A.C.2 Kontrolbestemmelser

Indhold

Dette afsnit handler om skatte- og afgiftslovgivningens kontrolbestemmelser.

Afsnittet indeholder:

• Kontrolbestemmelser - skattekontrolloven, kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (A.C.2.1)
• Kontrolbestemmelser - momsloven (A.C.2.2)
• Kontrolbestemmelser - lønsumsafgiftsloven (A.C.2.3)
• Kontrolbestemmelser - punktafgiftslovene (A.C.2.4).

Bemærk

Kontrolbestemmelserne vedrørende skattekontrolloven, kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidragsloven indarbejdes senere i afsnit A.C.2.1. Se Procesvejledningen, 2011-I, afsnit P.

A.C.2.1 Kontrolbestemmelser - skattekontrolloven, kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidragsloven

Se Procesvejledningen, 2011-I, afsnit P om kontrolbestemmelserne i skattekontrolloven, kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidragsloven.

A.C.2.2 Kontrolbestemmelser - moms

Indhold

Dette afsnit handler om momslovgivningens bestemmelser om kontrol, herunder virksomhedernes og andres pligt til at yde bistand ved gennemførelse af kontrol. Se ML §§ 74-76.

Afsnittet indeholder:

• Kontrol mv. hos virksomhederne (A.C.2.2.1)
• Kontrol hos og indhentelse af oplysninger fra tredjemand (A.C.2.2.2)
• Samarbejde med andre offentlige myndigheder (A.C.2.2.3)
• Internationalt kontrolsamarbejde (A.C.2.2.4).

Bemærk

Kontrolbestemmelserne skal ses i sammenhæng med de forvaltningsmæssige principper i retssikkerhedsloven om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Retssikkerhedsloven regulerer den fremgangsmåde, der skal anvendes ved brug af kontrolbeføjelserne i særlovgivningen, herunder bl.a. ML. Se afsnit A.C.1 Retssikkerhedsloven.

Se også

Se også momsvejledningens afsnit P.10 om efterbetaling og skønsmæssige ansættelse, herunder SKATs mulighed for at anvende en ekstern revisor på virksomhedens regning, hvis virksomheden ikke har ført momsregnskab.

A.C.2.2.1 Kontrol mv. hos virksomhederne

Indhold

Dette afsnit handler om SKATs adgang til at gennemføre kontrol mv. hos virksomhederne efter momsloven (ML).

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Kontrol på stedet
• Bistand fra indehavere mv.
• Adgang til at kontrollere erhvervelser, herunder ydelser omfattet af omvendt betalingspligt
• Pligt til at udlevere/indsende regnskabsmateriale.

Regel

SKAT har til opgave at sikre, at momsen bliver angivet og afregnet korrekt. SKAT har derfor mulighed for at foretage kontrol i virksomhederne. Hvis det skønnes nødvendigt kan SKAT foretage kontrol i lokaler, der benyttes af virksomheden. Der kræves ikke retskendelse, men SKATs medarbejdere skal vise legitimation.

Ved kontrollen har SKAT også mulighed for at efterse virksomhedens,

• varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale og korrespondance mv., uanset om materialet opbevares på papir eller elektronisk.
• afgiftspligtige erhvervelser fra andre EU-lande.

Ved kontrollen skal virksomhedens indehaver og ansatte være behjælpelige, og hvis SKATs medarbejdere beder om det, har virksomheden pligt til at udlevere eller indsende regnskabsmateriale til SKAT. Se ML § 74.

Bemærk

Muligheden for kontrol gælder ikke kun momsregistrerede virksomheder, men også virksomheder, som myndighederne har bevis for eller formodning om, driver momspligtig virksomhed uden at være momsregistreret.

Kontrol på stedet

"På stedet" skal forstås som virksomhedens forretningslokaler, hvorfra virksomheden drives, samt arbejdssteder uden for virksomhedens forretningslokaler.

Aftalt kontrol

Kontrol hos virksomheden aftales med virksomheden. Kontrollen tilrettelægges, så den ikke hindrer den erhvervsdrivende i at udføre sit daglige arbejde. Se afsnit A.C.1 Retssikkerhedsloven om retssikkerhedslovens bestemmelser om gennemførelse af et tvangsindgreb og forudgående varsling af et kontrolbesøg.

Bemærk

Ved kontrol af negative momsangivelser kan retssikkerhedslovens krav om forudgående varsling fraviges. Se RSL § 5, stk. 4, pkt. 2

Uanmeldt kontrol

Uanmeldte kontrolbesøg foretages kun, hvis det skønnes, at formålet med kontrollen kan forspildes ved en forudgående varsling. Se afsnit A.C.1.3.3 om SKATs mulighed for at fravige kravet om varsling efter RSL § 5, stk. 4.

Lokaler

Adgangen til kontrol omfatter alle virksomhedens forretningslokaler, fx butiks-, fabriks-, kontor-, og/eller lagerlokaler og arbejdssteder.

Adgangen gælder ikke lokaler, der anvendes til privat boligformål. Hvis privatboligen kun tjener som privatbolig eller fritidsbolig, er den beskyttet af grundlovens § 72. Derfor kan SKAT ikke uden retskendelse tiltvinge sig adgang til den.

Hvis der ikke er en klar adskillelse mellem den erhvervsmæssige del og den private del af ejendommen, har SKAT adgang den del af boligen, hvorfra administrationen foregår, og hvor regnskabsmaterialet mv. typisk opbevares. Det gælder også selv om der er tale om den private del af ejendommen.

Kontrollen omfatter også arbejdssteder uden for de lokaler, hvor virksomheden drives fra, fx byggepladser og rullende materiel, samt i transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt, fx biler der benyttes til transport af varer, taxier, mv.

Regnskabsmateriale mv.

SKAT kan kontrollere virksomhedens regnskabsmateriale mv. og registreringer, uanset om disse er registreret på papir eller elektronisk. Det er bl.a.

