A.C.3 Straffeproces

Indhold

Dette afsnit handler om de processuelle regler ved behandling af skattestraffesager.

Afsnittet indeholder:

• Kompetence i straffesager (A.C.3.1)
• Betingelser for strafansvar (A.C.3.2)
• Regler om forsvarerbistand (A.C.3.3)
• Straffesagens forberedelse og undersøgelse (A.C.3.4)
• Sanktioner (A.C.3.5)
• Straffesagens afgørelse (A.C.3.6)
• Gennemførelse af krav i straffesager ved domstolene (A.C.3.7).

A.C.3.1 Kompetence i straffesager

Indhold

Dette afsnit beskriver de processuelle bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen (herunder generelle afgiftslove og punktafgiftslove) og toldlovgivningen, som fastlægger kompetencen til at afslutte en straffesag og politiets bistand i forbindelse med straffeprocessuelle tvangsindgreb.

Afsnittet indeholder:

• Kompetencen til at afslutte en straffesag (A.C.3.1.1)
• Bistand af politi og domstole (A.C.3.1.2).

A.C.3.1.1 Kompetencen til at afslutte en straffesag

Indhold

Dette afsnit beskriver SKATs kompetence til at afslutte straffesager om overtrædelser af skatte- og afgifts- og toldlovgivningen.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Afgrænsning af kompetencen
• Praksis
• Vedtaget bødeforelæg.

Regel

SKAT er bemyndiget til at afslutte en straffesag når

• sagen kan afgøres med bødestraf og
• den pågældende skatte- eller afgiftspligtige erkender sig skyldig i overtrædelsen.

Kompetencen er beskrevet i en række næsten enslydende bestemmelser. Se fx. SKL § 20 og OPKL § 18.

Når den skatte- eller afgiftspligtige ikke erkender sig skyldig

Når den skatte- eller afgiftspligtige ikke erkender sig skyldig er det altid domstolene, der har bemyndigelsen til at sanktionere strafbare overtrædelser. Enhver, der er tiltalt for en strafbar overtrædelse, har krav på at få afgjort skyldsspørgsmålet ved retten, hvis vedkommende ikke kan erkende sig skyldig i den strafbare handling.

Afgrænsning af kompetencen

Da det kun er bødesager, som kan afsluttes administrativt, bliver kompetencen afhængig af, hvor grænsen mellem bødestraf og frihedsstraf fastlægges.

Det er domstolene der afgør grænsen for frihedsstraf efter indstilling fra anklagemyndigheden.

Grænsen for frihedsstraf er en unddragelse på:

• 250.000 kr. for overtrædelse af skattelovgivningen, momsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgiftsloven. (Med virkning for alle sager, der ikke er afgjort inden 1. januar 2010 - Se Rigsadvokaten Informerer nr. 1/2010).
• 100.000 kr. for overtrædelse af punktafgiftslovene.
• 15.000 kr. for overtrædelse af toldloven ved erhvervsmæssigt smugleri
• 30.000 kr. for overtrædelse af toldloven ved smugleri af ikke-erhvervsmæssig karakter

Se også

Se også afsnit A.C.3.5 om reglerne om udmåling af bødestraf.

Praksis

Da administrative bødesager er straffesager skal de straffeprocessuelle regler i retsplejeloven anvendes, herunder især reglerne om den sigtedes rettigheder og bevisbyrdereglerne. Se afsnit A.C.3.4.2 om sigtelse og afsnit A.C.3.4.5 om bevisvurdering.

I en straffesag er det told- og skatteforvaltningen, der har den fulde bevisbyrde for, at der er tale om et strafbart forhold. Bødens størrelse er bestemt af retspraksis. Ved ny lovgivning eller ønske om en ændret praksis, skal der derfor anlægges en række prøvesager ved domstolene, før en ny bødepraksis kan anvendes administrativt.

Vedtaget bødeforelæg

Et vedtaget bødeforelæg er ikke en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Det er et straffeprocessuelt forlig, hvor der opnås enighed mellem told- og skatteforvaltningen og den pågældende skatte- eller afgiftspligtige om bødebeløb og betaling.

Et vedtaget bødeforelæg har samme retsvirkning som en endelig dom. Se RPL § 832, stk. 3.

Der kan indgås forlig om betaling af omkostninger til beskikket forsvarer. Se afsnit A.C.3.3 om forsvarerbistand.

A.C.3.1.2 Bistand af politi og domstole i efterforskning af straffesager

Indhold

Dette afsnit handler om bistand af politi og domstole ved efterforskning af straffesager.

Afsnittet indeholder:

• Politiets bistand i straffesager, der kan afgøres administrativt (A.C.3.1.2.1)
• Ransagning (A.C.3.1.2.2)
• Tilbageholdelse eller beslaglæggelse af varer med hjemmel i toldloven (A.C.3.1.2.3)
• Tilbageholdelse eller beslaglæggelse af befordringsmidler med hjemmel i toldloven (A.C.3.1.2.4)
• Konfiskation (A.C.3.1.2.5).

A.C.3.1.2.1 Politiets bistand i straffesager, der kan afgøres administrativt

Indhold

Dette afsnit beskriver den generelle bestemmelse om politiets bistand i straffesager, der kan afgøres administrativt.

Afsnittet indeholder:

• Indledning
• Regel
• Bemærkninger til bestemmelsen
• Anmodning om bistand.

Indledning

Der kan opstå situationer, hvor det ikke er muligt at gennemføre en ansættelsesændring ved anvendelse af de kontrolbeføjelser og oplysningsmidler, som findes i skatte- og afgiftslovgivningen.

Der er her to muligheder enten at

• foretage en skønnet ansættelse, når der er hjemmel til det, eller
• bede politiet om bistand til efterforskningen. Det forudsætter, at der er mistanke om et strafbart forhold.

De processuelle bestemmelser om kompetence i straffesager og tvangsindgreb indgår enten i den enkelte lov eller der henvises til OPKL § 18 og 19. Disse bestemmelser er enslydende fra lov til lov.

Enkelte processuelle bestemmelser optræder kun i skattekontrolloven eller i toldloven. Den generelle bestemmelse om politiets bistand behandles nedenfor, og bestemmelserne i toldloven behandles senere i afsnittet. Se afsnit A.C.3.1.2.3 og afsnit A.C.3.1.2.4.

Regel

Politiet yder bistand til SKAT til efterforskning af forbrydelser. Se SKL § 22.

Der er tale om bistand til efterforskning af straffesager, der som udgangspunkt kan afgøres administrativt, og hvor det er SKAT, der står for sagsbehandlingen. Hvis en straffesag ikke kan afgøres administrativt, skal hele sagen overgives til politiet, som står for efterforskningen i samarbejde med anklagemyndigheden.

Bemærkninger til bestemmelsen

Denne generelle bestemmelse om politiets bistand findes kun i skattekontrolloven, men efter praksis gælder samme retstilstand indenfor hele told- og skatteforvaltningens område.

Det fremgår af bestemmelsen, at skatteministeren og justitsministeren skal udarbejde nærmere regler for denne bistand. Det er ikke sket og har heller ikke vist sig nødvendigt.

Da bistand fra politiet har til formål at fremskaffe oplysninger til en ændring af ansættelsen vedrørende skat og/eller afgifter, men i en situation, hvor der er mistanke om et strafbart forhold, vil ansættelsessagen stadig blive varetaget af indsatsmedarbejderen. Straffesagen vil typisk afvente, at unddragelsens størrelse er dokumenteret ved en endelig ansættelse.

Bemærk

Der er tale om bistand til efterforskning og opklaring af en straffesag - i modsætning til bistand til at overvinde fysiske hindringer for eller fysisk modstand mod gennemførelse af en kontrol, som der også findes en hjemmel til. Se fx SKL § 6, stk. 6.

Anmodning om bistand

SKAT skal anmode om politiets bistand, når det til sagens oplysning fx er nødvendig at gennemføre:

• Indenretslig afhøring af vidner.
• Anmodning om oplysninger fra udlandet, hvor der ikke er direkte hjemmel i dobbeltbeskatningsaftaler til, at SKAT kan få oplysningerne.
• Beslaglæggelse af varer eller befordringsmidler.
• Anvendelse af andre straffeprocessuelle tvangsmidler efter retsplejeloven, fx ransagning.

SKAT kan bistå politiet i forbindelse med afhøringer.

Anmodning om politiets bistand sker ved et brev, hvori der nærmere redegøres for

• hvad den pågældende er sigtet for og om den pågældende allerede er sigtet,
• hvad bistanden nærmere skal bestå i,
• baggrund for anmodningen, og
• begrundelse for anmodningen.

Se også

Se også afsnit A.C.3.4.2 om hvordan der udarbejdes en sigtelse.

A.C.3.1.2.2 Ransagning

Indhold

Dette afsnit beskriver hjemmel til og retningslinier for ransagning.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Retsplejelovens regler
• Anmodning om ransagning
• Forskel på ransagning og virksomhedseftersyn

Regel

Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i told- skatte- og afgiftslovgivningen sker i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf. Se SKL § 19, stk. 2, OPKL § 19 og TL § 80, stk. 5.

I afgiftslovene er der en henvisning til OPKL § 19 eller selvstændige bestemmelser.

Retsplejelovens regler

Ransagning hos den skattepligtige/registreringspligtige eller hos tredjemand kan foretages af politiet efter bestemmelserne i retsplejelovens §§ 793-800.

Ransagning er et tvangsindgreb og forudsætter derfor:

• En sigtelse for overtrædelse af straffebestemmelserne i den konkrete skatte- eller afgiftslov. Se afsnit A.C.3.4.2 om sigtelse.
• At overtrædelsen kan medføre frihedsstraf. Det betyder alene, at frihedsstraf indgår i strafferammen i den bestemmelse, som anses for overtrådt. Det er ikke en betingelse, at det konkret formodes, at sanktionen bliver frihedsstraf. Hvis det er tilfældet, skal sagen helt overgives til politiet. Se afsnit A.C.2.1.1 om kompetencefordeling mellem politiet og SKAT.
• At ransagningen er nødvendig og at indgrebet er proportionelt med den forbrydelse som mistanken drejer sig om.

Anmodning om ransagning

Anmodning om ransagning fremsættes af SKAT til politiet med henvisning til bestemmelserne i den konkrete skatte- eller afgiftslov. Det skal fremgå,

• hvad den pågældende er mistænkt for og om den pågældende allerede er sigtet,
• hvad der forventes at blive fundet ved ransagningen,
• baggrund for anmodningen,
• og begrundelse for anmodningen, herunder hvorfor ransagning er nødvendig.

Forskel på ransagning og virksomhedseftersyn

Ransagningen adskiller sig på følgende punkter fra det virksomhedseftersyn mv., som SKAT med assistance fra politiet kan foretage i medfør af kontrolbestemmelserne i skatte- eller afgiftslovgivningen:

• Ransagning forudsætter en sigtelse for et strafbart forhold.
• Politiet leder ransagningen og udarbejder kosterrapport.
• Politiet yder under ransagningen en egentlig efterforskningsmæssig assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske hindringer for eftersynet.
• Ransagning kan kun foretages på den pågældendes bopæl og private gemmer, hvis det udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det samme gælder, hvis ransagningen skal omfatte den pågældendes advokats/revisors kontorlokaler.
• Ransagning kan kun ske efter retskendelse, medmindre der foreligger særlige forhold, som bevirker, at ransagningens øjemed forspildes, hvis kendelse skulle afventes.

A.C.3.1.2.3 Tilbageholdelse eller beslaglæggelse af varer med hjemmel i toldloven

Indhold

Dette afsnit handler om den hjemmel, der er i toldloven til at tilbageholde varer, der er indført enten illegalt eller legalt uden betaling af told og afgifter.

Afsnittet indeholder:

• Formål
• Tilbageholdelse
• Beslaglæggelse
• Anmodning om beslaglæggelse
• Udlevering af varerne
• Bortsalg
• Destruktion

Formål

Formålet med at tilbageholde varer er igennem varernes værdi at få sikkerhed for den manglende betaling af told og/eller afgifter, samt sagens omkostninger og bødestraffen. Der skal således foreligge mistanke om et strafbart forhold i form af smugleri eller manglende afgiftsbetaling.

Tilbageholdelse

SKAT eller politiet kan på SKATs vegne tage varer i bevaring, når det drejer sig om:

• Varer, der er fundet under toldkontrol ved ankomst til det danske toldområde fra 3. lande, eller i forbindelse med forfølgelse af personer på friske spor. Se TL § 24, stk. 1.
• Punktafgiftspligtige varer medført af rejsende ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i EU´s toldområde, som ikke kan anses for at være indført til eget brug, kan tilbageholdes til sikkerhed for betaling af de danske punktafgifter. Se TL § 11, stk. 1-3 og § 11 a, stk. 1.
• Likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover, hvis det må befrygtes at de stammer fra eller vil blive brugt til en overtrædelse af straffeloven.

Tilbageholdelse kræver besidderens skriftlige samtykke. Hvis der ikke foreligger samtykke, kan der kun tilbageholdes med henblik på beslaglæggelse. Se TL § 83, stk. 1 og 2.

Bemærk

Varer omfatter også køretøjer, for hvilke der er indtrådt registreringspligt, og hvor der ikke er betalt afgifter efter den danske lovgivning derom.

Beslaglæggelse

Beslaglæggelse sker efter retsplejelovens kapitel 74, som omfatter §§ 801-807 d.

Beslaglæggelse er et tvangsindgreb, og politiet skal inden 24 timer fra tidspunktet for tilbageholdelsen forelægge sagen for retten, der ved kendelse afgør om indgrebet kan godkendes. Se RPL § 806, stk. 3, 2. pkt.

I kendelsen anføres de konkrete omstændigheder i sagen, som begrunder at betingelserne for indgrebet er opfyldt. Se RPL § 806, stk. 2, 2. pkt.

Indgrebet må ikke foretages, hvis det står i misforhold til sagens betydning, eller hvis indgrebets formål kan opnås ved mindre indgribende foranstaltninger, herunder sikkerhedsstillelse. Se RPL § 805, stk. 1 og 2.

Bemærk

Da formålet med beslaglæggelsen er at tage varerne i sikkerhed for betaling af afgifter, sagsomkostninger og bøde, så er det muligt at frigøre sig fra beslaglæggelsen ved at stille sikkerhed i form af et pengebeløb.

Anmodning om beslaglæggelse

Anmodningen skal overgives til politiet i skriftlig form så hurtigt som muligt, da der løber en frist på 24 timer fra tilbageholdelsen til sagen bliver forelagt for retten.

Anmodningen skal indeholde

• hvad den pågældende er sigtet for,
• størrelsen af de unddragne afgifter og forventede sagsomkostninger,
• varernes anslåede værdi, og
• begrundelse for anmodningen, herunder at der ikke er stillet anden sikkerhed.

Udlevering af varerne

Når skyldige told-, afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger er betalt, udleveres de varer, der er tilbageholdt eller beslaglagt. Se TL § 83, stk. 3.

Bortsalg

Hvis varerne ikke er afhentet inden 2 måneder efter udløbet af den måned, i hvilken sagen er endelig afgjort, sælges de af SKAT ved offentlig auktion. Tid og sted for auktionen skal offentliggøres.

Det indkomne beløb skal anvendes til betaling af

• omkostninger ved opbevaring og salg og derefter
• skyldige told-, afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger.

Et eventuelt overskud udbetales til ejeren, hvis denne melder sig inden der er gået 3 år efter auktionen. Ejeren skal kunne dokumentere sin ejendomsret til de bortsolgte varer. Se TL. § 83, stk. 3.

Destruktion

Hvis varerne ikke er gode og forsvarlige handelsvarer (eksempelvis gamle tobaksvarer og ukurante tobaks- og spiritusvarer etc.), kan disse varer destrueres under toldkontrol. Se TL § 83, stk. 3.

Destruktionen af tobaksvarer sker i offentlige forbrændingsanlæg, og destruktionen af fx spiritusvarer sker ved tilsætning af vejsalt eller eddikesyre, inden de enten videresendes til offentlig kemikalieaffaldshåndtering eller bliver anvendt som hjælpestof ved rensning af kloakaffald på de offentlige spildevandsanlæg.

Bemærk

SKAT har et ansvar for, at der er tale om gode forsvarlige handelsvarer. Ved store partier spiritus af ukendte fabrikater, bl.a. på grund af manglende dokumentation for varernes oprindelse og kvalitet, er der grund til at være tilbageholdende med at sælge varerne.

A.C.3.1.2.4 Tilbageholdelse eller beslaglæggelse af befordringsmidler med hjemmel i toldloven

Indhold

Dette afsnit handler om den hjemmel, der er i toldloven til at tilbageholde befordringsmidler, der er anvendt ved illegal eller legal varetransport, hvor der ikke er betalt told eller afgifter.

Afsnittet indeholder:

• Formål
• Tilbageholdelse
• Bemærkninger til tilbageholdelse
• Beslaglæggelse
• Anmodning om beslaglæggelse
• Udlevering af befordringsmidlet
• Bortsalg.

Formål

Formålet med at tilbageholde befordringsmidlet er at få sikkerhed for den manglende betaling af told og/eller afgifter for de medbragte varer, samt sagens omkostninger og bødestraffen. Der skal foreligge mistanke om et strafbart forhold i form af smugleri eller manglende afgiftsbetaling.

Bemærk

Der er tale om et indgreb i ejerens eller besidderens råderet, og der sker ingen ændring af ejendomsretten.

Tilbageholdelse

SKAT eller politiet kan på SKATs vegne tilbageholde befordringsmidler, når dette har været anvendt til befordring af

• smuglervarer (illegal varetransport),
• punktafgiftspligtige varer (legal varetransport).

Det er desuden en betingelse, at føreren (besidderen) af befordringsmidlet har den legale brugsret til befordringsmidlet.

Tilbageholdelse kan kun ske, hvis det er påkrævet for at sikre betaling af det offentliges krav på afgifter, sagsomkostninger og bøde. Hvis der er dækning for alle omkostningerne ved tilbageholdelse af de varer, hvor der ikke er betalt told eller afgifter, så kan befordringsmidlet ikke tilbageholdes.

Tilbageholdelse kræver besidderens skriftlige samtykke. Hvis der ikke foreligger samtykke, kan der kun tilbageholdes med henblik på beslaglæggelse. Se TL § 84.

Bemærk

Hvis udenlandske chauffører har brudt eller fjernet forseglinger eller identitetsmærker, som er anbragt af toldmyndighederne, er det muligt at tilbageholde køretøjet. Se TL § 78, stk. 1, nr. 1-3, jf. TL § 84, stk. 2.

Bemærkninger til tilbageholdelse

Tilbageholdelse af befordringsmidler bør kun benyttes efter nøje overvejelse, da omkostningerne ved en forsvarlig opbevaring i en længere periode gerne skulle kunne dækkes af provenuet ved en auktion. Desuden medfører det hurtige værditab på fx biler, at SKAT kan blive erstatningsansvarlig, hvis indgrebet ikke er proportionelt med unddragelsen.

Der kan ske tilbageholdelse af et befordringsmiddel selvom ejeren ikke er bekendt med at det anvendes til smugleri, hvis den, der har rådighed over befordringsmidlet, er berettiget til at være i besiddelse af det.

Når tredjemands rettigheder i befordringsmidlet skal respekteres, er muligheden for at få dækning for det skyldige beløb ved bortsalg af befordringsmidlet begrænset.

Tilbageholdelsen bliver i stedet et pressionsmiddel for at fremme betalingen.

Hvis et skib tilbageholdes er der udsigt til indtægtstab ved forsinkelse af skibets planmæssige afsejling. Derfor vil en tilbageholdelse oftest resultere i, at skibets ejer eller dets repræsentant stiller sikkerhed/deponerer et beløb til dækning af de skyldige beløb. Det vil bl.a. ske i sager, hvor mandskab på skibet har gjort sig skyldig i smugling eller forsøg på smugling, og den/de pågældende ikke kan eller vil betale.

Beslaglæggelse

Beslaglæggelse sker efter retsplejelovens kapitel 74, som omfatter §§ 801-807 d.

Beslaglæggelse er et tvangsindgreb, og politiet skal inden 24 timer fra tidspunktet for tilbageholdelsen forelægge sagen for retten, der ved kendelse afgør om indgrebet kan godkendes. Se RPL § 806, stk. 3, 2. pkt.

I kendelsen anføres de konkrete omstændigheder i sagen, som begrunder at betingelserne for indgrebet er opfyldt. Se RPL § 806, stk. 2, 2.pkt.

Indgrebet må ikke foretages, hvis det står i misforhold til sagens betydning eller indgrebets øjemed kan opnås ved mindre indgribende foranstaltninger, herunder sikkerhedsstillelse. Se RPL § 805, stk. 1 og 2.

Bemærk

Da formålet med beslaglæggelsen er at tage befordringsmidlet i sikkerhed for betaling af afgifter, sagsomkostninger og bøde, så er det muligt at frigøre sig fra beslaglæggelsen ved at stille sikkerhed i form af et pengebeløb.

Anmodning om beslaglæggelse

Anmodningen om beslaglæggelse skal overgives til politiet i skriftlig form så hurtigt som muligt, da der løber en frist på 24 timer fra tilbageholdelsen til sagen bliver forelagt for retten.

Anmodningen skal indeholde oplysning om

• hvad den pågældende er sigtet for,
• størrelsen af de unddragne afgifter og forventede sagsomkostninger,
• varernes anslåede værdi, og
• begrundelse for anmodningen, herunder at der ikke er stillet anden sikkerhed.

Udlevering af befordringsmidlet

Tilbageholdelsen ophører, når de skyldige told-, afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger er betalt eller der er stillet sikkerhed.

Bortsalg

Er skyldige afgifter, sagsomkostninger og bøde ikke betalt senest 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, sælges befordringsmidlet af SKAT ved offentlig auktion. Se TL § 84, stk. 1.

Det indkomne beløb skal dække

• omkostninger ved opbevaring og salg og derefter
• skyldige told-, afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger.

Et eventuelt overskud udbetales til ejeren, hvis denne melder sig inden forløbet af 3 år efter auktionen og dokumenterer sin ejendomsret til befordringsmidlet.

A.C.3.1.2.5 Konfiskation

vIndhold

Dette afsnit beskriver retsmidlet konfiskation og de situationer, hvor det kan blive aktuelt at nedlægge påstand om konfiskation.

Afsnittet indeholder:

• Definition
• Regel
• Anvendelsesområde.

Definition

Konfiskation betyder, at staten som reaktion på en strafbar handling inddrager bestemte formuegenstande eller hele eller en del af personens formue. Der er således tale om fratagelse af ejendomsretten til de genstande eller den formue, som bliver konfiskeret.

Regel

Der kan ved en strafbar handling ske konfiskation af:

• Udbyttet ved den strafbare handling.
• Genstande, der har været anvendt eller skulle anvendes til en strafbar handling.
• Genstande, der er frembragt ved en strafbar handling.
• Genstande, der har forbindelse til en strafbar handling.

Se straffelovens § 75.

Bemærk

I visse punktafgiftslove er der indsat bestemmelse om, at de varer en overtrædelse vedrører skal konfiskeres, hvis der er tale om grove eller gentagne overtrædelser med forsæt til afgiftsunddragelse. Se afsnit A.C.3.5.7.4.

Anvendelsesområde

Det er domstolene, der træffer afgørelse om konfiskation, men i det omfang den/de pågældende skriftligt erklærer sig indforstået med, at effekterne destrueres af told- og skatteforvaltningen, vil konfiskationen dog kunne ske administrativt.

Ved overtrædelse af spiritusafgiftslovgivningen ved ulovlig destillation eller afdenaturering, kan det anvendte udstyr tages i forvaring/konfiskeres med henblik på destruktion.

Ved overtrædelse af SKL § 13 B har domstolene anvendt konfiskation. Se afsnit A.C.3.2.1.2.3, hvor gerningsindholdet i SKL § 13 B beskrives.

I sager om udryddelsestruede planter og dyr omfattet af Washingtonkonventionen finder konfiskationer sted ved domstolene på Skov- og Naturstyrelsens foranledning. Det vil være sager, hvor der også foreligger overtrædelse af toldlovgivningen ved manglende eller urigtig angivelse.

Konfiskation med afståelse til statskassen til destruktion finder sted i sager om varemærkeforfalskning i det omfang det er blevet fastslået, at de krænker en intellektuel rettighed, der er omfattet af definitionen i forordningens artikel 2 (Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 af 22. juli 2003).

I visse punktafgiftslove ("colakomplekset") er er indsat en særlig bestemmelse om konfiskation. Se afsnit A.C.3.5.7.4 om konfiskation i forbindelse med unddragelse af punktafgifter.

A.C.3.2 Betingelser for strafansvar

Indhold

Dette afsnit gennemgår de betingelser, der skal være opfyldt for at person kan dømmes skyldig i en strafbar overtrædelse.

Afsnittet indeholder:

• De materielle betingelser for strafansvar (A.C.3.2.1)
• Strafferetlig forældelse (A.C.3.2.2)
• Ansvarssubjekter (A.C.3.2.3)
• Tilregnelse: forsæt eller grov uagtsomhed (A.C.3.2.4).

Betingelserne opdeles i objektive og subjektive ansvarsbetingelser.

De objektive betingelser, der bliver beskrevet, er

• gerningsbeskrivelsen i en straffebestemmelse. Bestemmelserne i told, skatte- og afgiftslovgivningen, som beskriver, hvilke handlinger eller undladelser, der er strafbare, er således objektive. Se afsnit A.C.3.2.1.1 - A.C.3.2.1.9.
• strafophørsgrunde, fx. forældelse. Se afsnit A.C.3.2.2.

De subjektive betingelser er knyttet til gerningsmanden, og omfatter

• ansvarssubjekter og subjektive straffrihedsgrunde. Se afsnit A.C.3.2.3.
• tilregnelse i form af forsæt eller uagtsomhed. Se afsnit A.C.3.2.4.

I de følgende afsnit gennemgås straffebestemmelserne i skatte- og afgiftslovgivningen. Se afsnit A.C.3.2.1.2 - A.C.3.2.1.8.

I et særligt afsnit gennemgås de supplerende bestemmelser i straffelovens specielle del, § 289 m.fl. Se afsnit A.3.2.1.9.

De andre både objektive og subjektive betingelser reguleres af straffelovens almindelige del, som finder anvendelse på alle strafbare forhold. Se afsnit A.C.3.2.2 - A.C.3.2.4.

Se også

Se også afsnit A.C.3.5 om fastsættelse af straf.

A.C.3.2.1 De materielle betingelser for strafansvar

Indhold

Dette afsnit beskriver de betingelser, der skal være opfyldt, før et strafansvar kan gøres gældende.

Afsnittet indeholder:

• Generelt om straffebestemmelserne i skatte- og afgiftslovgivningen (A.C.3.2.1.1)
• Straffebestemmelser i skattekontrolloven (A.C.3.2.1.2)
• Straffebestemmelse i indkomstregisterloven, § 11 (A.C.3.2.1.3)
• Straffebestemmelse i dødsboskatteloven, § 93 (A.C.3.2.1.4)
• Straffebestemmelse i opkrævningsloven,§ 17 (A.C.3.2.1.5)
• Straffebestemmelser i kildeskatteloven, (A.C.3.2.1.6)
• Straffebestemmelser i arbejdsmarkedsbidragsloven (A.C.3.2.1.7)
• Straffebestemmelser i afgiftslovgivningen (A.C.3.2.1.8)
• Straffeloven (A.C.3.2.1.9).

Bemærk

Straffebestemmelserne i toldloven er beskrevet i toldvejledningen.

A.C.3.2.1.1 Generelt om straffebestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen

Indhold

Dette afsnit giver en oversigt over de strafbare forhold og strafferammer indenfor skatte- og afgiftslovgivningen.

Afsnittet indeholder:

• Generelt om straffebestemmelser
• Handlepligt
• Personer omfattet af reglen
• Subjektivt strafansvar
• Strafferamme
• Straffebestemmelsernes opbygning.

Generelt om straffebestemmelser

Der er ca. 1.200 straffebestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen, inklusive de processuelle bestemmelser, hvis de eksisterende bestemmelser splittes op på de enkelte strafbare forhold.

De væsentlige strafbare forhold kan imidlertid karakteriseres som overtrædelse af nogle handlepligter, som går igen i straffebestemmelserne i hver enkelt lov. Handlepligterne er meget ensartede, men vedrører de specifikke forhold, som den enkelte lov behandler.

Se også

Se også afsnit A.C.3.1.1 og A.C.3.1.2 om de processuelle bestemmelser, der giver hjemmel til, at nogle straffesager kan afsluttes administrativt, og at politiet kan yde bistand til efterforskningsskridt også i sager, der behandles administrativt.

Handlepligt

Handlepligter i skatte- og afgiftslovgivningen består af følgende elementer:

• Pligten til at angive korrekt (selvangivelse, momsangivelse osv.)
• Oplysningspligt (både oplysninger i forbindelse med angivelse og i forbindelse med kontrol, samt tredjemandsoplysninger)
• Registreringspligt eller alternativt sikkerhedsstillelse (hele afgiftslovgivningen)
• Indeholdelsespligt (opkrævningsloven, kildeskatteloven m.fl.)
• Dokumentationspligt (hele skatte- og afgiftslovgivningen)

Hertil kommer særlige bestemmelser, der gør det strafbart at medvirke til andres overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen ved at aftage eller tilbyde varer eller ydelser til priser, hvor det må stå klart, at skat og afgifter ikke er indregnet.

Personer omfattet af reglen

Bestemmelserne i skattekontrolloven (SKL) vedrører alle, der er skattepligtige. Resten af lovgivningen omhandler specifikke pligter, fx. er det kun erhvervsdrivende, der skal afregne moms.

Subjektivt strafansvar

Strafansvaret i hele skatte- og afgiftslovgivningen er med få undtagelser begrænset til forsætlige og groft uagtsomme overtrædelser. Se afsnit A.C.3.2.4, om forsæt og grov uagtsomhed.

Strafferamme

Strafferammen varierer fra bøde til fængsel i op til 1 år og 6 måneder, hvor groft uagtsomme forhold alene kan straffes med bøde.

I særlig grove forsætlige tilfælde skal forholdet henvises til straffelovens § 289, der øger strafferammen til 8 år. Som udgangspunkt vil en forsætlig unddragelse på over 500.000 kr. høre under straffelovens § 289.

Straffebestemmelsernes opbygning

I skattekontrolloven er hovedbestemmelsen den forsætlige unddragelse. Grov uagtsomhed er subsidiær. Kernen i det strafbare gerningsindhold er følgen af handlingen, nemlig unddragelse eller risiko for unddragelse.

Der skal føres bevis for

• forsæt til handlingen og
• forsæt til følgen,

og forsættet skal være til stede inden eller senest samtidig med, at det strafbare gerningsindhold er realiseret.

I afgiftslovgivningen er det adfærden, der er kernen i det strafbare gerningsindhold, og unddragelse eller risiko for unddragelse er en strafskærpende omstændighed. Det betyder, at beviset koncentrerer sig om handlingen eller undladelsen.

Bemærk

Straffebestemmelserne i afgiftslovgivningen er bygget op efter samme principper, som straffebestemmelserne i den øvrige særlovgivning, idet der er udviklet en "modelstraffebestemmelse". Se Betænkning om straffebestemmelser i skatte-, afgifts- og tilskudslovgivningen, nr. 932, 1981. Se afsnit A.C.3.2.1.8.1 om "Modelstraffebestemmelsen".

A.C.3.2.1.2 Straffebestemmelser i skattekontrolloven

Indhold

Dette afsnit handler om de oplysninger, som skatteyder og tredjemand er pligtige at afgive til told- og skatteforvaltningen i forbindelse med skatteansættelsen. Se skattekontrolloven (SKL) afsnit III om de straffebestemmelser og processuelle bestemmelser, som knytter sig til oplysningspligterne.

Afsnittet indeholder:

• Afgivelse af urigtige og vildledende oplysninger, SKL § 13 (A.C.3.2.1.2.1)
• Overtrædelse af oplysningspligt vedrørende aktiver i udlandet, SKL § 13 A.A. Processuelle regler for SKATs opgaver.C.3.2.1.2.2) Medvirken til skatteunddragelse ved udstedelse af urigtig faktura mv., SKL § 13 B.A.C.3.2.1.2.3)
• Medvirken til skatteunddragelse ved køb af varer og ydelser til underpris SKL § 13 C.A. Personbeskatning.C.3.2.1.2.4)
• Forskellige oplysningspligter, SKL § 14 (A.C.3.2.1.2.5)
• Manglende registrering som skattepligtig, SKL § 15 (A.C.3.2.1.2.6)
• Passivitet ved skatteansættelse, SKL § 16 (A.C.3.2.1.2.7)
• Forskellige former for regnskabsmangler,SKL § 17 (A.C.3.2.1.2.8).

Se også

Se også afsnit A.C.3.2.1.3 - A.C.3.2.1.2.7 om de materielle straffebestemmelser i de andre skattelove.

Indhold

Dette afsnit beskriver gerningsindholdet og strafferammen i SKL § 13 om afgivelse af urigtige og vildledende oplysninger.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Personer omfattet af reglen
• Gerningsindholdets sammenhæng med de materielle regler i skattelovgivningen
• Retspraksis
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Hvis en person afgiver

• urigtige eller vildledende oplysninger
• til brug for afgørelse af egen eller andres skattepligt, skatteansættelse eller skatteberegning
• med forsæt til unddragelse

kan det straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder.

I særlig grove tilfælde kan straffen stige til 8 år efter straffelovens § 289. Se SKL § 13, stk. 1.

Hvis ovennævnte handlinger er begået af grov uagtsomhed er straffen bøde. Se SKL § 13, stk. 2.

Bemærk

Med virkning for indkomståret 2011 omfatter § 13 også manglende angivelse af eget arbejdsmarkedsbidrag, da straffebestemmelsen i arbejdsmarkedsbidragsloven er ophævet. Da arbejdsbidraget blev gjort til en bruttoskat med virkning for indkomståret 2008, er der dobbelthjemmel til straf i perioden frem til indkomståret 2011. Det anbefales at anvende arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 1, litra a som lex specialis. Se afsnit A.C.3.2.1.7.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Det strafbare forhold er realiseret, når oplysningerne er kommet frem til skattemyndighederne.

Unddragelsens objektive side

Følgen indtræder, fordi de fremsendte oplysninger lægges til grund ved skatteansættelsen.

Unddragelsen skal ikke være realiseret. Unddragelse omfatter også det forhold, at allerede negative indkomster gøres yderligere negative. Det gælder især, hvor det selvangivne underskud kan fremføres som fradrag i følgende års overskud.

Personer omfattet af reglen

Pligtsubjektet er den, hvis skatteansættelse oplysningerne vedrører. Se SKL §§ 1-3.

Ansvarssubjekt er alle, der har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger i forhold til et bestemt skattesubjekt, dvs. både skatteyder og andre kan straffes.

Den brede formulering af ansvarssubjekter betyder, at bestemmelsen direkte omfatter enhver form for medvirken, hvilket har givet problemer i forhold til afgrænsningen af, hvornår forholdet direkte omfattes af § 13, og hvornår der skal rejses tiltale for § 13 jf. § 23 i straffeloven (medvirken).

Subjektive betingelser for strafansvar

Når der er forsæt til handlingen skal der også være forsæt til følgen, selvom følgen ikke er realiseret. Ved grov uagtsomhed er det alene handlingen, der skal udtrykke en dadelværdig handlemåde. Der kan kun straffes for den uagtsomme følge, hvis den faktisk er indtrådt og kan tilregnes ansvarssubjektet som grov uagtsomhed.

Forsøg

Forsøg på overtrædelse er også strafbart. Forsøg er forsætlige handlinger, der ligger før fuldbyrdelsestidspunktet, fx ved

• overførsel af penge til konti i udlandet uden bogføring, udeholdt omsætning osv., dvs. handlingerne ligger før selvangivelsestidspunktet

Frivillig tilbagetræden fra forsøg

Så længe der kun er tale om forsøgshandlinger er det muligt for gerningsmanden at afværge den fuldbyrdede forbrydelse og dermed blive straffri. Fx kan gerningsmanden:

• Berigtige sine regnskaber inden selvangivelse og selvangive korrekt

Selvanmeldelse

Berigtigelse af selvangivelsen efter de urigtige og vildledende oplysninger er afgivet vil blive behandlet som selvanmeldelse. Se afsnit A.C.3.5.5.2.

Gerningsindholdets sammenhæng med de materielle regler i skattelovgivningen

Bestemmelserne i SKL dækker alle de love, som indgår i fastsættelsen af den skattepligtige indkomst.

Retspraksis

Strafniveauet for overtrædelse af SKL § 13, stk. 1, og for unddragelser over 500.000 kr tillige straffelovens § 289, er fængsel i intervallet fra

Hertil kommer en tillægsbøde på en gang unddragelsen.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Dette skema viser nogle domme, hvoraf sanktionspraksis fremgår.

Indhold

Dette afsnit beskriver gerningsindholdet og strafferammen i SKL § 13 A om overtrædelse af oplysningspligter i forbindelse med aktiver i udlandet.

Afsnittet indeholder

• Regel
• Personer omfattet af reglen

Regel

Den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at afgive eller afgiver urigtige oplysninger om

1. indeståender på udenlandske bankkonti og fuldmagt til kontrol, se SKL § 11 A, stk. 1,
2. udenlandske værdipapirer og deponering heraf, se SKL § 11 B, stk. 1,
3. udenlandske livs- eller pensionsforpligtelser, se SKL § 11 C, stk. 1,
4. ydelse af gaver på over 60.000 kr. til udlændinge, se SKL § 11 D,
5. indsættelse af beløb over 100.000 kr. fra dansk konto til udlandet, se SKL § 11 A, stk. 8,

eller undlader at opfylde påbud om:

f. afvikling af konti, værdidepot eller livs- eller pensionsforsikring. Se SKL §§ 11 A, stk. 6, 11 B, stk. 8 eller 11 C, stk. 5,

straffes med bøde. Se SKL § 13 A, stk. 1.

