C.E.4 Uskiftede boer mv.

Indhold

Dette afsnit handler om

• afgrænsning af dødsboer omfattet af skattereglerne for uskiftet bo mv. (C.E.4.1)
• beskatning af afdødes fælleseje (C.E.4.2)
• skifte af særbo og uskiftet bo med fællesbo (C.E.4.3)
• skifte af uskiftet bo, mens den efterlevende ægtefælle stadig er i live (C.E.4.4).

C.E.4.1 Afgrænsning af dødsboer omfattet af skattereglerne for uskiftet bo mv.

Indhold

Dette afsnit handler om

• generelt om afgrænsning af dødsboer, der er omfattet af skattereglerne for uskiftet bo mv. (C.E.4.1.1)
• den efterlevende ægtefælle kan vælge beskatning efter reglerne i DBSL afsnit II (skiftede dødsboer) (C.E.4.1.2)
• når et skiftet dødsbo slutter med at blive udleveret til den efterlevende ægtefælle (C.E.4.1.3)
• afdøde efterlader sig både fælleseje og fuldstændigt særeje (C.E.4.1.4).

C.E.4.1.1 Generelt om afgrænsning af dødsboer der er omfattet af skattereglerne for uskiftet bo mv.

Indhold

Dette afsnit beskriver de generelle regler om afgrænsning af dødsboer, der er omfattet af skattereglerne for uskiftet bo mv. i DBSL afsnit III.

Afsnittet indeholder:

• Personer og dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse.

Personer og dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter den efterlevende ægtefælle, når den efterlevende ægtefælle og afdøde ikke var separeret ved dødsfaldet.

Bemærk

Når afdøde og den efterlevende ægtefælle var separeret ved dødsfaldet, er den efterlevende ikke omfattet af reglerne om uskiftet bo i DBSL afsnit III, fordi der efter anden lovgivning skal ske bodeling i forbindelse med separation. Ægtefællerne er heller ikke arveberettiget efter hinanden mere.

Dødsboet er i stedet for omfattet af reglerne i DBSL afsnit II.

Den efterlevende ægtefælle er ikke omfattet af reglerne i DBSL.

Når den efterlevende ægtefælle er arving efter afdødes testamente, er den efterlevende ægtefælle omfattet af reglerne i kapitel 6 i DBSL afsnit II om udlodningsmodtager. Se afsnit C.E.3.4 om reglerne for en udlodningsmodtager.

Hovedregel

Den efterlevende ægtefælle skal beskattes efter reglerne i DBSL afsnit III om beskatning af uskiftet bo mv., når skifteretten har bestemt, at dødsboet skal skiftebehandles efter en af følgende skifteformer:

a. Ægtefællernes fællesbo og skilsmissesæreje udleveres til den efterlevende ægtefælle til uskiftet bo efter DSL § 24. Se DBSL § 58, stk. 1, nr. 1.
b. Dødsboet udleveres til den efterlevende ægtefælle efter DSL § 22 (ægtefælleudlæg). Se DBSL § 58, stk. 1, nr. 2.
c. Dødsboet udleveres til forenklet privat skifte med ægtefællen efter DSL § 34. Se DBSL § 58, stk. 1, nr. 3.

Reglerne i DBSL afsnit III skal også bruges, når dødsboet

d. er udleveret til privat skifte efter DSL § 25 eller til bobestyrerbo, og afdøde ikke efterlader sig nogen livsarvinger - se DBSL § 58, stk. 1, nr. 4
e. er startet som et skifte efter DBSL afsnit II, og dødsboet slutter med, at det overtages af den efterlevende ægtefælle

• til uskiftet bo uden, at nogen af afdødes livsarvinger har fået deres arv
• ved at den efterlevende ægtefælle overtager hele dødsboet efter arvelovens § 11, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4.

Se DBSL § 58, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.

Bemærk

Det er skifterettens kompetenceområde at afgøre, om betingelserne for de forskellige skifteformer er opfyldt.
SKAT afgør herefter den skattemæssige behandling af dødsboet, der afhænger af den skifteform, som skifteretten har besluttet.

Se også

Se afsnit

1. C.E.13 om arveafkald
2. C.E.14 om definition af fælleseje og skilsmissesæreje.

Ad a. Dødsboet udleveres til uskiftet bo efter DSL § 24

Når skifteretten udleverer dødsboet til uskiftet bo, skal en række betingelser være opfyldt fx:

• Før dødsfaldet skal ægtefællerne have fælleseje, eller mindst én af ægtefællerne skal have skilsmissesæreje.
  Skilsmissesæreje bliver ved dødsfaldet fælleseje efter reglen i § 28, stk. 1, nr. 1 i lov om ægteskabets retsvirkninger. Hver af ægtefællernes skilsmissesæreje indgår derfor også i det uskiftede bo.

Der gælder en række betingelser for skifterettens udlevering af dødsboet til forenklet privat skifte:

• Betingelserne for privat skifte skal være opfyldt.
• Der må ikke være legatarer i dødsboet.
• Afdøde og den efterlevende ægtefælle må ikke være separeret.
• Den efterlevende ægtefælle skal indtræde i afdødes skattemæssige stilling.

Udlevering efter DSL § 34 kan omfatte

• både afdødes fælleseje og skilsmissesæreje og
• afdødes fuldstændige særeje.

Bemærk

Når den efterlevende ægtefælle benytter adgangen efter DBSL § 59, stk. 2 og 3, til ikke at succedere i afdødes forskudsafskrivninger, indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, vil betingelserne for udlevering efter DSL § 34 ikke være opfyldt. Skifteformen må i stedet for være privat skifte efter DSL § 25 eller bobestyrerbo.

Se afsnit C.E.4.1.2 om den efterlevende ægtefælles adgang til at vælge om den pågældende vil succedere i afdødes forskudsafskrivninger, indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.

Ad d) Privat skifte efter DSL § 25 eller bobestyrerbo når afdøde ikke efterlader sig nogen livsarvinger

Når afdøde ikke efterlader sig nogen livsarvinger, bliver den efterlevende ægtefælle afdødes eneste arving efter loven.

Når afdøde ved testamente har indsat en legatar, kan dødsboet ikke udleveres til den efterlevende ægtefælle til forenklet privat skifte efter DSL § 34. Dette gælder uanset legatets størrelse.

Se også

Se afsnit C.E.4.1.4, når afdøde efterlader sig både fælleseje og fuldstændigt særeje

Undtagelse

Der er følgende undtagelser til hovedreglen:

• Den efterlevende ægtefælle kan vælge beskatning efter reglerne i DBSL afsnit II om skiftede dødsboer, når dødsboet skiftes som privat skifte eller som bobestyrerbo, og den efterlevende ægtefælle er afdødes eneste legale arving. Se DBSL § 58, stk. 5.
• Når et skiftet dødsbo slutter med at blive udleveret til den efterlevende ægtefælle, efter en eller flere af afdødes livsarvinger har fået deres arv (delvist skifte), skal dødsboet ikke behandles efter DBSL afsnit III, men fortsætte beskatningen efter DBSL afsnit II Se DBSL § 58 stk. 2, 2. pkt. Se afsnit C.E.3 Dødsboer der er selvstændige skattesubjekter om dødsboer der er selvstændige skattesubjekter.

Se også

Se afsnit C.E.4.1.2 om den efterlevende ægtefælle kan vælge beskatning efter reglerne i DBSL afsnit II (skiftede dødsboer).

C.E.4.1.2 Den efterlevende ægtefælle kan vælge beskatning efter reglerne i DBSL afsnit II (skiftede dødsboer)

Indhold

Dette afsnit beskriver regler om, at den efterlevende ægtefælle kan vælge beskatning efter DBSL afsnit II (skiftede dødsboer).

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer og personer omfattet af reglen
• Regel
• Betingelser
• Retningslinier
• Regler for dødsfald før 1. juli 2008.

Dødsboer og personer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer og den efterlevende ægtefælle, når den efterlevende ægtefælle er afdødes eneste arving efter loven.

Regel

Når

• afdøde ikke efterlader sig livsarvinger og
• dødsboet skiftes som privat skifte efter DSL § 25 eller som bobestyrerbo

kan den efterlevende ægtefælle vælge, at dødsboet beskattes efter DBSL afsnit II (skiftede dødsboer) og ikke efter DBSL afsnit III (uskiftede boer). Se DBSL § 58, stk. 5.

Betingelser

Det er en betingelse for at bruge reglen, at skifteretten har bestemt, at dødsboet skiftes som privat skifte efter DSL § 25 eller som bobestyrerbo.

Reglen gælder derfor ikke for dødsboer, som skifteretten har udleveret til den efterlevende ægtefælle

• til uskiftet bo
• efter DSL § 22 (ægtefælleudlæg)
• til forenklet privat skifte med ægtefællen efter DSL § 34.

Det er også en betingelse, at den efterlevende ægtefælle aktivt vælger, at beskatningen skal ske efter DBSL afsnit II. Når den efterlevende ægtefælle ikke træffer noget valg, sker beskatningen af den efterlevende ægtefælle efter DBSL afsnit III.

Valget skal omfatte hele afdødes formue. Den efterlevende ægtefælle kan derfor ikke vælge, at en del af afdødes formue skal være omfattet af DBSL afsnit II og resten af afsnit III. Se bemærkningerne til § 1, 50. pkt. i 2007-08 - L 159 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af dødsboskatteloven og forskellige andre love.

Se også

Se afsnit C.E.4.1.4 om, når afdøde efterlader sig både fælleseje og fuldstændigt særeje.

Erklæring om, at den efterlevende ægtefælle ønsker beskatning efter afsnit II, skal afleveres samtidig med, at opgørelsen over afdødes aktiver og passiver på dødsdagen sendes ind. Se DBSL § 58, stk. 5, 2. pkt.

Retningslinier

Det fremgår ikke af loven, hvem den efterlevende ægtefælle skal sende erklæringen til.

Da erklæringen skal afleveres samtidig med, at opgørelsen over aktiver og passiver på dødsdagen (åbningsstatus) sendes ind, er det SKATs opfattelse, at erklæringen skal følge åbningsstatus. Det betyder, at

• i et privat skiftet dødsbo, hvor åbningsstatus skal afleveres til skifteretten efter DSL § 25, stk. 5, skal erklæringen afleveres til skifteretten, der skal videresende den til SKAT
• i et bobestyrerbo, hvor åbningsstatus sendes direkte til SKAT efter DSL § 52, stk. 2, skal erklæringen afleveres til SKAT.

Regler for dødsfald før 1. juli 2008

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, når dødsfaldet er sket før 1. juli 2008:

C.E.4.1.3 Når et skiftet dødsbo slutter med at blive udleveret til den efterlevende ægtefælle

Indhold

Dette afsnit beskriver de skattemæssige regler, når et skiftet dødsbo slutter med at blive udleveret til den efterlevende ægtefælle.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Regel
• Når beskatning efter DBSL afsnit II er sket inden dødsboets udlevering til den efterlevende ægtefælle.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den efterlevende ægtefælle, når den efterlevende ægtefælle og afdøde ikke var separeret ved dødsfaldet.

Se afsnit C.E.4.1.1 om reglerne, når afdøde og den efterlevende ægtefælle var separeret ved dødsfaldet.

Regel

Når dødsboet er startet som et skiftet bo efter DBSL afsnit II og slutter med, at skifteretten udleverer dødsboet til den efterlevende ægtefælle, uden en eller flere af afdødes livsarvinger har fået deres arv, er dødsboet omfattet af reglerne i DBSL afsnit III om uskiftet bo mv.

Det gælder også, når dødsboet er startet som et skiftet bo efter DBSL afsnit II, og det slutter med, at den efterlevende ægtefælle overtager hele dødsboet efter arvelovens § 11, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4 (der svarer til reglerne om ægtefælleudlæg).

Se DBSL § 58, stk. 2, 1. pkt. og afsnit C.E.4.1.1.

Når der er sket skifte med afdødes legatarer eller arvinger, der ikke er livsarvinger, gælder reglerne i DBSL § 66. Se afsnit C.E.4.2.5 om udlodning til andre.

Bemærk

Når dødsboet er startet som et skiftet bo efter DBSL afsnit II og slutter med at blive udleveret til den efterlevende ægtefælle efter, at en eller flere af afdødes livsarvinger har fået deres arv (delvist skifte), skal dødsboet ikke behandles efter DBSL afsnit III, men fortsætte den skattemæssige behandling efter DBSL afsnit II. Se DBSL § 58, stk. 2, 2. pkt.

Når beskatning efter DBSL afsnit II er sket inden dødsboets udlevering til den efterlevende ægtefælle

Når der er sket afsluttende skatteansættelse for mellemperioden, før dødsboet er udleveret til den efterlevende ægtefælle, skal beløb, som dødsboet har

• betalt som restskat efter DBSL § 15, stk. 4, betales tilbage til den efterlevende ægtefælle
• fået udbetalt som overskydende skat efter DBSL § 15, stk. 5, kræves op igen hos den efterlevende ægtefælle

Se DBSL § 58, stk. 2, 4. og 5. pkt.

C.E.4.1.4 Afdøde efterlader sig både fælleseje og fuldstændigt særeje

Indhold

Dette afsnit beskriver de skattemæssige regler, når afdøde efterlader sig både fælleseje og fuldstændigt særeje.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den efterlevende ægtefælle, når den efterlevende ægtefælle og afdøde ikke var separeret ved dødsfaldet.

Se afsnit C.E.4.1.1 om reglerne, når afdøde og den efterlevende ægtefælle var separeret ved dødsfaldet.

Regel

Når afdøde efterlader sig

• både fælleseje (herunder skilsmissesæreje) og
• fuldstændigt særeje

anses

• ægtefællernes hidtidige fælleseje og skilsmissesæreje for ét bo (fællesboet) og
• afdødes hidtidige særeje for ét bo (særboet).

Se DBSL § 58, stk. 3, 1. pkt.

Beskatningen af de to dødsboer kan ske efter forskellige regler:

1. Begge dødsboer overtages af den efterlevende ægtefælle efter DBSL § 58, stk. 1 eller § 58, stk. 2, 1. pkt.
2. Det ene dødsbo overtages af den efterlevende ægtefælle efter DBSL § 58, stk. 1 eller § 58, stk. 2, 1. pkt., og det andet dødsbo afsluttes ved boudlæg efter DSL § 18.
3. Fællesboet overtages af den efterlevende ægtefælle efter DBSL § 58, stk. 1 eller § 58, stk. 2, 1. pkt., og særboet skiftes med afdødes livsarvinger.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af fælleseje, skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje.

Ad a. Begge dødsboer overtages af den efterlevende ægtefælle efter DBSL § 58, stk. 1 eller § 58, stk. 2, 1. pkt.

Når den efterlevende ægtefælle overtager

• både fællesboet og
• særboet

efter en af reglerne i § 58, stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., anses afdøde for at efterlade sig ét bo. Se DBSL § 58, stk. 3, 2. pkt.

Aktiver og passiver fra førstafdødes fuldstændige særeje, skal skatteretligt indgå i afdødes andel af ægtefællernes hidtidige fælleseje. Se DBSL § 58, stk. 4.

Beskatningen af begge dødsboer skal derfor ske under ét efter reglerne i DBSL afsnit III, kapitel 10 (§§ 58-66).

Bemærk

Når den efterlevende ægtefælle er afdødes eneste arving efter loven, kan den efterlevende ægtefælle vælge beskatning efter DBSL afsnit II. Se DBSL § 58, stk. 5. Et eventuelt valg vil derfor også gælde for begge dødsboer.

Se afsnit C.E.4.1.2 om den efterlevende ægtefælle mulighed for at vælge beskatning efter reglerne i DBSL afsnit II (skiftede dødsboer).

Ad b. Det ene dødsbo overtages af den efterlevende ægtefælle efter DBSL § 58, stk. 1 eller § 58, stk. 2, 1. pkt., og det andet dødsbo afsluttes ved boudlæg efter DSL § 18

Når et af dødsboerne overtages af den efterlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., mens det andet dødsbo sluttes ved boudlæg efter DSL § 18, gælder reglerne i DBSL kapitel 10 (§§ 58-66). Reglerne i DBSL § 80 gælder dog for den, der modtager aktiver fra boudlægsboet. Se DBSL § 58, stk. 3, 3. pkt.

Se også

Se afsnit C.E.5.1.2 om beskatning af aktiver, der er overtaget fra boudlægsboet.

Ad c. Fællesboet overtages af den efterlevende ægtefælle efter DBSL § 58, stk. 1 eller § 58, stk. 2, 1. pkt., og særboet skiftes med afdødes livsarvinger

Når

• fællesboet overtages af den efterlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., og
• særboet skiftes med afdødes livsarvinger

gælder reglerne i kapitel 10 (§§ 58-66) for fællesboet med de ændringer, der følger af §§ 67-70. Se DBSL § 58, stk. 3, 4. pkt.

Se også

Se afsnit C.E.4.3 om skifte af særbo og uskiftet bo med fællesbo.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.E.4.2 Beskatning af afdødes fælleseje

Indhold

Dette afsnit handler om

• den efterlevende ægtefælle succederer i afdødes skattemæssige stilling (C.E.4.2.1)
• indkomstopgørelse for den efterlevende ægtefælle (C.E.4.2.2)
• skatteberegning i dødsåret mv. (C.E.4.2.3)
• henstandsordninger (C.E.4.2.4)
• udlodning til andre arvinger eller legatarer (C.E.4.2.5).

C.E.4.2.1 Den efterlevende ægtefælle succederer i afdødes skattemæssige stilling

Indhold

Dette afsnit handler om

• generel regel om den efterlevende ægtefælles succession i afdødes skattemæssige stilling (C.E.4.2.1.1)
• den efterlevende ægtefælle kan fravælge succession på visse punkter (C.E.4.2.1.2).

C.E.4.2.1.1 Generel regel om den efterlevende ægtefælles succession i afdødes skattemæssige stilling

Indhold

Dette afsnit beskriver den generelle regel om den efterlevende ægtefælles succession i afdødes skattemæssige stilling.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Succession i afdødes virksomhed
• Underskud
• Undtagelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den efterlevende ægtefælle, når den efterlevende ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne om uskiftet bo mv. Se afsnit C.E.4.1.

Hovedregel

Den efterlevende ægtefælle succederer i afdødes skattemæssige stilling både vedrørende

• aktiver og
• passiver

der tilhørte afdøde. Se DBSL § 59, stk. 1

Det betyder, at den efterlevende ægtefælle stilles på samme måde, som afdøde ville have været, hvis dødsfaldet ikke var sket.

Har afdøde fx afskrevet skattemæssigt på sine aktiver, kan den efterlevende ægtefælle fortsætte afskrivningerne på afdødes grundlag uden afbrydelser.

Hvis den efterlevende ægtefælle fx senere sælger aktiverne til udenforstående, betragtes aktiverne også, som om de var anskaffet af den efterlevende ægtefælle

• på de tidspunkter og til den pris, som afdøde anskaffede dem til
• på de vilkår, der i øvrigt gjaldt for afdøde.

Også afdødes spekulationshensigt eller næringsstatus succederer den efterlevende ægtefælle i. Det gælder, uanset om der er tale om oprindelig eller efterfølgende næring eller spekulationshensigt.

Den efterlevende ægtefælle succederer uanset, hvordan og på hvilke vilkår afdøde har anskaffet aktivet. Reglen gælder derfor også, når afdøde i sin tid har anskaffet aktivet ved udlæg eller udlodning med succession fra et dødsbo eller på anden måde har succederet i den forrige ejers skattemæssige stilling.

Succession i afdødes virksomhed

Når afdøde ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret drev en erhvervsvirksomhed, succederer den efterlevende ægtefælle i afdødes skattemæssige stilling vedrørende virksomheden med virkning allerede fra begyndelsen af dødsåret. Det gælder uanset hvem af ægtefællerne, der ejer virksomheden. Se DBSL § 59, stk. 4.

Se også

Se afsnit

• C.E.4.2.2.2 om, når virksomhedens indkomst i dødsåret skal fordeles mellem ægtefællerne
• C.E.12.2, når afdøde har brugt virksomhedsordningen eller konjunkturudligningsordningen i VSL før dødsåret.

Bemærk

Når den efterlevende ægtefælle succederer i afdødes skattemæssige stilling vedrørende en virksomhed, som afdøde drev ved udgangen af indkomståret før dødsåret, kan den efterlevende ægtefælle oprette en pensionsordning efter PBL § 15 A om pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende. Den efterlevende ægtefælle anses for at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i samme periode som afdøde. Se SKM2002.21.LR.

Underskud

Underskud i afdødes indkomst i

• årene før dødsåret og
• for dødsåret

kan overføres til fradrag i den efterlevende ægtefælles indkomst efter de regler, der ville have været gældende for afdøde. Se DBSL § 59, stk. 5.

Hvis underskuddet skal fradrages i dødsåret, fradrages det først i ansættelsen, der omfatter afdødes indkomst, og derefter i ansættelsen af den længstlevendes øvrige indkomst i dødsåret.

Begrænsning i fremførsel af afdødes underskud

Et underskud fra afdøde kan ikke fremføres af den efterlevende ægtefælle, når afdøde ikke selv kunne have fremført det.

Det gælder fx, når en gældseftergivelse begrænser underskud, der kan fremføres efter PSL § 13 a. Se SKM2004.494.LSR

Undtagelse

Den efterlevende ægtefælle kan vælge ikke at succedere i afdødes forskudsafskrivninger, indskud på etableringskonto og iværksætterkonto. Se DBSL § 59, stk. 2 og afsnit C.E.4.2.1.2 om, at den efterlevende ægtefælle kan fravælge succession på visse punkter.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.E.4.2.1.2 Den efterlevende ægtefælle kan fravælge succession på visse punkter

Indhold

Dette afsnit beskriver regler om, at den efterlevende ægtefælle kan fravælge succession på visse punkter.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Regel
• Efterbeskatning af afdødes forskudsafskrivninger
• Efterbeskatning af indskud på etableringskonto og iværksætterkonto
• Regler for dødsfald før 1. juli 2008.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den efterlevende ægtefælle, når den efterlevende ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne om uskiftet bo mv. Se afsnit C.E.4.1.

Regel

Den efterlevende ægtefælle kan vælge ikke at succedere i afdødes

• forskudsafskrivninger,
• indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.

Se DBSL § 59, stk. 2.

Den efterlevende ægtefælle skal aflevere en erklæring til SKAT om, at pågældende ikke ønsker at succedere. Erklæringen skal afleveres senest samtidig med, at

• en opgørelse over afdødes aktiver og passiver på dødsdagen (åbningsstatus) eller
• det uskiftede bos aktiver og passiver på dødsdagen (formueoversigt som nævnt i arvelovens § 22)

afleveres til skifteretten. Se DBSL § 59, stk. 3

Baggrunden for, at erklæringen skal afleveres senest samtidig med åbningsstatus eller formueoversigt, er, at SKAT så kan iværksætte efterbeskatning af afdødes forskudsafskrivninger straks ved modtagelsen. Se DBSL § 87, stk. 4.

Hertil kommer, at erklæringen i de tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælle er enearving, betyder, at udlevering til forenklet privat skifte efter DSL § 34 ikke kan ske.

Hvis den efterlevende ægtefælle ikke succederer, skal der ske efterbeskatning af forskudsafskrivninger samt indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.

Efterbeskatning af afdødes forskudsafskrivninger

Efterbeskatning af forskudsafskrivninger sker i de indkomstår, hvori forskudsafskrivning er trukket fra. Se AL § 35, stk. 1 og LV Erhvervsdrivende afsnit E.C.3.11.

Efterbeskatningen sker ved at genoptage afdødes skatteansættelser for de pågældende indkomstår.

Hvis den efterlevende ægtefælle overtager forskudsafskrivninger, og der efterfølgende skal ske efterbeskatning, sker dette også ved at genoptage afdødes skatteansættelser for de indkomstår, hvori forskudsafskrivninger er trukket fra.

Bemærk

Når der skal ske efterbeskatning hos afdøde, fordi den efterlevende ægtefælle ikke ønsker at succedere, skal SKAT stille krav om beskatningen af afdøde senest to måneder efter, at SKAT har modtaget den efterlevende ægtefælles erklæring om ikke at ville overtage afdødes forskudsafskrivninger. Se DBSL § 87, stk. 4. og afsnit C.E.1.4 om SKATs sagsbehandlingsregler vedrørende dødsboer.

Efterbeskatning af indskud på etableringskonto og iværksætterkonto

Når den efterlevende ægtefælle ikke succederer i indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, beskattes afdødes indskud i dødsåret uanset henlæggelsestidspunktet. Se. ETBL § 11, stk. 1.

Se også

Se afsnit

• C.E.4.2.2.3 om afdødes indkomst i mellemperioden
• C.E.11.1.2.2, når den efterlevende ægtefælle ikke ønsker at succedere i afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.

Regler for dødsfald før 1. juli 2008

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, når dødsfaldet er sket før 1. juli 2008:

C.E.4.2.2 Indkomstopgørelse for den efterlevende ægtefælle

Indhold

Dette afsnit handler om

• generelle regler om indkomstopgørelsen for den efterlevende ægtefælle (C.E.4.2.2.1)
• når selvstændig virksomhed indgår i det uskiftede bo (C.E.4.2.2.2)
• afdødes indkomst i mellemperioden (C.E.4.2.2.3).

C.E.4.2.2.1 Generelle regler om indkomstopgørelsen for den efterlevende ægtefælle

Indhold

Dette afsnit beskriver de generelle regler om indkomstopgørelsen for den efterlevende ægtefælle.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Ejendomsværdiskat
• Kursgevinst ved overtagelse af fast ejendom - KGL § 22, stk. 4
• Undtagelse.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den efterlevende ægtefælle, når den efterlevende ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne om uskiftet bo mv. Se afsnit C.E.4.1.

Hovedregel

Den efterlevende ægtefælles indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Se DBSL § 60, stk. 1.

Beskatningen sker efter de almindelige regler for personbeskatning. Det gælder også for alle de indkomsttyper, der skal opgøres efter reglerne i PSL, fx personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst mv.

Ejendomsværdiskat

Når den efterlevende ægtefælle bliver boende i en ejendom

• der har tilhørt afdøde og
• hvor ejendomsværdiskat er nedsat efter EVSL § 6, stk. 1

nedsættes ejendomsværdiskatten for den efterlevende ægtefælle efter dødsfaldet fortsat efter EVSL §, 6, stk. 1, selv om den efterlevende ægtefælle ikke selv opfylder betingelserne. >Det gælder også for det første indkomstår, hvor afdøde ville opfylde aldersbetingelserne og derfor er forskudsregistreret med nedslaget, og hvor dødsfaldet er sket før afdøde havde fødselsdag.< Se EVSL § 6, stk. 2.

Se også

Se LV Almindelig del afsnit A.G, om de generelle regler om ejendomsværdiskat.

Kursgevinst ved overtagelse af fast ejendom - KGL § 22, stk. 4

Den efterlevende ægtefælle er omfattet af skattefrihed efter KGL § 22, stk. 4 af gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån, når indfrielsen sker i forbindelse med, at ejendommen overtages. Se DBSL § 61.

Se også

Se LV Almindelig del afsnit A.D.2.7.5 om kursgevinst ved indfrielse af kontantlån og reglerne i KGL § 22, stk. 4.

Undtagelse

Der er særlige bestemmelser i DBSL om beskatning af en erhvervsvirksomhed. Se afsnit C.E.4.2.2.2, når selvstændig virksomhed indgår i det uskiftede bo

C.E.4.2.2.2 Når selvstændig virksomhed indgår i det uskiftede bo

Indhold

Dette afsnit beskriver regler om indkomstopgørelsen for den efterlevende ægtefælle, når selvstændig virksomhed indgår i det uskiftede bo.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Regel
• Forskudsregistrering som medarbejdende ægtefælle
• Regler for dødsfald før 1. juli 2008.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den efterlevende ægtefælle, når den efterlevende ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne om uskiftet bo mv. Se afsnit C.E.4.1.

Regel

Indkomst i mellemperioden fra en erhvervsvirksomhed skal medregnes ved indkomstopgørelsen hos den ægtefælle, der har drevet eller i overvejende grad har drevet virksomheden. Det gælder uanset hvem af ægtefællerne, der er ejer af virksomheden. Se DBSL § 60, stk. 2, 1. pkt.

Når afdøde har drevet en virksomhed ved udgangen af året før dødsåret, skal indkomst fra virksomheden i dødsåret opgøres for begge ægtefæller under ét for hele dødsåret. Indkomsten for hele dødsåret fordeles forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Fordelingen af indkomsten mellem ægtefællerne sker i forhold til de perioder, ægtefællerne hver især har drevet virksomheden. Se. § 60, stk. 2, 2. pkt.

Se også

Se afsnit C.E.12.2 om dødsboer, der udleveres til ægtefællen efter reglerne om uskiftet bo, når afdøde har brugt reglerne om

• virksomhedsordning i VSL afsnit I eller
• konjunkturudligningshenlæggelse i afsnit II i VSL

i indkomståret før dødsåret.

Skattemæssige afskrivninger

Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der bruges i en af ægtefællernes erhvervsvirksomhed, kan trækkes fra hos den ægtefælle, der skal medregne virksomhedens resultat i sin indkomstopgørelse. Se KSL § 26 A, stk. 1, 2. pkt.

Det betyder, at fradrag for afskrivning indgår i beskatningen af virksomhedens indkomst, når reglerne om uskiftet bo mv. skal bruges.

Når afdøde har drevet en virksomhed ved udgangen af året før dødsåret, og det årlige resultat skal fordeles forholdsmæssigt mellem ægtefællerne efter de perioder, som ægtefællerne hver især har drevet virksomheden, skal skattemæssige afskrivninger være trukket fra i virksomhedens årlige resultat, før den forholdsmæssige fordeling sker.

Se også

Se LV Erhvervsdrivende afsnit E.C om de generelle regler om skattemæssige afskrivninger.

Forskudsregistrering som medarbejdende ægtefælle

Reglerne om overførsel af beløb som medarbejdende ægtefælle fra den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet virksomheden, til en medarbejdende ægtefælle er betinget af, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Se KSL § 25 A, stk. 3.

Når ægtefællerne var forskudsregistreret med brug af reglerne om medarbejdende ægtefælle for dødsåret, kan der overføres et beløb fra den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet virksomheden, til den anden ægtefælle. Se DBSL § 60, stk. 2, 3. pkt.

Beløbet, der kan overføres, udgør 1/12 af det forskudsregistrerede årlige beløb for hver begyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket. Er dødsfaldet fx sket den 5. oktober, overføres et beløb svarende til 10/12 af det forskudsregistrerede beløb. Se DBSL § 60, stk. 2, 3. og 4. pkt.

Regler for dødsfald før 1. juli 2008

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, når dødsfaldet er sket før 1. juli 2008:

C.E.4.2.2.3 Afdødes indkomst i mellemperioden

Indhold

Dette afsnit beskriver regler om afdødes indkomst i mellemperioden.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Afdødes ejendomsværdiskat for dødsåret
• Afdødes AM-bidrag for dødsåret
• Undtagelse
• Regler for dødsfald før 1. juli 2008
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den efterlevende ægtefælle, når den efterlevende ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne om uskiftet bo mv. Se afsnit C.E.4.1.

Hovedregel

Den efterlevende ægtefælle er skattepligtig af afdødes indkomst i mellemperioden. Se DBSL § 62, stk. 1, 1. pkt.

Afdødes indkomst i mellemperioden skal gøres op efter skattelovgivningens almindelige regler. I DBSL er dog fastsat særlige regler for dødsåret:

1. Afdøde er berettiget til beskæftigelsesfradrag eller særligt befordringsfradrag.
2. Afdøde skal beskattes af indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, som den efterlevende ægtefælle ikke ønsker at overtage.
3. Den efterlevende ægtefælles underskud i sin indkomst i dødsåret elleri indkomstår før dødsåret overføres til modregning i afdødes indkomst for dødsåret.
4. Når afdøde har drevet selvstændig virksomhed i dødsåret eller for indkomståret før dødsåret.
5. Når ægtefællerne er forskudsregistreret med brug af reglerne om medarbejdende ægtefælle.
6. Når afdøde har brugt forskudt indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (bagudforskudt indkomstår).

Se DBSL § 62, stk. 2.

Se også

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Ad a. Afdøde er berettiget til beskæftigelsesfradrag eller særligt befordringsfradrag

Beskæftigelsesfradrag efter LL § 9 J og særligt befordringsfradrag efter LL § 9 C, stk. 4 beregnes på grundlag af de faktiske indkomster i mellemperioden efter de regler, der ville have været gældende, hvis dødsfaldet ikke var indtrådt. DBSL § 62, stk. 3.

Ad b. Afdøde skal beskattes af indskud på etableringskonto og iværksætterkonto

Når den efterlevende ægtefælle ikke ønsker at succedere i afdødes indskud på etableringskonto, skal beskatningen af afdødes indskud ske i afdødes mellemperiode. Se DBSL § 62, stk. 4.

Se også

Se afsnit C.E.11.1.2.2, når den efterlevende ægtefælle ikke ønsker at succedere i afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.

Ad c. Den efterlevende ægtefælle har underskud i sin indkomst i dødsåret og/eller i indkomstår før dødsåret

Når den efterlevende ægtefælle har underskud i sin indkomst

• i dødsåret
• indkomstår før dødsåret

kan underskud trækkes fra i afdødes indkomst i mellemperioden efter de regler, der ville have været gældende, hvis dødsfaldet ikke var sket. Se DBSL § 62, stk. 6.

Ad d. Når afdøde har drevet selvstændig virksomhed i dødsåret eller for indkomståret før dødsåret

Virksomhedsoverskud mv. skal indgå i afdødes indkomst i mellemperioden. Se afsnit C.E.4.2.2.2, når selvstændig virksomhed indgår i det uskiftede bo.

Ad e. Når ægtefællerne er forskudsregistreret med brug af reglerne om medarbejdende ægtefælle.

Virksomhedsoverskud mv. skal indgå i afdødes indkomst i mellemperioden. Se afsnit C.E.4.2.2.2, når selvstændig virksomhed indgår i det uskiftede bo.

Ad f. Når afdøde har brugt forskudt indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (bagudforskudt indkomstår).

Når

• den efterlevende ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne om uskiftet bo mv. og
• afdøde har brugt bagudforskudt indkomstår

er definition af dødsåret i DBSL § 96, stk. 2 og mellemperioden i DBSL § 96, stk. 3 ikke hensigtsmæssig, når dødsfaldet er sket mellem udløbet af det bagudforskudte indkomstår og udløbet af kalenderåret.

Når dødsfaldet er sket mellem udløbet af det bagudforskudte indkomstår og udløbet af kalenderåret, er både

• dødsår og
• mellemperiode

perioden fra slutningen af det sidst afsluttede indkomstår til og med dødsdagen. Dette gælder i stedet for de definitioner, der er i DBSL § 96, stk. 2 og 3. Se DBSL § 62, stk. 5.

Eksempel

Eksemplet viser, hvilken periode der er afdødes mellemperiode, når dødsfald sker på to forskellige tidspunkter i et bagudforskudt indkomstår.

Eksemplet forudsætter, at afdødes indkomstår er 1. oktober - 30. september.

Bemærk

Hvis der ikke var denne særlig regel, ville afdødes mellemperiode ved dødsfald den 15. november 2009 efter hovedreglerne i DBSL § 96, stk. 2 og 3, have været 1. oktober 2008 - 15. november 2009, der skulle være en del af den efterlevende ægtefælles skatteansættelse for tiden 1. oktober 2008 - 30. september 2009. (Det forskudte indkomstår, der træder i stedet for indkomståret 2009).

Den efterlevende ægtefælle skulle så have medregnet afdødes indkomst for en periode efter det forskudte indkomstår udløb, og en indkomst - der for afdødes vedkommende - vedrører mere end et helt år.

Afdødes ejendomsværdiskat for dødsåret

Betalinger af afdødes ejendomsværdiskat, som forfaldt før dødsfaldet, anses for at være endelige. Se EVSL § 15, stk. 2, 1. pkt.

Når afdøde ikke har betalt foreløbig ejendomsværdiskat i mellemperioden, gælder reglerne om hæfte mv. i DBSL § 88, stk. 1-3 og 5. Se EVSL § 15, stk. 2, 3. pkt.

Afdødes AM-bidrag for dødsåret

SKAT opgør ikke, om afdøde har betalt for lidt eller for meget i AM-bidrag for mellemperioden, fordi

• indeholdt bidrag (for en lønmodtager) og
• foreløbigt bidrag, som forfaldt før dødsfaldet (sammen med B-skatterater)

er endeligt for det indkomstår, hvori dødsfaldet er sket. Se AMBL § 13, stk. 7.

Der er fradragsret i afdødes indkomst for mellemperioden i form af bortseelsesret (for indeholdt) eller fradragsret (for foreløbigt) AM-bidrag, selv om det er endeligt for det indkomstår, hvori dødsfaldet er sket. Se KSL § 23, stk. 1 om fradragsret for AM-bidrag.

Undtagelse

Den efterlevende ægtefælle beskattes ikke af indkomst, som afdøde har valgt beskattet efter KSL §§ 48 E og 48 F. Se DBSL § 62, stk. 1, 2. pkt.

Se også

Se LV Dobbeltbeskatning afsnit D.B.5 om særlig skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere m.v.

Regler for dødsfald før 1. juli 2008

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, når dødsfald er sket før 1. juli 2008:

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.E.4.2.3 Skatteberegning i dødsåret mv.

Indhold

Dette afsnit handler om

• skatteansættelse for hver ægtefælle (C.E.4.2.3.1)
• omregning af afdødes indkomst (C.E.4.2.3.2)
• modregning imellem ægtefællernes skatteberegninger (C.E.4.2.3.3)
• overførsel af afdødes skatter til den efterlevende ægtefælle (C.E.4.2.3.4)
• overskydende skat for dødsåret, når dødsboet er udleveret til ægtefællen efter DSL § 22 (ægtefælleudlæg) (C.E.4.2.3.5).

C.E.4.2.3.1 Skatteansættelse for hver ægtefælle

Indhold

Dette afsnit beskriver regler om en skatteansættelse for hver ægtefælle.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Regel
• Regler for dødsfald før 1. januar 2008.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den efterlevende ægtefælle, når den efterlevende ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne om uskiftet bo mv. Se afsnit C.E.4.1.

Regel

Den efterlevende ægtefælle skal betale skat af både

• afdødes og
• sin egen

indkomst i dødsåret. Se DBSL § 63, stk. 1, 3. pkt.

Der sker derfor en skatteansættelse inkl. skatteberegning for hver af ægtefællerne. Se DBSL § 63, stk. 1, 1. pkt.

Ved skatteberegningen bruges de kommune- og kirkeskatteprocenter, som

• gjaldt for afdøde ved skatteberegningen vedrørende afdødes indkomst
• gælder for den efterlevende ægtefælle ved skatteberegningen vedrørende den efterlevende ægtefælles indkomst.

Se DBSL § 63, stk. 1, 2. pkt.

Bemærk

Begge skatteberegninger sker efter de almindelige regler for personer.

Det betyder for skatteberegningen for afdøde, at der sker omregning til helårsindkomst efter PSL § 14, stk. 1, fordi afdødes skattepligtsperiode ikke omfatter et helt år. Se § 63, stk. 2, 1. pkt. og afsnit C.E.4.2.3.2 om omregning af afdødes indkomst.

Se også

Se afsnit

• C.E.4.2.3.2 om omregning af afdødes indkomst
• C.E.4.2.3.3 om modregning imellem ægtefællernes skatteberegninger
• C.E.4.2.3.4 om overførsel af afdødes skatter til den efterlevende ægtefælle
• C.E.4.2.3.5 om overskydende skat for dødsåret, når dødsboet er udleveret til ægtefællen efter DSL § 22 (ægtefælleudlæg).

Regler for dødsfald før 1. januar 2008

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, når dødsfald er sket før 1. januar 2008:

C.E.4.2.3.2 Omregning af afdødes indkomst

Indhold

Dette afsnit beskriver regler om omregning af afdødes indkomst ved skatteberegningen for dødsåret.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den efterlevende ægtefælle, når den efterlevende ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne om uskiftet bo mv. Se afsnit C.E.4.1.

Hovedregel

Ved beregningen af afdødes indkomstskat skal afdødes indkomst i mellemperioden omregnes til helårsindkomst.

Der beregnes herefter en helårsskat, hvor skatteværdi af afdødes personfradrag er trukket fra.

Helårsskatten nedsættes efter forholdet mellem beløbene for mellemperioden og helårsbeløbene.

Se DBSL § 63, stk. 2, 1. pkt. og PSL § 14.

Se også

Se afsnit

• C.E.4.2.3.1 om skatteansættelse for hver ægtefælle
• C.E.4.2.3.3 om modregning imellem ægtefællernes skatteberegninger
• C.E.4.2.3.4 om overførsel af afdødes skatter til den efterlevende ægtefælle
• C.E.4.2.3.5 om overskydende skat for dødsåret, når dødsboet er udleveret til ægtefællen efter DSL § 22 (ægtefælleudlæg).

Bemærk

Når afdødes indkomst omregnes til helårsbeløb, skal der tages hensyn til, om indkomsten er løbende indkomst eller engangsbeløb.

Eksempler på engangsbeløb

Når feriepenge udbetales som følge af dødsfaldet, fordi afdøde var berettiget til løn under ferie, er afdødes feriepenge, der er tjent før dødsåret, engangsbeløb ved omregningen til helårsindkomst. Det er nettobeløbet (feriepengebeløb efter tilhørende indeholdt AM-bidrag er trukket fra), der er engangsbeløb.

Når afdødes virksomhed er solgt i mellemperioden med skattemæssig fortjeneste eller tab på de solgte aktiver - fx driftsmidler, goodwill og ejendomme - er sådanne fortjenester eller tab engangsbeløb ved omregning til helårsindkomst.

Undtagelse

Afdødes kapitalindkomst i mellemperioden skal ikke omregnes til helårsbeløb, men indgå i helårsindkomsten med mellemperiodens beløb. Se DBSL § 63, stk.2, 2. pkt.

Undtagelsen skal ses på baggrund af, at den efterlevende ægtefælle efter reglerne om uskiftet bo indtræder i afdødes skattemæssige stilling på dødsdagen og hermed også overtager afdødes kapitalindkomst pr. denne dag. Hvis afdødes kapitalindkomst blev omregnet til helårsindkomst, ville omregningen medføre, at afdødes beregnede kapitalindkomst fra dødsdagen ville indgå ved skatteberegningen både hos afdøde og hos den efterlevende ægtefælle. For at undgå denne dobbeltregning skal afdødes kapitalindkomst i mellemperioden indgå i helårsindkomsten uden omregning.

C.E.4.2.3.3 Modregning imellem ægtefællernes skatteberegninger

Indhold

Dette afsnit beskriver regler om modregning imellem ægtefællernes skatteberegninger.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse
• Regler for dødsfald før 1. januar 2010.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den efterlevende ægtefælle, når den efterlevende ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne om uskiftet bo mv. Se afsnit C.E.4.1.

Hovedregel

DBSL indeholder en række regler om modregning ægtefællerne imellem, fordi efter de sædvanlige regler i PSL kan modregning kun ske, når ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Modregninger kan for dødsåret ske i følgende tilfælde:

a. Når den ene ægtefælle har negativ kapitalindkomst, og den anden ægtefælle har positiv kapitalindkomst, skal den negative kapitalindkomst modregnes i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, når skat efter PSL §§ 6 og 7 (bundskat og topskat) skal beregnes. Se DBSL § 63, stk. 2, 3. pkt.

b. Når den ene ægtefælle ikke kan udnytte skatteværdien af sit personfradrag i sin skatteberegning, kan den ikke udnyttede del overføres til modregning i den anden ægtefælles skatteberegning. Se DBSL § 63, stk. 3.

c. Når den ene ægtefælle ikke kan udnytte sit grundbeløb i PSL § 7, stk. 1 ved beregningen af topskat, kan den ikke udnyttede del af grundbeløbet overføres til den anden ægtefælles beregning af topskat. Se DBSL § 63, stk. 4.

Grundbeløbet i PSL § 7, stk. 1 udgør 40.000 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20. Se PSL § 7, stk. 11.

d. Når der skal beregnes nedslag i skatterne for den del af nettokapitalindkomsten, der ikke overstiger 50.000 kr.

• skal den ene ægtefælles negative kapitalindkomst modregnes i den anden ægtefælles positive indkomst efter PSL § 11, stk. 3
• skal det nedslag som den ene ægtefælle ikke kan udnytte ved sin skatteberegning, overføres til modregning i den anden ægtefælles skatteberegning efter PSL § 11, stk. 4.
  Se DBSL § 63, stk. 5

e. Når der skal beregnes kompensationsbeløb efter PSL § 26, gælder reglerne i PSL § 26, stk. 4, 5 og 7 for gifte personer også for dødsåret. Se DBSL § 63, stk. 6.

f. Når aktieindkomsten i dødsåret for den ene af ægtefællerne er lavere end grundbeløbet i PSL § 8 a, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet. Se DBSL § 63, stk. 8.

De fradrag, grundbeløb og nedslag efter b. - e., som afdødes ikke har udnyttet, og som kan modregnes i den efterlevende ægtefælles skatter, er afdødes ikke udnyttede beløb i helårsskatten. Se DBSL § 63, stk. 7, 1. pkt..

Bemærk

Når afdøde brugte et fremadforskudt indkomstår (dvs. indkomståret udløber efter udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for) og dødsfaldet finder sted den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, svarer de uudnyttede fradrag i punkterne b. - e., der kan overføres til ægtefællen, til afdødes uudnyttede fradrag ved beregningen af helårsskatten for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Se DBSL § 63, stk. 7, 2. pkt.

Undtagelse

Når ægtefællerne ikke var samlevende i skattemæssig henseende ved dødsfaldet, kan der ikke ske overførsel fra den ene ægtefælle til den anden ægtefælle af ikke udnyttede fradrag som nævnt i hovedreglen.

Der kan heller ikke ske overførsler

• fra afdøde til den efterlevende ægtefælle
• fra den efterlevende ægtefælle til afdøde

når den efterlevende ægtefælle er samlevende med ny ægtefælle ved udløbet af dødsåret.

Se DBSL § 63, stk. 9.

Regler for dødsfald før 1. januar 2010

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, når dødsfald er sket før 1. januar 2010:

C.E.4.2.3.4 Overførsel af afdødes skatter til den efterlevende ægtefælle

Indhold

Dette afsnit beskriver regler om overførsel af afdødes skatter til den efterlevende ægtefælle.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Afdødes resterende virksomhedsskat eller resterende konjunkturudligningsskat
• Afdødes negative aktieskat fra år før dødsfaldet
• Undtagelse.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den efterlevende ægtefælle, når den efterlevende ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne om uskiftet bo mv. Se afsnit C.E.4.1.

Hovedregel

Foreløbige indkomstskattebeløb, der er betalt af afdøde inden dødsfaldet, indgår i den efterlevende ægtefælles årsopgørelse som en foreløbig skat på lige fod med den efterlevende ægtefælles egne betalte foreløbige skatter. Se DBSL § 64, stk. 3, 1. pkt.

Afdødes resterende virksomhedsskat eller resterende konjunkturudligningsskat

Når afdøde ved udgangen af indkomståret før dødsåret har resterende

• virksomhedsskat efter VSL § 10, stk. 4 eller
• konjunkturudligningsskat efter VSL § 22 b, stk. 6

overføres disse resterende skatter til den efterlevende ægtefælle. Se DBSL § 64, stk. 1.

Se også

Se afsnit

• C.E.12.2.1.1 om opsparede overskud som afdøde har succederet
• C.E.12.2.2.1 om konjunkturudligningshenlæggelser som afdøde har succederet i

Afdødes negative aktieskat fra år før dødsfaldet

Når afdøde har negativ aktieskat efter PSL § 8 a, stk. 5, der ikke har kunnet modregnes i afdødes slutskat for indkomstår før dødsåret, kan den negative aktieskat modregnes i afdødes slutskat for mellemperioden, og et resterende beløb kan modregnes i den efterlevende ægtefælles slutskat for dødsåret og efterfølgende indkomstår. Se DBSL § 64, stk. 2.

Undtagelse

Når afdøde har valgt beskatning efter KSL §§ 48 E og 48 F, indgår skatterne heraf ikke som afdødes foreløbige skatter, da de bliver endelige ved dødsfaldet. Se DBSL § 64, stk. 3, 2. pkt.

C.E.4.2.3.5 Overskydende skat for dødsåret når dødsboet er udleveret til ægtefællen efter DSL § 22 (ægtefælleudlæg)

Indhold

Dette afsnit beskriver regler om overskydende skat for dødsåret, når dødsboet er udleveret til ægtefællen efter DSL § 22 (ægtefælleudlæg).

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den efterlevende ægtefælle, når dødsboet er udleveret til ægtefællen efter DSL § 22 (ægtefælleudlæg).

Regel

Når dødsboet er udleveret til ægtefællen efter DSL § 22 (ægtefælleudlæg), tilfalder en overskydende skat for dødsåret og tidligere indkomstår den efterlevende ægtefælle uden om dødsboet. Se DBSL § 64, stk. 4.

C.E.4.2.4 Henstandsordninger

Indhold

Dette afsnit beskriver regler om afdødes henstandsordninger.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Regel
• Afdødes lån til betaling af ejendomsskatter.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den efterlevende ægtefælle, når den efterlevende ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne om uskiftet bo mv. Se afsnit C.E.4.1.

Regel

Når afdøde i forbindelse med fraflytterbeskatning har fået henstand med skattebetaling efter

• ABL § 39 af skatter beregnet efter ABL § 38
• KSL § 73 E af skatter beregnet efter EBL § 6 B og efter KGL § 37

kan den efterlevende ægtefælle indtræde i afdødes henstand med betaling af skatterne på de vilkår, der gjaldt for afdøde. Der kræves ikke særlig tilladelse fra SKAT. Se DBSL § 65.

Se også

Se

• LV Selskaber og aktionærer afsnit S.G.19.8 om henstand med skattebetaling efter ABL §§ 38 og 39
• LV Almindelig del afsnit A.D.2.19 om beskatning ved fraflytning og KGL § 37.

Afdødes lån til betaling af ejendomsskatter

En ægtefælle, som overtager afdødes ejendom, har krav på, at allerede ydede lån til at betale ejendomsskatter med tilskrevne renter bliver stående i ejendommen. Kommunalbestyrelsen kan desuden tillade, at der fortsat ydes lån til at betale kommende ejendomsskatter.

Se lov om lån til betaling af ejendomsskatter § 5, stk. 1.

C.E.4.2.5 Udlodning til andre arvinger eller legatarer

Indhold

Dette afsnit handler om

• den efterlevende ægtefælles skattepligt vedrørende aktiver, der udloddes til andre arvinger eller legatarer (C.E.4.2.5.1)
• udlodningsmodtagers skattepligt vedrørende aktiver, der er udloddet (C.E.4.2.5.2).

C.E.4.2.5.1 Den efterlevende ægtefælles skattepligt vedrørende aktiver der udloddes til andre arvinger eller legatarer

Indhold

Dette afsnit beskriver regler om den efterlevende ægtefælles skattepligt vedrørende aktiver, der udloddes til andre arvinger eller legatarer.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den efterlevende ægtefælle, når den efterlevende ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne i DBSL afsnit III om uskiftet bo mv., og den efterlevende ægtefælle

• har skiftet med legatarer eller arvinger, der ikke er afdødes livsarvinger, og restboet udleveres til den efterlevende ægtefælle til uskiftet bo
• er afdødes eneste legale arving, selv om der eventuelt er skiftet med afdødes testamentariske arvinger eller legatarer.

Se afsnit C.E.4.1.

Hovedregel

Den efterlevende ægtefælle beskattes på en række punkter på samme måde som et dødsbo, der er omfattet af DBSL afsnit II.

Det gælder for

1. hvornår den efterlevende ægtefælles skattepligt ophører vedrørende aktiver, der udloddes til andre
2. acontoudlodning af aktiver til andre
3. tillægsopgørelse
4. renteperiodisering vedrørende aktiver, der udloddes til andre
5. beskatning af fortjeneste og tab ved udlodning af aktiver, der udloddes til andre.

Ad a. Hvornår ophører den efterlevende ægtefælles skattepligt vedrørende aktiver, der udloddes til andre

Den efterlevende ægtefælles skattepligt vedrørende udloddede aktiver ophører som hovedregel på skæringsdagen i boopgørelsen. Se DBSL § 66, stk. 1, 1. pkt.

Ad b. Acontoudlodning af aktiver til andre

Når aktiver acontoudloddes til andre, ophører den efterlevende ægtefælle skattepligt vedrørende det udloddede på udlodningsdagen, når ægtefællen sender oplysninger til SKAT om acontoudlodningen. Se DBSL § 66, stk. 1.

Der er følgende krav til den efterlevende ægtefælles oplysninger til SKAT:

• Oplysningen skal være skriftlig.
• Oplysningen skal indeholde
• • dato for udlodningen
  • hvad der er udloddet
  • hvem der får aktivet udloddet
  • værdien af det udloddede på udlodningsdagen.

Den efterlevende ægtefælle skal skriftligt oplyse SKAT om acontoudlodningen senest fire uger efter udlodningsdagen, idet fristen dog tidligst udløber fire måneder efter datoen for dødsboets udlevering fra skifteretten.

Se DBSL § 66, stk. 2.

Bemærk

Oplysningskravet vedrørende acontoudlodninger efter § 66, stk. 2, omfatter ikke

• indbo, smykker og lignende, med mindre disse er anskaffet i spekulationshensigt eller i næringsøjemed
• acontoudlodning af kontante beløb, bankindeståender og lignende.

Tidspunktet for acontoudlodning af de nævnte aktiver skal dog oplyses i boopgørelsen. Se DBSL § 66, stk. 4 og BKG nr. 410 af 27/05/1999 om fritagelse for indberetning af acontoudlodninger.

Reglerne svarer til reglerne i DBSL § 5, stk. 2 og 3 for dødsboer, der er omfattet af afsnit II. Se afsnit C.E.3.1.4.2 om acontoudlodning fra dødsboet.

Ad c. Tillægsopgørelse

Den efterlevende ægtefælles indkomstskattepligt ophører først på den valgte skæringsdag i tillægsopgørelsen, når

• udlodning sker til andre end ægtefællen og
• der - ud over boopgørelsen - også skal indsendes tillægsopgørelse vedrørende enkelte aktiver og passiver, når skifteretten har tilladt opgørelse vedrørende nærmere afgrænsede dele af dødsboet efter dødsboets afslutning efter DSL § 33, stk. 2 eller DSL § 66, stk. 3.

Se DBSL § 66, stk. 5

Ad d. Renteperiodisering vedrørende aktiver der udloddes til andre

Renter, der forfalder før skæringsdagen samt beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med skæringsdagen, medregnes i den efterlevende ægtefælles indkomst. Se DBSL § 66, stk. 1, 3. pkt.

Når der er sket acontoudlodning, som er omfattet af reglen under b), skal renter, der forfalder før datoen for acontoudlodningen, samt beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med acontoudlodningsdagen, medregnes i den efterlevende ægtefælles indkomst. Se DBSL § 66, stk. 3.

Når den efterlevende ægtefælle skal indsende tillægsopgørelse, som er omfattet af c), skal renter vedrørende de dele af dødsboet, hvor skifteretten har tilladt, at opgørelsen bliver udskudt til efter dødsboets afslutning, beskattes hos den efterlevende ægtefælle indtil skæringsdagen i tillægsopgørelsen. Se DBSL § 66, stk. 3.

Ad e. Beskatning af fortjeneste og tab ved udlodning af aktiver der udloddes til andre

Den efterlevende ægtefælle er skattepligtig af alle indtægter, uanset om indtægterne kommer fra

• afdødes andel eller
• den efterlevende ægtefælles egen andel

af fællesboet. Se afsnit C.E.4.2.2.1

Det gælder, uanset om indtægten vedrører

• den løbende indkomst eller
• tab og gevinst ved
• • salg og
  • udlodning til legatar eller andre arvinger end afdødes livsarvinger

Det gælder også, uanset om dødsboet ville være omfattet af

• dødsboer, der er skattefritaget eller
• dødsboer, der ikke er skattefritaget

hvis dødsboet havde været omfattet af afsnit II (skiftede dødsboer).

Bemærk

Når dødsboets aktiver eller nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen overstiger grundbeløbet i DBSL § 6, stk. 1 for dødsboet skattefritagelse, gælder reglerne i §§ 28 og 29 vedrørende de udloddede aktiver. Beløb, der skal beskattes, indgår i den efterlevende ægtefælles indkomstopgørelse. Se DBSL § 66, stk. 1, 3. pkt.

Se også

Se afsnit C.E.3.1.5 om hvornår er et dødsbo skattefritaget.

Det betyder, at udlodning til andre kan ske med succession, når de sædvanlige betingelser for udlodning med succession fra et ikke skattefritaget dødsbo i øvrigt er opfyldt. Se afsnit C.E.3.3.4.3.

Undtagelse

Reglen om beskatning af

• den løbende indkomst for afdødes andel af fællesboet
• tab og gevinst

hos den efterlevende ægtefælle gælder ikke, når den efterlevende ægtefælle har valgt beskatning efter DBSL afsnit II. Se DBSL § 58, stk. 5 og afsnit C.E.4.1.2.

C.E.4.2.5.2 Udlodningsmodtagers skattepligt vedrørende aktiver der er udloddet

Indhold

Dette afsnit beskriver regler om udlodningsmodtagers skattepligt vedrørende aktiver, der er udloddet.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter udlodningsmodtagere i dødsboer, hvor den efterlevende ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne om uskiftet bo mv. Se afsnit C.E.4.1.

Regel

Udlodningsmodtager beskattes på samme måde som en udlodningsmodtager i et dødsbo, der er omfattet af DBSL afsnit II (skiftede dødsboer). Se DBSL § 66, stk. 6.

Det gælder for alle reglerne i DBSL kapitel 6.

Se afsnit

• C.E.3.4.1 om udlodningsmodtagers indkomstskattepligt af udloddede aktiver
• C.E.3.4.4 om renter ved acontoudlodning og renter af boslod eller arvelod
• C.E.3.4.5 om når udlodningsmodtager udfører arbejde for dødsboet

Når dødsboets aktiver eller nettoformue i boopgørelsen overstiger grundbeløbet i DBSL § 6, stk. 1, gælder reglerne om udlodningsmodtagers succession også. Se afsnit C.E.3.4.3.

C.E.4.3 Skifte af særbo og uskiftet bo med fællesbo

Indhold

Dette afsnit handler om

• hvornår reglerne om skifte af afdødes særbo bruges (C.E.4.3.1)
• skattemæssig behandling af særboet (C.E.4.3.2)
• skattemæssig behandling af den efterlevende ægtefælle (C.E.4.3.3).

C.E.4.3.1 Hvornår bruges reglerne om skifte af afdødes særbo?

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår reglerne om skifte af afdødes særbo bruges.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse
• Når særboet skiftes i udlandet.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, hvor skifte sker i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og hvor kun afdødes særbo skiftes, mens den efterlevende ægtefælle overtager fællesboet efter reglerne om uskiftet bo.

Bemærk

Efterlevende ægtefælle har ikke mulighed for at få udleveret særboet til uskiftet bo, da et særbo altid skal skiftes.

Hovedregel

Når afdøde var gift ved dødsfaldet, og kun afdødes særbo skiftes, mens den efterlevende ægtefælle overtager fællesboet til uskiftet bo, gælder reglerne i DBSL afsnit III, kapitel 11. Se DBSL § 67, stk. 1.

Bemærk

Når afdøde har

• et særeje, der skiftes, og ikke har noget fælleseje eller
• både særeje og fælleseje, der begges skiftes ved dødsfaldet

gælder reglerne i DBSL afsnit II om skiftede dødsboer fuldt ud.

Se afsnit C.E.3 Dødsboer der er selvstændige skattesubjekter om dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter.

Undtagelse

Når den efterlevende ægtefælle overtager afdødes særbo efter reglerne om

• ægtefællen er afdødes eneste arving efter arveloven
• suppleringsarv i arvelovens § 11, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4

gælder reglerne i DBSL kapitel 11 ikke.

Den efterlevende ægtefælle er i stedet skattepligtig af afdødes og dødsboets indtægter i dødsåret efter reglerne i DBSL kapitel 10 om uskiftet bo for begge dødsboer. Se DBSL § 67, stk. 1.

Se også

Se afsnit C.E.4.2 om beskatning af den efterlevende ægtefælle efter reglerne om uskiftet bo.

Bemærk

Når den efterlevende ægtefælle

• er afdødes eneste arving efter arveloven på grund af livsarvingers arveafkald overfor særboet og
• efter DBSL § 58, stk. 5 vælger beskatning efter reglerne i DBSL afsnit II

gælder reglerne i kapitel 11.

Når særboet skiftes i udlandet

Hvis særboet er begrænset skattepligtigt, skal reglerne i DBSL kapitel 9 (begrænset skattepligtigt dødsbo) bruges. Det vil sjældent opstå, fordi begrænset skattepligt indebærer, at afdøde boede i udlandet ved dødsfaldet, og at en dansk skifteret ikke medvirker ved skiftet.

Se afsnit C.E.3.7 om den skattemæssige behandling af dødsboer, der er begrænset skattepligtige til Danmark.

C.E.4.3.2 Skattemæssig behandling af særboet

Indhold

Dette afsnit handler om

• generelle regler, der gælder for særboet (C.E.4.3.2.1)
• skattemæssig behandling af særboet, når det er skattefritaget (C.E.4.3.2.2)
• skattemæssig behandling af særboet, når det ikke er skattefritaget (C.E.4.3.2.3).

C.E.4.3.2.1 Generelle regler der gælder for særboet

Indhold

Dette afsnit beskriver de generelle regler, der gælder, når særboet skiftes, mens fællesboet overtages af ægtefællen til uskiftet bo.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, hvor skifte sker i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og hvor kun afdødes særbo skiftes, mens den efterlevende ægtefælle overtager fællesboet efter skattereglerne om uskiftet bo.

Regel

Reglerne om

• dødsboets skattemæssige forhold i DBSL § 3, jf. afsnit C.E.3.1.2
• afgrænsning af dødsboets indkomst i DBSL § 4, jf. afsnit C.E.3.1.3
• skattepligtens varighed i DBSL § 5, jf. afsnit C.E.3.1.4.1
• hvornår et dødsbo er skattefritaget i DBSL § 6, jf. afsnit C.E.3.1.5

gælder for særboet. Se DBSL § 67, stk. 2.

Se også

Se afsnit C.E.4.3.2.2.1 om beløbsgrænse for, hvornår særboet er skattefritaget.

C.E.4.3.2.2 Skattemæssig behandling af særboet når det er skattefritaget

Indhold

Dette afsnit handler om

• beløbsgrænse for hvornår særboet er skattefritaget (C.E.4.3.2.2.1)
• indkomstopgørelse for mellemperioden (C.E.4.3.2.2.2)
• skatteberegning for mellemperioden (C.E.4.3.2.2.3).

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke beløbsgrænser der skal bruges til at afgøre, om dødsboet er skattefritaget, når særboet skiftes, mens fællesboet overtages af ægtefællen til uskiftet bo.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, hvor skifte sker i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og hvor kun afdødes særbo skiftes, mens den efterlevende ægtefælle overtager fællesboet efter skattereglerne om uskiftet bo.

Regel

Når afdøde var gift ved dødsfaldet, og når kun afdødes særbo skiftes, mens den efterlevende ægtefælle overtager fællesboet til uskiftet bo, gælder reglerne i DBSL § 6. Beløbsgrænsen i DBSL § 6 gælder kun på særboets aktiver og nettoformue. Fællesboets formueforhold er uden betydning. Se DBSL § 67, stk. 2.

Det er beløbsgrænserne reguleret til det kalenderår, hvor skæringsdagen i boopgørelsen ligger, der skal bruges.

Se også

Se afsnit

• C.E.15 om, hvor meget beløbsgrænserne i § 6 er reguleret til for de enkelte år
• C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget
• C.E.4.3.2.2 om indkomstopgørelse for mellemperioden, hvis dødsboet er skattefritaget
• C.E.4.3.2.3 om skatteberegning for mellemperioden, hvis dødsboet er skattefritaget
• C.E.4.3.3 om skattemæssig behandling af særboet, hvis særboet ikke er skattefritaget.

Indhold

Dette afsnit beskriver særboets indkomstopgørelse for mellemperioden, når afdødes særbo skiftes, mens fællesboet overtages af ægtefællen efter skattereglerne om uskiftet bo.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Ægtefællerne dør i samme indkomstår.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, hvor skifte sker i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og hvor kun afdødes særbo skiftes, mens den efterlevende ægtefælle overtager fællesboet efter skattereglerne om uskiftet bo.

Regel

Særboets indkomstforhold for mellemperioden er omfattet af de almindelige regler i DBSL kapitel 4 for dødsboer, der er fritaget for beskatning. Se DBSL § 67, stk. 3.

Det betyder:

• Som udgangspunkt er afdødes forskudsindkomstskatter for dødsåret, og som vedrører særboets indkomst, endelige. Se DBSL § 12.
• De sædvanlige frister for dødsboet og SKAT til at stille krav om afsluttende ansættelse for særboets mellemperiode gælder. Se § DBSL 13, stk. 2.
• Reglerne om obligatorisk afsluttende ansættelse gælder, men kun for særboets forhold. Se DBSL § 13, stk. 5.
• De særlige regler om opgørelse af den skattepligtige indkomst for mellemperioden gælder, men kun for særboets forhold. Se DBSL § 9.

Se også

Se afsnit

• C.E.4.3.2.1 om beløbsgrænse for, hvornår særboet er skattefritaget
• C.E.3.2 om de almindelige regler for dødsboer, der er fritaget for beskatning
• C.E.4.3.2.3 om skatteberegning for mellemperioden
• C.E.12.4 om reglerne, hvis særboet indeholder en virksomhed, der er beskattet efter VSL forud for dødsåret.

Bemærk

Særboets indkomstskattepligt omfatter kun indtægter og udgifter af den formue, der indgår i særboet. Indtægter og udgifter, der stammer fra fællesboets formue indgår derfor ikke i dødsboet, men beskattes hos den efterlevende ægtefælle. Se DBSL § 68, stk. 1.

Afdødes øvrige indkomst, der ikke vedrører særboets formue, som fx løn, pension og lignende, skal beskattes hos den efterlevende ægtefælle. Se afsnit C.E.4.3.3 om den skattemæssige behandling af den efterlevende ægtefælle.

Ægtefællerne dør i samme indkomstår

Når ægtefællerne dør i samme indkomstår, og når der er sket skifte af førstafdødes særbo, mens sidstafdøde har overtaget fællesboet til uskiftet bo, beskattes førstafdødes særbo også efter hovedreglen. Indkomsten i førstafdødes skiftede særbo, indgår derfor ikke i skatteansættelsen for sidstafdøde. Se DBSL § 67, stk. 7.

Eksempel

Eksemplet viser, hvordan de afdødes indkomster skal fordeles mellem særboet og fællesboet, når

• begge ægtefæller dør i samme indkomstår
• særboet skiftes i forbindelse med førstafdødes død
• fællesboet udleveres til ægtefællen til uskiftet bo
• det uskiftede bo skiftes ved ægtefællens død.

Der er følgende forudsætning for eksemplet:

• Manden dør den 5. marts 2010.
• Hustruen dør 1. november 2010 og har ikke noget særbo - kun fællesboet, der skiftes nu.
• Mandens særeje udgør:
  • Aktier, der før dødsfaldet har givet udbytte med 15.000 kr. (før tilbageholdt udbytteskat)
  • Bankindestående med vedhængende renter pr. dødsdagen udgør 3.000 kr., og tilskrevne renter pr. 31/12 udgør 5.000 kr.
• Fællesejet består af:
  • Obligationer med årlige renter 30.000 kr., der forfalder med halvdelen hver 2/1 og 1/7. (mandens bodel)
  • Bankindestående med vedhængende renter 2.000 kr. pr. 1/11 (=hustrus dødsdag) (mandens bodel).
  • Bankindestående med vedhængende renter 1.000 kr. pr. 1/11 (hustrus bodel)
• Ægtefællerne har haft følgende A-indkomster:
  • Manden 45.000 kr.
  • Hustru 225.000 kr.
• Ingen af ægtefællerne skal betale arbejdsmarkedsbidrag.
• Begge dødsboer er skattefritaget. Fordelingen gælder derfor mellemperiodernes indkomst.

Indhold

Dette afsnit beskriver skatteberegning for mellemperioden, når afdødes særbo skiftes, mens fællesboet overtages af ægtefællen efter skattereglerne om uskiftet bo.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Skatter der indgår i skatteberegningen
• Eksempel
• Regler for dødsfald før 1. januar 2010.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, hvor skifte sker i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og hvor kun afdødes særbo skiftes, mens den efterlevende ægtefælle overtager fællesboet efter skattereglerne om uskiftet bo.

Regel

Skatteberegningen for særboet sker efter reglerne i DBSL §§ 14 - 16, der omfatter dødsboer, der er skattefritaget. Se DBSL § 68, stk. 2.

Se også

Se afsnit C.E.3.2.4 om de almindelige regler for skatteberegning for mellemperioden.

Skatter der indgår i skatteberegningen

Når der sker en skatteberegning for mellemperioden for særboet, indgår

• virksomhedsskat eller konjunkturudligningsskat (DBSL § 15, stk. 3)
• udbytteskat (DBSL § 16, stk. 2)
• skat af negativ aktieindkomst (DBSL § 16, stk. 3) og
• acontoskat efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 8-10

som forskudsbetalte indkomstskatter for mellemperioden.

Skatterne kan kun indgå i skatteberegningen, hvis de tilsvarende indtægter er med i indkomstopgørelsen for særboets mellemperiode. Se DBSL § 68, stk. 2.

Bemærk

DBSL har ingen regler lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Grøn check), når særboet skiftes, mens fællesboet skattemæssigt behandles efter reglerne om uskiftet bo mv. Kompensationsbeløbet vil derfor indgå i fællesboet. Se afsnit C.E.4.2.3 om skatteberegning i dødsåret ved uskiftet bo m.v.

Eksempel

Dette eksempel viser særboets indkomstopgørelse og beregningen af skat for mellemperioden, når der sker skifte af afdødes særbo, mens den efterlevende ægtefælle overtager fællesboet efter skattereglerne om uskiftet bo.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Dødsfaldet er sket den 1. august 2010.
• Særboets formue den 1. august 2010 omfatter kun bankindestående.
• Afdøde har den 1. februar 2010 solgt et sommerhus, der er særeje. Sommerhuset er ikke skattefritaget efter EBL § 8, og den skattepligtige fortjenesten er beregnet til 500.000 kr.

Se afsnit

• C.E.15 om, hvor meget mellemperiodefradrag og beløbsgrænse, der ikke skal indbetales, er reguleret til for de enkelte år
• C.E.3.2.4.1.1 om de almindelige regler om skatteberegning for mellemperioden i et dødsbo, der er skattefritaget.

Regler for dødsfald før 1. januar 2010

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, hvis dødsfaldet er sket før 1. januar 2010:

C.E.4.3.2.3 Skattemæssig behandling af særboet når særboet ikke er skattefritaget

Indhold

Dette afsnit handler om

• indkomstopgørelse for bobeskatningsperioden (C.E.4.3.2.3.1)
• skatteberegning for bobeskatningsperioden (C.E.4.3.2.3.2).

Indhold

Dette afsnit beskriver særboets indkomstopgørelse for bobeskatningsperioden, når afdødes særbo skiftes, mens fællesboet overtages af ægtefællen efter skattereglerne om uskiftet bo, og særboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Ægtefællerne dør i samme indkomstår.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af bobeskatningsperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, hvor skifte sker i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og hvor kun afdødes særbo skiftes, mens den efterlevende ægtefælle overtager fællesboet efter skattereglerne om uskiftet bo.

Regel

Særboets indkomstopgørelse er omfattet af de almindelige regler i DBSL kapitel 5 for dødsboer, der ikke er fritaget for beskatning. Se DBSL § 67, stk. 4.

Se også

Se afsnit

• C.E.4.3.2.1 om beløbsgrænse for, hvornår særboet er skattefritaget
• C.E.3.3.3 om de almindelige regler om indkomstopgørelse for bobeskatningsperioden
• C.E.3.3.5 om skatteberegning for bobeskatningsperioden
• C.E.12.4 om reglerne, hvis særboet indeholder en virksomhed, der er beskattet efter VSL forud for dødsåret.

Bemærk

Særboets indkomstskattepligt omfatter kun indtægter og udgifter af den formue, der indgår i særboet. Se DBSL § 69, stk. 1.

Afdødes øvrige indkomst, der ikke vedrører særboets formue, som fx løn, pension og lignende, skal beskattes hos den efterlevende ægtefælle. Se afsnit C.E.4.3.3 om den skattemæssige behandling af den efterlevende ægtefælle.

Ægtefællerne dør i samme indkomstår

Når ægtefællerne dør i samme indkomstår, og når der er sket skifte af førstafdødes særbo, mens sidstafdøde har overtaget fællesboet til uskiftet bo, beskattes førstafdødes særbo også efter reglerne i DBSL kapitel 11. Indkomsten i førstafdødes skiftede særbo indgår derfor ikke i skatteansættelsen for sidstafdøde. Se DBSL § 67, stk. 7.

Indhold

Dette afsnit beskriver skatteberegningen for bobeskatningsperioden, når afdødes særbo skiftes, mens fællesboet overtages af ægtefællen efter skattereglerne om uskiftet bo.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Skatter der indgår i skatteberegningen
• Eksempel
• Regler for dødsfald før 1. januar 2010.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, hvor skifte sker i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og hvor kun afdødes særbo skiftes, mens den efterlevende ægtefælle overtager fællesboet efter skattereglerne om uskiftet bo.

Regel

Skatteberegningen for særboet sker efter reglerne i DBSL §§ 30 - 32, der omfatter dødsboer, der ikke er skattefritaget. Se DBSL § 69, stk. 1.

Skatter der indgår i skatteberegningen

Når der sker en skatteberegning for bobeskatningsperioden for særboet, indgår

• virksomhedsskat eller konjunkturudligningsskat (DBSL § 30 a, stk. 3)
• udbytteskat (DBSL § 32, stk. 2)
• skat af negativ aktieindkomst (DBSL § 32, stk. 3) og
• acontoskat efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 8-10

som forskudsbetalte indkomstskatter for bobeskatningsperioden.

Skatterne kan kun indgå i skatteberegningen, hvis de tilsvarende indtægter er med i indkomstopgørelsen. Se DBSL § 69, stk. 2.

Bemærk

DBSL har ingen regler lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Grøn check), når særboet skiftes, mens fællesboet skattemæssigt behandles efter reglerne om uskiftet bo mv. Kompensationsbeløbet vil derfor indgå i fællesboet. Se afsnit C.E.4.2.3 om skatteberegning i dødsåret ved uskiftet bo m.v..

Eksempel

Dette eksempel viser skatteberegningen for bobeskatningsperioden, når der sker skifte af afdødes særbo, mens den efterlevende ægtefælle overtager fællesboet efter skattereglerne om uskiftet bo.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Dødsfaldet er sket den 1. august 2010.
• Særboet er afsluttet med skæringsdag den 1. december 2010.
• Særboets formue den 1. december 2010 omfatter bankindestående og obligationer.
• Inden skæringsdagen har særboet solgt aktier i Danske Bank. Den skattepligtige gevinst er opgjort til 90.000 kr. Aktierne har givet ét udbytte på 10.000 kr.

Se afsnit

• C.E.3.3.5 om de almindelige regler om skatteberegning for bobeskatningsperioden i et dødsbo, der ikke er skattefritaget
• C.E.15 om hvor meget mellemperiodefradrag og bofradrag er reguleret til for de enkelte år.

Regler for dødsfald før 1. januar 2010

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, hvis dødsfaldet er sket før 1. januar 2010:

C.E.4.3.3 Skattemæssig behandling af den efterlevende ægtefælle

Indhold

Dette afsnit beskriver den skattemæssige behandling af den efterlevende ægtefælle, når afdødes særbo skiftes, mens fællesboet overtages af ægtefællen efter skattereglerne om uskiftet bo.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse
• Regler for dødsfald før 1. juli 2008
• Udlodning fra særboet.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den efterlevende ægtefælle, hvor skifte sker i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og hvor kun afdødes særbo skiftes, mens den efterlevende ægtefælle overtager fællesboet efter skattereglerne om uskiftet bo.

Hovedregel

Når der kun sker skifte af afdødes særbo, mens den efterlevende overtager fællesboet til uskiftet bo, skal den efterlevende ægtefælle beskattes efter reglerne om uskiftet bo i DBSL kapitel 10. Det vil sige, at den efterlevende ægtefælle som hovedregel er skattepligtig af både egne indtægter og afdødes indtægter i dødsåret. Se DBSL § 67, stk. 6.

Se også

Se afsnit C.E.4.2 om beskatning af den efterlevende ægtefælle efter reglerne om uskiftet bo.

Undtagelse

Den efterlevende ægtefælle beskattes ikke af indtægter og udgifter af den formue, der indgår i særboet. Se DBSL § 70, stk. 1.

Bemærk

Når den efterlevende ægtefælle beskattes efter reglerne om uskiftet bo, indgår afdødes forskudsskatter i skatteberegningen for det uskiftede bo - bortset fra skatter, der er medtaget i afdødes særbo. Se DBSL § 70, stk. 2.

Se også

Se afsnit C.E.4.3.2.2 om særboets indkomstopgørelse og skatter for mellemperioden.

Regler for dødsfald før 1. juli 2008

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, hvis dødsfaldet er sket før 1. juli 2008:

Udlodning fra særboet

Når der sker udlodning fra særboet til den efterlevende ægtefælle, skal indtægter og udgifter fra udlodningsdagen beskattes hos den efterlevende ægtefælle og ikke i særboet. Se DBSL § 67, stk. 6.

Se også

Se afsnit

• C.E.3.1.4.2.1 om skattepligtens varighed for dødsboet ved acontoudlodning
• C.E.3.5.1 om de almindelige regler om beskatning af den efterlevende ægtefælle, når dødsboet skiftes.

C.E.4.4 Skifte af uskiftet bo mens den efterlevende ægtefælle stadig er i live

Indhold

Dette afsnit handler om

• skattemæssig behandling af dødsboet når skiftet gennemføres (C.E.4.4.1)
• skattemæssig behandling af den efterlevende ægtefælle (C.E.4.4.2)
• skattemæssig behandling af dødsboet når skiftet ikke gennemføres med arv til den tidligere afdøde ægtefælles arvinger (C.E.4.4.3).

C.E.4.4.1 Skattemæssig behandling af dødsboet, når skiftet gennemføres

Indhold

Dette afsnit handler om

• skattemæssig behandling af dødsboet ved fuldstændigt skifte af det uskiftede bo (C.E.4.4.1.1)
• skattemæssig behandling ved delvist skifte af det uskiftede bo (C.E.4.4.1.2).

C.E.4.4.1.1 Skattemæssig behandling af dødsboet ved fuldstændigt skifte af det uskiftede bo

Indhold

Dette afsnit handler om

• skattepligtsperiodens længde (C.E.4.4.1.1.1)
• beløbsgrænse for dødsboets skattefritagelse (C.E.4.4.1.1.2)
• indkomstopgørelse (C.E.4.4.1.1.3)
• skatteberegning og bofradrag (C.E.4.4.1.1.4).

Indhold

Dette afsnit beskriver skattepligtsperiodens længde ved fuldstændigt skifte af uskiftet bo, mens den efterlevende ægtefælle stadig er i live.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen gælder for dødsboer, hvor der sker fuldstændigt skifte af det uskiftede bo, mens den efterlevende ægtefælle stadig er i live. Se DBSL kapitel 12.

Definition af fuldstændigt skifte af uskiftet bo

Ved fuldstændigt skifte af uskiftet bo forstås, at hele det uskiftede bo er delt mellem den efterlevende ægtefælle og alle den tidligere afdøde ægtefælles arvinger og legatarer.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af legatar.

Regel

Dødsboets skattepligtsperiode er fra den dag, hvor skifteretten imødekommer skiftebegæringen (imødekommelsesdagen) til og med skæringsdagen i boopgørelsen. Se DBSL § 72, stk. 1.

Det betyder, at imødekommelsesdagen træder i stedet for dødsdagen. Se DBSL § 71, stk. 2.

Indhold

Dette afsnit beskriver beløbsgrænse for dødsboets skattefritagelse ved fuldstændigt skifte af uskiftet bo, mens den efterlevende ægtefælle stadig er i live.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Når den tidligere afdøde ægtefælles særbo blev skiftet
• Eksempler.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen gælder for dødsboer, hvor der sker fuldstændigt skifte af det uskiftede bo, mens den efterlevende ægtefælles stadig er i live. Se DBSL kapitel 12.

Det uskiftede bo, der nu bliver skiftet, er et selvstændige skattesubjekter, som er omfattet af reglerne i afsnit II i DBSL om skiftede dødsboer. Se DBSL § 2, stk. 1, nr. 3.

Regel

Dødsboet er skattefritaget, når dødsboets aktiver og nettoformue på skæringsdagen i boopgørelsen ikke overstiger beløbsgrænserne i DBSL § 6. Se DBSL § 72, stk. 2, 1. pkt.

Bemærk

Når dødsboet også sender tillægsopgørelse ind, indgår aktiver og nettoformue i både tillægsopgørelsen og i boopgørelsen ved bedømmelsen af dødsboets skattefrihed. Det vil sige, at dødsboet er skattefritaget, hvis hverken

• summen af aktiver eller
• summen af nettoformuer

i boopgørelsen og i tillægsopgørelsen overstiger beløbsgrænserne i DBSL § 6.

Det er beløbsgrænserne reguleret til det kalenderår, hvor skæringsdagen i boopgørelsen er, der afgør, om summen af aktiver eller summen af nettoformuer er overskredet. Skæringsdagen i tillægsopgørelsen er i denne forbindelse uden betydning.

Se DBSL § 72, stk. 2, 3. pkt.

Se også

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo generelt er skattefritaget.

Når den tidligere afdøde ægtefælles særbo blev skiftet

Når et særbo efter den først afdøde ægtefælle blev skiftet ved dennes død, skal henholdsvis aktiverne og nettoformuen i boopgørelserne og eventuelle tillægsopgørelse for begge dødsboer lægges sammen.

Dødsboets skattefritagelse afhænger af den samlede sum af henholdsvis aktiver og nettoformuer.

Den samlede sum af henholdsvis aktiver og nettoformuer må ikke overstige beløbsgrænserne i DBSL § 6.

Se DBSL § 72, stk. 2, 2. pkt.

Det er beløbsgrænserne i det først skiftede bo, der skal bruges. Hvis skiftet af særboet er afsluttet først, er det beløbsgrænserne reguleret til det kalenderår, hvor skæringsdagen i særboets boopgørelse er, der afgør, om det nu skiftede fællesbo er skattefritaget. Se DBSL § 6, stk. 3.

Se også

Se afsnit C.E.15.7 om. hvor meget beløbsgrænserne i DBSL § 6 er reguleret til for de enkelte år, når dødsfaldet er sket mellem 1997 og 30. juni 2008.

Bemærk

Når den efterlevende ægtefælle har modtaget arv fra det skiftede særbo, skal denne arv ikke tælles med. Se DBSL § 72, stk. 2, 4. pkt. Arven anses for at være en del af formuen i det nu skiftede bo.

Eksempler

Eksemplerne viser, hvilke værdier der skal lægges sammen, og hvilket års beløbsgrænser der skal bruges til at afgøre, om det nu skiftede dødsbo er skattefritaget.

I alle eksemplerne er dødsfaldet sket i 2006 og fællesboet er udleveret til den efterlevende ægtefælle til uskiftet bo uden, at der blev skiftet med nogen arvinger.

Der er følgende eksempler:

• Eksempel 1 - anmodning om skifte af uskiftet bo er indleveret og imødekommet efter den 1. juli 2008 eller senere
• Eksempel 2 - den tidligere afdøde ægtefælles særbo blev skiftet ved dennes død, og anmodning om skifte af uskiftet bo er indleveret og imødekommet efter den 1. juli 2008 eller senere
• Eksempel 3 - anmodning om skifte af uskiftet bo er indleveret og imødekommet før den 1. juli 2008.

Eksempel 1 - anmodning om skifte af uskiftet bo er indleveret og imødekommet efter den 1. juli 2008 eller senere

Eksemplet viser, at det er beløbsgrænserne på skæringsdagen, der afgør, om dødsboet er skattefritaget. Skæringsdagen i tillægsopgørelsen er i denne forbindelse uden betydning. Se DBSL § 72, stk. 2, 3. pkt.

Se afsnit C.E.15 Satser og beløbsgrænser der kan variere fra år til år om, hvor meget beløbsgrænserne i § 6 er reguleret til for de enkelte år.

Eksempel 2 - den tidligere afdøde ægtefælles særbo blev skiftet ved dennes død og anmodningen om skifte af uskiftet bo er indleveret og imødekommet efter den 1. juli 2008 eller senere

Eksemplet viser, at når den efterlevende ægtefælle har modtaget arv fra den tidligere afdøde ægtefælles særbo, anses denne arv for at være en del af det nu skiftede bo, og arven skal derfor ikke med i summen. Hvis der ikke var denne regel, ville den efterlevende ægtefælles arv fra særboet tælle dobbelt ved den samlede sum af de to dødsboer.

Se afsnit C.E.15 Satser og beløbsgrænser der kan variere fra år til år om, hvor meget beløbsgrænserne i § 6 er reguleret til for det enkelte år.

Eksempel 3 - anmodning om skifte af uskiftet bo er indleveret og imødekommet før den 1. juli 2008

Eksemplet viser, hvordan beløbsgrænserne for aktiver og nettoformue før den 1. juli 2008, dog reguleret til 2009, afgør, om dødsboet er skattefritaget, fordi skiftebegæringen er indleveret før 1. juli 2008. Se § 11 i lov nr. 521 af 17. juni 2008 om ikrafttrædelsesbestemmelser for reglerne, der er gældende pr. 1. juli 2008 og senere.

Se afsnit C.E.15 Satser og beløbsgrænser der kan variere fra år til år om, hvor meget beløbsgrænserne i § 6 er reguleret til de enkelte år.

Indhold

Dette afsnit beskriver dødsboets indkomstopgørelse, når dødsboet ikke er skattefritaget, og hvor der sker fuldstændigt skifte af uskiftet bo, når den efterlevende ægtefælle stadig er i live.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse
• Underskud i skattepligtig indkomst
• Regler når anmodning om skifte er afleveret før 1. juli 2008.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen gælder for dødsboer, hvor der sker fuldstændigt skifte af det uskiftede bo, når den efterlevende ægtefælle stadig er i live. Se DBSL kapitel 12.

Hovedregel

Dødsboets indkomstskattepligt er omfattet af de almindelige regler for skiftede dødsboer i DBSL afsnit II. Det er DBSL §§ 3-6 og §§ 19-52, der skal bruges, når der sker fuldstændigt skifte af det uskiftede bo. Se DBSL § 71, stk. 3.

Undtagelse

Dødsboets indkomstskattepligt omfatter kun gevinst og tab ved udlodning til arvinger og legatarer efter den tidligere afdøde ægtefælle. Gevinst og tab, der vedrører udlodninger til den efterlevende ægtefælle, indgår ikke i dødsboets indkomst. Se DBSL § 72, stk. 1.

Se også

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af legatar.

Dødsboets indkomstskattepligt afviger derfor fra de almindelige regler om beskatning af indkomsten for bobeskatningsperioden i DBSL § 19, stk. 2. Det betyder også, at reglerne om mellemperiode ikke gælder. Se DBSL § 72, stk. 3.

Dødsboets løbende indtægter og udgifter beskattes hos den efterlevende ægtefælle. Det gælder også gevinst og tab, der ikke vedrører udlodning til arvinger og legatarer.

Se afsnit C.E.4.4.2 om den skattemæssige behandling af den efterlevende ægtefælle.

Underskud i skattepligtig indkomst

Underskud i dødsboets skattepligtige indkomst kan udbetales efter reglerne om carry back i DBSL § 31. Se DBSL § 75.

Se afsnit C.E.3.3.5.3 om reglerne for udbetaling af underskud i skattepligtig indkomst.

Regler når anmodning om skifte er afleveret før 1. juli 2008

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, hvis anmodning om skifte er afleveret til skifteretten før 1. juli 2008:

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan skatteberegning skal ske, og hvilket bofradrag der skal bruges, når dødsboet ikke er skattefritaget, og der sker fuldstændigt skifte af uskiftet bo, når den efterlevende ægtefælle stadig er i live.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen gælder for dødsboer, hvor der sker fuldstændigt skifte af det uskiftede bo, når den efterlevende ægtefælle stadig er i live. Se DBSL kapitel 12.

Hovedregel

Skatteberegningen sker efter reglerne i DBSL § 30, der omfatter dødsboer, der ikke er skattefritaget. Se DBSL § 71, stk. 3.

Undtagelse

De almindelige regler i DBSL § 30, stk. 2 og stk. 3 om bofradrag og mellemperiodefradrag gælder ikke. I stedet får dødsboet, uanset boperiodens længde, ét samlet fradrag i dødsboskatten. Se DBSL § 72, stk. 4.

Fradraget efter DBSL § 72, stk. 4 udgør et grundbeløb på 62.300 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 72, stk. 5.

Se også

Se afsnit

• C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter DSL § 72, stk. 4 er reguleret til for de enkelte år
• C.E.3.3.5 om beregning af dødsboskat.

Eksempel

Dette eksempel viser dødsboets indkomstopgørelse og beregningen af skat for bobeskatningsperioden ved skifte af uskiftet bo.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Datoen for skifterettens imødekommelse af skiftebegæringen er den 10. juli 2008.
• Dødsboet er afsluttet med skæringsdag den 1.december 2008.

Se afsnit

• C.E.3.3.5.1.2 om skat af aktieindkomst i bobeskatningsperioden
• C.E.15 om beløbsgrænser ved beregning af aktieskat og om bofradragets størrelse, når skiftebegæringen er indgivet 1. juli 2008 og senere

C.E.4.4.1.2 Skattemæssig behandling af dødsboet ved delvist skifte af det uskiftede bo

Indhold

Dette afsnit beskriver den skattemæssige behandling af dødsboet ved delvis skifte af det uskiftede bo, når den efterlevende ægtefælle stadig er i live.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Udlodning med succession.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen gælder for dødsboer, hvor der sker et delvis skifte af det uskiftede bo, når den efterlevende ægtefælle stadig er i live. Se DBSL kapitel 12.

Definition af delvis skifte af uskiftet bo

Ved delvis skifte af uskiftet bo forstås, at den efterlevende ægtefælle igen overtager dødsboet til uskiftet bo, efter at der er skiftet med en eller flere arvinger. Dog skal det være sådan, at mindst én livsarving efter den tidligere afdøde ægtefælle ikke har fået sin arv.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af livsarving.

Regel

Der skal ikke ske en skatteansættelse og skatteberegning for dødsboet. Se DBSL § 71, stk. 4.

Udlodning med succession

Når dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6, kan dødsboet bruge reglerne om udlodning med succession. Se DBSL § 71, stk. 4.

Se også

Se afsnit

• C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget
• C.E.4.2.5.2 om udlodning med succession efter DBSL § 66.

Bemærk

Dødsboets løbende indtægter og udgifter beskattes hos den efterlevende ægtefælle. Det gælder også, hvis der sker udlodning af aktiver, hvor en fortjeneste skal beskattes. Se afsnit C.E.4.4.2 om den skattemæssige behandling af den efterlevende ægtefælle.

C.E.4.4.2 Skattemæssig behandling af den efterlevende ægtefælle

Indhold

Dette afsnit beskriver den skattemæssige behandling af den efterlevende ægtefælle, ved fuldstændigt skifte af uskiftet bo, når den efterlevende ægtefælle stadig er i live.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Beskatning af gevinst og tab ved udlodning
• Undtagelse
• Virksomhedsskatteloven
• Underskud i skattepligtig indkomst.

Personer omfattet af reglen

Reglen gælder for den efterlevende ægtefælle, når der sker fuldstændigt skifte af uskiftet bo efter den tidligere afdøde ægtefælle. Se DBSL kapitel 12.

Hovedregel

Den efterlevende ægtefælle beskattes i boperioden af indtægter og udgifter af de aktiver og passiver, som er omfattet af skiftet. Se DBSL § 73, 1. punktum.

Beskatningen af den efterlevende ægtefælle sker efter de almindelige personskatteregler. Reglerne om beskatning er en konsekvens af, at der ikke kan ske en opdeling af formuen i det uskiftede bo i henholdsvis den tidligere afdøde ægtefælles og den efterlevende ægtefælles formue. Hele formuen i det uskiftede bo anses for at være den efterlevende ægtefælles formue. Beskatningen følger dermed princippet om, at den efterlevende ægtefælle beskattes af sin egen formue. Se DBSL § 42, stk. 2.

Den efterlevende ægtefælle beskattes derfor af dødsboets løbende indtægter og udgifter. Det gælder også gevinst og tab ved afståelser bortset fra gevinst og tab, der vedrører udlodning til arvinger og legatarer efter den tidligere afdøde ægtefælle. Se DBSL § 73.

Se også

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af legatar.

Beskatning af gevinst og tab ved udlodning

Den efterlevede ægtefælle beskattes ikke af gevinst og tab ved udlodning til andre arvinger og legatarer efter den tidligere afdøde ægtefælle. Se DBSL § 73, 2. punktum.

Undtagelse

Den efterlevende ægtefælle skal beskattes efter reglerne i DBSL afsnit II, §§ 41-51, når der er sket et delvist skifte ved den tidligere afdøde ægtefælles død. Se DBSL § 71, stk. 5.

Når der er skiftet med en eller flere arvinger ved den tidligere afdøde ægtefælles død, har dødsboet været beskattet efter DBSL afsnit II (skiftede dødsboer). Den efterlevende ægtefælles overtagelse af det resterende bo til uskiftet bo har været behandlet som en udlodning til ægtefællen, og ægtefællen har derfor ikke været beskattet efter reglerne for uskiftede boer. Selvom der nu sker skifte af det uskiftede bo, skal den efterlevende ægtefælle fortsat beskattes efter reglerne i DBSL afsnit II.

Bemærk

Når der sker udlodning til andre arvinger og legatarer i et delvist skiftet bo, er det den efterlevende ægtefælle, der skal beskattes af gevinst og tab. Se DBSL § 71, stk.4.

Se også

Se afsnit C.E.4.4.1.2 om den skattemæssige behandling af dødsboet ved delvis skifte af det uskiftede bo.

Virksomhedsskatteloven

Har den efterlevende ægtefælle brugt virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen på en erhvervsvirksomhed, der tilhører det uskiftede bo, gælder særlige regler.

Se afsnit C.E.12.4 om, hvordan opsparingerne behandles, ved fuldstændigt skifte af uskiftede bo, når den efterlevende ægtefælle stadig er i live.

Underskud i skattepligtig indkomst

Den efterlevende ægtefælle kan ikke overføre underskud i den skattepligtige indkomst i dødsåret og de efterfølgende indkomstår til fradrag i bobeskatningsindkomsten. Se DBSL § 75, stk. 2.

Den efterlevende ægtefælle er henvist til at fremføre underskuddet efter personskattelovens regler, hvilket kan ske ubegrænset.

Regler når anmodning om skifte er afleveret før 1. juli 2008

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, hvis anmodning om skifte er afleveret før 1. juli 2008:

C.E.4.4.3 Skattemæssig behandling af dødsboet når skiftet ikke gennemføres med arv til den tidligere afdøde ægtefælles arvinger

Indhold

Dette afsnit handler om

• dødsboet afsluttes ved boudlæg (C.E.4.4.3.1)
• den efterlevende ægtefælle overtager igen dødsboet til uskiftet bo mv. (C.E.4.4.3.2).

C.E.4.4.3.1 Dødsboet afsluttes ved boudlæg

Indhold

Dette afsnit beskriver den skattemæssige behandling af dødsboet ved fuldstændigt skifte af uskiftet bo, mens den efterlevende ægtefælle stadig er i live, men hvor dødsboet afsluttes med boudlæg.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen gælder for dødsboer, hvor skifte af det uskiftede bo starter, mens den efterlevende ægtefælle stadig er i live. Se DBSL § 71.

Regel

Når det uskiftede bo afsluttes ved boudlæg, behandles dødsboet efter DBSL afsnit IV. Se afsnit C.E.5 Boudlæg om boudlæg

C.E.4.4.3.2 Den efterlevende ægtefælle overtager igen dødsboet til uskiftet bo mv.

Indhold

Dette afsnit beskriver den skattemæssige behandling af dødsboet ved fuldstændigt skifte af uskiftet bo, når den efterlevende ægtefælle stadig er i live, men hvor den efterlevende ægtefælle igen overtager dødsboet uden, at der sker et skifte.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen gælder for dødsboer, hvor der ikke sker et skifte, og hvor ægtefællen igen overtager dødsboet til uskiftet bo. Se DBSL kapitel 12.

Når den efterlevende ægtefælle igen overtager dødsboet til uskiftet bo, kan det enten være fordi

• skifteretten afviser anmodningen om skifte
• anmodningen bliver tilbagekaldt
• den efterlevende ægtefælle overtager dødsboet efter bestemmelserne i arvelovens § 11, stk. 1 og stk. 2. Se DBSL § 71, stk. 4.

Se også

Se arvelovens § 11, stk. 1, stk. 2 og stk. 4 om den efterlevende ægtefælles ret til at udtage aktiver fra dødsboet.

Regel

Der skal ikke ske en skatteansættelse og skatteberegning for dødsboet. Se DBSL § 71, stk. 4.

Se også

Se afsnit C.E.4.4.2 om den skattemæssige behandling af den efterlevende ægtefælle.