde er fastsat efter bestemmelsen i EF-Traktatens (Romtraktatens) artikel 299 (tidligere artikel 227). Punktafgiftslovene gælder ikke for Færøerne og Grønland, der i denne sammenhæng sidestilles med lande uden for EU. Det samme gælder for Københavns Frihavn i det omfang, der er tale om levering af varer til oplag med henblik på senere udførsel. Se SKM2001.655.ØLR.

For de harmoniserede punktafgiftslove, gælder også et udvidet anvendelsesområde med hensyn til forsendelse af varer til og fra Danmark, hvor afgiftspligten er suspenderet. Reglerne gælder for EUs punktafgiftsområde, der er EU-landenes samlede punktafgiftsområder, som fastsat i cirkulationsdirektivet, RDIR 2008/118/EF art. 5, herunder det danske punktafgiftsområde. De områder, der ikke er omfattet af EU-landenes punktafgiftsområder, betragtes som steder uden for EU.

EU-punktafgiftsområdet omfatter følgende lande:

• Belgien
• Bulgarien
• Cypern
• Danmark, ekskl. Færøerne og Grønland
• Estland
• Finland, ekskl. Ålandsøerne

• Frankrig, inkl. Monaco, men ekskl. De oversøiske Departementer, herunder Fransk Guyana, Martinique, Guadaloupe og Réunion
• Grækenland, ekskl. bjerget Athos
• Holland
• Irland
• Italien, inkl. San Marino, men ekskl. Livigno, Campione d'Italia og Luganosøens nationale farvande

• Letland
• Litauen
• Luxembourg
• Malta
• Polen

• Portugal, inkl. Azorerne og Madeira
• Rumænien
• Slovakiet
• Slovenien
• Spanien, ekskl. Ceuta, Melilla og De kanariske Øer
• Storbritannien, inkl. Isle of Man, men ekskl. Kanaløerne (Jersey, Guernsey, Alderney og Sark)

• Sverige
• Tjekkiet
• Tyskland, ekskl. Büsingen og øen Helgoland
• Ungarn
• Østrig.

Andorra, Gibraltar og Vatikanstaten er ikke omfattet af EUs punktafgiftsområde.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området.

E.A.1.2 Systematik for punktafgiftsområdet

Indhold

Dette afsnit beskriver den systematik, der typisk bruges, når der pålægges punktafgifter.

Afsnittet indeholder:

• Formål
• Hvordan pålægges afgiften?
• Afgrænsning af det afgiftspligtige vareområde mv.
• Dækningsafgift
• Undtagelser og fritagelser
• Moms.

Formål

I modsætning til en generel beskatning har punktafgifter to effekter. Udover at give provenu til staten virker punktafgifter også adfærdsregulerende på forbruget indenfor det pågældende vareområde.

Hvordan pålægges afgiften?

Punktafgiftspligtige varer pålægges punktafgift på tidspunktet for fremstilling, herunder udvinding, indførsel eller modtagelse i Danmark.

En punktafgift er en indirekte skat. At en skat er indirekte vil sige, at skatten ikke opkræves hos den person, som endeligt skal betale skatten, men opkræves hos den, der leverer varer eller ydelser til den endelige forbruger. Den endelige forbruger betaler altså afgiften indirekte gennem en forhøjelse af prisen på den afgiftspligtige vare eller ydelse. Indirekte skatter væltes derved over på dem, der endeligt skal betale skatten.

Ved punktafgifter forstås afgifter på specifikke varer eller tjenesteydelser (punkter). Punktafgifter er en enkeltledsafgift, i modsætning til moms som er en flerledsafgift. At en afgift er enkeltleddet betyder, at pligten til at betale afgift kun indtræder i et led i omsætningskæden fra producent til forbruger.

Punktafgifter betegnes også som forbrugsafgifter. Generelt indtræder pligten til at betale punktafgift ved varens eller ydelsens overgang til forbrug. Som hovedregel regnes tidspunktet for overgang til forbrug for at være ved udlevering fra eller forbrug hos producent/importør.

Pligten til at betale punktafgiften kan dog særligt i to tilfælde indtræde på ny.

Dette er, når EU-punktafgiftspligtige varer efter overgang til forbrug i en medlemsstat sendes til en anden medlemsstat med henblik på

• fjernsalg eller
• erhvervsmæssig oplægning.

Herved flyttes forbrugsstedet til modtagerlandet og dermed varens overgang til forbrug.

Gebyrer, der opkræves efter miljøbeskyttelsesloven, og som administreres af SKAT, behandles som en punktafgift.

Afgrænsning af det afgiftspligtige vareområde mv.

Den enkelte punktafgiftslov indeholder en angivelse af de varer eller vareområder, der skal betales afgift af. Dette betegnes som det afgiftspligtige vareområde. Alt indenfor det afgiftspligtige vareområde er som udgangspunkt afgiftspligtigt uanset varens grad af forarbejdning.

For afgifter, som er lagt på bestemte aktiviteter eller ydelser, fx afgift på forsikringer eller udledning af miljøbelastende stoffer, vil den afgiftspligtige ydelse eller aktivitet også være præcist defineret i afgiftsloven.

Dækningsafgift

Det forekommer, at en vare, som er afgiftspligtig, indgår som bestanddel i en anden vare, som ikke er afgiftspligtig. I den situation skal der betales afgift af det faktiske indhold af den afgiftspligtige bestanddel. Denne form for afgift kaldes dækningsafgift. Dækningsafgift betales typisk ved indførsel eller import.

Eksempel

Chokolade er afgiftspligtig efter lov om afgift af chokolade- og sukkervarer § 1, stk. 1, nr. 1. Når chokolade indgår i brød eller kage, som ikke i sig selv er afgiftspligtig, skal der ved indførsel eller import betales dækningsafgift af indholdet af chokolade.

Undtagelser og fritagelser

Begrebet "undtaget fra afgiftspligten" betyder, at varen ikke er omfattet af det afgiftspligtige vareområde i den enkelte lov, dvs. lovens beskatningsområde.

Begrebet "Fritaget for afgift" betyder, at varen er omfattet af lovens bestemmelser om det afgiftspligtige vareområde, men at den kan fritages for afgift på nærmere fastsatte betingelser. Det kan fx være:

• varer leveret til udlandet
• varer til diplomater
• varer der bruges til særlige formål osv.

Herudover indeholder en række afgiftslove regler om godtgørelse (tilbagebetaling) af afgift, hvis visse betingelser er opfyldt. Se afsnit E.A.1.7 om godtgørelse.

Moms

Når der skal beregnes og betales moms af afgiftspligtige varer eller ydelser, beregnes momsen på grundlag af varens eller ydelsens pris inklusiv afgiften. Det vil sige, at der også skal betales moms af de fleste punktafgifter, dog ikke registreringsafgiften af motorkøretøjer, hvor momsen beregnes inden afgiften.

E.A.1.3 Afgiftens størrelse og afgiftsperioden

Indhold

Dette afsnit omtaler nærmere, hvordan afgiftens størrelse fastlægges, og hvordan afgiften periodiseres (afgiftsperioden).

Afsnittet indeholder:

• Afgiftens størrelse
• Afgiftsperioden.

Afgiftens størrelse

Ved afgiftens størrelse forstås det beløb, som afgiften skal betales med pr. afgiftspligtig enhed, eller den procentsats, hvormed afgiften skal beregnes af den afgiftspligtige værdi. Afgiften kan også være en kombineret mængde- og værdiafgift. De enkelte love kan indeholde forskellige satser for hver varegruppe, som er omfattet af loven.

Mængdesats

Hvis afgiften er en mængdeafgift, definerer loven den afgiftspligtige mængde, som afgiften skal beregnes af. Det kan være antal stk., liter, kg, kWh, m³ , GJ eller en særlig enhed, som fx for spiritus, hvor afgiften beregnes af det faktiske indhold af alkohol (pr. liter 100 pct. alkoholstyrke).

Værdisats

Hvis afgiften er en værdiafgift, definerer loven den afgiftspligtige værdi. Det kan være varens engros- eller detailpris. For at skabe ensartet beskatning er der i den enkelte lov en nøje angivelse af, hvilke rabatter mv. der kan trækkes fra før beregning af afgiften. I visse tilfælde fastsætter loven en mindste beskatningspris. I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer er der en særlig definition af, hvad der forstås ved et køretøjs afgiftspligtige værdi.

Afgiftsperioden

Med virkning fra 1. januar 2001 er de enkelte punktafgiftsloves regler om

• afregningsperioder
• frister for angivelse og indbetaling
• sanktioner ved forsinket eller manglende angivelse og
• betaling mv.

samlet i lovbekendtgørelse nr. 1402 af 7. december 2010 om opkrævning af skatter og afgifter mv. med senere ændringer (OPKL).

Den afgiftspligtige mængde eller værdi skal efter afgiftsloven opgøres for en afgiftsperiode. Som hovedregel er afgiftsperioden fastsat som kalendermåneden (afregningsperioden). Se OPKL § 2.

I visse punktafgiftslove kan der dog være bestemmelser om en anden periode end kalendermåneden. Det gælder bl.a. for affaldsafgiften, afgiften af ledningsført vand og spildevandsafgiften.

Det er den afgiftspligt, som er indtrådt i afgiftsperioden, der skal regnes med i opgørelsen. Opgørelsen foretages på grundlag af virksomhedens afgiftsregnskab.

Se også

Se også PAVL A.11 om afregning mv.

E.A.1.4 Afgiftspligtige virksomheder og personer (registrering)

Indhold

Dette afsnit beskriver de generelle, hvordan og hvornår afgiftspligtige virksomheder og personer skal registreres.

Afsnittet indeholder:

• Former for registrering E.A.1.4.1
• Anmeldelse til registrering E.A.1.4.2
• Afgift af varer der modtages fra udlandet af privatpersoner E.A.1.4.3
• Inddragelse af registrering E.A.1.4.4
• Ændring i og ophør af afgiftspligtig virksomhed E.A.1.4.5.

E.A.1.4.1 Former for registrering

Indhold

Afsnittet beskriver forskellige former for registrering, som en virksomhed kan vælge, når de skal registreres hos SKAT.

Afsnittet indeholder:

• Hvilke former for registering er der for virksomheder?
• Hvem skal registreres som oplagshaver?
• Hvem kan registreres som varemodtager?
• Hvem kan registreres som vareafsender?
• Registrering for fjernsalg
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Hvilke former for registrering er der for virksomheder?

Virksomheder, som skal betale punktafgifter, skal registreres hos SKAT. Der findes flere former for registrering, som kan variere afhængigt af

• det afgiftspligtige vareområde og
• hvilke transaktioner virksomheden ønsker at foretage.

For flere af miljøafgifterne, fx affald, råstoffer, ledningsført vand og spildevand, er der kun en form for registrering, og bestemmelserne for denne registrering følger generelt reglerne for oplagshavere. De nøjagtige bestemmelser for registrering fremgår af afsnittet for den enkelte afgift.

Se også:

Se også afsnit E.A.1.5 om sikkerhedsstillelse i forbindelse med registrering.

Hvem skal registreres som oplagshaver?

Virksomheder, der

• fremstiller
• forarbejder eller
• modtager afgiftspligtige varer fra udlandet

skal som hovedregel registreres eller autoriseres som oplagshaver.

En registrering eller autorisation som oplagshaver medfører som udgangspunkt, at oplagshaveren kan modtage og oplægge punktafgiftspligtige varer samt udlevere punktafgiftspligtige varer til andre oplagshavere uden at varen betragtes som overgået til forbrug. Tidspunktet for varens overgang til forbrug og dermed pligten til at betale punktafgift opstår først ved forbrug hos oplagshaveren eller ved udlevering til andre, som ikke er registrerede eller autoriserede som oplagshavere.

Betegnelsen "registreret oplagshaver" er ændret til "autoriseret oplagshaver" i de love, som handler om de harmoniserede afgifter. Dette er som følge af implementeringen af Rådets direktiv 2008/118/EF ved lov nr. 1385 af 21. december 2009.

Særligt om lokalekrav for oplagshavere

SKAT skal som hovedregel godkende de lokaler, som virksomheden vil bruge til

• fremstilling
• behandling
• aftapning
• opbevaring
• udlevering mv.

af afgiftspligtige og ubeskattede varer, før en virksomhed kan autoriseres eller registreres som oplagshaver. Ved ansøgning om autorisationeller registrering som oplagshaver, skal virksomheden derfor vedlægge plantegning over virksomhedens produktions- og opbevaringsanlæg.

Der kan være specielle krav til lokalegodkendelse i den enkelte afgiftslov. De nøjagtige krav fremgår af afsnittet for den enkelte afgift.

Lokalerne skal have en sådan størrelse og indretning, at der kan holdes en rimelig orden, og beskattede og ubeskattede afgiftspligtige varer skal kunne holdes adskilt fra hinanden. Beskattede varer omfatter ingredienser, som oplagshaver har indkøbt i beskattet stand samt returvarer, som oplagshaver opbevarer med henblik på destruktion.

Det er derfor ikke muligt for oplagshaver, at lade egne varer overgå til forbrug og dermed afgiftspligt ved at flytte dem fra lagret med ubeskattede varer til lagret med beskattede varer. Egne varer kan først afgiftsberigtiges ved overgang til forbrug. Med overgang til forbrug forstås, at varen udleveres fra oplaget til en kunde eller eventuelt overgår til et detailudsalg fra den autoriserede oplagshaver.

Det er kun afgiftspligtige varer, redskaber, emballager, hjælpematerialer og råvarer til behandling og opbevaring af varerne samt brandsluknings- og sikkerhedsudstyr, som må opbevares i lokalerne.

Lokalerne må ikke bruges til beboelse, køkken og lignende, ligesom der ikke må være gennemgang til andre virksomheder. Adgangen til lokalet skal være uhindret og må ikke ske gennem private beboelsesrum eller en anden virksomhed.

SKAT kan dog give dispensation, når den anden virksomhed er en speditør, lagerhotel eller lignende, der udlejer lokaler til opbevaring af varer, og det fremgår af kontrakten, hvem der har adgang til varerne hos den anden virksomhed.

Hvis en autoriseret oplagshaver vil foretage ændringer af lokaler m.v., som SKAT tidligere har godkendt, skal ændringerne først anmeldes til og godkendes af SKAT.

SKAT kan tilbagekalde autorisationen som oplagshaver og en lokalegodkendelse, hvis lokalerne er indrettet på en sådan måde, at SKATs kontrol ikke kan udføres på en rimelig måde.

Hvem kan registreres som varemodtager?

Følgende skal registreres som varemodtagere:

• Virksomheder eller personer, der som led i udøvelsen af deres erhverv, modtager (får tilsendt) varer fra udlandet
• Erhvervsdrivende, som selv henter varer i udlandet.

En registrering som varemodtager medfører, at virksomheden eller den erhvervsdrivende kan modtage afgiftspligtige varer uden krav om forhåndsanmeldelse af varetransporten til SKAT, og uden at der skal betales afgift i forbindelse med varemodtagelsen. Angivelse og indbetaling af punktafgiften skal i stedet ske efter udløbet af hver afgiftsperiode efter reglerne i opkrævningsloven.

Der er ingen særlige krav for at blive registreret som varemodtager.

Der er en særlig vejledning for varemodtagere. Se E.33 om punktafgifter ved erhvervsmæssigt køb af varer i udlandet.

Midlertidig varemodtager

Med implementeringen af Rådets direktiv 2008/118/EF ved lov nr. 1385 af 21. december 2009 er det muligt at lade sig registrere som midlertidig varemodtager inden for de harmoniserede afgifter samt inden for chokolade-, emballage- og mineralvandsafgiftsloven.

Følgende kan registreres som midlertidig varemodtager:

• Virksomheder, institutioner eller personer, der lejlighedsvist som led i udøvelsen af deres erhverv modtager varer fra udlandet eller
• Erhvervsdrivende, som selv henter varer i udlandet.

En registrering som midlertidig varemodtager medfører, at virksomheden, institutionen eller den erhvervsdrivende kan modtage en nærmere bestemt mængde varer fra en leverandør inden for en nærmere bestemt periode. Leverancen kan ske som en eller flere forsendelser.

For at kunne virke som midlertidigt registreret varemodtager her i landet, skal virksomheden, institutionen eller den erhvervsdrivende inden vareafsendelsen:

• Registreres som midlertidigt registreret varemodtager hos SKAT
• Anmelde varetransporten til SKAT og
• Indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligtige her i landet.

Kravet om forhåndsanmeldelse af varetransporten m.v. for en midlertidigt registreret varemodtager gælder, både når der er tale om varer fra EU-lande og varer fra lande udenfor EU.

Varemodtageren skal bruge en blanket, D106, når denne modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, som er omfattet af chokolade-, emballage- og mineralvandsafgiftsloven.

For yderligere information om blanket D106, se nyhedsbrevene - SKAT gør det lettere at betale afgifter ved køb af punktafgiftspligtige varer uden for EU og SKAT gør det lettere at betale afgifter ved køb af punktafgiftspligtige varer inden for EU.

Hvem kan registreres som vareafsender?

Registreringstypen "Registreret vareafsender" er en ny registreringstype, som er indført med implementeringen af Rådets direktiv 2008/118/EF ved lov nr. 1385 af 21. december 2009.

Virksomheder eller personer, der som led i udøvelsen af deres erhverv ønsker at afsende varer, der er indført fra steder uden for EU til andre EU-lande under den ordning for afgiftssuspension, som gælder for harmoniserede afgifter, kan registreres som vareafsender.

Registreringen som vareafsender gælder kun varer, der er indført fra steder uden for EU, og må kun ske efter varernes overgang til fri omsætning i EU's toldområde.

For at kunne virke som registreret vareafsender her i landet, skal virksomheden eller personen registreres og stille sikkerhed for betaling af afgifter hos SKAT inden vareafsendelsen.

Transport af varerne skal ske i umiddelbar tilknytning til proceduren for indførsel af varer fra steder uden for EU. Varerne må ikke oplægges, men kan omlades, fx fra én transportform til en anden.

Registrering for fjernsalg

Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varen direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne fra udlandet til en privat køber i Danmark. Ved fjernsalg skal afgifterne betales i bestemmelseslandet. Herved følges princippet om, at afgifterne betales i det land, hvor varerne forbruges. Dette vil typisk dreje sig om postordresalg, herunder internethandel.

Ved direkte eller indirekte transport eller forsendelse forstås, at sælgeren i større eller mindre omfang er involveret i transporten eller forsendelsen af varen. Se afsnit E.2.2.2 i Momsvejledningen om fjernsalg og EU-domstolens dom i sag C-296/95, "The Man in Black Ltd".

Der skelnes mellem udenlandske virksomheders fjernsalg til Danmark af varer, der er omfattet af reglerne om EU-punktafgifter, og varer der er omfattet af nationale afgifter.

EU-punktafgifter

Den, der fra andre EU-lande sælger varer, som er omfattet af EU-punktafgifterne ved fjernsalg, skal inden vareafsendelsen autoriseres som oplagshaver eller registreres som varemodtager her i landet uanset omsætningens størrelse. Sælger kan vælge at lade sig autorisere eller registrere ved en herboende fiskal repræsentant. Virksomheden skal stille fuld sikkerhed for skyldige afgifter. Se afsnit E.A.1.5 om sikkerhedsstillelse.

Hvis virksomheden ikke er registreret for fjernsalg, kan SKAT tilbageholde sådanne varer, indtil afgiften er betalt. Se afsnit A.C.2.4 om SKATs kontrolbeføjelser.

Virksomheder uden for EU kan ikke blive registreret for fjernsalg af varer, som er omfattet af EU-punktafgifterne. I sådanne tilfælde skal afgiften betales af køber, Se afsnit E.A.1.4.3 Privatpersoner, der bestiller varer i udlandet.

Nationale punktafgifter

En række nationale punktafgiftslove indeholder bestemmelser om, at virksomheder, der er registreret for fjernsalg efter ML § 47, stk. 2, og som sælger afgiftspligtige varer ved fjernsalg her i landet, skal registreres efter den pågældende punktafgiftslov. Det gælder for fx

• bekæmpelsesmidler
• chokolade
• emballage
• kvælstof og
• klorerede opløsningsmidler.

Hvis den udenlandske virksomhed ikke er registreret for fjernsalg af punktafgiftspligtige varer i Danmark, kan SKAT tilbageholde sådanne varer, indtil afgiften er betalt. Se afsnit A.C.2.4 om SKATs kontrolbeføjelser.

For varemodtagere, der ikke er erhvervsdrivende, og som modtager varer m.v. fra andre EU-lande, betales afgiften ved fjernsalg i forbindelse med modtagelsen her i landet. Efter modtagelse skal varemodtageren angive og betale afgiften efter reglerne i § 9, stk. 2 - 4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Se også

Se også afsnit E.A.1.4.3 om afgift af varer der modtages fra udlandet af privatpersoner.

Fjernsalg til andre EU-lande

Danske virksomheder, der har fjernsalg af varer, som er omfattet af EU-punktafgifter, til private forbrugere i andre EU-lande, skal lade sig registrere og stille sikkerhed for betaling af punktafgiften hos de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet. Dokumentation for sikkerhedsstillelsen skal forevises SKAT inden varerne afsendes.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

E.A.1.4.2 Anmeldelse til registrering

Anmeldelse til registrering skal ske elektronisk på en blanket (registreringsanmeldelse) via www.virk.dk . Nummeret på den relevante registreringsanmeldelse fremgår af kapitlerne om de enkelte punktafgifter i denne vejledning.

Tidspunkt

Anmeldelse til registrering skal ske, inden virksomheden påbegynder afgiftspligtige aktiviteter. I forbindelse med indførelse af en ny afgiftslov skal registrering som hovedregel ske, inden den nye afgift træder i kraft.

Registreringsbevis

SKAT udsteder bevis for registreringen til de registrerede virksomheder. Registrering for punktafgifter vil fremgå af registreringsbeviset under punktet Afgift. Beviset kan også rekvireres af virksomheden på www.skat.dk via TastSelv.

Oplagshavere

Virksomheder med flere fabrikationsafdelinger eller udleveringslagre registreres som hovedregel under et hovednummer. Virksomhederne skal oplyse om alle afdelinger/forretningssteder i registreringsanmeldelsen, som ønskes omfattet af registreringen. En sådan registrering er bl.a. betinget af, at det almindelige forretningsregnskab føres samlet ved hovedvirksomheden, og at de årlige lageropgørelser samtidig foretages for hovedvirksomheden og de pågældende afdelinger/udleveringslagre. Det er tilladt, at de enkelte afdelinger/udleveringslagre selv fakturerer de udleverede varer.

Ansøgningen skal indeholde detaljerede oplysninger om regnskabsforhold, bilagsgang, faktureringsmåde mv. for hele virksomheden.

Bagatelgrænse

I nogle af punktafgiftslovene er der bagatelgrænser. Hvis virksomhederne har et salg af varer, der svarer til en afgift på et mindre beløb, skal de ikke registreres eller betale afgift.

Eksempel

E.A.1.4.3 Afgift af varer der modtages fra udlandet af privatpersoner

Indhold

Dette afsnit beskriver de generelle regler ved privatpersoners køb af punktafgiftspligtige varer i udlandet.

Afsnittet indeholder:

• Privatpersoner, der selv medbringer varer fra udlandet
• Privatpersoner, der bestiller varer i udlandet
• Gaver
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Privatpersoner, der selv medbringer varer fra udlandet

Ved indrejse fra tredjelande kan punktafgiftspligtige varer medbringes told- og afgiftsfrit efter reglerne i toldloven. PAVL F.1.1, Toldvejledningen D.3.3 om afgiftsfri indførsel og Rejsegodsfolderen.

Ved indrejse fra andre EU-lande kan punktafgiftspligtige varer medbringes afgiftsfrit, men på betingelse af:

• at den rejsende selv medbringer varerne, fx i bagagen
• at varerne er bestemt til brug eller forbrug for den rejsende personlig eller dennes husstand eller
• er beregnet til gaver.

Der gælder dog en mængdemæssig begrænsning for motorbrændstof og flydende brændsel, dvs. for mineralolieprodukter, biobrændstof og lignende. Se PAVL F.1.1, Toldvejledningen D.3.3 om afgiftsfri indførsel og Rejsegodsfolderen.

Forhold der afgør, om varer er til eget brug eller har erhvervsmæssig karakter

Når SKAT bedømmer, om punktafgiftspligtige varer er til eget brug og dermed er fritaget for afgift eller har erhvervsmæssig karakter og dermed er afgiftspligtige, vil der indgå en række forhold bl.a.:

• Den rejsendes forretningsmæssige status
• Årsagerne til købet af varerne
• Stedet, hvor varerne befinder sig
• Den brugte transportform
• Ethvert dokument om varerne
• Varernes art
• Varernes mængde.

Varer, der medbringes for andre eller med henblik på videresalg eller lignende, regnes for at have erhvervsmæssig karakter og bliver dermed afgiftspligtige. Det gælder også for varer, som rejsende skal bruge i egen virksomhed, fx

• bekæmpelsesmidler eller gødningstoffer (kvælstof) til brug i landbrugsvirksomhed
• øl og vin til brug i restaurationsvirksomhed
• Chokoladevarer til egen detailbutik.

Mængden af medbragte varer vil kunne have et sådant omfang, at det må regnes for tvivlsomt, at varerne er til eget brug, fx hvor mængden ligger væsentlig over, hvad der med rimelighed kan bruges i en almindelig husholdning. I sådanne tilfælde må den rejsende kunne redegøre nærmere om formålet med varekøbet. Se afsnit D.3.3 i Toldvejledningen om afgiftsfri indførsel af varer.

Skema over vejledende mængder for alkoholholdige drikkevarer og tobaksvarer

For alkoholholdige drikkevarer og tobaksvarer er der fastsat vejledende mængder til brug for vurderingen af, om varerne er til eget brug eller af erhvervsmæssig karakter. Se art. 32, stk. 3, i RDIR 2008/118/EF (cirkulationsdirektivet).

Nedenstående skema viser de vejledende mængder for følgende alkoholholdige drikkevarer og tobaksvarer.

Transportformen kan eventuelt også medføre, at indførslen ikke kan regnes for "egen medbringelse" fx hvor den rejsende og varen ikke transporteres med samme køretøj, eller hvor transporten er atypisk for rejsende fx ved brug af lastbiler.

Der er truffet flere afgørelser om mængden mv. af rejsendes indførsel af varer. Se bl.a. SKM2002.247.LSR om øl og vin og SKM2003.237.LSR om fyringsolie og flaskegas.

For vin og øl, der indføres til eget brug af personer, som tager bopæl her i landet, og som i mindst 1 år har haft bopæl i et andet EU-land, og dér har ejet den pågældende vin og øl, tillades det dog, at varerne kan medbringes afgiftsfrit som flyttegods i en erhvervsmæssig transport.

Se også

Se også afsnit A.C.2.4 om SKATs kontrolbeføjelser.

Privatpersoner, der bestiller varer i udlandet

Når privatpersoner indfører eller modtager varer fra udlandet, herunder andre EU-lande, som de pågældende ikke selv medbringer, skal de betale punktafgift.

Når privatpersoner indfører varer fra ikke-EU-lande betales punktafgiften ved varens fortoldning. Se Toldvejledningen, afsnit D.4.

Ved modtagelse af varer fra EU-lande, hvoraf der skal betales punktafgift, skal modtageren straks give anmeldelse om dette til SKAT efter OPKL § 9. modtageren vil efterfølgende få tilsendt et indbetalingskort på afgiftsbeløbet.

Reglerne for at modtage varer fra andre EU-lande

Reglerne for at erhverve (modtage) varer fra andre EU-lande er i øvrigt følgende:

Ved køb af varer, der er omfattet af EU-punktafgifterne, dvs. spiritus, vin, øl, tobaksvarer og mineralolieprodukter, i andre EU-lande til levering her i landet, betales afgifter således:

• Hvis køberen selv forestår varens forsendelse fra udlandet, skal køberen først anmelde købet til SKAT og stille sikkerhed. Se i øvrigt guiden "Når du som privatperson køber varer på internettet". Guiden ligger på SKATs hjemmeside www.skat.dk under Borger.
• Hvis sælgeren sender varen (internethandel/postordresalg), skal sælgeren betale punktafgiften og dansk moms. Fremgår det af varens pris eller på anden måde, at varen sælges uden dansk afgift, skal køberen først anmelde købet til SKAT og stille sikkerhed. Se i øvrigt guiden "Når du som privatperson køber varer på internettet". Guiden ligger på SKATs hjemmeside www.skat.dk under Borger.

Ved køb af andre punktafgiftspligtige varer, fx chokolade, sodavand eller energikoks, skal der betales afgift, hvis varens værdi uden punktafgift er over 80 kr.

Gaver

Der skal betales afgift af spiritus og tobaksvarer, der sendes fra privatpersoner i et andet EU-land til en privatperson her i landet, fx som gave.

For andre punktafgiftspligtige varer end spiritus og tobaksvarer skal der kun betales afgift, hvis varens værdi uden afgift overstiger 360 kr.

Betingelserne for indførsel af varer fra lande uden for EU er de samme som for told- og momsfritagelse. Se Toldvejledningen, afsnit D.4.

Se også

Se også afsnit A.C.2.4 om SKATs kontrolbeføjelser.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

E.A.1.4.4 Inddragelse af registrering

Hvis en virksomhed i 4 sammenhængende afregningsperioder har fået foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar af skatter eller afgifter mv. for det samme registreringsforhold, kan SKAT efter OPKL § 4, stk. 3, inddrage virksomhedens registrering, for registreringsforholdet, medmindre virksomheden inden inddragelsen indgiver de manglende angivelser. Bestemmelsen gælder ikke for registrerede varemodtagere eller erhvervsdrivende varemodtagere.

Ved lov nr. 408 af 8. maj 2006 blev der i flere afgiftslove indsat enslydende hjemler til at fratage varemodtagere deres registrering i tilfælde af visse overtrædelser af loven. Der er tale om CHOAL § 10 a, stk. 6, EMBAL § 7 a, stk. 7, Mineralvandsafgiftsloven § 10 a, stk. 6, samt ØLVINAL § 6, stk. 4.

SKAT præciserer, at varemodtagerregistreringen kun kan fratages i tilfælde, hvor der er tale om gentagne overtrædelser. Se SKM2009.443.SKAT.

Hvis en virksomhed undlader at stille sikkerhed som krævet efter reglerne i PAVL A.11.4 kan SKAT inddrage virksomhedens registrering, indtil der er stillet sikkerhed.

E.A.1.4.5 Ændring i og ophør af afgiftspligtig virksomhed

Enhver ændring i virksomhedens forhold skal straks meddeles til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, på www.virk.dk. Det gælder fx ændringer om

• ejerforhold
• ansvarlig ledelse
• navn og
• adresse, herunder lageradresse.

Ophører virksomheden varigt med at fremstille eller at modtage afgiftspligtige varer fra udlandet, skal virksomheden afmelde sig fra registrering som oplagshaver eller som varemodtager.

Hvis en virksomhed ophører, skal der betales afgift af beholdningen af ubeskattede varer. Varerne kan dog overføres ubeskattet til en anden virksomhed, som har ret til at modtage ubeskattede varer, eller overdrages til en ny ejer af virksomheden, hvis denne registreres. En eventuel restbeholdning af SKAT-afgiftsmærker (banderoler, stempelmærker og prismærker) skal afleveres til SKAT.

Ved betaling af afgift af varebeholdningen gælder de almindelige frister for angivelse og indbetaling af afgift. Se PAVL A.11 om angivelse og afregning af afgifter.

E.A.1.5 Sikkerhedsstillelse

Indhold

Afsnittet beskriver betingelserne for, hvornår der skal stilles sikkerhed for betaling af afgift.

Afsnittet indeholder:

• Betingelser
• Former for sikkerhedsstillelse.

Betingelser

• Ved salg af varer, der er omfattet af EU-punktafgifterne, skal der stilles sikkerhed for betaling af afgift, når virksomheden autoriseres som oplagshaver.

Sikkerhedsstillelsen er på mindst 10.000 kr., dog 200.000 kr. for virksomheder, der autoriseres efter lov om afgift af spiritus, og skal være gyldig i alle EU-lande. Der skal stilles sikkerhed, før forsendelsen af ubeskattede varer begyndes.

Der stilles sikkerhed for hver enkelt lov. Virksomheder, der er registreret for flere varearter inden for samme lov, skal derfor kun stille én sikkerhed, dvs. én sikkerhed for henholdsvis

• Øl, vin og frugtvin
• Spiritus
• Tobak
• Olie, benzin og gas.

Sikkerhedens endelige størrelse fastsættes af SKAT efter særlige regler. SKAT kan stille krav om fuld sikkerhed for afgiften ved manglende rettidig betaling.

Sikkerhedsstillelsen gælder desuden som sikkerhed ved transport af ubeskattede varer inden for EU.

Registeret vareafsender

Registrerede vareafsendere, der afsender varer til andre EU-lande under afgiftssuspensionsordningen, skal stille fuld sikkerhed for vareafsendelsen. Ved løbende leverancer af varer kan sikkerheden stilles som en fast sikkerhed, hvis størrelse fastsættes på grundlag af vareleverancer for de seneste 12 måneder eller de forventede nærmest følgende 12 måneder.

EU-fjernsalg

Virksomheder i andre EU-lande, der autoriseres eller registreres her i landet for fjernsalg af EU-punktafgiftspligtige varer, skal stille fuld sikkerhed for skyldige afgifter. Ved løbende fjernsalg kan sikkerheden stilles som en fast sikkerhed, hvis størrelse fastsættes på grundlag af de seneste 12 måneders leverancer eller de forventede nærmest følgende 12 måneder. Sikkerheden fastsættes som den gennemsnitlige månedlige afgift af varesalget.

Det samme gælder for danske virksomheder, der har fjernsalg til andre EU-lande. Disse virksomheder skal over for SKAT dokumentere, at der er stillet sikkerhed for betaling af afgiften hos afgiftsmyndigheden i køberens hjemland og forevise dokumentationen inden varerne afsendes.

Motorkøretøjer

Virksomheder, der registreres efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer, skal stille en sikkerhed på mindst 200.000 kr. for skyldige afgifter.

Former for sikkerhedsstillelse

Sikkerhedsstillelsen kan ske kontant eller i form af en bankgaranti. Sikkerhed kan også stilles i form af

• selvskyldnerkaution fra forsikringsselskaber eller pengeinstitutter
• indlånsbøger med pengeinstitutter eller
• børsnoterede obligationer, som er ihændehaverpapirer.

Selvskyldnerkautionsbeviser skal være affattet efter retningslinjer fra SKAT.

Se også

Se også IV, D.1.4.2.6.2 om sikkerhedsstillelse ved registrering efter OPKL.

E.A.1.6 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde og værdi

Indhold

Dette afsnit beskriver de generelle regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde/værdi for autoriserede eller registrerede oplagshavere, registrerede varemodtagere og registrerede vareafsendere og ved fjernsalg.

Afsnittet indeholder:

• Oplagshaveres opgørelse af afgiften
• Varemodtageres opgørelse af afgiften
• Vareafsenders opgørelse af afgiften
• Virksomheder registreret for fjernsalg.

Oplagshaveres opgørelse af afgiften

Oplagshavere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode opgøre den afgiftspligtige mængde eller værdi af afgiftspligtige varer eller ydelser, som virksomheden har udleveret i perioden.

Virksomhedens forbrug af egne varer sidestilles med udlevering. Forbrug af egne varer indbefatter også, at virksomheden udtager uberigtigede varer og lader dem indgå i andre varer, dvs. varer, som der skulle have været betalt dækningsafgift af ved import.

Det er uden betydning, om udleveringen sker for virksomhedens egen regning eller for anden regning, og uanset om varerne er endeligt solgt eller leveret i konsignation eller på anden måde. Varer, der udleveres uden betaling, skal også medregnes fx vareprøver.

I den afgiftspligtige mængde fradrages varer, der er fritaget for afgiftspligt. Nogle fradrag kan virksomheden foretage umiddelbart, mens den i andre tilfælde skal søge SKAT om tilladelse til at foretage fradraget. Se afsnit E.A.1.7 om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse.

For registrerede virksomheder, der af administrative grunde benævnes oplagshavere, men hvor afgiftspligten ikke indtræder ved udlevering, fx affald eller råstoffer, gælder der særlige regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Der er ingen hjemmel i punktafgiftslovgivningen til godtgørelse (fradrag) for registrerede virksomheders afgiftstab ved uerholdelige fordringer (tab på debitorer). Se bl.a. skatteministerens svar til Folketinget på S 471 af 27. november 1998 og på Skatteudvalgets spørgsmål, alm. del, bilag 24 af 8. oktober 1996.

Opgørelsen foretages i virksomhedens almindelige forretningsregnskab. Se PAVL A.10 om regnskabsbetemmelser.

Varemodtageres opgørelse af afgiften

Varemodtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode opgøre den afgiftspligtige mængde eller værdi af afgiftspligtige varer eller ydelser, som virksomheden har modtaget fra udlandet i perioden.

Varemodtagere kan i modsætning til oplagshavere ikke tage fradrag i den afgiftspligtige mængde eller værdi. Varemodtagere kan i stedet benytte mulighederne for godtgørelse. Se afsnit E.A.1.7 om godtgørelse.

Opgørelsen foretages i virksomhedens almindelige forretningsregnskab. Se PAVL A.10 om regnskabsbetingelserne.

Vareafsenders opgørelse af afgiften

Vareafsendere vil normalt ikke skulle afregne afgift, da transport af de punktafgiftspligtige varer skal ske i umiddelbar tilknytning til proceduren for indførsel af varer fra steder uden for EU. Vareafsender hæfter for afgiften under transport og svind konstateret i Danmark, og som sker undervejs i en varetransport, og som ikke er en følge af varens art. Svindet skal angives og afgiften heraf skal betales til SKAT.

Virksomheder registreret for fjernsalg

Udenlandske virksomheder, som er autoriseret eller registreret for salg af afgiftspligtige varer til Danmark, skal efter udløbet af hver afgiftsperiode opgøre den afgiftspligtige mængde eller værdi af afgiftspligtige varer eller ydelser, som virksomheden i perioden har solgt her til landet ved fjernsalg.

Muligheder for fritagelse og godtgørelse er afhængig af den enkelte virksomheds registreringsforhold.

Opgørelsen foretages i virksomhedens almindelige forretningsregnskab. Se PAVL A.10 om regnskabsbestemmelser.

E.A.1.7 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

afsnit Indhold

Dette afsnit beskriver de generelle regler for afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse.

Afsnittet indeholder:

• Afgiftsfritagelse
• Afgiftsgodtgørelse.

Bemærk

De specifikke regler vil fremgå under beskrivelsen af den enkelte punktafgift i denne vejledning. Bestemmelser om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse inden for det afgiftspligtige vareområde varierer meget fra afgiftslov til afgiftslov.

I størstedelen af punktafgiftslovene findes der desuden en række fælles bestemmelser for situationer, hvor afgiftspligtige varer leveres uden afgift, fritages eller hvor afgiften kan godtgøres. Bestemmelserne er ikke altid ensartede, og kriterierne for opfyldelse kan også være forskellig fra afgiftslov til afgiftslov.

Afgiftsfritagelse

Det vil fremgå af den enkelte punktafgiftslov, hvis loven indeholder fritagelser. Her nævnes kun enkelte gennemgående regler om fritagelse.

Afgiftsfritagelse under samme betingelser som ML § 36, stk. 1, nr. 1-3

Afgiftsfritagelse for varer, der indføres eller modtages fra udlandet vil som hovedregel kunne gives i samme omfang og under samme betingelser som fastsat efter ML § 36, stk. 1, nr. 1-3. Momslovens fritagelsesbestemmelser gælder punktafgiftsmæssigt både for varer fra EU-lande og fra lande udenfor EU.

Se også

Se også Momsvejledningen I.3.1 og Momsvejledningen I.3.2 om indførsel af varer.

Særlige fritagelsesregler for oplagshavere

I følgende situationer kan oplagshavere som hovedregel levere afgiftspligtige varer uden afgift eller blive fritaget for at betale afgift.

Leverance til anden registreret virksomhed i Danmark

Afgiftspligtige varer kan som hovedregel leveres uden afgift til andre oplagshavere.

Inden varerne sendes skal virksomheden sikre sig, at modtageren er registreret eller autoriseret for afgiften af den pågældende vare og dermed er berettiget til at modtage afgiftspligtige varer uden afgift. SKAT kan efter behov bekræfte oplysning om dette.

Som dokumentation for leverancen skal virksomheden kunne fremlægge kopi af faktura, der tydeligt oplyser om, at der er tale om en ubeskattet leverance. Se PAVL A.10 om regnskabsbestemmelser.

Til virksomheder i andre EU-lande

Afgiftspligtige varer kan leveres uden afgift til virksomheder i andre EU-lande. Som dokumentation for leverancen skal virksomheden kunne fremlægge

• fakturakopi med oplysning om aftagerens momsregistreringsnummer
• skriftlig ordre, korrespondance med køberen, bankafregning eller lignende samt
• for EU-punktafgifter - nummeret på det elektroniske ledsagedokument (ARC-nummeret).

Til virksomheder i lande udenfor EU

Afgiftspligtige varer kan leveres uden afgift til lande uden for EU, til Færøerne og Grønland og til oplag (men ikke forbrug) i Københavns Frihavn.

Som dokumentation for leverancen skal virksomheden kunne fremlægge

• fakturakopi
• skriftlig ordre, korrespondance med køberen, bankafregning eller lignende samt
• referencenummert fra E-eksport eller MR-nummeret (MRN) fra ekportledsagedokumentet (EAD).

Til bevillingsvirksomheder

For visse afgifters vedkommende kan SKAT give en bevilling til afgiftsfritagelse for varer til industrielt eller teknisk brug eller til fremstilling af varer, som ikke er afgiftspligtige efter den pågældende lov, når de afgiftspligtige varer, leveres til virksomheden fra en registreret oplagshaver. Det gælder fx kvælstofholdige varer til industrielt brug.

Afgiftsfritagelsen kan være betinget af, at virksomhedens årlige forbrug af afgiftspligtige varer er af en vis mængde eller værdi.

Reglerne for bevillig til fritagelse fremgår af afsnittene om de enkelte afgifter.

Registrerede oplagshavere kan levere afgiftspligtige varer uden afgift til disse bevillingsvirksomheder.

Leverandøren må inden leveringen sikre sig, at modtageren har den nævnte bevilling. Hvis leverandøren ikke kan få dokumenteret bevillingsforholdet ved, at bevillingen fremlægges, kan leverandøren få oplysning om dette hos SKAT.

Til diplomater

Afgiftspligtige varer kan i mange tilfælde leveres afgiftsfrit til diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner mv. og til de personer, der er knyttet til dem.

Virksomheden skal sikre sig, at de pågældende er berettiget til at opnå told- og afgiftsfrihed. Virksomheden kan få oplysninger om dette efter behov hos SKAT.

Se afsnit E.A.1.8.1.6 om virksomheder, der leverer EU-punktafgiftspligtige varer uden afgift til diplomater, internationale organisationer og lignende i andre EU-lande, ligesom diplomater og lignende.

Diplomater mfl. afleverer tolddeklaration [blanket nr. 13.004] til virksomheden, der herefter kan levere afgiftspligtige varer afgiftsfrit. For hvert kvartal og senest den 15. i måneden efter skal virksomheden sende kontroldelen til SKAT. Ekspeditørdelen, som skal være forsynet med kundens kvittering, skal opbevares i virksomheden.

I visse tilfælde sker leveringen af energiprodukter og vand til diplomater mv. inklusive afgift, hvorefter diplomaten mv. kan søge om at få godtgjort den betalte afgift. Dette vil fremgå af kapitlet om den enkelte afgift.

Brand, indbrud eller lignende

Oplagshavere kan søge om afgiftsfritagelse hos SKAT, hvis

• afgiftspligtige varer er gået tabt ved brand eller lignende hos oplagshaveren eller
• under transport til og fra virksomheden.

Det er en betingelse, at virksomheden kan dokumentere, at varerne er gået tabt eller er ødelagt ved brand, fx ved at fremlægge politirapport. Virksomheden skal også kunne dokumentere størrelsen af den ødelagte mængde, fx i form af lageroptællinger.

Ansøgningen om afgiftsfritagelse skal oplyse om og specificere varens art og mængde/værdi. Virksomheden skal desuden oplyse, om tabet er eller vil blive meldt til politiet.

Der kan normalt ikke gives afgiftsfritagelse for varer, der er gået tabt ved tyveri eller indbrud hos oplagshaveren. Den registrerede oplagshaver kan dog søge om afgiftsfritagelse for visse varer hos SKAT fx chokolade, hvis de er gået tabt ved indbrud. Dette vil fremgå af kapitlet om den enkelte afgift.

Det er en betingelse, at virksomheden kan dokumentere, at varerne er blevet stjålet, fx ved at fremlægge politirapport. Virksomheden skal også kunne dokumentere størrelsen af den stjålne mængde, fx i form af lageroptællinger.

SKAT giver kun afgiftsfritagelse for stjålne varer, hvis det drejer sig om

• indbrud i lokaler, der er forsvarligt aflåste eller
• tyveri under transport til eller fra virksomheden.

Som tyveri under transport regnes i den forbindelse indbrud i forsvarligt aflåste lokaler, køretøjer, containere og lignende hos fx fragtmænd, hvor varerne i kortere tid opbevares som led i transporten. Køretøjer m.m., der kun er forsynet med plombe eller lignende forsegling, regnes i denne forbindelse ikke for at være forsvarligt aflåste.

Der kan derfor ikke gives afgiftsfritagelse for varer, som er bortkommet ved hustyveri eller fjernet fra uaflåste lokaler, køretøjer, containere og lignende.

Der kan heller ikke gives afgiftsfritagelse for varer, der går tabt i en registreret virksomheds detailforretning.

Ansøgningen om afgiftsfritagelse skal oplyse om og specificere varens art og mængde/værdi. Virksomheden skal desuden oplyse, om indbrudet er eller vil blive meldt til politiet.

Returvarer

Registrerede oplagshavere kan generelt få afgiftsfritagelse for afgiften af varer, der tages retur. Det er en betingelse, at virksomheden godtgør kunden varens fulde pris, inklusive afgift.

Virksomheden skal kunne fremlægge kreditnotaer eller lignende, der indeholder de samme oplysninger, som foreskrevet for fakturaer.

Fritagelsen sker ved modpostering i virksomhedens regnskab.

Der gives ikke afgiftsfritagelse for varer, som returneres fra virksomhedens egen detailforretning.

Beskadigede varer mv.

Registrerede oplagshavere kan søge om afgiftsfritagelse hos SKAT for varer, der efter deres art kan beskadiges eller fordærves, fx chokolade og konsum-is, og herunder også varer, der mod godtgørelse er returneret til virksomheden. Det er en betingelse, at varerne tilintetgøres eller ved denaturering gøres uanvendelige til menneskeføde.

Virksomheden skal specificere varerne i ansøgningen med oplysning om årsag til og om tidspunkt for destruktion/denaturering af varerne.

Virksomheden skal afgive erklæring om, at varerne ikke har været udleveret fra virksomheden, eller hvis varerne har været udleveret fra virksomheden, at der ved returneringen er ydet køberen fuld godtgørelse for varens pris inkl. afgiften.

Hvis varerne denatureres, er fritagelsen også betinget af, at der fremlægges en erklæring fra køberen om varernes brug, fx til foderbrug.

Afgiftsgodtgørelse

De generelle regler for godtgørelse af en betalt afgift svarer i nogen grad til reglerne om afgiftsfritagelse.

Godtgørelse ved videresalg af varer

For visse afgifters vedkommende kan SKAT meddele virksomheder godtgørelse af afgiften for varer, der er betalt afgift af, og som leveres til:

• Udlandet
• Virksomheder, der er registreret som oplagshavere for den pågældende afgift
• Bevillingsvirksomheder
• Eventuelle andre virksomheder, der er fritaget for at betale afgift
• Diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner mv. samt de hertil knyttede personer.

Muligheden for afgiftsgodtgørelse vil fremgå af kapitlet om den enkelte afgift. Det kan bl.a. være en betingelse for godtgørelse, at den årlige godtgørelse udgør et minimumsbeløb.

Ikke-bestillingssvarende varer eller lignende

Varemodtagere kan få godtgjort afgiften af varer

• der genudføres
• eventuelt tilintetgøres på grund af fejl eller af andre grunde ikke svarer til bestillingen eller
• fordi de er leveret ved en åbenbar fejltagelse.

Virksomheden skal kunne fremlægge dokumentation for, at der er betalt afgift af varerne, og at den udenlandske leverandør har erkendt den forkerte leverance eller lignende i form af kreditnota eller faktura om erstatningsleverance eller lignende.

Hvis varerne genudføres, skal virksomheden kunne fremlægge samme dokumentation som kræves for tilbagebetaling af moms. Se Momsvejledningen I.1.2.1.

Hvis varerne i stedet ønskes tilintetgjort, fx på grund af transportomkostningerne ved returnering, skal virksomheden først ansøge SKAT om afgiftsgodtgørelse, og i ansøgningen skal varerne specificeres med oplysning om årsag til og om tidspunkt for destruktion/denaturering af varerne. Det sidstnævnte er af hensyn til SKATs mulighed for at kontrollere destruktionen/denatureringen af varerne.

Varer til industrielt eller teknisk brug

Virksomheder, der ikke er registreret som oplagshavere, og som bruger afgiftspligtige varer til industrielt eller teknisk brug eller fremstilling af varer, som ikke er afgiftspligtige efter loven, kan i visse tilfælde få afgiftsfritagelse eller afgiftsgodtgørelse for de brugte varer. Reglerne om dette fremgår af kapitlerne om de enkelte afgifter.

Det kan være en betingelse, at den årlige godtgørelse udgør et minimumsbeløb.

Godtgørelse kan normalt opnås efter ansøgning til SKAT.

Der gælder særlige regler for godtgørelse (tilbagebetaling) af energiafgifter, CO2-afgift og vandafgift. Se PAVL afsnit F.6 og E.A.7.5 om energiafgifter, CO2-afgift og vandafgift.

E.A.1.8 Særligt for varer omfattet af harmoniserede afgifter

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for forsendelse af afgiftspligtige varer, der er omfattet af de EU-harmoniserede afgifter.

Afsnittet indeholder:

• Forsendelse af ubeskattede varer E.A.1.8.1
• Forsendelse af beskattede varer E.A.1.8.2.

Bemærk

De fælles regler for forsendelse og kontrol af varer, der er pålagt harmoniserede afgifter er fastlagt i Rådets direktiv 2008/118/EF om den generelle ordning for punktafgifter, også kaldet "cirkulationsdirektivet". Direktivet ophæver direktiv 92/12/EØF om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed (RDIR 92/12/EØF).

Cirkulationsdirektivet er implementeret i dansk lovgivning ved lov nr.1385 af 21.december 2009.

E.A.1.8.1 Forsendelse af ubeskattede varer

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for forsendelse af ubeskattede varer.

Afsnittet indeholder:

• Suspensionsordningen E.A.1.8.1.1
• Hæftelse for afgift E.A.1.8.1.2
• Kontrol af varemodtager E.A.1.8.1.3
• EMCS og elektroniske ledsagedokumenter E.A.1.8.1.4
• Afsendelse af varer E.A.1.8.1.5
• Modtagelse af varer E.A.1.8.1.6
• Nødprocedure E.A.1.8.1.7
• Små vinproducenter i EU E.A.1.8.1.8
• Karburatorvæske samt visse smøreolieprodukter efter mineralolieafgiftsloven E.A.1.8.1.9.

E.A.1.8.1.1 Suspensionsordningen

Afgiftssuspensionsordningen er en fælles europæisk forsendelsesordning.

Suspensionsordningen medfører, at alle virksomheder inden for EU, der fremstiller, forarbejder, opbevarer eller indbyrdes handler med harmoniserede punktafgiftspligtige varer, kan gøre dette, uden at afgiften skal betales (afgiftssuspension), før varerne overgår til forbrug.

Fremstilling af og handel med varer under afgiftssuspension forudsætter, at virksomhederne er godkendt og autoriseret som oplagshavere. Registrerede varemodtagere kan kun modtage varer under suspension. Varemodtagere kan ikke oplægge eller afsende afgiftspligtige varer under suspension

For at sikre kontrol med forsendelser under suspensionsordningen sker forsendelser via EMCS.

SKAT har udarbejdet en vejledning om EMCS - elektronisk ledsagedokument. I vejledningen sondres der mellem den elektroniske procedure, som skal følges alt efter, om der er tale om

• en varemodtager eller
• en vareafsender

af harmoniserede punktafgiftspligtige varer.

Derudover indeholder vejledningen en beskrivelse af proceduren ved en ændring af destination, transport af energiprodukter ad vandveje samt af de nødprocedurer, som skal følges, hvis EMCS systemet ikke er tilgængeligt. I bilag til vejledningen findes feltbeskrivelser til at udfylde ledsagedokumenterne.

Se også

Se mere om EMCS-systemet på SKATs hjemmeside www.skat.dk/emcs.

E.A.1.8.1.2 Hæftelse for afgift

Indhold

Dette afsnit handler om, hvem der hæfter for afgiften og hvor afgiften bliver opkrævet.

Afsnittet indeholder:

• Hvem hæfter for afgiften?
• Eksempler på hvor afgiften vil blive opkrævet.

Hvem hæfter for afgiften?

Når virksomhederne handler

• vin
• øl
• spiritus
• tobak og
• mineralolieprodukter

med hinanden over EU's grænser, er det som regel afsender, som har ansvaret for varerne under transporten. Afsender hæfter for afgiften, indtil modtager har kvitteret for, at varerne er kommet frem.

Den autoriserede oplagshaver eller registrerede vareafsender hæfter for punktafgiften ved overtrædelser eller uregelmæssigheder i forbindelse med varernes forsendelse. Afgiften opkræves i sådanne tilfælde

• af det EU-land, på hvis område overtrædelsen eller uregelmæssigheden er begået
• af det EU-land, hvor de er blevet konstateret eller
• af afgangslandet i tilfælde af, at varen ikke er frembudt i bestemmelseslandet.

Vareafsenderen hæfter derfor for punktafgiften af varer, der fx forsvinder undervejs til varemodtageren. Afgiften vil blive opkrævet af det EU-land, hvor mankoen er opstået eller konstateret og med dette lands afgiftssats.

Eksempler på hvor afgiften vil blive opkrævet.

Et parti varer på 1.000 flasker spiritus sendes med lastbil fra Danmark til Frankrig via Tyskland.

Eksempel 1:

200 flasker stjæles fra lastbilen under et rasteophold i Tyskland. Inden transporten fortsætter mod Frankrig optages der politirapport. Vareafsenderen skal betale tysk spiritusafgift af de 200 flasker til den tyske afgiftsmyndighed.

Eksempel 2:

Ved lastbilens ankomst til den franske varemodtager konstateres en manko på 300 flasker. Flaskerne er blevet stjålet under et eller flere rasteophold undervejs, men stedet for tyveriet kan ikke fastslås. Da mankoen er konstateret i Frankrig, og eftersom stedet for tyveriet ikke kan fastslås, skal vareafsenderen betale fransk spiritusafgift af de 300 flasker til den franske afgiftsmyndighed.

Eksempel 3:

Lastbilen med de 1.000 flasker forsvinder sporløst under transporten til Frankrig, og stedet for varesendingens forsvinden kan ikke fastslås. Vareafsenderen skal betale dansk afgift, medmindre det kan dokumenteres, at forsendelsen enten er foregået forskriftsmæssigt, eller at stedet for varesendingens forsvinden påvises (et andet EU-land, fx Tyskland eller Frankrig). Dokumentationen skal fremlægges inden for en frist på fire måneder fra datoen for varernes afsendelse. Med indførslen af EMCS vil vareafsender blive gjort opmærksom på uafsluttede forsendelser under suspensionsordningen.

Hvis det påvises senest tre år efter datoen for ledsagedokumentets udarbejdelse, i hvilket EU-land varerne rent faktisk er forsvundet, opkræver dette EU-land punktafgiften til den sats, der gjaldt på datoen for varernes afsendelse. Ved at fremlægge dokumentation for at afgiften er betalt, godtgøres den oprindeligt betalte punktafgift.

Vareafsenderens hæftelse betyder også, at afsenderen skal betale afgift af varer, der er sendt eller udleveret til en modtager, som ikke er punktafgiftsregistreret eller ikke har stillet sikkerhed for afgiften inden afsendelsen, og hvor modtageren ikke kan eller ikke vil betale punktafgiften.

E.A.1.8.1.3 Kontrol af varemodtager

Indhold

Dette afsnit handler om, at vareafsender skal sikre sig, at varemodtager er berettiget til at modtage varerne.

Afsnittet indeholder:

• Vareafsender skal sikre sig, at varemodtageren er berettiget til at modtage varerne
• EU-punktafgiftsvirksomheder er registreret i en fælles database.

Vareafsender skal sikre sig, at varemodtageren er berettiget til at modtage varerne

Det er afsenderens ansvar at sikre sig, at modtageren har lov til at modtage de pågældende varer, dvs. er registreret hos skattemyndighederne i modtagerlandet. Vareafsenderen skal, inden varerne sendes, sikre sig, at varemodtageren

• enten er en punktafgiftsregistreret virksomhed for varekategorien
• eller har stillet sikkerhed for afgiften af varerne hos egen myndighed.

Hvis sælger sender varer til en virksomhed, der ikke er godkendt til at modtage varerne, og som ikke betaler afgiften, er det afsender, som må betale afgiften.

Det er vareafsenderens ansvar, at modtageren opfylder betingelserne om punktafgiftsregistrering/sikkerhedsstillelse.

Hvis vareafsenderen er usikker med hensyn til rigtigheden af varemodtagerens oplysning om punktafgiftsregistrering eller fortsatte registrering, bør afsenderen sikre sig skriftlig oplysning om registreringsforholdet fra varemodtageren og eventuelt kræve, at varemodtageren fremlægger en skriftlig bekræftelse om dette fra varemodtagerens afgiftsmyndighed.

Vareafsenderen bør specielt være opmærksom på rigtigheden af oplysninger, hvor der er tale om en ny kunde eller om en fast kunde, der pludselig foretager et usædvanligt indkøb (mængde/vareart).

Varemodtageren skal oplyse det tildelte punktafgiftsnummer bestående af 13 tegn, hvoraf de 2 første udgør landekoden. Resten af nummeret vil blive tildelt konkret til hver virksomhed afhængig af, om virksomheden er

• registreret varemodtager
• autoriseret oplagshaver eller
• registreret vareafsender.

En virksomhed vil derfor kunne have flere punktafgiftsnumre.

EU-punktafgiftsvirksomheder er registreret i en fælles database

Alle EU-punktafgiftsvirksomheder er registreret i en fælles database, som de respektive EU-landes myndigheder har adgang til. Databasen benævnes SEED (System for Exchange of Excise Data).

Databasens oplysninger opdateres dagligt, hvilket i få tilfælde kan resultere i, at en virksomhed, der står som registreret, kan være afmeldt fra registrering, og at en virksomhed, der ikke står som registreret, rent faktisk er registreret. Oplysningerne i databasen kan derfor kun betragtes som vejledende.

SKAT kan med forbehold for den tidsmæssige opdatering af databasen være behjælpelig med efter behov at be- eller afkræfte modtagerens oplysning om punktafgiftsregistrering, herunder om registreringen omfatter den aktuelle vareart, dvs. mineralolier, øl, vin, mellemprodukter (hedvin og lignende), spiritus eller tobaksvarer.

På SEED-on-EUROPA kan vareafsenderen indtaste varemodtagerens punktafgiftsnummer for at få bekræftet oplysninger om punktafgiftsregistrering. Er nummeret gyldigt på tidspunktet for indtastningen, vil der blive vist en liste over de varekategorier, som varemodtageren er punktafgiftsregistreret for. Varemodtagerens navn og adresse vil ikke blive vist. ISO-landekoden skal indtastes med store bogstaver fx DK.

Er der problemer med indtastningen af et punktafgiftsnummer, kan vareafsenderen kontakte Kundecentret på tlf. 72 22 18 18.

E.A.1.8.1.4 EMCS og elektroniske ledsagedokumenter

Indhold

Dette afsnit handler om EMCS-systemet og brugen af elektroniske ledsagedokumenter.

Afsnittet indeholder:

• Indførelsen af EMCS
• Illustration af EMCS-systemet.

Indførelsen af EMCS

For at sikre at vareforsendelser under suspension kan identificeres og den skyldige afgift, som forsendelsen giver anledning til, kan fastslås, skal handel med varer, der er undergivet harmoniserede afgifter, foregå med et elektronisk ledsagedokument for varerne.

I december 2009 vedtog Folketinget lov nr. 1385 af 21. december 2009, som gennemfører Rådets direktiv 2008/118/EF og fastsætter en obligatorisk elektronisk procedure for udfærdigelse af ledsagedokument i forbindelse med transport af punktafgiftspligtige varer, som forsendes under afgiftssuspensionsordningen. Dette har hidtil i praksis fungeret ved hjælp af et system med papirblanketter, som har været brugt i hele EU.

Den 28. januar 2011 indførte Danmark den obligatoriske elektroniske procedure ved forsendelser af harmoniserede punktafgiftspligtige varer:

• Mineralolieprodukter
• Spiritus
• Tobak
• Øl og
• Vin

under afgiftssuspension inden for EU ved brug af et IT-system kaldet EMCS - "Excise movement and Control System".

Illustration af EMCS-systemet

Tegningen herunder illustrerer systemet:

Ved forsendelse af ubeskattede EU-punktafgiftspligtige varer, herunder også vareprøver, mellem EU-lande eller gennem EU-lande til lande uden for EU (tredjelande), fx til Norge via Sverige, skal afsenderen udstede et elektronisk ledsagedokument ved brug af EMCS-systemet.

Der skal ikke bruges elektronisk ledsagedokument ved forsendelse af varer

• mellem virksomheder i Danmark
• direkte fra Danmark til et ikke-EU-land, fx med skib til Norge eller Rusland
• direkte fra et land uden for EU til Danmark
• til EFTA-lande (Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein) via et andet EU-land, hvis varerne (T2-varer, der er fortoldede) allerede underlægges en toldforsendelsesordning i Danmark
• der toldmæssigt ikke er i fri omsætning, dvs. ufortoldede varer (T1-varer), og som derfor er underlagt en toldforsendelsesordning.