• registreringer af foretagne transaktioner (transaktionsspor, dvs. den sammenhæng der er mellem de enkelte registreringer fra bogføring til virksomhedens årsregnskaber, skatte- og afgiftsangivelser og regnskabsopgørelser o.lign.)
• beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om udveksling af elektroniske data
• beskrivelser af systemer, herunder opbevaring af regnskabsmateriale.
• bilag og anden dokumentation (fakturaer mv.) og fx årsregnskaber, råbalancer (afslutningsark), regnskabsbøger, journaler, løsbladebøger med tilhørende bilag, kladdebøger og andre hjælpebøger (fx ordrebøger, lagerbøger, arbejdssedler, ugesedler og lagerkontrolkort), kontokort og andre specifikationer
• enhver form for forretningskorrespondance, såsom modtagne breve og kopier af afsendte breve samt kontrakter og andre skriftlige aftaler
• revisionsprotokollen.

Se også

Se også momsvejledningens afsnit N.6 om virksomhedens pligt til at opbevare regnskabsmateriale.

Bemærk

Besøg på offentligt tilgængelige steder med henblik på observationer til kontrolformål er ikke omfattet af hverken ML § 74, stk. 1, eller bestemmelserne i retssikkerhedsloven, fordi der ikke tale om et tvangsindgreb. Derfor kan observationer foretages, uden at medarbejderen har pligt til at legitimere sig. Medarbejdere fra SKAT kan også uden at give sig til kende foretage prøvekøb fx for at tjekke om købet registreres korrekt i virksomhedens regnskaber. Se afsnit [A.C.1.1.2] "Observere i offentlige rum".

Bistand fra indehavere mv.

Virksomhedens indehaver og ansatte skal være SKAT behjælpelige under kontrollen. Se ML § 74, stk. 2.

Det vil sige, at indehaveren og personalet har pligt til at redegøre for indkøbs-, produktions- og afsætningsforhold samt til at oplyse, hvordan regnskabsførelsen er tilrettelagt, hvilke bøger der føres, hvilket edb-system, der anvendes, hvilke interne kontrolforanstaltninger, der findes, osv.

Hvis SKAT beder om det, er der også pligt til at

• oplyse, hvem der er virksomhedens revisor
• foretage opgørelse af varelagre og pengebeholdninger, fx optælling af kasseapparaters kassebeholdning.

Ved kontrol i et interessentskab kan SKAT kræve at få oplyst navnene på samtlige interessenter.

Adgang til at kontrollere erhvervelser, herunder ydelser omfattet af omvendt betalingspligt

På samme måde som efter ML § 74, stk.1, kan SKAT foretage kontrol af momspligtige erhvervelser, herunder ydelser omfattet af omvendt betalingspligt. Se ML § 74 stk. stk. 3.

Det er reguleret i ML § 11 hvilke erhvervelser, der er momspligtige. Se momsvejledningens afsnit D.9 om de momspligtige erhvervelser. Se ML § 46, stk. 1, om ydelser, der er omfattet af omvendt betalingspligt.

Pligt til at udlevere/indsende regnskabsmateriale

Hvis SKAT har bedt om at få materiale, der er omfattet af ML § 74, stk. 1, skal virksomheden udlevere det eller sende det til SKAT. Se ML § 74, stk. 4.

Pligten at udlevere eller indsende materiale gælder alt det, der er omfattet af ML § 74, stk. 1, herunder revisionsprotokollen. Pligten omfatter også regnskabsmateriale mv., der befinder sig hos tredjemand, fx revisor eller en regnskabskonsulent. Det er uden betydning for udleveringspligten, at tredjemanden fx har tilbageholdelsesret over materialet. Hvis materialet modtages fra tredjemand, skal det tilbageleveres til denne igen efter benyttelsen.

Udleveringspligten vedrører kun virksomhedens regnskabsmateriale mv. Materiale, der er udarbejdet eller fremskaffet af tredjemand, og som ikke har været i virksomhedens besiddelse, er ikke omfattet af udleveringspligten.

SKAT kan ikke mod virksomhedens vilje fjerne regnskabsmateriale fra virksomheden. Det kan heller ikke ske ved magtanvendelse fra politiets side, fordi SKAT ikke har noget besiddelseskrav eller hjemmel til at beslaglægge det pågældende regnskabsmateriale. Af samme grund kan regnskabsmaterialet heller ikke kræves udleveret gennem en fogedsag, fordi der heller ikke foreligger noget eksekutionsgrundlag. Se RPL § 596. SKAT kan dog kopiere materialet på stedet.

Der er strafbart at nægte at udlevere regnskabsmateriale, og det kan medføre bødeansvar efter ML § 81, stk. 1, nr. 2. Regnskabsmaterialet mv. må i givet fald søges fremskaffet gennem anvendelse af administrative sanktioner.

Bemærk

Der er ikke en tilsvarende hjemmel i ML som i SKL, hvor regnskabsmateriale kan søges fremskaffet gennem daglige bøder. Se SKL § 9.

A.C.2.2.2 Kontrol hos og indhentelse af oplysninger fra tredjemand

Indhold

Dette afsnit handler om bl.a. leverandørers og kunders oplysningspligt over for SKAT og om SKATs adgang til at foretage kontrol hos dem.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Leverandører
• Kunder
• Pengeinstitutter mv
• Forsikringsselskaber
• Kontrol af varebeholdninger og regnskaber hos tredjemand.

Regel

Er det ikke muligt at skaffe de nødvendige oplysninger til brug for kontrollen hos virksomheden selv, er der hjemmel til at indhente oplysninger hos tredjemand. Se ML § 75.

En tredjemand kan være:

• Leverandører og kunder. Se ML § 75, stk. 1 og 2.
• Pengeinstitutter, vekselerer og advokater. Se ML § 75, stk. 3.
• Forsikringsselskaber. Se ML § 75, stk. 4.

SKAT kan også gennemføre kontrol hos leverandører og kunder. Se ML § 75, stk. 5.

Leverandører

Leverandører til registreringspligtige virksomheder skal give SKAT oplysninger om deres leverancer af varer og ydelser til disse virksomheder, hvis SKAT beder om det. Der er ikke krav om, at der skal være tale om navngivne virksomheder. Se ML § 75, stk. 1.

Enhver leverandør er efter sin ordlyd oplysningspligtig efter bestemmelsen.

Bestemmelsen omfatter alle leverancer, dvs. også leverancer, der kan karakteriseres som indkøb til privatforbrug, idet myndighederne skal have en mulighed for at kontrollere, at virksomheden ikke har medregnet indkøb af denne type i virksomhedens købsmoms.

Bemærk

Begrebet registreringspligtige virksomheder og omfatter også ikke-registrerede virksomheder, som burde være registreret.

Kunder

Hvis SKAT beder om det, skal erhvervsdrivende kunder give SKAT oplysninger om deres indkøb af varer og ydelser til virksomheden. Se ML § 75, stk. 2.

Bestemmelsen omfatter alle erhvervsdrivende, og ikke kun de momspligtige virksomheder, fx vil en virksomhed, der er registreret efter lønsumsafgiftsloven være omfattet af bestemmelsen. I praksis vil bestemmelsen dog hovedsageligt blive anvendt over for momsregistrerede virksomheder.

Pengeinstitutter mv.

Pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal give enhver oplysning om deres økonomiske mellemværende med specifikke navngivne virksomheder, hvis SKAT beder om det. Se ML § 75, stk. 3.

Oplysningspligten omfatter fx angivelser af bevægelser på indskuds- eller lånekonti, oplysninger om trukne og indsatte checks, diskonterede veksler og om størrelsen af lån og depoter.

Forsikringsselskaber

Hvis SKAT beder om det, skal forsikringsselskaber give oplysninger i forbindelse med kontrollen med momspligtige erhvervelser af nye lystfartøjer efter ML § 11, stk. 4, nr. 2. Se ML § 75, stk. 4.

Til brug ved kontrolarbejdet giver bestemmelsen SKAT mulighed for at få oplysninger fra forsikringsselskaberne om lystfartøjer, som de har forsikret.

Bemærk

I modsætning til ML § 75, stk. 3, er stk. 4 ikke begrænset til navngivne personer eller virksomheder.

Kontrol af varebeholdninger og regnskaber hos tredjemand

Hvis det skønnes nødvendigt, er SKAT til enhver tid med legitimation, men uden retskendelse, berettiget til at foretage kontrol af varebeholdninger og regnskaber mv. hos de leverandører og kunder, der er nævnt i ML § 75, stk. 1 og 2.

På samme måde er SKAT berettiget til at gennemse kontrakter mv. hos virksomheder, der finansierer registrerede virksomheder. Se ML § 75, stk. 5.

Betaling for meddelelse af oplysninger

Ingen af de oplysningspligtige tredjemænd er berettiget til at kræve betaling for at levere de ønskede oplysninger mv.

A.C.2.2.3 Samarbejde med andre offentlige myndigheder

Indhold

Dette afsnit handler om, at andre offentlige myndigheder har pligt til at meddele SKAT oplysninger af betydning for momskontrollen, herunder politiets bistand, samt en regel om ret til kontrol ved kontrol med pakker mv. fra udlandet.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Andre offentlige myndigheders generelle oplysningspligt
• Politiets bistand
• Ransagning
• Kontrol hos hovedposthuse mv.

Regel

Hvis SKAT beder om det skal

• andre myndigheder give oplysninger. Se ML § 76, stk. 1.
• politiet yde bistand til overvindelse af fysiske hindringer for kontrollen. Se ML § 76, stk. 2.
• SKAT have mulighed for at kontrollere pakker fra udlandet, der er modtaget på hovedposthuse mv. Se ML § 76 stk. 3.

Andre offentlige myndigheders generelle oplysningspligt

Det er generelt bestemt, at hvis SKAT beder om det, skal andre offentlige myndigheder give enhver oplysning til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med momsens betaling eller tilbagebetaling. Se ML § 76, stk. 1.

Politiets bistand

Politiet yder bistand til SKAT efter regler, der kan fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren. Se ML § 76, stk. 2.

Der har ikke været behov for at fastsætte sådanne regler, og bestemmelsen giver efter sin ordlyd umiddelbart SKAT adgang til at anmode politiet om bistand ved gennemførelsen af kontrol mv.

Politiets bistand gælder kun bistand til overvindelse af fysiske hindringer for kontrollens gennemførelse, og det er den stedlige politidirektør, der afgør, om politiet skal bistå SKAT ved kontrollen.

Politiets bistand kræver ikke retskendelse, fordi der er tale om en kontrolbeføjelse uden for strafferetsplejen, og fordi bistand af politiet er nævnt direkte i bestemmelsen. Uanmeldt kontrol med politiets bistand kan gennemføres, når der er begrundet formodning om, at adgangen til virksomheden vil blive nægtet eller, hvis der på grund af kontrollens særlige karakter, herunder bl.a. tidspunktet for kontrollen kan opstå situationer, hvor politiets tilstedeværelse er nødvendig. Politiets opgave er kun at overvinde fysiske hindringer for kontrollens gennemførelse. Hvis der under kontrollen opstår situationer, som er omfattet af politiets almindelige kompetence vil politiet udføre det sædvanlige politiarbejde efter regler om politiets virksomhed.

Se også

Se også afsnit A.C.1 Retssikkerhedsloven om gennemførelse af kontrolbesøget på stedet (tvangsindgreb uden for retsplejen) og retssikkerhedslovens kap. 2.

Ransagning

Undersøgelser hos den registreringspligtige kan desuden foretages af politiet i henhold til bestemmelserne i RPL §§ 793-800 om ransagning. I så fald er der tale om et tvangsindgreb inden for strafferetsplejen. Se afsnit A.C.3 Straffeproces.

Ransagning kan kun foretages af politiet efter retsplejelovens regler om ransagning.

For at foretage ransagning kræves det, at den registreringspligtige mistænkes for at overtræde straffebestemmelserne i ML, og at overtrædelsen kan medføre frihedsstraf.

Hvis SKAT anmoder politiet om ransagning, skal der henvises til bestemmelserne i ML, som der sker eller formodes at ske overtrædelse af.

Der er forskel på den bistand, SKAT kan få af politiet til at overvinde fysiske hindringer og en ransagning.

Ved en ransagning

• leder politiet ransagningen
• yder politiet en egentlig efterforskningsmæssig assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske hindringer for kontrolbesøget.

Ransagningen

• kan kun foretages på den registreringspligtiges private bopæl, hvis dette udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det samme gælder, hvis ransagningen skal omfatte den registreringspligtiges advokats/revisors kontorlokaler
• er ensbetydende med en sigtelse for overtrædelse af straffebestemmelserne i ML.

Ransagning kan kun finde sted efter en retskendelse, medmindre der er særlige forhold, som bevirker, at ransagningens "øjemed ville forspildes", hvis man skulle vente på en kendelse

Kontrol hos hovedposthuse mv.

SKAT kan foretage kontrol på hovedposthuse, der modtager pakker mv. fra udlandet. Der kan også foretages kontrol hos virksomheder, fx kurervirksomheder, der modtager pakker og forsendelser fra udlandet, der skal bringes ud her i landet.

Bestemmelsen skal give myndighederne mulighed for at kontrollere omfanget af post fra udenlandske virksomheder, der sælger varer her i landet ved fjernsalg mv.

A.C.2.2.4 Internationalt kontrolsamarbejde

Indhold

Dette afsnit handler om SKATs samarbejde med skattemyndighederne i de øvrige EU-medlemsstater.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Kontrol af EU-handel, herunder systemet "EU-salg uden moms" (tidligere Listesystemet)
• Andre internationale samarbejdsaftaler.

Regel

Grundlaget for kontrolsamarbejdet på momsområdet mellem EU-medlemsstaterne har siden 1. januar 2004 været samlet i ét regelsæt. Se Rådets forordning af 7. oktober 2003 om administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift nr. 1798/2003.

Kontrol af EU-handel, herunder systemet "EU-salg uden moms" (tidligere Listesystemet)

Forordningen giver skattemyndighederne i EU-medlemsstaterne mulighed for at udøve det nødvendige bistandssamarbejde med henblik på kontrol af momsens korrekte beregning i EU-medlemsstaterne.

Forordningen indeholder bl.a. regler om

• bistand efter anmodning i konkrete sager,
• automatisk udveksling af kontroloplysninger,
• spontan videregivelse af oplysninger,
• udveksling af momsoplysninger om leverancer af varer og ydelser (EU-salg uden moms),
• samtidige kontroller,
• tilstedeværelse og deltagelse i administrative kontroller af embedsmænd fra andre EU-lande.

Forordningen indeholder også grundlaget for den systematiske elektroniske udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne via systemet "EU-salg uden moms" (tidligere Listesystemet) eller VIES (VAT Information Exchange System).

For at fjerne de største risici for momsunddragelse har der siden etablering af EU's indre marked pr. 1. januar 1993 været et særligt formaliseret samarbejde mellem medlemsstaterne om indsamling og elektronisk udveksling af oplysninger om EU-salg uden moms. Mellem medlemsstaterne sker der periodisk elektronisk udveksling af oplysninger om varehandelstransaktioner og siden 1. januar 2010 også transaktioner vedrørende ydelser. Systemet er et af fundamenterne for SKATs kontrol af virksomhedernes handelstransaktioner mellem virksomheder i EU-landene.

Andre internationale bistandsaftaler

Ud over den nævnte forordning er der også et EU-regelsæt, der gør det muligt at inddrive momsskyld mv. i andre medlemsstater. Se Rådets direktiv 76/308 - kodificeret ved direktiv 2008/55 - om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger.

På punktafgiftsområdet er der en tilsvarende forordning. Se Rådets forordning 2073/2004 om det administrative samarbejde på punktafgiftsområdet.

På området for direkte skatter er bistandssamarbejdet mellem EU-medlemsstaterne Rådets direktiv 77/799 grundlag for det administrative bistandssamarbejde samt de bilaterale dobbeltbeskatningsaftaler.

A.C.2.3 Kontrolbestemmelser - lønsumsafgift

Indhold

Dette afsnit handler om bestemmelser i lønsumsafgiftsloven (LAL) om kontrol, herunder virksomhedernes pligt til at yde bistand i forbindelse med kontrollen, og om politiets bistand. Se LAL §§ 14-15.

Afsnittet indeholder:

• Kontrol mv. hos virksomhederne (A.C.2.3.1)
• Politiets bistand (A.C.2.3.2).

Bemærk

Kontrolbestemmelserne skal ses i sammenhæng med de forvaltningsmæssige principper i retssikkerhedsloven om forvaltningens anvendelse tvangsindgreb og oplysningspligter. Retssikkerhedsloven regulerer den fremgangsmåde, der skal anvendes ved brug af kontrolbeføjelserne i særlovgivningen, herunder bl.a. LAL. Se afsnit A.C.1 Retssikkerhedsloven.

Se også

MLs bestemmelser om kontrol og politiets bistand, der har samme indhold. Se afsnit A.C.2.2.

A.C.2.3.1 Kontrol mv. hos virksomhederne

Indhold

Dette afsnit handler om SKATs adgang til at gennemføre kontrol mv. hos virksomhederne.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Kontrol på stedet
• Bistand fra indehavere mv.
• Pligt til at udlevere/indsende regnskabsmateriale.

Regel

Det er SKATs opgave at sikre, at afgiften bliver angivet og afregnet korrekt. Hvis det skønnes nødvendigt, er SKAT berettiget til at foretage kontrol i lokaler, der benyttes af virksomheden. Der kræves ikke retskendelse, men SKATs medarbejdere skal vise legitimation.

Ved kontrollen er SKAT berettiget til at efterse virksomhedens registreringer, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance mv., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller elektronisk. Hvis regnskabsmaterialet er registreret elektronisk, omfatter SKATs adgang til dette materiale også en elektronisk adgang hertil.

Ved kontrollen skal virksomhedens indehaver og ansatte være behjælpelige, og hvis SKATs medarbejdere beder om det, har virksomheden pligt til at udlevere eller indsende regnskabsmateriale til SKAT. Se LAL § 14.

Bemærk

Virksomhedsbegrebet omfatter alle registreringspligtige virksomheder, uanset om disse er korrekt registreret som lønsumsafgiftspligtige.

Kontrol på stedet

Aftale om kontrol

Kontrolbesøg hos virksomheden aftales med virksomheden. Aftalen tilrettelægges så den ikke hindrer den erhvervsdrivende i at udføre sit daglige arbejde.

Uanmeldte kontrolbesøg foretages kun, hvis det skønnes, at formålet med kontrollen kan forspildes ved en forudgående varsling. Se afsnit A.C.1 Retssikkerhedsloven om varsling.

Lokaler

Adgangen til kontrol omfatter alle lokaler, der benyttes af virksomheden.

Privatboligen er beskyttet af grundlovens § 72. Derfor kan SKAT ikke uden retskendelse tiltvinge sig adgang dertil. Der kan dog være grænsetilfælde, hvor privatboligen benyttes i forbindelse med drift af lønsumsafgiftspligtig virksomhed. I disse tilfælde vil der være adgang til lokaler, hvorfra virksomheden drives.

Regnskabsmateriale mv.

Adgangen til kontrol omfatter alt regnskabsmateriale og registreringer, uanset om disse er registreret på papir eller elektronisk. Det drejer sig bl.a. om:

• registreringer af foretagne transaktioner (transaktionsspor, dvs. den sammenhæng der er mellem de enkelte registreringer fra bogføring til virksomhedens årsregnskaber, skatte- og afgiftsangivelser og regnskabsopgørelser o.lign.)
• beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om udveksling af elektroniske data
• beskrivelser af systemer, herunder opbevaring af regnskabsmateriale
• bilag og anden dokumentation (fakturaer mv.) og fx årsregnskaber, råbalancer (afslutningsark), regnskabsbøger, journaler, løsbladebøger med tilhørende bilag, kladdebøger og andre hjælpebøger (fx ordrebøger, lagerbøger, arbejdssedler, ugesedler og lagerkontrolkort), kontokort og andre specifikationer
• systembeskrivelser mv. på edb samt magnetbånd og andre databærende medier
• enhver form for forretningskorrespondance, såsom modtagne breve og kopier af afsendte breve samt kontrakter og andre skriftlige aftaler
• revisionsprotokollen.

Se LAL § 14.

Se også

Se også de tilsvarende bestemmelser i ML § 74, stk. 1, og SKL § 6, stk. 4.

Bistand fra indehavere mv.

Virksomhedens indehaver og ansatte skal være SKAT behjælpelige under eftersynet. Se LAL § 14, stk. 2.

Det vil sige, at indehaveren og personalet har pligt til at redegøre for alle forhold, der har betydning for opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget, samt til at oplyse, hvordan regnskabsførelsen er tilrettelagt, hvilke bøger der føres, hvilket edb-system, der anvendes, hvilke interne kontrolforanstaltninger der findes, osv.

Der er også pligt til at oplyse, hvem der er virksomhedens revisor. Desuden kan SKAT i forbindelse med en kontrol i et interessentskab kræve oplyst navnene på samtlige interessenter.

Pligt til at udlevere/indsende regnskabsmateriale

Hvis SKAT har bedt om at få materiale, der er omfattet af LAL § 14, stk. 1, skal virksomheden udlevere det eller sende det til SKAT. Se LAL § 14, stk. 3.

Pligten at udlevere eller indsende materiale gælder alt det, der er omfattet af LAL § 14, stk. 1, herunder revisionsprotokollen. Pligten omfatter også regnskabsmateriale mv., der befinder sig hos tredjemand, fx revisor eller en regnskabskonsulent. Befinder regnskabsmaterialet mv. sig hos tredjemand fx revisor eller advokat, har denne pligt til at udlevere regnskabsmaterialet mv. til SKAT, også selvom tredjemand har tilbageholdelsesret over materialet. SKAT skal i så fald drage omsorg for, at materialet mv. leveres tilbage til tredjemand, hvis betingelserne for at udøve tilbageholdelsesret fortsat er til stede.

Udleveringspligten vedrører kun virksomhedens regnskabsmateriale mv. Materiale, der er udarbejdet eller fremskaffet af tredjemand, og som ikke har været i virksomhedens besiddelse, er ikke omfattet af udleveringspligten.

SKAT kan ikke mod virksomhedens vilje fjerne regnskabsmateriale fra virksomheden. Det kan heller ikke ske ved magtanvendelse fra politiets side, fordi SKAT ikke har noget besiddelseskrav eller hjemmel til at beslaglægge det pågældende regnskabsmateriale. Af samme grund kan regnskabsmaterialet heller ikke kræves udleveret gennem en fogedsag, idet der heller ikke foreligger noget eksekutionsgrundlag. Se RPL § 596. SKAT har dog ret til på stedet at kopiere materialet.

Det er strafbart at nægte at udlevere regnskabsmateriale. Det kan medføre bødeansvar efter LAL § 18, stk. 1, nr. 2. Regnskabsmaterialet mv. må i givet fald søges fremskaffet gennem anvendelse af administrative sanktioner. Der er ikke en tilsvarende hjemmel i LAL som i SKL, hvor regnskabsmateriale kan søges fremskaffet gennem daglige bøder. Se SKL § 9.

Se også

Se også afsnit A.C.2.2.1 om den tilsvarende bestemmelse i ML § 74, stk. 4.

A.C.2.3.2 Politiets bistand

Indhold

Dette afsnit handler om politiets bistand.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Politiets bistand
• Ransagning

Regel

Hvis SKAT beder om det, kan politiet yde SKAT bistand til

• gennemførelse af kontrol på stedet
• overvindelse af fysiske hindringer for kontrollen. Se LAL § 15.

Politiets bistand

Politiet yder bistand til SKAT efter regler, der kan fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

Efter bestemmelsen yder politiet SKAT bistand til gennemførelse af kontrol i henhold til LAL § 14 efter regler, der kan fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

Der har ikke været behov for at fastsætte sådanne regler, og bestemmelsen giver efter sin ordlyd umiddelbart SKAT adgang til at anmode politiet om bistand ved virksomhedskontrol mv.

Politiets bistand gælder kun bistand til overvindelse af fysiske hindringer for kontrollens gennemførelse, og det er den stedlige politidirektør, der afgør, om politiet skal bistå SKAT ved kontrollen.

Politiets bistand kræver ikke retskendelse, fordi der er tale om en kontrolbeføjelse uden for strafferetsplejen, og fordi bistand af politiet er nævnt direkte i bestemmelsen. Politiets bistand kan rekvireres forud for kontrollens begyndelse, herunder uanmeldte eftersyn, såfremt der er begrundet formodning om, at adgangen til virksomheden vil blive nægtet, eller at der under kontrollen kan opstå problemer af en sådan karakter, at politiets tilstedeværelse kan være påkrævet fra begyndelsen af kontrollen.

Se også

Se også afsnit A.C.1 Retssikkerhedsloven om gennemførelse af kontrolbesøget på stedet (tvangsindgreb uden for retsplejen) og retssikkerhedslovens kap. 2.

Ransagning

Undersøgelser hos den registreringspligtige kan desuden foretages af politiet i henhold til bestemmelserne i RPL §§ 793-800 om ransagning. I så fald er der tale om et tvangsindgreb inden for strafferetsplejen. Se afsnit [A.C.3].

Ransagning kan kun foretages af politiet efter retsplejelovens regler om ransagning.

For at foretage ransagning kræves det, at den registreringspligtige mistænkes for at overtræde straffebestemmelserne i LAL, og at overtrædelsen kan medføre frihedsstraf.

Hvis SKAT anmoder politiet om ransagning, skal der henvises til bestemmelserne i LAL, som der sker eller formodes at ske overtrædelse af.

Der er forskel på den bistand, SKAT kan få af politiet til at overvinde fysiske hindringer og en ransagning.

Ved en ransagning

• leder politiet ransagningen
• yder politiet en egentlig efterforskningsmæssig assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske hindringer for kontrolbesøget.

Ransagningen

• kan kun foretages på den registreringspligtiges private bopæl, hvis dette udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det samme gælder, hvis ransagningen skal omfatte den registreringspligtiges advokats/revisors kontorlokaler
• er ensbetydende med en sigtelse for overtrædelse af straffebestemmelserne i LAL.

Ransagning kan kun finde sted efter en retskendelse, medmindre der er særlige forhold, som bevirker, at ransagningens "øjemed ville forspildes", hvis man skulle vente på en kendelse

A.C.2.4 Kontrolbestemmelser - punktafgifter

Indhold

Dette afsnit handler om de kontrolbestemmelser, som bl.a. giver SKAT mulighed for at foretage kontrol i punktafgiftsvirksomheder, indhente oplysninger og få bistand fra andre myndigheder.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Kontrol mv. i virksomheden
• Kontrol mv. hos andre
• Samarbejde med andre myndigheder
• Retssikkerhedsloven.

Regel

SKAT har mulighed for at gå på kontrol i virksomheder, der er registreret for punktafgifter. Kontrolbestemmelserne om punktafgifter findes i de enkelte punktafgiftslove. Se fx kontrolbestemmelsen i mineralvandsafgiftsloven §§ 18 - 20.

Bemærk

Når en virksomhed er registreret for en punktafgift, skal den som udgangspunkt også være registreret efter momsloven. Derfor vil den også være omfattet af de kontrolbestemmelser mv., som gælder efter momsloven. Se afsnit A.C.2.2 om momslovens kontrolbestemmelser.

Kontrol mv. i virksomheden

Kontrolbesøg

Hvis det skønnes nødvendigt har SKAT ret til at foretage kontrol i lokaler, der bruges af virksomheden. "Hvis det skønnes nødvendigt" betyder, at man skal bruge det mindst indgribende middel til at opnå sit mål. Hvis SKAT fx skal bruge nogle oplysninger, og de kan fremskaffes på en anden og mindre indgribende måde end ved et kontrolbesøg, skal man som udgangspunkt gøre det.

Ved et kontrolbesøg i virksomheden behøver SKAT ikke nogen retskendelse, men SKATs medarbejdere skal vise legitimation. SKAT har ret til at undersøge virksomhedens varebeholdninger og dens forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale og korrespondance mv., uanset om oplysningerne er på papir eller elektronisk.

Retten til at foretage kontrol omfatter "virksomheden". Det gælder virksomheder, der er registreret i henhold til en afgiftslov. Det gælder også virksomheder, der ikke er registreret og hvor SKAT har bevis for eller begrundet mistanke om, at der drives afgiftspligtig virksomhed., uden at være registreret. Altså virksomheder der burde være registreret.

Privatboligen

Privatboligen er beskyttet af grundlovens § 72. Det betyder, at SKAT ikke uden retskendelse kan få adgang dertil. Der kan være grænsetilfælde, hvor privatboligen bruges i forbindelse med drift af en afgiftspligtig virksomhed, fx hvis kontor- eller lagerlokalerne også er en del af den private bolig.

I disse tilfælde er der adgang til lokaler, hvorfra virksomheden drives, selv om lokalet er i en del af privatboligen.

Regnskabsmateriale mv.

SKAT har ret til at kontrollere alt regnskabsmateriale, det kan fx være

• årsregnskaber, råbalancer (afslutningsark)
• regnskabsbøger
• journaler
• løsbladebøger med tilhørende bilag
• kladdebøger og andre hjælpebøger
• (fx ordrebøger, lagerbøger, arbejdssedler, ugesedler og lagerkontrolkort)
• kontokort og andre specifikationer
• revisionsprotokol
• datamedier
• systembeskrivelser mv.

Det gælder, uanset om oplysningerne er på papir eller ligger elektronisk.

Korrespondance mv.

Skat har ret til at kontrollere korrespondance mv. Begrebet korrespondance mv. omfatter enhver form for forretningskorrespondance fx modtagne breve, kopier af afsendte breve, kontrakter og andre skriftlige aftaler.

Bistand fra indehaver og ansatte

Virksomhedens indehaver og de ansatte skal hjælpe SKAT ved kontrollen. Dvs., hvis SKAT beder om det, skal de pågældende

• forklare om indkøbs-, produktions- og afsætningsforhold
• oplyse om, hvordan regnskabet er tilrettelagt, hvilke bøger der føres, hvilke interne kontrolforanstaltninger der findes osv.
• oplyse om, hvem der er virksomhedens revisor
• opgøre varelagre og pengebeholdninger.

Ved et kontrolbesøg i et interessentskab, kan SKAT kræve at få oplyst navnene på interessenterne.

Udlevering af regnskabsmateriale mv.

Hvis SKAT beder om det, skal regnskabsmaterialet udleveres eller sendes til SKAT. Udleveringspligten gælder alt materiale, der er omfattet af den enkelte afgiftslovs bestemmelser.

Pligten omfatter også regnskabsmateriale mv., der er hos tredjemand, fx hos revisor eller en regnskabskonsulent. Det har ikke nogen betydning for udleveringspligten, at tredjemand fx har tilbageholdsret over materialet. Hvis SKAT modtager materialet af tredjemand, skal det leveres tilbage til vedkommende tredjemand igen efter brug.

Udleveringspligten vedrører kun virksomhedens regnskabsmateriale mv. Materiale, der er udarbejdet eller fremskaffet af tredjemand, og som ikke har været i virksomhedens besiddelse, er derfor ikke omfattet af udleveringspligten.

Oplysningspligt

Efter nogle afgiftslove har virksomhederne pligt til at indsende oplysninger, hvis SKAT anmoder om det. Den mulighed er mindre indgribende end et kontrolbesøg i virksomheden.

Påbud og daglige bøder

SKAT kan give et påbud til en virksomhed om at overholde en række regler og pålægge daglige bøder indtil påbuddet efterleves. Det gælder for chokoladeafgiftsloven, emballageafgiftsloven, mineralvandsafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven. Se den juridiske vejledning "Processuelle regler på SKATs område 2011-1", afsnit P.3 om daglige bøder.

Særligt lovliggørelsesmærke

Efter chokoladeafgiftsloven, emballageafgiftsloven, mineralvandsafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven samt øl- og vinafgiftsloven har SKAT mulighed for at indføre et særligt lovliggørelsesmærke.

Det kan fx være et klistermærke, stempel eller lignende, der sættes på varer, der er ulovligt indført, og som eventuelt har været beslaglagt. Hvis virksomheden efterfølgende betaler afgift mv., vil varen være lovliggjort.

Ved et senere kontrolbesøg i samme virksomhed kan SKAT adskille tidligere kontrollerede og lovliggjorte varer fra andre og eventuelle nye varer, der ikke er betalt afgift af.

SKAT har endnu ikke udnyttet muligheden for at indføre en sådan mærkningsordning.

Kontrol mv. hos andre

Leverandører og kunder

Hvis SKAT beder om det skal

• leverandører til registreringspligtige virksomheder give SKAT oplysninger om deres leverancer af varer og ydelser til disse virksomheder
• kunderne (de erhvervsdrivende) give SKAT oplysninger om deres indkøb af varer og ydelser til virksomheden.

Begrebet "erhvervsdrivende" omfatter også virksomheder, som ikke er registreret efter den pågældende afgiftslov. I praksis bruges bestemmelsen som udgangspunkt kun overfor momsregistrerede virksomheder.

Herudover har SKAT ret til at foretage kontrol af varebeholdninger og regnskaber mv. hos leverandører og kunder mv. Retten til at foretage kontrol af regnskaber mv. gælder også, hvis oplysningerne findes elektronisk. Se bestemmelserne i den enkelte afgiftslov.

Formålet med bestemmelserne er at give SKAT mulighed for at få indblik i en virksomheds afgiftspligtige aktiviteter gennem andre kanaler end virksomhedens regnskabsmateriale mv. Årsagen kan være, at virksomhedens regnskabsmateriale ikke giver et retvisende billede af aktiviteterne, eller at kvaliteten af regnskabsmaterialet er sådan, at SKAT ikke kan opgøre afgiften.

Eftersyn af varer under transport

Efter bestemmelser i den enkelte afgiftslov har SKAT ret til at foretage kontrol af varer under transport, når varerne erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.

SKAT har desuden ret til at føre kontrol med mængden af punktafgiftspligtige varer, som rejsende har med ved indrejse fra et andet EU-land, eller som privatpersoner får tilsendt fra et andet EU-land. Se toldlovens § 11, stk. 1-2.

Hvis der ved indrejsen er unddraget eller søgt unddraget betaling af punktafgifter, kan SKAT tage varerne i bevaring, indtil afgiften mv. er betalt. Se toldloven § 83, stk. 1 og 3. Det samme gælder for punktafgiftspligtige varer, der sendes fra et andet EU-land til privatpersoner her i landet.

SKAT kan også tilbageholde et befordringsmiddel, der har været benyttet til at indføre varer, hvor der er unddraget eller søgt unddraget betaling af punktafgifter. Se toldloven § 84, stk. 1.

Samarbejde med andre myndigheder

Oplysningspligt

Andre offentlige myndigheder skal efter bestemmelser i den enkelte afgiftslov give SKAT enhver oplysning til brug ved registrering af virksomheder og kontrol med virksomheder, hvis SKAT beder om det.

Bistand af politiet

Politiet skal efter bestemmelser i den enkelte afgiftslov yde SKAT bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem justitsministeren og skatteministeren. Der er ikke fastsat sådanne regler, men bestemmelsen giver umiddelbart SKAT mulighed for at anmode politiet om bistand ved kontrolbesøg.

Bestemmelsen omfatter kun bistand til at overvinde fysiske hindringer for at gennemføre kontrolbesøget. Det er den stedlige politidirektør, der afgør, om politiet skal bistå SKAT ved kontrolbesøget.

Som udgangspunkt kræves der ikke retskendelse, fordi bestemmelsen er uden for strafferetsplejen, og fordi den giver SKAT hjemmel til at få bistand af politiet. Et uanmeldt kontrolbesøg med politiets bistand kan derfor gennemføres uden, at der er en mistanke om et strafbart forhold.

Ransagning

Ransagning kan kun foretages af politiet efter retsplejelovens regler om ransagning.

For at foretage ransagning kræves det, at den registreringspligtige mistænkes for at overtræde straffebestemmelserne i den pågældende afgiftslov, og at overtrædelsen kan medføre frihedsstraf.

Hvis SKAT anmoder politiet om ransagning, skal der henvises til bestemmelserne i den konkrete afgiftslov.

Der er forskel på den bistand, SKAT kan få af politiet til at overvinde fysiske hindringer og en ransagning.

Ved en ransagning

• leder politiet ransagningen
• yder politiet en egentlig efterforskningsmæssig assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske hindringer for kontrolbesøget.

Ransagningen

• kan kun foretages på den registreringspligtiges private bopæl, hvis dette udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det samme gælder, hvis ransagningen skal omfatte den registreringspligtiges advokats/revisors kontorlokaler
• er ensbetydende med en sigtelse for overtrædelse af straffebestemmelserne i den konkrete afgiftslov.

Ransagning kan kun finde sted efter en retskendelse, medmindre der er særlige forhold, som bevirker, at ransagningens "øjemed ville forspildes", hvis man skulle vente på en kendelse.

Retssikkerhedsloven

Retssikkerhedsloven gælder for hele den offentlige forvaltning. Loven har betydning for SKAT, bl.a. fordi et kontrolbesøg i en virksomhed omfattes af begrebet tvangsindgreb i retssikkerhedsloven. Se retssikkerhedsloven A.C.1 Retssikkerhedsloven

Loven er ikke nogen indskrænkning eller udvidelse af de kontrolbestemmelser, der er i den enkelte afgiftslov. Men den fastsætter nogle spilleregler for, hvad SKAT skal gøre, når et tvangsindgreb besluttes og gennemføres.

Loven har også regler for, hvad SKAT skal gøre, hvis SKAT før eller under et tvangsindgreb bliver opmærksom på strafbare forhold. Der er også regler for, hvordan oplysningspligter skal anvendes, hvis der er mistanke om strafbare forhold. En oplysningspligt er ikke et tvangsindgreb, men en pligt i den enkelte afgiftslov til fx at sende oplysninger hvis SKAT beder om det.

Her er kort beskrevet om retssikkerhedslovens regler om underretning mv. inden et tvangsindgreb:

Underretning

Virksomheden skal som hovedregel underrettes skriftligt om et tvangsindgreb mindst 14 dage før. Se RSL § 5, stk. 2.

En underretning skal indeholde oplysning om

• tid, herunder ca. klokkeslæt, og sted for indgrebet (normalt virksomhedens adresse)
• retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre, se FVL § 8
• hovedformålet med indgrebet
• det faktiske og retlige grundlag for indgrebet. Se FVL § 24.

Indsigelse

I underretningen skal virksomheden have en frist til at komme med indsigelser mod beslutningen om tvangsindgrebet. Fristen må som udgangspunkt ikke være kortere end 7 dage.

Hvis SKAT fastholder tvangsindgrebet, skal virksomheden have en skriftlig begrundelse, senest når indgrebet gennemføres. Se retssikkerhedsloven § 5, stk. 3.

Underretning kan fraviges

Det er muligt at fravige reglen om at underrette inden et tvangsindgreb hvis

• øjemedet med tvangsindgrebet vil forspildes ved forudgående underretning
• hensynet til parten eller partens rettigheder bør vige for afgørende hensyn til andre private eller offentlige interesser
• det er nødvendigt af hensyn til udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til EU (i tilfælde af en konflikt mellem national ret og EU-retten viger den nationale ret)
• øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter er påkrævet
• forudgående underretning viser sig umulig eller uforholdsvis vanskelig.

Se retssikkerhedslovens § 5, stk. 4.

Hvis den overvejende del af tvangsindgrebet kan gennemføres uden, at der skal underrettes inden tvangsindgrebet, kan det samlede tvangsindgreb gennemføres uden at underrette. Se retssikkerhedslovens § 5, stk. 5.

Hvis et tvangsindgreb gennemføres, uden at der underrettes forudgående, skal virksomheden senest underrettes skriftligt om tvangsindgrebet, når det gennemføres. På det tidspunkt skal virksomheden også have de oplysninger, som er nævnt ovenfor om underretning. Desuden skal virksomheden have en begrundelse for, at tvangsindgrebet gennemføres uden, at der er underrettet forudgående.

Begrundelsen kan efter omstændighederne gives mundtligt, men så har virksomheden krav på efterfølgende at få en skriftlig begrundelse om tvangsindgrebet. Virksomheden skal selv anmode om dette, og det skal ske senest 14 dage efter, at tvangsindgrebet er gennemført. SKAT skal besvare anmodningen hurtigst muligt.

Bemærk

Kontrol af negative angivelser er undtaget fra den forudgående underretningspligt på mindst 14 dage. Det skyldes, at udbetaling normalt skal ske inden for 21 dage. I stedet underrettes virksomheden senest på stedet skriftligt om tvangsindgrebet.

Se også

Se også afsnit A.C.1 Retssikkerhedsloven om retssikkerhedsloven.