A.A.2 Afgørelser kontra vejledning

Indhold

Dette afsnit handler om, hvad der er kendetegnene for en afgørelse og hvad der er forskellen på afgørelser i forhold til vejledning, tilkendegivelser, processuelle beslutninger samt de særligt anvendte efterangivelser på momsområdet.

Afsnittet indeholder:

• Baggrund og regler (A.A.2.1)

• Afgørelsesbegrebet (A.A.2.2)

• Særligt om afgørelser om told (A.A.2.3)

• Processuelle beslutninger (A.A.2.4)

• Særligt om processuelle beslutninger vedrørende persondataloven (A.A.2.5)

• Vejledning (A.A.2.6)

• Afgrænsning mellem afgørelser og andre tilkendegivelser (A.A.2.7)

• Særligt om efterangivelser (A.A.2.8)

A.A.2.1 Baggrund og regler

Indhold

Dette afsnit handler om baggrunden for, at det har betydning at skelne mellem på den ene side afgørelser og på den anden side vejledning, tilkendegivelser, processuelle beslutninger og efterangivelser, der ikke er afgørelser. Endvidere nævnes de relevante retsregler

• Baggrunden for beskrivelsen

• Retsregler

Baggrunden for beskrivelsen

Baggrunden for beskrivelsen af forskellen mellem afgørelser og ikke-afgørelser er navnlig, at hvis der er tale om en afgørelse, skal forvaltningslovens og skatteforvaltningslovens procedurebestemmelser følges. Se afsnit A.A.7 Sagsbehandling. Der er sædvanlig klageadgang. Se afsnit A.A.10 Klage og domstolsprøvelse.

Retsregler

De grundlæggende regler om afgørelsesbegrebet og vejledningsforpligtelsen findes i henholdsvis

• § 2, stk. 1, i forvaltningsloven, lov nr. 571 af 19. december 1985.

• § 7 i samme lov.

A.A.2.2 Afgørelsesbegrebet

Indhold

Dette afsnit handler om den forvaltningsretlige definition på en afgørelse, herunder i hvilket omfang en årsopgørelse er en afgørelse.

Afsnittet indeholder:

• Definition på en afgørelse

• Særligt om årsopgørelser

• Konsekvensen af at der ikke er tale om en afgørelse

Definition på en afgørelse

Den forvaltningsretlige definition på en afgørelse er, at en myndighed i et konkret foreliggende tilfælde fastslår i forhold til en borger, hvad der er gældende ret. Når der træffes en afgørelse, skal de processuelle regler i forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven iagttages. Se afsnit A.A.7 Sagsbehandling.

Som eksempler på afgørelser kan nævnes ansættelser om skat eller afgifter, herunder årsopgørelser, tilladelser, påbud, straffesanktioner og afgørelser om aktindsigt og persondatalov.

Særligt om årsopgørelser

Om årsopgørelser for personer, der ikke skal indsende en sædvanlig selvangivelse kan eksempelvis bemærkes: En årsopgørelse udsendt inden den 1. maj i året efter det pågældende indkomstår, er et forslag til ansættelse, der ikke er endelig. Årsopgørelsen bliver først endelig d. 1. maj, uanset om den skattepligtige inden den 1. maj har oplyst ændringer til årsopgørelsen. Dvs. at hvis årsopgørelsen i sådanne tilfælde skal ændres efter den 1. maj, skal der træffes afgørelse under iagttagelse af procedurereglerne i skatteforvaltningsloven. Se afsnit A.A.7 Sagsbehandling.

Konsekvensen af at der ikke er tale om en afgørelse

Hvis en tilkendegivelse fra en myndighed ikke opfylder betingelserne for at være en afgørelse, vil der i stedet for være tale om vejledning, faktisk forvaltningsvirksomhed eller en processuel beslutning, hvor procedurereglerne i forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven ikke skal iagttages. Se nedenfor.

A.A.2.3 Særligt om afgørelser om told

Indhold

Dette afsnit handler om afgrænsningen af afgørelser på toldområdet.

Afsnittet indeholder:

• Toldkodeksens definition på afgørelse

• BTO'er og BOO'er

• Anmodninger vedrørende anvendelse af toldforskrifterne

• Anmodning om fremtidig fortoldning.

Toldkodeksens definition på afgørelse

I Toldkodeksen defineres en afgørelse som enhver forvaltningsakt, hvor der tages stilling til et konkret tilfælde, og som har retsvirkninger for en eller flere personer, hvis identitet kendes eller kan fastslås.Se Toldkodeksens art. 4, nr. 5. Der antages ikke at være nogen forskel på denne definition i forhold til den sædvanlige definition på en afgørelse.

BTO'er og BOO'er

BTO'er og BOO'er er afgørelser, der har bindende virkning for SKAT. De skal derfor indeholde klagevejledning efter Toldkodeksens art. 243.

Anmodninger vedrørende anvendelse af toldforskrifterne

På toldområdet kan enhver person anmode toldmyndighederne om oplysninger om anvendelsen af toldforskrifterne vedrørende import/eksport-transaktioner, der overvejes konkret. Se Toldkodeksens art. 11. Oplysningerne efter Toldkodeksens art. 11 er ikke omfattet af bestemmelserne i Toldkodeksens art. 6, jf. art. 4, nr. 5. Derfor kan der ikke klages over indholdet af sådanne oplysninger.

Anmodning om fremtidig fortoldning

Der er ikke hjemmel til at træffe en afgørelse om fastlæggelse af toldværdi af virksomheders fremtidige fortoldninger. SKATs meddelelse herom må betragtes som en oplysning om anvendelse af toldforskrifterne.

A..A.2.4 Processuelle beslutninger

Indhold

Dette afsnit handler om, hvad der nærmere skal forstås ved en processuel beslutning.

En processuel beslutning er ikke en forvaltningsafgørelse og er derfor ikke omfattet af procedurereglerne i forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven. Kendetegnet for en processuel beslutning er, at den har intern karakter og typisk har som formål at forberede en senere afgørelse.

Der kan gives følgende eksempler på processuelle beslutninger:

• En enhed inden for SKAT videregiver kontroloplysninger til en anden enhed.
• SKAT foretager høring af en anden myndighed eller indhenter oplysninger til brug for en senere afgørelse.
• Der var tale om en processuel beslutning i et tilfælde, hvor den daværende Told- og skattestyrelse havde besluttet at oversende en sag til Kammeradvokaten til nærmere bedømmelse af, om der var grundlag for en civilretlig erstatningssag. Se FOB 1998.284.
• SKATs stillingtagen til indsigelser mod sagsbehandling, hvor indsigelsen har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed. Dvs. tilfælde, hvor indsigelsen ikke vedrører gyldigheden af en afgørelse, fx. indsigelser mod sagsbehandlingstiden, indsigelser mod mangelfuld vejledning eller indsigelser mod den personlige behandling.

Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Skemaet viser relevante udtalelser på området:

A.A.2.5 Særligt om processuelle beslutninger vedrørende persondataloven

Indhold

Dette afsnit handler om sammenhængen mellem processuelle beslutninger og den registreredes ret til indsigelser efter persondataloven.

Afsnittet indeholder:

• Indsigelsesretten vedrørende processuelle beslutninger

• Sagsbehandling af indsigelse

• Hvornår er en indsigelse berettiget

• Klage vedrørende indsigelser

Indsigelsesretten vedrørende processuelle beslutninger

Hvis en processuel beslutning indebærer, at der elektronisk indhentes eller videregives oplysninger, følger det af PDL § 35, er en sådan behandling omfattet af den registreredes ret til at gøre indsigelse overfor den dataansvarlige mod, at oplysninger om den registrerede gøres til genstand for behandling.

Sagsbehandling af indsigelse

En indsigelse efter PDL § 35 har ikke opsættende virkning. Hvis den dataansvarlige har truffet afgørelse om, at en indsigelse ikke kan imødekommes, kan sagsbehandlingen fortsættes indtil det tidspunkt, hvor tilsynsmyndigheden, dvs. Datatilsynet, træffer afgørelse om, at indsigelsen er berettiget.

Hvornår er indsigelse berettiget

En indsigelse mod en behandling af personoplysninger er berettiget, hvis behandlingen er i strid med lovgivningen. Dette skal suppleres med, at en indsigelse mod behandling af en i øvrigt lovlig behandling er berettiget, hvis den registrerede har tungtvejende grunde, der støtter at behandlingen ikke bør finde sted på grund af den registreredes særlige individuelle situation. Den dataansvarlige skal derfor foretage en konkret vurdering af, om der er sådanne særlige omstændigheder for netop denne registrerede person, at behandlingen af oplysninger om personen skal indskrænkes eller stoppes. Dette gælder, hvis en medarbejder i en virksomhed eller myndighed ikke ønsker sit navn anført i en medarbejderfortegnelse på en hjemmeside på internettet, og grunden hertil er chikane fra en tidligere ægtefælle.

Klage vedrørende indsigelser

Den registrerede kan vedrørende behandling af oplysninger efter persondataloven klage til Datatilsynet, jf. PDL § 40.

Se også

Afsnit A.A.10.1.2 om klage.

A.A.2.6 Vejledning

Indhold

Dette afsnit handler om indholdet af vejledningsforpligtelsen samt forskellen mellem afgørelse og vejledning.

• Indholdet af vejledningsforpligtelsen

• Forskellen mellem afgørelse og vejledning

Indholdet af vejledningsforpligtelsen

Lovgrundlaget for forvaltningsmyndighedernes vejledningsforpligtelse findes i FVL § 7. Det fremgår heraf, at en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Forpligtelsen er bred, forstået på den måde, at den omfatter både generel vejledning, vejledning om fremgangsmåder samt vejledning om retsstillingen i konkrete situationer. Hvis en myndigheds tilkendegivelse er udtryk for vejledning, skal procedurereglerne i forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven ikke iagttages.

Se også

Afsnit A.A.7.4.1.

Forskellen mellem afgørelse og vejledning

Forskellen mellem afgørelser og vejledning om konkrete situationer består i, at der er tale om en afgørelse, når en myndighed fastslår retsstillingen vedrørende et realiseret faktum. Se nærmere om forskellen under A.A.2.7.

A.A.2.7 Afgrænsning mellem afgørelser og andre tilkendgivelser

Indhold

Dette afsnit handler om afgrænsningen mellem afgørelser og andre tilkendegivelser, eksempelvis vejledning.

Afsnittet indeholder:

• Betydningen af borgerens/virksomhedens henvendelse
• Forskelle på afgørelser og andre tilkendegivelser
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Betydningen af borgerens/virksomhedens henvendelse

Der opstår ofte tvivl om, hvorvidt en tilkendegivelse er en retlig afgørelse eller er udtryk for vejledning. Hvis borgeren/virksomheden anvender udtryk som "ansøgning", "anmodning" eller "klage" m.v., må henvendelsen som udgangspunkt forstås som et ønske om en afgørelse, men det er ikke i sig selv afgørende, at der er anvendt det nævnte ordvalg. Et bindende svar er utvetydigt en afgørelse.

Hvis der ønskes svar vedrørende et faktum, der ikke realiseret, er der tale om vejledning. Der er ligeledes tale om vejledning, hvis faktum er usikkert, og der er taget forbehold om, at myndighedens tilkendegivelse derfor er af vejledende karakter. Men hvis i øvrigt faktum er realiseret, vil et svar være udtryk for en afgørelse.

Eksempel

Landsskatteretten afviste at behandle en klage over et svar på en forespørgsel om de affaldsafgiftsmæssige virkninger af en påtænkt disposition, fordi der ikke var tale om en afgørelse. Se TfS 1999.887.LSR.

Eksempel

Uanset at der ved påbegyndelse af sagen var anvendt ordvalget "afgørelse" blev en stillingtagen til realrenteafgiftspligt anset for at være et svar på en forespørgsel, dvs. der var tale om vejledning. Se TfS 2000.606.VLR.

Forskelle på afgørelser og andre tilkendegivelser

I tvivlstilfælde er udgangspunktet, at et svar fra en myndighed med den formelle kompetence til at træffe afgørelse om det pågældende spørgsmål, er en afgørelse, når tilkendegivelsen er rettet direkte til borgeren/virksomheden. Det gør ingen forskel, om svaret er givet skriftligt eller mundtligt.

I alle tilfælde er det vigtigt, at modtageren forstår, om denne har fået en vejledning, en udtalelse om faktiske forhold eller en egentlig retlig afgørelse. Myndigheden skal derfor udtrykkeligt angive, om der er tale om en afgørelse eller en vejledende udtalelse. Omvendt er myndighedens ordvalg ikke i sig selv afgørende for tilkendegivelsens retlige betydning, jf. SKM2008.757.LSR, der er omtalt nedenfor.

Eksempel

I denne sag havde et skattecenter taget skriftlig stilling til et aktuelt tilfælde om anvendelse af gulpladebil. Selv om skattecentret havde brugt ordet "afgørelse" fandt Landsskatteretten, at det var en vejledende udtalelse. Der blev lagt vægt på, at dispositionen endnu ikke var foretaget, at reglerne om bindende svar ikke var anvendt og at der ikke var udarbejdet sagsfremstilling i henhold til SFL § 19. Se SKM2008.757.LSR.

Eksempel

SKAT havde i forbindelse med en afdragsaftale i et brev taget forbehold for modregning i overskydende skat og børnefamilieydelse. Da SKAT anså brevet for at rumme en afgørelse, blev der givet klagevejledning til Landsskatteretten, der imidlertid afviste at behandle klagen. Begrundelsen herfor var, at der ikke var tale om en afgørelse, så længe modregning ikke var sket. Se SKM2008.1011.LSR.

Eksempel

På baggrund af en ombudsmandsudtalelse meddeler SKAT, at der er tale om en afgørelse, når restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætter en afdragsordning på baggrund af den tabel, som fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Se SKM2007.451.SKAT.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.A.2.8 Særligt om efterangivelser

Indhold

Dette afsnit handler om den gældende mangeårige praksis om efterangivelse, der anvendes på told-, moms-, afgifts- og arbejdsgiverkontrolområdet.

Afsnittet indeholder:

• Fremgangsmåden ved efterangivelse

• Retsvirkningerne af efterangivelse

• Undtagelse fra fremgangsmåden

Fremgangsmåden ved efterangivelse

På told-, moms-, afgifts- og arbejdsgiverkontrolområdet kan fremgangsmåden med efterangivelse anvendes, hvis borgeren/virksomheden skal efterbetale skyldige beløb. Efterangivelse forudsætter enighed, der dokumenteres ved underskrift fra den skattepligtige samt ved at SKAT skriftligt tilkendegiver, at sagen kan sluttes ved efterangivelse.

Retsvirkningerne af efterangivelse

Efterbetaling er en frivillig aftale og dermed er der ikke tale om en afgørelse. Procedurereglerne i forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven skal derfor ikke iagttages.

Selv om borgeren/virksomheden har afleveret efterangivelse, kan der med respekt af gældende frist- og forældelsesregler anmodes om, at der træffes afgørelse med klageadgang. Vedrørende toldområdet gælder særligt, at fristen for anmodning om godtgørelse ikke må være overskredet. Se. Toldkodeksens art. 236.Se også afsnit A.A.8.7.

Undtagelse fra fremgangsmåden

Afslutning med efterangivelse kan ikke anvendes, hvis der er flere parter, da de øvrige parter i givet fald mister deres klagemulighed. I sådanne tilfælde skal der træffes afgørelse og procedurereglerne i forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven skal overholdes.