Eksempel: Bornholm

Reglerne om elektronisk ledsagedokument gælder også for varer, der sendes mellem Bornholm og det øvrige Danmark via Sverige.

Forsendelse af punktafgiftspligtige varer indenfor EU må kun finde sted under afgiftssuspensionsordningen, hvis det sker på grundlag af et elektronisk ledsagedokument. Med EMCS er det muligt at oprette og sende ledsagedokumenter og kvitteringer elektronisk mellem alle medlemslandene i EU.

For at kunne bruge EMCS og afsende eller modtage et elektronisk ledsagedokument kræver det en registrering for den pågældende harmoniserede afgift som

• autoriseret oplagshaver
• registreret vareafsender
• registreret varemodtager eller
• midlertidig registreret varemodtager

hos SKAT.

Se også

Se afsnit E.A.1.4 for en nærmere beskrivelse af de forskellige typer af registreringer.

E.A.1.8.1.5 Afsendelse af varer

Indhold

Dette afsnit handler om, hvad vareafsenderen skal gøre, når denne skal sende punktafgiftspligtige varer, hvor afgiften ikke er betalt, til varemodtagere i andre EU-lande samt brugen af elektroniske ledsagedokumenter i forbindelse med dette.

Afsnittet indeholder:

• Hvad skal vareafsender gøre?
• Trekantshandel
• Direkte levering
• Annullering af det elektroniske ledsagedokument
• Kvittering for modtagelse af varer
• Hvis der er difference?

Hvad skal vareafsender gøre?

Vareafsender (autoriseret oplagshaver eller registreret vareafsender), som ønsker at sende punktafgiftspligtige varer, uden at afgiften er betalt (under afgiftssuspension) til varemodtagere i andre EU-lande, skal inden afsendelse oprette et udkast til elektronisk ledsagedokument i EMCS-systemet.

Et udkast til elektronisk ledsagedokument kan tidligst udarbejdes syv dage før datoen for begyndelsen af varetransporten (afsendelsesdatoen). Afsendelsesdatoen skal fremgå af udkastet til ledsagedokument.

Når det danske EMCS systemmæssigt har godkendt udkastet til det elektroniske ledsagedokument, tildeles det et unikt referencenummer kaldet ARC (Administrative Reference Code), og det godkendte elektroniske ledsagedokument vil fremgå af EMCS. Det danske EMCS sender samtidig det elektroniske ledsagedokument videre til modtagerlandets EMCS, og modtagerlandets EMCS sender det videre til varemodtageren.

Et print af det elektroniske ledsagedokument eller et andet handelsdokument fx en faktura, der klart indeholder oplysninger om det unikke referencenummer på forsendelsen, skal følge transporten. På den måde vil ARC nummeret følge varen og kan identificere forsendelsen under hele transporten.

Se også

Se mere om EMCS-systemet på SKATs hjemmeside www.skat.dk/emcs.

Trekantshandel

Trekantshandel er et begreb som bruges momsmæssigt om en transaktion, hvor varer sendes direkte fra en leverandør i et EU-land til en endelig køber i et andet EU-land efter instruktion af en mellemhandler, der bor i et tredje EU-land. Faktureringen foregår mellem tre momspligtige personer fx fra Frankrig til Danmark (leverandør - mellemhandler) og fra Danmark til Finland (mellemhandler - endelig køber).

Denne form for trekantshandel er ikke mulig med punktafgiftspligtige varer under suspensionsordning. For at overholde betingelserne for afgiftssuspension skal varerne sendes fra et afgiftsoplag til en autoriseret oplagshaver eller en registreret varemodtager i modtagermedlemsstaten. Dette vil ikke være muligt hvis forsendelse foregår fra Frankrig (leverandøren) til Finland (endeligt forbrug).

Direkte levering

Direkte levering kan kun ske til en kunde i samme land som varemodtageren (autoriseret oplagshaver eller registreret varemodtager).

Hvis varemodtager har anmodet om direkte levering til et andet leveringssted end varemodtagerens egen adresse i modtagerlandet, eksempelvis til en kunde, skal oplysning om den direkte levering fremgå af ledsagedokumentet.

Det er stadig varemodtageren (den autoriserede oplagshaver eller den registrerede varemodtager), der er ansvarlig for at sende en kvittering til vareafsenderen, når forsendelsen er modtaget hos varemodtagerens kunde.

Det er dog ikke alle EU-lande, som har godkendt proceduren ved direkte levering. Se nærmere om hvilke EU-lande, der tillader direkte levering i SKATs vejledning om EMCS - elektronisk ledsagedokument.

Annullering af det elektroniske ledsagedokument

Vareafsender kan annullere det elektroniske ledsagedokument, så længe transporten ikke er begyndt. En transport af punktafgiftspligtige varer under afgiftssuspension begynder, når varerne forlader det afgiftsoplag, de skal sendes fra. Når varen har forladt det afgiftsoplag, det skal sendes fra, er det ikke længere tilladt at annullere det elektroniske ledsagedokument.

Annulleringsmeddelelsen skal blandt andet indeholde oplysninger om årsagen til, at det elektroniske ledsagedokument skal annulleres.

For annullering af forsendelse, se Brugervejledning til EMCS webløsning, afsnit 2.7.

Hvis transporten er påbegyndt kan vareafsender i stedet for ændre destinationen til en ny destination enten retur til sig selv eller til en ny modtager, ved at udfylde en ændring af destination (CoD) i EMCS.

For ændring af destination, se Brugervejledning til EMCS webløsning, afsnit 2.8.

Kvittering for modtagelse af varer

Når varen er leveret, skal varemodtageren kvittere for modtagelsen ved at udfylde en elektronisk kvittering senest fem hverdage efter, at de punktafgiftspligtige varer er modtaget.

Varemodtageren udfylder kvitteringen i EMCS, og kvitteringen sendes videre til det danske EMCS. Vareafsenderen vil derefter modtage kvitteringen fra det danske EMCS og har nu fået en bekræftelse på, at varemodtager har accepteret forsendelsen og forpligtigelsen er overgået til modtager.

Ikke-bestillingssvarende varer

Hvis varemodtager ikke accepterer hele forsendelsen men enten helt eller delvist afviser forsendelsen, skal vareafsender udarbejde en ændring af destination (CoD) i EMCS for den afviste del af leverancen.

Hvis der er en negativ difference mellem den modtagne mængde og den mængde, der fremgår af forsendelsens data på det elektroniske ledsagedokument, og varemodtageren derfor acceptere forsendelsen som utilfredstillende, skal det fremgå af kvitteringen, hvori differencen består.

Hvis varemodtager kvitterer med, at forsendelsen er utilfredsstillende, skal vareafsender kontakte SKAT.

E.A.1.8.1.6 Modtagelse af varer

Indhold

Dette afsnit beskriver processen omkring EMCS og det elektroniske ledsagedokument, når en registreret varemodtager, en autoriseret oplagshaver eller midlertidigt registreret varemodtager modtager punktafgiftspligtige varer i Danmark fra vareafsendere i andre EU-lande, hvor afgiften ikke er betalt.

Afsnittet indeholder:

• Hvad skal modtager gøre?
• Direkte levering
• Manglende elektronisk ledsagedokument
• Modtagelse af ikke-bestillingssvarende varer
• Diplomater, internationale organisationer og lignende.

Hvad skal modtager gøre?

Når en registreret varemodtager, en autoriseret oplagshaver eller midlertidigt registreret varemodtager modtager punktafgiftspligtige varer i Danmark fra vareafsendere i andre EU-lande, hvor afgiften ikke er betalt, vil det danske EMCS modtage et elektronisk ledsagedokument (e-AD) fra vareafsenderen, som automatisk videresendes til varemodtageren.

Når forsendelsen er modtaget, skal varemodtageren kvittere for modtagelsen ved at udfylde en elektronisk kvittering i EMCS. Midlertidige registrerede varemodtagere skal ikke selv kvittere men i stedet for kontakte SKAT, Tinglysnings- og stempelafgiftsafdelingen, Høje Taastrup, når varerne er modtaget. SKAT vil herefter på vegne af virksomheden kvittere for modtagelse af forsendelsen.

Varemodtageren kan ikke afvise et elektronisk ledsagedokument, hvis der er uoverensstemmelser med det, der står i det elektroniske ledsagedokument og det, som er aftalt med vareafsender. Hvis forsendelsen endnu ikke har forladt vareafsenders afgiftsoplag, kan vareafsenderen i stedet annullere det elektroniske ledsagedokument.

Når vareafsender har annulleret forsendelsen, modtager det danske EMCS en annullering fra afsenderlandets EMCS. Denne annullering kan varemodtager herefter se i EMCS, og det elektroniske ledsagedokument er annulleret.

Se også

Se mere om EMCS-systemet på SKATs hjemmeside www.skat.dk/emcs.

Direkte levering

Den autoriserede oplagshaver eller registrerede varemodtager kan vælge, at forsendelsen under suspensionsordning bliver leveret direkte til et andet leveringssted i Danmark. Det kan fx være, hvis varen sendes direkte til en kunde. Oplysningen om den direkte levering skal fremgå af det elektroniske ledsagedokument.

Ved direkte levering er den autoriserede oplagshaver eller registrerede varemodtager ansvarlig for at sende en kvittering til vareafsender, når varerne er modtaget hos kunden.

Manglende elektronisk ledsagedokument

Hvis en varemodtager modtager et parti varer, uden at vareafsender har udarbejdet et elektronisk ledsagedokument i EMCS, skal varemodtageren straks underrette SKAT og vareafsenderen om det manglende elektroniske dokument.

Modtagelse af ikke-bestillingssvarende varer

Inden kvitteringen kan udarbejdes, skal varemodtager gennemgå forsendelsen og kontrollere, at de modtagne varer svarer til det, der fremgår af det elektroniske ledsagedokument både med hensyn til vareart og mængde.

Hvis varemodtageren enten helt afviser eller delvist afviser forsendelsen, skal vareafsender udarbejde en ændring af destination (CoD) i EMCS.

Hvis der er en negativ difference mellem den modtagne mængde og den mængde, der fremgår af forsendelsens data på det elektroniske ledsagedokument, skal det fremgå af kvitteringen, hvori differencen består.

For udfyldning af kvittering, se Brugervejledning til EMCS webløsning, afsnit 2.9.

Diplomater, internationale organisationer og lignende

Punktafgiftsregistrerede virksomheder i Danmark og i andre EU-lande kan afgiftsfrit levere harmoniserede punktafgiftspligtige varer til diplomater, internationale organisationer og lignende i andre EU-lande og i Danmark.

Vareafsender skal udarbejde et elektronisk ledsagedokument (e-AD) og vil fra varemodtageren modtage en elektronisk kvittering i EMCS for modtagelse af varen.

Vareafsender skal have en fritagelsesattest i to eksemplarer til dokumentation for varemodtagerens status som diplomat og lignende. Fritagelsesattesten er en kombineret attest for moms- og punktafgiftsfritagelse.

Fritagelsesattesten skal være attesteret af den kompetente myndighed i modtagerlandet. Hvis vareafsender er i tvivl om rigtigheden af den fremlagte attest, herunder attesteringen af den kompetente myndighed, skal virksomheden rette henvendelse til SKAT.

Den ene kopi af fritagelsesattesten skal følge varen, og vareafsender skal opbevare det andet eksemplar af fritagelsesattesten i regnskabet til dokumentation.

Diplomater og lignende i Danmark, der ønsker at købe harmoniserede punktafgiftspligtige varer hos vareafsendere i andre EU-lande, skal inden købet have fritagelsesblanketten attesteret af enten Udenrigsministeriet eller Forsvarskommandoen for så vidt gælder NATO-organisationer og personel. Efter attestation udleveres fritagelsesblanketten, og varemodtager sender den herefter til vareafsenderen i udlandet.

Hvis diplomaterne mv. ikke har adgang til EMCS, og ikke har et SE-nummer, skal SKAT kontaktes. SKAT kan herefter kvittere på varemodtagerens vegne, når forsendelsen er modtaget.

E.A.1.8.1.7 Nødprocedure

Når EMCS ikke er tilgængeligt, og det ikke er muligt at oprette et udkast til elektronisk ledsagedokument eller sende og modtage meddelelser elektronisk, skal vareafsendere og varemodtagere følge den beskrevne nødprocedure, hvis de vil sende punktafgiftspligtige varer under afgiftssuspensionsordningen.

EMCS er ikke tilgængeligt, når:

• Der er nedbrud i den danske EMCS
• Der er nedbrud i det fælles domæne for EMCS
• Der er nedbrud i SKATs del af onlineforbindelsen til EMCS
• Der sker systemopdateringer af EMCS (varslet utilgængelighed på mere end 30 minutter).

EMCS regnes for at være tilgængeligt uanset om:

• Der er nedbrud i onlineforbindelsen fra en virksomhed til EMCS
• Der er nedbrud i en virksomheds eget EDB-system eller internetforbindelse.

Ved nedbrud i virksomhedens online-forbindelse, er der mulighed for i stedet at bruge EMCS via SKATs hjemmeside. Ved forudgående henvendelse kan SKAT i ganske særlige tilfælde også tillade, at nødprocedurerne kan bruges ved én eller flere bestemte forsendelser.

Når EMCS er utilgængelig som beskrevet ovenfor, skal der i stedet bruges midlertidige dokumenter ved forsendelse under suspensionsordningen.

• EMCS - Midlertidigt Ledsagedokument - [blanket nr. 22.074]
• EMCS - Midlertidig ændring af Destination - [blanket nr. 22.076]
• EMCS -Midlertidig kvittering - [blanket nr. 22.075].

De midlertidige dokumenter er tilgængelige på SKATs hjemmeside under [Virksomhed - blanketter].

Se også

Se SKATs hjemmeside www.skat.dk/emcs for mere om EMCS nødprocedure.

E.A.1.8.1.8 Små vinproducenter i EU

Vinproducenter i andre EU-lande, der i gennemsnit producerer under 1.000 hl vin om året, kan i det pågældende EU-land være fritaget for at bruge det elektroniske administrative ledsagedokument (e-AD) ved salg af vin til andre EU-lande.

I stedet bruges EU-vinmarkedsordningens ledsagedokument. Det fremgår af Kommissionens forordning (EF) nr. 436/2009 (KFO 436/09) om gennemførelsesbestemmelser for dokumenter, der ledsager vinprodukter ved transport mv.

Hvis mindre vinproducenter er fritaget for at bruge det elektroniske ledsagedokument ved forsendelser fra et andet EU-land til Danmark, skal varemodtager underrette SKAT om, at de modtager vin uden brug af det elektroniske ledsagedokument, men ved brug af EU-vinmarkedsordningens ledsagedokument.

Vinproducenten skal selv forestå salget af vin, men transporten kan udføres af vinproducenten selv, køberen eller eventuelt en tredje part på vegne af producenten.

Vinproducentens brug af EU-vinmarkedsordningens ledsagedokument ændrer ikke på betingelserne om, at den danske varemodtager skal været registreret mv. før varerne bliver sendt.

Det ændrer heller ikke på betingelsen om, at der altid skal foreligge et "afgiftsledsagedokument". Det betyder, at art. 25 i KFO 436/09, hvorefter brug af vinmarkedsledsagedokument kan undlades i visse tilfælde, fx for forsendelser på højst 60 liter vin, ikke kan udnyttes af vinproducenten, når dokumentet også skal bruges som afgiftsdokument.

Følgende EU-lande har fritaget mindre vinproducenter for brug af det administrative ledsagedokument:

• Belgien
• Cypern
• Grækenland
• Italien Luxembourg
• Malta
• Portugal
• Slovakiet Storbritannien
• Ungarn
• Tyskland
• Østrig.

E.A.1.8.1.9 Karburatorvæske samt visse smøreolieprodukter efter mineralolieafgiftsloven

EMCS skal ikke bruges ved transport af karburatorvæske under KN kode 3811 til og fra andre EU-lande samt ved transport af visse smøreolielignende produkter under KN kode 27.10.19.71 - 27.10.19.99 til og fra andre EU-lande, selvom der skal betales dansk afgift ved forbrug i Danmark.

For smøreolieprodukter under KN kode 27.10.11 - 27.10.19.69 skal EMCS dog bruges og virksomhederne skal registreres for EU-handel med visse mineralolieprodukter blanket [23.016]. Disse produkter er nærmere oplistet i Bekendtgørelse nr. 1406 af 4. december 2010 om dokumentation for afgiftsgodtgørelse for olie og gas anvendt til landbrugsaktiviteter og for benzin anvendt til sejlads samt administrative regler for virksomheder og varetransport til eller fra andre EU-lande.

E.A.1.8.2 Forsendelse af beskattede varer

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for forsendelse af beskattede varer.

Afsnittet indeholder:

• Ledsagedokumentet ved forsendelse af beskattede varer
• Udfærdigelse af det forenklede ledsagedokument
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Ledsagedokumentet ved forsendelse af beskattede varer

Ved forsendelse af beskattede varer skal der bruges et forenklet ledsagedokument i papirform. Se Kommissionens forordning nr. 3649/92. EMCS kan ikke bruges i disse tilfælde. Ledsagedokumentet for beskattede varer indeholder færre oplysninger end det elektroniske ledsagedokument.

Det betyder, at ved forsendelse af EU-punktafgiftspligtige varer til et andet EU-land, hvor afgiften er betalt i afsenderlandet, skal der udfærdiges et forenklet ledsagedokument.

Når afgiften er betalt i afsenderlandet, er disse varer i princippet overgået til frit forbrug i det pågældende EU-land, men hvis varerne efterfølgende sendes til et andet EU-land til erhvervsmæssigt brug, skal der udstedes et forenklet ledsagedokument, da varernes forbrugssted herved flyttes til modtagerlandet.

Det forenklede ledsagedokument bruges ved forsendelse af beskattede EU-punktafgiftspligtige varer, herunder også vareprøver mellem EU-lande eller gennem EU-lande til ikke-EU-lande (tredjelande), fx til Norge via Sverige eller til og fra Bornholm via Sverige.

Det forenklede ledsagedokument skal også bruges ved forsendelse mellem EU-landene af fuldstændig denatureret alkohol, dvs. husholdningssprit og lignende sprit i de øvrige EU-lande.

Eksempel

Landsretten fandt i SKM2010.304.ØLR, at der som følge af en "cash and carry" virksomheds handelsbetingelser og markedsføringsmateriale, bestod en formodning for, at virksomhedens svenske momsregistrerede kunder indkøbte spiritusvarer med henblik på videresalg i Sverige. Landsretten fandt desuden, at der var hjemmel i SPRITAL § 20, stk. 4 og 5 til at pålægge "cash and carry" virksomheden, at drage omsorg for, at der til virksomheden bliver udleveret eksemplar 1 af det forenklede ledsagedokument ved salg af spiritus til virksomhedens svenske kunder. Sagen er anket til Højesteret.

Udfærdigelse af det forenklede ledsagedokument

Det forenklede ledsagedokument kan udfærdiges på en SKAT-blanket nr. 22.069 (EU-blanket) eller være et handelsdokument, fx faktura, men det forudsætter, at fakturaen indeholder mindst samme oplysninger som SKAT-blankettens rubrikker (numre og overskrifter).

Hvis der bruges et handelsdokument, skal dette tydeligt mærkes med følgende meddelelse: "Forenklet ledsagedokument (punktafgiftspligtige varer) til afgiftskontrol."

SKAT-blanketten nr. 22.069 kan findes på SKATs hjemmeside under virksomheder, blanketter. Blanketten er i 3 eksemplarer:

• Eksemplar 1: Opbevares af afsenderen
• Eksemplar 2: Sendes sammen med varerne til modtageren og opbevares af denne
• Eksemplar 3: Sendes sammen med varerne til modtageren, som returnerer det til afsenderen med kvittering for varernes modtagelse, hvis vareafsenderen anmoder om det.

Ledsagedokumentets eksemplar 2 og 3 skal fysisk følge varerne, så dokumentet under transporten på forlangende kan forevises myndighederne.

Blanketten til forsendelse af beskattede varer skal udfyldes i overensstemmelse med rubriceringen. På bagsiden af blankettens eksemplar 1 er der en vejledning i at udfylde de enkelte rubrikker.

Forud for afsendelsen af varerne skal der være indgivet en angivelse til afgiftsmyndigheden i bestemmelseslandet og stillet sikkerhed for punktafgiften.

Hvis vareafsenderen skal bruge en kvittering til at få afgiftsgodtgørelse hos egne myndigheder, skal varemodtageren sende eksemplar 3 af ledsagedokumentet med kvittering for varens modtagelse tilbage til vareafsenderen. Der skal samtidig foreligge en påtegning eller attestation fra afgiftsmyndigheden i modtagerlandet på ledsagedokumentet eventuelt i et særskilt dokument, at afgiften i modtagerlandet er eller vil blive betalt.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: