A.A.9 Forældelse af skattekrav

Indhold

Dette afsnit handler om forældelse af skattekrav.

Afsnittet indeholder:

• Lovgrundlag (A.A.9.1)

• Hovedregler og undtagelser om forældelse (A.A.9.2)

• Forfaldstidspunkt, afbrydelse og suspension (A.A.9.3)

• Afgrænsning og samspil med fristreglerne (A.A.9.4)

• Kompetence og klage (A.A.9.5)

• Forældelse af toldkrav (A.A.9.6)

• Særlige forhold (A.A.9.7)

• Forældelsesreglerne fra før 1. januar 2008 (A.A.9.8).

A.A.9.1 Lovgrundlag

Reglerne om forældelse af skattekrav findes i forældelsesloven. Se lov nr. 522 af 6. juni 2007. Forældelsesloven bygger på Betænkning 1469/2005.

Vedrørende forældelse af skattekrav suppleres forældelsesloven af en følgelov. Se lov nr. 523 af 6. juni 2007. Ved følgeloven blev der indsat særlige regler om forældelse af skattekrav. Se skatteforvaltningslovens §§ 34 a og 34 b. Forældelsesregler om skattekrav findes hermed dels i forældelsesloven, dels i skatteforvaltningslovens §§ 34 a og 34 b.

Reglerne trådte i kraft den 1. januar 2008. De tidligere gældende regler om forældelse kan fortsat have betydning. Se om de tidligere gældende regler i afsnit A.A.9.8.

Se også

Inddrivelsesvejledningen afsnit F.14.

A.A.9.2 Hovedregler og undtagelser om forældelse

Indhold

Dette afsnit handler om hovedregler og undtagelser om forældelse.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregler om forældelse

• Undtagelser om forældelse

• Særligt retsgrundlag

• Krav afledet af en ekstraordinær ansættelse.

Hovedregler om forældelse

Hovedreglen er, at skattekrav forældes tre år fra kravets forfaldstidspunkt. Se forældelseslovens § 3, stk. 1, og SFL § 34 a, stk. 1. Når der er tale om Transfer Pricing (TP) krav, eller når der er tale om krav afledt af en ansættelse vedrørende overdragelse af aktier, aktiver og passiver som led i en aktieombygning, spaltning eller tilførsel af aktiver, er hovedreglen om 3-år forlænget til 5-års forældelse.

Den korte 3-års (5-års) frist kombineres med en længere, almindelig 10-års frist. Se forældelseslovens § 3, stk. 3.

10-årsfristen får kun betydning, hvis 3-års fristen suspenderes. 10-års fristen begrænser den tidsmæssige grænse for, hvor længe 3-års fristen kan være suspenderet.

Hovedreglerne om skattekravs forældelse bygger på et to-strenget system med en 3-års regel kombineret med en 10-års regel. Såvel skattemyndighedens krav som borgerens tilbagesøgningskrav er omfattet af dette regelsæt.

Se også

Afsnit A.A.9.3 om suspension.

Undtagelser om forældelse

Der gælder i udvalgte tilfælde nogle særlige forældelsesregler, hvorved det to-strengede system erstattes af et en-strenget.

Ved forældelse af skattekrav skal man navnlig være opmærksom på to tilfælde, hvor en særregel om 10-års forældelse erstatter hovedreglen. Dette er tilfældet, hvis der foreligger "et særligt retsgrundlag", eller hvis kravet er afledt af en ekstraordinær ansættelse. Se nærmere om de to tilfælde i "Særligt retsgrundlag" og "Krav afledet af en ekstraordinær ansættelse".

Særligt retsgrundlag

Hvis der foreligger et særligt retsgrundlag, forældes skattekravet først ti år fra forfaldstidspunktet. Se Forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3.

Der foreligger et særligt retsgrundlag, hvis kravets eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse.

Baggrunden for, at der gælder en 10-års regel, når der foreligger et særligt retsgrundlag er, at kravets størrelse og eksistens er klarere bevissikret end tilfælde, der omfattes af hovedreglen.

Kravet om, at "kravets eksistens og størrelse skal være fastslået ved .... anden bindende afgørelse", omfatter formentlig afgørelser fra Landsskatteretten vedrørende moms- og afgiftskrav, men formentlig ikke afgørelser fra et skatteankenævn eller Landsskatteretten om krav vedrørende indkomstskatter. Sidstnævnte afgørelser tager ikke stilling til kravets størrelse.

Se også

Inddrivelsesvejledningen afsnit F.8.1.2.

Krav afledt af en ekstraordinær ansættelse

Hvis et skattekrav er afledt af en ekstraordinær ansættelse efter SFL §§ 27 eller 32, forældes kravet ti år fra forfaldstidspunktet. Se SFL § 34 a, stk. 4.

Fristen suppleres af en regel om et års tillægsfrist fra afgørelsestidspunktet, hvis den ekstraordinære ansættelse er foretaget inden for skatteforvaltningslovens ekstraordinære frister i SFL §§ 27 og 32. Se SFL § 34 a, stk. 2 og forældelseslovens § 21, stk. 2.

Se også

Afsnit A.A.9.4 forældelse af krav afledt af en ekstraordinær ansættelse

Afsnit A.A.8.2.3 om de ekstraordinære ansættelsesfrister.

A.A.9.3 Forfaldstidspunkt, afbrydelse og suspension

Indhold

Dette afsnit handler om forfaldstidspunktet, afbrydelse og suspension.

Dette afsnit indeholder:

• Forfaldstidspunktet

• Afbrydelse

• Suspension

• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Forfaldstidspunktet

Forældelsesfristen løber fra kravets forfaldstidspunkt, dog tidligst fra sidste rettidige betalingsdag. Løbedage udsætter derfor fristens begyndelsestidspunkt. Se forældelseslovens § 2, stk. 1 og 2.

Forfaldstidspunktet er afgørende for begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen, uanset om kravet forældes efter den almindelige 3-års frist eller efter en af de særlige 10-års frister.

Forfaldstidspunktet for skattekrav er fastsat i særloven for de enkelte krav.

Forfaldstidspunkt for myndighedens krav

Forældelsesfristen for myndighedens krav på yderligere personskatter løber fra det sædvanlige tidspunkt for betaling af restskatter. Tillagt løbedage betyder det, at fristen løber fra den 20/9, 20/10, 20/11 i året efter indkomstårets udløb. Se om forfaldstidspunktet for personlige skatter i kildeskattelovens § 61, stk. 1, sammenholdt med kildeskattelovens § 61, stk. 3 og 4.

Hvis SKATs tilbagesøgningskrav er en følge af, at en lønmodtager fejlagtigt er blevet godskrevet indeholdt A-skat, vil forfaldstidspunktet for tilbagesøgningskravet være tidspunktet for den fejlagtige udbetaling af overskydende skat. Tidspunktet for den fejlagtige godskrivning er ikke afhørende. Se SKM2008.812.BR.

Forfaldstidspunkt for borgerens/virksomhedens tilbagesøgningskrav

Fristen for borgerens tilbagesøgningskrav ved personlige skatter løber normalt fra det tidspunkt, hvor det tilbagekrævede beløb endeligt er opgjort og indbetalt til SKAT. Kravet løber derfor fra den 1. oktober i året efter indkomstårets udløb. Se om forfaldstidspunktet i kildeskattelovens § 62, stk. 3. Selskabers tilbagesøgningskrav er reguleret i selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5.

Hvis borgerens tilbagesøgningskrav relaterer sig til en efterfølgende ansættelsesændring, vil forfaldstidspunktet for tilbagesøgningskravet være det faktiske indbetalingstidspunkt for den for meget betalte skat. Se SKM2008.71.SKAT.

Se også

Inddrivelsesvejledningen afsnit F.5 om forældelsesfristens begyndelsestidspunkt.

Afbrydelse

Der findes to former for afbrydelse, egentlig afbrydelse og foreløbig afbrydelse.

Egentlig afbrydelse

For at hindre at en fordring forældes, skal fordringens forældelsesfrist afbrydes inden fristens udløb. Ved forældelsesfristens afbrydelse løber altid en ny frist, normalt af samme længde som den første. Ved en kreditors behørige afbrydelse kan et krav herved holdes i live i uendelig tid. Reglerne har navnlig betydning i inddrivelsesfasen. Se forældelseslovens §§ 15 - 19.

Se også

Inddrivelsesvejledningen afsnit F.9 om afbrydelse af forældelsen.

Foreløbig afbrydelse og tillægsfrister

Foreløbig afbrydelse er udtryk for, at visse udvalgte retsskridt udløser en tillægsfrist på et år, således at egentlig afbrydelse - fx et sagsanlæg - kan ske inden for tillægsfristens udløb.

Reglerne om foreløbig afbrydelse findes i forældelseslovens §§ 20-22. Reglerne suppleres i relation til forældelse af myndighedens skattekrav af skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 2.

Ved borgerens afledte tilbagesøgningskrav udløses en tillægsfrist i flere situationer. Der udløses en tillægsfrist, hvis borgeren har rejst en sag over for en administrativ myndighed. Det kan eksempelvis være, at borgeren anmoder om, at en ansættelse skal genoptages efter SFL § 26, stk. 2. Foreløbig afbrydelse sker endvidere, hvis en sag påklages til en højere administrativ myndighed, fx skatteankenævnet eller Landsskatteretten. Endelig udløses en tillægsfrist, hvis der foretages udenretligt syn og skøn, eller hvis der mellem skyldner og kreditor er indledt forhandling om fordringen. I disse tilfælde indtræder forældelse tidligst et år efter det afbrydende skridt. Se forældelsesloven § 21.

Ved myndighedens krav på yderligere skatter udløses en tillægsfrist på et år ved varsling af skatteansættelsen inden for de ordinære eller ekstraordinære frister i SFL §§ 26, 27, 31 og 32. Varslingen afbryder forældelsen midlertidig og tilknytter en tillægsfrist på et år, således at forældelse tidligst indtræder et år efter afgørelsestidspunktet. Se skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 2.

Forældelseslovens § 21 og SFL § 34 a, stk. 2, kobler fristreglerne sammen med forældelsesreglerne.

Ved myndighedens ordinære ansættelser efter SFL § 26 eller 31, betyder tillægsfristen, at såfremt myndigheden har foretaget varslingen af ansættelsen rettidigt efter fristreglerne og dermed inden forældelsesfristens udløb, indtræder forældelse af det afledte krav tidligst et år efter, at SKAT har meddelt afgørelsen.

Da ansættelsesfristen ved ordinære ansættelser altid ligger tidsmæssigt før den almindelige forældelsesfrist, vil SKAT altid have mindst et år til at inddrive det afledte skattekrav eller til at afbryde forældelsen. Det er en forudsætning, at ansættelsesfristerne overholdes.

Ved myndighedens ekstraordinære ansættelser efter SFL § 27 eller 32, gælder der en regel om ti års forældelse. Se SFL § 34 a, stk. 4. Ved de ekstraordinære ansættelser betyder reglen i SFL § 34 a, stk. 2, at der udløses en tillægsfrist, hvis varslingen eller ansættelsen er foretaget inden forældelsesfristens udløb.

Tillægsfristen udløses i alle tilfælde kun, hvis der er kortere tid tilbage end et år af forældelsesperioden på det tidspunkt, hvor afgørelsen træffes.

Se også

Inddrivelsesvejledningen afsnit F.10 om foreløbig afbrydelse.

Afsnit A.A.9.4 om afgrænsning og samspil med fristreglerne.

Suspension

Hovedreglen i forældelsesloven om en 3-årig forældelsesfrist kan suspenderes, hvis kreditor var ubekendt med fordringen eller skyldneren. Se forældelseslovens § 3, stk. 2.

Det er kun hovedreglen om 3-års forældelse, der kan suspenderes. Den almindelige 10-års frist samt særreglerne om 10-års forældelse, fx ved "et særligt retsgrundlag" eller ved krav afledt af en ekstraordinær ansættelse, kan ikke suspenderes efter reglen i forældelseslovens § 3, stk. 2.

Reglen suppleres af forældelseslovens § 14 om suspension ved ukendskab til skyldnerens opholdssted eller ved hindringer, der ikke beror på fordringshaverens forhold. 10-års fristerne kan suspenderes efter denne regel.

Forældelseslovens regler om suspension suppleres desuden af ligningslovens § 32F om krav på skat af fortjenester omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven og af reglerne i afskrivningslovens §§ 9, 21 og 40. Ved beregningen af forældelsesfristen for krav omfattet af disse bestemmelser skal der ses bort fra den tid, hvor skattemyndighederne har været ude af stand til at gøre kravet gældende ved en dansk domstol grundet den skattepligtiges ophold i udlandet.

Bestemmelsen i ligningslovens § 32 F gælder ikke, hvis den skattepligtige opholder sig i et land, hvor et dansk skattekrav kan gennemføres i kraft af en bistandsaftale. Se TfS 2000, 205 ØLD.

Se også

Inddrivelsesvejledningen afsnit F.12 om suspension.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.A.9.4 Afgrænsning og samspil med fristreglerne

Indhold

Dette afsnit handler om forholdet mellem forældelsesreglerne og fristreglerne.

Afsnittet indeholder:

• Generelt om forholdet til fristreglerne

• Krav afledt af en ordinær ansættelse

• Krav afledt af en ekstraordinær ansættelse.

Generelt om forholdet til fristreglerne

Regler om forældelse angår selve skattekravet og har primært betydning i forbindelse med inddrivelse af skatterne. Forældelsesreglerne sætter den yderste tidsmæssige grænse for, hvornår et skattekrav kan gøres gældende.

I modsætning til forældelsesreglerne fastsætter fristreglerne i skatteforvaltningsloven den yderste tidsmæssige grænse for, hvornår ansættelser kan varsles, foretages eller ændres, og for, hvornår der kan anmodes om genoptagelse. Fristreglerne kan dermed hindre nye krav i at opstå. Se SFL §§ 26-27 og §§ 31-32. Se om ansættelsesfristerne i afsnit A.A.8.2.

Ved iagttagelse af forældelsesreglerne skal man være opmærksom på fristreglerne og ved iagttagelse af fristreglerne skal man være opmærksom på forældelsesreglerne. Det giver ikke mening at forholde sig til et muligt skattekrav, hvis fristreglerne forhindrer den forudgående ansættelse, ligesom det ikke giver mening at foretage en ansættelse, hvis kravet på forhånd er forældet.

Ved ordinære ansættelser er fristreglerne afstemt med forældelsesreglerne på den måde, at såfremt fristreglerne i SFL §§ 26 og 31 er overholdt, vil der altid være mindst et års tillægsfrist fra afgørelsestidspunktet indtil kravet forældes.

Ved ekstraordinære ansættelser efter fristreglerne i SFL §§ 27 og 32 er der ikke fastsat en frist for, hvor sent der kan varsles en ansættelse eller anmodes om genoptagelse. Der er alene fastsat en 3-måneders frist fra varslingen/anmodningen om genoptagelse. Det betyder, at reglen i SFL § 34 a, stk. 4, om ti års forældelse af kravet reelt sætter grænsen for ansættelsens foretagelse.

Hverken de formueretlige forældelsesfrister eller skatteforvaltningslovens fristregler kan ved forudgående aftale fraviges til skade for skyldneren. Se om forældelse forældelseslovens § 26, stk. 1.

Skyldneren kan dog efterfølgende give afkald på forældelsen, fx ved at frafalde forældelsesindsigelsen eller ved at aftale en udskydelse af forældelsen. SKAT har taget stiling til afkald på indsigelse om forældelse i forbindelse med et genoptagelsestilsagn. Det fremgår blandt andet af meddelelsen, at hvis en klagemyndighed har givet et genoptagelsestilsagn, vil dette samtidig rumme et afkald på skattemyndighedernes mulighed for at gøre forældelsesindsigelse gældende vedrørende et eventuelt tilbagebetalingskrav. Se SKM2009.240.SKAT.

Krav afledt af en ordinær ansættelse

Er der foretaget en ordinær ansættelse inden for 3-års fristen i SFL §§ 26 og 31, reguleres det afledte kravs forældelse af reglen i forældelseslovens § 3, stk. 1, sammenholdt med SFL § 34 a, stk. 1.

Reglerne suppleres af reglerne om tillægsfrister. Se SFL § 34 a, stk. 2 og forældelseslovens § 21, stk. 2. Tillægsfristerne udløses ved foreløbig afbrydelse af forældelsen. Se afsnit A.A.9.3.

Hvis myndigheden har foretaget en varsling af en ordinær ansættelse rettidigt efter fristreglerne og dermed inden forældelsesfristens udløb, indtræder forældelse af det afledte krav tidligst et år efter, at SKAT har meddelt afgørelsen.

Da ansættelsesfristen ved ordinære ansættelser altid ligger tidsmæssigt før den almindelige forældelsesfrist, vil SKAT altid have mindst et år til at inddrive det afledte skattekrav eller til at afbryde forældelsen. Det er en forudsætning, at ansættelsesfristerne overholdes.

Tilsvarende gælder, hvis borgeren har anmodet om ordinær genoptagelse rettidigt efter fristreglerne. Forældelse indtræder tidligst et år efter, at SKAT har meddelt afgørelsen.

Se også

Afsnit A.A.9.2 om den 3-årige forældelsesfrist.

Afsnit A.A.9.3 om foreløbig afbrydelse og tillægsfristerne.

Eksempel på forældelse af SKATs ordinære krav

Hvis SKAT foretager en ordinær ansættelse for indkomståret 2009, skal den være varslet senest den 1. maj 2013, og ansættelsen skal være foretaget senest den 1. august 2013.

Ved krav på personlige skatter indtræder forældelsen af kravene for indkomståret 2009 som udgangspunkt på løbedagene 20. september, 20. oktober og 20. november 2013.

Hvis der på det tidspunkt, hvor SKAT ønsker at gøre kravet gældende er mindre end et år tilbage til det tidspunkt, hvor kravet forældes, udløses et års tillægsfrist fra det tidspunkt, hvor SKAT traf afgørelsen. Forældelsesfristens udløb udskydes i dette tilfælde.

Hvis SKAT har truffet afgørelse om ordinære ansættelser for indkomståret 2009 den 1. juli 2013, forældes kravene 1. juli 2014.

Eksempel på forældelse af borgerens/virksomhedens ordinære krav

Hvis en borger/virksomhed ønsker genoptagelse af ansættelsen for indkomståret 2009, skal der anmodes senest den 1. maj 2013.

Ved krav på personlige skatter, der har grundlag i en årsopgørelse af de løbende indbetalinger af foreløbige skatter, indtræder forældelsen af kravet som udgangspunkt den 1. oktober i 2013.

Hvis der på det tidspunkt, hvor borgeren/virksomheden ønsker at gøre kravet gældende er mindre end et år tilbage af forældelsesfristen, udløses et års ekstra tillægsfrist fra det tidspunkt, hvor SKAT traf afgørelse. Forældelsesfirstens udløb udskydes i dette tilfælde.

Hvis SKAT har truffet afgørelse om ordinær ansættelse for indkomståret 2009 den 1. juli 2013, forældes kravet 1. juli 2014.

Krav afledt af en ekstraordinær ansættelse

Er der foretaget en ekstraordinær ansættelse uden for 3-års fristen i SFL §§ 27 og 32, reguleres det afledte kravs forældelse efter reglen om ti års forældelsesfrist i SFL § 34 a, stk. 4.

Reglerne suppleres af reglerne om tillægsfrister. Se SFL § 34 a, stk. 2, og forældelseslovens § 21, stk. 2. Tillægsfristerne udløses ved foreløbig afbrydelse af forældelsen. Se afsnit A.A.9.3.

Ved ekstraordinære ansættelser efter fristreglerne i SFL §§ 27 og 32 er der ikke fastsat en frist for, hvor sent der kan varsles en ansættelse eller anmodes om genoptagelse. Der er alene fastsat en 3-måneders frist fra varslingen/anmodningen om genoptagelse. Det betyder, at reglen i SFL § 34 a, stk. 4, om ti års forældelse af kravet reelt sætter grænsen for ansættelsens foretagelse. Det giver ikke mening at foretage ansættelsen, hvis kravet på forhånd er forældet.

Ved ekstraordinære ansættelser skal man derfor være opmærksom på, at afgørelsen skal varsles/anmodning om genoptagelse fremsættes eller afgørelsen skal træffes inden kravets forældelse. Er kravet opfyldt, er der mulighed for at udløse et års tillægsfrist.

Hvis der er kortere tid tilbage end et år af den 10-årige forældelse på det tidspunkt, hvor afgørelsen træffes, får myndigheden hermed et års tillægsfrist til at gøre kravet gældende. Tillægsfristen regnes fra afgørelsestidspunktet. Se SFL § 34 a, stk. 2 og forældelseslovens § 21, stk. 2.

Se også

Afsnit A.A.9.2 om krav afledt af en ekstraordinær ansættelse.

Afsnit A.A.9.3 om tillægsfristen ved foreløbig afbrydelse.

Eksempel på forældelse af SKATs ekstraordinære krav

Hvis SKAT efter 1. august 2009 foretager en ansættelse af indkomståret 2005, fordi der er indtrådt en ændring af momsgrundlaget for samme år, skal genoptagelsen varsles med hjemmel i SFL § 27, stk. 1, nr. 1.

Ved krav på personlige skatter indtræder forældelsen af krav for indkomståret 2005 som udgangspunkt på løbedagene 20. september, 20. oktober, 20. november 2016.

Hvis der på det tidspunkt, hvor SKAT ønsker at gøre kravet gældende, er mindre end et år tilbage til det tidspunkt, hvor kravet forældes, udløses et års tillægsfrist fra det tidspunkt, hvor SKAT traf afgørelsen. Forældelsesfristens udløb udskydes i dette tilfælde. Det er en forudsætning for udløsning af tillægsfristen, at myndigheden har foretaget varslingen af ansættelsen eller truffet afgørelsen inden forældelsesfristens udløb.

Hvis SKAT træffer afgørelse om ekstraordinær ansættelse den 1. juli 2016, forældes kravene for indkomståret 2005 den 1. juli 2017.

Eksempel på forældelse af borgerens/virksomhedens ekstraordinære krav

Hvis borgeren/virksomheden efter 1. maj 2009 anmoder genoptagelse af en ansættelse for indkomståret 2005, fordi der er indtrådt en ændring i momsgrundlaget for samme år, skal anmodningen begrundes i SFL § 27, stk. 1, nr. 1.

Ved krav på personlige skatter, der har grundlag i en årsopgørelse af de løbende indbetalinger af foreløbige skatter, indtræder forældelsen af kravet som udgangspunkt den 1. oktober 2016.

Hvis der på det tidspunkt, hvor borgeren/virksomheden ønsker at gøre kravet gældende er mindre end et år tilbage af forældelsesfristen, udløses et års ekstra tillægsfrist fra det tidspunkt, hvor SKAT træffer afgørelse. Forældelsesfristens udløb udskydes i dette tilfælde. Det er en forudsætning for udløsning af tillægsfristen, at anmodningen om genoptagelse indgives inden udløbet af forældelsesfristen.

Hvis der indgives anmodning om genoptagelse for indkomståret 2005 den 1. juni 2016 og afgørelse træffes den 1. juli 2016, forældes kravet for indkomståret 2005 den 1. juli 2017.

A.A.9.5 Kompetence og klage

SKAT er kompetent til at træffe afgørelse om forældelse af skatte- og afgiftskrav.

Udgangspunktet er, at en afgørelse om forældelse af skatte- og afgiftskrav kan påklages til Landsskatteretten.

Hvis afgørelsen vedrører indkomst- og ejendomsværdiskat for fysiske personer kan afgørelsen vedrørende forældelse af ansættelsen påklages til skatteankenævnet. Afgørelsen kan ligeledes påklages til skatteankenævnet, hvis der er tale om en afgørelse efter SFL § 41, nr. 5, hvor en ansættelse påstås at være uvirksom, fordi det afledte krav var forældet, da ansættelserne blev foretaget.

Se også

Inddrivelsesvejledningen afsnit F.15 om kompetence og klage.

Afsnit A.A.10.2 om klage.

A.A.9.6 Forældelse af toldkrav

Indhold

Dette afsnit handler om forældelse af toldkrav.

Afsnittet indeholder:

• Lovgrundlag

• Forældelse af toldmyndighedens krav

• Forældelse af den toldpligtiges krav

• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Lovgrundlag

Forældelse af toldkrav reguleres primært i Toldkodeksen (TK). Forældelsesloven supplerer toldkodeksen i de tilfælde, hvor toldkodeksen ikke gør udtømmende op med forældelsesspørgsmålene.

Forældelse af toldmyndighedens krav

Udgangspunktet er, at toldmyndigheden må efteropkræve told inden for en 3-års frist.

Fristen kan forlænges, hvis der foreligger svig, og toldmyndigheden derfor ikke har kunnet beregne det skyldige beløb eller ikke har kunnet fastslå, hvem der er debitor. Se TK art. 221.

Hvis toldgodtgørelse eller toldfritagelse er indrømmet med urette, giver toldkodeksen adgang til at efteropkræve sådanne beløb. Se TK art. 242. Sådanne krav forældes efter hovedreglen om 3-års forældelse. Se forældelsesloven § 3, stk. 1.

Se også

Afsnit A.A.9.2 om hovedregler og undtagelser om forældelse.

Forældelse af den toldpligtiges krav

Udgangspunktet er, at den toldpligtige har adgang til toldgodtgørelse-/fritagelse inden for en 3-års frist. Det er en forudsætning herfor, at tolden viser sig ikke at være skyldig efter lovgivningen på det tidspunkt, hvor varen blev bragt i fri omsætning. Se TK art. 236, stk. 2, 1. pkt.

Østre Landsret har bekræftet dette i en sag, hvor den toldpligtige ikke havde krav på godtgørelse, idet der var forløbet mere end tre år fra det tidspunkt, hvor angivelserne af told var antaget og frigivet. Se SKM2007.630.ØLD.

3-års fristen kan kun forlænges, hvis det har været umuligt at anmode om genoptagelse på grund af hændelige omstændigheder eller force majeure. Se TK art. 236, stk. 2, 2. afsnit

Der er i ekstraordinære tilfælde adgang til inden for en frist af 12 måneder at opnå toldgodtgørelse eller fritagelse vedrørende told, der har været skyldig efter lovgivningen. Der stilles krav om behørig begrundelse for overskridelse af fristen. Se TK art. 239.

Højesteret har taget stilling til, hvorvidt et tilbagesøgningskrav kunne gøres gældende efter udløbet af 3-års fristen i TK art. 236, stk. 2, 1. pkt. eller ved anvendelse af TK art. 239. Tilbagesøgningskravet var begrundet i, at afgifterne var blevet opkrævet i henhold til en tariferingsforordning fra EU-kommissionen, der senere var blevet underkendt af EU-domstolen. Højesteret slog fast, at det forhold, at en forordning var blevet erklæret ugyldig, ikke var en hændelig omstændighed eller force majeure. Der var derfor ikke adgang til tilbagesøgning efter udløbet af 3-års fristen i TK art. 236, stk. 2, 2. pkt. Højesteret fastslog videre, at forholdet heller ikke var omfattet af TK art. 239, idet bestemmelsen forudsætter, at ansøgeren sættes i en usædvanlig situation i forhold til andre erhvervsdrivende, der udøver samme aktivitet. Det var der ikke tale om i den konkrete sag. Tilbagesøgningskravet kunne derfor ikke gøres gældende. Se SKM2006.401.HR.

Landsskatteretten har tilsvarende afvist anvendelse af TK art. 236, stk. 2, 2. pkt. i et tilfælde, hvor et selskab krævede tilbagebetaling af told for netværksudstyr som følge af to domme fra EU-domstolen. Da toldmyndighederne først ved afsigelsen af disse domme kunne konstatere, at de af selskabet betalte toldbeløb ikke var skyldige efter lovgivningen på betalingstidspunktet, var der ikke grundlag for at tilbagebetale told længere end tre år tilbage. Landsskatteretten slog fast, at retlige omstændigheder ikke omfattes af kravet om hændelige omstændigheder eller force majeure i TK art. 236, stk. 2, 2. pkt. Se SKM2005.132.LSR.

Landskatteretten har desuden tilkendegivet, at opfyldelse af TK art. 236, stk. 2, 2. pkt. forudsætter tilstedeværelse af helt usædvanlige og uforudsigelige konsekvenser, som den erhvervsdrivende ikke har nogen indflydelse på, og hvis konsekvenser ikke kunne være afværget, også selv om den erhvervsdrivende havde udvist den størst mulige påpasselighed. Der kunne ikke ske tilbagebetaling af told efter 3-års fristens udløb. Se SKM2004.50.LSR

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.A.9.7 Andre særlige forhold

Indhold

Dette afsnit handler om andre særlige forhold i relation til forældelse.

Afsnittet indeholder:

• Modregning ved forældelse

• Tvivl om et kravs identitet - ændret begrundelse

• Forældelse af krav om omkostningsgodtgørelse

• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Modregning ved forældelse

Er en fordring forældet, kan den normalt ikke gøres gældende ved modregning.

Hvis de modstående fordringer udspringer af den samme faktiske omstændighed (konnekse fordringer) vil der dog kunne ske modregning. Vestre Landsret har taget stilling til dette spørgsmål. Se TfS 2000, 748.VLD, hvor der ikke forelå konneksitet og TfS 2000, 749 VLD, hvor fordringerne var konnekse.

Tvivl om et kravs identitet - ændret begrundelse

Det er det oprindelige forfaldstidspunkt for et krav, der er afgørende for forældelsesfristens begyndelsestidspunkt, uanset om begrundelsen for et krav efterfølgende er ændret.

I en sag for Østre Landsret var det omhandlede krav for 1992 oprindelig begrundet i maskeret udlodning. Ved klagebehandlingen for Landsskatteretten i 1999 blev begrundelsen frafaldet, idet kravet blev anset for skattepligtigt efter kursgevinstloven. Landsretten slog fast, at kravet bevarede sin identitet, uanset den ændrede begrundelse for det. Forældelsesfristen var ikke udløbet i 1999. Se SKM2003.259.ØLR.

Forældelse af krav om omkostningsgodtgørelse

Se afsnit A.A.13 Omkostningsgodtgørelse i forbindelse med klagesager om forældelse af krav på omkostningsgodtgørelse.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.A.9.8 Forældelsesreglerne før 1. januar 2008

Forældelsesloven trådte i kraft den 1. januar 2008 og omfatter alle fordringer, der er stiftet efter dette tidspunkt.

Loven omfatter også fordringer, der blev stiftet før 1. januar 2008, såfremt kravet ikke var forældet efter de hidtidige forældelsesregler, det vil sige efter 1908-lovens 5-års frist og Danske Lovs 20-års frist.

De tidligere gældende regler vil dog stadig have betydning frem til 1. januar 2011. Krav, der er stiftet inden den 1. januar 2008 og ikke er forældede på dette tidspunkt, kan tidligst forælde den 1. januar 2011, medmindre der inden dette tidspunkt er indtrådt forældelse både efter de nye og efter de hidtidige forældelsesregler.

Se også

Procesvejledningen, 2010-I, afsnit N.2 - N.5 om de tidligere gældende forældelsesregler

Inddrivelsesvejledningen afsnit F.14 om overgangsreglerne.