A.A.10 Klage og domstolsprøvelse

Indhold

Dette afsnit handler om klage og domstolsprøvelse på SKATs område.

Afsnittet indeholder:

• Klagestruktur og særlige klageregler (A.A.10.1)

• Klagebehandling (A.A.10.2)

• Domstolsprøvelse i civile sager (A.A.10.3)

A.A.10.1 Klagestruktur

Indhold

Dette afsnit handler om klagestrukturen og særlige klageregler på SKATs område.

Afsnittet indeholder:

• Klagestruktur (A.A.10.1.1)
• Særlige klageregler (A.A.10.1.2)

A.A.10.1.1 Klagestruktur

Indhold

Dette afsnit handler om klagestrukturen på SKATs område.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregel

• Undtagelser

• Særlige klageregler

Hovedregel

Alle afgørelser truffet af SKAT, Skatteankenævn, Vurderingsankenævn, Motorankenævn og Skatterådet kan klages til Landsskatteretten. Se SFL § 11.

Landsskatterettens kendelser kan klages til domstolene. Se afsnit A.A.10.3. om domstolsprøvelse.

Undtagelser

a. Sagen kan klages til Skatteankenævn. Se SFL § 5.

b. Sagen kan klages til Vurderingsankenævn. Se SFL § 6.

c. Sagen kan klages til Motorankenævn. Se SFL § 7.

d. Sagen kan klages til Skatterådet i henhold til særlige regler.

e. Særlige regler fastsat af ministeren. Se SFL § 14, stk. 2 og stk. 3.

Ad a)

Ved klage over fysiske personers skatteansættelse (bortset fra forskudsansættelsen), kan borgeren vælge mellem at klage til Skatteankenævnet eller til Landsskatteretten. Se SFL § 5, stk. 2.

Ad b)

På vurderingsområdet er der ikke mulighed for at klage direkte til Landsskatteretten over SKATs afgørelser.

Ad c)

På motorområdet er der ikke mulighed for at klage direkte til Landsskatteretten over SKATs afgørelser.

Ad d)

Der er kun klageadgang til Skatterådet vedrørende afgørelser om omlægning af indkomstår i henhold til selskabsskattelovens § 31 B, stk. 1, 3. pkt. Se bek. nr. 464 af 22. maj 2007 § 1, stk. 2.

Ad e)

Der er fastsat særlige regler for indsigelse over SKAT´s klagebehandling og om kompetent myndighed i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Se afsnit A.A.10.1.2. om særlige klageregler.

Særlige klageregler

Herudover findes der på udvalgte områder særlige klageregler. Se afsnit A.A.10.1.2.

A.A.10.1.2 Særlige klageregler

Indhold

Dette afsnit handler om særlige klageregler på SKATs område.

Afsnittet indeholder:

• Klage over forskudsopgørelsen

• Remonstration - definition

• Klage over årsopgørelser - remonstration

• Klage over sagsbehandlingen

• Klage vedrørende kompetent myndighed iht. dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

• Klage vedrørende aktindsigt

• Klage vedrørende den registreredes rettigheder i henhold til persondataloven.

• Klage vedrørende gevinstgivende spilleautomater

• Klage vedrørende bindende svar

• Klage over brud på tavshedspligten

• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Klage over forskudsopgørelsen

Forskudsopgørelsen kan kun klages til Skatteankenævnet. Se SFL § 5, stk. 1.

Der kan ikke klages over Skatteankenævnets afgørelse vedrørende forskudsopgørelsen.

Remonstration - definition

Remonstration er, når borgeren henvender sig til SKAT for at få SKAT til at revurdere sin afgørelse.

Det er et alternativ til klagebehandling ved en klageinstans.

Remonstration kan kun anvendes, hvis der er lovhjemmel til det.

I SKAT bruges remonstration på følgende områder:

• Motor.

• Ejendomsvurdering.

• Told.

• Inddrivelse.

• Skat - ved klage over årsopgørelsen.

Klage over årsopgørelser - Remonstration

En klage (remonstration) over årsopgørelsen sendes til SKAT, som vurderer sagen igen. Se SFL § 5, stk. 4 og BEK. nr. 822 af 19. juni 2008.

Hvis skatteyderen tidligere har modtaget en kendelse om ændringen, skal der klages til Skatteankenævnet eller Landsskatteretten over kendelsen. Se BEK. nr. 822 af 19. juni 2008 § 1. Se afsnit A.A.10.1.1.

Klagen over årsopgørelsen skal formuleres som en klage til Skatteankenævnet eller Landsskatteretten, men sendes til SKAT. Klagen skal være skriftlig samt begrundet og modtaget i SKAT senest 3 måneder efter årsopgørelsen er modtaget. Se SFL §§ 36, stk. 2 og 42, stk. 1.

En klage anses for rettidig, selvom den er sendt til Skatteankenævnet eller Landsskatteretten indenfor fristen. Hvis klagen modtages i SKAT efter fristen, sendes klagen direkte til Skatteankenævnet eller Landsskatteretten, som skal afgøre, om der på grund af særlige omstændigheder kan ses bort fra fristoverskridelsen. Landsskatteretten eller Skatteankenævnet sender snarest muligt sin afgørelse om fristoverskridelse til klager med kopi til SKAT. Se BEK. nr. 822 af 19. juni 2008 § 2.

SKAT skal lave en ny vurdering af sagen. Fristen for at lave en ny vurdering er 14 dage efter at sagen er fuldt oplyst. Vurderingen kan have følgende udfald:

• SKAT giver fuldt medhold i klagen.

Dette medfører, at SKAT træffer en ny afgørelse.

• SKAT giver delvist medhold i klagen.

Dette medfører, at et nyt forslag sendes til skatteyder. I forslaget orienteres skatteyder om, at hvis han/hun ikke inden 1 måned har givet besked om, at han/hun fastholder klagen, træffer SKAT afgørelse i henhold til forslaget. Hvis skatteyder fastholder klagen, sender SKAT klagen til Skatteankenævnet eller Landsskatteretten sammen med SKATs udtalelse. Se BEK. nr. 822 af 19. juni 2008 § 3, stk. 4.

• SKAT giver ikke medhold i klagen.

Dette medfører, at klagen sendes til Skatteankenævnet eller Landsskatteretten sammen med SKATs udtalelse. Se BEK. nr. 822 af 19. juni 2008 § 3, stk. 2.

Det skal fremgå af udtalelsen, hvis der er punkter i SKATs afgørelse, som SKAT mener er forkerte og begrundelsen herfor. Endvidere skal indsendes:

• Klagen

• Den afgørelse, der klages over.

• Dokumenter, som klageren ønsker at anvende som bevis.

• Eventuel klageafgift til Landsskatteretten.

Klage over sagsbehandlingen

SKATs behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser, kan ikke klages til Skatteministeriet. Se BEK. nr. 409 af 1. maj 2007 § 2 og SFL § 14, stk. 3.

SKAT har fastsat retningslinier for klagebehandlingen af disse spørgsmål. Se Juridisk information" href="SKAT.aspx?oId=1600666&chk=203346#pos">SKM2009.154.

Hvilke klager

Det drejer sig fx. om klager over:

• Sagsbehandlingen

• Sagsbehandleren

• Sagsbehandlingstiden

• Manglende vejledning

• Videregivelse af oplysninger

• Brud på tavshedspligten

Ugyldighedsindsigelser

Ugyldighedsindsigelser behandles i det almindelige klagesystem. Se afsnit A.A.10.1.1. Klagerne skal vejledes herom. Se FVL § 7.

Behandling af klagen

Første behandling af klagen

Klagen skal behandles af:

• Skattedirektøren for det pågældende ansvarsområde, når klagen vedrører sagsbehandling eller medarbejdere i en regional enhed.

• Direktøren for det pågældende ansvarsområde, når klagen vedrører sagsbehandling eller medarbejdere i Hovedcenteret.

• Fagchefen, når klagen vedrører sagsbehandling eller medarbejdere i Spillemyndigheden.

• Retssikkerhedschefen, når klagen vedrører sagsbehandling eller medarbejdere i Retssikkerhedschefens sekretariat.

• Ankechefen, når klagen vedrører sagsbehandling eller medarbejdere i Ankechefens sekretariat.

• Sekretariatschefen, når klagen vedrører sagsbehandling eller medarbejdere i ankenævnssekretariaterne.

Der skal på svaret gives klagevejledning vedrørende 2. behandling af klagen.

Anden behandling af klagen

Klagen skal behandles af:

• Direktøren for den regionale enhed, når 1. behandling er lavet af en skattedirektør.

• Told- og Skattedirektøren, når 1. behandling er lavet af en direktør i Hovedcentret, af fagchefen for Spillemyndigheden, Retssikkerhedschefen eller Ankechefen.

• Ankechefen, når 1. behandlingen er lavet af en sekretariatschef.

Svaret kan ikke klages til anden administrativ myndighed.

Inhabilitet

Det bemærkes, at der ved 1. behandling af klagen ikke må medvirke medarbejdere, som har deltaget i behandlingen af den oprindelige sag. På samme måde må der ved 2. behandlingen af klagen ikke medvirke medarbejdere, som har deltaget i 1. behandling af klagen.

Hvordan skal der klages

Alle klager over sagsbehandlingen mv. skal sendes til: Skatteministeriets Koncerncenter, Østbanegade 123, 2100 København Ø eller Koncerncenter-Klage-Skats-sagsbehandling@Skat.dk

Herfra sendes kvittering til klager og sagen visiteres til den person, som skal behandle klagen.

Klage vedrørende kompetent myndighed i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne

SKAT er den kompetente myndighed i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Se BEK. nr. 1029 af 24. oktober 2005 § 1

SKATs afgørelser kan ikke klages til andre administrative myndigheder. Se BEK. nr. 1029 af 24. oktober 2005 § 2.

Klage vedrørende aktindsigt

Afgørelsessager

Klager over SKAT´s afgørelser om aktindsigt i afgørelsessager følger klagevejen for den underliggende sag. Se FVL § 16, stk. 4 og OFL § 15, stk. 2.

Klager over aktindsigt i afgørelsessager kan derfor klages til Landsskatteretten eller ankenævnene - Se afsnit A.A.10.1.1.

Der er ingen klagefrist. Se FOB2005.621. Se afsnit A.A.6.2.2.3.4.

Der skal ikke betales gebyr ved klage til Landsskatteretten.

Der kan ikke gives omkostningsgodtgørelse ved klage til Landsskatteretten over afgørelser vedrørende aktindsigt. Se SKM2009.814.LSR. Se også afsnit A.A.13.5.

En afgørelse om aktindsigt som er truffet af Skatterådet, Spillenævnet eller ankenævnene vedrørende en underliggende sag, hvor der ikke er klageadgang, kan ikke klages til anden administrativ myndighed. Se BEK. nr. 437 af 1. maj 2007 § 2, stk. 2.

Ikke-afgørelsessager

Klager over SKAT´s og Spillemyndighedens afgørelser om aktindsigt i ikke-afgørelsessager, kan ikke klages til Skatteministeriet, medmindre der er klageadgang til Skatteministeriet i den underliggende sag. Disse afgørelser skal i stedet klages til Landsskatteretten. Se BEK. nr. 437 af 1. maj 2007 § 2, stk. 1.

Da SKAT´s behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser, ikke kan klages til Skatteministeriet, er konsekvensen, at der skal klages til Landsskatteretten over SKAT´s afgørelser om aktindsigt i ikke-afgørelsessager. Se BEK. nr. 409 af 1. maj 2007 § 2 og BEK. nr. 437 af 1. maj 2007 § 2, stk. 1.

Vedrørende klage over aktindsigt i personalesager - se ovenfor.

Der er ingen klagefrist. Se FOB2005.621. Se afsnit A.A.6.2.2.3.4.

Der skal ikke betales gebyr ved klage til Landsskatteretten.

Klage vedrørende den registreredes rettigheder i henhold til persondataloven

SKAT´s afgørelser om den registreredes rettigheder i henhold til PDL §§ 31 - 39 og SKAT´s afgørelser vedrørende klage over manglende underretning i henhold til PDL §§ 28 - 30, kan klages til Datatilsynet. Se PDL §§ 40 og 58.

Der er ingen klagefrist.

Der skal ikke betales gebyr ved klage til Datatilsynet.

Datatilsynets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Se PDL § 61.

Klage vedrørende gevinstgivende spilleautomater

Spillemyndighedens afgørelser vedrørende gevinstgivende spilleautomater kan klages til Spillenævnet. Se lov nr. 820 af 26. juni 2006 § 37.

Vedrørende Spillenævnet - Se afsnit A.A.1.6.4.

Klage vedrørende bindende svar

Se afsnit A.A.3.13.

Klage vedrørende brud på tavshedspligten

Se afsnit A.A.6.1.2.6.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.A.10.2 Klagebehandling

Indhold

Afsnittet handler om klagebehandling.

Afsnittet indeholder:

• Klageberettigede (partsbegrebet) (A.A.10.2.1)

• Formkrav mm. til klagen (A.A.10.2.2)

• Klageinstansernes sagsbehandling (A.A.10.2.3)

• Tilbagekaldelse og henlæggelse af klage (A.A.10.2.4)

• Genoptagelse af klagesag (A.A.10.2.5)

A.A.10.2.1 Klageberettigede (partsbegrebet)

Indhold

Dette afsnit handler om, hvem der kan klage.

• Regel

• Hvem kan indgive klage for den klageberettigede?

• Oversigt over afgørelser, domme kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i en afgørelse, kan klage over den til skatteankenævn, vurderingsankenævn, motorankenævn eller Landsskatteretten. Se SFL §§ 36, stk.1, 38 stk. 1, 39 a, stk. 1 og 40, stk.1.

Den klageberettigede part er identisk med det skatteretlige partsbegreb, der beskrives i afsnit A.A.7.2.

Se også

Afsnit A.A.7.2 "Partsbegrebet" for en beskrivelse og eksempler på det skatteretlige partsbegreb.

Hvem kan indgive klage for den klageberettigede?

Er den klageberettigede en fysisk person indgives klagen som udgangspunkt af den fysiske person selv. Hvis personen er umyndig eller umyndiggjort er det værgen, der skal indgive klagen på personens vegne.

Er den klageberettigede en juridisk person er det den juridiske persons ledelse, der beslutter, om der skal indgives klage.

Se også

Afsnit A.A.7.4.2 "Repræsentation" for en beskrivelse, af hvem der kan repræsentere en part.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.A.10.2.2 Formkrav mm. til klagen

Indhold

Disse afsnit handler om skatteforvaltningslovens krav til en klage indgivet til en af SKATs klageinstanser. Det er en samlet beskrivelse for klageinstanserne med fremhævelse af forskellene mellem klageinstanserne.

• Klagefrist (A.A.10.2.2.1)

• Krav til klagen (A.A.10.2.2.2)

• Klagegebyr (A.A.10.2.2.3)

• Afvisning af klagen (A.A.10.2.2.4)

• Hvor skal klagen indgives (A.A.10.2.2.5)

• Opsættende virkning af at klage (A.A.10.2.2.6)

Se også

Afsnit A.A.10.2.1 "Klageberettigede", om hvem der er berettiget til at indgive en klage.

Afsnit A.A.10.2.3 "Klageinstansernes sagsbehandling", om hvordan ankenævnene og Landsskatteretten behandler en klage.

A.A.10.2.2.1 Klagefrist

Indhold

Dette afsnit beskriver fristerne for klage.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregel for klagefrist

• Undtagelse

• Suspension af klagefrist

• Fristoverskridelse

• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Afsnit A.A.8.1. "Generelt om ansættelsesfrister".

Hovedregel

Fristen for klage til skatteankenævnene, vurderingsankenævnene, motorankenævnene og Landsskatteretten er i alle tilfælde 3 måneder. Klagen skal være modtaget senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Se SFL §§ 36, stk. 2, 38 stk. 2, 39a stk. 2 og 42 stk.1.

Undtagelse - aktindsigt

Der er ikke klagefrist for særskilte klager over afgørelser om aktindsigt. Særlige frister fastsat ved lov eller i henhold til lov er uden betydning for adgangen til at klage over afgørelser om aktindsigt. Se Ombudsmandens rapport af 31. august 2005 om undersøgelse af et antal sager om aktindsigt fra Told- og Skattestyrelsen s. 118 f.

Se også

Afsnit A.A.10.1.2 om klage vedrørende aktindsigt.

Suspension af klagefrister

Hvis myndigheden i første instans bliver anmodet om at genoptage sin egen afgørelse inden klagefristen udløber bliver klagefristen suspenderet. Klagefristen løber videre fra det tidspunkt, hvor den nye afgørelse er meddelt parten. Fristen er dog altid mindst 14 dage. Se FVL § 20 stk. 3.

Hvis første instansen foretager en egentlig revurdering af sagen, løber der en ny klagefrist fra den nye afgørelse.

Se også

Afsnit A.A.10.1.2 om remonstration.

Eksempel

Dette eksempel viser, at klagefristen bliver suspenderet, mens en anmodning om genoptagelse bliver behandlet.

En region gav afslag på genoptagelse af en afgørelse. Anmodningen om genoptagelse var indgivet inden udløbet af fristen for at klage over afgørelsen, men afslaget på anmodningen blev først givet efter udløbet af klagefristen. Landsretten hjemviste sagen til klagebehandling, idet der i afslaget ikke var blevet vejledt om, at der efter forvaltningsloven stadig var mulighed for at klage over afgørelsen, selv om klagefristen på 3 måneder var udløbet. Se SKM2001.62VLR.

Fristoverskridelse

Hvis klagefristen er overskredet, bliver klagen som udgangspunkt afvist. Der kan ses bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler for det. Se SFL §§ 36, stk. 2, 38 stk. 2, 39a stk. 2 og 42 stk.1.

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der ses bort fra en fristoverskridelse kan følgende kriterier indgå:

• Længden af fristoverskridelsen

• Årsagen til fristoverskridelsen

• Betydningen for klageren

• Sandsynligheden for medhold

Der skal være særlige omstændigheder i øvrigt, der kan begrunde en realitetsbehandling. Derfor kan en lille fristoverskridelse ikke alene medføre, at der ses bort fra overskridelsen. Se TfS 2000, 503 HRD.

Myndighederne har som udgangspunkt bevisbyrden for, hvornår en afgørelse må antages at være kommet frem. Hvis afsendelsen kan dokumenteres, kan det komme borgeren eller virksomheden til skade, hvis han ikke sikrer sig bevis for, at afgørelsen er modtaget senere end ved normal postgang. Se TfS 2000, 503 HRD.

Tilsvarende hvis klageren kan bevise, at en klage er afsendt inden klagefristens udløb, kan det være særlige omstændigheder, der gør, at der bliver set bort fra en fristoverskridelse.

Eksempel

Dette eksempel viser, at en klage blev anset for afsendt inden klagefristens udløb, selv om den først nåede frem efter klagefristens udløb.

Østre Landsret fandt det godtgjort, at en klage var afsendt inden klagefristens udløb, selv om den først nåede frem til Landsskatteretten 7 måneder efter klagefristens udløb. Der forelå herefter sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at se bort fra fristoverskridelsen, og landsretten hjemviste herefter sagen til fornyet behandling i Landsskatteretten. Se SKM2003.363.ØLR.

Mangelfuld vejledning fra SKAT kan også blive anset for en særlig omstændighed, der kan begrunde en realitetsbehandling på trods af fristoverskridelse.

Eksempel

Dette eksempel viser, at en mangelfuld klagevejledning kom klageren til gode.

En klage var modtaget efter udløbet af klagefristen på en afgørelse. Men klagen var modtaget rettidigt efter klagefristen på den årsopgørelse, der blev udsendt som følge af afgørelsen. Den urigtige klagevejledning på årsopgørelsen skulle komme adressaten til gode, så klagen måtte anses for rettidigt modtaget når klagefristen på årsopgørelsen var overholdt. Se TfS 2002, 120 LSR.

Bemærk

Ankenævnenes og Landsskatterettens afgørelser om klageafvisning kan indbringes for henholdsvis Landsskatteret og domstolene. Se SKM2008.702.HR og SKM2003.161.HR

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.A.10.2.2.2 Krav til klagen

Indhold

Dette afsnit handler om hvilke krav, SKAT stiller til en klage.

Afsnittet indeholder:

• Regel

• Mangler ved klagen

• Foreløbig klage

• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

En klage skal være skriftlig og begrundet. Se SFL §§ 36, stk.2, 38, stk.2, 39a stk.2 og 42 stk.2.

En klage til Landsskatteretten skal endvidere være vedlagt:

• Afgørelsen, der påklages

• Sagsfremstilling, hvis der er udarbejdet en

• Dokumenter, som ønskes anvendt som bevis

Se SFL § 42, stk.2.

Mangler ved klagen

Ankenævnene og Landsskatteretten skal bistå klageren med at opfylde kravene til klagen. Se FVL § 7 stk. 1.

Bistanden kan bestå i en frist til at udbedre manglerne, eller hjælp til at formulere en mundtlig klage på skrift.

Landsskatteretten har direkte lovhjemmel til at give klageren en frist til at udbedre mangler, og til at afvise klagen, hvis den fortsat er mangelfuld efter udløbet af fristen. Se SFL § 42 stk. 3.

Ankenævnene har ikke en direkte lovhjemmel til at afvise en mangelfuld klage, men i praksis kan ankenævnene på tilsvarende vis afvise en klage og undlade at realitetsbehandle den. Se SKM2003.161.HR.

Eksempel

Her er et eksempel på et skatteankenævns afvisning af klage på grund af mangler.

En skatteyder havde i sin klage til et skatteankenævn anført: "opgørelserne er ikke i overensstemmelse med skattelovgivningen og aktuel praksis". Ankenævnet afviste klagen grundet manglende begrundelse. Landsretten og efterfølgende Højesteret stadfæstede afgørelsen, idet der blev lagt vægt på, at skatteyderen på trods af opfordring hertil ikke var fremkommet med en begrundelse. Landsretten fremførte i sine præmisser, at kravene til begrundelse ikke er nærmere specificeret i loven eller dens forarbejder, men at det af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger må følge, at klagen skal angive, hvilken afgørelse der påklages, og, hvis afgørelsen indeholder flere punkter, også hvilket punkt i afgørelsen der påklages. Se SKM2003.161.HR.

Bemærk

Ankenævnenes og Landsskatterettens afgørelser om klageafvisning kan indbringes for henholdsvis Landsskatteret og domstolene. Se SKM2008.702.HR og SKM2003.161.HR.

Foreløbig klage

Hvis det ikke er muligt for klageren at indsende en behørig klage i rette tid, kan han indsende en foreløbig klage. Der er ikke lovhjemmel for foreløbig klage, men i praksis accepteres det. Hvis ikke klageren selv har angivet en frist for indsendelse af begrundelse og/eller manglende dokumenter, vil klageinstansen angive en frist.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.A.10.2.2.3 Klagegebyr

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for betaling og tilbagebetaling af gebyr ved klage til klageinstanserne.

Afsnittet indeholder:

• Betaling af klagegebyr

• Klagegebyrets størrelse

• Manglende klagegebyr

• Tilbagebetaling af klagegebyr

Betaling af klagegebyr

Ankenævnene

Der skal ikke betales klagegebyr ved klage til ankenævnene.

Landskatteretten

Der skal som udgangspunkt betales klagegebyr ved klage til Landsskatteretten. Se SFL § 42 a stk.1, 1. pkt.

Dog skal der ikke betales klagegebyr ved klage over afgørelser, der er

• truffet af et motorankenævn

• truffet af Landsskatteretten uden medvirken af læge retsmedlemmer efter SFL § 13, stk. 3, 1. pkt.

Se SFL § 42 a stk. 1, 3. pkt.

Bemærk foreløbig klage

Der skal også betales klagegebyr ved indsendelse af en foreløbig klage til Landsskatteretten.

Se også

Afsnit A.A.10.2.3.3 "Landsskatterettens klagebehandling" for en beskrivelse af de afgørelser Landsskatteretten træffer uden medvirken af læge retsmedlemmer.

Klagegebyrets størrelse

Klagegebyret er et grundbeløb på 800 kr. (2010-niveau). Beløbet reguleres efter PSL § 20. Se SFL § 42 a stk.1.

Manglende klagegebyr

En klage bortfalder, hvis klagegebyret ikke er indbetalt eller bliver indbetalt inden en frist fastsat af retten. Se SFL § 42 a stk. 2.

Tilbagebetaling af klagegebyr

Klagegebyret tilbagebetales, hvis:

• Klagen afvises af Landsskatteretten

• Klageren får helt eller delvis medhold ved Landsskatteretten eller ved en efterfølgende domstolsprøvelse af rettens afgørelse. Klagegebyret tilbagebetales ikke ved medhold ved domstolene, hvis Landsskatterettens sagsbehandling er sprunget over i medfør af SFL § 48, stk.2.

• Klagen tilbagekaldes, fordi den påklagede afgørelse genoptages af SKAT.

Se SFL § 42 a, stk. 3 og 4.

Tilbagebetaling af klagegebyr ved afvisning af klagen blev indført ved Lov nr. 527 af 17. juni 2008. Ind til da blev gebyret ikke tilbagebetalt ved afvisning. Det medførte, at der blev betalt dobbeltgebyr, når der blev indsendt en udbedret klage efter udløbet af Landsskatterettens frist for udbedring af mangler ved klagen. Se LFF 2008-03-12 nr. 116.

Bemærk

Der er ikke kommet en ny forretningsorden for Landsskatteretten efter lovændringen, så den er ikke i overensstemmelse med loven på dette punkt. Se § 3 stk. 3 nr. 1 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten.

A.A.10.2.2.4 Afvisning af klagen

Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår klageinstanserne afviser at behandle en klage. De fleste af afvisningsbegrundelserne er beskrevet i de foregående afsnit, men beskrivelsen er ikke udtømmende. Derfor er de medtaget i dette selvstændige afsnit om afvisning af klage.

Afsnittet indeholder:

• Regel

• Klageinstansen inkompetent

• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

En klage afvises, hvis:

• Klageinstansen ikke er kompetent til at behandle klagen. Se SFL §§ 5, 6, 7, 11 og 14.

• Klageren ikke er klageberettiget. Se SFL §§ 36 stk.1, 38 stk.1, 39a stk.1 og 40 stk.1.

• Klagefristen ikke er overholdt. Se SFL §§ 36 stk.2, 38 stk.2, 39a stk.2 og 42 stk.1.

• Kravene til en klage ikke er opfyldte. Se SFL §§ 36 stk.2, 38 stk.2, 39a stk.2 og 42 stk. 2 og 3.

Klageinstansen er forpligtet til i fornødent omfang at yde vejledning og bistand, så en klage kan blive behandlet. Hvis det er muligt, skal klageinstansen også oversende en klage til rette myndighed, hvis den ikke selv er kompetent til at behandle klagen. Se FVL § 7.

En overskridelse af klagefrist vil ikke kunne afhjælpes. Men der kan vejledes, om hvem der er klageberettigede og hvilke krav, der stilles til en klage.

Se også

Afsnit A.A.7.4.1 "Vejledningspligt", om en beskrivelse af SKATs vejledningsforpligtelse.

Afsnit A.A.10.2.1 "Klageberettigede", om beskrivelse af, hvem der er klageberettiget.

Afsnit A.A.10.2.2.1 "Klagefrist", om beskrivelse af afvisning på grund af fristoverskridelse.

Afsnit A.A.10.2.2.2 "Krav til klagen", om beskrivelse af afvisning på grund af mangler.

Afsnit A.A.10.2.2.3 "Klagegebyr", om beskrivelse af bortfald af klagen på grund af manglende klagegebyr.

Klageinstansen inkompetent

Klageinstansen kan være inkompetent til at behandle en klage af følgende to årsager:

• Den påklagede afgørelse vedrører forhold, som klageinstansen ikke er kompetent til at påkende. Se SFL §§ 5, 6, 7, 11.

• Den påklagede afgørelse er truffet af en instans, som klageinstansen ikke er kompetent til at påkende klager over afgørelser fra (indbyrdes kompetence). Se SFL § 14 og SKM2005.220.HR.

Se også

Afsnit A.A.1.10 "Kompetenceafgrænsning", om de indbyrdes kompetencebegrænsninger i SKAT.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.A.10.2.2.5 Hvor skal klagen indgives

Indhold

Dette afsnit handler om, hvor en klage til et af ankenævnene eller Landsskatteretten skal indgives.

• Klage til Vurderings- og Motorankenævn

• Klage til Skatteankenævn og Landsskatteret

Klage til Vurderings- og Motorankenævn

En klage til vurderings- og motorankenævn skal indgives til SKAT. Se SFL §§ 38 stk. 2 og 39a stk. 2.

Det er fundet mest hensigtsmæssigt, at indgive klage til SKAT i stedet for direkte til klageinstansen. Det er fordi, klagerne ofte skyldes forhold af teknisk karakter, der er konstaterbare og som derfor ofte kan rettes af forvaltningen i forståelse med klageren. Se bemærkninger til LFF 2005-02-24 nr. 110 og LFF 2005-11-09 nr. 54.

Vurderer SKAT, at klagen giver anledning til genoptagelse af afgørelsen, så kan sagen genoptages, hvis klageren ønsker genoptagelse i stedet for klagebehandling. Hvis sagen ikke genoptages, videresendes klagen til ankenævnet sammen med en udtalelse til klagen. Se SFL §§ 38 stk. 3 og 39a stk.3.

Ankenævns stedlige kompetence

En klage over en ejendomsvurdering mv. skal behandles af det vurderingsankenævn, i hvis kreds ejendommen er beliggende. Se § 2 stk. 2 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene.

En klage over en afgiftspligtig værdi mv. af motorkøretøjer skal behandles af det motorankenævn, i hvis område SKAT har truffet afgørelsen. Se § 2 stk. 3 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene.

Klage til Skatteankenævn og Landsskatteret

Hovedregel

Klage til et skatteankenævn og Landsskatteretten skal indgives til klageinstansen. Se SFL § 36 stk. 2 og 42 stk. 1.

Undtagelse - årsopgørelse

Klage over årsopgørelse indgives til SKAT, hvis der ikke tidligere er givet særskilt underretning om ændringen. Kan forvaltningen ikke give fuldt medhold, og klageren fastholder sin klage, så skal klagen oversendes til skatteankenævn eller Landsskatteretten sammen med en udtalelse om sagen. Se SFL § 5 stk. 4, § 14 stk. 2 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene og BEK nr. 822 af 19/06/2008.

Se også

Afsnit A.A.10.1.2 om remonstration.

Undtagelse - inddrivelsessager

Klage til Landsskatteretten over afgørelser truffet af restanceinddrivelsesmyndigheden skal indgives til restanceinddrivelsesmyndigheden. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan genoptage sagen, men hvis den ikke kan give fuldt medhold og klageren fastholder sin klage, så skal klagen oversendes til Landsskatteretten sammen med en udtalelse. Se lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 17.

Remonstrationen i behandling af klager over årsopgørelser og inddrivelse adskiller sig fra remonstrationen i ejendomsvurderings- og registreringsafgiftssager, idet myndighedens genoptagelse ikke forudsætter accept fra klageren. Se SFL §§ 5 stk. 4, 38 stk. 3 og 39 a stk. 3 og lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 17.

Landsskatterettens og skatteankenævnenes stedlige kompetence

Der er én Landsskatteret og mange skatteankenævn, der kan indgives klage til.

Hvilket skatteankenævn, der skal klages til, afhænger af den afgørelse, der klages over:

• Skatteansættelse af et indkomstår

Klage til det skatteankenævn, i hvis kreds klageren havde bopæl ved udløbet af indkomståret

• Forskudsregistrering

Klage til det skatteankenævn, i hvis kreds klageren havde bopæl på tidspunktet for forskudsregistreringen

• Begrænset skattepligt

Klage til det skatteankenævn, i hvis kreds indkomstkilden er beliggende

• Værdiansættelse i forbindelse med overdragelse af et aktiv ved salg eller gave

Klage til det skatteankenævn, i hvis kreds sælgeren/giveren havde bopæl ved overdragelsen, medmindre der er flere sælgere/givere, eller de ikke er klageberettiget, i så fald lægges køberens/modtagerens bopæl til grund.

• Bindende svar

Klage til det skatteankenævn, i hvis kreds klageren havde bopæl ved anmodning om svar. Hvis det bindende svar vedrører overdragelse ved salg eller gave af et aktiv, lægges sælgerens/giverens bopæl til grund, medmindre der er flere sælgere/givere, eller de ikke er klageberettiget, i så fald lægges køberens/modtagerens bopæl til grund.

Se § 2 stk. 1 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene.

Undtagelse - ankechefens kompetence

Ankechefen kan flytte behandlingen af en klage til et andet nævn, hvis:

• Et andet ankenævn behandler klagerens tilsvarende klager for andre indkomstår.

• Der er tvivl om, hvilket ankenævn, der skal behandle klagen.

• Særlige omstændigheder gør det hensigtsmæssigt at flytte klagebehandlingen.

Klagebehandlingen skal flyttes, hvis:

• En afgørelse fra Landsskatteretten eller domstolene betyder, at et klagepunkt skal behandles på ny af ankenævn. Et ankenævn må ikke behandle det samme klagepunkt igen i denne situation.

Se § 2 stk. 4 og 5 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene og BEK nr. 1212 og 1213 af 30/11/2006.

A.A.10.2.2.6 Opsættende virkning af at klage

Indhold

Dette afsnit handler om mulighederne for at få udsat virkningen af en afgørelse ved at klage over den.

Hovedregel

Klage over en administrativ afgørelse har som hovedregel ikke opsættende virkning for efterlevelsen af den påklagede afgørelse. Det vil sige, at en eventuel restskat skal betales, selv om skatteyderen er uenig i ansættelsen og ønsker at klage over den. Se SL § 38

Undtagelse

Klage over administrativ afgørelse har undtagelsesvist opsættende virkning, hvis klagemyndigheden har udnyttet en beføjelse til at bestemme andet. På Skatteministeriets område er beføjelsen henlagt til SKAT, der kan give henstand i forbindelse med klage. Se SFL § 51.

Se også

Afsnit A.A.12 Henstand og tilbagebetaling som følge af klage og forrentning ved tilbagebetaling "Henstand og tilbagebetaling", om henstandsbestemmelsen i Skatteforvaltningsloven.

A.A.10.2.3 Klageinstansernes sagsbehandling

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Officialprincippet (A.A.10.2.3.1)

• Ankenævnenes klagebehandling (A.A.10.2.3.2)

• Landsskatterettens klagebehandling (A.A.10.2.3.3)

A.A.10.2.3.1 Officialprincippet

Landsskatterettens og ankenævnenes sagsbehandling er undergivet officialprincippet, der har hjemmel i uskreven retssædvane. Klageinstanserne har derfor selv ansvaret for, at sagen er fuldt oplyst, før der træffes afgørelse i klagesagen.

Se også

Afsnit A.A.7.4.3 "Sagens oplysninger" om officialprincippet.

A.A.10.2.3.2 Ankenævnenes klagebehandling

Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan ankenævnene forbereder en klage, og hvordan ankenævnene træffer afgørelse.

Afsnittet indeholder:

• Ankenævnenes sagsforberedelse

• Afledte ændringer

• Klagers møde med ankenævnene

• Ankenævnenes afgørelser

• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Ankenævnenes sagsforberedelse

• Ankenævnenes sekretariater

• Udtalelse fra SKAT

• Sagsforberedelse - sagsfremstilling

• Syn og skøn

• Besigtigelse af fast ejendom

• Besigtigelse af et køretøj

• Sagsforberedelse - indstilling

• Sekretariatets deltagelse i nævnets møder

Ankenævnenes sekretariater

Sagsforberedelsen foretages af ankenævnenes sekretariater. SKAT skal stille sekretariatsbistand til rådighed for ankenævnene. Sekretariatet skal organisatorisk være adskilt fra resten af told- og skat. Se SFL § 10 stk. 7.

I forretningsordenen for ankenævnene er sekretariatets opgaver beskrevet. Se BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene.

Udtalelse fra SKAT

SKAT skal udtale sig om klagen til brug for klagebehandlingen. Se SFL §§ 36 stk. 3, 38 stk. 3 og 39 a stk. 3.

Klage til Vurderingsankenævn og Motorankenævn indsendes til SKAT, som oversender klagen sammen med en udtalelse til ankenævnet. Klage til skatteankenævn indsendes til skatteankenævnet, og her er det sekretariatet, der informerer SKAT om klagen og anmoder om en udtalelse til den. Udtalelsen skal afgives inden 14 dage, medmindre en anmodning om længere frist er imødekommet. Se SFL §§ 36 stk. 3, 38 stk. 3 og 39 a stk. 3.

Se også

Afsnit A.A.10.2.2.5 "Hvor skal klagen indgives?", om SKATs mulighed for at genoptage sagsbehandlingen, når der modtages klager til Vurderings- og Motorankenævn.

Sagsforberedelse - sagsfremstilling

Sekretariatet skal udarbejde en sagsfremstilling til brug for klagens afgørelse. I den forbindelse kan Sekretariatet tage kontakt til klageren. Kravene til sagsfremstillingens indhold afhænger af, om der er grundlag for at give klageren medhold. Se § 18 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene.

Minimumskrav til sagsfremstillingen er:

• Identifikation

• Talmæssig sammenhæng mellem ansættelse og påstand

• Klagens indhold med specifikation af klagepunkterne

Se § 18 stk. 2 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene.

Hvis der ikke umiddelbart er grundlag for at give klageren fuldt medhold stilles der yderligere krav til oplysning af sagen:

• Fyldestgørende redegørelse for sagens faktiske omstændigheder

• Relevante lovregler

• Relevant teori og praksis

Se § 18 stk. 3 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene.

Bemærk fristoverskridelse

Hvis klagefristen er overskredet, og der ikke umiddelbart ser ud til at være grundlag for at anse den påklagede ansættelse/vurdering for forkert, så kan oplysningerne begrænses til at vedrøre fristoverskridelsen. Se § 18 stk. 5 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene.

Syn og skøn

Der kan kræves syn og skøn udmeldt, når en klage er indbragt for et skatteankenævn eller Landsskatteretten. Syn og skøn kan ikke kræves udmeldt, når en klage er indbragt for motor- eller vurderingsankenævnet, men motor- og vurderingsankenævnet kan til gengæld foretage fornøden besigtigelse af henholdsvis et køretøj og en ejendom. Se SFL §§ 38 stk. 9, 39a stk. 8 og 47 stk. 1.

Se også

Afsnit A.A.11 Syn og skøn "Syn og skøn".

Besigtigelse af fast ejendom

Vurderingsankenævnet kan besigtige en ejendom, hvis det er nødvendigt for sagens behandling. Ejeren skal have meddelelse om besigtigelsen. Besigtigelse på grunden må kun finde sted med ejerens tilladelse og besigtigelse i bygninger må kun finde sted med ejerens eller en repræsentants medvirken. Fotografering af ejendommen forudsætter ejerens accept. Se SFL § 38 stk. 9 og § 22 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene.

Ankenævnet kan bemyndige sekretariatet til at foretage en konkret besigtigelse af en ejendom. Se SFL § 38 stk. 9 og § 22 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene.

Besigtigelse af et køretøj

Motorankenævnet kan besigtige et køretøj, hvis det er nødvendigt for sagens behandling. Se SFL § 39 a stk. 8 og § 23 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene.

Sekretariatet kan, efter generelle retningslinjer fastsat af Motorankenævnet, indkalde køretøjer til besigtigelse. Se § 23 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene.

Sagsforberedelse - indstilling

Sekretariatet skal på det foreliggende grundlag udarbejde en begrundet indstilling til afgørelse af klagen. Når ankenævnet har behandlet sagen, sendes sagsfremstilling med et forslag til afgørelse til udtalelse hos klageren med en 15 dages svarfrist. Hvis ankenævnet kan give klageren fuldt medhold, behøver klageren ikke at få sagsfremstilling og forslag til udtalelse. Se § 18 stk. 6 - 7 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene.

Se også

Afsnit A.A.7 Sagsbehandling "Sagsbehandling". Sagsbehandlingen følger de almindelige forvaltningsretlige regler i Forvaltningsloven og Skatteforvaltningsloven, og der henvises derfor til vejledningens kapitel om sagsbehandling for en mere detaljeret gennemgang.

Sekretariatets deltagelse i nævnets møder

Sekretariatet har adgang til at deltage i nævnets møder og forhandlinger, men har ikke stemmeret. Se § 9 stk. 2 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene.

Sekretariatets bistand omfatter bl.a. :

• Protokol over nævnets møder, der skal indeholde:

• Oplysning om mødedeltagere

• Talmæssig opstilling

• Eventuel tilbagekaldelse af klage

• Oplysning om eventuel inhabilitet hos et medlem eller sekretariatsmedarbejder

• Oplysning til nævnet, hvis det er ved at træffe en åbenbart ulovlig afgørelse eller en afgørelse, der er i strid med nævnets tidligere praksis.

Se §§ 9 og 12 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene.

Afledte ændringer

Uanset klagens formulering har ankenævnene ret til at foretage afledte ændringer. Afledte ændringer kan være til klagerens gunst, såvel som til hans ugunst. Men det er en betingelse, at der er en direkte forbindelse mellem det påklagede forhold og det forhold, ankenævnet ønsker at ændre i ansættelsen. Se SFL §§ 36, stk.7, 38, stk.6 og 39a stk.6.

Klageinstanserne er bundet af fristerne for ansættelsesændringer i Skatteforvaltningsloven, når der foretages afledte ændringer. Til gengæld er fristerne for ansættelsesændringer suspenderet på de påklagede punkter.

Så længe sagen ikke er afsluttet af klageinstansen, kan klageren trække sin klage tilbage, hvorefter klageinstansen ikke kan gennemføre ændringer.

Se også

Afsnit A.A.9 Forældelse af skattekrav. "Forældelse af skattekrav".

Eksempel

En skatteyder havde trukket sin klage tilbage fra skatteankenævnet, efter han havde modtaget sagsfremstilling og forslag til afgørelse. Ankenævnet fortsatte sagsbehandlingen og traf afgørelse som foreslået. Landsskatteretten gav klageren medhold i, at ankenævnet ikke havde kompetence til at fortsætte sagsbehandlingen efter tilbagekaldelse af klagen. Se TfS 1995, 641 LSR

Klagers møde med ankenævn

En klager har ret til at udtale sig mundtligt over for ankenævnet på et nævnsmøde. Se SFL §§ 36 stk. 6, 38 stk. 5 og 39 a stk. 5.

Ankenævnene kan også indkalde en klager til møde, hvis nævnet anser det for hensigtsmæssigt. Se § 19 stk. 1 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene.

Klageren må ikke være til stede under nævnets drøftelser og afstemning. Se § 19 stk. 3 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene.

Ankenævnenes afgørelser

• Ankenævnets beslutningsdygtighed

• Ankenævnsmedlem uenig i en afgørelse

• Krav til en ankenævnsafgørelse

Se også

Afsnit A.A.1.7 "Ankenævn" om ankenævnenes sammensætning og kompetence.

Ankenævnets beslutningsdygtighed

Hovedregel

Ankenævnet træffer afgørelser på et ikke offentligt møde. For at et ankenævn kan træffe en afgørelse skal mindst halvdelen af dets medlemmer eller suppleanter, og herunder også formanden eller en næstformand deltage i afgørelsen. Hvis ankenævnet har opdelt sig i besluttende led, skal mindst 3 medlemmer eller deres suppleanter deltage i afgørelsen. Ethvert medlem af et ankenævn kan kræve en sag forelagt for det samlede nævn. Se SFL § 10 stk. 2 og 3 og §§ 10, 11 og 24 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene.

Undtagelse

Ankenævnets formand eller den næstformand, der har deltaget i en sag kan afgøre følgende typer sager uden yderligere ankenævnsbehandling, hvis

• klager har accepteret det fremsendte forslag til afgørelse

• klager ikke har reageret på det fremsendte forslag til afgørelse

• klager har reageret med et ønske om at udtale sig skriftligt eller mundtligt til nævnet, men klager har ikke udtalt sig inden for sekretariatets frist for udtalelse.

Se § 24 stk. 5 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene.

Ankenævnsmedlem uenig i en afgørelse

Et medlem, der er uenig i nævnets afgørelse, kan kræve sine indvendinger ført til protokols og en kopi heraf indsendt til Skatterådet. Se SFL § 10 stk. 4.

Skatterådet kan ændre ankenævnets afgørelse, hvis den er åbenbart ulovlig. Se SFL § 2 stk. 3.

Se også

SKM2009.422.SKAT Procedure for behandling af indbragte ankenævnsafgørelser, der ønskes forelagt for Skatterådet efter skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3

Krav til ankenævnets afgørelse

Ankenævnets afgørelse skal opfylde følgende:

• Dateres og underskrives af formanden eller efter formandens bestemmelse af den næstformand, der har deltaget i afgørelsen. Afgørelser kan underskrives med elektroniske underskrifter, hvis underskriveren ønsker det.

• Begrundes, medmindre der gives fuldt medhold.

• Vedlægges sagsfremstilling, medmindre der gives fuldt medhold.

• Vejledning om klage og omkostningsgodtgørelse, medmindre der gives fuldt medhold.

• Det skal fremgå af afgørelsen, hvis der er foretaget afledte ændringer.

Se § 24 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene.

Bemærk

Ankenævnenes afgørelser kan indbringes for Landsskatteretten. Se SFL § 11.

Se også

Afsnit A.A.10.1.1 "Klagestruktur og særlige klageregler" om klagevejene.

Afsnit A.A.7.4.9 "Klagevejledning" om klagevejledning.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.A.10.2.3.3 Landsskatterettens klagebehandling

Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan Landsskatteretten forbereder en klage, og hvordan den træffer afgørelse.

Afsnittet indeholder:

• Landsskatterettens sagsforberedelse

• Afledte ændringer

• Klagers møde med Landsskatteretten

• Landsskatterettens afgørelse

• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

I Landsskatterettens forretningsorden er rettens organisation og opgaver mm. beskrevet. Se BEK nr. 974 af 17/10/2005.

Se også

Afsnit A.A.1.8 "Landsskatteretten".

Landsskatterettens sagsforberedelse

• Opdeling af klagerne i Landsskatteretten

• Sagsforberedelse

• Syn og skøn

• Sagsforberedelse - indstilling

Opdeling af klagerne i Landsskatteretten

Klagesagerne opdeles i:

• Nævnssager, som afgøres med deltagelse af retsmedlemmer. Se SFL § 13 stk. 1.

• Kontorsager, som afgøres uden deltagelse af retsmedlemmer. Se SFL § 13 stk. 3 og 4 og BEK nr. 1262 af 24/10/2007.

• Inddrivelsessager, som afgøres uden deltagelse af retsmedlemmer. Se SFL § 13 stk. 3 og BEK nr. 1262 af 24/10/2007 § 1 stk. 8.

Kontorsagerne er karakteriseret ved at være klager i sagstyper, der generelt er ukomplicerede og som derfor kan afgøres af Landsskatterettens kontorer. Se SFL § 13 stk. 3, bemærkningerne til § 13 i LFF 2005-02-24 nr. 110 og BEK 1262 af 24/10/2007.

Retspræsidenten kan bestemme, at en kontorsag undtagelsesvist skal afgøres som en nævnssag, hvis klagen vedrører et principielt spørgsmål af betydning for fastlæggelse af Landsskatterettens praksis. Se SFL § 13 stk. 3, 2. pkt. og bemærkningerne til § 13 i LFF 2005 2005-02-24 nr. 110.

Inddrivelsessager kan ikke på tilsvarende vis blive til en nævnssag efter retspræsidentens bestemmelse. Se forretningsorden for Landsskatteretten § 24 stk. 2.

Sagsforberedelse

Sagsforberedelsen foretages af Landsskatterettens kontorer. Sagsforberedelsen er som udgangspunkt ens, uanset om det er en nævnssag, en kontorsag eller en inddrivelsessag, men enkelte punkter undlades i forberedelsen af inddrivelsessager.

Sagsforberedelsen består blandt andet af:

• Underretning om klage til den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse

• Anmodning til myndigheden om indsendelse af det materiale, der ligger til grund for afgørelsen.

• Anmodning til myndigheden om udtalelse til klagen eller dele af klagen, hvis Landsskatteretten anser det for hensigtsmæssigt.

• I særlige tilfælde anmodning til myndigheden om at udarbejde en ny sagsfremstilling, og eventuelt at afgive indstilling om klagens afgørelse.

• I særlige tilfælde anmodning til myndigheden om at indhente en udtalelse til klagen fra en anden myndighed.

• I følgende typer af klagesager kan Landsskatteretten anmode myndigheden om at udarbejde en sagsfremstilling og sende den til høring hos klageren:

• Klager over skatteafgørelser, der ikke er behandlet af et skatteankenævn.

• Klager over bindende svar.

• Klager der skal afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer.

• Kontormøde med klageren, hvis han har anmodet om møde, eller hvis Landsskatteretten anser et møde for hensigtsmæssigt.

Se SFL § 42 b og §§ 4 - 8, 22 og 25 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten.

SKAT har en frist på 14 dage til at indsende materiale og komme med en udtalelse, mens fristen for at udarbejde en sagsfremstilling er 1 måned. Landsskatteretten kan fastsætte længere frister i enkelte sager.

Bemærk klager over ejendomsvurdering

Landsskatteretten stiller klagebehandlingen i bero, hvis SKAT oplyser, at der er iværksat en revision, som omfatter den påklagede vurdering. Klageren underrettes skriftligt om berostillelsen. Landsskatteretten genoptager sagsbehandlingen, når revisionen er afsluttet. Se § 5 stk. 2 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten.

Hvis en vurdering af en ejendom er påklaget af en anden end ejeren, skal ejeren have en frist på 14 dage til at udtale sig til klagen, inden klagesagen afgøres. Se § 6 stk. 2 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten.

Bemærk inddrivelsessager

Sagsforberedelsen i inddrivelsessager er forenklet, idet klagen er oversendt fra restanceinddrivelsesmyndigheden og allerede er vedlagt udtalelse mv.

Klager på inddrivelsesområdet har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten er derfor undergivet en frist på en måned for sagsbehandling af inddrivelsessager. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor sagen er fuldt oplyst. Se § 25 stk.2 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten.

Syn og skøn

Der kan kræves syn og skøn udmeldt, når en klage er indbragt for et skatteankenævn eller Landsskatteretten. Se SFL § 47 stk. 1.

Se også

Afsnit A.A.11 Syn og skøn "Syn og skøn".

Sagsforberedelse - indstilling

Landsskatterettens kontor udarbejder en skriftlig redegørelse med indstilling til klagens afgørelse. Den sendes til udtalelse hos SKAT:

• Hvis der skal afholdes retsmøde i sagen

• Hvis SKAT har anmodet herom

• Eller hvis Landsskatteretten anser det for hensigtsmæssigt.

Se § 9 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten.

Afledte ændringer

Uanset klagens formulering har Landsskatteretten ret til at foretage afledte ændringer. Afledte ændringer kan være til klagerens gunst, såvel som til hans ugunst. Men det er en betingelse, at der er en direkte forbindelse mellem det påklagede forhold og det forhold, ankenævnet ønsker at ændre i ansættelsen. Se SFL § 45, stk.1.

Klageinstanserne er bundet af fristerne for ansættelsesændringer i Skatteforvaltningsloven, når der foretages afledte ændringer. Til gengæld er fristerne for ansættelsesændringer suspenderet på de påklagede punkter.

Så længe sagen ikke er afsluttet af klageinstansen, kan klageren trække sin klage tilbage, hvorefter klageinstansen ikke kan gennemføre ændringer.

Eksempel

En skatteyder havde trukket sin klage tilbage fra skatteankenævnet, efter han havde modtaget sagsfremstilling og forslag til afgørelse. Ankenævnet fortsatte sagsbehandlingen og traf afgørelse som foreslået. Landsskatteretten gav klageren medhold i, at ankenævnet ikke havde kompetence til at fortsætte sagsbehandlingen efter tilbagekaldelse af klagen. Se TfS 1995, 641 LSR

Klagers møde med Landsskatteretten

En klager har mulighed for at holde møde med Landsskatteretten. På samme måde har Landsskatteretten mulighed for at afholde retsmøder og kontormøde med klageren. Retsmøder er møde med Landsskatteretten, mens kontormøder er møde med en sagsbehandler i Landskatterettens kontor.

• Retsmøde

• Kontormøde

Retsmøde

Landsskatteretten kan afholde retsmøde med klageren hvis:

• Klageren har anmodet om retsmøde,

• SKAT har anmodet om retsmøde, eller

• Landsskatteretten selv finder et retsmøde hensigtsmæssigt

Klager har ikke ret til at udtale sig mundtligt over for Landsskatteretten under et retsmøde, men han kan anmode om at få lejlighed til at udtale sig. Klageren kan ikke anmode om at udtale sig mundtligt i en sag, der afgøres, uden deltagelse af læge retsmedlemmer. Se SFL § 44 stk. 1.

SKAT kan tilsvarende anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt over for Landsskatteretten under et retsmøde. Landsskatteretten indkalder klageren til retsmødet, hvis retten imødekommer forvaltningens anmodning. Se SFL § 44 stk. 2.

Landsskatteretten kan nægte at imødekomme anmodning om retsmøde, hvis retten anser mødet for overflødigt. Landsskatteretten skal give klageren skriftligt afslag med vejledning om klagerens ret til et møde med Landsskatterettens kontor. SKAT har ikke en tilsvarende ret til et kontormøde, hvis anmodning om retsmøde er afslået. Men Landsskatteretten kan bede forvaltningen om at være repræsenteret ved et møde med klageren. SFL §§ 43 og 44 stk. 3 og § 12 i forretningsorden for Landsskatteretten.

Landsskatteretten kan også indkalde en klager til et retsmøde, hvis retten anser det for hensigtsmæssigt. Se § 12 i forretningsorden for Landsskatteretten.

Bemærk

Landsskatterettens afslag på retsmøde er ikke en forvaltningsafgørelse, men alene en procesledende beslutning, der ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Afslag på anmodning om retsmøde kan ikke påklages særskilt, men det kan efterprøves af domstolene, hvis Landsskatterettens kendelse indbringes for domstolene. Se TfS 2000,901 HRD.

Kontormøde

Landsskatteretten afholder kontormøde med klager hvis

• klageren har bedt om kontormøde, eller

• Landsskatteretten selv finder et kontormøde hensigtsmæssigt.

Klager har ret til at udtale sig ved et møde med Landsskatterettens kontor (en af Landsskatterettens sagsbehandlere), ind til Landsskatteretten har afgjort sagen. Klageren har imidlertid kun ret til ét møde, men han skal dog altid have mulighed for at fremsætte bemærkninger, hvis der fremkommer nye betydningsfulde oplysninger i sagen. Se SFL § 43 stk. 1 og §§ 6 - 8 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten.

SKAT har ikke en tilsvarende ret til at udtale sig ved et møde med Landsskatterettens kontor. Landsskatteretten kan anmode SKAT om en udtalelse til klagen eller dele af klagen. Se SFL § 43 modsætningsvist og §§ 4 og 5 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten.

Landsskatteretten kan også indkalde en klager til et kontormøde, hvis retten anser det for hensigtsmæssigt. Se § 8 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten.

Landsskatterettens afgørelse

• Opdeling af sager
• Landsskatterettens beslutningsdygtighed
• Landsskatteretsmedlem uenig i en afgørelse
• Krav til Landsskatterettens afgørelser

Se også

Afsnit A.A.1.8 "Landsskatteretten" om Landsskatterettens sammensætning og kompetence.

Opdeling af sagerne

Efter afslutning af sagsforberedelsen henføres en klagesag til en af to sagsgrupper efter kriterier, der er fastlagt af retspræsidenten. Det er:

• Mere principielle sager, herunder alle sager, der behandles på retsmøde

• Øvrige sager

Se § 10 stk. 1 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten.

Opdelingen af sagerne afgør, hvordan retten træffer afgørelse.

Landsskatterettens beslutningsdygtighed

Hovedregel (mere principielle nævnssager)

Landsskatteretten træffer afgørelse ved enten skriftlig votering eller ved mundtlig votering på et ikke offentligt retsmøde. For at Landsskatteretten kan træffe en afgørelse skal mindst 3 retsmedlemmer deltage i afgørelsen. Heraf skal mindst en være retspræsidenten eller en retsformand og mindst 2 skal være valgt af Folketinget eller Skatteministeren. Ved stemmelighed er retspræsidentens stemme afgørende. Deltager retspræsidenten ikke i afgørelsen, er retsformandens stemme afgørende i stedet. Se SFL § 13 stk. 1 og §§ 10 - 15 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten.

Bemærk

I sager om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. skal mindst to retsmedlemmer være særligt motorsagkyndige medlemmer, der er udnævnt af Skatteministeren. Se SFL § 13 stk. 1 sidste pkt. og § 10 stk. 3 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten.

Undtagelse 1

Kontorchef eller fuldmægtig i Landsskatteretten deltager i afgørelse af en klage (øvrige nævnssager).

Retspræsidenten kan bestemme, at en kontorchef eller fuldmægtig i Landsskatteretten skal deltage i afgørelse af en klage. Hvis voteringen ikke er enstemmig, skal sagen overgå til behandling efter hovedreglen uden deltagelse af medarbejdere i Landsskatterettens kontor. Se. SFL § 13 stk. 2 og § 10 stk. 4 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten.

Undtagelse 2

Afgørelse af klage uden medvirken af retsmedlemmer (kontorsager).

Landsskatterettens retspræsident, en retsformand eller en kontorchef efter retspræsidentens bestemmelse afgør følgende typer sager uden medvirken af ordinære retsmedlemmer:

• Klager over visse typer af afgørelser bestemt af retspræsidenten. Se SFL 13 stk. 3 og BEK nr. 1262 af 24/10/2007.

• Afvisning af klage pga. formmangler. Se SFL § 13 stk. 4.

• Anmodning om genoptagelse af en landsskatteretsafgørelse. Se SFL § 13 stk. 4

• Tilbagebetaling af klageafgift. Se § 10 stk. 6 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten.

Landsskatteretsmedlem uenig i en afgørelse

Landsskatterettens afgørelse skal oplyse, hvis der har været uenighed om resultat eller begrundelse. Stemmetallet for hver opfattelse skal oplyses, og endvidere om retsformanden deler mindretallets opfattelse. Se § 18 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten.

Krav til Landsskatterettens afgørelser

Landsskatterettens afgørelser skal

• dateres

• angive navnene på de retsmedlemmer, der har deltaget i afgørelsen

• indeholde begrundelse for afgørelsen, herunder Landsskatterettens stilling til klagerens påstande mm., medmindre de anses for uvæsentlige og uden betydning for sagen.

• begrundes, hvis anmodning om retsmøde er afslået.

• indeholde vejledning om klage og omkostningsgodtgørelse, medmindre der gives fuldt medhold.

• indeholde oplysning om afledte ændringer, hvis sådanne er foretaget

Se §§ 17 og 18 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten.

Bemærk

Landsskatteretten kan træffe en afgørelse, hvor det er SKAT, der skal foretage den beløbsmæssige opgørelse efter Landsskatterettens anvisninger

Se § 17 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten. og SKM2006.617.SKAT "Hjemvisning, afgørelse, genbehandling", der fastlægger, hvor den fornyede behandling skal finde sted.

Bemærk

Landsskatterettens afgørelse kan indbringes for domstolene. Se SFL § 48.

Se også

Afsnit A.A.10.1.1 "Klagestruktur og særlige klageregler" om klagevejene.

Afsnit A.A.10.3 "Domstolsprøvelse".

Afsnit A.A.7.4.9 "Klagevejledning".

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.A.10.2.4 Tilbagekaldelse og henlæggelse af klage

Indhold

Dette afsnit handler om mulighederne for at tilbagekalde og henlægge en klage. Klageren kan tilbagekalde sin klage, mens klageinstansen kan henlægge en klage.

Afsnittet indeholder:

• Tilbagekaldt klage

• Krav til tilbagekaldelse af klage

• Henlagt klage

• Krav til henlæggelse af klage

• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Tilbagekaldt klage

En klager kan til enhver tid tilbagekalde sin klage vedrørende et eller alle klagepunkterne, så længe der endnu ikke er truffet afgørelse i klagesagen. Se § 25 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene og § 27 stk. 1 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten.

En klager kan også tilbagekalde sin klage, hvis klageinstansen udnytter sin hjemmel til at foretage afledte ændringer, som medfører en forhøjelse af klagerens ansættelse. Se SFL §§ 36, stk. 7, 38, stk. 6, 39a, stk. 6 og 45, stk. 1.

Eksempel

Her er et eksempel på at klageinstansen ikke har kompetence til at forsætte en afledt sagsbehandling, når klageren har tilbagekaldt klagen.

En klager havde tilbagekaldt sin klage fra skatteankenævnet efter han havde modtaget sagsfremstilling og forslag til afgørelse. Skatteankenævnet fortsatte sin sagsbehandling og traf afgørelse på trods af tilbagekaldelsen af klagen. Afgørelsen blev indbragt for Landsskatteretten, som fandt, at nævnets afgørelse var ugyldig, da nævnet ikke havde kompetence til at fortsætte sagsbehandlingen efter tilbagekaldelsen af klagen. Se TfS 1995, 641 LSR.

Krav til tilbagekaldelse af klage

Der er ingen formkrav til en tilbagekaldelse af en klage. Tilbagekaldelsen kan være skriftlig eller mundtlig. Tilbagekaldes en klage under et møde med et ankenævn, noteres det i protokollen. Se § 25 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene og § 27 stk. 1 BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten.

Henlagt klage

Klageinstansen kan ikke af egen drift henlægge en klage, men den kan og skal henlægge en klage, hvis:

• Klageren har tilbagekaldt sin klage ved klageinstansen

• Klageren har sprunget Skatteankenævnet over og indbragt klagen for Landsskatteretten. Se SFL § 5 stk. 2 og 3.

• Klageren har sprunget Landsskatteretten over og indbragt klagen for domstolene. Se SFL § 48 stk. 2.

• En underliggende instans meddeler klageinstansen, at sagsbehandlingen er genoptaget med klagerens accept. Se SFL §§ 37, 39, 39b og 46.

Se § 25 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene og § 27 stk. 1 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten.

Krav til henlæggelse af klage

Hvis klageren tilbagekalder sin klage skal han have skriftlig besked om, at den er henlagt. Ved tilbagekaldelse ved ankenævnene er det sekretariatet der giver besked, mens det er Landsskatteretten, der giver besked ved tilbagekaldelse fra Landsskatteretten. Sekretariatet giver også besked om tilbagekaldelsen til øvrige parter i sagen, medmindre de selv har indgivet en klage i sagen. Se § 25 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene og § 27 stk. 1 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten.

Se også

Afsnit A.A.10.2.2.3 "Klagegebyr" om tilbagebetaling af klagegebyr.

Afsnit A.A.13 Omkostningsgodtgørelse i forbindelse med klagesager "Omkostningsgodtgørelse" om omkostningsgodtgørelse i forbindelse med tilbagekaldelse af klage.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.A.10.2.5 Genoptagelse af klagesag

Indhold

Dette afsnit handler om ankenævnenes og Landsskatterettens muligheder for at genoptage en klagesag.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregel

• Betingelser for genoptagelse

• Tidsfrist for genoptagelse

• Indbyrdes kompetencebegrænsninger

• Undtagelse - betingelser ikke opfyldte

• Genoptagelsestilsagn

• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Hovedregel

Nævnene og Landsskatteretten kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der tidligere er påkendt eller afvist af klageinstansen selv. Se SFL §§ 37 stk.1, 39 stk. 1, 39b stk.1 og 46 stk.1.

Bemærk afvist klage

En afvist klage kan genoptages af klageinstansen, der har afvist at behandle den. Men klageren kan også vælge at anmode om genoptagelse ved den underliggende instans, da der ved afvisningen ikke er taget stilling til klagen. Hvis fx Landsskatteretten har afvist at behandle en klage over et skatteankenævns afgørelse, så kan klageren vælge at anmode skatteankenævnet om at genoptage sagsbehandlingen. Se SFL §§ 37 stk.1, 39 stk. 1, 39b stk.1 og 46 stk.1 og SKM2006.39.ØLR.

Bemærk ankenævns genoptagelse af SKATs afgørelser

Ved klage over afslag på anmodning om genoptagelse, kan ankenævnene vælge selv at gennemføre ændringen, i stedet for at pålægge SKAT at genoptage sagen. Betingelser for at ankenævnene kan gennemføre ændringen selv er at:

• genoptagelse findes berettiget

• sagens parter er enige i, at genoptagelse af SKATs afgørelse finder sted ved klageinstansen i stedet for ved SKAT.

Se SFL §§ 36 stk. 8, 38 stk. 8 og 39 a stk. 7.

Gennemførelse af ændringen ved ankeinstansen medfører, at klageren mister et klagetrin, men til gengæld bliver sagsbehandlingstiden kortere.

Betingelser for genoptagelse

Genoptagelse forudsætter altid, at

• klageinstansen har påkendt eller afvist klagesagen. Hvis klagen er tilbagekaldt, er der ikke en sag at genoptage. Parten må i så fald indgive en klage på ny eller anmode om genoptagelse ved den myndighed, der sidst har truffet afgørelse i sagen. Se SKM2005.220.HR

• parten (klageren) har anmodet om genoptagelse. Nævnene og Landsskatteretten kan ikke af egen drift genoptage en sag og tage stilling til det materielle i sagen igen. Hvis fx et ankenævn bliver opmærksom på, at der er grundlag for at genoptage en klagesag, kan det opfordre klageren til at tilkendegive, om der ønskes genoptagelse. Ifølge almindelig forvaltningsretlig teori kan klageinstansen til gengæld af egen drift korrigere en afgørelse for skrivefejl, regnefejl og tilsvarende, som alene vedrører udfærdigelsens form.

• der fremlægges oplysninger, som ikke tidligere har været fremme, og som skønnes at ville have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de var indgået i sagsbehandlingen. Se SKM2005.460.HR og SKM2009.329.ØLR

Bemærk Landsskatteret

Ved Landsskatteretten er det en yderligere betingelse, at det ikke må kunne lægges klageren til last, at de nye oplysninger ikke tidligere har været fremme under sagen. Se SKM2004.296.HR og SKM2009.329.ØLR

Se SFL §§ 37 stk.1, 39 stk. 1, 39b stk.1 og 46 stk.1.

Tidsfrist for genoptagelse

De nye oplysninger skal fremlægges ankenævnene inden for en af følgende frister

• fristen for ordinær eller ekstraordinær genoptagelse.

• fristen på 3 måneder for indgivelse af klage til Landsskatteretten, eller inden Landsskatteretten har afsluttet sin behandling af sagen.

• fristen for indbringelse af sagen for domstolene, eller inden domstolene har afsluttet sin sagsbehandling.

Se SFL §§ 37 stk.1, 39 stk. 1, og 39b stk.1 og SKM2006.619.VLR.

Tidsfristerne for sagsbehandling sikrer, at ankenævnene alene kan genoptage behandlingen af en sag, så længe sagen ikke kan anses for endelig afsluttet. Når fristen for ansættelsesændringer og klagebehandling er overskredet, så har ankenævnene heller ikke længere mulighed for at genoptage sagsbehandlingen.

Bemærk Landsskatteret

Der er ikke tilsvarende tidsfrister for Landsskatterettens genoptagelse af sager. Se SFL § 46.

Indbyrdes kompetencebegrænsninger

De indbyrdes kompetencebegrænsninger gælder også i forbindelse med genoptagelse. Et skatteankenævn eller et vurderingsankenævn kan derfor ikke genoptage en sag, hvor Skatterådet eller Landsskatteretten har truffet afgørelse i sagen. Se SFL § 14 stk. 1 nr. 3 og SKM2005.220.HR.

Motorankenævnet er ikke nævnt i SFL´s opremsning af kompetencebegrænsninger.

Ankenævnene kan til gengæld godt genoptage egne afgørelser, når de civile domstole har afsagt dom. Det forudsætter dog, at sagen ikke har været behandlet af Landsskatteretten. Se SFL §§ 37 stk. 1 nr. 4 og 5, 39 stk. 1 nr. 4 og 5, 39 b stk. 1 nr. 4 og 5 og 14 stk. 1 nr. 3.

Se også

Afsnit A.A.1.10.2 "Kompetenceafgrænsning" om SKATs mulighed for genoptagelse, selv om skatteankenævnet, Skatterådet eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om forholdet.

Undtagelse - betingelser ikke opfyldte

Ankenævnene og Landsskatteretten kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne ikke er opfyldte, hvis ganske særlige omstændigheder taler for det. Se SFL §§ 37 stk. 2, 39 stk.2, 39b stk.2 og 46 stk.2.

De "særlige omstændigheder", der begrunder genoptagelse, er en mulig underkendelse ved Landsskatteret eller domstolene af myndighedernes praksis i disse sager. Procesbesparende hensyn samt hensynet til en ensartet behandling af skatteyderne i sagskomplekser anses også for et særligt omstændighed, der kan begrunde genoptagelsestilsagn efter stk. 2.

Bestemmelsen skal administreres restriktivt, idet det korrekte retsmiddel er Landsskatterets- og domstolsprøvelse. Se forarbejderne til Lov nr. 281 af 8. juni 1977.

Genoptagelsestilsagn

Ankenævnene og Landsskatteretten kan give tilsagn om genoptagelse. Det fremgår ikke direkte af loven, men i praksis anvendes muligheden for genoptagelse i særlige tilfælde også til at give tilsagn om genoptagelse. Se SFL §§ 37 stk. 2, 39 stk. 2, 39b stk. 2 og 46 stk.2.

Genoptagelsestilsagn forudsætter, at

• der er fornøden identitet mellem faktum i pilotsagen og i den sag, hvor der meddeles genoptagelsestilsagn. Det skal være åbenbart, at pilotsagens afgørelse vil få betydning for udfaldet af den sag, hvor der ønskes genoptagelsestilsagn.

• tilbagesøgningskravet ikke allerede er forældet på tilsagnstidspunktet. Genoptagelsestilsagn indebærer, at skattemyndighederne giver forhåndsafkald på at gøre gældende, at tilbagesøgningskrav må anses forældet.

Eksempel

Landsskatteretten havde givet genoptagelsestilsagn betinget af, at domstolene ændrede Landsskatterettens afgørelse i en tredjemands sag. Tredjemanden hævede sagen, og Landsskatterettens afgørelse blev derfor ikke ændret, Landsskatteretten afviste at genoptage sagen, da betingelserne for genoptagelsestilsagnet ikke var opfyldte. Højesteret stadfæstede afgørelsen. Se SKM2005.230.HR og endvidere også SKM2005.10.ØLR.

Se også

Afsnit A.A.9.4 "Afgrænsning og samspil med fristreglerne" om forældelsesmæssige virkninger af genoptagelsestilsagn.

Bemærk klagegebyr til Landsskatteretten

Bemærk at der også skal betales klagegebyr til Landsskatteretten ved anmodning om genoptagelse af rettens afgørelser. Se SFL § 46 stk. 3.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.A.10.3 Domstolsprøvelse

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for indbringelse af en administrativ afgørelse for domstolene.

Afsnittet indeholder:

• Hvor sagen skal anlægges (A.A.10.3.1)

• Sagens parter (A.A.10.3.2)

• Krav om en endelig administrativ afgørelse (A.A.10.3.3)

• Inddragelse af nye spørgsmål i retssagen (A.A.10.3.4)

• Frister for sagsanlæg (A.A.10.3.5)

• Vidneforklaring om forhold, der er omfattet af tavshedspligt (A.A.10.3.6)

A.A.10.3.1 Hvor sagen skal anlægges

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for, hvilken ret der er kompetent til at behandle en borgerlig retssag.

Afsnittet indeholder:

• Hvornår har byretten eller landsretten kompetencen (sagligt værneting), se A.A.10.3.1.1
• Geografisk valg af domstol (stedligt værneting) se A.A.10.3.1.2

A.A.10.3.1.1 Hvornår har byretten eller landsretten kompetencen (sagligt værneting)

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne om saglig kompetence eller værneting.

Afsnittet indeholder:

• Definition

• Regel

• Baggrund

• Betingelser

• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Retsplejeloven indeholder reglerne om, hvor en sag skal anlægges. Dette kaldes værnetingsreglerne.

Definition

Værneting er det juridiske udtryk for, hvilken domstol der har kompetencen til at behandle bestemte retlige spørgsmål. Denne kompetence bestemmes af to forhold:

• Domstolssystemet er hierarkisk opbygget, således at en sag kan behandles i tre forskellige instanser, hvis den starter i byretten. De saglige værnetingsregler bestemmer ved hvilken instans en sag skal starte.

• Der findes mange byretter, to landsretter og én højesteret. De stedlige værnetingsregler bestemmer det geografiske valg af den kompetente domstol, når den saglige kompetence er fastlagt.

Se også

Se også afsnit A.A.10.3.1.2 om "Geografisk valg af domstol", A.A.10.3.3 "Krav om en endelig administrativ afgørelse" og afsnit A.A.10.3.5 "Frister for sagsanlæg".

Regel

Hovedreglen er, at alle borgerlige sager behandles ved 1. instans i byretten. Se RPL § 224.

Byretten kan efter anmodning fra en af parterne henvise sagen til landsretten, hvis sagen har principiel karakter. Se RPL § 226, stk. 1.

Hvis byretten ikke vil henvise sagen til landsretten, kan byretten beslutte, at der skal deltage tre dommere i behandling af sagen, hvis sagen kan få væsentlig betydning for andre end parterne. Se RPL § 12, stk. 3.

Baggrund

Tidligere var hovedreglen, at en endelig administrativ afgørelse kunne indbringes for landsretten, men med virkning fra 1. januar 2007, blev retsplejeloven ændret, således at alle sager skal indbringes for byretten. Baggrunden herfor er et ønske om, at landsretten først og fremmet skal være ankeinstans. Samtidig bliver der mulighed for behandling i 3. instans af særlig principielle sager ved anke til Højesteret.

Se også

Se også

Se afsnit A.A.10.3.5.1 "Normal frist for sagsanlæg", hvor frister for anke af en byretsdom beskrives.

Betingelser

Sagen skal anlægges ved indgivelse af en stævning til byretten. Hvis sagen ønskes henvist fra byretten til landsretten skal det fremgå af stævningen. Modparten har ligeledes mulighed for at fremsætte ønske om henvisning. Når begge parter har haft lejlighed til at forholde sig til spørgsmålet, træffer byretten en afgørelse. Denne afgørelse forholder sig udelukkende til, hvor sagen skal føres. Det kaldes en afgørelse om et formalitetsspørgsmål, og afgørelsen kan kæres til landsretten.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Skemaet viser relevante afgørelser om sagligt værneting efter ændring af reglerne.

Der er følgende bemærkninger til udvalget af afgørelser i skemaet nedenfor.

Der er ganske få afgørelser, da retsplejereformen er ny. I tre af sagerne bliver påstanden om henvisning fra byret til landsret taget til følge, fordi sagerne anses for principielle og har betydning for andre end sagens parter. Der verserer naturligvis en lang række sager ved byretterne, hvor ingen af parterne har begæret henvisning af sagen til landsretten.

A.A.10.3.1.2 Geografisk valg af domstol ( stedligt værneting)

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne om stedlig kompetence eller værneting.

Afsnittet indeholder:

• Definition

• Regel

• Baggrund

Definition

Reglerne om stedligt værneting fastlægger i hvilken retskreds sagen skal anlægges.

Se også

Se også afsnit A.A.10.3.1.1 om "Hvornår har byretten eller landsretten kompetence", A.A.10.3.3 "Krav om en endelig administrativ afgørelse" og afsnit A.A.10.3.5 "Frister for sagsanlæg".

Regel

Hovedreglen er, at sagen anlægges ved skatteyderens hjemting:

• I sager om skatte-, told- eller afgiftsspørgsmål skal sagen anlægges ved den byret, i hvis retskreds borgeren/virksomheden har bopæl (hjemting) ved sagens anlæg. Se RPL § 240, stk. 2.

• Sager, der vedrører dødsboer, anlægges ved afdødes hjemting.

• Sager, der vedrører gaveafgift, anlægges ved gavegivers hjemting.

• Hvis borgeren/virksomheden ikke har hjemting her i landet, anlægges sagen ved statens hjemting. Staten har hjemting i den retskreds, hvor den myndighed der indstævnes på statens vegne har kontor. Se RPL § 240, stk. 2, jf. stk. 1.

Sagsøger har mulighed for at anvende supplerende værnetingsregler i stedet for hovedreglen om parternes hjemting:

• Parterne kan aftale stedligt værneting. Se RPL § 245, stk.1.

• I sager om rettigheder over fast ejendom kan sagen anlægges i den retskreds, hvor ejendommen er beliggende. Se RPL § 241.

Baggrund

Hovedreglen i retsplejeloven er, at sagen anlægges ved sagsøgtes hjemting. Det vil typiske i de sager, hvor en endelig administrativ afgørelse bliver indbragt for domstolene betyde, at sagen skulle anlægges ved skatteministeriets hjemting. Dette anses for byrdefuldt for borgeren, hvorfor retsplejeloven har en undtagelsesbestemmelse for stedligt værneting, når den ene part er en offentlig myndighed, således at sagen kan anlægges ved borgerens hjemting.

Bemærk

En klager kan anmode om henstand med betaling af den del af en skat eller afgift, som domstolsprøvelsen vedrører. Se afsnit A.A.12 Henstand og tilbagebetaling som følge af klage og forrentning ved tilbagebetaling.

A.A.10.3.2 Sagens parter

Indhold

Dette afsnit handler om partsprincippet i civile søgsmål.

Afsnittet indeholder:

• Regel

• Partsprincippet

• Hvornår er henholdsvis Skatteministeriet eller SKAT part

Regel

• En sag skal anlægges ved indgivelse af en stævning til den kompetente ret. Der er formkrav til stævningens indhold. Se RPL § 348.

• Hvis stævningen ikke opfylder formkravene kan retten afvise sagen. Se RPL § 349.

• Stævningen skal indgives af en person, som er mødeberettiget. Mødeberettiget er bl.a. parten selv eller en advokat på vegne af parten. Se RPL § 260.

Partsprincippet

Til forskel fra en forvaltningsafgørelse, hvor myndigheden har pligt til at søge alle relevante fakta klarlagt inden der træffes en afgørelse, så har parterne i en retssag fuld råderet over sagens forberedelse. Det foregår igennem udveksling af processkrifter, hvor den der har anlagt sagen kaldes sagsøger og den indstævnte kaldes sagsøgte.

Sagens parter skal selv tage stilling til, hvilke oplysninger der er relevante for den afgørelse, som retten skal træffe. Det betyder, at parterne selv skal komme med alle oplysninger, men det betyder også at retten er bundet af de påstande og anbringender, som parterne formulerer.

Domstolene kan prøve såvel sagens formalitet som dens materielle indhold. Hvis den afgørelse myndigheden har truffet og som er indbragt for retten er ugyldig, er det et formelt spørgsmål, som alene kan afgøre sagen. Der vil altid kunne ske en prøvelse af, om uskrevne retsgrundsætninger, f.eks. lighedsgrundsætningen, er tilsidesat ved myndighedernes sagsbehandling.

Syn og skøn kan anvendes som bevismiddel ved efterprøvelse af et værdiskøn. Da det er muligt at udmelde syn og skøn både ved skatteankenævnenes og landsskatterettens behandling af klagesagen, vil det kun undtagelsesvis være nødvendigt under en retssag.

Hvornår er henholdsvis Skatteministeriet eller SKAT part

Skatteministeriet er procespart i civile sager bortset fra

• sager af opkrævningsmæssig karakter

• sager om boafgiftsberegning

• sager om efterbetaling og erstatning,
• hvor SKAT er procespart.

Se også

Afsnit A.A.11 Syn og skøn "Syn og skøn"

A.A.10.3.3 Krav om endelig administrativ afgørelse

Indhold

Dette afsnit handler om det materielle grundlag for et søgsmål.

Afsnittet indeholder:

• Regel

• Praksis for prøvelse

• Retspraksis

• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Hovedreglen er, at en administrativ afgørelse først kan indbringes for domstolene, når der foreligger en endelig administrativ afgørelse. Se SFL § 48, stk. 1.

Der foreligger en endelig administrativ afgørelse, når den øverste forvaltningsmyndighed på området (det kan være skatteankenævn, Landsskatteretten, Skatterådet eller SKAT) har fået spørgsmålet forelagt til prøvelse, og denne klageinstans enten har afgjort spørgsmålet eller har afvist at behandle spørgsmålet.

Bemærk

Skatteforvaltningsloven blev indført i forbindelse med sammenlægningen af de kommunale og statslige skattemyndigheder i 2005 og erstattede den tidligere skattestyrelseslov. Bestemmelserne om krav til en endelig administrativ afgørelse og frister for sagsanlæg er videreført i skatteforvaltningsloven, hvorfor også tidligere retspraksis er relevant som fortolkningsbidrag.

Se også

Afsnit A.A.10.2 om Klagesystemet, afsnit A.A.10.3.4 "Inddragelse af nye spørgsmål i sagen" og afsnit A.A.10.3.5 "Frister for sagsanlæg".

Praksis for prøvelse

Hvis der ikke er tale om en endelig administrativ afgørelse, vil Skatteministeriet nedlægge påstand om, at sagen afvises. Det er en formalitetsindsigelse, som retten tager stilling til inden den materielle del af sagen forberedes.

Retspraksis

En særlig problemstilling er sager, hvor Landsskatteretten alene har truffet en formalitetsafgørelse, fx. afvist sagen, eller hvor der under sagsbehandlingen i Landsskatteretten træffes en afgørelse om formaliteten.

Det er muligt at anlægge sag alene om en formalitetsindsigelse, men det er ikke muligt at inddrage det materielle i retssagen, før der foreligger en endelig afgørelse af det materielle spørgsmål.

Folketingets Ombudsmand bemærkede i en udtalelse af 26. april 2004 til et revisionsfirma, at anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens bestemmelse om, at der skal foreligge en endelig afgørelse bør fastlægges af domstolene, hvorfor ombudsmanden ikke ville gå ind i sagen. Et revisionsfirma havde klaget til Folketingets Ombudsmand over, at Landsskatteretten havde afsagt en formalitetskendelse i en konkret skattesag, og Skatteministeriet havde nægtet at godkende en suspension af fristen for sagsanlæg indtil Landsskatteretten havde truffet afgørelse i den materielle del af sagen. Se SKM2004.212.DEP.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Skemaet viser relevante afgørelser om rækkevidden af prøvelsen, når der ikke foreligger en endelig administrativ afgørelse af sagens materielle spørgsmål.

A.A.10.3.4 Inddragelse af nye spørgsmål i retssagen

Indhold

Dette afsnit handler om problemstillingen om nyt processtof.

Afsnittet indeholder:

• Regel

• Betingelser

• Retspraksis

• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Retten kan tillade, at borgeren/virksomheden inddrager et nyt spørgsmål under retssagen, hvis det må anses for undskyldeligt, at det ikke er behandlet tidligere, eller det vil betyde et uforholdsmæssigt stort retstab for borgeren, hvis spørgsmålet ikke inddrages i sagen. Det er dog en betingelse, at det nye spørgsmål har en klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet grundlag for retssagen. Se SFL § 48, stk. 1.

Bemærk

Bestemmelsen om retningslinier for inddragelse af nye spørgsmål i retssagen svarer til retsplejelovens bestemmelser om inddragelse af nye spørgsmål under en ankesag. Se RPL § 383.

Se også

Afsnit A.A.10.3.3 "Krav om endelig administrativ afgørelse".

Betingelser

Der er tale om en undtagelse til hovedreglen om, at der skal foreligge en endelig administrativ afgørelse, og forarbejderne til den oprindelige bestemmelse i skattestyrelsesloven giver en beskrivelse af retningslinierne.

Der skal være sammenhæng mellem de faktiske omstændigheder, der ligge til grund for det spørgsmål, som retssagen er baseret på, og de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for det nye spørgsmål, der ønskes inddraget.

Der må ikke foreligge en helt ny sag, da det vil stride klart imod princippet om, at en forudgående administrativ rekurs skal være udnyttet.

En borger/virksomhed kan, for så vidt angår spørgsmål om indkomstskat få tilladelse til at inddrage spørgsmål vedrørende samme indkomstår, som det sagen er anlagt om, og ligeledes spørgsmål om andre indkomstår, hvis der i øvrigt er den fornødne sammenhæng mellem det nye spørgsmål og det spørgsmål, retssagen er baseret på.

Det er i alle tilfælde retten, der afgør, om borgeren/virksomheden skal kunne inddrage et nyt spørgsmål i retssagen.

Bemærk

Det fremgår af bemærkningerne til skatteforvaltningsloven, at SFL § 48 er en videreførelse af SSL § 31. Derfor må det lægges til grund, at forarbejderne til SSL § 31 fortsat er et relevant fortolkningsbidrag.

Retspraksis

Det er et grundlæggende princip, at et retligt spørgsmål skal kunne prøves ved flere instanser. Derfor har domstolene en meget restriktiv praksis, når det drejer sig om at inddrage helt nyt processtof i en rekurssag.

Da bestemmelsen i skatteforvaltningsloven svarer til bestemmelsen i retsplejeloven, kan retspraksis for tilladelse til inddragelse af nye spørgsmål i en ankesag anvendes som fortolkningsbidrag ud over de sager, som der foreligger vedrørende indbringelse af endelige administrative afgørelser.

Såfremt et spørgsmål har været behandlet i skatteankenævnet, men ikke er indgået i Landsskatterettens behandling af sagen, vil spørgsmålet kunne inddrages i retssagen. Se SKM2009.751.ØLR.

Denne adgang gør Skatteministeriet kun undtagelsesvis brug af, og kun hvis principielle grunde taler for det. Se TfS 1997, 737 DEP.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Dette skema viser relevante afgørelser om inddragelse af nyt processtof i sagen.

A.A.10.3.5 Frister for sagsanlæg

Indhold

Dette afsnit handler om de frister, der gælder for sagsanlæg.

Afsnittet indeholder:

• Normal frist for sagsanlæg (A.A.10.3.5.1)

• Overspringsreglen (A.A.10.3.5.2)

A.A.10.3.5.1 Normal frist for sagsanlæg

Indhold

Dette afsnit handler om fristreglerne ved et sagsanlæg.

Afsnittet indeholder:

• Regel

• Beregning af fristen

• Mulighed for forlængelse af fristen

• Retsvirkning af overskridelse af fristen

• Retspraksis

• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

• Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand.

Regel

• En borger/virksomhed, der ønsker domstolsprøvelse, skal indbringe sagen for retten senest tre måneder efter, at den endelige administrative instans enten har afgjort klagen eller afvist at behandle klagen. Se SFL § 48, stk. 3.

• Skatteministeriet har ligeledes en frist på tre måneder fra kendelsens afsigelse. Se SFL § 49.

Bemærk

Søgsmålsfristen finder ikke anvendelse på isolerede aktindsigtsafgørelser, men gælder alene det materielle indhold af afgørelser på skatte-, afgifts- og toldområdet, herunder om sådanne afgørelser er ugyldige pga. formelle fejl. Se FOB 2002, 299 ff.

Beregning af fristen

Fristen regnes fra afgørelsens datering, og fristen udløber ved kontortids ophør i den kompetente ret. Det lægges til grund, at afgørelsen er modtaget dagen efter afgørelsens datering, med mindre sagsøger kan løfte bevisbyrden for, at afgørelsen af en eller anden grund ikke er nået frem. Afgørelsen er modtaget, hvis den er sendt til den skattepligtiges repræsentant.

Fristen forlænges ikke, selvom den udløber på en helligdag eller i en weekend. Fristen forlænges som udgangspunkt heller ikke, hvis rettidig stævning er sendt til det forkerte sted og derfor først når frem til den kompetente ret efter fristens udløb. Det er sagsøgers risiko, at sagen er anlagt rettidigt.

Mulighed for forlængelse af fristen

Borgerens/virksomhedens anmodning om fristforlængelse efter fristens udløb vil i ganske særlige tilfælde kunne imødekommes af Skatteministeriet. Der er tale om en meget restriktiv praksis, som er beskrevet i en meddelelse fra Departementet. Se TfS 1994, 645 DEP.

Der skal være en særdeles god begrundelse for, at borgeren/virksomheden ikke har haft kendskab til Landsskatterettens kendelse før fristens udløb. F.eks. udlandsophold eller alvorlig sygdom.

I et tilsagn om fristforlængelse fastsættes en ny frist, som skal overholdes.

Skatteministeriet giver ikke tilsagn om fristforlængelse, hvis en anmodning fremsættes inden fristens udløb. Dette er en skærpelse af hidtidig praksis, som er meddelt i SKM2008.988.DEP.

Retsvirkning af overskridelse af fristen

Domstolene træffer udelukkende afgørelse om afvisning af sagen, hvis en af parterne har nedlagt påstand om afvisning pga. overskridelse af fristen. Det følger af partsprincippet. Hvis fristen for sagsanlæg er overskredet, nedlægger Skatteministeriet konsekvent påstand om afvisning af sagen, og domstolene følger altid en sådan påstand.

Bemærk

Hvis en sag oprindeligt er anlagt rettidigt, men senere afvist af retten, f.eks. fordi sagsøger ikke har overholdt rettens frister, så gælder fristen for anlæggelse af ny sag stadig fra dateringen af den endelige afgørelse, der er udgangspunkt for sagsanlægget.

Skatteministeriet accepterer imidlertid at sagen kan genanlægges inden 14 dage efter kendelse om afvisning. Se SKM2002.104.DEP.

Retspraksis

Der er tale om en meget restriktiv praksis. Frister skal ganske enkelt overholdes. Se skema nedenfor over afgørelser.

Oversigt over afgørelser domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser om overskridelse af frister.

Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Skemaet viser relevante udtalelser på området:

A.A.10.3.5.2 Overspringsreglen

Indhold

Dette afsnit handler om en undtagelse til hovedreglen om, at der skal foreligge en endelig administrativ afgørelse.

Afsnittet indeholder:

• Regel

• Baggrund

Regel

En borger/virksomhed kan indbringe en sag for domstolene 6 måneder efter, at sagen er påklaget til den endelige administrative instans på området, selvom den endelige administrative instans ikke har truffet afgørelse i sagen. Dette kaldes overspringsreglen. Se SFL § 48, stk. 2.

Bemærk

Når der er afsagt kendelse, gælder den normale frist for indbringelse af sagen. Se afsnit A.A.10.3.5.1 "Normal frist for sagsanlæg".

Baggrund

Borgeren/virksomheden har krav på en afgørelse indenfor en rimelig tid, og overspringsreglen betyder, at det ikke er nødvendigt at afvente en endelig administrativ afgørelse, hvis sagsbehandlingen af klagen varer mere end 6 måneder. Efter de 6 måneder og indtil der foreligger en afgørelse er der således mulighed for at indbringe sagen for domstolene.

Bemærk

Overspringsreglen gælder ikke, hvis der ikke er adgang til administrativ rekurs.

A.A.10.3.6 Vidneforklaring om forhold, der er omfattet af tavshedspligt

Indhold

Dette afsnit handler om videregivelse af fortrolige oplysninger under et søgsmål efter retsplejelovens regler.

Afsnitte indeholder:

• Regel

• Baggrund

• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Personer i offentlig tjeneste eller hverv må ikke afkræves vidneforklaring om forhold, som er omfattet af tavshedspligt. Dette gælder forhold, hvor den ansatte af hensyn til det offentliges interesser er pålagt tavshedspligt. Myndigheden kan dog give samtykke til, at der gives vidneforklaring. Se RPL § 169, stk. 1.

Retten har mulighed for at afkræve myndigheden en begrundelse for, at der ikke gives samtykke, og retten kan herefter beslutte, at der skal afgives vidneforklaring, hvis hensynet til sagens opklaring er stærkere end det offentliges interesse i hemmeligholdelse. Se RPL § 169, stk. 2.

Hvis tavshedspligten er begrundet i beskyttelsen af private interesser, kan retten ophæve den offentlige ansattes vidnepligt, hvis retten vurderer, at hemmeligholdelsen har væsentlig betydning for den person, der er beskyttet af tavshedspligten. Se RPL § 170, stk. 3.

Der gælder tilsvarende begrænsninger i pligten til at udlevere dokumenter til brug som bevismidler i et søgsmål. Se RPL § 298 og § 299.

Se også

Afsnit A.A.6.1.1 om den almindelige tavshedspligt.

Afsnit A.A.6.1.2 om den særlige tavshedspligt.

Bemærk

Retten kan beslutte, at skriftlige erklæringer er mere egnede som bevismiddel end vidneførelse. Dette er ikke en vidneudelukkelsesgrund, men en vurdering af, hvilken bevisførelse, der er den mest egnede, idet retten har hjemmel til at afskære bevisførelse, som skønnes at være uden betydning for sagen. Se Rpl § 341.

Der findes flere afgørelser, hvor retten har foretrukket en skriftlig dokumentation frem for afhøring af sagsbehandleren, når det drejer sig om konkrete forvaltningsretlige afgørelser.

Baggrund

I forbindelse med en sags behandling ved domstolene taler meget stærke hensyn for, at sagen bliver oplyst så korrekt som muligt, således at grundlaget er til stede for at træffe den materielt rigtige afgørelse.

Derfor indeholder retsplejeloven regler om vidnepligt og pligt for parterne og tredjemand til at fremlægge specifik dokumentation, når der fremsættes anmodning om det.

Imidlertid er der andre beskyttelsesværdige hensyn, og her indgår tavshedspligten med meget stor vægt. Dette kaldes en vidneudelukkelsesgrund.

Når der er tale om en tavshedspligt, som er begrundet i det offentliges interesser er dette en vidneudelukkelsesgrund, hvis den pågældende offentlige myndighed prioriterer hemmeligholdelsen.

Myndighedens beslutning om at fastholde tavshedspligten vil kun sjældent blive tilsidesat af retten.

Når der er tale om en tavshedspligt, som er begrundet i beskyttelsen af en privat person, så er der ligeledes tale om en vidneudelukkelsesgrund, men her er det retten, der skal foretage afvejningen af de forskellige beskyttelsesinteresser.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Dette skema viser afgørelser om vidnepligt. Den ene afgørelse vedrører tavshedspligt begrundet i det offentliges interesse. De to andre er eksempler på, at skriftlige erklæringer anses for mere egnet som bevis end afhøring af embedsmanden.