Når overtrædelsen er begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat kan straffen stige til fængsel i 1 år og 6 måneder.

I særlig grove tilfælde kan straffen stige til 8 år efter straffelovens § 289. Se SKL § 13 A, stk. 2.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Det strafbare gerningsindhold er realiseret på det tidspunkt, hvor oplysningerne skulle være fremkommet eller påbuddet opfyldt. Både urigtige oplysninger (aktiv handling) og manglende oplysninger (passivitet) indgår i gerningsindholdet. Der er tale om en ren handlepligt.

En mulig unddragelse som følge af handlingen indgår ikke i det objektive gerningsindhold jf. stk. 1, men er formuleret som en strafskærpende omstændighed i stk. 2.

Personer omfattet af reglen

Alle skattepligtige, der har aktiver i udlandet er pligt- og ansvarssubjekter i forhold til pkt. a-d og pligten til at opfylde et påbud, jf. pkt. f. Det gælder både fysiske og juridiske personer.

Der er dog undtagelser, fx. statsanerkendte arbejdsløshedskasser, forsikringsselskaber, investeringsforeninger, værdipapirhandlere og realkreditinstitutter.

I pkt. e er det danske pengeinstitutter, der er pligt- og ansvarssubjekter.

Se de materielle bestemmelser for en mere præcis afgrænsning af de oplysningspligtige.

Subjektive betingelser for strafansvar

Den forsætlige eller groft uagtsomme handling kan vedrøre to forhold, enten

• at oplysningerne er mangelfulde, eller
• at fristen for handlepligtens opfyldelse er overskredet.

Ved anvendelse af stk. 2 er den subjektive betingelse yderlige, at der er forsæt til unddragelse.

Indhold

Dette afsnit beskriver gerningsindholdet og strafferammen i SKL § 13 B om medvirken til skatteunddragelse ved udstedelse af urigtige faktura mv.

Afsnittet indeholder

• Regel
• Personer omfattet af reglen
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

En erhvervsdrivende kan straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, når han/hun forsætligt

• udsteder faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser,
• og dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos modtageren.

I særlig grove tilfælde kan straffen stige til 8 år efter straffelovens § 289. Se SKL § 13 B, stk. 1.

Hvis ovennævnte handlinger er begået på grund af grov uagtsomhed er straffen bøde. Se SKL § 13 B, stk. 2.

Bemærk

I momslovens § 81, stk. 4, findes en tilsvarende bestemmelse om medvirken til unddragelsen af moms. Se afsnit A.C.3.2.1.8.2.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Det strafbare gerningsindhold er realiseret ved udstedelsen af urigtig faktura eller anden urigtig dokumentation. Det er således selve handlingen, der er strafbar. Der skal dog samtidig være enten viden om eller en vis fornemmelse af, at dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos modtageren. Der er ikke et krav om, at dokumentation faktisk bliver anvendt som sådan.

Personer omfattet af reglen

Ansvarssubjekter er erhvervsdrivende, der enten er leverandør eller varemodtager i forhold til den skattepligtige, og både fysiske og juridiske personer kan straffes.

Subjektive betingelser for strafansvar

Både forsætlige og groft uagtsomme handlinger er strafbare, hvis der i forbindelse med handlingen er en form for stillingtagen til den mulige følge.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Indhold

Dette afsnit beskriver gerningsindholdet og strafferammen i SKL § 13 C om medvirken til skatteunddragelse ved køb af varer til underpris.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Personer omfattet af reglen.

Regel

En erhvervsdrivende, som må indse, at han/hun

• aftager varer eller ydelser på sådanne fordelagtige vilkår,
• at det er sandsynligt, at sælgeren/leverandøren ikke vil opfylde sine skattemæssige forpligtelser til rettidigt at selvangive og afregne skat (både egen og ansattes),

straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

I særlig grove tilfælde kan straffen stige til 8 år efter straffelovens § 289. Se SKL § 13 C, stk. 1

Sker ovennævnte handlinger ved grov uagtsomhed er straffen bøde. Se SKL § 13 C, stk. 2.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Det strafbare gerningsindhold er realiseret, når gerningsmanden modtager varer eller ydelser.

Det er selve handlingen, der er strafbar. Der skal dog samtidig være enten viden om eller en vis fornemmelse af, at omsætningen sandsynligvis ikke vil indgå i sælgerens/leverandørens opgørelse af den skattepligtige indkomst. Der er der ikke krav om, at sælgerens/leverandørens forhold skal dokumenteres.

Personer omfattet af reglen

Ansvarssubjektet er erhvervsdrivende, som modtager varer eller ydelser fra den skattepligtige, og både fysiske og juridiske personer kan straffes.

Subjektive betingelser for strafansvar

Både forsætlige og groft uagtsomme handlinger er strafbare, hvis der i forbindelse med handlingen er en form for stillingtagen til den mulige følge.

Indhold

Dette afsnit beskriver gerningsindhold og strafferammen i SKL § 14 om forskellige oplysningspligter.

Afsnittet indeholder:

• Urigtige og vildledende oplysninger til brug for kontrol SKL § 14, stk. 1
• Oplysningspligter, SKL § 14, stk. 2
• Manglende genindberetning, SKL § 14, stk. 3
• Dokumentationspligt, SKL § 14, stk. 4.

Urigtige og vildledende oplysninger til brug for kontrol, SKL § 14, stk. 1

Den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed,

• afgiver urigtige eller vildledende oplysninger,
• som er egnede til at blive brugt ved kontrollen med skatteligning og skatteberegning,

straffes med bøde eller fængsel i op til 1 år og 6 måneder. I særlig grove tilfælde kan straffen stige til 8 år efter straffelovens § 289. Se SKL § 14, stk. 1.

Bemærk

Strafferammen nævnes ikke direkte, men der henvises til, at straffen er den samme, som i SKL § 13. Forsæt til unddragelse nævnes heller ikke, hvorfor § 13 også her må anvendes som fortolkningsbidrag, idet kun forsæt til unddragelse udløser fængselsstraf.

Der er intet krav om, at der foreligger afgivelse af pligtige oplysninger, men også pligtige oplysninger er omfattet, hvis der ikke eksisterer en specialbestemmelse, der træder i stedet, fx SKL § 13 A eller KSL § 74.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Det strafbare gerningsindhold er realiseret, når oplysningerne er modtaget af told- og skattemyndigheden.

Bemærk

Da oplysningerne alene vedrører skattekontrollen vil anvendelsen af dem ligge efter selvangivelsestidspunktet, men det betyder ikke nødvendigvis, at de først er kommet frem i forbindelse med en anmodning fra told- og skattemyndighederne.

Personer omfattet af reglen

Ansvarssubjektet er den, der afgiver oplysningerne. Det kan både være den skattepligtige selv og andre.

Hvis det er den skattepligtige selv, der på anfordring afgiver oplysningerne, er praksis, at ansvaret efter § 14 bliver absorberet af § 13.

Når der er tale om andre end den skattepligtige, skal forsæt til den skattepligtiges unddragelse indfortolkes for at aktualisere fængselsstraf, da strafferammen går fra bøde til fængsel i indtil 1 år og 6 måneder.

Subjektive betingelser for strafansvar

Henvisningen til SKL § 13 betyder, at der skal være forsæt både til at oplysningerne er urigtige og vildledende, og at følgen af oplysningerne bliver skatteunddragelse. Ved grov uagtsomhed er det alene handlingen, der skal udtrykke en dadelværdig handlemåde. Der kan kun straffes for den uagtsomme følge, hvis den faktisk er indtrådt og kan tilregnes ansvarssubjektet som grov uagtsomhed.

Oplysningspligter, SKL § 14, stk. 2

Den, der forsætligt eller groft uagtsomt

• undlader rettidigt at opfylde oplysningspligterne i SKL uden at forholdet falder ind under stk.1, straffes med bøde. Se SKL § 14, stk. 2.

Bemærk

Der henvises direkte til oplysningspligterne i SKL. Det er oplysninger, der skal anvendes ved skattekontrollen. Se SKL §§ 3 A, stk. 1 og 3, 6, stk. 1-3, 6 A.6 B.7 A.B og C.G, H, J, 8 A-H, stk. 1-4, 8 J, stk. 3, 8 L, 8 P, stk. 1,2,4 og 5, 8 Q, stk. 1-3, 8 R, stk. 3, 8 S.8 T, stk. 1 og 3, 8 U, stk. 1 og 3, 9 A.9 B, 10, 10 A, stk. 1-3, 10 B, stk. 1-3 og 11.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Gerningsindholdet er realiseret, når fristen for at indsende de pligtige oplysninger er udløbet.

Personer omfattet af reglen

Pligt- og ansvarssubjekt er den oplysningspligtige. Det kan være den skattepligtige selv, men bestemmelsen gælder især pligtige oplysninger fra tredjemand.

Subjektive betingelser for strafansvar

Reglen er en ordensforskrift, og da bødestraffens størrelse er uafhængig af, om der er forsæt til undladelsen eller der er tale om grov uagtsomhed, er bevis for grov uagtsomhed tilstrækkelig som betingelse for ansvar.

Manglende genindberetning, SKL § 14, stk. 3

Den, der forsætligt eller groft uagtsomt

• undlader at foretage genindberetning indenfor den frist, som told- og skatteforvaltningen har meddelt efter SKL § 9 A, stk. 3, straffes med bøde. Se SKL § 14, stk. 3.

Bemærk

Bestemmelsen om straf for manglende genindberetning er indsat ved lov nr. 527 af 17. juni 2008 med ikrafttræden fra 1. januar 2009. Det samme gælder den materielle bestemmelse, som straffen knytter sig til. Se SKL § 9 A, stk. 3.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Da det fremgår af bestemmelsen, at der er tale om genindberetning, så skal der være fortaget en indberetning, som er fejlbehæftet og derfor skal berigtiges. Når den fastsatte frist for berigtigelsen er overskredet er den objektive side af det strafbare gerningsindhold realiseret.

Personer omfattet af reglen

Ansvarssubjektet er den indberetningspligtige.

Subjektive betingelser for strafansvar

Reglen er en ordensforskrift, og da bødestraffens størrelse er uafhængig af, om der er forsæt til undladelsen eller der er tale om grov uagtsomhed, er bevis for grov uagtsomhed tilstrækkelig som betingelse for ansvar.

Dokumentationspligt, SKL § 14, stk. 4

Den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

• afgiver urigtige oplysninger efter SKL § 3 B, stk. 6,

straffes med bøde. Se SKL § 14, stk. 4.

Bemærk

Bestemmelsen om straf er indsat ved lov nr. 408 af 1. juni 2005 med ikrafttræden fra 3. juni 2005. Det samme gælder den materielle bestemmelse, som straffen knytter sig til. Se SKL § 3 B, stk. 6.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Oplysningerne skal indgives i forbindelse med selvangivelsen, og det strafbare gerningsindhold er realiseret, når de urigtige oplysninger er modtaget af told- og skatteforvaltningen.

Personer omfattet af reglen

Koncernforbundne virksomheder, dvs. typisk juridiske personer, som skal fremsende dokumentation om de transaktioner, der foregår imellem virksomhederne i koncernen.

Subjektive betingelser for strafansvar

Reglen er en ordensforskrift, og da bødestraffens størrelse er uafhængig af, om der er forsæt til undladelsen eller der er tale om grov uagtsomhed, er bevis for grov uagtsomhed tilstrækkelig som betingelse for ansvar.

Gerningsindholdets sammenhæng med de materielle regler i skattelovgivningen

Der er tale om en afgrænsning af selskaber, der fuldt ud er omfattet af dokumentationspligten for koncerninterne transaktioner, og selskaber der alene er undergivet en begrænset dokumentationspligt. De urigtige eller vildledende oplysninger vedrører således betingelsen for anvendelse af undtagelsesreglen for små og mellemstore virksomheder. Se SKL § 3 B, stk. 6.

Indhold

Dette afsnit beskriver gerningsindholdet og strafferammen i SKL § 15 om manglende registrering som skattepligtig.

Afsnittet indeholder

• Regel
• Personer omfattet af reglen
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Den, der med forsæt til at undgå skatteansættelse

• uden forholdet er omfattet af SKL § 16
• undlader at indgive selvangivelse,

straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. I særlig grove tilfælde kan straffen stige til 8 år efter straffelovens § 289. Se SKL § 15.

Bemærk

Grov uagtsomhed er straffri.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Når pligten til at lade sig registrere eller tilmelde sig folkeregisteret indtræder, opstår der en handlepligt. Det strafbare forhold er undladelsen af at opfylde denne handlepligt, hvis følgen er at der ikke indgives selvangivelse, så der ikke kan foretages en skatteansættelse. På fuldbyrdelsestidspunktet skal der være forsæt til skatteunddragelse.

Personer omfattet af reglen

Personer der er fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark, og personer der enten bliver fuldt skattepligtige eller begrænset skattepligtige. Det gælder også juridiske personer.

Subjektive betingelser for strafansvar

Der skal være forsæt til, at det ikke er muligt at lave en skatteansættelse, fordi der ikke er indgivet selvangivelse, og forsæt til

• enten manglende tilmelding til folkeregisteret,
• eller at opholdssted er ukendt,
• eller at en registreringspligtig virksomhed ikke er registreret.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Dette skema indeholder nogle afgørelser, hvor SKL § 15 er anvendt:

Indhold

Dette afsnit beskriver gerningsindholdet og strafferammen i SKL § 16 om passivitet, når der ikke er selvangivet og skatteyder derfor har modtaget en for lav ansættelse.

Afsnittet indeholder

• Regel
• Personer omfattet af reglen
• Retspraksis
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Skattepligtige, der uden at have selvangivet

• modtager meddelelse om ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat
• skal underrette told- og skatteforvaltningen inden for 4 uger efter modtagelsen, hvis ansættelsen er for lav.

Se § 16, stk. 1.

Meddelelsen skal således være modtaget, dvs. være kommet frem til den skattepligtige. Der er intet krav om, at den skattepligtige har læst den modtagne meddelelse om ansættelse af indkomst eller ejendomsværdi.

Bemærk

Der er tale om en materiel regel, hvori der fastsættes en reaktionsfrist, hvis nærmere angivne forhold er til stede.

Den, der forsætligt eller groft uagtsomt

• overtræder SKL § 16, stk. 1,

straffes med bøde. Se SKL § 16, stk. 2.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Det strafbare gerningsindhold er realiseret, når der er gået fire uger efter modtagelse af meddelelsen. Gerningsindholdet er således alene, at man forsætlig eller groft uagtsomt har overskredet fristen for at reagere på ansættelsen.

Bemærk

Hvis overtrædelsen har karakter af en ordensforseelse, straffes der ikke. I situationer hvor bevisbyrden ikke kan løftes for forsæt til unddragelse, men hvor unddragelsesrisikoen er åbenbar, kan stk. 2 anvendes. Se afsnit A.C.3.5.5.2 om praksis for strafnedsættelse i bødesager.

Når overtrædelsen er begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, kan straffen stige til fængsel i 1 år og 6 måneder.

I særlig grove tilfælde kan straffen stige til 8 år efter straffelovens § 289. Se SKL § 16, stk. 3.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Det strafbare gerningsindhold er fuldbyrdet, når fristen er overskredet og der er forsæt til unddragelse.

Personer omfattet af reglen

Pligtsubjekt er alle skattepligtige, der ikke har selvangivet og som modtager en skatteansættelse, der er for lav.

Reglens kerneområde er skattepligtige, som skal selvangive, da SKAT ikke har alle relevante oplysninger, og som ikke har selvangivet inden selvangivelsesfristens udløb og derfor modtager en skønnet ansættelse.

Hvis skatteyder ikke har tilføjelser til årsopgørelsen, fordi SKAT er i besiddelse af alle relevante oplysninger, så betyder bestemmelsen i § 16, stk. 1, at skatteyder alligevel har pligt til at reagere, hvis der er fejl i de indberettede oplysninger, og dette fører til en for lav ansættelse. I praksis vil der ikke blive rejst en straffesag med mindre der er et åbenlyst misforhold mellem den ansættelse, skatteyder måtte forvente og den faktisk fremkomne ansættelse.

Bemærk

Da skatteyder ikke kan rette i "Tast Selv" i rubrikkerne med en lang række fortrykte oplysninger fra tredjemand, betyder det i realiteten, at det straffrie område er udvidet til at omfatte alle disse oplysninger. Se BEK nr. 783 af 24/06/2010 om fastlåsning af felter i "Tast Selv".

Subjektive betingelser for strafansvar

Den forsætlige eller groft uagtsomme undladelse vedrører to forhold:

• at der er indtrådt en handlepligt, fordi ansættelsen er for lav
• at fristen for handlepligtens opfyldelse er overskredet.

Ved anvendelse af stk. 3 er den subjektive betingelse yderligere, at der er forsæt til unddragelse.

Retspraksis

Spørgsmål om anvendelse af SKL § 13 eller SKL § 16

I spørgsmålet om anvendelsen af enten SKL § 13 eller SKL § 16 er det afgørende, hvilken bestemmelse, der både objektivt og subjektivt er fuldbyrdet først.

Hvis skatteyder ikke har indsendt selvangivelse og heller ikke har reageret på skatteansættelsen indenfor fristen på 4 uger, så er gerningsindholdet i SKL § 16 fuldbyrdet, hvis skatteansættelsen er for lav og der foreligger tilregnelse. Dette ændres ikke, selvom skatteyder senere foretager aktive handlinger vedrørende samme forhold.

Der kan således ikke rejes tiltale efter § 13, selvom skatteyderen senere afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om de forhold, der er omfattet af SKL § 16.

Når skatteyder er sigtet efter SKL § 16 har skatteyder i kraft af en sigtets retsstilling ikke pligt til at give sandfærdige oplysninger, hvorfor der ikke er tale om en strafbar overtrædelse af SKL § 13, når skatteyderen afgiver urigtige oplysninger.

I stedet vil de urigtige oplysninger kvalificere beviset for forsæt til unddragelse, så forholdet bliver omfattet af SKL § 16, stk. 3. Se TfS 1996, 817.

Hvis der ikke forligger tilregnelse til overtrædelse af SKL § 16 på fuldbyrdelsestidspunktet, og skatteyder efterfølgende afgiver urigtige oplysninger, så kan SKL § 13 anvendes, da det alene er SKL § 13, der er fuldbyrdet.

Spørgsmål om straf i sammenstød med AMFL § 18

Det har hidtil været opfattelsen, at tiltale efter arbejdsmarkedsfondslovens § 18 alene kan rejses sammen med SKL § 13, idet gerningsindholdet i begge bestemmelser efter deres ordlyd betinger en handling, men der er skabt retspraksis for at også passivitet er strafbar, så overtrædelse af SKL § 16 kan kombineres med overtrædelse af arbejdsmarkedsfondslovens § 18. Se SKM2006.520.ØLR, SKM2008.508.ØLR og SKM2008.235.ØLR.

Derfor skal der i sager, som skal indbringes for domstolene, fremsættes en anmodning til anklagemyndigheden om, at der ved tiltale for overtrædelse af SKL § 16, stk. 3, skal nedlægges påstand om overtrædelse af arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 1, litra a) efter dennes analogi, når

• arbejdsmarkedsbidrag er unddraget i forbindelse med den passive accept af bidragsgrundlaget,
• og der er forsæt til unddragelsen,

eller at der ved tiltale for overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 2, også skal nedlægges påstand om overtrædelse af arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 1, litra a) efter dennes analogi, hvis arbejdsmarkedsbidrag er unddraget i forbindelse med den passive accept af bidragsgrundlaget, når

• der ikke kan føres bevis for forsætlig unddragelse,
• men hvor forholdet må anses for at have en ikke ringe grovhed.

I sager, der kan afgøres administrativt med et bødeforelæg, beregnes der også bøde for overtrædelse af begge bestemmelser.

Bemærk

>Da arbejdsbidraget blev gjort til en bruttoskat med virkning for indkomståret 2008, er der dobbelthjemmel til straf i perioden frem til indkomståret 2011. Det anbefales at anvende SKL § 16, som direkte kriminaliserer undladelsen<. Med virkning for indkomståret 2011 er straffebestemmelsen i lov om arbejdsmarkedsbidrag ophævet og det strafbare forhold omfattes af skattekontrolloven, når der er tale om unddragelse af eget arbejdsmarkedsbidrag, og kildeskatteloven, hvor manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag er gjort strafbart.

>Se iøvrigt afsnit A.C.3.2.1.7 om straffebestemmelserne i arbejdsmarkedsbidragsloven.<

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Dette skema viser afgørelser om anvendelsen af SKL § 16 eller SKL § 13, og samspil mellem SKL § 16 og arbejdsmarkedsfondslovens § 18. Da straffesager om økonomisk kriminalitet starter i byretten, er der tale om en praksis, der er stadfæstet i anken.

Indhold

Dette afsnit beskriver gerningsindholdet og strafferammen i SKL § 17 om forskellige former for regnskabsmangler.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Personer omfattet af reglen.

Regel

Bestemmelsen er en ordensforskrift, der omfatter forskellige former for regnskabsmangler, og strafferammen er begrænset til bøde.

Den, der

• undlader at opbevare det skattemæssige årsregnskab og regnskabsmateriale, som har betydning for opgørelsen af virksomhedens skattemæssige indkomst efter SKL § 3, stk. 3
• og undlader at opbevare oplysninger, som er indberetningspligtige efter SKL § 6 A, stk.1, 1. pkt.

straffes med bøde. Se SKL § 17, stk. 1.

Bemærk

Simpel uagtsom overtrædelse er også strafbar, da der ikke er nogen begrænsning af ansvaret i bestemmelsen.

Den, der forsætligt eller groft uagtsomt

• undlader efterlevelse af regler om omregning mellem regnskab i fremmed valuta og pligtmæssige oplysninger i dansk mønt, jf. skatteministerens bestemmelser efter SKL § 3 C, stk. 2, 2. pkt.

straffes med bøde. Se SKL § 17, stk. 2.

Den, der forsætligt eller groft uagtsomt

• undlader at opfylde pligten til at udarbejde skriftlig dokumentation om transfer pricing transaktioner efter SKL § 3B, stk. 5 og 6,

straffes med bøde. Se SKL § 17, stk. 3.

Bemærk

Bestemmelsen om straf for manglende TP-dokumentation er indsat ved lov nr. 408 af 1. juni 2005 med ikrafttræden fra 3. juni 2005. Det samme gælder de materielle bestemmelser, som straffen knytter sig til. Se SKL § 3 B, stk. 5 og 6.

Personer omfattet af reglen

Der er tale om pligter, der påhviler erhvervsdrivende i forbindelse med dokumentation af den skattepligtige indkomst. Både fysiske og juridiske personer kan straffes.

Subjektive betingelser for strafansvar

Reglen er en ordensforskrift, og da bødestraffens størrelse er uafhængig af, om der er forsæt til undladelsen eller der er tale om grov uagtsomhed, er bevis for grov uagtsomhed tilstrækkelig som betingelse for ansvar.

Ved manglende opbevaring af årsregnskab, bilagsmateriale og indberetningspligtige oplysninger er ansvaret objektiveret, da der ikke skal meget til at statuere simpel uagtsomhed.

A.C.3.2.1.3 Straffebestemmelse i indkomstregisterloven, § 11

Indhold

Dette afsnit beskriver gerningsindholdet og strafferammen ved overtrædelse af handlepligter i indkomstregisterlovens § 11.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Personer omfattet af reglen.

Regel

Når forholdet ikke er omfattet af straffebestemmelser i anden lovgivning, kan en indberetningspligtig, der forsætligt eller groft uagtsomt

• undlader at indberette oplysninger, der er omfattet af indberetningspligten,
• ikke overholder fristen for indberetning,
• undlader at overholde den fastsatte frist for genindberetning

straffes med bøde. Se indkomstregisterlov § 11, stk. 1 og 2.

Se også

Se også indkomstregisterloven § 3 og § 4, der angiver hvilke oplysninger der skal indberettes og frister for indberetning.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Gerningsindholdet er realiseret, når fristen for indsendelse af de pligtige oplysninger er udløbet.

Ved genindberetningen realiseres gerningsindholdet, når fristen i påbuddet om genindberetning er udløbet.

Personer omfattet af reglen

Pligt- og ansvarssubjekt er den indberetningspligtige. Der er tale om indberetningspligtige oplysninger fra tredjemand.

Subjektive betingelser for strafansvar

Reglen er en ordensforskrift, og da bødestraffens størrelse er uafhængig af, om der er forsæt til undladelsen eller der er tale om grov uagtsomhed, er bevis for grov uagtsomhed tilstrækkelig som betingelse for ansvar.

Bemærk

Da skattekontrolloven indeholder bestemmelser om indberetning til indkomstregisteret, vil SKL § 14, stk. 2 være den primære straffebestemmelse. Se afsnit A.C.3.2.1.2.5 om gerningsindholdet i SKL § 14, stk. 2.

Den primære straffebestemmelse for genindberetninger efter SKL bliver SKL § 14, stk. 3. Se afsnit A.C.3.2.1.2.5 om gerningsindholdet i SKL § 14, stk. 3.

A.C.3.2.1.4 Straffebestemmelse i dødsboskatteloven, DBSL § 93

Indhold

Dette afsnit beskriver gerningsindholdet og strafferammen ved overtrædelse af handlepligter i forbindelse med beskatning af dødsboer.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Personer omfattet af reglen.

Regel

Den, der til bedømmelse af, om dødsboet er fritaget for beskatning, forsætligt eller ved grov uagtsomhed

1. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger,
2. eller fortier eller nægter at give oplysninger,
3. eller undlader rettidigt at afgive en særlig boopgørelse, når der udøves erhverv med fast driftssted i Danmark,

straffes med bøde. Se DBSL § 93, stk. 1.

Når overtrædelsen er begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, kan straffen stige til fængsel i 1 år og 6 måneder. I særlig grove tilfælde kan straffen stige til 8 år efter straffelovens § 289. Se DBSL § 93, stk. 3

Se også

Se også DBSL § 6, stk. 1 om beregning af dødsboskat, og § DBSL § 57, stk. 1 om den særlige boopgørelse.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Det strafbare gerningsindhold i er realiseret, når jf.

1. de urigtige eller vildledende oplysninger er modtaget af told- og skatteforvaltningen,
2. de manglende oplysninger resulterer i en forkert afgørelse angående beskatningen, og
3. fristen er udløbet.

Forsæt til unddragelse fuldbyrdes samtidig.

Personer omfattet af reglen

Pligtsubjekt i et privat skiftet bo er den, der har fået fuldmagt af arvingerne til at gennemføre skiftet. Pligtsubjektet i et offentligt skiftet bo er bobestyreren.

Ansvarssubjektet kan både være pligtsubjektet og arvingerne i boet, idet arvingerne kan medvirke til overtrædelsen ved at holde oplysninger tilbage om boets aktiver.

Subjektive betingelser for strafansvar

Den forsætlige eller groft uagtsomme handling kan vedrøre to forhold, enten

• afgivelse eller manglende afgivelse af oplysninger, eller
• at fristen for handlepligtens opfyldelse er overskredet.

Ved anvendelse af stk. 3, er den subjektive betingelse yderlige, at der er forsæt til unddragelse.

Bemærk

I det omfang overtrædelsen har karakter af en ordensforseelse, straffes der ikke. I situationer, hvor bevisbyrden ikke kan løftes for forsætlig overtrædelse af DBSL § 93, stk. 3, men hvor der er realiseret skatteunddragelse, kan stk. 1 anvendes til udmåling af takstmæssig bøde for grov uagtsomhed.

Se også

Se også afsnit C.E.2.2.2.1 om betingelserne for skattefrihed for dødsboer, og afsnit C.E.3.7.6 om den særlige boopgørelse.

A.C.3.2.1.5 Straffebestemmelse i opkrævningsloven, OPKL § 17

Indhold

Dette afsnit beskriver gerningsindholdet og strafferammen ved overtrædelse af opkrævningslovens bestemmelser om angivelse, afregning og sikkerhedsstillelse.

Afsnittet indeholder:

• Handlepligter ved angivelse og afregning, OPKL § 17, stk. 1 og 2
• Lovhieraki
• Uregistreret virksomhed, OPKL § 17, stk. 3.

Handlepligter ved angivelse og afregning, OPKL § 17, stk. 1 og 2.

Den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

1. undlader at angive rettidigt, eller
2. afgiver urigtige eller vildledende eller fortier oplysninger til brug for angivelse eller indberetning til indkomstregisteret,

straffes med bøde. Se OPKL § 17, stk. 1.

Når overtrædelsen er begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, kan straffen stige til fængsel i 1 år og 6 måneder. I særlig grove tilfælde kan straffen stige til 8 år efter straffelovens § 289. Se OPKL § 17, stk. 2.

Se også

Se også OPKL § 2, stk. 1 og 2 og § 9, stk. 1 og 2, om frister for angivelse og lov om indkomstregister.

Bemærk

>Med virkning for indkomståret 2011 er straffebestemmelsen i lov om arbejdsmarkedsbidrag ophævet og det strafbare forhold omfattes nu af opkrævningsloven, hvor manglende eller urigtig angivelse af arbejdsmarkedsbidrag er gjort strafbart. <>Se iøvrigt afsnit A.C.3.2.1.7.<

Fuldbyrdelsestidspunkt

Fuldbyrdelsestidspunkt

Det strafbare gerningsindhold er realiseret, når

• fristen for angivelse er udløbet, jf. pkt. a,
• told- og skatteforvaltningen har modtaget urigtige eller vildledende oplysninger, jf. pkt. b,
• fristen for angivelse er udløbet, hvis der ikke angives eller indberettes til indkomstregisteret (fortielse af oplysninger), jf. pkt. b.

Forsæt til unddragelse fuldbyrdes samtidig.

Personer omfattet af reglen

Pligtsubjekt er alle erhvervsdrivende, der skal indsende angivelser med afgiftsberegning eller er indberetningspligtige til indkomstregisteret. Se KSL og SKL og lov om indkomstregister.

Ansvarssubjekt kan være ejeren af virksomheden, en ansat eller den juridiske person.

Subjektive betingelser for strafansvar

Den forsætlige eller groft uagtsomme handling kan vedrøre to forhold, enten

• at oplysningerne er urigtige eller vildledende, eller
• at fristen for handlepligtens opfyldelse er overskredet

Ved anvendelse af stk. 2 er den subjektive betingelse yderlige, at der er forsæt til unddragelse.

Bemærk

I situationer, hvor bevisbyrden ikke kan løftes for forsætlig overtrædelse af OPKL § 17, stk. 2, og hvor der er realiseret skatteunddragelse, kan stk. 1 anvendes til udmåling af takstmæssig bøde for grov uagtsomhed.

Lovhieraki

Opkrævningsloven er subsidiær, hvilket betyder, at den kun kan anvendes, hvis der ikke er særlige bestemmelser i de andre skatte- og afgiftslove om samme forhold, og loven gælder ikke opkrævning af told. Se OPKL § 1.

Der er sammenfald mellem OPKL § 17, stk. 1 og den underliggende materielle lovgivning i kildeskatteloven og i arbejdsmarkedsbidragsloven. I praksis løses sammenstød mellem OPKL § 17 og de tilsvarende straffebestemmelser i kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidragsloven på den måde, at de to specialloves straffebestemmelser har forrang. Se KLS § 74, stk. 1, nr. 2 og AMBL § 18, stk. 1, litra a.

Hvis der er foretaget indeholdelse, men ikke angivet, anvendes opkrævningsloven. Hvis der hverken er foretaget indeholdelse eller angivelse, anvendes kildeskatteloven eller arbejdsmarkedsbidragsloven.

Se også

Se også afsnit A.C.3.2.1.6 om straffebestemmelserne i kildeskatteloven.

Uregistreret virksomhed, OPKL § 17, stk. 3

Den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver virksomhed

• selv om registreringen er inddraget, fordi der ikke er indgivet angivelse i flere på hinanden følgende perioder,
• eller registreringen er inddraget eller nægtet, fordi der ikke er stillet sikkerhed rettidigt,

straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. I særlig grove tilfælde kan straffen stige til 8 år efter straffelovens § 289. Se OPKL § 17, stk. 3.

Se også

Se også OPKL § 4, stk. 3 om inddragelse af registrering og OPKL § 11, stk. 9 om sikkerhedsstillelse.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Det strafbare gerningsindhold i er realiseret, når virksomheden fortsætter driften efter at registreringen er inddraget eller nægtet.

Bemærk

Selvom strafferammen indeholder frihedsstraf indgår forsæt til unddragelse ikke i det strafbare gerningsindhold.

Bemærk

I ML indgår straf for drift af uregistreret virksomhed i samme bestemmelse, som angiver straf for forsæt til unddragelse. Se ML § 81, stk. 3, 2. pkt.

Personer omfattet af reglen

Pligtsubjekt er registreringspligtige virksomheder. Ansvarssubjekt er virksomhedens ejer eller den juridiske person, hvis der ikke er et entydigt ejerforhold.

Subjektive betingelser for strafansvar

Den forsætlige eller groft uagtsomme handling vedrører alle følgende forhold:

• at virksomheden er registreringspligtig
• at registrering er inddraget eller nægtet
• at driften fortsætter.

Bemærk

Virksomheden kan og skal afvikle allerede indgåede kontrakts- og ansættelsesforhold, der gør det påkrævet at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det skal ske indenfor den kortest mulige periode.

A.C.3.2.1.6 Straffebestemmelser i kildeskatteloven

Indhold

Dette afsnit beskriver gerningsindholdet og strafferammen ved overtrædelser af kildeskatteloven.

Afsnittet indeholder:

• Den indeholdelsespligtiges strafansvar, KSL § 74 og § 74 A.A. Processuelle regler for SKATs opgaver.C.3.2.1.6.1)
• Lønmodtageres strafansvar, KSL § 75 (A.C.3.2.1.6.2)
• Overtrædelse af fastsatte forskrifter, KSL § 76 (A.C.3.2.1.6.3).

Indhold

Dette afsnit beskriver gerningsindhold og strafferamme ved overtrædelse af indberetningspligter i kildeskatteloven.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Personer omfattet af reglen
• Gentagelsesvirkning

Regel

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1. undlader at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af kildeskat,
2. undlader rettidigt at angive beregning af udbytte og udbetaling af royalty. Se KSL § 66, stk. 2 og KSL § 66 A, stk. 1,
3. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om beregning af udbytte og udbetaling af royalty,
4. anmoder om elektroniske skattekortsoplysninger hos told- og skatteforvaltningen om personer, som man på anmodningstidspunktet ikke påregner at skulle udbetale A-indkomst til.

Se KSL § 74, stk. 1.

e. undlader efter påbud at registrere ansatte i logbog. Se KSL § 86 A, stk. 1,
f. undlader efter begæring at forevise registrering i logbog. Se KSL § 86 A, stk. 2.

Se KSL § 74 A.

Når overtrædelsen er begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 1 år og 6 måneder. I særlig grove tilfælde kan straffen stige til 8 år efter straffelovens § 289. Se KSL § 74, stk. 2

Bemærk

>Med virkning for indkomståret 2011 er straffebestemmelsen i lov om arbejdsmarkedsbidrag ophævet og det strafbare forhold omfattes nu af kildeskatteloven, hvor manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag er gjort strafbart. <>Se iøvrigt afsnit A.C.3.2.1.7.<

Fuldbyrdelsestidspunkt

Ved undladelser er det strafbare gerningsindhold realiseret, når den indberetningspligtige undlader

• jf. a) rettidigt at foretage fuld indeholdelse, eller
• jf. b) rettidigt at angive grundlaget for indeholdelse,
• jf. e) at registrere ansatte i logbog, når der er givet påbud, eller
• jf. f) at forevise logbog på begæring.

Tidsfristerne for indeholdelse og betaling af kildeskat fremgår af opkrævningsloven. De andre frister fremgår af de materielle bestemmelser i kildeskatteloven. Det er den udviste passivitet i forhold til handlepligten, der er det strafbare gerningsindhold. Når passiviteten skyldes forsæt til unddragelse er dette led i gerningsindholdet også fuldbyrdet, uanset om unddragelsen er realiseret.

Det strafbare gerningsindhold er realiseret ved en aktiv handling i form af

• jf. c) afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, eller
• jf. d) vildledning af told- og skatteforvaltningen ved anmodning om elektroniske skattekortsoplysninger på en navngiven person.

Hvis der er forsæt til unddragelse er dette led i gerningsindholdet også fuldbyrdet, uanset om unddragelsen er realiseret.

Personer omfattet af reglen

Pligtsubjektet er den indberetningspligtige, hvilket er den, for hvis regning udbetaling af A-indkomst foretages eller det selskab/den forening, der udbetaler udbytte eller royalty.

Ansvarssubjekt kan både være den juridiske person og en fysisk person. Se afsnit A.C.3.2.3 om ansvarssubjekter.

Subjektive betingelser for strafansvar

Det er den forsætlige eller groft uagtsomme handling eller undladelse, der er den subjektive betingelse for strafansvar.

Bemærk

I situationer, hvor bevisbyrden ikke kan løftes for en forsætlig overtrædelse, men hvor der er realiseret unddragelse, kan stk. 1 anvendes til udmåling af takstmæssig bøde for grov uagtsomhed.

Gentagelsesvirkning

Det er ikke alene forsæt til unddragelse, der kan udløse fængselsstraf, men også "særligt skærpende omstændigheder" ved forbrydelsen. Hvis den indeholdelsespligtige tidligere har overtrådt kildeskattelovgivningen, anses dette for en særlig skærpende omstændighed, som får indflydelse på strafudmålingen. Se KSL § 74, stk. 2.

Indhold

Dette afsnit beskriver gerningsindhold og strafferamme ved lønmodtagerens overtrædelse af kildeskatteloven.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Personer omfattet af reglen.

Regel

Den, der forsætligt lader sig udbetale A-indkomst, hvor der ikke er indeholdt A-skat straffes på samme måde som anført i KSL§ 74.

Se KSL § 75, nr. 1.

Den, der forsætligt eller groft uagtsom afgiver urigtige eller vildledende oplysninger

1. ved brug af skattekort overfor en anden indeholdelsespligtig end den, hvortil skattekortet er afgivet elektronisk, og om indkomstforhold mv. som påføres skattekortet,
2. til beregning af passivposter ved generationsskifte i levende live eller fortier oplysninger af betydning for beregningen,
3. overfor arbejdsgiverkontrollen ved oplysning af navn, adresse, fødselsdato, ansættelsesforhold og dettes varighed eller undlader at afgive disse oplysninger,

straffes på samme måde, som anført i KSL§ 74.

Se KSL § 75, nr. 2-4.

Bemærk

>Med virkning for indkomståret 2011 er straffebestemmelsen i lov om arbejdsmarkedsbidrag ophævet og det strafbare forhold omfattes nu af kildeskatteloven, hvor manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag er gjort strafbart. <>Se iøvrigt afsnit A.C.3.2.1.7.<

Fuldbyrdelsestidspunkt

Det strafbare gerningsindhold i KSL § 75, nr. 1 er fuldbyrdet ved modtagelse af A-indkomst, hvor der ikke er indeholdt A-skat.

I resten af bestemmelsen (pkt. a-c) er gerningsindholdet fuldbyrdet ved afgivelsen af de urigtige eller vildledende oplysninger, eller ved fortielsen af de pligtige oplysninger, når handlepligten indtræder.

Personer omfattet af reglen

Pligtsubjekt og ansvarssubjekt er alle personer, som har A-indkomst.

Bemærk

En hovedaktionær, som samtidig er direktør og får udbetalt A-indkomst af virksomheden vil blive straffet efter KSL § 74, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, da der er identitet mellem den indeholdelsespligtige og lønmodtageren.

Subjektive betingelser for strafansvar

I første led af bestemmelsen kræves forsæt til, at der ikke er indeholdt A-skat. Der kræves ikke forsæt til skatteunddragelse.

I anden led (pkt. a-c) er både forsætlige og groft uagtsomme handlinger og undladelser strafbare.

Indhold

Dette afsnit beskriver gerningsindholdet og strafferammen i kildeskattebekendtgørelsen, BEK nr. 419 af 21/05/2008.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Personer omfattet af reglen.

Regel

• Enhver, der er indeholdelsespligtig efter kildeskatteloven, skal
• tilmelde sig registrering i SKATs Erhvervssystem inden 8 dage efter, at indeholdelsespligten er indtrådt,
• meddele ændringer, herunder ophør af indeholdelsespligt, inden 8 dage efter, at ændringen er indtrådt
• meddele, om der beskæftiges personer, der er omfattet af KSL § 48 B eller KSL § 48 E
• indbetale indeholdt A-skat for hvert SE-nummer, hvis der er flere virksomheder,
• holde ajourført regnskab, hvis A-indkomst og indehold indgår i den almindelige bogføring,
• notere indkomstmodtagerens navn, adresse og CPR-nr. eller fødselsdato og år
• opbevare regnskabsmateriale, redegørelser og underretninger samt de dertil hørende bilag i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår.

Forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser straffes med bøde. Se kildeskattebekendtgørelsen § 43.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Reglen er en ordensforeskrift, der angiver en række handlepligter. Det strafbare gerningsindhold er realiseret, når tidspunktet for handlepligtens opfyldelse er overskredet.

Personer omfattet af reglen

Enhver, der er indeholdelsespligtig efter kildeskatteloven, er omfattet af reglen.

Subjektive betingelser for strafansvar

Da bødens størrelse er uafhængig af, om der er forsæt til undladelsen eller der er tale om grov uagtsomhed, er bevis for grov uagtsomhed tilstrækkelig som betingelse for ansvar.

A.C.3.2.1.7 Straffebestemmelser i arbejdsmarkedsbidragsloven, AMBL § 18

Indhold

Dette afsnit beskriver gerningsindhold og strafferamme ved overtrædelse af arbejdsmarkedsbidragsloven, og de ændringer der er sket i de materielle regler om arbejdsmarkedsbidraget.

Afsnittet indeholder:

• Indledning
• Regel
• Personer omfattet af reglen
• Lovændringer
• Skematisk oversigt over hjemmel til at straffe overtrædelser af arbejdsmarkedsbidragsloven
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Indledning

Den hidtil gældende arbejdsmarkedsbidragslov, lov nr. 961 af 25. september 2008 er op­hævet og erstattet af en ny arbejdsmarkedsbidragslov, lov nr. 471 af 12. juni 2009. Den hidtil gældende arbejdsmarkedsbidragslov er op­hævet med virkning pr. 1. januar 2011. Den ny arbejdsmarkedsbidragslov har virkning for indkomståret 2011.

I den hidtil gældende arbejdsmarkedsbidragslov fandtes hjemlen til at straffe overtrædelser i selve lov­teksten. Efter vedtagelsen af den nye arbejdsmarkedsbidragslov bliver overtrædelser af loven behandlet efter straffebestemmelserne i den øvrige skattelovgivning.

Overtrædelser, der er fuldbyrdet før den nye arbejdsmarkedsbidragslovs ikrafttræden, kan straffes efter bestemmelserne i den tidligere gældende arbejdsmarkedsbidragslov, jf. straffelovens § 3, stk. 1, 2. punktum.

Se også

Indeholdelsesvejledningen afsnit A.2 Arbejdsmarkedsbidrag.

Regel

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

1. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om bidragsgrundlaget
2. undlader indeholdelse af bidrag

Se AMBL § 18, stk. 1.

Når overtrædelsen er begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 1 år og 6 måneder. I særlig grove tilfælde kan straffen stige til 8 år efter straffelovens § 289.

Se AMBL § 18, stk. 2.

Bemærk

Overtrædelser, der er sket før indkomståret 2008, hvor arbejdsmarkedsbidraget var et socialt bidrag, kan straffes efter bestemmelserne i den tidligere gældende arbejdsmarkedsfondslov, jf. straffelovens § 3, stk. 1, 2. punktum.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Ved undladelser er det strafbare gerningsindhold realiseret, når den indberetningspligtige undlader

• rettidigt at foretage fuld indeholdelse, jf. b).

Tidsfristerne for angivelse, indeholdelse og betaling af arbejdsmarkedsbidrag fremgår af opkrævningsloven. Det er den udviste passivitet i forhold til handlepligten, der er det strafbare gerningsindhold. Når passiviteten skyldes forsæt til unddragelse er dette led i gerningsindholdet også fuldbyrdet, uanset om unddragelsen er realiseret.

Det strafbare gerningsindhold er realiseret ved en aktiv handling i form af

• afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, jf. a).

Hvis der er forsæt til unddragelse er dette led i gerningsindholdet også fuldbyrdet, uanset om unddragelsen er realiseret.

Personer omfattet af reglen

Pligtsubjektet er den indberetningspligtige, hvilket er den, for hvis regning udbetaling af A-indkomst foretages.

Ansvarssubjekt kan både være den juridiske person og en fysisk person. Se afsnit A.C.2.2.3 om ansvarssubjekter.

Subjektive betingelser for strafansvar

Det er den forsætlige eller groft uagtsomme handling eller undladelse, der er den subjektive betingelse for strafansvar.

Bemærk
I situationer, hvor bevisbyrden ikke kan løftes for en forsætlig overtrædelse, men hvor der er realiseret unddragelse, kan stk. 1 anvendes til udmåling af takstmæssig bøde for grov uagtsomhed.

Lovændringer

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Se også

Afsnit A.C.3.2.1.2.1 og A.C.3.2.1.2.7 om straffebestemmelserne i skattekontrollovens § 13 og § 16.
Afsnit A.C.3.2.1.5 om straffebestemmelser i opkrævningsloven, OPKL § 17.
Afsnit A.C.3.2.1.6.1 og afsnit A.C.3.2.1.6.2 om straffebestemmelserne i kildeskattelovens § 74 og § 75.

Skematisk oversigt over hjemmel til at straffe overtrædelser af arbejdsmarkedsbidragsloven

Dette afsnit indeholder en skematisk oversigt over hjemmel til at straffe overtrædelser, der bedømmes efter ikraftrædelse af den nye arbejdsmarkedsbidragslov.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.C.3.2.1.8 Straffebestemmelser i afgiftslovgivningen

Indhold

Dette afsnit beskriver gerningsindhold og strammeramme ved overtrædelse af bestemmelserne i hele afgiftslovgivningen.

Afsnittet indeholder:

• Generelt om straffebestemmelserne i afgiftslovgivningen (A.C.3.2.1.8.1)
• Særlig om straffebestemmelsen i momsloven, ML § 81 (A.C.3.2.1.8.2)
• Særlige bestemmelser om skærpet bødestraf (colalovgivningen) (A.C.3.2.1.8.3)
• Straffebestemmelsen i registreringsafgiftsloven, REGAL § 27 (A.C.3.2.1.8.4).

Indhold

Dette afsnit handler om straffebestemmelserne i afgiftslovgivningen, som er bygget op over en modelstraffebestemmelse.

Afsnittet indeholder:

• Afgiftslovgivningen
• Generelle afgiftslove
• Punktafgiftslove
• Modelstraffebestemmelsen.

Afgiftslovgivningen

Inden for Skatteministeriets område kan lovgivningen opdeles i love, der regulerer de direkte skatter, og love, der regulerer de indirekte skatter. De indirekte skatter betegnes samlet som afgifter. De kan igen opdeles i generelle afgifter og punktafgifter.

At en skat er indirekte vil sige, at skatten ikke pålægges den person, som endeligt skal betale skatten, men opkræves hos den, der leverer varer og ydelser til den endelige forbruger. Skatten overvæltes til den endelige forbruger gennem en forhøjelse af prisen på varer eller ydelser. Indirekte skatter overvæltes således til dem, der endeligt skal betale skatten.

Generelle afgiftslove

Merværdiafgift (moms) er en generel indirekte beskatning af det private forbrug og omfatter i princippet alle varer og tjenesteydelser.Virksomheder, der er fritaget for afgift efter momsloven, skal i stedet betale lønsumsafgift. Se ML § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 8, nr. 10-12, nr. 15-17 og nr. 20, (med enkelte undtagelser), om de former for virksomhed, som ikke skal betale moms.

Sanktionsniveauet for unddragelse af moms og lønsumsafgift svarer til sanktionsniveauet for unddragelse af direkte skatter. Se afsnit A.C.3.5.2.1 om normalbødesystemet.

Punktafgiftslove

Punktafgifter er afgifter/gebyrer på specifikke varer eller tjenesteydelser (punkter). Afgifterne er - i modsætning til moms - udformet som enkeltledsafgifter, hvilket betyder, at afgiften kun opkræves ét sted under varens vej fra producent/importør til forbruger, dvs. i producent-, engros- eller detailledet.

Punktafgifter benævnes - alt efter varearten - også miljøafgifter, grønne afgifter, energiafgifter eller giftskatter. Gebyrer, der opkræves efter miljøbeskyttelsesloven, og som administreres af SKAT, er også punktafgifter.

Bemærk

De enkelte punktafgiftsloves regler om afregningsperioder, om frister for angivelse og indbetaling, om sanktioner ved forsinket eller manglende angivelse og betaling mv. er samlet i opkrævningsloven. Det samme gælder regler om sikkerhedsstillelse.

Sanktionsniveauet for unddragelse af punktafgifter udgør ca. halvdelen af sanktionsniveauet for unddragelse af skat, moms mv. Se afsnit A.C.3.5.2.2 om normalbødesystemet for punktafgifter.

Modelstraffebestemmelsen

Straffebestemmelsen både i de generelle afgiftslove og punktafgiftslovgivningen er opbygget over en såkaldt modelstraffebestemmelse, som gennemgås nedenfor.

§ X, stk.1

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

• Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen. Under bestemmelsen falder bl.a. afgiftsunddragelse som følge af urigtige eller vildledende afgiftsangivelse eller manglende angivelse.
• Overtræder en række forpligtelser, fx registreringspligt, regnskabspligt (tilgang, udlevering og forbrug af afgiftspligtige varer), fakturapligt og angivelsespligt.
• Undlader af at efterkomme påbud, fx kan SKAT give påbud om, at der skal ske angivelse ved varens modtagelse, hvis virksomheden gentagne gange ikke har betalt afgiften rettidigt.
• Forsætter driften efter inddragelse af registrering. Skat har mulighed for at inddrage registreringen af en virksomhed, hvis denne ikke følger et påbud om sikkerhedsstillelse. Reglerne om sikkerhedsstillelse findes i opkrævningsloven. Det er ulovligt at fortsætte virksomhedens drift, når den ikke er registreret.
• Overtræder vilkår, der er fastsat i de enkelte afgiftslove, fx vilkår for indrømmelse af afgiftsfritagelse.
• Overdrager, erhverver eller tilregner sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift eller forsøger herpå.

§ X, stk. 2 overtrædelse af fastsatte forskrifter

Hjemmel til bødestraf for overtrædelse af bestemmelserne i bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af afgiftsloven.

§ X, stk. 3 unddragelsesforsæt

Straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, hvis der er forsæt til unddragelse. I særlig grove tilfælde kan straffes stige til fængsel i 8 år efter straffelovens § 289.

Personer omfattet af reglen

Pligtsubjektet er virksomheden, mens ansvarssubjektet som udgangspunkt er den, der faktisk står for opfyldelse af handlepligterne. Hvis den pågældende er en ansat, vil ansvaret falde tilbage på virksomheden. Ved personligt ejede virksomheder, eller virksomheder, hvor der er en hovedejer - specielt hvis denne tillige er direktør - vil ansvaret blive gjort gældende som et personligt ansvar.

Se også

Se også afsnit A.C.3.2.3 om ansvarssubjekter.

Indhold

Dette afsnit handler om de specielle strafbare forhold, der indgår i momslovens straffebestemmelse ud over de almene strafbare forhold. Der er tale om bestemmelser om et særligt ansvar for medvirken, som er indført med det for at nedbringe omfanget af sort arbejde.

Afsnittet indeholder:

• Medvirken til momsunddragelse ved udstedelse af faktura med urigtigt indhold, ML § 81, stk. 4
• Medvirken til momsunddragelse ved køb af varer eller ydelser til underpris, ML § 81, stk. 5.

Bemærk

Der findes tilsvarende bestemmelser i skattekontrolloven. Se afsnit A.C.3.2.1.2.3 om medvirken til skatteunddragelse ved udstedelse af urigtig faktura, SKL § 13. B, og afsnit A.C.3.2.1.2.4 om medvirken til skatteunddragelse ved køb af varer eller ydelser til underpris, SKL § 13 C.

Medvirken til momsunddragelse ved udstedelse af faktura med urigtigt indhold

En erhvervsdrivende kan straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, når han/hun forsætligt

• udsteder faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser, og
• dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvar.

I særlig grove tilfælde kan straffen stige til 8 år efter straffelovens § 289. Se ML § 81, stk. 4.

Hvis ovennævnte handlinger er begået på grund af grov uagtsomhed er straffen bøde.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Det strafbare gerningsindhold er realiseret ved udstedelsen af urigtig faktura eller anden urigtig dokumentation. Det er selve handlingen, der er strafbar. Der skal dog samtidig være enten viden om eller en vis fornemmelse af, at dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret hos modtageren. Der er ikke et krav om, at dokumentation faktisk bliver anvendt som sådan.

Personer omfattet af reglen

Ansvarssubjekter er erhvervsdrivende, der enten er leverandør eller varemodtager i forhold til den momspligtige, og både fysiske og juridiske personer kan straffes.

Subjektive betingelser for strafansvar

Både forsætlige og groft uagtsomme handlinger er strafbare, hvis der i forbindelse med handlingen er en form for stillingtagen til den mulige følge.

Medvirken til momsunddragelse ved køb af varer eller ydelser til underpris, ML § 81, stk. 5

En erhvervsdrivende, som indser, at han/hun

• aftager varer eller ydelser på sådanne fordelagtige vilkår,
• at det er sandsynligt, at sælgeren/leverandøren ikke vil opfylde sin forpligtelse til at medregne vederlaget til afgiftstilsvaret eller rettidigt afregne afgiftstilsvaret,

straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

I særlig grove tilfælde kan straffen stige til 8 år efter straffelovens § 289. Se ML § 81, stk. 5.

Sker ovennævnte handlinger ved grov uagtsomhed er straffen bøde.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Det strafbare gerningsindhold er realiseret, når gerningsmanden modtager varer eller ydelser.

Det er (således) selve handlingen, der er strafbar. Der skal dog samtidig være enten viden om eller en vis fornemmelse af, at omsætningen sandsynligvis ikke vil indgå i sælgerens/leverandørens opgørelse af afgiftstilsvaret. Der er der ikke krav om, at sælgerens/leverandørens forhold skal dokumenteres.

Bemærk

ML § 81, stk. 5 minder meget om hæleribestemmelsen i ML § 81, stk. 1, nr. 6, som kriminaliserer både overdragelse, erhvervelse, tilegnelse og anvendelse af varer eller ydelser, hvor der ikke er betalt afgift, og tilsvarende bestemmelser findes i hele afgiftslovgivningen.

Personer omfattet af reglen

Ansvarssubjektet er erhvervsdrivende, som modtager varer eller ydelser fra den momspligtige, og både fysiske og juridiske personer kan straffes.

Subjektive betingelser for strafansvar

Både forsætlige og groft uagtsomme handlinger er strafbare, hvis der i forbindelse med handlingen er en form for stillingtagen til den mulige følge.

Indhold

Dette afsnit handler om det gerningsindhold, der kan sanktioneres med skærpet ordensbøde. Der er tale om overtrædelse af visse ensartede bestemmelser i en række punktafgiftslove (colalovgivningen).

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Baggrund for reglen
• Personer omfattet af reglen.

Regel

I chokoladeafgiftsloven, CHOAL, emballageafgiftsloven, EMBAL, mineralvandsafgiftsloven, MINVAL, øl- og vinafgiftsloven, ØLVINAL, spiritusafgiftsloven, SPRITAL, og tobaksafgiftsloven, TOBAKAL, kan der udmåles en skærpet ordensbøde, når

a) der ikke er sket registrering inden modtagelse af varer fra udlandet eller alternativt givet anmeldelse og stillet sikkerhed,

b) det ikke er muligt at konstatere, om afgiften er betalt, fordi

• der intet regnskab foreligger,
• der mangler fakturaer for tilstedeværende eller solgte varer,
• der foreligger fakturaer, men det er ikke muligt at identificere leverandøren,
• der ikke kontinuerligt foretages kasseregistreringer,
• der ikke udleveres boner ved kontantkøb,
• der ikke foretages daglige kasseafstemninger,
• kontant betaling af leverandørfakturaer ikke er medtaget i kasseregnskabet.

Har nogen begået flere overtrædelser af samme lov, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen desuden overtrådt én eller flere andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse.

Bestemmelserne om sammenlægning af bødestraffen kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.

Se CHOAL § 26, stk. 5-7, EMBAL § 18, stk. 5-7, MINVAL § 21, stk. 5-7, ØLVINAL § 25, stk. 5-7, SPRITAL § 31, stk. 5, TOBAKAL § 25, stk. 5.

Se også

Se også afsnit A.C.3.5.3.3 om beregning og sammenlægning af de skærpede bøder, herunder gentagelsesvirkning.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Det strafbare gerningsindhold er fuldbyrdet, når

• der ikke er foretaget registrering / indgivet anmeldelse ved indførelse af varer fra udlandet, eller
• der befinder sig varer til salg, som ikke er afgiftsberigtigede.

Da det på et objektivt grundlag kan konstateres om handlepligten er opfyldt, og da bøden er den samme uanset tilregnelsen, er bevisbyrden for overtrædelsen enkel.

Baggrund for reglen

Reglen drejer sig om overtrædelser i virksomheder, der afsætter de pågældende punktafgiftspligtige varer, bl.a. kiosker, hvor det ikke kan dokumenteres, at der er betalt punktafgifter for de varer, som konstateres til stede ved kontrolbesøg i virksomheden.

SKAT har typisk kun konstateret en så beskeden beholdning af punktafgiftspligtige varer, at der ikke er grundlag for at straffe med en takstbøde (normalbøde) på grundlag af den skete afgiftsunddragelse.

Personer omfattet af reglen

Pligtsubjektet er virksomheden, mens ansvarssubjektet som udgangspunkt er den, der faktisk står for opfyldelse af handlepligterne. Hvis den pågældende er en ansat, vil ansvaret falde tilbage på virksomheden. Ved personligt ejede virksomheder, eller virksomheder, hvor der er en hovedejer - specielt hvis denne tillige er direktør - vil ansvaret blive gjort gældende som et personligt ansvar.

Subjektive betingelser for strafansvar

Der skal foreligge tilregnelse i forhold til, at

• der ikke er sket registrering eller anmeldelse eller stillet sikkerhed inden modtagelsen af de pågældende varer, eller
• at varen er bragt til salg uden, at der foreligger dokumentation for betaling af afgift.

Da der er tale om en ordensbøde, er sanktionen den samme, uanset om der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed, og det er således tilstrækkeligt at løfte bevisbyrden for grov uagtsomhed.

Indhold

Dette afsnit handler om de specielle forhold, der gør sig gældende i sager om overtrædelse af registreringsafgiftsloven (REGAL).

Afsnittet indeholder

• Regel
• Retningslinjer for valg mellem normalbøde eller ordensbøde
• Registreringsbekendtgørelsen
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Den, der forsætlig eller groft uagtsomt

• afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
• Overtræder bestemmelserne om prisfastsættelse af køretøjet, angivelses-, frist- og afregningsperioder,
• anvender afgiftspligtigt køretøj, som ikke er afgiftsberigtiget eller for hvilket der ikke er meddelt tilladelse til anvendelse af udenlandsk registrering,
• anvender afgiftspligtigt køretøj, der er fritaget for afgift eller med nedsat afgift i strid med bestemmelserne om afgiftsfritagelse eller nedsættelse,
• undlader at efterkomme påbud om fremstilling af køretøjet,
• anvender et køretøj, der er afmeldt af motorregisteret, og hvor afgiften er godtgjort,

straffes med bøde. Se REGAL § 27, stk. 1.

Når overtrædelsen er begået med forsæt til at unddrage det offentlige afgift kan straffen stige til fængsel i 1 år og 6 måneder. I særlig grove tilfælde kan straffen stige til fængsel i 8 år efter straffelovens § 289. Se REGAL § 27, stk. 3.

Bemærk

Færdselsloven indeholder definitionen på et motordrevent køretøj, og ligeledes definitionerne på de forskellige former for køretøjer. Dette følges op i registreringsbekendtgørelsen, der fastlægger detailreglerne for registrering. Der skal betales afgift af motorkøretøjer, der skal registreres efter færdselsloven, og afgiften skal betales ved første registrering. Der skal betales ny afgift, hvis et køretøj efter reparation eller ombygning ikke er identisk med det oprindelige køretøj i afgiftsmæssig forstand. Desuden skal der betales afgift af køretøjer, som er registreret med udenlandske nummerplader, og som benyttes af personer, der bor i Danmark.

Retningslinjer for valg mellem normalbøde eller ordensbøde

Benyttes et køretøj, som er afgiftspligtigt efter registreringsafgiftsloven, kan der rejses straffesag om afgiftsunddragelse, hvis SKAT har truffet afgørelse om registrering eller omregistrering, og overtrædelsen af registreringsafgiftsloven er sket med forsæt til afgiftsunddragelse, eller afgiftsunddragelsen er en følge af grov uagtsomhed.

Hvis benyttelsen fx er kombineret med, at køretøjet forsynes med urigtige nummerplader, evt. kombineret med ændring af stelnummer mv., kan der foreligge forsæt til afgiftsunddragelse.

Der sanktioneres med ordensbøder, når SKAT ikke har truffet afgørelse om registrering eller omregistrering, eller SKAT har truffet afgørelse om registrering eller omregistrering, og hvor der efter en vurdering ikke foreligger den tilstrækkelige tilregnelse i forhold til afgiftsunddragelse.

Bødetaksterne omfatter hele området for lovens § 27, stk. 1, nr. 3 og 4, som fx

• ulovlig anvendelse af udenlandsk registrerede køretøjer
• misbrug af grænsenummerplader
• "lystkørsel" i ikke afgiftsberigtigede køretøjer på prøveskilte (kørsel i strid med reglerne for anvendelse af prøveskilte i færdselslovens bekendtgørelse om registrering og syn af køretøjer mv.)
• anvendelse af varebiler efter ændring af indretningen i strid med betingelserne for afgiftsberigtigelsen som varebil efter lovens § 5
• ulovlig fjernelse af bussæder i busser afgiftsberigtiget efter lovens § 5 a
• "identitetssager", hvor der kun er tale om motorudskiftning, og hvor køretøjet højst har været anvendt i 3 måneder med den "ulovlige motor", inden den oprindelige motor genilægges, eller hvor der sker ilægning af en tilsvarende motor eller ophugning af køretøjet.
• autoreparatørers ændring/fjernelse af stelnumre på motorkøretøjer.

Se også

Se også afsnit A.C.3.5.4.5.2 om ordensbøder ved overtrædelse af registreringsafgiftsloven.

Registreringsbekendtgørelsen

BEK nr. 811 af 28/06/2010 om registrering af køretøjer fastlægger i henhold til færdselsloven de detaljerede forskrifter for registrering. Bekendtgørelsen indeholder en straffebestemmelse, hvor der kan udmåles bødestraf for overtrædelse af reglerne om registrering. Se BEK § 102. Færdselsloven hjemler bødestraf for tilsidesættelse af vilkår eller undladelse af at efterkomme forbud eller påbud i henhold til bekendtgørelsen. Se færdselslovens § 118.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

A.C.3.2.1.9 Straffeloven

Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de bestemmelser i straffelovens, der også kan anvendes i forbindelse med økonomisk kriminalitet mod offentlige midler.

Afsnittet indeholder:

• Straffelovens § 289
• Anvendelsesområde
• Straffelovens § 289 a
• Straffelovens § 302
• Anvendelsesområde.

Straffelovens § 289

Straffelovens § 289 er en strafskærpelsesbestemmelse, der omfatter forsætlige overtrædelser med henblik på unddragelse af særlig grov karakter i hele skatte-, told-, afgifts- og tilskudslovgivningen.

Anvendelsesområde

Straffelovens § 289 anvendes, når unddragelsen er på 500.000 kr. og derover. Dette krav gælder for hver af overtrædelserne. Fx kan en skatteunddragelse på 400.000 kr. og en momsunddragelse på 400.000 kr. ikke samlet føre til, at der kan tiltales for § 289 for både skatte- og momsunddragelsen.

Straffelovens § 289 a

Straffelovens § 289 a omfatter afgivelse af urigtige og vildledende oplysninger til brug for afgørelser om betaling eller tilbagebetaling af told eller afgifter til EU. Det strafbare gerningsindhold er begrænset til forsætlige overtrædelser, og strafferammen er fra bøde til fængsel i indtil 1 år og 6 måneder.

Bestemmelsen er subsidiær, så den kun anvendes, hvis der ikke i den relevante særlovgivning findes den fornødne strafferetlige beskyttelse.

Særlig grov overtrædelse af straffelovens § 289 a straffes efter § 289.

Straffelovens § 302

Straffelovens § 302 giver hjemmel til at straffe forsætlig overtrædelse af lovgivningens krav til regnskabsmateriale med fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Hvis forholdet begås af grov uagtsomhed er straffen bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.

Anvendelsesområde

I særlige grove tilfælde af uorden i regnskabsmateriale eller manglende regnskaber, kan denne bestemmelse således anvendes sammen med tilsvarende bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen.

A.C.3.2.2 Strafferetlig forældelse

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for strafferetlig forældelse. Hvis der er indtrådt forældelse, skal der ikke rejses en straffesag, da retsvirkningen af forældelse er frifindelse.

Afsnittet indeholder

• Forældelsesfrister i straffeloven (A.C.3.2.2.1)
• Forældelsesfristen begynder (A.C.3.2.2.2)
• Afbrydelse af forældelsesfristen (A.C.3.2.2.3).

A.C.3.2.2.1 Forældelsesfrister i straffeloven

Indhold

Dette afsnit beskriver de strafferetlige forældelsesfrister, som fremgår af straffelovens almindelige del.

Afsnittet indeholder

• Regel
• Juridiske personer
• Retsvirkning af forældelse.

Regel

En forbrydelse straffes ikke, når der er indtrådt forældelse. Se straffelovens § 92.

Strafansvaret for en forbrydelse forældes på forskellige tidspunkter. Det er alene strafferammen, der afgør forældelsesfristen.

Forældelsesfrist på 2 år

Strafansvaret forældes efter 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i et år for overtrædelsen. Se straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1.

Dette betyder, at forældelsesfristen er 2 år for overtrædelse af alle de bestemmelser, hvor straffen kun er bøde. Det er typisk ordensbestemmelser, hvor der ikke er forsæt til at unddrage det offentlige skat eller afgifter.

Forældelsesfrist på 5 år

Forældelsesfristen er 5 år, når strafferammen er over 1 år og indtil 4 år. Se straffelovens § 93, stk. 1, nr. 2.

Mange bestemmelser om overtrædelser i skatte- told- og afgiftslovgivningen har en strafferamme fra bøde til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, og der gælder i disse tilfælde en 5-årig forældelse. Det gælder også i tilfælde, hvor den konkrete sanktion, som udmåles for overtrædelsen, er bøde. Det er ikke et krav, at der opnås eller kan opnås uberettiget vinding.

Uberettiget vinding

Forældelsesfristen for alle forhold, hvor der opnås eller kan opnås uberettiget vinding, og som ikke falder ind under straffelovens § 289, er 5 år. Se straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2. Det betyder, at selvom der i bestemmelsen kun er bødestraf, fx fordi der kun er tale om en groft uagtsom unddragelse, vil forholdet kunne falde ind under § 93, stk. 2, nr. 2.

Forældelsesfrist på 10 år

Forældelsesfristen er 10 år, når strafferammen er over 4 år indtil 10 år. Det betyder, at forhold, der falder ind under straffelovens § 289, har en forældelsesfrist på 10 år. Se straffelovens § 93, stk. 1, nr. 3.

Juridiske personer

Selvom en juridisk person kun kan få bødestraf, er forældelsesfristen for juridiske personer identiske med forældelsesfristerne for de materielle straffebestemmelser, som er overtrådt.

Eksempel

En juridisk person har forsætligt unddraget for 5.000.000 kr. i skat, og kan derfor tiltales for overtrædelse af SKL § 13, stk.1, jf. straffelovens § 289. Forbrydelsen forældes først 10 år efter at den ukorrekte selvangivelse er indgivet af selskabet.

Retsvirkning af forældelse

Hvis forældelse indtrådt efter disse regler, er retsvirkningen frifindelse. Det betyder, at forældelse er en objektiv straffrihedsgrund.

A.C.3.2.2.2 Forældelsesfristen begynder

Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår forældelsesfristen begynder at løbe.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvornår er forbrydelsen fuldbyrdet

Regel

Forældelsesfristen begynder at løbe den dag, da den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt, dvs. fuldbyrdet. Se straffelovens § 94, stk. 1.

Hvis der ved samme handling er begået flere forbrydelser med forskellige forældelsesfrister, så gælder den længste forældelsesfrist. Se straffelovens § 93, stk. 4.

Hvornår er forbrydelsen fuldbyrdet

Fuldbyrdelsestidspunktet afhænger af forbrydelsens karakter:

• For handlingsforbrydelser er det når handlingen er begået,
  fx ved indgivelse af urigtige oplysninger i selvangivelse eller afgiftsangivelse.
• For undladelsesforbrydelser, er det når undladelsen bringes til ophør.
  fx undladelse af angivelse af afgifter eller undladelsen af at reagere på for lav skatteansættelse. Retspraksis har dog fastslået, at hvis en strafbar undladelse er nøje tidsbestemt og omfatter den undladte betaling, meddelelse osv. på nærmere angivne datoer, er det fra det tidspunkt, at forbrydelsen er fuldbyrdet.
• Hvis der er krav til, at en følge er indtrådt, er forbrydelsen fuldbyrdet, når følgen er indtrådt,
  fx at unddragelsen er realiseret. I de fleste straffebestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen skal unddragelsen ikke være realiseret, og forældelsesfristen løber da fra det tidspunkt hvor handlingen er foretaget eller undladelsen ophørt.

Bemærk

Retspraksis har anset urigtige momsangivelser i fortløbende angivelsesperioder for en fortsat forbrydelse, og da forældelsesfristen regnes fra den dag, forbrydelsen er ophørt, er det i momssager af denne karakter fra den sidste angivelsesfrist, at forældelsen løber.

I hvilket omfang en momsovertrædelse kan trække andre overtrædelser med sig i forlængelsen af forældelsesfristen, afhænger af fortolkningen af kravet til, at overtrædelserne skal være begået ved samme handling. Der vil være tale om en meget konkret afvejning i forhold til sagens faktum.

Da de fleste overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen kræver forskellige erklæringer med forskellige frister, vil det antageligt snarere være undtagelsen end hovedreglen, at der kan statueres en sammenhængende forbrydelse.

A.C.3.2.2.3 Afbrydelse af forældelsesfristen

Indhold

Dette afsnit handler om de skridt, der skal tages for at afbryde forældelsesfristen, og i hvilke situationer den kan vågne op igen.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Forfølgning standset

Regel

Sigtelse afbryder fristen. Sigtelse kan foretages ved:

1. en skriftlig meddelelse fra den pågældende myndighed, eller
2. når anklagemyndigheden anmoder om rettergangsskridt, hvor den pågældende sigtes for overtrædelsen.

Se straffelovens § 94, stk. 5.

Når fristen for forældelse er afbrudt løber ingen yderligere frister, som strafansvaret kan forældes efter. Strafansvaret forældes herefter som udgangspunkt ikke.

Der gælder et dækningsprincip. Sigtelsen skal dække de forhold, der efterfølgende rejses tiltale for. Hvis tiltalen udvides i forhold til den oprindelige sigtelse, så er forældelsen først afbrudt for de nye forhold, når sigtede bliver gjort bekendt med dem.

Dette er fastslået af retspraksis og må antages forsat at være gældende ved fortolkning af den nye bestemmelse i § 94, stk. 5.

Bemærk

For en juridisk person afbrydes forældelsen, når sigtelsen er forkyndt overfor en person, der efter retsplejelovens § 157 kan modtage forkyndelser på den juridiske persons vegne.

Ad a)

De nuværende regler om fristafbrydelse giver politiet mulighed for fristafbrydelse uden at iværksætte rettergangsskridt.

Sigtelsen er fristafbrydende i alle sager, der kan afgøres administrativt. Den er også fortsat gældende, når sagen overgives til politiet, hvis sigtelsen vedrører præcist samme forhold. Dette gælder fx for alle sager, der oversendes til politiet, fordi et bødeforelæg ikke er vedtaget.

Hvis sagen overdrages til politiet, fordi der er tale om en udvidelse af sigtelsen, vil told- og skatteforvaltningens oprindelige sigtelse ikke være fristafbrydende. Politiet skal således gøre sigtede bekendt med den nye sigtelse for at sikre, at forældelsesfristen afbrydes. Tidligere krævede fristafbrydelse, at der blev foretaget rettergangsskridt.

Forfølgning standset

Selvom fristen er afbrudt af en sigtelse, kan forældelsesfristen genoplives og igen løbe fra det tidspunkt, hvor forholdet er begået. Det betyder, at fristafbrydelsen mister sin virkning.

Hvis den strafferetlige forfølgning standses enten

• ved formel beslutning eller
• i praksis på ubestemt tid,

mister sigtelsen sin virkning som fristafbrydende faktor. Se straffelovens § 94, stk. 6.

Hvis forbrydelsen ikke er forældet, kan den pågældende sigtes igen.

Bemærk

Hvis forfølgningen er standset på ubestemt tid på grund af sigtedes egne forhold, fx fordi sigtede har forladt landet, er sigtelsen forsat gyldig som fristafbrydende faktor.

A.C.3.2.3 Ansvarssubjekter

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvem der kan dømmes til straf for overtrædelse af told-, skatte- og afgiftslovgivningen.

Afsnittet indeholder:

• Ansvarssubjekter
• Medvirken
• Juridiske personer
• Valg af ansvarssubjekt
• Retspraksis
• Subjektive straffrihedsgrunde.

Ansvarssubjekter

Straffebestemmelserne er opbygget, så det terminologisk er en gerningsmand, dvs. én fysisk person, der har begået den strafbare handling og kan idømmes straf. Imidlertid er strafansvaret ikke begrænset til én fysisk person, og nedenfor gennemgås andre mulige ansvarssubjekter.

Bemærk

Det strafferetlige princip er, at man går efter den reelle gerningsmand. Det gælder også i de situationer, hvor der er forskel på pligtsubjekt, dvs. den, der har handlepligten ifølge lovgivningen, og det primære ansvarsubjekt, dvs. den, der har iværksat og drager fordelen af den kriminelle handling.

Medvirken

Der kan være flere ansvarlige for den strafbare handling, og dette kan straffes efter reglerne om medvirken. Se straffelovens § 23.

Der findes yderligere bestemmelser i told-, skatte- og afgiftslovgivningen, der kriminaliserer særlige former for medvirkensansvar. Se fx SKL §§13 A.B, C og § 14.

Rådgiveransvar

Inden for told- og skatteforvaltningens område kan et særligt ansvar for medvirken være aktuelt. Det drejer sig om rådgiveransvar, hvor en advokat eller revisor har rådgivet eller handlet på en måde, der betyder, at klienten har realiseret et strafbart gerningsindhold. Dette kan dels få betydning for vurderingen af klientens ansvar, dels give rådgiveren et selvstændigt ansvar.

Juridiske personer

Strafansvaret kan også pålægges en juridisk person. Se straffelovens kapitel 5, §§ 25-27 og § 306.

Definition på en juridisk person i straffeloven

En juridisk person er alle former for selskaber, herunder interessentskaber mv., fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder. Det kan også være en enkeltmandsvirksomhed, for så vidt dens størrelse og organisation kan sidestilles med en selskabskonstruktion.

Krav til strafansvar

For at en juridisk person kan blive strafansvarlig kræves, at der inden for den juridiske persons virksomhed er begået en overtrædelse, der enten kan tilregnes en eller flere personer, der er knyttet til den juridiske person eller "den juridiske person som sådan". Det sidste betyder, at fx manglende procedurer til sikring af kontrol, anonyme fejl eller ophobning af fejl, hvor hver enkelt fejl ikke i sig selv er nok til at statuere uagtsomhed, kan tilregnes virksomheden.

Der er således ikke tale om et objektivt ansvar, idet der skal kunne bevises forhold begået i den juridiske person, som kan karakteriseres som enten forsætlige eller groft uagtsomme.

Det er ikke et krav, at den eller de personer, der rent faktisk har begået forholdet, skal kunne identificeres.

Bemærk

En juridisk person kan kun straffes med bøde, og der kan ikke fastsættes forvandlingsstraf. Det betyder, at alle straffesager indenfor told- og skatteforvaltningens område, hvor ansvarssubjektet er en juridisk person, kan afgøres administrativt.

Da en enkeltmandsvirksomhed i den strafferetlige definition kan være en juridisk person, skal der i disse situationer klart tages stilling til, om det er virksomheden (den juridiske person) eller det er virksomhedens ejer (den fysiske person), der skal strafforfølges. Valget af ansvarssubjekt har stor betydning for sanktionen, når en juridisk person ikke får udmålt forvandlingsstraf i tilknytning til bøden.

Valg af ansvarssubjekt

Bestemmelsen om juridiske personers ansvar udelukker ikke, at der samtidig kan gøres et personligt ansvar gældende mod den ansvarlige fysiske person, særligt hvis denne indtager en overordnet stilling og har handlet med forsæt eller udvist grov uagtsomhed.

Dette gælder også i tilfælde, hvor lovgivningen pålægger en person et selvstændigt og individuelt ansvar for overholdelse af reglerne.

Rigsadvokaten har udsendt en instruks om valg af ansvarssubjekter i sager om virksomhedsansvar. Hovedretningslinien i denne instruks er, at udgangspunktet ved valg af ansvarssubjekt er, at der rejses tiltale mod den juridiske person og ikke mod enkeltpersoner i den juridiske person. Se Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/1999.

Meddelelsen har givet anledning til uenighed mellem anklagemyndigheden og SKAT om tiltalerejsning i en række konkrete situationer. Rigsadvokaten har godkendt, at SKAT fortsætter den praksis, der er beskrevet nedenfor.

Retspraksis

SKATs praksis bygger på det almindeligt gældende udgangspunkt, at straffen for forsætlige overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen skal udmåles ens, uanset om en erhvervsdrivende driver virksomhed med personlig hæftelse eller i selskabsform.

Dette udgangspunkt støttes af domspraksis. Valg af ansvarssubjekt er afgørende i sager, hvor der kan udmåles frihedsstraf, da den juridiske person alene kan idømmes bødestraf. Men det kan også være afgørende, om det er personen eller virksomheden, der hæfter for en bødestraf. Efter omstændighederne gøres der også personligt ansvar gældende for groft uagtsomme overtrædelser.

I praksis vedrører det først og fremmest hovedaktionær- eller hovedanpartsselskaber, hvor ejeren har haft eneansvar for de ansvarspådragende handlinger.

Der vil typisk være tale om,

• at virksomhedskonstruktionen er skabt med det formål at frigøre hovedmanden for personligt ansvar eller
• stråmandsvirksomhed, hvor den person, der har forsæt til svigen og nyder godt af unddragelsen, er en anden end den formelle ejer.

Der foreligger ligeledes en speciel situation, når den juridiske person i den strafferetlige definition ikke er et selvstændigt skattesubjekt. Det gælder for interessentskaber, som skatteretligt er et samvirke mellem en række enkeltmandsvirksomheder, og hvor udgangspunktet derfor er, at skatteunddragelse gøres gældende overfor de enkelte interessenter. Lignende forhold gør sig gældende for kommanditselskaber og partsrederier.

Subjektive straffrihedsgrunde

I nogle tilfælde kan der ikke straffes, selvom gerningsmanden har begået en strafbar handling.

Hvis gerningsmanden er under den kriminelle lavalder, er han straffri. Den kriminelle lavalder er 14 år. Se straffelovens § 15.

Personer, der er psykisk syge eller har et handicap, der gør det vanskeligt for dem at forstå rækkevidden af deres handlinger, kan ikke straffes med fængsel. Bødestraf er dog ikke udelukket. Se straffelovens § 16.

A.C.3.2.4 Tilregnelse: forsæt og grov uagtsomhed

Indhold

Dette afsnit handler om kravet om, at gerningsmanden skal have udvist skyld i sin handlemåde i et sådant omfang, at der foreligger grundlag for at straffe.

Afsnittet indeholder:

• Forholdet mellem objektive og subjektive betingelser
• Forsæt
• Grov uagtsomhed
• Bevis for den subjektive skyld.

Forholdet mellem objektive og subjektive betingelser

Det er en betingelse for at gøre strafansvar gældende, at der objektivt er foregået noget ulovligt. De faktuelle forhold skal være i strid med en straffebestemmelse - og yderligere skal denne krænkelse være sket med subjektiv tilregnelse. Det betyder, at den objektive overtrædelse af straffebestemmelsen skal kunne bebrejdes gerningspersonen. Denne skal enten have handlet forsætligt eller have udvist grov uagtsomhed.

En objektivt forkert skatteansættelse er ikke grundlag nok for at gøre et strafansvar gældende. Den løbende lignings- og kontrolvirksomhed har til formål at konstatere og berigtige fejl i ansættelserne. Langt de fleste konstaterede fejl behandles efter de almindelige forvaltningsretlige regler uden, at et strafferetligt ansvar kommer på tale.

I relativt få tilfælde forekommer der så graverende fejl, at det bør undersøges, om et strafferetligt ansvar er aktuelt. Den første forudsætning er, at der findes en straffebestemmelse, hvor det objektive gerningsindhold passer til de konstaterede fejl.

Når det er afklaret, om en straffebestemmelse objektivt er overtrådt, skal der tages stilling til om den subjektive betingelse om tilregnelse også er opfyldt.

I praksis er det ofte klarlagt, hvad der objektivt er sket, inden en straffesag indledes over for borgeren. Det betyder, at de konkrete ansvarssager i høj grad drejer sig om at undersøge, om den subjektive betingelse - forsæt eller grov uagtsomhed - er opfyldt.

Forsæt

De forsætlige overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen stiller typisk krav om, at der skal foreligge bevis for forsæt til unddragelse. Forsættet gælder således ikke kun fx tilsidesættelse af oplysningspligten, enten ved urigtig eller fejlagtig angivelse eller ved undladelse, men også den følge, at handlingen eller undladelsen resulterer i en unddragelse eller i en åbenbar risiko for unddragelse.

Forsættet skal være til stede på gerningstidspunktet. Det betyder, at hvis den skatte- eller afgiftspligtige ikke er opmærksom på, at han har begået en fejl, der giver ham en uretmæssig fordel og er egnet til at unddrage det offentlige skat eller afgifter, så kan han ikke straffes for en forsætlig overtrædelse. Han har handlet uagtsomt i gerningsøjeblikket og kan derfor kun straffes for grov uagtsomhed, hvis det er en grov uagtsom mangel på agtpågivenhed, han har udvist.

Hvis gerningsmanden efterfølgende bliver opmærksom på, at han har afgivet forkerte oplysninger, kan der eventuelt statueres forsæt til undladelse af at berigtige de fejlagtige oplysninger, hvis dette er kriminaliseret i lovgivningen.

Grader af forsæt

Forsætsbegrebet er ikke defineret i selve straffeloven, men retspraksis opererer med tre forskellige grader af forsæt:

• Direkte forsæt
  foreligger, når gerningspersonen vil begå den strafbelagte handling eller når vedkommende har en 100 % sikker viden om, at handlingen får et strafbart resultat.
• Sandsynlighedsforsæt
  foreligger, når det ikke kan påvises, at gerningspersonen fx vil snyde i skat, men hvor vedkommende anser det for overvejende sandsynligt, at adfærden resulterer i en unddragelse.
• Eventualitetsforsæt (acceptforsæt)
  foreligger, når det ikke kan påvises, at gerningspersonen fx vil snyde i skat, men hvor vedkommende anser det for muligt, at adfærden resulterer i en unddragelse, og hvor vedkommende har accepteret denne mulighed.

Grov uagtsomhed

Hvis det ikke kan bevises, at gerningspersonen på en eller anden måde har forholdt sig accepterende til resultatet af sine handlinger, kan der højst statueres grov uagtsomhed.

Uagtsomhed er som udgangspunkt en bebrejdelsesværdig adfærd. Der foreligger uagtsomhed, når en person ikke har udvist den agtpågivenhed, som vedkommende har pligt til at udvise over for andres rettigheder.

Skatte- og afgiftslovgivningen pålægger de skatte- og afgiftspligtige en række pligter, som der tages udgangspunkt i, når der skal tages stilling til, om der foreligger et forhold, som kan bebrejdes den pågældende.

Der bliver opstillet en norm for, hvad der i den aktuelle situation kræves af omhu fra borgerens side, og det er principielt domstolene, der opstiller denne norm. Det samme er tilfældet for erhvervsdrivende, hvor der gælder et professionsansvar. Det forudsættes således, at den erhvervsdrivende har sat sig ind i de regler, der er relevante for driften af hans virksomhed.

Uagtsomheden kan både være bevidst og ubevidst. Den ubevidste uagtsomhed er karakteriseret ved manglende omtanke eller ren tankeløshed, mens den bevidste uagtsomhed omfatter gerningsmandens forståelse af risikoen for, at hans handling er strafbar, men uden han har accepteret risikoen som en konkret mulighed.

Den bevidste uagtsomhed adskiller sig kun fra eventualitetsforsættet ved, at der ikke foreligger en accept af det negative resultat.

Den grove uagtsomhed er en særlig bebrejdelsesværdig afvigelse fra normal handlemåde. Grov uagtsomhed kan både være ubevidst og bevidst. Det kan i bestemte sammenhænge være mere bebrejdelsesværdigt, at gerningsmanden slet ikke ulejliger sig med at tænke over risikoen ved sin handling, end at han når frem til en fejlslutning.

Bemærk

I skatte- og afgiftsstrafferetten er det kun grov uagtsomhed, der er ansvarspådragende. Det vil sige, at borgeren i kvalificeret grad skal have undladt at udvise den påkrævede omhu. Hvis borgeren blot har tilsidesat almindelig agtpågivenhed, foreligger der kun simpel uagtsomhed, og denne skyldgrad er som hovedregel ikke strafbar indenfor skatte- og afgiftsstrafferetten.

Bevis for den subjektive skyld

SKAT har bevisbyrden for, at der foreligger et strafbart forhold. Hvis der er tvivl herom, skal enhver berettiget tvivl komme skatte- eller afgiftsyderen til gode. Hvis der foreligger berettiget tvivl, skal en ansvarssag ikke rejses.

Er der tvivl om, hvorvidt tilregnelsen er forsætlig eller groft uagtsom, skal tvivlen på samme måde komme skatte- eller afgiftsyderen til gode, så der kun rejses bødesag efter bestemmelserne om grov uagtsomhed.

Selvom SKAT har bevisbyrden for, at der er handlet med forsæt eller grov uagtsomhed, er det ikke en betingelse for at statuere ansvar, at borgerne fx indrømmer, at vedkommende har handlet mod bedre viden. Bedømmelsen af, om der foreligger den fornødne subjektive tilregnelse, beror på en samlet vurdering af borgerens viden, de forholdsregler, der er taget og adfærden i øvrigt i den konkrete situation.

Hvis borgeren ikke kan tilslutte sig SKATs bedømmelse af tilregnelsen, skal sagen oversendes til politiet.

Se også

Se også afsnit A.C.3.4.5 om bevistemaer, bevisvurdering og sagstilskæring.

A.C.3.3 Regler om forsvarerbistand

Indhold

Dette afsnit gennemgår reglerne om forsvarerbistand i administrative bødesager. Se lovbekendtgørelse nr. 827 af 25. oktober 2005 om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- og afgiftssag (forsvarerbistandsloven), og BEK nr. 960 af 12. oktober 2005.

Afsnittet indeholder:

• Pligt til at vejlede om beskikkelse af forsvarer (A.C.3.3.1)
• Betingelser for beskikkelse af en forsvarer (A.C.3.3.2)
• Begæring om beskikkelse af en forsvarer (A.C.3.3.3)
• Aktindsigt for forsvarer og sigtede (A.C.3.3.4)
• Tvister om forsvarerens beføjelser (A.C.3.3.5)
• Forsvarerens vederlag og det offentliges regreskrav (A.C.3.3.6)
• Forlig om vederlag (A.C.3.3.7).

Bemærk

Når sigtelse og efterforskning i en straffesag foretages af politiet, findes reglerne om forsvarerbistand i retsplejeloven.

Reglerne i retsplejeloven kan anvendes analogt af de administrative myndigheder, når de behandler straffesager, men af hensyn til den sigtedes retssikkerhed, er der udarbejdet et særligt regelsæt om forsvarerbistand i skatte- og afgiftsstraffesager, hvor told- og skattemyndighederne direkte pålægges en vejledningspligt.

A.C.3.3.1 Pligt til at vejlede om beskikkelse af forsvarer

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for vejledning om forsvarerbeskikkelse under en administrativ skatte- og afgiftsstraffesag. Se BEK nr. 960 af 12. oktober 2005.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvornår skal vejledningen gives?
• Personer omfattet af reglen.

Regel

I sager om strafansvar mod en person/skatteyder/borger skal SKAT give vejledning om sigtedes adgang til at begære en forsvarer beskikket. Se BEK § 2.

Vejledningen skal gives skriftligt og skal indeholde en oplysning om

• den beskikkede forsvarers beføjelser. Se BEK § 3, stk. 1.
• at borgeren, hvis denne findes skyldig, har pligt til at erstatte det offentlige sagens omkostninger. Se BEK § 3, stk. 2.
• at i borgeren i forbindelse med vedtagelse af et bødeforelæg også kan indgå forlig om forsvarerens vederlag. Se BEK § 3, stk. 3.

Bemærk

Vejledning kan undlades, når sagen alene vil kunne medføre en bøde på ikke over 1.500 kr.

Se også

Se også afsnit A.C.3.3.6 om betingelser for statens regreskrav, og i afsnit A.C.3.3.7 om mulighederne for forlig om forsvarerens vederlag.

Hvornår skal vejledningen gives?

Skriftlig vejledning, [blanket nr. 51.014]skal sendes ud sammen med det brev, hvori den pågældende sigtes. I sager, hvor der gennemføres en ansvarsforhandling, gentages vejledningen mundtligt ved indledningen til ansvarsforhandlingen.

Bemærk

En ansvarsforhandling kan gennemføres uden forsvareren er til stede, selv om sigtede ønsker en forsvarer beskikket. Se BEK § 4.

Det forudsætter, at sigtede giver sit skriftlige samtykke til det, og at omstændighederne ikke taler imod, at forhandlingen gennemføres uden forsvarerens tilstedeværelse. Det, der taler for at forsvareren er til stede er fx hvis der er grund til en særlig beskyttelse af sigtede, eller hvor SKAT har en selvstændig interesse i, at sigtede har støtte af en beskikket forsvarer. Se afsnit A.C.3.3.2 om betingelser for at beskikke en forsvarer.

Hvis der afholdes ansvarsforhandling skal den beskikkede forsvarer indkaldes sammen med den sigtede. Se afsnit A.C.3.4.7 om ansvarsforhandling.

Personer omfattet af reglen

Det er borgeren, der har ret til forsvarerbeskikkelse. Med begrebet borger menes der alene fysiske personer. Der er ikke belæg i forarbejderne til forsvarerbistandsloven for at beskikke en forsvarer til juridiske personer.

Bemærk

Juridiske personer kan anmode retten om at få en forsvarer beskikket. En eventuel beskikkelse sker således efter retsplejelovens regler, og SKAT er ikke forpligtet til at udlægge honorar mv. til den beskikkede forsvarer.

A.C.3.3.2 Betingelser for beskikkelse af en forsvarer

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår det er grund til at anbefale bistand til den sigtede af en forsvarer efter forsvarerbistandsloven.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Sagens beskaffenhed
• Sigtedes person
• Sagens omstændigheder i øvrigt.

Regel

Ved SKATs behandling af en sag om strafansvar for overtrædelse af skattelovgivningen kan der beskikkes borgeren en forsvarer, når

• sagens beskaffenhed,
• borgerens person eller
• omstændighederne i øvrigt gør det ønskeligt,

og borgeren ikke selv har skaffet sig bistand af en forsvarer.

Det afhænger således af et konkret skøn, om der i den enkelte sag skal ydes bistand. Se forsvarerbistandsloven § 1.

Bemærk

Sager om strafansvar for overtrædelse af toldlovgivningen og spilleafgiftslovens § 10 er ikke omfattet. Det samme gælder overtrædelser af spilleautomatloven, som ikke indebærer afgiftsunddragelse.

Sagens beskaffenhed

Sagens beskaffenhed er sagens faktiske eller retlige komplikationer. Der kan være tvivl om faktum eller retsreglerne kan være komplicerede og med flere forskellige fortolkningsmuligheder. Dertil kommer tilfælde, hvor det er vanskeligt at bedømme, om gerningsmanden har handlet simpelt- eller groft uagtsomt eller med forsæt.

Sigtedes person

Sigtedes personlige forhold kan begrunde et bistandsbehov. Der er tale om situationer, hvor det må forventes, at sigtede har svært ved at forstå, hvorfor og hvordan han har begået en strafbar overtrædelse.

Det kan fx skyldes sigtedes alder, eventuelle psykiske handicap, eller fordi sigtede er udlænding.

Sagens omstændigheder i øvrigt

Sagens omstændigheder i øvrigt henviser navnlig til tilfælde, hvor bistand er ønskelig, fordi der er opstået et modsætningsforhold mellem sigtede og det skattecenter, som behandler sagen.

Der kan også være tale om sager, hvor sagen ud over en strafferetlig sanktion, kan få andre alvorlige konsekvenser, fx. spørgsmål om ansættelse, valgbarhed el. lign.

A.C.3.3.3 Begæring om beskikkelse af en forsvarer

Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan en forsvarer beskikkes.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Indsendelse af begæring om beskikkelse
• Byrettens afgørelse om beskikkelse og mulighed for kæremål
• Situationer, hvor SKAT bør sikre beskikkelse af forsvarer
• Når den sigtede selv har valgt en forsvarer.

Regel

Forsvareren beskikkes af retten. Begæring om forsvarerbeskikkelse kan fremsættes såvel af den sigtede som af SKAT. Se forsvarerbistandsloven § 2, stk. 2.

Begæringen om beskikkelse fremsendes i alle tilfælde til byretten af SKAT. Retten træffer bestemmelse om forsvarerbeskikkelse efter en konkret vurdering af behovet i den enkelte sag. Se forsvarerbistandsloven § 2, stk. 2, 2. punktum og § 5 i BEK.

Forsvareren beskikkes af retten på det sted, hvor sigtede har bopæl (hjemting). Se forsvarerbistandsloven § 2, stk. 1, 1. punktum.

Hvis sigtede ikke har bopæl her i landet, sker beskikkelsen på det sted, hvor det findes hensigtsmæssigt, fx i den retskreds, hvor sigtede opholder sig, eller hvis sigtede ikke længere er til stede her i landet, hvor sigtede senest havde bopæl eller ophold.

Indsendelse af begæring om beskikkelse

Der er udarbejdet en blanket nr. 51.017 til brug for begæring om beskikkelse. Blanketten udfyldes og underskrives af sagsbehandleren i ansvarssagen.

I de tilfælde, hvor begæring om beskikkelse er fremsat af den sigtede, underskrives blanketten desuden af ham/hende, medmindre sigtede har sendt en skriftligt anmodning, som kan vedlægges.

Bemærk

I sager, hvor det er den sigtede, der har fremsat ønske om forsvarerbeskikkelse, skal SKAT normalt kun afgive en udtalelse om beskikkelsesspørgsmålet, hvis retten anmoder om det.

Byrettens afgørelse om beskikkelse og mulighed for kæremål

Byrettens afgørelse om beskikkelse af forsvarer træffes ved beslutning. Hvis retten beslutter, at en forsvarer skal beskikkes, kan afgørelsen ikke indbringes for landsretten. Se forsvarerbistandsloven§ 2, stk. 3, 1. punktum.

Beslutninger, hvorefter byretten afviser at beskikke en forsvarer, kan derimod indbringes for landsretten.

Dette sker ved kære af byrettens afgørelse. Kærefristen er 14 dage fra rettens afgørelse. Kære iværksættes ved skriftlig henvendelse til vedkommende byret.

Bemærk

Hvis sigtede har fremsat begæring om bistand af forsvarer, og beskikkelse afvises af retten, skal SKAT hjælpe sigtede med at iværksætte kæremålet, hvis sigtede anmoder om det.

Situationer, hvor SKAT bør sikre beskikkelse af en forsvarer

Grunden til at SKAT har adgang til at begære en forsvarer beskikket for den sigtede er, at myndighederne kan have en selvstændig interesse i, at sigtede bistås af en forsvarer.

Dette vil fx være tilfældet i sager, der efter deres karakter er egnede til administrativ afgørelse, men hvor sigtedes personlige forhold gør det vanskeligt at lade vedkommende vedtage et bødeforelæg på egen hånd.

I sager mod medarbejdere i SKAT, skal den pågældende som hovedregel have beskikket en forsvarer, fordi en strafferetlig afgørelse typisk vil få den konsekvens, at medarbejderen bliver afskediget. Derfor er det vigtigt, at SKAT sikrer sig, at den pågældende får den bedst mulige uafhængige rådgivning.

Når begæringen om forsvarerbeskikkelse er fremsat af SKAT, skal den sigtede have meddelelse herom. I disse tilfælde skal SKAT underrette retten om sigtedes stillingtagen til spørgsmålet om beskikkelsen.

Når den sigtede selv har valgt en forsvarer

Hvis sigtede selv har valgt en forsvarer, kan denne forsvarer blive beskikket. Sigtede har altid ret til at lade sig repræsentere af en forsvarer, som han/hun selv har valgt. Den valgte forsvarer er ligestillet med den beskikkede forsvarer angående forsvarets rettigheder og pligter, selvom der ikke formelt er sket en beskikkelse.

Bemærk

Beskikkelse medfører, at forsvareren er sikret betaling af sit honorar og udlæg fra det offentlige. En sigtet, der har bistand fra en valgt forsvarer, der ikke er blevet beskikket, hæfter selv for betalingen.

A.C.3.3.4 Aktindsigt for forsvarer og sigtede

Indhold

Dette afsnit handler om forsvarers og sigtedes ret til aktindsigt i sin straffesag.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Forsvarerens adgang til materiale om sagen
• Sigtedes adgang til materiale om sagen.

Regel

Den beskikkede forsvarer har krav på adgang til at gøre sig bekendt med det undersøgelsesmateriale, som SKAT har tilvejebragt til brug ved behandlingen af spørgsmålet om strafansvar. Se forsvarerbistandsloven § 3, stk. 1, 1. punktum.

I det omfang materialet uden ulempe kan fotokopieres, skal fotokopier udleveres til forsvareren.

Se forsvarerbistandsloven § 3, stk. 1, 2. punktum.

Forsvareren må kun med SKATs samtykke overlevere det modtagne materiale til andre, herunder den sigtede. Se forsvarerbistandsloven § 3, stk. 1, 3. punktum.

Hvis hensynet til sagens opklaring eller trediemand undtagelsesvis gør det påkrævet, kan SKAT træffe beslutning om, at forsvareren ikke har adgang til bestemte sagsakter eller kan give pålæg om, at forsvareren ikke må videregive de oplysninger, han har modtaget fra SKAT. Se forsvarerbistandsloven § 3, stk. 2.

Forsvarerens adgang til materiale om sagen

Udgangspunktet er, at forsvareren skal varetage den sigtedes interesser, og reglerne i forsvarerbistandsloven omhandler kun forsvarerens adgang til aktindsigt.

Forsvareren er berettiget til at orientere den sigtede om materialets indhold, forevise det for den sigtede og drøfte det med denne, medmindre forsvareren har fået pålæg om at tilbageholde visse oplysninger.

Sigtedes adgang til materiale om sagen

Den sigtedes adgang til aktindsigt reguleres både af retsplejeloven og forvaltningsloven.

Aktindsigt i materiale, der er tilvejebragt under straffesagen, reguleres af retsplejelovens regler om den sigtedes adgang til aktindsigt.

En sigtet uden forsvarerbistand kan efter anmodning få udleveret kopi af det materiale, som SKAT har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår. Se RPL § 729 b, stk. 2.

Da der forud for straffesagen har været en sag om ændret ansættelse af skat og/eller afgifter, hvor den pågældende har aktindsigt efter forvaltningslovens regler, gælder der samme principper for aktindsigt i dette materiale, hvis sigtede først anmoder om aktindsigt under straffesagen.

Se også

Se også afsnit A.A.6.2.2.2 om aktindsigt efter forvaltningsloven og afsnit A.A.6.2.2.2.6 om princippet om meroffentlighed.

A.C.3.3.5 Tvister om forsvarerens beføjelser

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan uenighed mellem forsvareren og SKAT skal behandles.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Behandling ved retten
• Udelukkelse af en forsvarer.

Regel

Hvis der opstår uenighed mellem forsvareren og SKAT om forsvarerens beføjelser, indbringes spørgsmålet for den ret, der har foretaget beskikkelsen. Se forsvarerbistandsloven § 3, stk. 3.

Bestemmelserne i retsplejeloven om beskikkelse af offentlige forsvarere og udelukkelse af forsvarere finder tilsvarende anvendelse i administrative skatte- og afgiftsstraffesager. Se forsvarerbistandsloven § 2, stk. 1, 2. punktum.

Behandling ved retten

Forsvareren kan henvises til selv at indbringe spørgsmålet for den pågældende byret. Retten kan bestemme, at der skal afholdes et retsmøde med henblik på mundtlig forhandling af spørgsmålet.

SKAT kan anmode om mundtlig forhandling. Dette bør dog kun ske i begrænset omfang og kun i sager af væsentlig betydning.

Rettens afgørelse træffes på begæring ved kendelse, der er genstand for kære til landsretten. Kærefristen er 14 dage regnet fra kendelsens dato. Kære iværksættes ved skriftlig henvendelse til den byret, der har afsagt kendelse.

Udelukkelse af forsvarer

Bestemmelserne i retsplejeloven om beskikkelse af offentlige forsvarere og udelukkelse af forsvarere finder også anvendelse i administrative skatte- og afgiftssager. Se forsvarerbistandsloven§ 2, stk.1, 2. punktum.

A.C.3.3.6 Forsvarerens vederlag og det offentliges regreskrav

Indhold

Dette afsnit beskriver fastsættelse og betaling af honorar og udlæg til forsvareren.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Indstilling til retten om fastsættelse af vederlaget
• Den valgte forsvarers vederlag
• Afgørelse om fordeling af sagsomkostninger
• Statens regreskrav.

Regel

Forsvarerens vederlag fastsættes efter straffesagens afslutning af den ret, der har foretaget beskikkelsen, og det betales forlods af SKAT i sager, der er afsluttet administrativt. Se forsvarerbistandsloven § 4, stk. 1.

En sigtet, der senere findes skyldig, har normalt pligt til at erstatte det offentlige de nødvendige sagsomkostninger - herunder salær til den beskikkede forsvarer. Se forsvarerbistandsloven § 5.

Bemærk

Disse regler svarer til retsplejelovens regler om vederlag til offentlige og valgte forsvarere. Det betyder, at retspraksis om fastsættelse af vederlaget i straffesager i almindelighed kan anvendes som fortolkningsbidrag i administrative skatte- og afgiftsstraffesager.

Vederlaget fastsættes ved kendelse, der kan kæres til højere ret. SKAT vil normalt ikke kære en afgørelse. Se TfS1991.224 (MIN) om retningslinier for appelbegrænsning.

Vederlaget udredes forskudsvis af SKAT.

Indstilling til retten om fastsættelse af vederlaget

Når straffesagen er afsluttet, og sigtede ikke har vedtaget sagsomkostninger, underretter SKAT den ret, der har foretaget forsvarerbeskikkelsen, om udfaldet. Hvis den sigtede har underskrevet et bødeforelæg, vedlægges en kopi af dette.

Den beskikkede forsvarer vil normalt fremsende sit honorarkrav til retten med anmodning om godkendelse, og retten videresender kopi til SKAT med anmodning om bemærkninger.

Udgangspunktet er, at SKAT ikke har bemærkninger til honorarkrav eller til de udlæg, der er afholdt af forsvareren i sagen.

Den valgte forsvarers vederlag

Sigtede kan altid selv skaffe sig bistand af en forsvarer. Dog vedkommer vederlaget til en valgt forsvarer normalt ikke det offentlige.

Afgørelse om fordeling af sagsomkostninger

Retten skal have de oplysninger, som er af betydning for fastlæggelsen af det offentliges regreskrav.

Det kan fx være

• oplysninger om, at væsentlige forhold, der oprindelig blev betragtet som ansvarspådragende, er frafaldet efter forhandlinger med den beskikkede forsvarer, eller
• væsentlige forhold efter forhandlinger er henført under mildere straffebestemmelser (grov uagtsomhed i stedet for forsæt).

Det skal også indstilles til retten, hvem (den skatte- eller afgiftspligtige/eller det offentlige) der efter SKATs opfattelse skal udrede vederlaget til den beskikkede forsvarer.

Eksempel

En erhvervsdrivende havde vedtaget en bøde for overtrædelse af momsloven. Den beskikkede forsvarer fandt, at honoraret til forsvareren burde betales af det offentlige. Da den erhvervsdrivende havde vedtaget bøden, og da den erhvervsdrivende havde bedt om at få beskikket en forsvarer, blev han af både byret og landsret pålagt at betale omkostningerne. Se TfS 1995.357 ØLK.

Bemærk

Hvis sagen - efter ansvarsforhandling - slutter med andet end en bøde (advarsel, henstilling eller henlæggelse), er der ikke hjemmel til at indgå forlig om omkostningerne til forsvareren.

Størrelsen af salæret fastsættes i disse tilfælde af den ret, der har foretaget beskikkelsen. Kopi af afgørelsen sendes til retten. Udgangspunktet vil være, at sigtede ikke bliver pålagt omkostninger, med mindre de er forårsaget af sigtedes tilregnelige og retsstridige handlinger eller undladelser.

Se UfR 2000.413 VLK.

Hvis det efter ansvarsforhandlingen besluttes at sagen skal anmeldes til politiet med henblik på indbringelse for domstolene, skal den ret, der har foretaget beskikkelsen, ikke underrettes herom, idet retten i forbindelse med domsafsigelse i straffesagen træffer beslutning om salæret til forsvareren.

Dækning af udlæg

Hvis det er nødvendigt for forsvareren at afholde udgifter til sagkyndig bistand, fx revisorbistand, indgår disse udgifter i sagsomkostningerne.

Eksempel

En beskikket forsvarer blev tillagt godtgørelse for udgifter til revisorbistand. Landsretten udtalte, at det er fast antaget i praksis, at en beskikket forsvarer, eventuelt efter rettens forudgående godkendelse, kan indhente den sagkyndige bistand, der er nødvendig for en forsvarlig udførelse af forsvarerens hverv. Se TfS 1990.501 VLK.

Statens regreskrav

En sigtet, der findes skyldig har normalt pligt til at erstatte det offentlige de nødvendige sagsomkostninger, herunder salær til den beskikkede forsvarer. Se forsvarerbistandsloven § 5 og RPL § 1008.

Sagsomkostninger, der pålægges den sigtede eller som vedtages administrativt, kan inddrives efter retsplejelovens regler om sagsomkostninger. Se forsvarerbistandsloven § 4 stk. 2.

SKAT kan således opkræve det beløb, som retten har fastsat til dækning af sagsomkostninger.

A.C.3.3.7 Forlig om vederlag

Indhold

Dette afsnit beskriver retningslinier for forhandling og forlig om forsvarerens vederlag.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Retningslinier for forlig
• Retningslinier for forhandling af omkostninger
• Retspraksis
• Vejledende takster for salær i straffesager
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Sigtede kan i forbindelse med vedtagelse af bødeforelæg også indgå forlig i spørgsmålet om omkostninger til sin forsvarer. Se forsvarerbistandsloven § 4, stk. 2.

Ved forhandling om, hvem der skal bære omkostningerne, skal samme hensyn inddrages som ved rettens fastsættelse af omkostningerne.

Hvis der er indgået forlig om betaling af omkostninger, skal det meddeles retten med anmodning om, at det indføres i retsbogen.

Hvis der ikke kan opnås enighed om fordeling af sagsomkostningerne, overlades det til retten at træffe afgørelse. Se afsnit A.C.3.3.6.

Retningslinier for forlig

Forsvareren kan først opgøre sit salær, når bøden er vedtaget. Derfor må man ved ansvarsforhandlingen, når bøden er meddelt sigtede, opnå enighed med sigtede om omkostningsfordelingen.

Indvilger sigtede i helt eller delvist at betale omkostningerne, formuleres en forligsskrivelse med en tilføjelse om, at størrelsen af udgiften til forsvareren afventer hans opgørelse af tidsforbrug mv., og at forliget forudsætter, at SKAT kan godkende opgørelsen. Forliget udsendes til sigtede sammen med bødeforelægget og skal underskrives af sigtede. Se standardblanket til forlig om omkostninger, blanket 51.053.

Sagsbehandleren skal bede forsvareren om en timespecifikation, idet det kun er den tid, der er anvendt på straffesagen, som er omfattet af forsvarerbistandsloven.

Det skal vurderes, om det opgjorte timeforbrug er rimelig i forhold til sagens omfang og kompleksitet. Hvis SKAT ikke kan godkende opgørelsen eller nå til enighed med forsvareren om opgørelsen, må spørgsmålet om forsvarerens salær afgøres af den ret, der har foretaget beskikkelsen.

Retningslinier for forhandling om omkostninger

Der skal tages stilling til

• hvem, der bærer omkostningerne,
• om omkostningerne fuldt ud må pålægges den ene af parterne eller skal fordeles mellem parterne,
• størrelsen af forsvarerens salær og dækning af eventuelle udlæg.

Ved fastsættelse af salær skal der tages hensyn til forsvarerens tidsforbrug og eventuel rejsetid. Det er de vejledende takster for salær til forsvarere i straffesager, som er offentliggjort af landsretterne, der finder anvendelse. Se nedenfor.

Reglerne om sagsomkostninger i retsplejelovens kapitel 91 kan være vejledende ved et forlig om fordeling af forsvarerens salær og andre udlæg mellem SKAT og den sigtede.

Det synes at være en forudsætning for at pålægge den sigtede at betale sagens omkostninger, at sigtede ved vejledningen om forsvarerbistand har fået underretning om, at han skal betale sagsomkostningerne, hvis han vedtager en bøde. Se Skat 1999.856 VLD.

Hvis den sigtede findes skyldig, er det kun de nødvendige udgifter, der er medgået til sagens behandling, som SKAT kan kræve erstattet hos den pågældende.

Den sigtede har ikke pligt til at erstatte omkostninger, der er forårsaget af andres fejl og forsømmelser.

Eksempel

Hvis sagsbehandleren eksempelvis fejlagtigt formulerer en grovere sigtelse, end der er belæg for, og dette medfører et større udredningsarbejde for at forsvareren kan imødegå sigtelsen, vil den sigtede ikke være forpligtet til at betale den unødige omkostning.

Retspraksis

Hvis SKAT ikke har begrænset sigtelsen til en bestemt grad af tilregnelse (forsæt eller grov uagtsomhed), og SKATs undersøgelse kun har været rettet mod det forhold, som bødevedtagelsen angår, skal salæret til den beskikkede forsvarer bæres af den sigtede. Se SKM2004.92.ØLR.

Den sigtede skal afholde omkostningen til den beskikkede forsvarer, hvis dennes arbejdsopgave har omfattet alle rejste forhold og selvom de kun delvis erkendes af den sigtede. Se SKM2005.551.VLR.

Drøftelse med borgeren - efter denne er blevet sigtet, og forsvareren er blevet beskikket - om regulering af indkomstskatteansættelsen, anses for en del af straffesagen.

Om forsvarerens indsats i forhold til det opgjorte salær. Se SKM2005.551.VLR.

Vejledende takster for salær i straffesager

Præsidenterne for Vestre- og Østre Landsret har opstillet vejledende takster pr. 1. november 2005 for salærer til forsvarere i straffesager.

• Grundtaksten er pr. time er 1.350 kr. ex. moms.
• Salærer forhøjes med mindst 550 kr. pr. time til forsvarere, der må rejse til ansvarsforhandlingen. Er der tale om en rejse over længere afstande, må direkte rejseudgifter yderligere normalt tillægges.
• Der sker ikke forhøjelse af salæret, hvis forsvarerbeskikkelsen er betinget af, at advokaten frafalder krav mod statskassen om godtgørelse for rejseudgifter.
• Hvis forsvareren er fremmødt forgæves, eller ansvarsforhandlingen er aflyst med dags varsel eller kortere frist, tillægges et salær på 1.000 kr.
• For aflysninger med mere end dags varsel tillægges ikke salær.
• Der tillægges ikke salær, hvis det er den pågældende forsvarers egne forhold, fx egen sygdom eller lignende, der er årsag til aflysningen.
• Hvor samme advokat er forsvarer for flere i samme sag, nedsættes salæret normalt for hver enkelt tiltalt med ½ til 1/3.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Afgørelserne nedenfor viser, at praksis for fordeling af omkostninger i en straffesag følger det grundprincip, at den der findes skyldig, skal betale omkostningerne til sin forsvarer. Der kan ske fordeling af omkostningerne, så det offentlige må bære en del af omkostningerne til forsvaret i de tilfælde, hvor der sker delvis frifindelse.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.C.3.4 Straffesagens forberedelse og undersøgelse

Indhold

Dette afsnit gennemgår de problemstillinger, der skal behandles, når en administrativ straffesag er under forberedelse.

Afsnittet indeholder:

• Generelt om forholdet ansættelsessag/straffesag (A.C.3.4.1)
• Sigtelse (A.C.3.4.2)
• Forbud mod selvinkriminering (A.C.3.4.3)
• Anvendelse af kontrolbeføjelser og oplysningsmidler (A.C.3.4.4)
• Bevisvurdering og sagstilskæring (A.C.3.4.5)
• Fremme eller berostillelse af klagesag i forhold til straffesagen (A.C.3.4.6)
• Overgang fra ansættelsessag til straffesag (A.C.3.4.7)
• Ansvarsforhandling (A.C.3.4.8).

A.C.3.4.1 Generelt om forholdet ansættelsessag/straffesag

Indhold

Dette afsnit giver en kort indledning til de følgende afsnit, der behandler problemstillinger i forbindelse med forberedelsen af en straffesag.

Afsnittet indeholder:

• Generelt om forholdet ansættelsessag/straffesag
• Hvornår begynder straffesagen
• Sigtedes rettigheder
• Lovgrundlag
• Bevisvurdering og sagstilskæring
• >Forskel på beviskrav i en civil sag og i en straffesag.<

Generelt om forholdet ansættelsessag/ straffesag

Hvis indsatsmedarbejderen har grundlag for at formode, at den skatte- eller afgiftspligtige kan have overtrådt told-, skatte- eller afgiftslovgivningen, skal der tages stilling til, om der skal gøres strafansvar gældende. Sagen videresendes i så fald til Sagscenter Persons Straffesagsafdeling.

Hvor indsatsmedarbejderen har behandlet spørgsmålet om ændring af en afgifts- eller skatteansættelsen og træffer afgørelse om en ændring, så foretages den strafferetlige vurdering af de sagsbehandlere i Sagscenter Person, som kun beskæftiger sig med straffesagen.

Dette er en parallel til et grundlæggende retssikkerhedsmæssigt princip i strafferetsplejen om, at den der varetager efterforskningen ikke også afgør skyldsspørgsmålet.

Hvornår begynder straffesagen

Straffesagen begynder som hovedregel først, når der er tale om en endelig ansættelsesændring, så der ikke opstår bevisproblemer i straffesagen omkring selve ansættelsen.

I sager, hvor det har været nødvendigt at anvende retsplejelovens muligheder for tvangsindgreb for at fremskaffe tilstrækkelige oplysninger til at kunne fortage en ansættelse, er straffesagen begyndt på det tidspunkt, hvor den pågældende er sigtet i forbindelse med tvangsindgrebet.

I de fleste tilfælde er det stadig at foretrække, at fortsættelsen af straffesagen afventer en endelig ansættelsesændring. Se afsnit A.C.3.4.6 om betingelserne for at en straffesag undtagelsesvis kan komme først.

Sigtedes rettigheder

Hvis Sagscenter Person beslutter at indlede en straffesag, gælder der en række rettigheder for personer, der er mistænkt og sigtet for et strafbart forhold. Se afsnit A.C.3.4.2 om sigtelse og afsnit A.C.3.4.3 om forbud mod selvinkriminering.

Lovgrundlag

Retsplejeloven (RPL) indeholder en række bestemmelser, der tager sigte på at beskytte mistænkte og sigtede i straffesager. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder også en række bestemmelser til beskyttelse af mistænkte og sigtede.

Endelig har lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsmidler bestemmelser om afgrænsningen mellem almindelige kontrolsager og straffesager. Se afsnit A.C.2.2.2 om anvendelse af kontrolbeføjelser og oplysningsmidler.

Se også

Se også afsnit A.C.1 Retssikkerhedsloven om retssikkerhedsloven.

Bevisvurdering og sagstilskæring

I ansvarssager gælder en objektiv bevisbyrde. Derfor er det nødvendigt med en grundig gennemgang af beviserne i forhold til den eller de påståede overtrædelser. Hvis beviserne ikke overbevisende dokumenterer den objektive overtrædelse eller efterlader tvivl om tilregnelsen (den subjektive skyld) i dele af forholdet, er det hensigtsmæssigt at skære sagen til, så der er overensstemmelse mellem beviser og påstand. Se afsnit A.C.3.4.5 om bevisvurdering.

>Forskel på beviskrav i en civil sag og i en straffesag<

>Hovedreglen i et civilt søgsmål er, at parterne har bevisfrihed og kan fremlægge alt relevant bevismateriale. Den eneste begrænsning fremgår af retsplejelovens § 341, hvorefter bevisførelse som skønnes uden betydning for sagen ikke kan finde sted. I strafferetsplejen er der derimod ikke bevisfrihed. Der er hovedkravet bevisumiddelbarhed, hvorfor der findes en begrænsning af, hvilke dokumenter, der kan anvendes i bevisførelsen, jf. retsplejelovens § 871. Det betyder, at politiets afhøringsrapporter som hovedregel ikke kan dokumenteres, men at den pågældende skal indkaldes som vidne i retten.<

>Netop det faktum, at der findes en specialregel, der begrænser bevisførelsen i en straffesag, underbygger, at den almindelige regel er bevisfrihed i den civile retspleje, da enhver begrænsning skal have lovhjemmel.<

>Skemaet nedenfor viser nogle domme, hvor retten har godkendt anvendelse af materiale fra en politimæssig efterforskning som beviser i en civil sag, samt en dom der fastslår, at der er forskellige beviskrav i en straffesag og i en civil sag.<

>Se også afsnit A.A.8.2.3.7 om ændringer i skatteansættelsen som følge af forsætlig/groft uagtsom selvangivelse.<

A.C.3.4.2 Sigtelse

Indhold

Dette afsnit handler om, hvad en sigtelse er og hvornår der skal sigtes.

Afsnittet indeholder

• Regel
• Hvad er en sigtelse
• Hvad betyder en sigtelse
• Hvornår skal der sigtes
• Hvordan fremsættes en sigtelse.

Se også

Se også afsnit A.C.3.2.2.3 om sigtelse som skridt til afbrydelse af forældelsesfristen.

Regel

Inden en sigtet bliver afhørt, skal han/hun have at vide, hvad han/hun er sigtet for, og at man som sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig. Der skal også oplyses om, at han/hun kan få beskikket en forsvarer.

Det skal fremgå af rapporten, at disse regler er meddelt til den sigtede. Se RPL § 752, stk. 1.

Se også

Se også SKL § 19, stk. 1 og OPKL § 18, stk. 1, som henviser til RPL § 752, stk. 1.

Dette er den praktisk vigtigste bestemmelse i retsplejeloven for så vidt angår administrative straffesager inden for told- og skatteforvaltningens område.

Hvad er en sigtelse

En sigtelse er en erklæring til den mistænkte om, at denne mistænkes for at have begået en strafbar overtrædelse. Det skal fremgå, hvilken bestemmelse, der anses for overtrådt, samt på hvilken måde.

Hvad betyder en sigtelse

Den sigtede tillægges i retsplejeloven en række særlige beføjelser, rettigheder og pligter. Den væsentligste beføjelse er retten til tavshed. Se afsnit A.C.3.4.3 om forbud mod selvinkriminering.

Et andet meget vigtigt princip i strafferetsplejen er, at enhver tvivl om beviserne for skyld skal komme den sigtede til gode.

Sigtede har en parts rettigheder i processen, hvilket bl.a. betyder, at han/hun har krav på at få kendskab til beviserne i sagen. Se afsnit A.C.3.3.4 om aktindsigt.

En sigtet må på den anden side tåle, at være mistænkt for et strafbart forhold, og det betyder, at der er hjemler til indgreb i hans/hendes almindelige borgerlige rettigheder i form af fx anholdelse, ransagning, beslaglæggelse og aflytning.

Hvornår skal der sigtes

Der er ikke i dansk ret almindelige regler om, hvornår en person skal anses for sigtet. Dette må vurderes helt konkret med udgangspunkt i de foreliggende beviser i den enkelte sag.

Sigtelse er et led i strafforfølgning. Der skal foreligge en særlig grund i form af omstændigheder, dokumenter, udsagn mv., der på et objektivt grundlag og med rimelighed taler for muligheden af, at den pågældende er skyldig i en strafbar overtrædelse.

Retsplejeloven anvender forskellige grader af mistankens styrke. Mindstekravet er en "rimelig formodning" om, at den pågældende har begået et strafbart forhold, og her skal det stå klart, hvilket strafbart forhold, der er tale om. I den stigende skala er næste niveau en "rimelig grund" til mistanke. Herefter kommer "begrundet" mistanke og som sidste niveau "særlig bestyrket mistanke."

Der skal i det mindste foreligge en rimelig formodning om, at den pågældende har begået den overtrædelse, som han/hun bliver sigtet for.

Bemærk

Hvis der er tvivl om, hvornår en sigtelse burde være rejst, og afgørelsen af dette spørgsmål kan få retlige konsekvenser, fx i spørgsmål om afbrydelse af forældelsesfristen eller om et bevis må anses for ulovligt tilvejebragt, så vil retten som udgangspunkt lægge stor vægt på retsbeskyttelsen af sigtede.

Hvordan fremsættes en sigtelse

Når SKAT retter henvendelse til en borger eller virksomhed om et forhold, som der findes grundlag for at sigte vedkommende for, skal det fremgå direkte i brevet, hvad den pågældende borger eller virksomhed sigtes for.

Grundlaget for sigtelsen skal så præcist, som det er muligt på det pågældende tidspunkt, beskrives. Det skal fremgå

• hvilken overtrædelse (med angivelse af lov og paragrafnummer), der er tale om,
• hvilken periode eller hvilket tidspunkt,
• hvilken beløbsdifference, hvilket unddraget beløb, og hvordan dette fremkommer, samt
• en beskrivelse af den konkrete overtrædelse, der dækker gerningsindholdet i straffebestemmelsen.

Det skal også fremgå, at den pågældende borger eller virksomhed som sigtet ikke har pligt til at udtale sig. Se afsnit A.C.3.4.3 om forbud mod selvinkriminering.

Yderligere skal tidspunkt for en eventuel ansvarsforhandling oplyses, og i sager, som kan afgøres administrativt, skal der orienteres om det forventede afslutningstidspunkt. Se afsnit A.C.3.4.8 om ansvarsforhandling.

Hvis der gennemføres en ansvarsforhandling, dvs. en drøftelse af det eventuelt ansvarspådragende forhold, med den pågældende borger eller virksomhed, skal vedkommende som indledning til ansvarsforhandlingen igen gøres bekendt med sigtelsen og med, at der ikke er pligt til at udtale sig.

A.C.3.4.3 Forbud mod selvinkriminering

Indhold

Dette afsnit beskriver sigtedes ret til ikke at medvirke til opklaringen af den straffesag, der er rejst imod ham/hende.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Retsplejeloven
• Menneskerettighedskonventionen
• Retssikkerhedsloven
• Sigtedes samtykke
• Tredjemands oplysningspligt

Regel

Forbud mod selvinkriminering betyder, at ingen mistænkt eller sigtet er forpligtet til at afgive sådanne udtalelser og oplysninger mv., at han derved beskylder sig selv for en forbrydelse.

Bemærk

I forlængelse af sigtedes ret til tavshed er det anklagemyndigheden - i administrative straffesager SKAT, der har den fulde bevisbyrde for, at sigtede har begået det strafbare forhold, han er sigtet for. Bevisbyrden omfatter både de objektive og subjektive forhold ved overtrædelsen. Beviserne skal på et objektivt grundlag have en sådan styrke, at der ikke er rimelig tvivl om den sigtedes skyld.

Retsplejeloven

Retten til tavshed fremgår af retsplejelovens § 752, stk. 1, hvorefter en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig. Når der rettes henvendelse til en person, der er mistænkt eller sigtet for overtrædelse af lovgivningen indenfor told- og skatteforvaltningens område, skal den pågældende gøres bekendt med retten til tavshed.

I smuglerisager skal retsplejelovens § 752, stk. 1, dog kun iagttages i relation til udspørgen om smuglerier om tidligere indrejse. Se toldlovens § 23.

Menneskerettighedskonventionen

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder ikke udtrykkeligt et selvinkrimineringsforbud, men Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at et forbud mod selvinkriminering kan udledes af konventionen artikel 6, der handler om retten til en retfærdig rettergang ("fair trial").

Retssikkerhedsloven

Lovens hovedformål er at regulere, hvordan forvaltningen skal optræde ved anvendelsen af tvangsindgreb og oplysningspligter, men den indeholder også bestemmelser om afgrænsningen mellem de forvaltningsretlige indgreb og strafferetsplejen i lovens §§ 9 og 10.

Justitsministeriet har den 22. december 2004 udgivet en vejledning om anvendelsen af retssikkerhedsloven.

Retssikkerhedsloven indeholder et klart forbud mod selvinkriminering, som dækker både fysiske og juridiske personer. En person, der er under konkret mistanke om et strafbart forhold, har således ikke pligt til at meddele oplysninger om sine forhold til myndighederne, med mindre det kan udelukkes, at oplysningerne har betydning for bedømmelsen af den formodede overtrædelse.

Dette er en personlig beskyttelse. Den pågældende behøver ikke at være sigtet, men skal gives en sigtets rettigheder, når der er formodning om, at en sigtelse kan blive aktuel. Se retsikkerhedslovens § 10.

Sigtedes samtykke

Sigtede eller en person, der er givet sigtedes rettigheder, kan dog give samtykke til at afgive oplysninger og samtykke til, at der indhentes oplysninger hos trediemand til brug for straffesagen. Dette samtykke skal være skriftligt.

Trediemands oplysningspligt

Trediemand har pligt til at meddele oplysninger i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandling af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Se retssikkerhedslovens § 10, stk. 2.

Se også

Se også afsnit A.C.1.6 om retten til ikke at inkriminere sig selv i retssikkerhedsloven.

A.C.3.4.4 Anvendelse af kontrolbeføjelser og oplysningsmidler

Indhold

Dette afsnit behandler krydsfeltet mellem anvendelse af skatte- og afgiftslovgivningens kontrolbeføjelser og oplysningsmidler og anvendelsen af retsplejelovens regler om tvangsindgreb.

Afsnittet indeholder:

• Indledning
• Mistanke om et strafbart forhold
• Ulovligt tilvejebragte beviser.

Indledning

En forudsætning for at kunne afslutte en række told-, skatte- og afgiftsstraffesager administrativt er at anvende de oplysninger, der er fremskaffet på grundlag af kontrolbeføjelser og oplysningsmidler inden for skatteministeriets område. I praksis er det særligt SKL, afsnit II, §§ 6 - 12 A.

Hvis oplysningerne er fremkommet før det tidspunkt, hvor det overvejes at sigte en skatte- eller afgiftsyder, er der ingen konflikt mellem de forvaltningsretlige kontrolbeføjelser og retsplejelovens straffeprocessuelle bestemmelser.

De rettigheder, som retssikkerhedsloven, retsplejeloven og Menneskerettighedskonventionen, særligt artikel 6, giver personer, der er mistænkt eller sigtet for strafbart forhold, er udtryk for straffeprocessuelle grundprincipper, som har forrang for kontrolbeføjelserne og oplysningsmidlerne i lovgivningen indenfor skatteministeriets område.

Hvis kontrolbeføjelser eller oplysningsmidler er anvendt som midler i en strafferetlig efterforskning, så er der tale om ulovligt tilvejebragte beviser.

Mistanke om strafbart forhold

Tvangsindgreb overfor den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, kan kun gennemføres efter reglerne i retsplejeloven. Se retssikkerhedslovens § 9, stk. 1. Dette gælder også tilvejebringelse af tilsvarende oplysninger fra tredjemand. Se § 9, stk. 3.

Derfor må SKATs kontrolbeføjelser og oplysningsmidler ikke have karakter af efterforskningsskridt, dvs. anvendes i konfrontation med en mistænkt. Retssikkerhedslovens§ 9, stk. 2 giver dog hjemmel til, at tvangsmidlerne kan anvendes til at tilvejebringe oplysninger til brug for behandling af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Se afsnit A.C.1.5.3.

Efterforskningsskridt over for en sigtet skal ske på et andet grundlag. Eventuelt må politiet inddrages med henblik på iværksættelse af straffeprocessuelle tvangsmidler, fx ransagning.

Sigtede kan give samtykke til fravigelse af § 9, stk. 1, og stk. 3, i retssikkerhedsloven. Samtykket skal gives på et frivilligt, specifikt og informeret grundlag, og den sigtede kan til enhver tid tilbagekalde et samtykke. Samtykket skal være skriftligt.

I praksis betyder det, at når en sag er overgivet til Sagscenter Person til ansvarsvurdering, så er SKAT afskåret fra at anvende de tvangsmidler, som er en naturlig del af kontrol- og ligningsprocessen.

Se også

Se også afsnit A.C.1.5 om retssikkerhedslovens bestemmelser.

Ulovligt tilvejebragte beviser

Hvis kontrolbeføjelserne eller oplysningsmidlerne er anvendt som efterforskningsskridt i en straffesag, og resultaterne bliver anvendt som beviser i straffesagen, vil den sigtedes forsvarer sandsynligvis gøre gældende, at der er tale om ulovligt tilvejebragte beviser.

Danske domstole følger princippet om fri bevisvurdering. Det betyder, at også ulovligt tilvejebragte beviser kan tillades anvendt i en straffesag. Imidlertid er der en tendens til, at retspraksis under indflydelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er blevet mere restriktiv.

Ud fra retspraksis, kan der opstilles følgende vejledende principper:

Retten vil afvise beviset, når

• reglernes tilsidesættelse har forringet bevisets pålidelighed i et ikke ubetydeligt omfang, eller
• der er tale om forsætlig omgåelse af reglerne for at fremskaffe et bevis, der ikke kunne være fremskaffet på lovlig vis, eller
• den ulovlige tilvejebringelse har krænket en væsentlig beskyttet interesse, fx forbud mod selvinkriminering.

Retten vil ikke afvise beviset, hvis

• fejlen alene er af formel karakter og ikke har forringet bevisets pålidelighed, og
• beviset kunne være tilvejebragt på en lovlig måde og
• beviset er afgørende for sagens udfald og
• der er tale om grov kriminalitet

Se også

Se også U.2001.B.337: Mangler ved bevisets tilvejebringelse af dommer Peter Rørdam.

A.C.3.4.5 Bevisvurdering og sagstilskæring

Indhold

Dette afsnit handler om bevisproblemerne i en straffesag og sikring af, at der er tilstrækkeligt bevis for den strafbare handling.

Afsnittet indeholder:

• Bevistema
• Bevisbyrde
• Bevismidler og bevisvurdering
• Sagstilskæring.

Bevistema

Bevistemaet er alle de gerningsmomenter, som optræder i den straffebestemmelse, der påstås overtrådt:

• Det objektive gerningsindhold skal være realiseret,
  fx at der foreligger urigtige eller vildledende oplysninger, som har ført til en forkert skatteansættelse, og dette har resulteret i skatteunddragelse.
• Der foreligger den nødvendige tilregnelse,fx at gerningsmanden har haft forsæt til den forkerte skatteansættelse.
• Der foreligger ikke straffrihedsgrunde,
  fx at sagen ikke er forældet.

Bevistemaet skal fremgå klart af anklageskriftet. Se RPL § 834, stk. 2. Tilsvarende gælder for en sigtelse i administrative straffesager.

Bevisbyrde

Den absolutte hovedregel er, at anklagemyndigheden - eller i administrative straffesager, SKAT - har bevisbyrden for alle elementerne i bevistemaet. Beviset skal have en sådan styrke, at der ikke er rimelig tvivl om tiltaltes skyld, og bevisvurderingen skal foregå på et objektivt grundlag. Det er således ikke nok til domfældelse, at man kan være subjektivt overbevist om tiltaltes skyld, hvis der objektivt er bevistvivl.

Selvom anklageren har bevisbyrden, kan tiltalte komme i en situation, hvor den reelt bliver rykket over på ham, hvis han vil sandsynliggøre en anden udlægning af beviserne.

Bemærk

Fordeling af bevisbyrde adskiller sig fra en civil retssag, hvor hovedreglen er, at den, der nedlægger en påstand har bevisbyrden for, at den er rigtig. Det betyder, at skatteyder typisk har bevisbyrden for, hvorfor han/hun vil have beregningsgrundlaget for skat eller afgifter nedsat.

Se også

Se også afsnit A.C.3.4.6 om retningslinjer for om en klagesag over ansættelsen eller straffesagen skal komme først.

Bevismidler og bevisvurdering

Beviserne i en skatte- og afgiftsstraffesag kan opdeles i tre hovedgrupper:

1. Afhøring af tiltalte og vidner
2. Dokumenter
3. Beregninger

Ad.A.

Ved afhøring af tiltalte og vidner er der to væsentlige forhold, der indgår i vurderingen. Dels er det vigtigt at få belyst den pågældendes viden om det relevante faktum så grundigt og detaljeret som muligt, dels er det vigtigt at foretage en troværdighedsprøve. Domstolenes kerneområde er netop vurderingen af en forklarings troværdighed og dermed forklaringens bevisværdi.

Da enhver rimelig tvivl skal komme tiltalte til gode, er tiltaltes egen forklaring et meget væsentligt bevis i straffesager. I tilståelsessager er det et krav, at tiltaltes egen forklaring fuldt ud understøttes af de andre beviser i sagen. Da en administrativ straffesag skal være en tilståelsessag, er der således et krav om overensstemmelse mellem sigtedes forklaring og de oplysninger, der foreligger i sagen.

Ad.B.

Dokumenter i form af registreringsudskrifter, angivelser, fakturaer, kontoudtog fra banker, årsregnskaber mv. udgør centrale bevismidler. Hvis dokumenterne tilhører sigtede er der tale om direkte bevismidler. Hvis dokumenterne stammer fra tredjemand, hvor bagvedliggende fakturaer i samhandel med sigtede eller dokumentation for betalinger ikke er tilvejebragt, er der tale om sekundære bevismidler.

Eksempel

Hvis SKATs opgørelse af udeholdt omsætning helt eller delvis bygger på indberetninger og udskrifter fra andre virksomheders egen oversigt over samhandel med sigtede, kundekonti, indberetninger fra udenlandske skattemyndigheder og lign., hvor de bagvedliggende fakturaer og dokumentation for betaling ikke er tilvejebragt, vil dette typisk ikke udgøre tilstrækkeligt bevis. Spørgsmål om tilskæring af sagen vil være relevant, hvis der ikke kan tilvejebringes yderligere dokumentation.

Ad.C.

Beregninger kan systematisk opdeles i to former. Den ene er beregninger, der fungerer som støttebilag til en underliggende dokumentation af de enkelte poster, sammentællinger mv., som har samme bevisværdi, som det underliggende materiale.

Det andet er beregninger, hvori der indgår skønnede poster i opgørelsen i form af fx forbrugsberegninger eller skønnet omsætning. I sager, hvor der indgår skønnede poster er det relevant at overveje, om sagen skal skæres til. Der skal foretages en konkret vurdering af, om skønnet er tilstrækkeligt underbygget og sandsynliggjort til, at der kan ske domfældelse.

Sagstilskæring

Anklagemyndigheden skal sørge for, at skyldige bliver dømt, men også at uskyldige går fri. Det betyder ideelt set, at der ikke skal rejses tiltale i det omfang, der er rimelig tvivl om tiltaltes skyld. Se retsplejelovens § 96, stk. 2.

Dette, sammenholdt med den forskellige bevisvurdering i en civil sag og i en straffesag, er baggrunden for, at det altid vil være relevant at overveje, om straffesagen skal skæres til, så kun de forhold, der må anses for bevist indgår i sagen.

A.C.3.4.6 Fremme eller berostillelse af klagesag i forhold til straffesagen

Indhold

Dette afsnit beskriver retningslinierne for, hvornår en straffesag kan gennemføres, før der foreligger en endelig ansættelse. Retningslinierne gælder i alle sager om unddragelse inden for told- og skatteforvaltningens område.

Afsnittet indeholder:

• Klagesag først
• Afbrydelse af den strafferetlige forældelse
• Straffesag først
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Klagesag først

Klagesager behandles som udgangspunkt i det administrative klagesystem, før straffesagen gennemføres. Dette gælder især

• mindre ukomplicerede klagesager, som kan forventes afgjort hurtigt
• klagesager, hvor den foreliggende uenighed overvejende vedrører spørgsmål om forståelse af materielle regler
• klagesager, hvor opgørelse af kravets størrelse i væsentlig grad bygger på skøn.

I tilfælde, hvor klagen til skatteankenævnet eller Landsskatteretten kun vedrører forhold, der ikke er inddraget under straffesagen, fortsætter klagesagsbehandlingen og retsforfølgningen i straffesagen uafhængigt af hinanden.

Afbrydelse af strafferetlig forældelse

I tilfælde, hvor klagesagen fremmes på bekostning af straffesagen, sendes en eventuel tiltalebegæring til politidirektøren, når den administrative klagebehandling er gennemført.

I de tilfælde, hvor der er risiko for, at strafansvaret forældes, skal SKAT dog bede politidirektøren om at sigte den pågældende og i øvrigt stille straffesagen i bero, indtil der foreligger en afgørelse i klagesagen.

Hvis straffesagen kan afgøres administrativt, foretager SKAT selv sigtelsen.

Straffesag først

Straffesagen søges dog fremmet uanset klage over det underliggende spørgsmål om kravet hvis

• klagesagen overvejende vedrører bevisspørgsmål af betydning for afgørelsen om kravets størrelse
• klagesagen overvejende vedrører anvendelse af retsregler, som ikke frembyder fortolkningsmæssig tvivl
• den sigtede er varetægtsfængslet, og fængslingen ønskes opretholdt indtil domsafsigelsen.

I de tilfælde, hvor straffesagen søges fremmet uanset klagen, skal SKAT indstille til klagemyndigheden, at sagsbehandlingen sættes i bero.

Den sag, der behandles først, skal fremmes mest muligt.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.C.3.4.7 Overgang fra ansættelsessag til straffesag

Indhold

Dette afsnit beskriver overgangen fra en ansættelsessag til en straffesag.

Afsnittet indeholder:

• Underretning om ansvarssag
• Orientering til anklagemyndigheden ved længerevarende sagsforløb
• Vejledningspjece.

Underretning om ansvarssag

Det kan ikke anbefales, at indsatsmedarbejderen i agterskrivelsen eller kendelsen meddeler den skattepligtige, at sagen efterfølgende vil blive ansvarsvurderet, da dette vil udtrykke en konkret mistanke, som svarer til en sigtelse, på et tidspunkt, hvor sagens strafferetlige aspekter ikke har været vurderet af en sagsbehandler i ansvarsafdelingen.

Hvis vurderingen er, at skatteyder skal oplyses om, at hans mellemværende med SKAT ikke nødvendigvis er afsluttet med en ansættelsesændring, så skal det formuleres i en form, der ikke udtrykker konkret mistanke om et strafbart forhold.

Hvis den pågældende under ansættelsessagen har fået en sigtets rettigheder vil det dog være naturligt at meddele, om sagen bliver oversendt til ansvarsvurdering eller om sigtelsen frafaldes.

Hvis sagsbehandleren, som får sagen til vurdering når frem til, at der er tale om en sag, der kan medføre strafansvar, kan underretning ske enten ved indkaldelse til ansvarsforhandling, hvor sigtelsen fremgår af indkaldelsen eller ved fremsendelse af sigtelse og bødeforelæg til skatteyderen.

Borgeren skal sigtes efter retsplejelovens regler og har hermed den retsbeskyttelse, som en sigtelse medfører, fx at borgeren ikke er forpligtet til at udtale sig og har adgang til forsvarerbistand. Se afsnit A.C.3.4.3 om forbud mod selvinkriminering og afsnit A.C.3.3.1 om pligt til at vejlede om forsvarerbistand.

Når det vurderes, at en ansvarsforhandling ikke er nødvendig, fremsendes sigtelse og bødeforelæg til skatteyderen. Det skal af sigtelsen klart fremgå, hvilke overtrædelser sigtelsen vedrører, og hvilket faktum og hvilken tilregnelse, der lægges til grund for det fremsendte bødeforelæg. Det skal yderligere gøres klart, at sigtede er berettiget til at komme med indsigelser og kan anmode om en ansvarsforhandling, men at sigtede ikke har pligt til at udtale sig om sagen.

Orientering til anklagemyndigheden ved længerevarende sagsforløb

Anklagemyndigheden skal have en tidslinie over sagens forløb med angivelse af de vigtigste sagsbehandlingsskridt og redegørelse for, af hvilke grunde en sag eventuelt kan være berostillet, når sagen har haft en varighed af mere end et år, og sagen resulterer i en tiltalebegæring.

Vejledningspjece

Både for at give borgeren den bedst mulige forståelse for forløbet i en straffesag og for at minimere sagsbehandlerens tidsforbrug, er der udarbejdet en pjece, som kort fortæller om sagsbehandlingen i de administrative skattestraffesager. Pjecen er tilgængelig på nettet under Vejledninger og pjecer til borgerne, P. nr.63 og skal udsendes sammen med sigtelsen.

A.C.3.4.8 Ansvarsforhandling

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan en ansvarsforhandling skal gennemføres.

Afsnittet indeholder:

• Hvornår skal der gennemføres en ansvarsforhandling
• Skriftlig indkaldelse til ansvarsforhandling
• Forklaringsrapport
• Hvis repræsentanten er sigtet.

Hvornår skal der gennemføres en ansvarsforhandling

En ansvarsforhandling bør gennemføres, hvis der på grundlag af de akter, der er i sagen

• er tvivl om sagens faktum, eller
• det er vanskeligt at vurdere, om den sigtede har begået den strafbare overtrædelse forsætligt, af grov uagtsomhed eller blot af simpel uagtsomhed (den subjektive tilregnelse).

I sager, hvor overtrædelse af skattekontrolloven indgår i sagen, kan der typisk være tvivl om både faktum og tilregnelse.

Skat har bevisbyrden

Det er SKAT, der har bevisbyrden for, at der er begået en strafbar overtrædelse, og bevisbyrden gælder både faktum og den subjektive tilregnelse. Se afsnit A.C.3.2.4 om de forskellige former for ansvar (subjektiv tilregnelse), og afsnit A.C.3.4.5 om bevisvurdering.

Den sigtedes forklaring skal behandles som et vigtigt bevis i sagen.

Skriftlig indkaldelse til ansvarsforhandling

Hvis en ansvarsforhandling søges gennemført, skal den pågældende modtage en skriftlig indkaldelse med en sigtelse.

Hvis der allerede er beskikket en forsvarer skal tidspunktet for ansvarsforhandling aftales med denne, og forsvareren indkaldes sammen med den sigtede.

Brevet skal indeholde oplysninger om, hvad sigtelsen går ud på med henvisning til den relevante bestemmelse og en kort redegørelse for det faktum, der lægges til grund, samt muligheden for at få en forsvarer beskikket, idet vejledning herom vedlægges. Se afsnit A.C.3.3.1.

Ved ansvarsforhandlingens begyndelse skal sigtelsen gentages, og orienteringen om muligheden for forsvarerbeskikkelse skal ligeledes gives, hvis der ikke er en forsvarer til stede.

Sigtede skal spørges, om han/hun er villig til udtale sig, fordi det skal oplyses, at han/hun ikke har pligt til at udtale sig. Se RPL § 752, stk. 1.

Bemærk

En ansvarsforhandling kan under visse betingelser gennemføres uden forsvarerens tilstedeværelse, selv om den sigtede ønsker en forsvarer beskikket. Se afsnit A.C.3.3.1 om beskikkelse af en forsvarer.

Forklaringsrapport

Den forklaring, som den sigtede har afgivet, skal skrives ned i en rapport, mens der i referatet foretages interne notater. Hvis forklaringsrapporten indgår som en del af referatet, skal forklaringen være skrevet på særskilte ark.

Forklaringsrapporten skal fremtræde i en sådan form, at den kan fremlægges i retten. Alle forklaringsrapporter skal være maskinskrevne og indeholde

• hvor og hvornår forhandlingen har fundet sted,
• hvem der har deltaget i forhandlingen,
• klokkeslæt for mødets starttidspunkt og afslutningen, samt eventuelle afbrydelser undervejs,
• sigtedes forklaring skal gengives om muligt med egne ord,
• oplysning om, hvorvidt bisidder eller forsvarer har bidraget med oplysninger,
• de eventuelt undskyldende momenter, som sigtede anfører, selv om han/hun erkender overtrædelsen.

Se RPL § 751.

Fonetisk optagelse af forklaringer må kun ske, når den afhørte er gjort bekendt med det. Sagsbehandleren skal under afhøringen være opmærksom på de bevisregler, som er beskrevet i afsnit A.C.3.2.4 om tilregnelse i form af forsæt eller grov uagtsomhed.

Forklaringsrapporten kan eventuelt udarbejdes under mødet, så den kan blive gennemgået og eventuelt underskrevet ved mødets afslutning, hvorefter sigtede modtager en kopi.

Ellers sendes den til den sigtede til underskrift med en kopi til den sigtedes eget brug. Det skal fremgå, at den sigtede ikke har pligt til at tiltræde forklaringsrapporten med sin underskrift, og at den sigtede har mulighed for at komme med rettelser og tilføjelser til rapporten.

Den sigtede skal derfor ikke rykkes for fremsendelse af rapporten, hvis den ikke bliver returneret.

Hvis ansvarsforhandlingen bliver afsluttet med en henstilling til den sigtede, er udarbejdelsen af en forklaringsrapport ikke påkrævet.

Hvis repræsentanten er sigtet

Hvis en rådgiver (revisor, advokat) er sigtet for et forhold vedrørende en klient, skal ansvarsforhandlingen med rådgiveren principielt foregå uden deltagelse af klienten - uanset om klienten også er sigtet, eller dette ikke er tilfældet.

Hvis der under en forhandling med en sigtet og sigtedes rådgiver, der ikke er sigtet, opstår mistanke om, at rådgiver har begået et strafbart forhold, skal ansvarsforhandlingen afbrydes, og rådgiver skal sigtes. Vejledning om mulighed for beskikkelse af forsvarer bør i en sådan situation gentages.

Ansvarsforhandlinger gennemføres herefter principielt med den skattepligtige og rådgiveren hver for sig, men kan fortsætte med begge sigtede, hvis de er indforståede med dette.

A.C.3.5 Sanktioner

Indhold

Dette afsnit handler om sanktioner i skatte- og afgiftsstraffesager.

Afsnittet indeholder:

• Behandlingen af skatte- og afgiftsstraffesager (A.C.3.5.1)
• Beregning af normalbøde (A.C.3.5.2)
• Ordensbøder i skatte- og punktafgiftslovgivningen (A.C.3.5.3)
• Katalog over fastsatte ordensbøder (A.C.3.5.4)
• Strafnedsættelsesgrunde (A.C.3.5.5)
• Strafskærpelsesgrunde (A.C.3.5.6)
• Andre retsfølger af den strafbare handling (A.C.3.5.7)

A.C.3.5.1 Behandling af skatte- og afgiftsstraffesager

Indhold

Afsnittet beskriver principperne for behandlingen af skatte- og afgiftsstraffesager.

Afsnittet indeholder:

• Sager, der kan afgøres administrativt af SKAT (A.C.3.5.1.1)
• Sager, der skal afgøres af domstolene (A.C.3.5.1.2)
• Strafudmåling ved flere overtrædelser (A.C.3.5.1.3)
• Minimumsgrænser for hvornår der rejses straffesag (A.C.3.5.1.3).

Se også

Se også afsnit (A.C.3.1) om kompetence i skatte- og afgiftsstraffesager.

A.C.3.5.1.1 Sager, der kan afgøres administrativt af SKAT

Indhold

Dette afsnit handler om skatte- og afgiftsstraffesager, der kan afgøres administrativt.

Afsnittet indeholder:

• Hvornår skatte- og afgiftsstraffesager kan afgøres administrativt
• Hvilke sager kan afgøres med en bøde.

Hvornår skatte- og afgiftsstraffesager kan afgøres administrativt

Når der i skatte- og afgiftslovgivningen står, at straffen er bøde, kan SKAT afgøre en straffesag administrativt. SKAT har i disse tilfælde kompetence til at udstede bødeforelæg uden at politi og domstole bliver involveret.

Hvilke sager kan afgøres med en bøde

SKATs kompetence til administrativt at afgøre sagen med en bøde omfatter:

• Sager, hvor der foreligger forsæt til unddragelse af skat, arbejdsmarkedsbidrag, lønsumsafgift og/eller moms, hvis det samlede forsætligt unddragne beløb ikke overstiger 250.000 kr.
• Sager, hvor der foreligger forsæt til punktafgifts- og toldunddragelse, hvis det samlede forsætligt unddragne beløb ikke overstiger 100.000 kr.
• Smuglerisager, hvor overtrædelsen vedrører et unddraget told- og afgiftsbeløb under
  • 15.000 kr. vedrørende erhvervsmæssigt smugleri mv.
  • 30.000 kr. vedrørende smugleri mv. af ikke-erhvervsmæssig karakter.
• Sager, hvor overtrædelsen skyldes grov uagtsomhed.
• Sager, hvor der er forsæt til den strafbare handling, men ikke forsæt til unddragelse.
• Sager, hvor der er forsæt til den strafbare undladelse, men ikke forsæt til unddragelse, fx skattekontrollovens § 16, stk. 2 eller momslovens § 81, stk. 1.
• Sager, hvor det strafbare forhold er begået af juridiske personer.

Se også

Se også afsnit (A.C.3.1) om kompetence i skatte- og afgiftsstraffesager.

A.C.3.5.1.2 Sager, der skal afgøres ved domstolene

Indhold

Afsnittet handler om de skatte- og afgiftsstraffesager, der ligger uden for SKATs administrative kompetence, og som skal afgøres ved domstolene.

Afsnittet indeholder:

• Hvornår skal sager afgøres ved domstolene
• SKATs påstand om strafudmåling ved domstolene
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit (A.C.3.1) om kompetence i skatte- og afgiftsstraffesager.

Hvornår skal sager afgøres ved domstolene

Sager skal afgøres af domstolene, når der med forsæt til unddragelser af beløb >på<

• 250.000 kr. >og derover< er sket overtrædelse af skattekontrolloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag, lov om lønsumsafgift og momsloven,
• 100.000 kr. >og derover< er sket overtrædelse af punktafgiftslovene og toldloven, og
• 15.000 kr. >og derover< er sket overtrædelse af toldloven ved erhvervsmæssigt smugleri eller >på< 30.000 kr. >og derover< ved ikke erhvervsmæssigt smugleri.

Sagerne skal sendes til anklagemyndigheden med en tiltalebegæring. Statsadvokaten skal orienteres om fremsendelse af tiltalebegæringer i alle sager, hvor SKAT nedlægger påstand om frihedsstraf.

SKATs påstand om strafudmåling ved domstolene

I tiltalebegæringen til anklagemyndigheden nedlægger SKAT påstand om frihedsstraf og en tillægsbøde. I toldstraffesager nedlægges der ikke påstand om tillægsbøde.

Dette skema giver et overblik over SKATs påstand om strafudmåling ved domstolene

Bemærk

Hvis SKAT anmoder anklagemyndigheden om at nedlægge påstand om en bestemt tillægsbøde, skal bødebeløbet nedrundes til det nærmeste beløb deleligt med 1.000 kr.

Forsøg på overtrædelse

Ved forsøg på en lovovertrædelse skal anklagemyndigheden anmodes om at nedlægge påstand om tillægsbøde svarende til

• 1/2 gang den forsøgt unddragne skat, moms, arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift.
• 1/4 af den forsøgte unddragelse af punktafgifter.

Overtrædelse af straffeloven og skatte- og afgiftslovgivningen

I tilfælde hvor frihedsstraf ikke er forskyldt efter skatte- eller afgiftslovgivningen, men hvor der ved overtrædelsen er gjort brug af falske dokumenter, eller hvor andre straffelovsbestemmelser er overtrådt, benyttes ovennævnte satser for tillægsbøder, hvis anklagemyndigheden nedlægger påstand om frihedsstraf.

Sager, hvor der indgår forhold der kunne være afgjort administrativt

I sager, hvor der også indgår forhold, der bedømt alene kunne afgøres administrativt, skal den forsætlige del af tillægsbøden beregnes som ovenfor, og den administrative del indgår i tillægsbøden med et beløb beregnet efter de fastsatte regler for administrative bøder. Se afsnit A.C.3.5.2 om beregning af normalbøder.

Eksempel

Forsætlig skatteunddragelse på 280.000 kr. og grov uagtsom momsunddragelse på 80.000 kr. Tillægsbøde beregnes således: 280.000 kr. + ((60.000 kr. x ½) + (20.000 kr. x 1)) = 330.000 kr.

Anklagemyndighedens brug af SKATs tiltalebegæring

Anklagemyndigheden er ikke forpligtet til at følge SKATs påstand om ubetinget frihedsstraf, hvis anklagemyndigheden i den konkrete sag vurderer, at en sådan påstand ikke vil føre til domfældelse.

Nedlægger anklagemyndigheden samlet påstand om betinget frihedsstraf, påstås tillægsbøden udmålt efter foranstående regler. Se straffelovens § 50, stk. 2.

Bemærk

Der kan ikke idømmes betinget tillægsbøde. Se UfR 2003.349H.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.C.3.5.1.3 Strafudmåling ved flere overtrædelser

Indhold

Dette afsnit handler om strafudmåling i skatte- og afgiftsstraffesager, når der er flere overtrædelser.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvornår anvendes en samlet strafudmåling
• Metoder for samlet strafudmåling.

Regel

Når flere overtrædelser pådømmes samtidigt, udmåles en samlet straf, uanset antallet af overtrædelser.

Hvornår anvendes en samlet strafudmåling

Der kan være tale om sammenstød mellem overtrædelser af

• flere forskellige love
• flere bestemmelser i samme lov eller
• flere overtrædelser af samme lovbestemmelse.

Der kan være tale om et handlingsforløb, der samtidig medfører en overtrædelse af flere straffebestemmelser og derfor udgør flere selvstændige strafbare forhold. Der kan også være tale om en række tidsmæssigt og handlingsmæssigt adskilte forhold, der blot pådømmes samtidigt.

Metoder for samlet strafudmåling

Når der skal udmåles en samlet straf bliver spørgsmålet, om der

• enten skal foretages en selvstændig vurdering af straffen for hvert enkelt forhold, hvorefter disse lægges sammen - dette kaldes fuld kumulation
• eller om der skal udmåles en fællesstraf, der efter omstændighederne rummer en modereret kumulation.

Modereret kumulation

Hovedreglen for strafudmåling er, at der udmåles en fællesstraf, dvs. modereret kumulation. Se straffelovens § 88. Ved udmåling af fængselsstraf anvender domstolene altid modereret kumulation.

Fuld kumulation

Når det drejer sig om bøder for overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen, er der fast retspraksis for, at der sker fuld kumulation af de takstmæssige bøder. Dvs. at straffen for hvert enkelt forhold lægges sammen. Dette gælder både, når der udmåles tillægsbøde til en fængselsstraf, jf. straffelovens § 50, stk. 2, og i de administrative bødesager.

Se også

Se også afsnit (A.C.3.5.3.1) om kumulation af ordensbøder.

A.C.3.5.1.4 Minimumsgrænser for hvornår der rejses straffesag

Indhold

Afsnittet beskriver de beløbsmæssige minimumsgrænser for, hvornår der rejses straffesager.

Afsnittet indeholder:

• Minimumsgrænser ved forsætlig overtrædelse
• Minimumsgrænser ved grov uagtsom overtrædelse
• Formodningsregel om uagtsom overtrædelse.

Minimumsgrænser ved forsætlig overtrædelse

Dette skema viser minimumsgrænser for, hvornår der rejses straffesag ved forsætlig overtrædelse

Minimumsgrænse ved grov uagtsom overtrædelse

Dette skema viser minimumsgrænser for, hvornår der rejses straffesag ved grov uagtsom overtrædelse

Formodningsregel om uagtsom overtrædelse

Hvis forholdene taler for, at der ikke foreligger et åbenbart forsætligt forhold, og hvor det samlede unddragne skatte- og afgiftsbeløb ikke overstiger 20.000 kr., kan det formodes, at der kun er tale om uagtsomhed, dvs. at forholdene enten er sket af simpel uagtsomhed og dermed straffrit, eller af grov uagtsomhed.

Tilsvarende formodningsregel gælder for unddragne punktafgifter op til 10.000 kr.

Bemærk

Formodningsreglen gælder ikke i toldsager.

A.C.3.5.2 Beregning af normalbøder

Indhold

Dette afsnit handler om beregning af normalbøder i skatte- og afgiftsstraffesager.

Afsnittet indeholder:

• Beregning af normalbøder i skatte- og afgiftsstraffesager (A.C.3.5.2.1)
• Beregning af normalbøder i punktafgiftssager (A.C.3.5.2.2)
• Beregning af normalbøder i toldsager (A.C.3.5.2.3)
• Beregning af bøde ved flere overtrædelser (A.C.3.5.2.4)
• Afrunding af bøder (A.C.3.5.2.5).

A.C.3.5.2.1 Beregning af normalbøde i skatte- og afgiftsstraffesager

Indhold

Afsnittet beskriver, hvordan normalbøden beregnes ved overtrædelse af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven, lønsumsafgiftsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Ved overtrædelse af lovgivningen om skat, moms, lønsumsafgift og arbejdsmarkedsbidrag, beregnes bøden til 2 gange den samlede unddragelse, når der er forsæt til unddragelse, og unddragelsen ikke overstiger 250.000 kr.

Ved grov uagtsomhed udgør bøden 1 gang den samlede unddragelse.

Af den del af unddragelsen, der ikke overstiger 60.000 kr., beregnes bøden kun som 1 gang det unddragne beløb ved forsæt, og som halvdelen af det unddragne beløb ved grov uagtsomhed.

Se SKM2010.435.ØLR.

Eksempel 1

En person har forsætligt unddraget 80.000 kr. i skat. Bøden bliver:

(60.000 x 1) + (20.000 x 2) = 100.000

Eksempel 2

En person har ved en grov uagtsom handling unddraget 80.000 kr. i skat. Bøden bliver:

(60.000 x ½) + (20.000 x 1) = 50.000

Se også

Se også afsnit

• A.C.3.2.4 om begreberne forsæt og uagtsomhed
• A.C.3.5.1.4 om minimumsgrænser
• A.C.3.5.6 om strafskærpelse
• A.C.3.5.5 om strafnedsættelsesgrunde.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.C.3.5.2.2 Beregning af normalbøder i punktafgiftslovgivningen

Indhold

Afsnittet beskriver, hvordan normalbøde beregnes ved overtrædelse af punktafgiftslovgivningen, som omfatter de mange afgiftslove i skatte- og afgiftslovgivningen, men ikke momsloven, lønsumsafgiftsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og toldloven.

Afsnittet indeholder:

• Bøder ved overtrædelse af punktafgiftslovgivningen
• Bøder ved overtrædelse af spiritusafgiftsloven.

Bøder ved overtrædelse af punktafgiftslovgivningen

Ved forsætlig unddragelse af punktafgiftslovgivningen

• på 30.000 kr. og derunder beregnes bøden efter praksis med ½ gang det unddragne afgiftsbeløb
• over 30.000 kr. og til og med 100.000 kr. beregnes bøden efter praksis med 15.000 kr. + 1 gang den del af det unddragne afgiftsbeløb, som overstiger 30.000 kr.

Ved grov uagtsomhed, fastsættes bøden efter praksis til halvdelen af de for afgifter nævnte satser.

Eksempel 1

En person har forsætligt unddraget 80.000 kr. i afgift. Bøden bliver:

((30.000 x 1) + (50.000 x 2)) x ½ = 65.000

Eksempel 2

En person har ved en grov uagtsom handling unddraget 80.000 kr. i afgift. Bøden bliver:

((30.000 x ½) + (50.000 x 1)) x ½ = 34.500. Afrundes til 30.000.

Bøder ved overtrædelse af visse bestemmelser i spiritusafgiftsloven

Sager om overtrædelse af spiritusafgiftslovens§ 1, stk. 3, (destillation) og § 36, stk. 1, (afdenaturering) karakteriseres i almindelighed som sket med forsæt til afgiftsunddragelse og medfører derfor straf efter lovens § 31, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2.

Straffesagen kan afgøres administrativt ved et bødeforelæg, hvis den forsætlige unddragelse af spiritusafgift ikke overstiger 100.000 kr. Bødesanktionen i de omhandlede sager er efter praksis 2 gange afgiften af den fremstillede spiritus (svarende til de bøder, der beregnes i smuglerisager).

Bemærk

Ved beregningen af bøder i sager om overtrædelse af spiritusafgiftslovens regler om destillation og afdenaturering, gælder der ingen

• minimumsgrænse på 5.000 kr. ved forsætlige afgiftsunddragelser. Se afsnit A.C.3.5.1.4 og
• der sker ikke reduktion i bøden for unddragelse af afgift på 30.000 kr. og derunder.

Se også

Se også afsnit

• A.C.3.5.5 om strafnedsættelse.
• A.C.3.5.6 om strafskærpelse.

A.C.3.5.2.3 Beregning af normalbøder i toldsager

Indhold

Afsnittet handler om beregning af normalbøder ved overtrædelse af toldsager.

Afsnittet indeholder:

• Beregning af normalbøder ved illegal varetrafik (smuglerisager) (A.C.3.5.2.3.1)
• Beregning af normalbøder ved legal varetrafik (A.C.3.5.2.3.2).

Indhold

Afsnittet beskriver beregningen af normalbøder ved illegal varetrafik i (smuglerisager). Se toldlovens § 73.

Afsnittet indeholder:

• Definition af illegal varetrafik
• Regel om højt beskattede varer
• Regel om andre varer
• Regel om overtrædelse uden forsæt til unddragelse
• Ingen reduktion ved unddragelse på 30.000 kr. og derunder
• Smugleri med befordringsmiddel eller fartøj.

Definition af illegal varetrafik

Illegal varetrafik kaldes i daglig tale for smugleri. Smugleri omfatter varer som ikke er budt frem til fortoldning hos told- og skatteforvaltningen ved indførsel i Danmark.

Regel om højt beskattede varer mv.

Ved forsæt til told- og afgiftsunddragelse med indførsel mv. (smugleri) af

• højt beskattede varer
• andre punktafgiftspligtige varer samt
• guld- og sølvvarer og smykker,

og hvor disse ikke er angivet til told- og skatteforvaltningen, beregnes normalbøden til 2 gange det unddragne told- og afgiftsbeløb. Se toldlovens § 73, stk. 2 og 3.

Overtrædelsen medfører pligt til betaling af told og afgifter. Se toldlovens § 73, stk. 4.

Regel om andre varer

Ved forsæt til told- og afgiftsunddragelse med indførsel mv. (smugleri) af varer, og hvor disse ikke er angivet til told- og skatteforvaltningen, beregnes normalbøden til 1 gang det unddragne told- og afgiftsbeløb. Se toldlovens § 73, stk. 2 og 3.

Overtrædelsen medfører pligt til betaling af told og afgifter. Se toldlovens § 73, stk. 4.

Regel om overtrædelse uden forsæt til unddragelse

Ved en forsætlig eller grov uagtsom handling efter toldlovens § 73, stk. 1, nr. 1 - 6, fastsættes bøden til:

• 1 gange det unddragne told- og afgiftsbeløb for højt beskattede varer mv.,
• ½ gange det unddragne told- og afgiftsbeløb af andre,

når der ikke er forsæt til unddragelse.

Overtrædelsen medfører pligt til at betale told og afgifter. Se toldlovens § 73, stk. 4.

Sager, hvor der ikke er forsæt til unddragelse, kan afsluttes administrativt med en bøde uden hensyn til størrelsen af det unddragne told- og afgiftsbeløb.

Ingen reduktion ved unddragelse på 30.000 kr. og derunder

Ved beregningen af bøder i toldstraffesager, skal der ikke ske reduktion i bøden for unddragelse af afgift på 30.000 kr. og derunder.

Smugleri med befordringsmiddel eller fartøj

Alle sager om overtrædelse af toldlovens §§ 74 og 75 afgøres på samme måde som anført ovenfor under højt beskattede varer og andre varer.

Se også

Se også afsnit

• A.C.3.5.1.1 om sager, der kan afgøres administrativt
• A.C.3.5.1.3 om strafudmåling ved flere overtrædelser
• A.C.3.5.1.4 om minimumsgrænser.

Indhold

Dette afsnit handler om beregning af normalbøder ved legal varetrafik. Se toldlovens § 76.

Afsnittet indeholder:

• Definition af legal varetrafik
• Legal varetrafik
• Flyttegods og forsinket bagage
• Proviantering af fiskefartøjer
• Overtrædelse uden forsæt til unddragelse
• Ingen reduktion ved unddragelse på 30.000 kr. og derunder.

Definition af legal varetrafik

Legal varetrafik omfatter varer som er frembudt til fortoldning hos told- og skatteforvaltningen ved indførsel i Danmark.

Legal varetrafik

I den legale varetrafik med urigtig angivelse til fortoldning beregnes bøden ved forsæt til told- og afgiftsunddragelse med

• 1 gange den unddragne told, punktafgift og moms, der ikke kan afløftes, og
• 1/10 gange moms, der kan afløftes. Se toldlovens § 76, stk. 2.

Flyttegods og forsinket bagage

Ved urigtig angivelse ved indførsel af flyttegods og forsinket bagage beregnes bøden således med

• 2 gange told og afgifter af højt beskattede varer og andre punktafgiftspligtige varer samt guld- og sølvvarer, smykker og visse udryddelsestruede dyr og planter
• 1 gang told og afgifter i tilfælde med andre varer.

Proviantering af fiskerfartøjer

Ved urigtig angivelse ved proviantering af fiskerfartøjer beregnes bøden med

• 2 gange told og afgifter af højt beskattede varer og andre punktafgiftspligtige varer
• 1 gang told og afgifter i andre tilfælde.

Overtrædelse uden forsæt til unddragelse

Bøderne fastsættes til halvdelen af de ovenfor anførte bødesatser, hvis der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og der ikke er forsæt til unddragelse. Se § 76, stk. 1.

Ingen reduktion ved unddragelse på 30.000 kr. og derunder

Ved beregningen af bøder i toldstraffesager, skal der ikke ske reduktion i bøden for unddragelse af afgift på 30.000 kr. og derunder.

Se også

Se også afsnit

• A.C.3.5.1.1 om sager, der kan afgøres administrativt.
• A.C.3.5.1.3 om strafudmåling ved flere overtrædelser.
• A.C.3.5.1.4 om minimumsgrænser.

A.C.3.5.2.4 Beregning af bøde ved flere overtrædelser

Indhold

Dette afsnit handler om beregning af bøde ved flere overtrædelser.

Afsnittet indeholder:

• Beregning af bøde når der både er forsætlige og groft uagtsomme overtrædelser
• Fuld kumulation
• Nettoprincippet

Beregning af bøde når der både er forsætlige og groft uagtsomme overtrædelser

Hvis der foreligger både et forsætligt forhold og et groft uagtsomt forhold ved unddragelse af skatte- og momslovgivningen, reduceres bøden for unddragelse på 60.000 kr. og derunder ved hver tilregnelsesform for sig. Bøderne lægges sammen, og nedrunding foretages af slutsummen.

Eksempel

I en sag er der forsætligt unddraget 100.000 kr. i skat og 12.000 kr. i arbejdsmarkedsbidrag samt groft uagtsomt er unddraget 145.000 kr. i moms.

Bødeberegningen bliver:

Fuld kumulation

Den samlede unddragelse foretaget med samme tilregnelse (forsæt eller grov uagtsomhed) lægges til grund for bødeberegningen.

Nettoprincippet

Ved opgørelse af den samlede unddragelse gælder et nettoprincip. Hvis manglende indbetaling af afgifter har ført til et ændret overskud til beskatning i virksomheden, skal den skat, som virksomheden skal betale eller have tilbagebetalt, modregnes i de unddragne afgifter.

Eksempel

Et selskab har i skatteregnskabet groft uagtsomt unddraget gebyr på 389.520 kr. på udleverede dæk.

Bemærk

Ved beregningen af bøde for overtrædelse af afgiftslovgivningen anvendes indtil videre en marginalgrænse på 30.000 kr. Se afsnit A.C.3.5.2.2 om beregning af normalbøde i punktafgiftslovgivningen.

Hvis der i sager om afgiftsunddragelse konstateres fejl til virksomhedens fordel, dvs. tilfælde, hvor der fremkommer negative beløb, der skal modregnes ved opgørelse af nettounddragelsen, skal der ved beregning af normalbøden tages hensyn hertil.

Bøden beregnes i tilfælde med alene groft uagtsomme forhold efter saldoprincippet, dvs. det samlede negative beløb modregnes i det samlede unddragne beløb, førend bøden beregnes.

Ved forsætlige forhold, eventuelt kombineret med groft uagtsomme forhold, beregnes bøden i forhold til den fulde unddragelse for hvert forhold for sig, og der foretages herefter på grundlag af forholdet mellem det negative beløb og det samlede unddragne beløb en forholdsmæssig reduktion af det samlede bødebeløb.

Simple uagtsomme unddragelser indgår ikke i beregningen.

Se også

Se også afsnit A.C.3.5.1.3 om strafudmåling ved flere overtrædelser.

A.C.3.5.2.5 Afrunding af bøder

Indhold

Dette afsnit handler om afrunding af bøder.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregel
• Nedrundrunding ved flere overtrædelser.

Hovedregel

Når bødebeløbet er beregnet, foretages nedrundingen efter denne tabel.

Ved afrunding af bøder for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen anvendes intervallerne mellem 500 kr. - 199.999 kr.

Bøder for overtrædelse af punktafgiftslovgivningen med 200.000 kr. og derover nedrundes med et 25.000 deleligt tal.

Eksempel 1

Bøden for overtrædelse af skattekontrolloven er beregnet til 27.932 kr. Bøden afrundes til 25.000 kr. (Nedrundet til et beløb, der er deleligt med 5.000 kr.).

Eksempel 2

Bøden for overtrædelse af momsloven er beregnet til 386.175 kr. Bøde afrundes til 380.000 kr. (Nedrundet til et beløb, der er deleligt med 10.000 kr.).

Eksempel 3

Bøden for overtrædelse af en punktafgiftslov er beregnet til 345.742 kr. Bøden afrundes til 325.000 kr. (Nedrundet til et beløb, der er deleligt med 25.000 kr.).

Nedrunding ved flere overtrædelser

Nedrundingen foretages af det samlede bødebeløb, når der er tale om kumulation af flere overtrædelser af skattelovgivningen, momsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift.

Bøder for punktafgifts- og toldovertrædelser beregnes og afrundes hver for sig.

A.C.3.5.3 Ordensbøder i skatte- og punktafgiftslovgivningen

Indhold

Dette afsnit handler om ordensbøder ved overtrædelse af told-, skatte- og afgiftslovgivningen

Afsnittet indeholder:

• Generelt om ordensbøder (A.C.3.5.3.1)
• Ordensbøde for tilsidesættelse af pålæg om logbog (A.C.3.5.3.2)
• Skærpede bøder ved overtrædelse af colalovgivningen (A.C.3.5.3.3).

A.C.3.5.3.1 Generelt om ordensbøder

Indhold

Dette afsnit handler om bøde for overtrædelse af ordensmæssig karakter af told-, skatte- og afgiftslovgivningen.

Afsnittet indeholder:

• Hvornår kan ordensbøder anvendes
• Størrelsen af ordensbøder
• Skærpede ordensbøder
• Objektive betingelser for ordensbøder
• Kumulation af ordensbøder
• Prøvesager.

Hvornår kan ordensbøder anvendes

Ordensbøder anvendes, hvor en straffebestemmelse begynder således:

"Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt ...".

Ordensbøder anvendes, hvor er tale om overtrædelser af ordensmæssig karakter, hvis

• der ved en lovovertrædelse ikke er opnået (eller mulighed for at opnå) en uberettiget vinding (unddragelse af skat, moms, afgift), eller
• hvor det ikke kan bevises, at unddragelse overstiger minimumsgrænserne for takstmæssig bøde. Se om minimumsgrænser A.C.3.5.1.4

Størrelsen af ordensbøder

Der er udarbejdet et ordensbødekatalog med en generel justering af taksterne. Se afsnit A.C.3.5.4.

Hvis en overtrædelse ikke fremgår af ordensbødekataloget, skal størrelsen fastsættes ved prøvesager ved domstolene.

Ordensbødekataloget bliver løbende opdateret, når der foreligger en domspraksis for overtrædelser af de pågældende lovbestemmelser.

Skærpede ordensbøder

I forbindelse med regeringens fair play initiativer er der indført en skærpet ordensbøde på 5000 kr. for overtrædelse første gang af særlige bestemmelser i en række punktafgiftslove, (chokoladeafgift, emballageafgift, mineralvandsafgift, øl- og vinafgift, spiritusafgift og tobaksafgift - den såkaldte "colalovgivning").

Det samme gælder for overtrædelse af reglerne om pantmærkning og indførsel af emballage efter miljøbeskyttelsesloven.

Objektive betingelser for ordensbøder

• Se afsnit A.C.3.2.1.7 om de objektive betingelser, der statuerer en overtrædelse af punktafgiftslovgivningen.
• Se afsnit A.C.3.2.1.7.3 om de objektive betingelser for overtrædelse af "colalovgivningen".

Kumulation af ordensbøder

Ordensbøder er fastsat sådan, at bødestørrelsen stiger i forhold til antal af overtrædelser af samme lov, fx fortløbende manglende indberetning x antal gange. Princippet er her modereret kumulation. Se afsnit A.C.3.5.4.4 om overtrædelse af momslovens regler om angivelse af moms.

I "colalovgivningen" fremgår det klart af de enkelte straffebestemmelser, at der gælder fuld kumulation, selvom der er tale om ordensbøder. Se lov nr. 408 af 8. maj 2006.

Prøvesager

Det er nærliggende, at der sker en harmonisering af ordensbøderne for manglende angivelser, så der i alle sager om fx manglende angivelse efter kildeskattelovens § 57, stk. 1, (opkrævningslovens § 2, stk. 1), bliver straffet med ordensbøder efter tilsvarende regler som ved manglende angivelser efter momslovgivningen.

Dette gælder også angivelser efter punktafgiftslovene, hvor sanktionen tidligere var en inddragelse af registreringen.

Rigsadvokaturen har godkendt en sådan harmonisering, således at samme form for overtrædelse mødes med samme sanktion.

Rigsadvokaten har imidlertid tilkendegivet, at ordensbødesatsen skal fastslås ved prøvesager ved domstolene, før bødesatserne kan anvendes til afslutning af straffesager med et administrativt bødeforelæg.

A.C.3.5.3.2 Ordensbøder for tilsidesættelse af pålæg om logbog

Indhold

Dette afsnit handler om ordensbøder for tilsidesættelse af pålæg om at føre logbog.

Afsnittet indeholder:

• Krav om at føre logbog
• Bestemmelser om bøde
• Administrative bødeforelæg
• Gentagelsestilfælde
• Kumulation
• Juridiske personer.

Krav om at føre logbog

SKAT kan pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig registrering af oplysninger om ansatte. Registreringen svarer til de registreringer, der sker efter pålæg fra Arbejdsdirektoratet.

Registreringerne skal til enhver tid på begæring forevises told- og skatteforvaltningen til brug for kontrollen med overholdelsen af de forpligtelser, som de indeholdelsespligtige er pålagt efter kildeskattelovens § 86. Se kildeskattelovens § 86 A, stk. 1.

Registreringen skal være fortløbende dateret og skal for hver af de beskæftigede indeholde oplysninger om

• navn og cpr.nr.,
• hvilken løn, der udbetales, og
• start- og forventet sluttidspunkt for arbejdet den pågældende dag.

Se § 7, stk. 4, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 440 af 7. juni 2005 om arbejdsgiveres pligt til at oplyse løn, beskæftigelse mv.

Bestemmelser om bøde

Den der undlader at følge et pålæg efter kildeskatteloven § 86 A, stk. 1, eller en begæring efter kildeskatteloven § 86, stk. 2, straffes med bøde. Se kildeskattelovens § 74 A.

Det strafbare forhold består i, at den pågældende arbejdsgiver ikke har foretaget korrekt daglig registrering efter kildeskatteloven § 86 A, stk. 1. Straffen er en bøde efter kildeskattelovens § 74, jf. § 74 A. Der kan straffes med en bøde hver gang det konstateres, at arbejdsgiveren ikke har registreret de oplysninger, som kræves i ovennævnte bekendtgørelse.

Det strafbare forhold består også i, at den pågældende arbejdsgiver ikke har opfyldt sin pligt til enhver tid på begæring at fremvise en opdateret logbog. Se kildeskatteloven § 86 A, stk. 2. Straffen er en bøde efter kildeskattelovens § 74, jf. § 74 A. Det strafbare forhold bortfalder ikke, uanset arbejdsgiveren efterfølgende fremlægger logbogen.

Administrative bødeforelæg

Rigsadvokaten har på baggrund af afsagte byretsdomme tilkendegivet, at bøder efter kildeskattelovens § 74, jf. § 74 A kan udstedes som administrative bødeforelæg.

Bøden fastsættes så den svarer til 8 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede medlemmer.

Bemærk

Afrunding skal foretages op eller ned til nærmeste hele 100 kr. Det er anderledes end afrundingen af andre bøder efter skatte- og afgiftslovgivningen, hvor der rundes ned.

Fastsættelse af en bøde på 8 gange den maksimale dagpengesats forudsætter, at der i pålægget til arbejdsgiveren om at føre logbog er anført, hvilke oplysninger der skal angives i logbogen.

Hvis der i pålægget til arbejdsgiveren fx ikke er meddelt, at medarbejdernes forventede sluttidspunkter for arbejdets udførelse skal angives, risikerer man, at retten enten frifinder for strafansvar eller fastsætter bøden til et mindre beløb.

Dette skema giver et overblik over bødens størrelse for overtrædelse i de enkelte år.

Gentagelsestilfælde

Bemærkningerne til lovforslaget om kildeskattelovens § 74 A indeholder ingen tilkendegivelse af, hvordan bøden skal fastsættes, hvis en arbejdsgiver igen tilsidesætter pligten til at føre logbog i overensstemmelse med pålægget.

Bøden fastsættes derfor efter de sædvanlige principper, dvs. normalbøden forhøjes med 25 %.

Eksempel

Tidligere bøde på 5.400 kr. (i 2007). En bøde for overtrædelse i 2008 fastsættes til 7.000 kr. (5.600 kr. + 25 %).

Kumulation

Hvis det ved et kontrolbesøg konstateres, at arbejdsgiveren flere gange har tilsidesat et pålæg ved ikke at have foretaget den foreskrevne registrering, kan disse overtrædelser ikke kumuleres. Derfor straffes overtrædelserne med den bødesats, der er gældende på kontroltidspunktet.

Er overtrædelser fra flere kontrolbesøg til ansvarsbedømmelse samtidigt, kan bødestraffen for overtrædelser, der er konstateret ved hvert kontrolbesøg, sammenlægges.

Bøden for overtrædelse af pålæg om at føre logbog kan kumuleres med bøder for overtrædelse af andre skatte- og afgiftslove.

Juridiske personer

Juridiske personer kan fra 1. januar 2009 pålægges et strafansvar. Se kildeskattelovens § 77.

A.C.3.5.3.3 Skærpede bøder ved overtrædelse af colalovgivningen

Indhold

Dette afsnit handler om grunde til at bøder ved overtrædelse af colalovgivningen kan skærpes.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Overtrædelse første gang
• Overtrædelse anden gang
• Overtrædelse tredje gang
• Overtrædelse fjerde gang eller flere
• Gentagelsesvirkning
• Fuld kumulation
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit A.C.3.5.4 om ordensbødekataloget.

Regel

Der kan pålægges en skærpet ordensbøde, når det ikke er muligt at konstatere, om den pågældende afgift er betalt. Se afsnit A.C.3.2.1.7.3 om de relevante bestemmelser i colalovgivningen.

Overtrædelse første gang

En overtrædelse af en lovbestemmelse i colalovgivningen straffes med en skærpet bøde på 5.000 kr., som kan fastsættes administrativt ved et bødeforelæg.

Overtrædelse anden gang

I gentagelsestilfælde fastsættes bøder til det dobbelte af bøder for førstegangstilfælde. Se forarbejderne til lov nr. 408 af 8. maj 2006. Da der foreligger flere domme, hvor der i gentagelsestilfælde vedrørende overtrædelse af de nævnte love er sket en fordobling af bøden fra 5.000 kr. til 10.000 kr., er der skabt hjemmel til at fastsætte administrative bøder svarende til det dobbelte af førstegangsbøden. Se også om gentagelsesvirkning nedenfor.

Overtrædelse tredje gang

Der er skabt domspraksis for skærpet bøde i tilfælde, hvor colalovgivningen er overtrådt for tredje gang. Se Østre Landsrets dom af 23. september 2009 - SKM2009.654.ØLR. I disse tilfælde, hvor det antages, at betingelserne for frakendelse af næringsbrev ikke er til stede, skal der fastsættes en administrativ bøde til et beløb svarende til andengangsbøden plus 25 % af andengangsbøden. Se også om gentagelsesvirkning nedenfor.

Hvis betingelserne for frakendelse af næringsbrev er til stede, skal sagen indbringes for domstolene medn en påstand om

• bøde til et beløb svarende til andengangsbøden plus 25 % af andengangsbøden og
• frakendelse.

Se også

Se også afsnit A.C.3.5.7.2 om frakendelse af næringsbrev.

Se også om gentagelsesvirkning nedenfor.

Overtrædelse fjerde gang eller flere

Hvis det er konstateret, at borgeren har overtrådt colalovene mere end tre gange, skal sagen indbringes for domstolene som prøvesag.

Hvis overtrædelsen sker for fjerde gang skal der nedlægges påstand om, at bøden fastsættes til et beløb svarende til tredjegangsbøden plus 50 % af tredjegangsbøden. Hvis betingelserne for frakendelse af næringsbrev er til stede, nedlægges også påstand om frakendelse. Se afsnit A.C.3.5.7.2. Se også om gentagelsesvirkning nedenfor.

Ved senere overtrædelser nedlægges påstand om, at bøden fastsættes til et beløb svarende til den tidligere fastsatte bøde plus 50 % af heraf.

Gentagelsesvirkning

Overtrædelse af regnskabs- og fakturareglerne i punktafgiftslove omfattet af colalovgivningen kan tillægges gentagelsesvirkning ved fastsættelse af bøde ved en senere, ligeartet overtrædelse. Dette gælder, selvom den pågældende bestemmelse i colalovgivningen ikke tidligere har været overtrådt. Se SKM2009.815.SKAT. Se også afsnit A.C.3.5.6.1 om ligeartet kriminalitet.

Bemærk

En overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens pantregler har ingen gentagelsesvirkning på en efterfølgende overtrædelse af colalovgivningen.

Fuld kumulation

Fuld kumulation betyder,

• at bøder for flere overtrædelser af samme lov sammenlægges, og
• at bøder for flere overtrædelser af samme lov og af en eller flere andre skatte- og afgiftslove samt af pantmærkningsordningen sammenlægges.

Eksempel:

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.C.3.5.4 Katalog over fastsatte ordensbøder

Indhold

Afsnittet handler om fastsættelsen af ordensbøder ved overtrædelse af pligter (ordensforskrifter), som fremgår af forskellige love i skatte- og afgiftslovgivningen.

Afsnittet indeholder:

• Betingelser for anvendelse af ordensbøder (A.C.3.5.4.1)
• Ordensbøder i opkrævningsloven og opkrævningsbekendtgørelsen (A.C.3.5.4.2)
• Ordensbøder i kildeskattebekendtgørelsen (A.C.3.5.4.3)
• Ordensbøder i momsloven og momsbekendtgørelsen (A.C.3.5.4.4)
• Ordensbøder i punktafgiftslovene (A.C.3.5.4.5)
• Ordensbøder i toldloven og toldbehandlingsbekendtgørelsen (A.C.3.5.4.6)

Bemærk

En generel justering af ordensbødesatserne på SKATs område blev foretaget i 2007, således at der skete en regulering i forhold til den økonomiske udvikling fra det tidspunkt, hvor ordensbøden sidst blev justeret. Se SKM2007.2.SKAT.

Der kan fremover foretages en generel justering af bødetaksterne, fx hvert 5. år, hvis den almindelige økonomiske udvikling tilsiger det.

Siden udsendelsen af SKM2007.2.SKAT er der kommet flere ordensbødesatser til. Desuden er der foretaget mindre redaktionelle ændringer i kataloget. Det opdaterede ordensbødekatalog var gengivet i bilag 2 til Processuelle regler på SKATs område.

A.C.3.5.4.1 Betingelser for anvendelse af ordensbøder

Da ordensbøden er en strafferetlig sanktion, skal der foreligge enten forsæt eller grov uagtsomhed ved overtrædelsen.

Hvis det er tidskrævende at foretage en prøvelse af tilregnelsen, kan der i stedet gives en henstilling første gang, overtrædelsen finder sted. Sker der på ny en overtrædelse, vil man som udgangspunkt antage, at forholdet er mindst groft uagtsomt.

Se også

Se også afsnit A.C.3.5.3 om ordensbøder.

A.C.3.5.4.2 Ordensbøder i opkrævningsloven og opkrævningsbekendtgørelsen

Manglende angivelse

Opkrævningslovens § 2, stk. 1 og 2, omfatter alle angivelser - dog undtaget angivelser efter momslovgivningen - som skal indsendes til SKAT vedrørende afregning af skat eller afgifter.

For sen eller manglende indsendelse kan straffes efter opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 1.

Overtrædelserne svarer til momslovens og momsbekendtgørelsens regler om for sen angivelse af moms. Se afsnit A.C.3.5.4.4.

Der er ikke fastsat en praksis for størrelsen af ordensbøde for overtrædelse af opkrævningslovens regler om for sen angivelse. Ordensbøderne skal derfor fastsættes ved prøvesager ved domstolene.

A.C.3.5.4.3 Ordensbøder i kildeskattebekendtgørelsen

Oversigt over ordensbøder ved den indeholdelsespligtiges overtrædelse af bestemmelser i bekendtgørelse nr. 1247 af 11. december 2009 om kildeskat.

A.C.3.5.4.4 Ordensbøder i momsloven og momsbekendtgørelsen

Indhold

Afsnittet handler om bødesatser for overtrædelser, der kan forekomme vedrørende momsangivelser efter ML og listeoplysninger samt manglende udstedelse af fakturaer efter momsbekendtgørelsen.

Afsnittet indeholder:

• Uregistreret virksomhed - negativt momstilsvar
• For sen afgivelse af angivelser efter momsloven og momsbekendtgørelsen
• Manglende momsangivelser og listeoplysninger
• Manglende udstedelse af fakturaer
• Manglende eller ufuldstændigt regnskab.

Uregistreret virksomhed - negativt momstilsvar

For sen afgivelse af angivelser efter momsloven og momsbekendtgørelsen

Manglende momsangivelser og listeoplysninger

Manglende udstedelse af fakturaer

Hvis Momsbekendtgørelsens§ 43, jf. § 51, jf. § 100, stk. 2, overtrædes for anden gang, skal bødeniveauet fastlægges ved prøvesager ved domstolene. Se SKM2009.385.SKAT.

Manglende eller ufuldstændigt regnskab

Ved manglende afgiftsregnskab - hvis afgiftsregnskabet ikke er ført, eller er ufuldstændigt - i forbindelse med en sag om for sen afgivelse af angivelser, kan straffes med bøde efter tilsvarende regler som ovenfor ved for sen afgivelse af momsangivelser eller listeoplysninger. Se momsbekendtgørelsens § 50 med straf efter bekendtgørelsens § 100, stk. 2.

Bøden omfatter også eventuelle overtrædelser af momsbekendtgørelsen § 66, stk. 1, hvis regnskabsmaterialet ikke er opbevaret, og momsbekendtgørelsen § 50 ved manglende kasseregnskab og kasseafstemninger.

Eksempel

En virksomhed overholder ikke momsbekendtgørelsens regnskabskrav, idet der ikke er ført dagligt kasseregnskab med dokumenteret afstemning til likvide beholdninger. Der findes således ikke noget revisionsspor. Den mangelfulde regnskabsaflæggelse umuliggør en kontrol af virksomhedens regnskabsaflæggelse vedrørende merværdiafgiften og dermed rigtigheden af de angivne afgiftsoplysninger.

Der stilles særlige krav til bevisførelsen for, at de regnskabsmæssige mangler har et omfang, der vil føre til fejlagtig afregning af moms. Der er SKAT som skal sandsynliggøre, at den manglende bogføring vil medføre en unddragelse af moms. Henvisning til at der ikke er ført daglig kasseregnskab er ikke tilstrækkelig.

Der er ikke fastlagt en bødepraksis ved domstolene for overtrædelse af momsbekendtgørelsens§ 50.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.C.3.5.4.5 Ordensbøder i punktafgiftslovene

Indhold

Afsnittet handler om fastsættelse af ordensbøder i punktafgiftslovgivningen.

Afsnittet indeholder:

• Skærpet ordensbøde i colalovgivningen (A.C.3.5.4.5.1)
• Ordensbøder i registreringsafgiftsloven (A.C.3.5.4.5.2)
• Ordensbøder i vægtafgiftslovgivningen (A.C.3.5.4.5.3)
• Ordensbøder i mineralolieafgiftslovgivningen (A.C.3.5.4.5.4).

Oversigt over bødefastsættelse i colalovgivningen

Se også

• A.C.3.5.3.1 Generelt om ordensbøder.
• A.C.3.5.3.3 om skærpede bøder ved overtrædelse af colalovgivningen.

Indhold

Afsnittet handler om fastsættelse af ordensbøder i registreringsafgiftsloven.

Afsnittet indeholder:

• Benyttelse af afgiftspligtige køretøjer
• Sager om ændring eller fjernelse af stelnumre i motorkøretøjer.

Benyttelse af afgiftspligtige køretøjer

Benyttes et køretøj, som er afgiftspligtigt efter registreringsafgiftsloven, kan der rejses sag om afgiftsunddragelse efter registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, hvis

• SKAT har truffet afgørelse om registrering eller omregistrering, og
• overtrædelsen af registreringsafgiftsloven er sket med forsæt til afgiftsunddragelse.

Bøden fastsættes altid til mindst 7.500 kr.

Bødetaksterne nedenfor omfatter hele området for registreringsafgiftslovens§ 27, stk. 1, nr. 3 og 4, og finder anvendelse i tilfælde, hvor:

• SKAT ikke har anset registrering eller omregistrering for påkrævet, eller
• SKAT har anset registrering eller omregistrering for påkrævet, og hvor der ikke kan antages at foreligge forsæt til unddragelse.

I gentagelsestilfælde forhøjes bøderne med 25 %.

Ved benyttelse i mere end 3 måneder skal der i tilfælde af grov uagtsomhed eller forsæt efter registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, straffes med en normalbøde beregnet på grundlag af den unddragne registreringsafgift.

Sager om ændring eller fjernelse af stelnumre i motorkøretøjer

Hvis der ikke er tale om afgiftsunddragelse, kan sager om autoreparatørers ændring/fjernelse af stelnumre på motorkøretøjer afgøres administrativt med forelæggelse af en ordensbøde.

Indhold

Afsnittet handler om fastsættelse af ordensbøder i vægtafgiftslovgivningen.

Afsnittet indeholder:

• Overtrædelse af vægtafgiftsloven - privatbenyttelsesafgiften
• Anvendelse af privatbenyttelsesmærke
• Uretmæssig anvendelse af privatbenyttelsesmærke
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser SKAT-meddelelser med videre

Overtrædelse af vægtafgiftsloven - privatbenyttelsesafgiften

Der gælder en særlig privatbenyttelsesafgift for varebiler på gule plader, der er registreret første gang som nye her i landet efter den 2. juni 1998, og som har en totalvægt under 4 tons. Se vægtafgiftsloven § 9.

Skatteministeren er tillagt beføjelse til at afslutte en sag om overtrædelse af vægtafgiftslovens straffebestemmelser om privatbenyttelsesafgiften med bøde. Se vægtafgiftsloven § 23 a.

Det vil sige, at det kun er for sådanne overtrædelser, at SKAT skal udstede bødeforelæg,

Bemærk

Sanktionering af alle andre overtrædelser af § 23 skal som hidtil ske ved politiets foranstaltning.

Hvis der er forsæt til afgiftsunddragelse, og unddragelsen overstiger det fastsatte minimumsbeløb for, hvornår der beregnes bøde i unddragelsessager, fastsættes bøden dog på dette grundlag.

Anvendelse af privatbenyttelsesmærke

Med virkning fra den 3. juni 2007 er der pligt til at forsyne vare- og lastbiler - med en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons, der er anmeldt til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug - med et mærke bag på bilen. Se § 1 i BEK nr. 323 af 30. marts 2007 om mærkning af vare- og lastbiler på ikke over 4 tons.

Bekendtgørelse nr. 120 af 17. februar 2009 om mærkning af vare- og lastbiler på ikke over 4 tons, der er anmeldt til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug, trådte den 24. februar 2009 i stedet for bekendtgørelse nr. 323 af 30. marts 2007.

Mærket bærer teksten: "Bilen må bruges privat".

Om placering af mærket på køretøjet, og hvornår det skal fjernes, se BEK § 3.

Bemærk

Mærkningspligten gælder ikke for vare- og lastbiler, som er registreret første gang før den 3. juni 1998 eller efter den 31. december 2008. Den gælder heller ikke for vare- og lastbiler, der er registreret første gang fra den 3. juni 1998 og indtil den 1. januar 2009, hvis bilen efter den 31. december 2008 er registreret med papegøjenummerplader.

Overtræder en juridisk person disse regler, pålægges strafansvaret efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

>Uretmæssig anvendelse af privatbenyttelsesmærke<

>Privatbenyttelsesmærket "Bilen må bruges privat" må ikke anvendes på vare- og lastbiler på ikke over 4 tons, hvis de er registreret udelukkende til erhvervsmæssigt brug.<

>Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt sætter mærket på en vare- eller lastbil med en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons, der ikke er registreret til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug, jf. vægtafgiftslovens § 2 og § 9. Se § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 120 af 17. februar 2009.<

>Den, der forsætligt eller groft uagtsomt fører et køretøj med mærket, og hvor køretøjet er registreret udelukkende til erhvervsmæssigt brug, straffes med en bøde. Se bekendtgørelsens § 5, stk. 2.Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Se bekendtgørelsens § 6.<

Overtrædelse af bekendtgørelsens § 5, stk. 1 eller stk. 2, kan afgøres med administrative bødeforlæg.

>Den nævnte bødestørrelse kan tilsvarende anvendes ved bødeforelæg til juridiske personer, jf. bekendtgørelsens § 6.<

>Se også<

>Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre<

>Skemaet viser relevante afgørelser på området:<

Indhold

Afsnittet handler om fastsættelse af ordensbøder i mineralolieafgiftslovgivningen.

Afsnittet indeholder:

• Ordensbøde for anvendelse af farvet fyringsolie
• Ordensbøde for anvendelse af farvet dieselolie >fra eget tankanlæg<
• >Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre<

Ordensbøde for anvendelse af farvet fyringsolie

Af de hidtil foreliggende domme fremgår, at bestemmelsen er anvendt i tilfælde, hvor der på bilens tank er påfyldt fyringsolie fra standeren på tankstationer.

Ordensbøde for anvendelse af farvet dieselolie fra eget tankanlæg

>Overtrædelse af § 1, stk. 5, jf. § 12, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 983 af 18. oktober 2005 om farvning af gas- og dieselolier og petroleum (Farvningsbekendtgørelsen) anses for grovere end overtrædelse af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 6.<

>En række byretsdomme har fastsat bøden til 5.000 kr., hvor de tiltalte tankede brændstof på deres køretøj fra deres eget tankanlæg, selvom brændstoffet kun må benyttes til fremstilling af varme, landbrugsrelaterede formål og som brændstof til fiskefartøjer. Rigsadvokaten har på denne baggrund tilkendegivet, at overtrædelse af farvningsbekendtgørelsen kan straffes med bøde således:<

>Bøden kan efter en konkret vurdering fastsættes til et lavere niveau end udgangspunktet på 5.000 kr., såfremt der foreligger formildende omstændigheder, herunder hvis f. eks.:<

· >der er tale om et enkeltstående tilfælde, eller<

· >der ikke er tilsigtet en økonomisk vinding ved overtrædelsen<

>Se også SKM2011.129.SKAT<

>Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre<

>Skemaet viser relevante afgørelser på området:<

A.C.3.5.4.6 Ordensbøder i toldloven og toldbehandlingsbekendtgørelsen

Indhold

Afsnittet handler om fastsættelse af ordensbøder i toldloven og toldbehandlingsbekendtgørelsen.

Afsnittet indeholder:

• Ordensbøder ved overtrædelser af toldloven
• Ordensbøder ved overtrædelser af toldbehandlingsbekendtgørelsen.

Ordensbøder ved overtrædelser af toldloven

I sager om illegal varetrafik - smugleri - efter toldlovens § 73 er der ikke tale om overtrædelser, som kan straffes med ordensbøde.

Ved overtrædelser i den legale varetrafik, som er omfattet af toldlovens §§ 76 - 79 b, kan der være tale om ordensforseelser

Skemaet viser forseelser, hvor der kan gives ordensbøder efter toldlovens §§ 76 - 79 b.

Ordensbøder ved overtrædelse af bekendtgørelse om toldbehandling

Reglerne om ordensbøder findes nu i bekendtgørelse nr. 361 af 22. marts 2010 om toldbehandling.

Bøderne efter bekendtgørelsens § 133, stk. 2, kan under hensyn til den almindelige økonomiske udvikling siden 1996 fastsættes til mindst 3.000 kr. og højest 7.000 kr. mod hidtil mindst 2.000 kr. og højest 5.000 kr. pr. overtrædelse.

I overvejelserne ved fastsættelse af bødestørrelsen skal det indgå, om der er tale om førstegangstilfælde eller gentagelsestilfælde, overtrædelsens karakter og størrelsen af et eventuelt unddraget beløb.

A.C.3.5.5 Strafnedsættelsesgrunde

Indhold

Dette afsnit handler om grunde til at nedsætte straffen

Afsnittet indeholder:

• Strafnedsættelsesgrunde i straffeloven (A.C.3.5.5.1)
• Praksis for strafnedsættelse i bødesager (A.C.3.5.5.2).

A.C.3.5.5.1 Strafnedsættelsesgrunde i straffeloven

Indhold

Dette afsnit handler om grunde til at nedsætte straffen efter reglerne i straffeloven.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Betalingsevne
• Personlige og sociale forhold
• Forsøg og medvirken
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Ved fastsættelsen af de administrative bøder skal dette ske efter reglerne om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Ved straffens udmåling skal der lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplysninger om gerningsmanden. Se straffelovens § 80.

Der er en række situationer, der i almindelighed skal indgå som formildende omstændigheder ved straffens fastsættelse. Se straffelovens § 82.

Betalingsevne

Bøden kan nedsættes under hensyn til skatte- eller afgiftsyderens betalingsevne. Se straffelovens § 51, stk. 3, jf. § 80, stk. 2.

Personlige og sociale forhold

Bøden kan også nedsættes under hensyn til gerningsmandens almindelige personlige og sociale forhold før og efter gerningen, samt hans bevæggrunde til denne. Se straffelovens § 80, stk. 2. Herunder falder fx ung alder og høj alder. Se straffelovens § 82, nr. 1 og 2.

Der kan også tages hensyn til

• gerningsmandens uddannelse, regnskabsmæssige indsigt samt sociale stilling. Se TfS 1989.147 Ø
• om der er handlet i undskyldelig uvidenhed om eller undskyldelig misforståelse af retsregler, der forbyder eller påbyder handlingens foretagelse. Se straffelovens§ 82, nr. 4,
• om gerningsmanden, efter den strafbare handling er fuldbyrdet, har genoprettet den forvoldte skade ved gerningen eller søgt den genoprettet. Se straffelovens § 82, nr. 11. Se SKM2003.5.VLR,
• om straffesagen mod gerningsmanden ikke er afgjort indenfor rimelig tid, uden dette kan bebrejdes denne. Se straffelovens § 82, nr. 13. Se SKM2004.357.HR, eller
• om der er gået så lang tid, siden den strafbare handling blev foretaget, at anvendelsen af den sædvanlige straf er unødvendig. Se straffelovens § 82, nr. 14.

Forsøg og medvirken

Desuden er der mulighed for strafnedsættelse ved forsøg og ved medvirken. Se straffelovens § 21, stk. 2 (forsøg). og § 23, stk. 1, 2. pkt. (medvirken).

Se også

Se også afsnit A.C.3.5.4.2 om praksis for strafnedsættelse i bødesager.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.C.3.5.5.2 Praksis for strafnedsættelse i bødesager

Indhold

Dette afsnit handler om praksis for nedsættelse af straffen i bødesager.

Afsnittet indeholder:

• Selvanmeldelse
• Medvirken til sagens opklaring
• Passiv unddragelse - skattekontrollovens § 16, stk. 2
• Let konstaterbar difference
• Forskydningsdifferencer
• Uberettiget kredittagning
• Fremført negativ indkomst
• Enkeltstående overtrædelser
• Engangsindtægter
• Forholdets alder
• Virksomheden er ophørt
• Gerningsmandens alder
• Forsøg
• Medvirken
• Rådgiveransvar
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Selvanmeldelse

Personer

Det er en forudsætning for at opnå status som selvanmelder, at den pågældende frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse. Se straffelovens § 82, nr. 9.

Det er en betingelse, at lovovertræderen har meldt sig selv frivilligt, dvs. at anmeldelsen ikke er foranlediget af en opfattelse hos den pågældende af, at opklaring er umiddelbart forestående.

Virksomheder

Praksis har anset det for selvanmeldelse i tilfælde,

• hvor virksomheden selv eller dens revisor, advokat mv. på virksomhedens vegne henvender sig til told- og skatteforvaltningen med anmodning om at efterberigtige fejl, eller
• hvor virksomheden selv har berigtiget fejlen og medtaget beløbet i en senere afgifts- eller selvangivelse.

Told- og skatteforvaltningen har bevisbyrden for, at henvendelsen ikke er sket frivillig.

Selvanmeldelse udelukket

Status som selvanmelder er udelukket ved lovgivning, der har som formål, at skatte- eller afgiftsunddragelsen bliver opdaget.

Den skatte- og afgiftspligtiges viden om eller sikker formodning om opdagelse udelukker ligeledes selvanmeldelse. Dette vil fx være tilfældet, hvor en virksomhedsindehaver henvender sig til told- og skatteforvaltningen, fordi han har fået kendskab til, at told- og skatteforvaltningen vil indlede kontrol af den pågældende branche.

Selvanmeldelse er ikke udelukket

Hvis anmeldelsen er foranlediget af frygt for den almindelige risiko for opdagelse, eller af frygt for at risikoen for opklaring i fremtiden er voksende, så er der tale om frivillig selvanmeldelse.

Det udelukker ikke selvanmelderstatus, at den skattepligtige fejlagtigt tror, at opdagelse er nært forestående, f.eks. fordi skattemyndighederne har iværksat en undersøgelse af et andet indkomstår eller en anden afgiftsperiode.

Den omstændighed, at den pågældende burde have en sikker formodning om at blive afsløret - men altså ikke havde det - afskærer ikke fra at blive anset som selvanmelder.

Selvanmeldelse straffes ikke

Ved selvanmeldelse gøres der ikke ansvar gældende, hvis sagen normalt kan afgøres med bøde. Se straffelovens§ 83, jf. § 82, nr. 9.

Dvs. at der ikke gøres bødeansvar gældende i sager om

• grov uagtsomhed - uanset størrelsen af den unddragne skat eller de unddragne afgifter og
• forsætlig unddragelse, hvis den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.

Straf ved selvanmeldelse

Der skal gøres strafansvar gældende i sager om forsætlige overtrædelser af

• punktafgiftslovgivningen, hvor unddragelsen ligger mellem 100.000 og 500.000 kr.
• lovgivningen om skat, moms, lønsumsafgift og arbejdsmarkedsbidrag, hvor unddragelsen ligger mellem 250.000 og 500.000 kr.

Sagen sendes til anklagemyndigheden med henblik på indbringelse for domstolene med påstand om betinget frihedsstraf, samt en tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2, svarende til halvdelen af det unddragne beløb.

Straf ved selvanmeldelse og forsætlige unddragelser mellem 100.000 kr. og 250.000 kr.

Sager med fysiske og juridiske personers selvanmeldelse af forsætlig unddragelse over 100.000 kr. og op til 250.000 kr., ved overtrædelse af

• lovgivningen om skat, moms, lønsumsafgift og arbejdsmarkedsbidrag samt
• punktafgiftslovgivningen

skal fremsendes til politiet med påstand om en bøde på en gang unddragelsen med henblik på, at domstolene fastlægger en sanktionspraksis.

Medvirken til sagens opklaring

Hvis der ikke er tale om selvanmeldelse, men den skatte- eller afgiftspligtige har medvirket til sagens opklaring, kan bøden nedsættes til halvdelen af normalbøden.

Passiv unddragelse - skattekontrollovens § 16, stk. 2

Ved overtrædelse af § 16, stk. 2, er normalbøden en tredjedel af den unddragne skat. Dette gælder både for forsætlige og groft uagtsomme forhold. Det skal dog vurderes, om overtrædelsen er af mere ordenspræget karakter. Hvis dette er tilfældet, gøres der ikke ansvar gældende.

Der bør udvises tilbageholdenhed med at gøre strafansvar gældende efter § 16, stk. 2. Dette gælder særligt i sager, hvor told- og skatteforvaltningen har haft gode muligheder for umiddelbart at konstatere fejlen.

Tilbageholdenhed bør således udvises i tilfælde, hvor

• der fx kunne være foretaget en vurdering af de indberettede oplysninger, der ligger til grund for skatteansættelsen, eller
• det kunne være undersøgt om en - efter omstændighederne - stor udbetaling af overskydende skat var korrekt.

Ansvar for overtrædelse af § 16, stk. 2 bør dog gøres gældende, hvor forholdet må anses for at have en ikke ringe grovhed. Dette kan især være tilfældet, hvor

skatteyderen er skyld i den for lave ansættelse, og der ikke er bevis for en forsætlig skatteunddragelse, se skattekontrollovens § 16, stk. 3,
• skatteyderen burde have forstået, at en udbetalt stor overskydende skat ikke kunne være rigtig, selvom den er opstået ved en fejl hos myndighederne.

Se også

Se også afsnit A.C.3.2.1.2.7 om skattekontrolloven § 16.

Let konstaterbar difference

Hvis differencen vedrører et beløb, der automatisk og landsdækkende indberettes til skattemyndighederne, rejses der ikke ansvarssag.

I andre tilfælde, hvor differencen er let konstaterbar, vil bøden kunne nedsættes med en tredjedel.

Forskydningsdifferencer

Ved forskydningsdifferencer, dvs. differencer der er eller vil blive udlignet i et senere indkomstår, fastsættes bøden normalt til halvdelen af normalbøden. Forskydningsdifferencer vedrører alene den skattepligtige indkomst. I afgifts- og kildeskattesager behandles spørgsmålet som uberettiget kredit, se nedenfor.

En påstand fra skatteyder om, at en difference påtænkes selvangivet i det kommende indkomstår, er naturligvis ikke i sig selv tilstrækkeligt til at godkende unddragelsen som en forskydningsdifference, hvis påstanden ikke understøttes af de faktiske omstændigheder. Der rejses kun sag om forskydningsdifferencer, når

• differencen overstiger eller har oversteget 30.000 kr.
• differencer mellem 30.000 kr. og 200.000 kr. skal udgøre mindst 10 % af den aktiv/passivmasse, som differencen vedrører.

Eksempel

Differencen er 35.000 kr., og aktiv/passivmassen, som differencen vedrører, er 175.000 kr. Differencen udgør 20% af aktiv/passivmassen, og er over 30.000 kr. Der kan rejses ansvarssag.

Eksempel

Differencen er 35.000 kr., og aktiv/passivmassen, som differencen vedrører, er 700.000 kr. Differencen udgør kun 5% af aktiv/passivmassen, så der rejses ikke ansvarssag, selvom differencen er over 30.000 kr.

Eksempel

Differencen er 350.000 kr., og aktiv/passivmassen, som differencen vedrører, er 7.000.000 kr. Differencen overstiger 200.000 kr., og der kan rejses ansvarssag uanset størrelsen af den aktiv/passivmasse, differencen vedrører.

Uberettiget kredittagning

Uberettiget kredit er tilfælde, hvor det er utvivlsomt, at regulering senere vil finde sted.

Uberettiget kredit forekommer

• hvis det fremgår af regnskabet, at virksomheden ved opgørelse af afgiften konsekvent har anvendt betalingsprincippet i stedet for leveringsprincippet, eller
• hvis virksomheden i "dårlige perioder" har angivet mindre beløb, og i perioder med forbedret likviditet har angivet større beløb end afgiftsregnskabet for de enkelte kontrollerede perioder udviser eller
• hvis der er foretaget urigtig angivelse af A-skat, og hvor korrekt angivelse først sker ved årets afslutning.

Hvis overtrædelsen er sket forsætligt, kan bøden nedsættes til en femtedel af det ikke berigtigede beløb, og ved grov uagtsomhed til en tiendedel af det ikke berigtigede beløb. Se SKM2010.107.VLR. Bøden beregnes ud fra det beløb, der på kontroltidspunktet ikke er berigtiget. I situationer, hvor der er systematisk forskydning i angivelsen omkring angivelsestidspunktet, fx når salgsmoms for måneden før afregningstidspunktet bogføres i måneden efter afregningstidspunktet, beregnes bøden af forskelsbeløbene. Hvis dette fører til en urimelig lav bøde, kan en ordensbøde i stedet komme på tale.

Medfører en forsætlig kredittagen et tab for det offentlige, og har virksomhedens indehaver måttet indse dette, vil det begåede forhold som udgangspunkt være foretaget med forsæt til unddragelse. Se SKM2006.123.VLR. Sagen afgøres som en egentlig unddragelsessag.

Fremført negativ indkomst

Der beregnes en bøde ud fra en fiktiv skat (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) på 40 % af forhøjelsen, når

• en negativ indkomst kan fremføres til modregning i senere års skattepligtige indkomst, og
• forhøjelse med den udeholdte indtægt ikke udligner den negative indkomst og derfor ikke medfører en unddraget skat.

Hvis det er muligt, skal der ved beregningen af bøden dog tages hensyn til den pågældendes forventede indkomstforhold på det tidspunkt, hvor underskudssaldoen udlignes, og beskatning indtræder.

Enkeltstående overtrædelser

Ved overtrædelser, der vedrører enkeltstående forhold af både regnskabsmæssig og forståelsesmæssig karakter, kan bøden alt efter unddragelsens karakter og forudsat, at der er tale om relativt små beløb, fastsættes til halvdelen af normalbøden.

Engangsindtægter

Ved groft uagtsomme overtrædelser, hvor det unddragne beløb er af betydelig størrelse, og unddragelsen vedrører engangsindtægter, skal bøden fastsættes således, at der er balance mellem dennes størrelse og strafværdigheden af handlingen/overtrædelsen. Dvs. der skal ske en efter omstændighederne både totalt og relativt betydelig nedsættelse af bøden. Se SKM2003.402.ØLR.

Forholdets alder

Hvis der er tale om gamle forhold, kan bøden nedsættes. Se straffelovens § 82, nr. 14. Hvis overtrædelserne er mere end 5 år gamle, nedsættes bøden i almindelighed til halvdelen af normalbøden.

Virksomheden er ophørt

Hvis en virksomhed er ophørt fx ved konkurs og lignende, og indehaveren nu er folkepensionist eller lønmodtager, kan bøden i groft uagtsomme sager evt. nedsættes til halvdelen af normalbøden efter en vurdering af den pågældendes økonomiske situation efter virksomhedens ophør og hans udsigter for fremtiden.

Gerningsmandens alder

Hvis gerningsmanden er fyldt 70 år ved sagens afslutning, eller sygdom gør det overvejende sandsynligt, at en eventuelt idømt frihedsstraf ikke kan afsones, kan sagen afsluttes administrativt med en bøde beregnet som normal forsætsbøde, medmindre der foreligger en overtrædelse af straffelovens § 289, hvilket er tilfældet, når unddragelsen er over 500.000 kr.

Forsøg

For forsøg udgør bøden normalt halvdelen af normalbøden. Se straffelovens § 21, stk. 2. Dette gælder dog ikke sager omfattet af toldlovens § 74.

Der kan kun straffes for forsøg på forsætlige overtrædelser, og da der typisk er tale om erklærings- eller undladelsesforbrydelser, vil det være vanskeligt at bevise et forsøgsforsæt ved en førstegangs overtrædelse. Der straffes derfor typisk kun for forsøg, når afgifts- eller skatteovertrædelsen forud for forsøget er fuldbyrdet.

Medvirken

For medvirken udgør bøden halvdelen af normalbøden. Dette gælder i de tilfælde, hvor den medvirkende kun har villet

• yde en mindre væsentlig bistand eller
• styrke et allerede fattet forsæt,

samt når

• forbrydelsen ikke er fuldbyrdet, eller
• en tilsigtet medvirken er mislykket.

Se straffelovens§ 23, stk. 1, 2. pkt.

Hvis der er flere indehavere af en virksomhed, deles normalbøden i almindelighed mellem dem. Det samme gælder tilfælde, hvor en ægtefælle eller samlever medvirker til overtrædelsen.

I smuglerisager, hvor flere i forening har begået overtrædelsen, beregnes dog en normalbøde for hver enkelt på grundlag af det samlede told- og afgiftsbeløb.

Rådgiveransvar

I sager, hvor der foreligger rådgiverfejl, skal der foretages en konkret vurdering af, hvorledes ansvaret skal fordeles.

Hvis rådgiveren har begået væsentlige fejl, kan grundlaget for at statuere strafansvar hos den afgifts- eller skattepligtige ofte mangle. Dette gælder især ansvar for grov uagtsomhed. I de tilfælde, hvor ansvar alligevel pålægges, kan bøden nedsættes til en halvdel, en tredjedel eller en fjerdedel af normalbøden i samme omfang, som medansvar placeres hos rådgiver.

Bøde til rådgiver beregnes ikke takstmæssigt, men er en ordensbøde. Ordensbødens størrelse fastsættes dog i relation til det underliggende unddragne beløb, som rådgiveren har medansvar for. Bøden fastsættes normalt ikke under 5.000 kr., og der er også givet bøder på 10.000 kr. og 50.000 kr.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.C.3.5.6 Strafskærpelsesgrunde

Indhold

Dette afsnit handler om grunde til at straffen i en skatte- og afgiftsstraffesag kan skærpes.

Afsnittet indeholder:

• Strafskærpelsesgrunde i straffeloven (A.C.3.5.6.1)
• Strafskærpelse i skatte- og afgiftslovgivningen (A.C.3.5.6.2).

A.C.3.5.6.1 Strafskærpelsesgrunde i straffeloven

Indhold

Dette afsnit handler om straffelovens grunde til, at straffen kan skærpes, når der er tale om en ny overtrædelse.

Afsnittet indeholder:

• Straffeloven om gentagelse af overtrædelsen
• Gentagelsesvirkningens varighed for bøder
• Ligeartet kriminalitet.

Straffeloven om gentagelse af overtrædelsen

Straffeloven indeholder bestemmelser om strafskærpelse.

Hvis gerningsmanden tidligere er straffet og det har betydning for sagen, skal det indgå som en skærpende omstændighed. Se straffelovens § 81, nr. 1.

Der er ikke fastsat tidsmæssige betingelser for, hvornår en tidligere begået kriminalitet skal anses som en skærpende omstændighed ved udmåling af straf indenfor den normale strafferamme.

Ved anvendelse af skærpede sideramme med hjemmel til forhøjelse af strafferammen i gentagelsestilfælde er gentagelsesvirkningen 10 år. Se straffelovens § 84, stk. 3.

Der findes ikke skærpede siderammer i selve skatte-, afgifts- og toldlovgivningen, så fristerne i § 84 finder ikke direkte anvendelse, men de anvendes analogt i de administrative skatte- og afgiftsstraffesager.

Bemærk

I straffeloven § 289 er en skærpet sideramme for hele skatte-, afgifts- og toldlovgivningen, men der er ikke krav om, at der er tale om gentagelse.

Gentagelsesvirkningens varighed for bøder

Gentagelsesvirkningen for bøder løber fra tidspunktet fra bødens vedtagelse eller dato for endelig dom med bødestraf. Se straffelovens § 84, stk. 3. I bødesager, der er afsluttet administrativt, er gentagelsesvirkningen tidsmæssigt begrænset til 10 år.

Ligeartet kriminalitet

Det er en forudsætning for at en ny overtrædelse kan straffes med gentagelsesvirkning, at overtrædelsen er ligeartet med den tidligere overtrædelse.

"Ligeartet overtrædelse" betyder, at gerningsindholdet i de enkelte bestemmelser er ligeartet, fx at der er forsæt til unddragelse.

Ved gentagelse af beskedne smuglerier i rejsegodstrafikken (unddraget told og afgift ikke over 5.000 kr.) bliver normalbøden dog normalt ikke forhøjet.

A.C.3.5.6.2 Strafskærpelse i skatte- og afgiftslovgivningen

Indhold

Dette afsnit handler om grunde til at straffen ved overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen kan skærpes.

Afsnittet indeholder:

• Gentagelsesvirkning på takstmæssige bøder (normalbøder)
• Gentagelsesvirkning på ordensbøder
• Gentagelsesvirkning på visse punktafgiftslove (Colalovgivningen)
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Gentagelsesvirkning på takstmæssige bøder

Det er praksis i sager med takstmæssig bødefastsættelse, at bøden forhøjes med 25% af normalbøden i gentagelsestilfælde.

Gentagelsesvirkning på ordensbøder

I sager om ordensbøder er gentagelsesvirkningen forskellig fra lovkompleks til lovkompleks. Se afsnit A.C.3.5.4 om katalog over fastsatte ordensbøder.

Gentagelsesvirkning på visse punktafgiftslove (Colalovgivningen)

Østre Landsret har fastslået, at overtrædelse af regnskabs- og fakturareglerne i Chokoladeafgiftsloven, Mineralvandsafgiftsloven, Emballageafgiftsloven, Spiritusafgiftsloven, Tobaksafgiftsloven og Øl- og vinafgiftsloven (colalovgivningen) kan betragtes som ligeartet kriminalitet, der kan tillægges gentagelsesvirkning ved bødens fastsættelse. Se SKM2009.654.ØLR.

Dommen har den betydning, at overtrædelse af en bestemmelse i colalovgivningen med skærpet ordensbøde på 5.000 kr. kan tillægges gentagelsesvirkning, så bøden fordobles, når der for anden gang sker en overtrædelse af en af bestemmelserne i colalovgivningen, selvom den pågældende bestemmelse ikke tidligere har været overtrådt.

Dommen har desuden fastslået, at overtrædelser af bestemmelser i colalovgivningen, som er begået for tredje gang, kan straffes med bøde på 12.500 kr. pr. lovovertrædelse, selvom den specifikke bestemmelse inden for colalovgivningen, som sagen angår, ikke tidligere har været overtrådt. Se SKM2009.815.SKAT.

Bødeniveauet for en overtrædelse tredje gang kan herefter fastsættes til et beløb svarende til bøden ved overtrædelser anden gang med et tillæg på 25%.

Eksempel

Ved overtrædelse tredje. gang, beregnes bøden således:

10.000 kr. + 2.500 kr. = 12.500 kr.

Bødeniveauet for en overtrædelse for fjerde gang eller mere er endnu ikke fastlagt, men der vil blive nedlagt påstand om tillæg på 50% af tredjegangsbøden ved overtrædelse fjerde gang, afrundet til nærmeste 100 kr.

Bødeniveauet skal fastlægges ved anlæggelse af prøvesager ved domstolene.

Eksempel

Ved overtrædelse fjerde gang, beregnes bøden således:

12.500 kr. + 6.250 kr. = 18.750 kr. Afrundes til 18.700 kr.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.C.3.5.7 Andre retsfølger af den strafbare handling

Indhold

Dette afsnit handler om andre retsfølger af den strafbare handling.

Afsnittet indeholder:

• Rettighedstab efter straffelovens § 79 (A.C.3.5.7.1)
• Frakendelse af næringsbrev efter næringsbrevsordningen (A.C.3.5.7.2)
• Ophævelse af forhandlerkontrakter med Danske Spil A/S (A.C.3.5.7.3)
• Konfiskation (A.C.3.5.7.4).

A.C.3.5.7.1 Rettighedstab efter straffelovens § 79

Indhold

Afsnittet handler om straffelovens regler om frakendelse af retten til at drive virksomhed.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Virksomhed med særlig autorisation eller godkendelse
• Anden virksomhed
• En persons relationer til selskaber mv.
• Domspraksis om frakendelse
• Frakendelsens varighed
• Strafudmåling og frakendelse
• Drift af virksomhed, selvom retten hertil er frakendt.

Regel

Rettighedstab efter straffelovens§ 79 for udøvelse af virksomhed sker efter dom.

Forudsætningen for at frakende den pågældende ret til at udøve virksomhed er, at der er en nærliggende fare for misbrug. Her vil domstolene bl.a. lægge vægt på forholdets grovhed og den pågældendes hele personlighed.

Virksomhed med særlig offentlig autorisation eller godkendelse

En person, der udøver virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, kan ved dom for et strafbart forhold frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller at udøve den under visse former, hvis det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Se straffelovens § 79, stk. 1.

Reglen tager bl.a. sigte på virksomhed af mere betroet karakter, fx advokat, statsautoriseret eller registreret revisor, læge og apoteker, men kan også omfatte autoriseret gas- og vandmester, el-installatør, transportvirksomhed etc.

Anden virksomhed

Når særlige omstændigheder taler derfor, kan udøvelse af anden virksomhed frakendes. Se straffelovens § 79, stk. 2, 1. punktum. Reglen er begrundet med, at der skal være en mulighed for myndighederne til at gribe ind, når der gennem arten af den udøvede virksomhed i forbindelse med det nu begåede strafbare forhold er godtgjort en fare ved at lade den pågældende fortsætte sin virksomhed.

Reglen kan anvendes på en virksomhed, der er registreret over for told- og skatteforvaltningen, og som ved dom findes skyldig i overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen.

En persons relationer til selskaber mv.

Der kan ske frakendelse af retten til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig godkendelse, eller en fond (konkurskarantæne). Se straffelovens § 79, stk. 2, 2. punktum.

Domspraksis om frakendelse

Af resocialiseringshensyn mv. har domstolene hidtil indskrænket rettighedstabene til et nødvendigt minimum, men har eksempelvis anvendt bestemmelserne over for vin- og spiritushandlere, automobilhandlere, entreprenører, og over for en revisor, der til brug for en kreditværdighedsundersøgelse havde medvirket til udfærdigelsen af en urigtig status.

Frakendelsens varighed

Frakendelsen sker på tid fra 1 til 5 år, regnet fra den endelige dom, eller indtil videre. I sidstnævnte tilfælde kan spørgsmålet om fortsat udelukkelse fra den pågældende virksomhed indbringes for retten efter 5 år. Se straffelovens § 79, stk. 3.

Strafudmåling og frakendelse

Såfremt gerningsmanden frakendes en af rettighederne i straffelovens § 79 eller påføres andre følger, der kan sidestilles med straf, skal dette indgå som en formildende omstændighed ved fastsættelse af den egentlige straf (fængsel eller bøde). Se straffelovens § 82, nr. 12.

Drift af en virksomhed, selvom retten hertil er frakendt

Det bemærkes, at den, der udøver en virksomhed, selvom retten til det er frakendt ham/hende, kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 6 måneder. Se straffelovens § 131.

A.C.3.5.7.2 Frakendelse af næringsbrev efter næringsbrevsordningen

Indhold

Dette afsnit handler om frakendelse af næringsbrev efter lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder.

Afsnittet indeholder:

• Lovgivningen om næringsbrev
• Formål med næringsbrevsordningen
• Indberetning af overtrædelser til Næringsbasens overtrædelsesregister
• Underretning om indberetning til Næringsbasens overtrædelsesregister
• Mulighed for frakendelse af næringsbrev
• Frakendelsens varighed
• Midlertidig frakendelse.

Lovgivningen om næringsbrev

Fødevarevirksomheder skal opfylde visse betingelser for at få et næringsbrev. Se Loven om næringsbrev til fødevarebutikker, jf. lov nr. 486 af 9. juni 2004, senest ændret ved lov nr. 391 af 25. maj 2009.

Reglerne trådte i kraft den 1. juli 2005. Den seneste lovændring ændrede titlen på lov om næringsbrev til fødevarebutikker til lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder.

Der er udstedt følgende bekendtgørelser med hjemmel i de ovenfor nævnte love:

• Bekendtgørelse nr. 628 af 30. juni 2009 om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder
• Bekendtgørelse nr. 630 af 30. juni 2009 om aflæggelse af prøve til næringsbrev til visse fødevarevirksomheder (næringsprøve)
• Bekendtgørelse nr. 629 af 30. juni 2009 om uddannelser der undtager fra prøvekrav (næringsprøven).

Se nedenfor om reglerne. Se også Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vejledning til myndighederne om Næringsbrevordningen.

Formål med næringsbrevsordningen

Næringsbrevordningen har følgende formål:

1. Fødevarebutikker og restaurationer har siden den 1. juli 2005 været optaget i et offentligt register - Næringsbasen - i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ordningen er siden udvidet, så også catering- og fødevareengrosvirksomhed er omfattet af ordningen pr. 1. maj 2007.
2. Ordningen skal sikre, at de, der driver en fødevarevirksomhed, kender til de vigtigste regler om skat og afgifter, pant på emballage, fødevarer og arbejdsmiljøforhold.
3. At give mulighed for, at personer og selskaber, der overtræder de nævnte lovgivninger gentagne gange eller under skærpende omstændigheder, kan slettes fra Næringsbasen i en periode, hvor det så ikke vil være muligt lovligt at drive fødevarebutik eller restauration.

Ad A.

Efter den 1. juli 2009 er det ikke længere politiet, som udsteder næringsbreve til restaurationer og dermed optager restaurationen i Næringsbasen. De omtales herefter som fødevarevirksomhed. Alkoholbevilling udstedes fortsat af kommunen.

Ved catering forstås levering og tilberedning af mad. Catering var ikke omfattet af den oprindelige lov om næringsbrev til fødevarebutikker, idet catering i højere grad er salg af en ydelse end salg af fødevarer.

Ved fødevareengrosvirksomheder forstås virksomheder, som sælger fødevarer til andre virksomheder med henblik på videresalg eller forarbejdning, herunder selvstændig erhvervsvirksomhed med transport eller opbevaring, fx vognmandsvirksomhed og lagerdrift. Derimod er primærproduktion ikke omfattet, som f.eks. høst, malkning og husdyrproduktion.

Indberetning af overtrædelser til Næringsbasens overtrædelsesregister

Myndighederne har pligt til at indberette væsentlige lovovertrædelser inden for deres ressortområde til et register over væsentlige lovovertrædelser, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen administrerer, og som kun disse myndigheder har adgang til

En frihedsstraf eller en bøde på 3.000 kr. og derover vil som udgangspunkt være en væsentlig lovovertrædelse, som skal registreres.

Underretning om indberetning til Næringsbasens overtrædelsesregister

SKATs indsatsmedarbejdere skal skriftligt underrette virksomheden om en mulig indberetning til Registret over væsentlige lovovertrædelser, når SKAT har konstateret faktiske forhold, der kan føre til straf for en væsentlig lovovertrædelse.

SKATs ansvarsmedarbejdere skal skriftligt underrette virksomheden om indberetning til Registret over væsentlige lovovertrædelser dels ved fremsendelse af bødeforelæg, og dels i forbindelse med registrering af overtrædelsen i registret.

Mulighed for frakendelse af næringsbrev

Domstolene kan ved systematiske eller grove overtrædelser af reglerne frakende fysiske og juridiske personer retten til at drive fødevarebutik og/eller restauration.

De relevante myndigheder kan ved deres kontrol af den enkelte virksomhed se i Registret over væsentlige lovovertrædelser, om der allerede er indberettet forhold om overtrædelser vedrørende den pågældende virksomhed. Med viden om tidligere lovovertrædelser sammenholdt med den seneste konstaterede, skal myndigheden foretage en vurdering af, om anklagemyndigheden skal anmodes om at indbringe det strafbare forhold for domstolene med samtidig påstand om frakendelse af retten til at drive fødevarebutik og/eller restaurationsvirksomhed.

Anklagemyndigheden kan på baggrund af myndighedens anmodning indbringe sagen for domstolene med henblik på at få rettens afgørelse af, om virksomheden skal have frakendt retten til at udøve den pågældende virksomhed. Anklagemyndigheden kan også afvise at indbringe spørgsmålet om frakendelse af næringsbrevet for retten, hvis den bedømmer, at der ikke er mulighed for domfældelse.

Retten til at drive fødevarebutik eller restaurationsvirksomhed kan frakendes en fysisk person eller en juridisk person ved dom for strafbart forhold, hvis den tiltalte gentagne gange eller i øvrigt ved skærpende omstændigheder har overtrådt lovgivningen om skatter og afgifter, fødevarer, arbejdsmiljøforhold eller restaurationsdrift. Frakendelsen kan også begrænses til et enkelt forretningssted.

På samme måde kan der ske frakendelse af retten til at være stifter af, direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab mv.

Frakendelsens varighed

Frakendelsen kan ske for en periode fra 1 til 5 år. En frakendelse i henhold til endelig dom slettes automatisk i registret efter endt frakendelsesperiode.

Midlertidig frakendelse

Ved en kendelse har domstolene mulighed for midlertidigt at frakende retten til at drive fødevarebutik eller restauration, indtil endelig dom er afsagt. Den midlertidige frakendelse har til formål at sikre, at virksomheden ikke fortsætter de eventuelt ulovlige aktiviteter under retssagen. Ved dommen i sagen kan det bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

Midlertidig frakendelse ved kendelse har virkning, indtil der er afsagt dom eller kendelsen ændres, jf. de almindelige strafferetlige regler derom.

A.C.3.5.7.3 Ophævelse af forhandlerkontrakt med Danske Spil A/S

Indhold

Dette afsnit handler om ophævelse af forhandlerkontrakt med Danske Spil A/S.

Afsnittet indeholder:

• Oplysninger om overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen
• Indberetning til Danske Spil A/S
• Overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens pantregler er ikke omfattet.

Oplysninger om overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen

SKAT kan videregive oplysninger om en forhandlers overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen i forbindelse med den virksomhed, der foregår på forhandlerens forretningssted. Se Tips- og lottolovens § 2, stk. 4. Bevillingshaveren, Danske Spil A/S, kan behandle oplysninger om forhandlerens overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen, i det omfang det er nødvendigt for at varetage selskabets forpligtelser i henhold til bevillingen. Se Tips- og lottolovens § 2, stk. 5.

Indberetning til Danske Spil A/S

Der er følgende procedure i sager om overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen:

• Ved told- og skatteforvaltningens udsendelse af bødeforelæg for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen angives det i bødeforelægget, at der vil ske indberetning til Danske Spil A/S om bødevedtagelsen. I en sag, der skal afgøres ved domstolene, skal der ved sagens fremsendelse til anklagemyndigheden ske en tilsvarende underretning til forhandleren om indberetning til Tipstjenesten i tilfælde af fældende dom i sagen med bøde eller frihedsstraf.
• Danske Spil A/S modtager indberetning og sender en advarselsskrivelse til den pågældende forhandler, hvoraf det fremgår, at gentagne overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen vil kunne medføre ophævelse af forhandlerkontrakten
• Ved en gentagen overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen bliver resultatet af indberetningen til Danske Spil A/S, at forhandlerkontrakten ophæves, og at forhandleren får en karensperiode. Det er således først efter 2 år muligt på ny at søge om at blive forhandler igen.

Det er mellem parterne aftalt, at Danske Spil A/S har 1 uges behandlingstid.

Overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens pantregler er ikke omfattet

Tips- og lottolovens § 2, stk. 5, omtaler kun overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen. Det betyder, at Danske Spil A/S ikke er forpligtet til at behandle oplysninger om en forhandlers overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens regler om pant i forbindelse med bevillingshaverens forpligtelse i henhold til bevillingen. Det betyder, at SKAT kun kan videregive oplysninger om en forhandlers overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen til Danske Spil A/S. Se Tips og lottolovens § 2, stk. 4.

A.C.3.5.7.4 Konfiskation

Indhold

Dette afsnit handler om straffelovens regler om konfiskation.

Afsnittet indeholder:

• Reglen om konfiskation i visse punktafgiftslove (Colalovgivningen)
• Konfiskation afgøres ved domstolene
• Forsæt til afgiftsunddragelse
• Betingelser for obligatorisk konfiskation
• Konfiskation og minimumsgrænser
• Overtrædelsens grovhed
• Gentagne overtrædelser
• Beslaglæggelse med henblik på konfiskation
• Oversendelse til politiet
• Sag kan ikke afgøres med administrativ bøde.

Reglen om konfiskation i visse punktafgiftslove (Colalovgivningen)

Efter bestemmelsen i visse punktafgiftslove skal der ved grove eller gentagne overtrædelser, der er begået med forsæt til at unddrage afgift, ske konfiskation af de varer, som overtrædelsen vedrører. Konfiskation kan dog undlades, hvis det unddragne afgiftsbeløb ved den pågældende overtrædelse ikke overstiger 1.000 kr. Se Chokoladeafgiftslovens § 26 a, Emballageafgiftslovens § 18 a, Mineralvandsafgiftslovens § 21 a, Spiritusafgiftslovens § 31 a, Tobaksafgiftslovens § 25 a og Øl- og vinafgiftslovens § 25 a ("Cola-lovene").

Det er endvidere bestemt, at afgiftspligten for de konfiskerede varer bortfalder, hvis der sker konfiskation.

Bestemmelserne finder alene anvendelse på overtrædelser, der sker efter den 1. januar 2009.

Konfiskation afgøres ved domstolene

Det er straffelovens almindelige regler om konfiskation der anvendes. Det er således domstolene, der skal træffe afgørelse om konfiskation i forbindelse med strafudmålingen i straffesagen om afgiftsunddragelsen.

Konfiskation kan ske hos den, der er ansvarlig for lovovertrædelsen, og hos den, der har handlet på dennes vegne. Se straffelovens § 76, stk. 2.

Forsæt til afgiftsunddragelse

Der kan kun ske konfiskation, hvis den afgiftspligtige bliver dømt for forsætlig afgiftsunddragelse efter Chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, Emballageafgiftslovens § 18, stk. 3, Mineralvandsafgiftslovens § 21, stk. 3, Spiritusafgiftslovens § 31, stk. 3, Tobaksafgiftslovens § 25, stk. 3, eller Øl- og vinafgiftslovens § 25, stk. 3.

Reglen om konfiskation kommer derfor ikke på tale, hvis den afgiftspligtige kun kan straffes med en skærpet ordensbøde, ved fx at have tilsidesat en pligt til at opfylde kravene efter regnskabsbestemmelsen i chokoladeafgiftslovens § 12, emballageafgiftslovens§ 9, mineralvandsafgiftslovens § 12, spiritusafgiftslovens § 20, tobaksafgiftslovens § 18 eller øl- og vinafgiftslovens § 14.

Betingelser for obligatorisk konfiskation

Hvis det med forsæt unddragne afgiftsbeløb overstiger 1.000 kr. er konfiskation obligatorisk ved grove eller gentagne overtrædelser,. Denne bundgrænse gælder kun for det afgiftsbeløb, som lovovertrædelsen vedrører. Afgiftsunddragelse fra flere lovovertrædelser kan ikke sammenlægges i relation til bundgrænsen.

Konfiskation og minimumsgrænser

I praksis rejses kun sager, hvor den forsætlige unddragelse af de samlede afgifter overstiger minimumsgrænsen på 5.000 kr., og overtrædelsen er sket første gang. Se A.C.3.5.1.4. Er der kun begået én overtrædelse, nedlægges der påstand om konfiskation, hvis unddragelsen overstiger 5.000 kr. Er der begået flere overtrædelser, skal der kun nedlægges påstand om konfiskation af de varer, hvor afgiften som følge af den pågældende lovovertrædelse overstiger 1.000 kr. Se dog nedenfor om unddragelse på 1.000 kr. og derunder.

Ved overtrædelse anden gang eller mere skal der nedlægges påstand om konfiskation, hvis den unddragne afgift overstiger 1.000 kr. Ved flere overtrædelser, skal der kun nedlægges påstand om konfiskation af de varer, hvor afgiften som følge af den pågældende lovovertrædelse overstiger 1.000 kr. Se dog nedenfor om unddragelse på 1.000 kr. og derunder.

Ved unddragelse på 1.000 kr. og derunder kan konfiskation foretages, men det er ikke et krav. Reglen anvendes, hvor det vil være uhensigtsmæssigt, at to eller flere lovovertrædelser vil blive behandlet forskelligt i relation til konfiskation. Dette kan fx være tilfældet, hvor der er unddraget spiritusafgift for 1.100 kr. og øl- og vinafgift for 100 kr.

Reglen kan også anvendes i enkeltstående tilfælde, hvor unddragelsen ikke overstiger 1.000 kr. Dog skal det overvejes nøje, inden anklagemyndigheden anmodes om konfiskation, om ressourcer til politimæssig efterforskning og en retssag vil stå i rimeligt forhold til målet med konfiskationen. I vurderingen skal det indgå, at retten kan afvise konfiskation, fx fordi afgiftsunddragelsen angår et bagatelagtigt beløb.

Overtrædelsens grovhed

Det er en konkret vurdering, om en overtrædelse er så grov, at der kan ske konfiskation ved enkeltstående overtrædelser. Det forudsættes, at der som udgangspunktet sker konfiskation, hvis en enkeltstående overtrædelse fx vedrører en lastbil fuld af afgiftspligtige varer. Dette gælder også, hvis der er tale om afgiftspligtige varer, som er omfattet af forskellige afgiftslove blandt dem, som er omfattet af loven (Chokoladeafgiftsloven, Emballageafgiftsloven, Mineralvandsafgiftsloven, Spiritusafgiftsloven, Tobaksafgiftsloven og Øl- og vinafgiftsloven). Ved vurderingen af overtrædelsens grovhed kan det også indgå, at der ved samme lejlighed er sket tilsvarende overtrædelser af en eller flere andre af disse afgiftslove.

Gentagne overtrædelser

Gentagne overtrædelser foreligger, når der ved forskellige lejligheder er sket overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift vedrørende forskellige varepartier. Dette gælder, hvad enten overtrædelserne foreligger til samtidig pådømmelse, eller den pågældende tidligere er straffet og nu igen dømmes for overtrædelse af en af de pågældende afgiftslove.

Beslaglæggelse med henblik på konfiskation

Der kan foretages beslaglæggelse til sikring af det offentliges krav på konfiskation. Se retsplejelovens § 801, stk. 1, nr. 2. Dette indebærer, at varer, som en mistænkt har rådighed over, kan beslaglægges, hvis den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der kan begrunde konfiskation, og der er grund til at antage, at varerne skal konfiskeres. Se retsplejelovens § 802, stk. 1.

SKAT kan ikke selv foretage beslaglæggelse med henblik på konfiskation. Denne kompetence har politiet. Derimod kan SKAT tage varer, der er unddraget afgifter, i bevaring efter toldlovens § 83, stk. 1, med den begrænsning, der ligger i § 83, stk. 1, 2. pkt.

Den afgiftspligtige kan ikke forhindre beslaglæggelse med henblik på konfiskation ved at protestere mod SKATs tilbageholdelse af varerne og fremsætte tilbud om at stille sikkerhed for afgifter, bøde mv. mod at få varerne udleveret med det samme.

Oversendelse til politiet

Hvis afgiftsunddragelsen, som vedrører lovovertrædelsen, overstiger 1.000 kr., skal sagen i disse tilfælde overgå til ansvarsvurdering. Hvis den afgiftspligtige anses for at have haft forsæt til afgiftsunddragelse, skal sagen sendes til politiet med anmodning om beslaglæggelse i henhold til retsplejelovens kapitel 74 dels til sikring af skyldige afgifter, bødebeløb og sagsomkostninger, og dels til sikring af et krav om konfiskation. En sådan beslaglæggelse med henblik på konfiskation kan ikke afværges ved sikkerhedsstillelse, da en sikkerhedsstillelse ikke kan opfylde indgrebets øjemed. Se retsplejelovens § 805, stk. 2.

Hvis den afgiftspligtige accepterer SKATs tilbageholdelse af varerne, og det under behandlingen af afgiftssagen viser sig, at unddragelsen overstiger 1.000 kr. i afgifter, skal sagen overgå til ansvarsvurdering. Såfremt den afgiftspligtige anses at have haft forsæt til afgiftsunddragelse, skal sagen sendes til politiet med en tiltalebegæring og en anmodning om beslaglæggelse af de tilbageholdte varer med henblik på konfiskation.

Sag kan ikke afgøres med administrativ bøde

Når der er foretaget en beslaglæggelse med henblik på konfiskation, kan SKAT ikke afgøre sagen med en administrativ bøde.

A.C.3.6 Straffesagens afgørelse

Indhold

Afsnittet beskriver, hvordan en skatte- og afgiftsstraffesag kan afsluttes administrativt. Det beskriver også, hvad der skal ske, hvis sagen ikke kan afsluttes administrativt, fordi den sigtede ikke ønsker at medvirke hertil.

Afsnittet indeholder:

• Generelle regler om anvendelse af bødeforelæg (A.C.3.6.1)
• Regler om anvendelse af bødeforelæg i toldsager (A.C.3.6.2)
• Regler om anvendelse af advarsel (A.C.3.6.3)
• Regler om anvendelse af henstilling (A.C.3.6.4)
• Regler om tiltalebegæring til politiet (A.C.3.6.5).

Se også

Se også afsnit A.C.3.1 om SKATs kompetence til at

• afslutte en skatte-, moms-, afgifts- eller toldstraffesag uden retslig forfølgning
• træffe en foreløbig afgørelse vedrørende bøde og efterbetaling i visse toldstraffesager.

A.C.3.6.1 Generelle regler om anvendelse af bødeforelæg

Indhold

Afsnittet beskriver de generelle regler for anvendelse af bødeforelæg

Afsnittet indeholder:

• Bødeforelæggets anvendelse og indhold
• Aktindsigt i straffesager, der afgjort ved et bødeforelæg.

Bødeforelæggets anvendelse og indhold

Hvis sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, meddeles det i form af et bødeforelæg. Se. retsplejelovens § 832.

Reglerne for bødeforelæg er de samme som gælder, når der skal rejses tiltale efter retsplejeloven. Se retsplejelovens § 832, stk. 2.

Bødeforelægget skal indeholde

• den pågældendes navn,
• en beskrivelse af overtrædelsen,
• hvilken lovbestemmelse, der anses for overtrådt.

Det skal også oplyses, at sagen principielt skal afgøres ved domstolene, men at den kan afsluttes uden domstolsbehandling, såfremt den sigtede

• erkender sig skyldig og
• erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist at betale den bøde, som er anført i bødeforelægget.

Hvis den sigtede ikke kan tiltræde bødeforelægget, bliver sagen sendt til politiet med anmodning om at indbringe den for domstolene.

Et bødeforelæg er ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Derfor kan der ikke klages over et bødeforelæg til Skatteankenævn eller Landsskatteretten. En borger eller virksomhed, som ikke kan tiltræde et bødeforelæg, skal derfor have sagen afgjort ved domstolene.

Aktindsigt i straffesager, der afgjort ved et bødeforelæg

Når et bødeforelæg er underskrevet af den sigtede, er der tale om en aftale mellem myndigheden og den pågældende.

Den pågældende har ret til aktindsigt i en afsluttet straffesag. Se retsplejelovens § 729 d, stk. 1. Der er dog visse begrænsninger. Det betyder, at interne arbejdsdokumenter er undtaget fra aktindsigt. Aktindsigten kan desuden begrænses af hensyn til tredjemand eller andre tungtvejende hensyn. Se § 729 d, stk. 2 og stk. 3.

Retsplejelovens bestemmelse om partens aktindsigt i en afsluttet straffesag er mere begunstigende end forvaltningslovens§ 18. Derfor skal der tages udgangspunkt i retsplejelovens bestemmelser ved behandling af en anmodning om aktindsigt.

A.C.3.6.2 Anvendelse af bødeforelæg i toldsager

Indhold

Afsnittet beskriver reglerne for udstedelse af bødeforelæg i visse toldstraffesager, hvor der ikke foretages en egentlig ansvarsforhandling.

Afsnittet indeholder:

• Regel om ikendelse af bøde til personer uden for de nordiske lande og EU-lande
• Regel om ikendelse af bøde til personer fra de nordiske lande og EU-lande
• Regel om bødeforelæg på stedet ved grænsen.

Regel om bødeikendelser til personer uden for de nordiske lande og EU-landene

Efter toldloven kan der træffes en foreløbig afgørelse om bøde samt efterbetaling af told og afgifter. Se toldlovens § 80, stk. 2.

Bestemmelsen vedrører personer, der er forhyret med skibe i udenrigsfart, og personer, der ikke er bosiddende her i landet. Bestemmelsen finder først og fremmest anvendelse i sager om smugleri, herunder sager om uangivne varer i rejsegodstrafikken.

Meningen med bestemmelsen er, at bødesager med søfolk i udenrigsfart og personer, der ikke er bosiddende her landet kan finde en hurtig afslutning. Bødeikendelsen afleveres til den pågældende, som efter modtagelsen har en frist på 14 dage til at overveje, om sagen ønskes indbragt for domstolene.

Der er ikke lovhjemmel til en administrativ klageadgang til Landsskatteretten i disse sager vedrørende kravet om betaling af told og afgifter.

Afgørelsen om betaling af told og afgifter og bøde må anses som en helhed. Hvis den pågældende vil klage over afgørelsen, skal spørgsmålet om told og afgifter samt bøde indbringes for domstolene. Sagens indbringelse for retten foretages af told- og skatteforvaltningen.

Den pågældende kan ikke ved at kræve sagen indbragt for domstolene befri sig fra forpligtelsen til at efterkomme told- og skatteforvaltningens afgørelse, indtil rettens afgørelse foreligger.

Regel om bødeikendelse til personer fra de nordiske lande og EU-lande

I sager fra rejsegodstrafikken med uangivne "andre varer", såsom guldsmykker, skal der ikke anvendes bødeikendelser i tilfælde

• med personer bosiddende i de nordiske lande og i EU-landene, som Danmark har samarbejdsaftaler med, og
• hvor der sker tilbageholdelse af varerne efter reglerne i toldlovens § 83, stk. 1, 1. punktum, til sikkerhed for betaling af bøde, told og afgifter.

Fastsættelse af afgifter og sanktion skal holdes adskilt i disse sager, så der

• træffes afgørelse om betaling af told og afgifter med klageadgang til Landsskatteretten, og
• efterfølgende fremsendes bødeforelæg.

Regel om bødeforelæg på stedet

En sag om overtrædelse af told- og afgiftslovgivningen, som kan afsluttes administrativt med en bøde, kan afgøres ved grænsen med et bødeforelæg efter følgende regler.

Rejsegodstrafikken

I ansvarssager vedrørende rejsegodstrafikken medtages told- og afgiftskravet ikke i bødeforelægget.

Bødeforelægget udsendes, når told- og afgiftskravet er endeligt fastslået. Det sker enten

• efter at den pågældende positivt har tiltrådt told- og afgiftskravet, eller
• efter at klagefristen til Landsskatteretten er udløbet.

Såfremt den rejsende påklager told- og afgiftskravet til Landsskatteretten, udsendes bødeforelægget efter, at Landsskatteretten har truffet afgørelse i klagesagen. Hvis Landsskatterettens afgørelse indbringes for domstolene, udsendes bødeforelægget efter, at kravet er endeligt fastslået af domstolene.

Sager med unddragelser af told og afgifter under 5.000 kr.

Ansvarssager, hvor

• den unddragne told og afgift ikke overstiger 5.000 kr., og
• den rejsende umiddelbart
  • erkender overtrædelsen og
  • betaler såvel told og afgift som bøde,

skal afgøres med et almindeligt bødeforelæg (der ikke indeholder told- og afgiftskravet).

Sådanne sager kan afgøres på stedet, hvis den rejsende ønsker det. Det sker ved, at den rejsende på stedet

• tiltræder afgørelsen af told- og afgiftskravet,
• tiltræder og underskriver bødeforelægget og
• betaler
  • den unddragne told og afgift og
  • bøden.

A.C.3.6.3 Anvendelse af advarsel

Indhold

Afsnittet beskriver reglerne om anvendelse af advarsel.

Afsnittet indeholder:

• Regel om advarslens anvendelse
• Regel om formkrav til advarslen
• Beløbsgrænser for advarslens anvendelse
• Advarslens gentagelsesvirkning
• Tilfælde, hvor advarsel ikke anvendes.

Regel om advarslens anvendelse

En advarsel er en sanktion, som anvendes efter en analogi af retsplejelovens § 900.

Advarsel er en meddelelse til skatte- eller afgiftsyderen om,

• at der er konstateret en overtrædelse af skatte- eller afgiftslovgivningen,
• at der efter omstændighederne ikke vil blive foretaget yderligere, og
• at der i tilfælde af gentagen overtrædelse vil blive gjort ansvar gældende.

Afslutning af skatte- afgifts- eller toldstraffesag med advarsel skal ske

• når der både med hensyn til de objektive betingelser og med hensyn til de subjektive betingelser er realiseret et strafbart forhold, og
• når der i en sådan situation foreligger ganske særlige omstændigheder,

kan der i stedet for straf gives en advarsel.

Regel om formkrav til advarslen

Det er en betingelse for at give en advarsel, at den strafprocessuelle fremgangsmåde er iagttaget.

Der kan derfor ikke gives en advarsel uden, at told- og skattemyndigheden har været i personlig kontakt med overtræderen.

Det betyder, at den pågældende skal

• sigtes for overtrædelsen
• vejledes om, der ikke er pligt til at udtale sig om sagen,
• underrettes om muligheden for at få beskikket en forsvarer og
• have mulighed for at afgive forklaring.

Advarsel kan gives, selvom overtræderen ikke vil erkende sig skyldig i det omhandlede forhold.

I forbindelse med, at der gives en advarsel, skal der redegøres for,

• hvilke objektive og subjektive omstændigheder, der har givet grundlag for advarslen, og
• konsekvensen af, at advarslen ikke modtages.

Såfremt overtræderen protesterer mod advarslen, skal sagen indbringes for retten med påstand om bøde, som fastsættes efter de sædvanlige regler.

En accepteret advarsel kan ikke påklages til højere administrativ myndighed, og accepten kan ikke tilbagekaldes.

Beløbsgrænser for advarslens anvendelse

Advarsel kan gives, selvom unddragelsen overstiger beløbsgrænserne, hvis bøde under særlige omstændigheder ikke er nødvendig.

Advarslens gentagelsesvirkning

Hvis den pågældende efter at have accepteret en advarsel på ny begår ligeartede overtrædelser, kan der pålægges bøde,

• indtil 2 år efter at advarslen er accepteret, og
• selvom det unddragne beløb ligger under de fastsatte minimumsgrænser for at gøre strafansvar gældende.

Hvis den pågældende på ny overtræder lovgivningen om skat, moms, lønsumsafgift og arbejdsmarkedsbidrag eller punktafgiftslovgivningen, vil den tidligere advarsel kunne indgå i bedømmelsen af tilregnelsen.

Tilfælde, hvor advarsel ikke anvendes

Advarsel anvendes ikke ved overtrædelser af ordensmæssig karakter. I sådanne sager gives der i stedet en henstilling, hvis det vurderes, at der ikke er tilstrækkelig grundlag for at give en ordensbøde. Se afsnit A.C.3.6.4.

Advarsel anvendes ikke, selvom minimumsgrænserne er overskredet, når der foreligger ganske særlige omstændigheder, som taler for, at strafansvar ikke skal gøres gældende. Dette kan fx være tilfældet, hvis den pågældende er svækket i væsentligt omfang som følge af sygdom, alderdom eller lignende. Se straffelovens § 80, stk. 2.

Hvis det allerede fra sagens start ligger klart, at unddragelsen ligger under de fastsatte beløbsgrænser, kan ansvarsdelen afsluttes helt uden advarsel.

A.C.3.6.4 Anvendelse af henstilling

Indhold

Afsnittet beskriver reglerne for anvendelse af henstillinger.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Henstilling ved overtrædelse af lovgivningen
• Henstilling ved risiko for fremtidig overtrædelse
• Formkrav til henstillingen
• Henstillingens gentagelsesvirkning.

Regel

Hvis betingelserne for at give en advarsel ikke er opfyldt, kan der i stedet gives en henstilling.

Henstillinger erstatter de tidligere anvendte strafferetlige indskærpelser.

Henstilling ved overtrædelse af lovgivningen

Der kan gives en henstilling, hvis det er konstateret, at der objektivt set er sket en overtrædelse af

• lovgivningen om skat, moms, lønsumsafgift og arbejdsmarkedsbidrag,
• punktafgiftslovgivningen samt
• toldloven,

men hvor

• den påkrævede subjektive tilregnelse ikke kan konstateres, eller
• der kun er tale om overtrædelser af ordensmæssig karakter.

Eksempel

Typisk vil der være tale om situationer, hvor der er angivet urigtige oplysninger, men hvor der ikke foreligger den fornødne tilregnelse.

Henstilling ved risiko for fremtidig overtrædelse

I øvrigt kan der gives en henstilling, hvis der er udvist en adfærd, som bevirker

• at der er en konkret risiko for, at der senere kan blive realiseret en overtrædelse, og
• at en henstilling kan bevirke, at den pågældende adfærd ændres, så overtrædelse undgås.

Eksempel

Typisk vil der være konstateret forstadier til urigtig angivelse fx uhensigtsmæssige regnskabsrutiner.

Formkrav til henstillingen

En henstilling skal

• være skriftlig og
• ledsages af en (eventuelt mundtlig) vejledning i, hvordan der fremover skal forholdes på det pågældende område.

Henstillingens gentagelsesvirkning

Hvis der efter en henstilling sker en overtrædelse af

• lovgivningen om skat, moms, lønsumsafgift og arbejdsmarkedsbidrag,
• punktafgiftslovgivningen eller
• toldloven,

vil det have betydning for bedømmelsen af tilregnelsen ved det nye forhold, at henstillingen ikke er blevet fulgt.

A.C.3.6.5 Tiltalebegæring til politiet

Indhold

Afsnittet beskriver retningslinjerne for udformning af tiltalebegæringer til politiet, når bødeforelæg ikke vedtages.

Regel

Hvis et bødeforelæg ikke vedtages, eller en bødeikendelse ønskes indbragt for domstolene, sendes sagen til politiet med en tiltalebegæring, hvori politiet anmodes om at indbringe sagen for domstolene.

I tiltalebegæringen anmodes politiet om

• at rejse tiltale i overensstemmelse med bødeforelæggets forholdsbeskrivelse, og
• at nedlægge påstand om en bøde af samme størrelse som angivet i bødeforelægget eller bødeikendelsen.

Herudover anføres, at sagen stadig kan afsluttes administrativt, dvs. uden domstolsbehandling, såfremt den sigtede ønsker det.

Tiltalebegæringen vedlægges

• kopi af bødeforelægget/bødeikendelsen samt
• kopi af sagens akter.

De originale sagsakter skal opbevares, indtil der er afsagt endelig dom i sagen, fordi de på forlangende skal kunne forevises i retten.

A.C.3.7 Gennemførelse af krav i straffesager ved domstolene

Indhold

Afsnittet beskriver retningslinjer for at fremsætte krav om skat, moms, afgifter, told og erstatning i skatte- og afgiftsstraffesager, der afgøres ved domstolene.

Afsnittet indeholder:

• Fremsættelse af krav om skat ved domstolene (A.C.3.7.1)
• Fremsættelse af krav om moms og punktafgifter ved domstolene (A.C.3.7.2)
• Fremsættelse af krav om told og afgifter ved domstolene (A.C.3.7.3)
• Fremsættelse af krav om erstatning ved domstolene (A.C.3.7.4).

A.C.3.7.1 Fremsættelse af krav om skat ved domstolene

Indhold

Afsnittet handler om, hvordan krav om skat fremsættes ved domstolene.

Afsnittet indeholder:

• Skatteansættelse skal foretages inden fremsendelse til politiet
• Skattekrav kan indtales under retssagen i særlige tilfælde
• Skattekrav under straffesag ved subsidiær tiltale efter skattekontrolloven
• Krav om solidarisk hæftelse for selskabsskat ved et selskabs insolvens
• Krav om solidarisk hæftelse for skat til medejer af personlig virksomhed.

Skatteansættelse skal foretages inden fremsendelse til politiet

I skattestraffesager mod fysiske og juridiske personer opgøres skattekravet som hovedregel i form af en

• skatteansættelse eller
• ændring af tidligere skatteansættelse.

Skatteansættelsen foretages, inden

• der fremsendes en begæring om tiltale til politidirektøren, eller
• straffesagen fremmes.

Bemærk

Hvis den ændrede skatteansættelse påklages til Skatteankenævnet eller Landsskatteretten, afgøres det som beskrevet i afsnit A.C.3.4.6 under klagesager, om straffesagen eller klagesagen skal søges fremmet.

Skattekrav kan indtales under retssagen i særlige tilfælde

I sager om overtrædelse af skattekontrollovens §§ 13, 15, 16 og 18 samt straffelovens § 289 kan de unddragne skatter i særlige tilfælde, som omtales nedenfor, indtales under straffesagen og påkendes af retten i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel 89. Se skattekontrollovens § 19 A.

Se også

Se også afsnit A.A.8.2.3.15 om SFL § 34 b om forældelse af skattekrav, der er

• inddraget i en straffesag
• rejst efter straffesagens afslutning

Skattekrav under straffesag ved subsidiær tiltale efter skattekontrolloven

Hvis der i en sag om berigelsesforbrydelse efter straffelovens kapitel 28 rejses en subsidiær tiltale efter skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16, anmodes politidirektøren om at nedlægge påstand om, at tiltalte dømmes til at efterbetale de unddragne skatter.

Krav om solidarisk hæftelse for selskabsskat ved et selskabs insolvens

Skattekravet mod et selskab medtages under straffesagen, hvis

• der er grundlag for at rejse tiltalen mod den, der ejer eller behersker selskabet (hovedaktionær eller -anpartshaver), og
• det er tvivlsomt om selskabet kan betale skatten.

Politidirektøren anmodes om at nedlægge påstand om, at den tiltalte pålægges solidarisk hæftelse med selskabet for de unddragne skatter.

Krav om solidarisk hæftelse for skat til medejer af personlig virksomhed

I tilfælde, hvor ægtefæller eller samlevere har drevet en virksomhed sammen, og tiltalen rettes mod den af parterne, der ikke er registreret som virksomhedsejer, anmodes politidirektøren om at nedlægge påstand om solidarisk hæftelse for skatten.

A.C.3.7.2 Fremsættelse af krav om moms og punktafgifter ved domstolene

Indhold

Afsnittet handler om, hvordan krav om moms og punktafgifter fremsættes ved domstolene.

Afsnittet indeholder:

• Moms- og afgiftstilsvaret opgøres inden oversendelse til politiet
• Krav om solidarisk hæftelse for moms og punktafgifter ved et selskabs insolvens
• Krav om solidarisk hæftelse for moms og punktafgifter til en medejer af virksomhed.

Moms- og afgiftstilsvaret opgøres inden oversendelse til politiet

Momstilsvaret fastsættes som hovedregel af told- og skattemyndigheden efter reglerne i opkrævningslovens § 5, inden

• der fremsættes begæring om tiltale til politidirektøren, eller
• straffesagen fremmes.

Krav om solidarisk hæftelse for moms og punktafgifter ved et selskabs insolvens

Der foretages en opgørelse af momstilsvaret for selskabet.

Momskravet medtages under straffesagen, når momsunddragelsen er sket i et selskab, hvis

• der findes grundlag for at rejse tiltale mod den, der ejer eller behersker selskabet (hovedaktionær/-anpartshaver), og
• det er tvivlsomt, om selskabet kan betale momsen.

Politidirektøren anmodes om at nedlægge påstand om, at den tiltalte pålægges solidarisk hæftelse med selskabet for momsen.

Den samme fremgangsmåde gør sig gældende med punktafgifter.

Krav om solidarisk hæftelse for moms og punktafgifter til medejer af virksomhed

Momstilsvaret opgøres for den registrerede virksomhedsindehaver.

Hvis ægtefæller eller samlevere har drevet en virksomhed sammen, og tiltalen rettes mod den af parterne, der ikke er registreret som virksomhedsejer, anmodes politidirektøren om at nedlægge påstand om, at tiltalte pålægges solidarisk hæftelse med ægtefællen/samleveren for momsen.

Den samme fremgangsmåde gør sig gældende med punktafgifter.

A.C.3.7.3 Fremsættelse af krav om told og afgifter ved domstolene

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Toldkrav opgøres inden oversendelse til politiet
• Toldkrav ved smugleri
• Toldkrav ved bødeikendelse.

Toldkrav opgøres inden oversendelse til politiet

I toldstraffesager fastsættes kravet om told og afgifter som hovedregel før straffesagen fremmes.

Toldkrav ved smugleri

I større smuglerisager, herunder sager om overtrædelse af straffelovens § 289, medtages told- og afgiftskravet dog under straffesagen.

Toldkrav ved bødeikendelse

I sager, der afgøres med bødeikendelse, medtages kravet om told og afgifter i bødeikendelsen. Se afsnit A.C.3.6.2.

A.C.3.7.4 Fremsættelse af krav om erstatning ved domstolene.

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Erstatningspligt eller solidarisk hæftelse for selskabsskat, moms mv.
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Såfremt tab i et selskab sker som følge af ledelsens (typisk hovedaktionærens eller hovedanpartshaverens) retsstridige handlinger, vil hovedaktionæren/anpartshaveren ofte have pådraget sig et erstatningsansvar for dette tab.

Bemærk

Der kan være erstatningsansvar for en hovedaktionær/anpartshaver for en retsstridig handling, hvor der er handlet med forsæt til at unddrage skat og/eller afgifter, og hvor der kun foreligger grov uagtsomhed. Se TfS 2001.215 ØLD.

Erstatningspligt eller solidarisk hæftelse for selskabsskat, moms mv.

I ansvarssager, hvor der er en eneaktionær/hovedanpartshaver i et selskab, rettes strafansvaret for selskabets udeholdelse af skattepligtig indkomst, moms mv. efter praksis mod vedkommende personligt.

I dette tilfælde skal der nedlægges påstand om efterbetaling af selskabsskatterne mv. for eneaktionæren/hovedanpartshaveren in solidum med selskabet. Anmodning om erstatningspligt eller solidarisk hæftelse for den unddragne skat/afgift, anføres i tiltalebegæringen til politidirektøren.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: