C.E.1 Baggrund og formelle regler mv. i forbindelse med beskatning ved død

Indhold

Dette afsnit handler om

• baggrund for reglerne om beskatning ved dødsfald (C.E.1.1)
• skifterettens anmeldelse af dødsfaldet (C.E.1.2)
• pligt til at selvangive (C.E.1.3)
• SKATs sagsbehandlingsregler (C.E.1.4)
• proklama og hæftelse for dødsboskat og skattekrav i mod afdøde (C.E.1.5)
• straffebestemmelser (C.E.1.6)
• dødsboskatters fordeling mellem stat og kommune (C.E.1.7).

C.E.1.1 Baggrund for reglerne om beskatning ved dødsfald

Reglerne om beskatning ved dødsfald findes i dødsboskatteloven (DBSL). Reglerne skal læses i sammenhæng med dødsboskifteloven (DSL) og boafgiftsloven (BAL).

Indhold

Dette afsnit handler om

• dødsboskattelovens baggrund, formål og historik (C.E.1.1.1)
• dødsboskiftelovens baggrund, formål og historik (C.E.1.1.2)
• boafgiftslovens baggrund, formål og historik (C.E.1.1.3).

C.E.1.1.1 Dødsboskattelovens baggrund, formål og historik

Baggrund og formål

DBSL blev indført i ved lov nr. 1221 af 27. december 1996 med virkning for dødsfald 1. januar 1997, fordi reglerne om dødsboskifte var blevet ændret grundlæggende med virkning for 1. januar 1997. Der blev blandt andet indført en række nye skifteformer, der ikke var beskrevet i den hidtidige skattelovgivning om dødsboer.

De gældende regler fremgår af lovbekendtgørelse nr. 908 af 28. august 2006 om beskatning ved dødsfald (Dødsboskatteloven)

Før DBSL blev indført, stod reglerne om dødsbobeskatning i flere forskellige skattelove. Hovedreglerne om beskatning af dødsboer stod i KSL, mens en lang række andre love havde særregler, der gjaldt ved dødsfald, fx EBL og ABL.

DBSL samlede alle skattemæssige regler, der gjaldt i forbindelse med dødsfald.

Efterfølgende er der indført regler ved dødsfald i andre skattelove. Det gælder fx EVSL og AMBL.

I medfør af loven er der udstedt bekendtgørelse nr. 410 af 27. maj 1999 om fritagelse for indberetning af acontoudlodninger fra dødsboer mv.

Historikskema

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

C.E.1.1.2 Dødsboskiftelovens baggrund, formål og historik

Baggrund og formål

Reglerne om dødsboskifte blev foreslået ændret i forbindelse med en betænkning fra skiftelovsudvalget. Den gældende skiftelov var fra 1874, og der var derfor behov for en gennemgribende modernisering og forenkling af reglerne.

Loven blev indført ved lov nr. 383 af 22. maj 1996 og trådte i kraft den 1. januar 1997.

Der er efterfølgende indført mindre ændringer - se nedenstående skema.

Der er i medfør af loven udstedt bekendtgørelse nr. 884 af 3. oktober 1996 om bobestyrere.

Historikskema

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

C.E.1.1.3 Boafgiftslovens baggrund, formål og historik

Afgift af dødsboer og gaver fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1159 af 1. oktober 2007 om afgift af dødsboer og gaver med senere ændringer - se nedenstående skema.

BAL blev indfør ved lov nr. 426 af 14. juni 1995 med virkning for

• dødsfald den 1. januar 1996 og senere
• begæring om skifte af uskiftet bo indgivet den 1. januar 1996 og senere.

Afgiften beregnes under ét af den samlede arvebeholdning og beregnes som en proportional afgift. Arv og gaver mellem ægtefæller blev fritaget for afgift.

BAL afløste den hidtidige arve- og gaveafgiftslov.

I medfør af loven er udstedt bekendtgørelse nr. 928 af 4. oktober 2005 om boafgifter og gaveafgifter mv. (Boafgiftsbekendtgørelsen).

Til loven er knyttet cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning.

Historikskema

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

C.E.1.2 Skifterettens anmeldelse af dødsfaldet

Indhold

Dette afsnit beskriver skifterettens anmeldelse af dødsfaldet til SKAT.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter alle dødsboer, hvor dødsboskifte sker i Danmark.

Regel

Skifteretten skal for hvert enkelt dødsbo løbende indberette følgende til SKAT:

• Identiteten af den indberetningspligtige skifteret.
• Afdødes CPR-nr.
• Datoen for dødsfaldet.
• Skiftesagsnummer (SKS.NR.).
• Om skifte efter afdøde sker her i landet.
• Om der er mere end et bo efter afdøde.
• Om afdøde var gift på dødstidspunktet. I givet fald oplyses ægtefællens CPR-nr.
• Om dødsboets behandlingsmåde oplyses:

1. Om dødsboet er udlagt uden skiftebehandling efter DSL kapitel 12.
2. Om dødsboet er udlagt til en efterlevende ægtefælle efter DSL kapitel 13.
3. Om dødsboet er udleveret til uskiftet bo efter DSL kapitel 14.
4. Om dødsboet er udleveret til privat skifte efter DSL kapitel 15, herunder om dødsboet er udleveret til forenklet privat skifte efter DSL § 33 eller § 34.
5. Om dødsboet behandles ved bobestyrer efter DSL kapitel 16, herunder om dødsboet anses for insolvent på udleveringstidspunktet.
6. Om der er meddelt tilladelse til, at skæringsdagen udskydes efter DSL § 66, stk. 2.
7. Om der er meddelt tilladelse til, at opgørelse vedrørende nærmere afgrænsede dele af dødsboet foretages efter dødsboets afslutning efter DSL § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3.

• Identiteten af den, der repræsenterer dødsboet, hvis dette er udleveret til privat skifte eller til behandling ved bobestyrer.
• Identiteten af arvinger i dødsboet, hvis det er udleveret til privat skifte efter DSL § 25, stk. 1, nr. l.
• Opgørelse over aktiver og passiver pr. dødsdagen (åbningsstatus), når en sådan skal indgives til skifteretten.
• Om en efterlevende ægtefælle er eller fx på grund af arveafkald bliver eneste arving, når der bortses fra arvinger efter testamente.
• Om et afsluttet bo genoptages.

Når der efterfølgende sker ændringer i oplysninger, der tidligere er indberettet til SKAT, herunder ændringer af dødsboets behandlingsmåde, skal skifteretten give SKAT besked om ændringerne.

Se § 8 i bekendtgørelse nr. 1198 af 9. december 2009 om indberetningspligter efter SKL.

C.E.1.3 Pligt til at selvangive

Indhold

Dette afsnit handler om

• dødsboets pligt til at selvangive for indkomståret før dødsåret (C.E.1.3.1)
• dødsboets pligt til at selvangive for dødsåret (C.E.1.3.2).

C.E.1.3.1 Dødsboets pligt til at selvangive for indkomståret før dødsåret

Indhold

Dette afsnit beskriver dødsboets pligt til at selvangive for indkomståret før dødsåret.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter alle dødsboer.

Hovedregel

Når dødsfaldet sker så tidligt i året, at afdøde ikke har nået at selvangive, er det dødsboet eller den efterlevende ægtefælle, der skal selvangive for indkomståret før dødsåret.

Dette skema viser, hvem der har pligt til at aflevere afdødes selvangivelse for året før dødsåret, når afdøde ikke har nået det selv før dødsfaldet:

Bemærk

Reglerne om

• henstand med fristen for at selvangive i SKL § 4, stk. 4
• skønsmæssig ansættelse i SKL § 5, stk. 3
• skattetillæg i SKL § 5, stk. 1
• daglige bøder i SKL § 5, stk. 2

gælder også for indkomståret før dødsfaldet.

Se Processuelle regler på SKATs område, afsnit P om selvangivelses- og oplysningspligt.

Undtagelse

Når dødsboet udleveres som boudlæg efter DSL § 18, er der ingen, der er forpligtet til at selvangive på afdødes vegne. Der er ingen, der hæfter for afdødes restskat, mens kun en efterlevende ægtefælle får udbetalt afdødes overskydende skat. Se DBSL §§ 77 og 78, stk. 1 samt afsnit C.E.5.1.1.1 om afdødes skatteansættelse for året før dødsfaldet ved boudlæg.

Når afdøde efterlader sig en efterlevende ægtefælle, skal der ske en skatteansættelse for indkomståret før dødsfaldet. Har afdøde ikke selvangivet, må skatteansættelse ske skønsmæssigt. Se SKL § 5, stk. 3.

Den efterlevende ægtefælle kan dog selvangive på afdødes vegne. Det gælder især, hvor

• afdødes fradrag er forskudsregistreret med for lave beløb
• afdødes indkomster - bortset fra A-indkomst - er forskudsregistreret med for høje beløb
• afdødes indkomstopgørelse og skatteberegning får indflydelse på den efterlevende ægtefælles egen skatteberegning eller for størrelsen af afdødes overskydende skat, fx ved overførsel af
• • underskud
  • ikke benyttet del af personfradrag
    ægtefællerne imellem, fordi ægtefællerne er sambeskattet ved udgangen af indkomståret før dødsfaldet.

C.E.1.3.2 Dødsboets pligt til at selvangive for dødsåret

Indhold

Dette afsnit beskriver dødsboets pligt til at selvangive for dødsåret.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af dødsåret.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter alle dødsboer, hvor dødsboskifte sker i Danmark.

Bemærk

Reglen gælder også for begrænset skattepligtige dødsboer, der er omfattet af DBSL kapitel 9.

Regel

Skiftede dødsboer har pligt til at selvangive, når

• SKAT forlanger afsluttende skatteansættelse for mellemperioden - se DBSL § 13, stk. 3
• afsluttende skatteansættelse for mellemperioden er obligatorisk - se DBSL § 13, stk. 5
• dødsboet ikke er skattefritaget, dvs. for bobeskatningsperioden - se DBSL § 85, stk. 2.

For skifteformerne

• uskiftet bo (DSL § 25)
• ægtefælleudlæg (DSL § 22)
• forenklet privat skifte med ægtefællen som eneste arving (DSL § 34)

har den efterlevende ægtefælle pligt til at selvangive efter de almindelige regler i SKL § 1, stk. 1. Den efterlevende ægtefælle skal selvangive både egen indkomst og afdødes indkomst i dødsåret. Se afsnit C.E.4 Uskiftede boer mv. om uskiftede boer mv.

Dette skema viser, hvem der skal opfylde dødsboets pligt til at selvangive for dødsåret:

Bemærk

Reglerne om

• henstand med fristen for at selvangive i SKL § 4, stk. 4
• skønsmæssig ansættelse i SKL § 5, stk. 3
• skattetillæg i SKL § 5, stk. 1
• daglige bøder i SKL § 5, stk. 2

gælder også for selvangivelse for

• mellemperioden - se DSBL § 13, stk. 8
• bobeskatningsperioden - se DSBL § 85, stk. 3.

Se også

Se

• afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden og bobeskatningsperioden
• Processuelle regler på SKATs område, afsnit P om selvangivelses- og oplysningspligt.

C.E.1.4 SKATs sagsbehandlingsregler vedrørende dødsboer

Indhold

Dette afsnit beskriver SKATS regler for sagsbehandling vedrørende dødsboer.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Skatteansættelse for indkomstår før dødsåret
• Afdøde er omfattet af kort ligningsfrist
• Regler for dødsfald før 1. juli 2008
• Værdiansættelser i boopgørelsen.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter alle dødsboer.

Regel

De sædvanlige regler for

• SKATs sagsbehandling
• virkning af formelle mangler eller fejl ved sagsbehandling mv.

gælder også for skatteansættelsen for et dødsbo. For skatteansættelserne for indkomstår forud for dødsfaldet gælder reglerne tilsvarende, idet DBSL dog har særlige frister for SKAT til at stille krav om betaling af eventuelt for lidt betalt skat. Se nedenfor.

Reglerne i SFL gælder dog ikke for værdiansættelser i boopgørelsen efter BAL § 12.

Se også

Se DJV Processuelle regler for SKATs opgaver afsnit

• A.A.7 om sagsbehandlingsregler
• A.A.7.5 om virkning af formelle mangler og fejl ved sagsbehandlning mv.

Skatteansættelse for indkomståret før dødsåret

Hvis afdøde har betalt for lidt i skat for indkomstår forud for dødsåret, skal SKAT stille krav om betaling af skatterne imod den, der hæfter for skatten.

Kravet skal være rejst (modtaget af den, der hæfter for skatten) senest 3 måneder efter, at SKAT har modtaget opgørelse over dødsboets aktiver og passiver på dødsdagen (åbningsstatus) eller formueoversigten som nævnt i arvelovens § 22. Se DBSL § 87, stk. 2, 1. pkt.

SKAT har dog altid en frist på 3 måneder efter fristen for at selvangive for indkomståret før dødsåret er udløbet. Se DBSL § 87, stk. 2, 2. pkt.

Se også

Se

• DBSL § 88 og afsnit C.E.7 Hæftelse for dødsboets skatter og skattekrav mod afdøde om hvem, der hæfter for afdødes skatter
• afsnit C.E.1.5 om proklama.

Ægtefælleudlægsbo efter DSL § 22

Hvis dødsboet udlægges til ægtefællen efter DSL § 22, skal dødsboet ikke sende åbningsstatus eller formueoversigt ind.

SKAT skal stille sit krav om betaling af skatter senest 3 måneder efter, at SKAT har modtaget besked fra skifteretten om skifteformen. Se DBSL § 87, stk. 2, 3. pkt.

SKAT har dog altid en frist på 3 måneder efter fristen for at selvangive for indkomståret før dødsåret er udløbet. Se DBSL § 87, stk. 2, 4. pkt.

Dødsboets eller den efterlevende ægtefælles ansvar for betaling af skattekravet bortfalder, hvis SKAT ikke overholder fristerne. Se DBSL § 87, stk. 2, 5. pkt.

Se DBSL § 87, stk. 2.

Bemærk

Når den efterlevende ægtefælle, en arving eller en legatar ikke ønsker at overtage afdødes forskudsafskrivninger efter DBSL § 39, stk. 2, har SKAT en frist på to måneder til at stille krav om betaling af skatterne som følge af efterbetalingskrav vedrørende de ikke overtagne forskudsafskrivninger. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT har modtaget erklæring om at forskudsafskrivningerne ikke overtages. Se DBSL § 87, stk. 4.

Se også

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af legatar.

Når en efterlevende ægtefælle, der beskattes efter reglerne i DBSL afsnit III om uskiftet bo mv., ikke ønsker at overtage afdødes forskudsafskrivninger, skal den efterlevende ægtefælle sende en erklæring herom senest samtidig med åbningsstatus eller formueoversigt afleveres. Se DBSL § 59, stk. 2. Der er derfor ikke behov for en særlig frist, der afviger fra den almindelige frist på tre måneder fra modtagelsen af åbningsstatus eller formueoversigt, for SKAT til at stille krav om betaling af skat som følge af beskatning hos afdøde af ikke overtagne forskudsafskrivninger. Se afsnit C.E.4.2.1.2 om den efterlevende ægtefælle kan fravælge succession på visse punkter.

Ingen formkrav til hvordan SKAT stiller krav om afdødes for lidt betalte skatter

Der stilles ikke krav om, at der er en endelig opgørelse af efterbetalingskravets størrelse inden fristens udløb, fx. i form af et forslag til ændring af skatteansættelsen som nævnt i § 20 i SFL.

Når SKAT anmelder sit, krav, skal SKAT angive, hvilket faktisk og retsligt grundlag kravet bygger på for, at kravet kan tillægges retsvirkning.

Dødsboet må ikke afslutte skiftebehandlingen inden udløbet af SKATs frist for at stille krav om betaling af afdødes for lidt betalte skatter, medmindre der for det offentliges vedkommende ligger en erklæring om, at sådanne krav ikke vil blive fremsat.

Bemærk

SKATs frister gælder ikke, hvis afdøde eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at ansættelsen er sket på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Se SFL § 27, stk. 1, nr. 5 og DBSL § 87, stk. 2, sidste pkt.

Afdøde er omfattet af kort ligningsfrist

Når

• afdøde er omfattet af kort ligningsfrist, hvor SKATs varsel om ændring af skatteansættelsen skal være sendt inden 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb og
• skifteretten endnu ikke har fastsat dødsboets skifteform

skal SKAT sende sit varsel til skifteretten, da skifteretten varetager afdødes interesser, indtil skifteform er fastsat.

Se bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om kort frist for skatteansættelse af fysiske personer med enkle økonomiske forhold.

Se også

Se DJV Processuelle regler for SKATs opgaver afsnit A.A.8.2.2 om kort ligningsfrist for fyskiske personer.

Regler for dødsfald før 1. juli 2008

Dette skema viser, hvilke regler for skatteansættelse for indkomstår før dødsåret der er anderledes for dødsfald før 1. juli 2008:

Værdiansættelser i boopgørelsen

SKATs sagsbehandling af værdiansættelser i boopgørelsen er ikke omfattet af reglerne i SFL. Se afsnit C.E.9 Boopgørelse og værdiansættelse om værdiansættelser.

C.E.1.5 Proklama

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om proklama i forbindelse med dødsbobeskatning.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af proklama.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter alle dødsboer bortset fra boudlægsboer efter DSL § 18.

Hovedregel

Dødsboet skal sætte proklama i Statstidende.

Se DSL kapitel 20 om, hvilke oplysninger om afdøde mv. der skal fremgå af proklamaet.

SKAT skal anmelde sit krav på tilgodehavender hos afdøde

• inden 8 uger efter den dag, proklamaet har været i Statstidende
• til den person, som proklamaet har bestemt.

Når et krav på tilgodehavende ikke er anmeldt rettidigt, bortfalder retten til dækning i dødsboet. Se DSL § 83, stk. 1.

Se også

Se Inddrivelsesvejledningen afsnit N om dødsboer og dødsboskifte.

Hvilke skatter er omfattet af proklama?

Skatter, der er opgjort i afdødes skattemappe på den dag, hvor proklama er i Statstidende, er omfattet af proklama.

Det er fx

• forfaldne ikke betalte B-skatter
• opgjorte ikke betalte restskatter for tidligere år, bortset fra restskat, der er indregnet i dødsårets forskudsskat
• skatter, hvor der er ydet henstand med betaling, herunder også renter af henstandsbeløb - se SKM2001.433.ØLR.

Se også

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af skattemappe.

Bemærk

Når dødsfaldet sker sidst på året, kan en restskat for indkomståret før dødsåret være indregnet i forskudsansættelsen for året efter dødsåret. På et tidspunkt vil en sådan restskat komme til direkte opkrævning. Er restskatten ikke anmeldt inden anmeldelsesfristen udløb, og kommer kravet om direkte betaling først dødsboet i hænde efter anmeldelsesfristens udløb, bortfalder SKATs krav på betaling.

Undtagelse

Krav på skatter og afgifter er ikke omfattet af proklama, når det er bestemt i anden lovgivning. Se DSL § 83, stk. 2, nr. 4.

DBSL indeholder en regel om skatter, der ikke er omfattet af proklama:

"Skattekrav omfattes ikke af et proklama udstedt efter reglerne i kapitel 20 i DSL, medmindre kravet er opgjort på tidspunktet for udstedelsen af proklamaet. Dog omfattes restskatter mv., der er overført til dødsåret efter KSL § 61, stk. 3, og § 61 A, ikke af et udstedt proklama." Se DBSL § 87, stk. 5.

Hvilke skatter er ikke omfattet af proklama?

De skatter, der ikke er opgjort på den dag, hvor proklama er i Statstidende, er fx

1. restskatter som følge af en afsluttende skatteansættelse for mellemperioden
2. dødsboskat for et skiftet dødsbo, der ikke er skattefritaget
3. restskat for indkomståret før dødsåret, når afdøde har betalt for lidt i skat, fordi selvangivelsen er indleveret efter dagen, hvor proklama er i Statstidende, og restskatten derfor ikke er opgjort
4. restskatter for både indkomståret før dødsåret og tidligere indkomstår, når skatteansættelsen skal rettes på grund af fejl i de selvangivne beløb
5. restskatter indregnet i dødsårets forskudsskatter.

Restskatter omfattet af c. og d. er i stedet for omfattet af reglerne om efterbetaling af for lidt betalt skat. Se DBSL § 87, stk. 2.

Se også

Se om skatteansættelse for indkomstår før dødsåret i afsnit C.E.1.4 - SKATs sagsbehandlingsregler vedrørende dødsboer.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.E.1.6 Straffebestemmelser

Indhold

Dette afsnit beskriver straffebestemmelser i DBSL.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter privatskiftende arvinger og bobestyrere.

Regel

Den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

• afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for bedømmelsen af, om et dødsbo er fritaget for beskatning efter DBSL § 6 eller i forbindelse hermed fortier eller nægter at give oplysninger af betydning for bedømmelsen
• undlader rettidigt at aflevere den særlige boopgørelse efter § 57, stk. 1 for et begrænset skattepligtigt dødsbo.

straffes med bøde. Se DBSL § 93, stk. 1.

Når

• overtrædelser begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat eller
• der er i øvrigt skærpende omstændigheder

kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder. I særlig grove tilfælde kan straffen stige til 8 år efter straffelovens § 289. Se DBSL § 93, stk. 3.

Ransagning i sager om overtrædelse af lovens bestemmelser kan anvendes i overensstemmelse med RPL's regler om ransagning i sager, der kan medføre frihedsstraf. Se DBSL § 94, stk. 2.

Straffesager efter denne lov kan afgøres administrativt, hvis det skønnes, at overtrædelsen ikke vil medføre højere straf end bøde. Se DBSL § 95.

Den pågældende skal ved administrativ behandling af straffesager vejledes om, at vedkommende, som mulig strafansvarlig, ikke har pligt til at udtale sig om den eventuelle overtrædelse.

Se Processuelle regler på SKATs område, afsnit R om straffeproces.

C.E.1.7 Dødsboskatters fordeling mellem stat og kommune

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan skatter efter DBSL fordeles mellem stat om kommune.

Afsnittet indeholder:

• Kommuner omfattet af reglen
• Regel
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Kommuner omfattet af reglen

Reglen omfatter generelt alle landets kommuner og konkret den kommune, som afdøde havde som skattekommune for dødsåret. Dvs. den kommune som afdøde havde bopæl i den 5. september året før dødsåret.

Regel

Kommunen skal have 1/3 af

1. afdødes foreløbige betalte skatter efter DBSL §§ 12 og 77, som bliver endelige
2. dødsboskatten beregnet efter DBSL § 30
3. mellemperiodeskatten beregnet efter DBSL § 14.

Når afdøde ikke skal betale kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, får staten hele skatten.

Kommunen skal betale 1/3 af negativ skat efter DBSL § 31.

Staten afregner efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat skatten efter a) til den enkelte kommune, som skal have skatten.

Staten afregner kommunens andel af indkomstskatter efter b. og c. over for kommunen på grundlag af de oplysninger, der foreligger den 1. maj i året to år efter dødsåret. Afregning sker med 1/3 hver den 1. i månederne januar, februar og marts det følgende kalenderår.

Se DBSL § 92.

Bemærk

Tilgange og afgange i skatter efter 1. maj to år efter dødsåret reguleres ikke overfor kommunerne.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: