A.A.1 Myndighedsstruktur og kompetence

Indhold

Dette afsnit handler om

• Skatteministeriet (A.A.1.1)

• Retssikkerhedschefen (A.A.1.2)

• Skatterådet (A.A.1.3)

• Kommunale Servicebutikker (A.A.1.4)

• Spillemyndigheden (A.A.1.5)

• Ankenævn (A.A.1.6)

• Landsskatteretten (A.A.1.7)

• Domstolene (A.A.1.8)

• Ombudsmanden (A.A.1.9)

• Kompetenceafgrænsning (A.A.1.10)

A.A.1.1 Skatteministeriet

Indhold

Dette afsnit handler om:

• Skatteministeriets organisation (A.A.1.1.1)

• Skatteministeriets opgaver (A.A.1.1.2)

A.A.1.1.1 Skatteministeriets organisation

Indhold

Dette afsnit handler om Skatteministeriets organisation.

Skatteministeriet og SKAT

Skatteministeren har fastsat, at de opgaver der ved SFL § 1 er tillagt told- og skatteforvaltningen, varetages af Skatteministeriet. Ved denne opgavevaretagelse gøres der fortsat brug af betegnelsen SKAT. Se BEK nr. 1438 af 14/12/2009.

Med virkning fra 1. januar 2010 er Skatteministeriets departement og SKAT én myndighed.

Der vil blive anvendt følgende betegnelser:

Skatteministeriet

Dette dækker over det tidligere departement samt SKAT.

Skatteministeriets koncern

Dette omfatter Landsskatteretten samt Skatteministeriet.

Koncerncentret

Dette er den nye betegnelse for det sammenlagte departement og hovedcenter.

SKAT

Denne betegnelse anvendes på al kundevendt kommunikation.

Koncernstruktur

Skatteministeriet ledes af en direktion, der består af departementschefen og syv direktører. Hvert enkelt medlem repræsenterer hele direktionen, men dog således at hver af direktørerne har et særligt ansvarsområde, hvor de varetager initiativforpligtigelsen og forpligtigelsen til at implementere beslutninger på området.

De syv direktører

Der er følgende syv direktører:

Koncerndirektør, HR-direktør, økonomidirektør, samfundsøkonomisk direktør, udviklingsdirektør, juridisk direktør og produktionsdirektør.

Struktur på centralt plan

Skatteministeriet er opdelt i følgende forretningsområder:

• Borger og virksomhed

• Jura og samfundsøkonomi

• HR

• Koncernøkonomi

• Spil

• Koncern IT

• SAC

• Sekretariat og kommunikation

Struktur på regionalt plan

Der er følgende seks regionale enheder:

SKAT Nordjylland, SKAT Nordsjælland, SKAT Midtjylland, SKAT København, SKAT Syddanmark og SKAT Midt- og Sydsjælland.

Særligt udskilte enheder

Retssikkerhedschefen, Ankecentret, Intern Revision og Spillemyndigheden er særskilte enheder af Skatteministeriets koncern.

A.A.1.1.2 Skatteministeriets opgaver

Indhold

Dette afsnit handler om skatteministeriets opgaver.

Afsnittet indeholder:

• Ministerbetjening og det lovforberedende arbejde

• Forvaltningen af lovgivningen om skatter og lov om vurdering af landets faste ejendomme

• Klagemyndighed

• Information og offentliggørelse heraf

• Tilsyn

• Sekretariatsbistand

Ministerbetjening og det lovforberedende arbejde

Koncerncentret foretager det lovforberedende arbejde og den direkte ministerbetjening. Koncerncentret skal sikre, at udformning af lovgivning, administrativ tilrettelæggelse af processer, fortolkning og kommunikation, konkret udmøntning af regelsættet og mødet med borgeren eller virksomheden anskues som en samlet og sammenhængende proces.

Forvaltningen af lovgivningen om skatter og lov om vurdering af landets faste ejendomme

SKAT varetager forvaltningen af lovgivning om skatter og lov om vurdering af landets faste ejendomme, hvilket især vil sige foretagelse af ansættelser, opkrævning, kontrol og besvarelser af forespørgsler, herunder bindende svar. Se SFL § 1.

Endvidere varetager SKAT lov om registrering af køretøjer bortset fra kompetencer, som ved § 18, stk. 3 og § 19 i lov om registrering er tillagt politiet. Se SFL § 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen heraf. Se L149, som vedtaget af Folketinget den 11. maj 2010, § 4, stk. 2.

Begrebet "skat" omfatter ikke kun indkomstskat, herunder dødsboskat og ejendomsværdiskat, men også gaveafgift, moms, punktafgifter, told, arbejdsmarkedsbidrag, kirkeskat, afgift efter pensionsbeskatningsloven og lignende retlige ydelser til det offentlige.

"Skat" defineres på samme måde som i grundlovens § 43.

På specielle områder forvaltes skattelove dog af andre myndigheder, fx hører retsafgiftsloven under justitsministeren.

SKAT vurderer tillige landets faste ejendomme efter reglerne i vurderingsloven. SKAT kan foretage fornøden besigtigelse af en ejendom i forbindelse med vurderingen af ejendommen.

Klagemyndighed

Skatteministeriet fungerer ikke som klageinstans. Se SKM2009.154.SKAT.

Remonstration

I en række nærmere afgrænsede sager skal en klage indgives til SKAT, der vurderer, om der eventuelt er grundlag for at give medhold i klagen, inden den sendes til klagemyndigheden.

Se afsnit A.A.10.1.2 om remonstration.

Information og offentliggørelse heraf

SKAT informerer på www.skat.dk ved offentliggørelse af "Styresignaler" eller "SKAT-meddelelser", samt juridiske vejledninger og øvrige vejledninger, herunder pjecer.

Styresignalet, der er en særlig type bindende tjenestebefaling, skal sikre en aktiv styring af ensartethed i forvaltningen samt fastlægge praksis på områder, hvor der ikke er fastlagt en praksis, eller hvor der skal ske ændring eller en præcisering af praksis. Styresignalet skal endvidere være et redskab til at afklare et konstateret uklart retsgrundlag.

SKAT-meddelelser omfatter bindende tjenestebefalinger bl.a. vedrørende praktiske fremgangsmåder og regulering af satser.

Både Styresignaler og SKAT-meddelelser bliver ligesom domme, afgørelser m.v. tildelt et SKM-nummer og offentliggjort på SKATs hjemmeside under "Love og regler" og under "Afgørelser, domme m.v." samt på en særskilt side, der alene indeholder styresignaler eller SKAT-meddelelser. Samtidig bliver både styresignaler og SKAT-meddelelser lagt i Retsinformations regeldatabase.

Se SKM2009.105.SKAT.

Tilsyn

Koncerncentret kan indstille til Skatterådet, at en åbenbar ulovlig afgørelse, der er truffet af et skatte-, vurderings- eller motorankenævn, ændres. Se SFL § 2, stk. 3.

Der er fastsat procedurer for, hvorledes henholdsvis medarbejdere i SKAT, herunder ansatte i ankenævnssekretariaterne, og medlemmer af et ankenævn skal forholde sig, når de ønsker en sag forelagt for Skatterådet. Se SKM2009.422.SKAT.

Se nærmere herom under afsnit A.A.1.3.2

Sekretariatsbistand

Sekretariatsbistand til Skatterådet

Koncerncentret stiller sekretariatsbistand til rådighed for Skatterådet. Se SFL § 4, stk. 5.

Der er indgået en aftale om, i hvilke tilfælde Skatterådet skal inddrages. Se SKM2009.609.SKAT.

Sekretariatsbistand til skatte-, vurderings- og motorankenævn

Skatteministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for skatte-, vurderings - og motorankenævnene. Sekretariaterne skal organisatorisk være adskilt fra den øvrige told- og skatteforvaltning. Se SFL § 10, stk. 7.

A.A.1.2 Retssikkerhedschefen

Afsnittet indeholder:

• Retssikkerhedschefens funktion

• Henvendelse til retssikkerhedschefen

Retssikkerhedschefens funktion

Retssikkerhedschefen skal være med til at forankre og udbrede kendskabet til retssikkerhed som et bærende værdigrundlag i Skatteministeriets arbejde. Retssikkerhedschefens opgave er blandt andet at sætte og fastholde fokus på retssikkerhed i skattesystemet.

Retssikkerhedschefen:

• Fungerer selvstændigt og uafhængigt af hele koncernen

• Kan iværksætte undersøgelser. For eksempel ud fra henvendelser der kommer fra borgere, virksomheder eller internt i organisationen.

• Vurderer selv, hvilke sager der skal undersøges

• Kan foreslå og gennemføre initiativer, der sætter fokus på retssikkerheden i skattesystemet

• Kan henstille til ændringer i SKATs procedurer og arbejdsgange

• Refererer organisatorisk til departementschefen

Retssikkerhedschefen er ikke en yderligere formel klageinstans og kan derfor heller ikke træffe afgørelser om skattemæssige spørgsmål.

Henvendelse til retssikkerhedschefen

Alle kan rette henvendelse til retssikkerhedschefens sekretariat:

Ryttervej 49

5700 Svendborg

Telefon 7222 2525

E-mail retssikkerhed@skat.dk

Se endvidere SKM2009.154 om "Retningslinjer for behandling af indsigelser over SKATs sagsbehandling mv."

A.A.1.3 Skatterådet

Indhold

Dette afsnit handler om

• Skatterådets organisation (A.A.1.3.1)

• Skatterådets opgaver og fremgangsmåden ved behandlingen af disse (A.A.1.3.2)

A.A.1.3.1 Skatterådets organisation

Indhold

Dette afsnit handler om Skatterådets organisation.

Sammensætning mv.

Skatterådet består af 19 medlemmer. Folketinget vælger seks medlemmer, mens tretten medlemmer, herunder formanden og næstformanden, udnævnes af skatteministeren. Blandt de medlemmer, som skatteministeren udnævner, skal der være repræsentanter for en række interesseorganisationer og for kommunerne. Se SFL § 3.

Skatterådet sekretariatsbetjenes af told- og skatteforvaltningen. Se SFL § 4, stk. 5.

Repræsentanter fra told- og skatteforvaltningen deltager således som sekretariat for Skatterådet for at forelægge de sager, som efter dagsordenen skal behandles på mødet. De pågældende medarbejdere har adgang til at deltage i rådets drøftelser, men har ingen stemmeret. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 1, stk. 4.

Udnævnelse og afskedigelse

Den ordinære funktionsperiode er på 6 år. Der gælder dog ingen fast funktionsperioden for formanden og næstformanden. Se SFL § 3, stk. 2.

Medlemmerne skal opfylde de almindelige habilitetsregler.

Skatteministeren kan under særlige omstændigheder undlade at udnævne en indstillet person og anmode om, at der indstilles en anden person. Se SFL § 3, stk. 1.

Hvis et medlem er fraværende fra Skatterådets møder i en sammenhængende periode på mere end seks måneder, uden at der er meddelt medlemmet orlov, ophører den pågældende med at være medlem af Skatterådet. Der vælges eller udnævnes så et medlem for den resterende del af perioden efter reglerne i § 3, stk. 1 i SFL.

Det samme gælder, hvis et medlem i øvrigt udtræder af rådet. Se SFL § 3, stk. 3.

Skatteministeren kan under særlige omstændigheder afskedige et medlem af Skatterådet. Se SFL § 3, stk. 5.

A.A.1.3.2 Skatterådets opgaver og fremgangsmåden ved behandlingen af disse

Indhold

Dette afsnit handler om Skatterådets opgaver og fremgangsmåden ved behandlingen af disse.

Afsnittet indeholder:

• Opgaver
• Tilladelse til syn og skøn
• Møder
• Forhandling
• Afgørelse
• Protokol
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Opgaver

Skatterådet bistår told- og skatteforvaltningen ved forvaltningen af lov om vurdering af landets faste ejendomme og lovgivningen om skatter, bortset fra lovgivning om told. Se SFL § 2, stk. 1.

Skatterådet har således ikke kompetence på områder, hvor SKAT er tillagt kompetence uden for skatte- og ejendomsvurderingsområdet. Skatterådet har fx ikke kompetence vedrørende nummerpladeekspeditionen.

Skatterådet afgør de sager, som told- og skatteforvaltningen forelægger Skatterådet til afgørelse. Se SFL § 2, stk. 2.

Der er aftalt nærmere retningslinjer for, i hvilket omfang told- og skatteforvaltningen skal inddrage Skatterådet. Dette gælder både ved den generelle forvaltning og vedrørende konkrete afgørelser. Se SKM2009.609.SKAT.

Ændre åbenbart ulovlige afgørelser

Skatterådet kan efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen ændre åbenbart ulovlige afgørelser, der er truffet af et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn. Skatterådet kan dog ikke ændre en afgørelse, i det omfang Landsskatteretten har truffet afgørelse i sagen. Se SFL § 2, stk. 3 og § 14.

Åbenbart ulovlig

En afgørelse kan anses for åbenbart ulovlig, hvis den er i utvivlsom modstrid med

• en lov eller en bekendtgørelse, eller
• en fast domstolspraksis, eller
• fast praksis i Landsskatteretten, og denne praksis ikke er underkendt ved domstolene.

En afgørelse kan ikke anses for åbenbart ulovlig, hvis

• der er tvivl om lovligheden af afgørelsen, eller
• afgørelsen hviler på et skøn eller en bevismæssig vurdering

Der er fastsat procedurer for, hvorledes henholdsvis medarbejdere i SKAT, herunder ansatte i ankenævnssekretariaterne, og medlemmer af et ankenævn skal forholde sig, når de ønsker en sag forelagt for Skatterådet.

Se SKM2009.422.SKAT og Retssikkerhedschefens rapport af 12. oktober 2007 om "Anbefalinger af principper og procedure for indbringelse af ankenævnsafgørelser til Skatterådet i medfør af skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3."

Skatterådets genoptagelsesadgang gælder uanset, at de sædvanlige genoptagelsesfrister er udløbet. Det er dog i disse tilfælde en betingelse, at den skattepligtige senest tre måneder efter ankenævnets afgørelse er underrettet om, at afgørelsen er udtaget til ændring. Se SFL § 27, stk. 1, nr. 6.

I SKM2009.422.SKAT er fastsat en frist på 1 måned for sekretariatets videreekspedition af sagen. Denne frist gælder ikke for ankenævnsmedlemmerne. Se SKM2009.588.SR.

Se også afsnit A.A.8 Fristsregler vedrørende frister.

Godkendelse af bindende svar

Told- og skatteforvaltningen skal forelægge en anmodning om bindende svar for Skatterådet, hvis

• svaret vil kunne få konsekvenser for et større antal skattepligtige
• svaret vedrører større økonomiske værdier
• svaret angår fortolkning af ny lovgivning
• der ved besvarelsen skal tages stilling til et EU-retligt spørgsmål af væsentlig rækkevidde
• sagen i øvrigt har påkaldt sig eller skønnes at ville påkalde sig større offentlig interesse.

Se SFL § 21, stk. 4.

Se også afsnit A.A.3 Bindende svar samt bindende tariferingsoplysninger og bindende oprindelsesoplysninger om bindende svar.

Vurderinger

Skatterådet kan foretage eller ændre en vurdering efter udløbet af de almindelige frister. Skatterådet kan desuden bemyndige told- og skatteforvaltningen til at ændre vurderinger vedrørende andre ejendomme med tilsvarende forhold. Se SFL § 33.

Regler vedrørende omgørelse

Skatterådet kan fastsætte nærmere regler for told- og skatteforvaltningens udøvelse af kompetencen vedrørende omgørelse af privatretlige dispositioner. Se SFL § 29, stk. 2.

Se også afsnit A.A.14.1 om omgørelse.

Andre opgaver

Skatterådet behandler opgaver, som er tillagt Skatterådet ved lov i øvrigt, eksempelvis fastsættelse af skønssatser og forskellige dispensations- og bevillingssager. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 3.

Tilladelse til syn og skøn

Skatterådet kan tillade, at der indhentes syn og skøn til brug for rådets afgørelse af en sag. Se SFL § 4, stk. 3. Bestemmelsen anvendes kun undtagelsesvist.

Skatterådet kan i den forbindelse bestemme, at der skal være fuld omkostningsdækning i syns- og skønssagen for Skatterådet. Se SFL § 52, stk. 3, 2. pkt.

Se også SKM2009.609.SKAT, hvor de nærmere retningslinjer herom fremgår.

Møder

Skatterådet afholder sine møder i told- og skatteforvaltningens lokaler. Møderne afholdes i praksis cirka hver fjerde tirsdag. Skatterådet kan beslutte, at nogle af møderne skal være skriftlige. Møderne er ikke offentlige.

Fem medlemmer af rådet kan kræve, at formanden inden fjorten dage indkalder til rådsmøde

Til hvert møde skal medlemmerne indkaldes skriftligt og med mindst syv dages varsel. Særlige forhold kan dog tilsige en kortere frist. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 4.

Mødets dagsorden

Formanden fastsætter mødets dagsorden, der så vidt muligt skal udsendes til medlemmerne samtidig med mødeindkaldelsen. Dagsordenen indeholder en fortegnelse over de sager, der skal behandles på mødet. Ethvert medlem kan bede formanden om at få en sag drøftet på mødet. Kommer sagen - uanset anmodningen - ikke på dagsordenen, afgør Skatterådet om sagen alligevel skal behandles på mødet. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 4.

Materiale

Formanden bestemmer, i hvilket omfang der inden mødet skal tilsendes medlemmerne materiale vedrørende de sager, der skal behandles på mødet. Som alt overvejende hovedregel skal materialet dog sendes til rådsmedlemmerne.

Når en sag er optaget på dagsordenen, kan medlemmerne kræve sagen fremlagt til gennemsyn hos told- og skatteforvaltningen. Materialet skal være tilgængeligt for medlemmerne i told- og skatteforvaltningens lokaler fra og med den anden hverdag inden mødet. Ethvert medlem kan desuden kræve, at alt materiale, der vedrører en sag, der skal behandles af Skatterådet, forelægges på selve rådsmødet. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 5.

Skatterådet får i praksis tilsendt materialet 12 dage før mødets afholdelse.

Forhandling

Inden Skatterådet træffer en afgørelse, får borgeren fremsendt et udkast til sagsfremstilling med henblik på at kommentere den. Borgeren skal også orienteres om, at vedkommende har ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for told- og skatteforvaltningen, ligesom vedkommende kan anmode om lejlighed til at fremføre sine kommentarer direkte over for rådet. Skatterådet kan opfordre borgeren til at give møde. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 6.

Hvem træffer beslutning herom

Det er Skatterådet, der beslutter, om den pågældende skal have adgang til at forelægge sagen for Skatterådet. Rådet træffer dog kun beslutning, hvis der bliver tale om at nægte foretræde. Formanden vurderer, om en anmodning om personlig fremmøde bør imødekommes, og formanden kan selv beslutte, om en anmodning skal imødekommes. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 8, stk. 2.

Afgørelse

Afstemning

Skatterådets afgørelser træffes ved afstemning. Afgørelsen afgøres ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 7.

Skatteministeren kan ikke give rådets medlemmer tjenestebefaling med hensyn til, hvordan de skal stemme i sagerne.

Kendelse

Skatterådets afgørelse træffes ved kendelse, der skal indeholde en begrundelse for afgørelsen. Hvis der er givet afslag på anmodning om foretræde for Skatterådet, skal kendelsen tillige indeholde en begrundelse for afslaget. Kendelsen skal være dateret og den skal give vejledning om klageadgang til Landsskatteretten, hvis borgeren ikke får medhold.

Kendelsen skal sendes til parten og til vedkommendes eventuelle repræsentant.

Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 9.

Offentliggørelse

Told- og skatteforvaltningen træffer beslutning om offentliggørelse af rådets afgørelser, som skønnes at have almindelig interesse. Afgørelserne skal anonymiseres inden offentliggørelsen. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 15. Se også SKM2008.273.SKAT om retningslinjer for offentliggørelse af bindende svar fra Skatterådet.

Protokol

Der føres en protokol over forhandlinger i rådets møder. Den skal indeholde følgende:

• Dato for mødets afholdelse
• Klokkeslæt for mødets begyndelse og slutning
• Fortegnelse over mødedeltagerne og fraværende medlemmer
• Referat af forelæggelserne. Sagerne angives med fornøden identifikation og emne
• Hovedpunkterne i sagerne, rådets bemærkninger til disse samt afgørelserne
• Referat af indlæg, hvis en part eller en skattemyndighed har haft foretræde for rådet ved mødet
• Begrundelsen, hvis rådets afgørelse afviger fra told- og skatteforvaltningens indstilling
• Bemærkninger, som et medlem har krævet tilført protokollen
• Oplysning om, hvorvidt en sag er afgjort ved afstemning, og i så fald de enkelte medlemmers stemmeafgivelse
• Oplysning om, hvorvidt et medlem er anset for inhabilt i en sag

Eventuelle bemærkninger, som et medlem, der på grund af mulig inhabilitet er blevet udelukket fra at deltage i forhandling og afstemning om habilitetsspørgsmålet kræver tilført protokollen

I praksis betegnes Skatterådets protokol som "rådsreferatet", som normalt sendes til rådsmedlemmerne samtidig med materialet til det efterfølgende møde. En beslutningsdygtig del af de medlemmer, der deltog i mødet, skal godkende protokollatet i et efterfølgende møde. Protokollen er ikke offentlig. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 11.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.A.1.4 Kommunale servicescentre

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlaget for kommunale servicecentre

• De kommunale servicecentres kompetence

Regelgrundlaget for kommunale servicecentre

Skatteministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i landets kommuner skal løse opgaver, der har karakter af borgervejledning og lignende faktisk forvaltningsmyndighed, og som efter SFL § 1 hører under told- og skatteforvaltningens opgaver. Se SFL § 16, stk. 2.

Skatteministeren har udnyttet denne bemyndigelse. Se bkg. nr. 1007 af 20. oktober 2005 om kommunernes borgerbetjening på skatteområdet. Bekendtgørelsen suppleres af en vejledning af 13. marts 2006 om kommunernes borgerbetjening på skatteområdet. (ISBN nr. 87-7552-865-7).

De kommunale servicecentres kompetence

De kommunale servicecentre kan give generel vejledning og i visse tilfælde kan de også udøve lignende faktisk forvaltningsvirksomhed.

Generel vejledning

Kommunerne er ikke bemyndiget til at træffe nogen form for forvaltningsafgørelser.

Kommunernes beføjelser er generel vejledning og information, herunder udlevering af informationsmateriale med videre. De kan også give bistand til søgning af relevante oplysninger på SKATs hjemmeside, samt i øvrigt vejledning i brugen af digitale tjenester. Se BEK nr. 1007 af 20/10/2005 §§ 2-3.

Øvrig faktisk forvaltningsvirksomhed

Hvad angår øvrig faktisk forvaltningsvirksomhed omfatter bemyndigelsen

• en række ekspeditioner i relation til administrationen af forskud, eksl. forskudsændringer, som forudsætter, at der træffes afgørelse

• modtagelse af selvangivelser, forskudsskemaer og øvrigt materiale på vegne af told- og skatteforvaltningen

I relation til frister anses materiale for modtaget hos told- og skatteforvaltningen den dato, som materialet er modtaget hos kommunen.

Kommunen skal vejlede om betydningen af formkrav og frister.

Se også

Se BEK nr. 1007 af 20/10/2005 §§ 4-5.

Grænser for den saglige kompetence

I det omfang behandlingen af en borgerhenvendelse vil gå uden for rammerne af bemyndigelsen i bekendtgørelsen, skal kommunen straks foretage den fornødne videreformidling til told- og skatteforvaltningen. Omvendt er det fastsat, at told- og skatteforvaltningen ikke kan henvise borgerhenvendelser om skat til en kommune. Se BEK nr. 1007 af 20/10/2005 § 6.

A.A.1.5 Spillemyndigheden

Indhold

Dette afsnit handler om Spillemyndighedens opgaver.

Spillemyndighedens opgaver

Spillemyndigheden er en myndighed direkte under Skatteministeriet, der varetager følgende opgaver:

• Administration og kontrol med gevinstgivende spilleautomater, herunder drift og vedligeholdelse af det centrale overvågningssystem, som alle gevinstgivende spilleautomater som hovedregel skal være koblet til

• Kontrol med Danske Spil A/S og Det danske Klasselotteri

• Overvågning og kontrol af spillemarkedet

• Udstedelse af bevilling til og tilsyn med offentligt hasardspil i turneringsform (turneringspoker).

A.A.1.6 Ankenævn

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for ankenævnene.

Afsnittet indeholder:

• skatteankenævn (A.A.1.6.1)

• vurderingsankenævn (A.A.1.6.2)

• motorankenævn (A.A.1.6.3)

• spillenævn (A.A.1.6.4)

A.A.1.6.1 Skatteankenævn

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for skatteankenævn.

Afsnittet indeholder:

• Sammensætning (A.A.1.6.1.1)

• Opgaver (A.A.1.6.1.2)

• Møder (A.A.1.6.1.3)

A.A.1.6.1.1 Sammensætning

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for skatteankenævnenes sammensætning.

Afsnittet indeholder:

• Antal nævn og medlemmer

• Stedlig kompetence

• Udnævnelse af medlemmer

• Personer der ikke kan være medlem

• Udtræden og fritagelse for medlemskab

• Besluttende led

Antal nævn og medlemmer

Skatteministeren bestemmer landets inddeling i skatteankenævnskredse og antallet af medlemmer af det enkelte skatteankenævn. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om oprettelse af en kreds i ét ankenævn, der både skal varetage skatte- og vurderingsankenævnets funktioner. Se SFL § 8, stk. 1.

Landet er opdelt i 29 skatteankenævnskredse og 1 skatte- og vurderingsankenævnskreds. Se BEK nr. 1057 af 10/11/2009.

Stedlig kompetence

Den stedlige kompetence for det enkelte skatteankenævn er som hovedregel fastsat således, at klage skal indgives til det nævn, i hvis kreds klageren havde bopæl

• ved udløbet af det behandlede indkomstår,

• på dødstidspunktet i sager vedrørende dødsboer eller

• på fraflytningstidspunktet i sager om skattepligt.

Der gælder i øvrigt en række særregler vedrørende nærmere specifikke sagsområder. Se § 2, stk. 1 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009.

Udnævnelse af medlemmer

Skatteankenævn er kollegiale organer, hvis medlemmer er udnævnt af ministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil. Udnævnelseskompetencen omfatter også, at der vælges en suppleant for hvert af medlemmerne. Se SFL § 8, stk. 3.

Ministeren har bemyndiget chefen for Ankecentret til at udøve udnævnelseskompetencen. Se SKM2009.109.SKAT.

Nævnets medlemmer udnævnes efter indstilling fra kommunalbestyrelserne i de kommuner, som skatteankenævnet omfatter. Alene personer, der er valgbare til kommunalbestyrelsen, kan indstilles. Indstillingen foretages efter forholdstalsvalg. Se SFL § 8, stk. 3 og kommunestyrelseslovens § 25.

Under særlige omstændigheder kan ankechefen undlade at udnævne en indstillet person. Årsagerne til at undlade at udnævne kan være manglende indgivelse af selvangivelse eller manglende overholdelse af afdragsordning om restancer.

Personer der ikke kan være medlem

Personer, der er ansat i told- og skatteforvaltningen, kan ikke være medlem af skatteankenævnet. Se SFL § 15, stk. 1.

Personer, der er medlem af eller stedfortræder i Skatterådet, Landsskatteretten, vurderingsankenævnet eller motorankenævnet kan ikke samtidig være medlem af skatteankenævnet. Se SFL § 15, stk. 2.

Udtræden og fritagelse for medlemsskab

Det at være skatteankenævnsmedlem er et borgerligt ombud, hvorfor der er pligt til at modtage valg.

En person kan dog kræve sig fritaget for valg, hvis vedkommende

• på tiltrædelsestidspunktet er fyldt 60 år

• har været medlem af et skatte-, vurderings eller motorankenævn i to hele sammenhængende funktionsperioder

• ikke har dansk indfødsret

• af helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget.

Se hjemlen i SFL § 8, stk. 5.

Endvidere kan et medlem udtræde af nævnet, hvis den pågældende på grund af helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget. Et medlem kan endvidere meddeles orlov i en periode på op til 12 måneder. Se SFL § 9, stk. 2.

Når et medlem udtræder af nævnet eller meddeles orlov indtræder suppleanten i nævnet. Se SFL § 9, stk. 3.

Skatteministeren kan under særlige omstændigheder tilbagekalde udnævnelsen af et medlem. Se SFL § 9, stk. 4. Denne bemyndigelse er ikke delegeret til ankechefen.

Funktionsperioden for skatteankenævnet begynder den 1. juli i det år, hvor den kommunale valgperiode begynder. Se SFL § 8, stk. 2.

Et skatteankenævn vælger selv en formand og en eller to næstformand. Se SFL § 10, stk. 1.

Besluttende led

Skatteankenævnet kan på ethvert tidspunkt i funktionsperioden træffe beslutning om at opdele sig i besluttende led. Beslutningen om opdeling i besluttende led, samt antal og størrelse af de besluttende led træffes af nævnet ved almindelig stemmeflerhed.

Formanden eller en næstformand skal være medlem af alle besluttende led, og leddet skal herudover have mindst to medlemmer.

Ved opdelingen i besluttende led skal der henses til, at disse får en alsidig sammensætning. Der er ikke i lovgivningen angivet en nærmere definition af begrebet "alsidig sammensætning".

Det er endvidere et krav, at ethvert medlem skal have sæde i mindst et besluttende led. Der er intet til hinder for, at et medlem kan sidde i flere besluttende led.

Selv om et skatteankenævnsmedlem ikke har sæde i et besluttende led, kan vedkommende

· kræve at få tilsendt mødeindkaldelse

· deltage i møder i besluttende led, hvor vedkommende ikke har sæde

Nævnsmedlemmer, der ikke er medlem af det besluttende led, har ikke stemmeret, men har ret til at udtale sig, samt til at forlange sager forelagt til afgørelse for det samlede ankenævn. En sag kan forlanges forelagt det samlede skatteankenævn såvel før som efter, at det besluttende led har truffet afgørelse i sagen.

Kravet om, at en sag ønskes behandlet i det samlede nævn, skal være fremsat inden afslutningen af det møde, hvor sagen er behandlet. Mødet anses for afsluttet ved protokollens underskrift.

Se SFL § 10, stk. 3 og BEK nr. 1058 af 10/11/2009 § 8.

A.A.1.6.1.2 Opgaver

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne om skatteankenævnenes opgaver.

Afsnittet indeholder:

• Saglig kompetence

• Overspringelsesreglen

• Påkendelseskompetence

• Genoptagelse af egne afgørelser

• Genoptagelsestilsagn

• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Saglig kompetence

Skatteankenævnet afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser vedrørende fysiske personer og dødsboer om:

• Forskudsregistrering

• Ansættelse af indkomstskat

• Bindende svar, hvis nævnet i øvrigt har kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmålet

• Ansættelse af underskud eller tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører

• Ansættelse af ejendomsværdiskat

• Beregning af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12

• Beregning af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D

• Ansættelse af anskaffelsessummer m.v. opgjort efter SKL § 3 C, stk. 8, 11 og 13 for fysiske personer og dødsboer

• Behandling af anmodninger efter SKL § 3 C, stk. 3, 4. pkt., stk. 5, stk. 11, 5. pkt. og stk. 13, 4. pkt. for fysiske personer og dødsboer

• Afgørelser efter § 14 i lov om skattenedslag for seniorer

Se SFL § 5.

Se også

Afsnit A.A.1.10 om kompetenceafgrænsning i forhold til andre myndigheder

Overspringelsesreglen

En klager kan vælge at springe skatteankenævnsbehandlingen over og klage direkte til Landsskatteretten. Dette gælder dog ikke klager over forskudsregistreringen, hvor skatteankenævnet er eneste administrative klageinstans.

Hvis en klager vælger ikke at benytte overspringelsesreglen, og hvis nævnet ikke har truffet afgørelse inden tre måneder efter, at klagen er modtaget, har klageren ret til at vælge klagen behandlet i Landsskatteretten.

Se SFL § 5, stk. 2 og 3.

Påkendelseskompetence

Skatteankenævnet kan kun behandle det punkt, der er klaget over. Nævnet kan dog uanset klagens formulering foretage afledte ændringer. Herved forstås ændringer, der er udtryk for en ændret retlig kvalifikation inden for rammerne af det faktum, der ligger til grund for klagen. Se SFL § 36, stk. 7.

Skatteankenævnet er ikke bundet af fristreglerne i SFL §§ 26-27.

Hvis en klage tilbagekaldes, har et skatteankenævn ikke kompetence til at fortsætte klagebehandlingen. Se om hjemlen til tilbagekaldelse BEK nr. 1058 af 10/11/2009 § 25.

Genoptagelse af egne afgørelser

Skatteankenævn kan efter anmodning herom genoptage egne afgørelser. Se SFL § 37.

Betingelsen for at tillade genoptagelse er som udgangspunkt, at

• der forelægges nye oplysninger

• det skønnes, at oplysningerne ville have medført et væsentligt ændret resultat, hvis de havde foreligget tidligere

Anmodning om genoptagelse skal som udgangspunkt indgives inden udløbet af ansættelsesfristerne i SFL §§ 26 og 27. Dette kan dog fraviges, hvis skatteankenævnets afgørelse er påklaget til Landsskatteretten eller er indbragt for domstolene. I disse situationer kan klageren tilbagekalde sin klage og anmode om genoptagelse hos skatteankenævnet, uanset at de nævnte frister er overskredet.

Når særlige omstændigheder taler for det, kan skatteankenævnet tillade genoptagelse, selv om ovennævnte betingelser ikke er opfyldt.

Eksempel

Ganske særlige omstændigheder kan foreligge, hvor den mulige ændring af skatteansættelsen isoleret betragtet vil være uvæsentlig, men hvor ændringen vil få afledede følger i efterfølgende indkomstår.

Skatteankenævnet kan dog aldrig genoptage en klagesag, hvis Landsskatteretten, Skatterådet eller domstolene har taget stilling til det omhandlede klageforhold. Se SFL § 14.

Skatteankenævnet kan ikke genoptage en sag, medmindre klageren har anmodet om det.. Skatteankenævnet kan dog genoptage en ansættelse på egen foranledning, hvis formålet med genoptagelsen alene er at berigtige egentlige skrive- eller regnefejl.

Bliver nævnet i øvrigt opmærksom på, at det har truffet en forkert afgørelse, kan nævnet ikke genoptage sagen. Er der tale om en ændring til gunst for klager, bør nævnet foreslå klager at anmode om genoptagelse.

Genoptagelsestilsagn

I massesager og sager med identiske forhold, kan et skatteankenævn efter anmodning give klageren et tilsagn om genoptagelse af skatteankenævnets afgørelse med henvisning til, at en ganske tilsvarende sag (pilotsagen) er indbragt for Landsskatteretten eller domstolene.

Tilsagnet indebærer, at skatteankenævnet, når pilotsagen er endelig afgjort, vil vurdere sagen på ny, hvis pilotsagen falder ud til den skattepligtiges fordel, og klageren uden ugrundet ophold efter at være kommet til kundskab om denne afgørelse retter henvendelse til skatteankenævnet herom.

Genoptagelsestilsagnet forudsætter, at skatteankenævnet i hvert enkelt tilfælde vurderer, om betingelserne for et genoptagelsestilsagn er opfyldt, herunder om der foreligger den fornødne sammenlignelighed mellem klagesagen og pilotsagen.

Et genoptagelsestilsagn rummer et afkald på forældelsesindsigelse vedrørende borgerens eventuelle krav på tilbagebetaling. Se SKM2009.240.SKAT. Skatteankenævnet skal dog påse, at tilbagesøgningskravet ikke allerede på tilsagnstidspunktet var forældet efter forældelsesloven. Se nærmere herom afsnit A.A.9 Forældelse af skattekrav.

Skatteankenævnet skal orientere told- og skatteforvaltningen om genoptagelsestilsagnet. Se TfS 1997.230 DEP.

Se SFL § 37, stk. 2.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.A.1.6.1.3 Møder

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne om skatteankenævnenes møder.

Afsnittet indeholder:

• Grundlæggende regler for møderne

• Indkaldelse til møder

• Materiale til nævnet

• Beslutningsdygtighed

• Afstemningsregler

• Protokol

Grundlæggende regler for møderne

Skatteankenævnet udøver sin virksomhed i møder, herunder møder i besluttende led.

Møderne er ikke offentlige. Nævnet kan således ikke beslutte, at møderne eller dele heraf skal være offentlige.

Når nævnet påtænker at træffe en afgørelse, der ikke fuldt ud imødekommer klagerens påstand, har klageren ret til et møde med nævnet. Udover denne situation er der ingen mulighed for at tillade en klager at overvære nævnets møder. Der er således ingen mulighed for at tillade en klager at overvære skatteankenævnets forhandlinger om afgørelsen i vedkommendes egen sag.

Lyd- og billedoptagelse af skatteankenævnets møder må ikke finde sted.

Se BEK nr. 1058 af 10/11/2009 § 10.

Indkaldelse til møder

Det er formanden, der efter aftale med sekretariatet, som fastsætter tid og sted for mødernes afholdelse. Sekretariatet foretager herefter indkaldelse til møderne. Formanden skal dog, såfremt 1/3 af medlemmerne forlanger det, inden 14 dage indkalde til møde.

Mødeindkaldelsen skal så vidt muligt fremsendes med mindst 7 dages varsel.

Dagsordenen udsendes samtidig med mødeindkaldelsen.

Det er formanden, der fastsætter mødets dagsorden. Det er således formanden, der beslutter, hvilke sager der skal behandles på mødet og i hvilken rækkefølge, de skal behandles. Ved fastsættelsen af dagsordenen har formanden pligt til at tilgodese de retningslinier, nævnet måtte have vedtaget herom.

Skatteankenævnet er ikke afskåret fra at behandle en sag, der ikke er opført på mødets dagsorden. Hvis et medlem gør indsigelse herimod, må sagen dog udsættes til næste møde, medmindre det er åbenbart, at sagen ikke tåler udsættelse på grund af frister eller lignende.

Se BEK nr. 1058 af 10/11/2009 § 10.

Materiale til nævnet

Sammen med mødeindkaldelsen skal medlemmerne modtage

• de sagsfremstillinger med forslag til afgørelse, der skal behandles på mødet

• skatteyderens eventuelle kommentarer til et tidligere fremsendt forslag

• oplysninger om, hvorvidt en klager ønsker at forelægge sin sag for nævnet

Dette gælder dog ikke, hvis medlemmerne tidligere har modtaget materialet.

Se BEK nr. 1058 af 10/11/2009 § 10, stk. 6.

Beslutningsdygtighed

For at det samlede skatteankenævn kan træffe afgørelse, skal mindst halvdelen af ankenævnets medlemmer eller deres stedfortrædere være til stede. Se SFL § 10, stk. 2.

Et besluttende led kan træffe afgørelse, når mindst 3 medlemmer af leddet eller deres stedfortrædere deltager. Dette gælder uanset det besluttende leds størrelse. Se SFL § 10, stk. 3.

Formanden eller en næstformand skal altid deltage i afgørelsen.

Afstemningsregler

Skatteankenævnet træffer sine afgørelser ved afstemning. Det er formanden, der beslutter, i hvilken rækkefølge de stillede forslag sættes til afstemning. Afstemningen foregår ved håndsoprækning og afgøres ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Det enkelte skatteankenævnsmedlem har pligt til at tage stilling til de afgørelser, nævnet skal træffe. Undlader et medlem at stemme, betragtes dette, som om medlemmet har stemt for det forslag, der er til afstemning.

Afstemning i en sag kan undlades, hvis formanden skønner, at afstemning er unødvendig, og ingen medlemmer forlanger, at der foretages afstemning.

Se BEK nr. 1058 af 10/11/2009 § 11.

Protokol

Der skal føres en protokol over skatteankenævnets møder. Se BEK nr. 1058 af 10/11/2009 § 12, stk. 1 og 2.

Et medlem kan kræve sine indvendinger tilført protokollen, når medlemmet er uenig i afgørelsen. Se BEK nr. 1058 af 10/11/2009 § 12, stk. 1, nr.8.

Et medlem, der har fået sine indvendinger protokolleret, kan kræve, at en kopi af protokollen sendes til Skatterådet. Se SFL § 10, stk. 4 og BEK nr. 1058 af 10/11/2009 § 13.

Nævnets protokol er et internt arbejdsdokument, og der er dermed ikke adgang til aktindsigt heri. Se FVL § 12, stk. 1.

Der skal dog gives aktindsigt i underskrifterne, således at en klager kan kontrollere, om nævnet har været beslutningsdygtigt, og om der har deltaget inhabile medlemmer. Der kan ikke gives meraktindsigt i de indvendinger et medlem har fået tilført protokollen.

A.A.1.6.2 Vurderingsankenævn

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for vurderingsankenævn.

Afsnittet indeholder.

• Sammensætning (A.A.1.6.2.1)

• Opgaver (A.A.1.6.2.2)

• Møder (A.A.1.6.2.3)

A.A.1.6.2.1Sammensætning

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for vurderingsankenævnenes sammensætning.

Afsnittet indeholder:

• Antal nævn og medlemmer

• Stedlig kompetence

• Udnævnelse af medlemmer

• Personer der ikke kan være medlem

• Udtræden og fritagelse for medlemskab

• Besluttende led

Antal nævn og medlemmer

Skatteministeren bestemmer landets inddeling i vurderingsankenævnskredse og antallet af medlemmer af det enkelte vurderingsankenævn. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om oprettelse af en kreds i ét ankenævn, der både skal varetage skatte- og vurderingsankenævnets funktioner. Se SFL § 8, stk. 1.

Landet er opdelt i 14 vurderingsankenævnskredse og 1 skatte- og vurderingsankenævnskreds. Se BEK nr. 1057 af 10/11/2009.

Stedlig kompetence

Klage over en ejendomsvurdering mv. behandles af det vurderingsankenævn, i hvis kreds ejendommen er beliggende. Se BEK nr. 1058 af 10/11/2009 § 2, stk. 2.

Udnævnelse af medlemmer

Vurderingsankenævn er kollegiale organer, hvis medlemmer er udnævnt af ministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil. Udnævnelseskompetencen omfatter endvidere, at der vælges en suppleant for hvert af medlemmerne. Se SFL § 8, stk. 3.

Ministeren har bemyndiget chefen for Ankecentret til at udøve udnævnelseskompetencen. Se SKM2009.109 SKAT.

Nævnets medlemmer udnævnes efter indstilling fra kommunalbestyrelserne i de kommuner, som vurderingsankenævnet omfatter. Alene personer, der er valgbare til kommunalbestyrelsen, kan indstilles. Indstillingen foretages efter forholdstalsvalg. Se SFL § 8, stk. 3 og kommunestyrelseslovens § 25.

Under særlige omstændigheder kan ankechefen undlade at udnævne en indstillet person. Årsagerne til at undlade at udnævne kan være manglende indgivelse af selvangivelse eller manglende overholdelse af afdragsordning om restancer.

Personer der ikke kan være medlem

Personer, der er ansat i told- og skatteforvaltningen, kan ikke være medlem af vurderingsankenævnet. Se SFL § 15, stk. 1.

Personer, der er medlem af eller stedfortræder i Skatterådet, Landsskatteretten, et skatteankenævn eller et motorankenævn, kan ikke samtidig være medlem af vurderingsankenævnet. Se SFL § 15, stk. 2.

Udtræden og fritagelse for medlemsskab

Det at være vurderingsankenævnsmedlem er et borgerligt ombud, hvorfor der er pligt til at modtage valg.

En person kan dog kræve sig fritaget for valg, hvis vedkommende

• på tiltrædelsestidspunktet er fyldt 60 år

• har været medlem af et skatte-, vurderings- eller motorankenævn i to hele sammenhængende funktionsperioder

• ikke har dansk indfødsret

• af helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget.

Se SFL § 8, stk. 5.

Endvidere kan et medlem udtræde af nævnet, hvis den pågældende på grund af helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget. Et medlem kan endvidere meddeles orlov i en periode på op til 12 måneder. Se SFL § 9, stk. 2.

Når et medlem udtræder af nævnet eller meddeles orlov indtræder suppleanten i nævnet. Se SFL § 9, stk. 3.

Skatteministeren kan under særlige omstændigheder tilbagekalde udnævnelsen af et medlem. Se SFL § 9, stk. 4. Denne bemyndigelse er ikke delegeret til ankechefen.

Funktionsperioden for vurderingsankenævnet begynder den 1. juli i det år, hvor den kommunale valgperiode begynder. Se SFL § 8, stk. 2.

Et vurderingsankenævn vælger selv en formand og en eller to næstformand. Se SFL § 10, stk. 1.

Besluttende led

Vurderingsankenævnet kan på ethvert tidspunkt i funktionsperioden træffe beslutning om at opdele sig i besluttende led. Beslutningen om opdeling i besluttende led, samt antal og størrelse af de besluttende led træffes af nævnet ved almindelig stemmeflerhed.

Formanden eller en næstformand skal være medlem af alle besluttende led, og leddet skal herudover have mindst to medlemmer.

Ved opdelingen i besluttende led skal der henses til, at disse får en alsidig sammensætning. Der er ikke i lovgivningen angivet en nærmere definition af begrebet "alsidig sammensætning".

Det er endvidere et krav, at ethvert medlem skal have sæde i mindst et besluttende led. Der er intet til hinder for, at et medlem kan sidde i flere besluttende led.

Desuagtet at et vurderingsankenævnsmedlem ikke har sæde i et besluttende led, kan vedkommende

• kræve at få tilsendt mødeindkaldelse
• deltage i møder i besluttende led, hvor vedkommende ikke har sæde

Nævnsmedlemmer, der ikke er medlem af det besluttende led, har ikke stemmeret, men har ret til at udtale sig, samt til at forlange sager forelagt til afgørelse for det samlede ankenævn. En sag kan forlanges forelagt det samlede vurderingsankenævn såvel før som efter, at det besluttende led har truffet afgørelse i sagen.

Kravet om, at en sag ønskes behandlet i det samlede nævn, skal være fremsat inden afslutningen af det møde, hvor sagen er behandlet. Mødet anses for afsluttet ved protokollens underskrift.

Se SFL § 10, stk. 3 og BEK nr. 1058 af 10/11/2009 § 8.

A.A.1.6.2.2 Opgaver

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om vurderingsankenævnenes opgaver.

Afsnittet indeholder:

• Saglig kompetence

• Påkendelseskompetence

• Genoptagelse af egne afgørelser

Saglig kompetence

Vurderingsankenævnet afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser vedrørende:

• Lov om vurdering af fast ejendom

• Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 3

Se SFL § 6.

Se også

Afsnit A.A.1.10 om kompetenceafgrænsning i forhold til andre myndigheder.

Påkendelseskompetence

Vurderingsankenævnet kan kun behandle det punkt, der er klaget over. Nævnet kan dog uanset klagens formulering foretage afledte ændringer. Herved forstås ændringer, der er udtryk for en ændret retlig kvalifikation inden for rammerne af det faktum, der ligger til grund for klagen. Se SFL § 38, stk. 6.

Vurderingsankenævnet er ikke bundet af fristreglerne i SFL § 33.

Hvis en klage tilbagekaldes, har et vurderingsankenævn ikke kompetence til at fortsætte klagebehandlingen. Se hjemlen til tilbagekaldelse BEK nr. 1058 af 10/11/2009 § 25.

Genoptagelse af egne afgørelser

Vurderingsankenævn kan efter anmodning herom genoptage egne afgørelser. Se SFL § 39.

Betingelsen for at tillade genoptagelse er som udgangspunkt, at

• der forelægges nye oplysninger

• det skønnes, at oplysningerne ville have medført et væsentligt ændret resultat, hvis de havde foreligget tidligere

Anmodning om genoptagelse skal som udgangspunkt indgives inden udløbet af ansættelsesfristen i SFL § 33. Dette kan dog fraviges, hvis vurderingsankenævnets afgørelse er påklaget til Landsskatteretten eller er indbragt for domstolene. I disse situationer kan klageren tilbagekalde sin klage og anmode om genoptagelse hos nævnet, uanset at de nævnte frister er overskredet.

Når særlige omstændigheder taler for det, kan vurderingsankenævnet tillade genoptagelse, selv om ovennævnte betingelser ikke er opfyldt.

Vurderingsankenævnet kan dog aldrig genoptage en klagesag, hvis Landsskatteretten, Skatterådet eller domstolene har taget stilling til det omhandlede klageforhold. Se SFL § 14.

Vurderingsankenævnet kan ikke genoptage en sag, medmindre der foreligger en anmodning herom fra klageren. Nævnet kan dog genoptage en ansættelse på egen foranledning, hvis formålet med genoptagelsen alene er at berigtige egentlige skrive- eller regnefejl.

Bliver nævnet i øvrigt opmærksom på, at det har truffet en forkert afgørelse, kan nævnet ikke genoptage sagen. Er der tale om en ændring til gunst for klager, bør nævnet foreslå klager at anmode om genoptagelse.

A.A.1.6.2.3 Møder

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne om vurderingsankenævnenes møder.

Afsnittet indeholder:

• Grundlæggende regler for møderne

• Indkaldelse til møder

• Materiale til nævnet

• Beslutningsdygtighed

• Afstemningsregler

• Protokol

Grundlæggende regler for møderne

Vurderingsankenævnet udøver sin virksomhed i møder, herunder møder i besluttende led.

Møderne er ikke offentlige. Nævnet kan således ikke beslutte, at møderne eller dele heraf skal være offentlige.

Når nævnet påtænker at træffe en afgørelse, der ikke fuldt ud imødekommer klagerens påstand, har klageren ret til et møde med nævnet. Udover denne situation er der ingen mulighed for at tillade en klager at overvære nævnets møder. Der er således ingen mulighed for at tillade en klager at overvære vurderingsankenævnets forhandlinger om afgørelsen i vedkommendes egen sag.

Lyd- og billedoptagelse af vurderingsankenævnets møder må ikke finde sted.

Se BEK nr. 1058 af 10/11/2009 § 10.

Vurderingsankenævnet kan foretage besigtigelse af en ejendom. Se SFL § 38, stk. 9. Klageren skal orienteres herom, og besigtigelse må alene finde sted med klagerens eller dennes repræsentants medvirken. Se BEK nr. 1058 af 10/11/2009 § 22.

Indkaldelse til møder

Det er formanden, der efter aftale med sekretariatet, som fastsætter tid og sted for mødernes afholdelse. Sekretariatet foretager herefter indkaldelse til møderne. Formanden skal dog, såfremt 1/3 af medlemmerne forlanger det, inden 14 dage indkalde til møde.

Mødeindkaldelsen skal så vidt muligt fremsendes med mindst 7 dages varsel.

Dagsordenen udsendes samtidig med mødeindkaldelsen.

Det er formanden, der fastsætter mødets dagsorden. Det er således formanden, der beslutter, hvilke sager der skal behandles på mødet og i hvilken rækkefølge, de skal behandles. Ved fastsættelsen af dagsordenen har formanden pligt til at tilgodese de retningslinier, nævnet måtte have vedtaget herom.

Vurderingsankenævnet er ikke afskåret fra at behandle en sag, der ikke er opført på mødets dagsorden. Hvis et medlem gør indsigelse herimod, må sagen dog udsættes til næste møde, medmindre det er åbenbart, at sagen ikke tåler udsættelse på grund af frister eller lignende.

Se BEK nr. 1058 af 10/11/2009 § 10.

Materiale til nævnet

Sammen med mødeindkaldelsen skal medlemmerne modtage:

• de sagsfremstillinger med forslag til afgørelse, der skal behandles på mødet

• skatteyderens eventuelle kommentarer til et tidligere fremsendt forslag

• oplysninger om, hvorvidt en klager ønsker at forelægge sin sag for nævnet

Dette gælder dog ikke, hvis medlemmerne tidligere har modtaget materialet.

Se BEK nr. 1058 af 10/11/2009 § 10, stk. 6.

Beslutningsdygtighed

For at det samlede vurderingsankenævn kan træffe afgørelse, skal mindst halvdelen af ankenævnets medlemmer eller deres stedfortrædere være til stede. Se SFL § 10, stk. 2.

Et besluttende led kan træffe afgørelse, når mindst 3 medlemmer af leddet eller deres stedfortrædere deltager. Dette gælder uanset det besluttende leds størrelse. Se SFL § 10, stk. 3.

Formanden eller en næstformand skal altid deltage i afgørelsen.

Afstemningsregler

Vurderingsankenævnet træffer sine afgørelser ved afstemning. Det er formanden, der beslutter, i hvilken rækkefølge de stillede forslag sættes til afstemning. Afstemningen foregår ved håndsoprækning og afgøres ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Det enkelte vurderingsankenævnsmedlem har pligt til at tage stilling til de afgørelser, nævnet skal træffe. Undlader et medlem at stemme, betragtes dette, som om medlemmet har stemt for det forslag, der er til afstemning.

Afstemning i en sag kan undlades, hvis formanden skønner, at afstemning er unødvendig, og ingen medlemmer forlanger, at der foretages afstemning.

Se BEK nr. 1058 af 10/11/2009 § 11.

Protokol

Der skal føres en protokol over vurderingsankenævnets møder. Se BEK nr. 1058 af 10/11/2009 § 12, stk. 1 og 3.

Et medlem kan kræve sine indvendinger tilført protokollen, når medlemmet er uenig i afgørelsen.

Et medlem, der har fået sine indvendinger protokolleret, kan kræve, at en kopi af protokollen sendes til Skatterådet. Se SFL § 10, stk. 4.

Nævnets protokol er et internt arbejdsdokument, og der er dermed ikke adgang til aktindsigt heri. Se FVL § 12, stk.1.

Der skal dog gives aktindsigt i underskrifterne, således at en klager kan kontrollere, om nævnet har været beslutningsdygtigt, og om der har deltaget inhabile medlemmer. Der kan ikke gives meraktindsigt i de indvendinger et medlem har fået tilført protokollen.

A.A.1.6.3 Motorankenævn

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for motorankenævn.

Afsnittet indeholder:

• Sammensætning (A.A.1.6.3.1)

• Opgaver (A.A.1.6.3.2)

• Møder (A.A.1.6.3.3)

A.A.1.6.3.1 Sammensætning

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for motorankenævnenes sammensætning.

Afsnittet indeholder:

• Antal nævn og medlemmer

• Stedlig kompetence

• Udnævnelse af medlemmer

• Udtræden og fritagelse for medlemskab

• Besluttende led

Antal nævn og medlemmer

Skatteministeren bestemmer landets inddeling i motorankenævnskredse og antallet af medlemmer af det enkelte motorankenævn. Se SFL § 8, stk. 1.

Landet er opdelt i 4 motorankenævnskredse. Se BEK nr. 1057 af 10/11/2009 § 4.

Stedlig kompetence

En klage behandles af motorankenævnet i den kreds, hvor den pågældende del af SKAT, der har truffet afgørelsen, er beliggende. Ankechefen er, hvis der er store forskelle i antallet af sager hos nævnene, bemyndiget til at flytte sager til et andet nævn. Se BEK nr. 1058 af 10/11/2009 § 2, stk. 3.

Udnævnelse af medlemmer

Motorankenævn er kollegiale organer, hvis medlemmer er udnævnt af ministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil. Udnævnelseskompetencen omfatter endvidere, at der vælges en suppleant for hvert af medlemmerne.

Ministeren har bemyndiget chefen for Ankecentret til at udøve udnævnelseskompetencen. Se SKM2009.109.SKAT.

Mindst 2 af medlemmerne udnævnes efter indstilling fra hovedorganisationen af bilejere. Et af de indstillede medlemmer og dettes suppleant skal være teknisk sagkyndige, henholdsvis handelskyndige. De resterende medlemmer udnævnes efter indstilling fra forhandlerorganisationerne for bilbranchen. Kun personer der er valgbare til kommunalbestyrelsen her i landet kan indstilles.

Se SFL § 8, stk. 4.

Under særlige omstændigheder kan ankechefen undlade at udnævne en indstillet person. Årsagerne til at undlade at udnævne kan være manglende indgivelse af selvangivelse eller manglende overholdelse af afdragsordning om restancer.

Udtræden og fritagelse for medlemsskab

Det at være motorankenævnsmedlem er et borgerligt ombud, hvorfor der er pligt til at modtage valg.

En person kan dog kræve sig fritaget for valg, hvis vedkommende

• på tiltrædelsestidspunktet er fyldt 60 år

• har været medlem af skatteankenævnet i to hele sammenhængende valgperioder

• ikke har dansk indfødsret

• af helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget.

Se SFL § 8, stk. 5.

Endvidere kan et medlem udtræde af nævnet, hvis den pågældende på grund af helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget. Et medlem kan endvidere meddeles orlov i en periode på op til 12 måneder. Se SFL § 9, stk. 2.

Når et medlem udtræder af nævnet eller meddeles orlov indtræder suppleanten i nævnet. Se SFL § 9, stk. 3.

Skatteministeren kan under særlige omstændigheder tilbagekalde udnævnelsen af et medlem. Se SFL § 9, stk. 4. Denne bemyndigelse er ikke delegeret til ankechefen.

Funktionsperioden for motorankenævnet begynder den 1. juli i det år, hvor den kommunale valgperiode begynder. Se SFL § 8, stk. 2.

Et motorankenævn vælger selv en formand og en næstformand. Se SFL § 10, stk. 1.

Besluttende led

Motorankenævnet kan på ethvert tidspunkt i funktionsperioden træffe beslutning om at opdele sig i besluttende led. Beslutningen om opdeling i besluttende led, samt antal og størrelse af de besluttende led træffes af nævnet ved almindelig stemmeflerhed.

Formanden eller næstformanden skal være medlem af alle besluttende led, og leddet skal herudover have mindst to medlemmer.

Ved opdelingen i besluttende led skal der henses til, at disse får en alsidig sammensætning. Der er ikke i lovgivningen angivet en nærmere definition af begrebet "alsidig sammensætning".

Det er endvidere et krav, at ethvert medlem skal have sæde i mindst et besluttende led. Der er intet til hinder for, at et medlem kan sidde i flere besluttende led.

Desuagtet at et motorankenævnsmedlem ikke har sæde i et besluttende led, kan vedkommende

• kræve at få tilsendt mødeindkaldelse

• deltage i møder i besluttende led, hvor vedkommende ikke har sæde

Nævnsmedlemmer, der ikke er medlem af det besluttende led, har ikke stemmeret, men har ret til at udtale sig, samt til at forlange sager forelagt til afgørelse for det samlede ankenævn. En sag kan forlanges forelagt det samlede motorankenævn såvel før som efter, at det besluttende led har truffet afgørelse i sagen.

Kravet om, at en sag ønskes behandlet i det samlede nævn, skal være fremsat inden afslutningen af det møde, hvor sagen er behandlet. Mødet anses for afsluttet ved protokollens underskrift.

Se SFL § 10, stk. 3 og BEK nr. 1058 af 10/11/2009 § 8.

A.A.1.6.3.2 Opgaver

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne om motorankenævnenes opgaver.

Afsnittet indeholder:

• Saglig kompetence

• Påkendelseskompetence

• Genoptagelse af egne afgørelser

Saglig kompetence

Motorankenævnet afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser vedrørende:

• Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer efter registreringsafgiftslovens § 9, stk. 4.

• Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7, § 5, stk. 8 og § 10.

• Fastsættelse af godtgørelse efter registreringslovens § 7 b.

• Bindende svar, hvis nævnet i øvrigt har kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmålet.

Se SFL § 7.

Påkendelseskompetence

Motorankenævnet kan kun behandle det punkt, der er klaget over. Nævnet kan dog uanset klagens formulering foretage afledte ændringer. Herved forstås ændringer, der er udtryk for en ændret retlig kvalifikation inden for rammerne af det faktum, der ligger til grund for klagen. Se SFL § 39 a, stk. 6.

Hvis en klage tilbagekaldes, har et motorankenævn ikke kompetence til at fortsætte klagebehandlingen. Se hjemlen til tilbagekaldelse BEK nr. 1058 af 10/11/2009 § 25.

Genoptagelse af egne afgørelser

Motorankenævn kan efter anmodning herom genoptage egne afgørelser. Se SFL § 39 b.

Betingelsen for at tillade genoptagelse er som udgangspunkt, at

• der forelægges nye oplysninger

• det skønnes, at oplysningerne ville have medført et væsentligt ændret resultat, hvis de havde foreligget tidligere

Anmodning om genoptagelse skal som udgangspunkt indgives inden udløbet af fristen i SFL § 31. Dette kan dog fraviges, hvis motorankenævnets afgørelse er påklaget til Landsskatteretten eller er indbragt for domstolene. I disse situationer kan klageren tilbagekalde sin klage og anmode om genoptagelse hos nævnet, uanset at de nævnte frister er overskredet.

Når særlige omstændigheder taler for det, kan motorankenævnet tillade genoptagelse, selv om ovennævnte betingelser ikke er opfyldt.

Motorankenævnet kan ikke genoptage en sag, medmindre der foreligger en anmodning herom fra klageren. Nævnet kan dog genoptage en ansættelse på egen foranledning, hvis formålet med genoptagelsen alene er at berigtige egentlige skrive- eller regnefejl.

Bliver nævnet i øvrigt opmærksom på, at det har truffet en forkert afgørelse, kan nævnet ikke genoptage sagen. Er der tale om en ændring til gunst for klager, bør nævnet foreslå klager at anmode om genoptagelse.

A.A.1.6.3.3 Møder

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne om motorankenævnenes møder.

Afsnittet indeholder:

• Grundlæggende regler for møderne

• Indkaldelse til møder

• Materiale til nævnet

• Beslutningsdygtighed

• Afstemningsregler

• Protokol

Grundlæggende regler for møderne

Motorankenævnet udøver sin virksomhed i møder, herunder møder i besluttende led.

Møderne er ikke offentlige. Nævnet kan således ikke beslutte, at møderne eller dele heraf skal være offentlige.

Når nævnet påtænker at træffe en afgørelse, der ikke fuldt ud imødekommer klagerens påstand, har klageren ret til et møde med nævnet. Udover denne situation er der ingen mulighed for at tillade en klager at overvære nævnets møder. Der er således ingen mulighed for at tillade en klager at overvære vurderingsankenævnets forhandlinger om afgørelsen i vedkommendes egen sag.

Lyd- og billedoptagelse af motorankenævnets møder må ikke finde sted.

Se BEK nr. 1058 af 10/11/2009 § 10.

Motorankenævnet kan foretage besigtigelse af et køretøj. Se SFL § 39 a, stk. 8 og BEK nr. 1058 af 10/11/2009 § 23.

Indkaldelse til møder

Det er formanden, der efter aftale med sekretariatet, som fastsætter tid og sted for mødernes afholdelse. Sekretariatet foretager herefter indkaldelse til møderne. Formanden skal dog, såfremt 1/3 af medlemmerne forlanger det, inden 14 dage indkalde til møde.

Mødeindkaldelsen skal så vidt muligt fremsendes med mindst 7 dages varsel.

Dagsordenen udsendes samtidig med mødeindkaldelsen.

Det er formanden, der fastsætter mødets dagsorden. Det er således formanden, der beslutter, hvilke sager der skal behandles på mødet og i hvilken rækkefølge, de skal behandles. Ved fastsættelsen af dagsordenen har formanden pligt til at tilgodese de retningslinier, nævnet måtte have vedtaget herom.

Motorankenævnet er ikke afskåret fra at behandle en sag, der ikke er opført på mødets dagsorden. Hvis et medlem gør indsigelse herimod, må sagen dog udsættes til næste møde, medmindre det er åbenbart, at sagen ikke tåler udsættelse på grund af frister eller lignende.

Se BEK nr. 1058 af 10/11/2009 § 10.

Materiale til nævnet

Sammen med mødeindkaldelsen skal medlemmerne modtage

• de sagsfremstillinger med forslag til afgørelse, der skal behandles på mødet

• skatteyderens eventuelle kommentarer til et tidligere fremsendt forslag

• oplysninger om, hvorvidt en klager ønsker at forelægge sin sag for nævnet.

Dette gælder dog ikke, hvis medlemmerne tidligere har modtaget materialet.

Se BEK nr. 1058 af 10/11/2009 § 10, stk. 6.

Beslutningsdygtighed

For at det samlede motorankenævn kan træffe afgørelse, skal mindst halvdelen af ankenævnets medlemmer eller deres stedfortrædere være til stede. Se SFL § 10, stk. 2.

Et besluttende led kan træffe afgørelse, når mindst 3 medlemmer af leddet eller deres stedfortrædere deltager. Dette gælder uanset det besluttende leds størrelse. Se SFL § 10, stk. 3.

Formanden eller en næstformand skal altid deltage i afgørelsen.

Afstemningsregler

Motorankenævnet træffer sine afgørelser ved afstemning. Det er formanden, der beslutter, i hvilken rækkefølge de stillede forslag sættes til afstemning. Afstemningen foregår ved håndsoprækning og afgøres ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Det enkelte motorankenævnsmedlem har pligt til at tage stilling til de afgørelser, nævnet skal træffe. Undlader et medlem at stemme, betragtes dette, som om medlemmet har stemt for det forslag, der er til afstemning.

Afstemning i en sag kan undlades, hvis formanden skønner, at afstemning er unødvendig, og ingen medlemmer forlanger, at der foretages afstemning.

Se BEK nr. 1058 af 10/11/2009 § 11.

Protokol

Der skal føres en protokol over motorankenævnets møder. Se BEK nr. 1058 af 10/10/2009 § 12, stk. 1 og 4.

Et medlem kan kræve sine indvendinger tilført protokollen, når medlemmet er uenig i afgørelsen.

Et medlem, der har fået sine indvendinger protokolleret, kan kræve, at en kopi af protokollen sendes til Skatterådet. Se SFL § 10, stk. 4.

A.A.1.6.4 Spilleankenævn

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne om spillenævnet.

Spillenævnet behandler klager over spillemyndighedens afgørelser.

Nævnet er sammensat af en repræsentant med kendskab til branchen, en repræsentant fra told- og skatteforvaltningen og en repræsentant for Skatteministeriets koncerncenter.

Se spilleautomatlovens § 37.

A.A.1.7 Landsskatteretten

Indhold

Dette afsnit handler om

• Landsskatterettens organisation (A.A.1.7.1)

• Landsskatterettens opgaver (A.A.1.7.2)

A.A.1.7.1 Landsskatterettens organisation

Indhold

Dette afsnit handler om Landsskatterettens organisation.

Sammensætning

Landsskatteretten er et kollegialt organ, der består af

• en retspræsident

• et antal retsformænd

• 30 ordinære medlemmer

• 4 særligt motorsagkyndige medlemmer

Retspræsidenten og retsformændene skal have juridisk embedseksamen.

11 af de 30 ordinære medlemmer vælges af Folketinget, medens de resterende 19 medlemmer udnævnes af skatteministeren.

Funktionsperioden for de 30 ordinære medlemmer og for de 4 særligt motorsagkyndige medlemmer er på 6 år. Se SFL § 12, stk. 5.

Hvis et medlem er fraværende i en sammenhængende periode på over seks måneder, uden at der er meddelt medlemmet orlov, ophører den pågældende med at være medlem af Landsskatteretten. Der vælges eller udnævnes så et nyt medlem for den resterende del af perioden. Se SFL § 12, stk. 6, 1. pkt.

Et medlem, der er valgt af Folketinget eller udnævnt af skatteministeren, kan meddeles orlov i en periode på op til 12 måneder. Der vælges eller udnævnes i så fald et midlertidigt medlem af Landsskatteretten for orlovsperioden. Se SFL § 12, stk. 6, 2. pkt.

Når et medlem i øvrigt udtræder af Landsskatteretten vælges et nyt medlem for den resterende del af funktionsperioden. Se SFL § 12, stk. 6, sidste pkt.

Skatteministeren kan under ganske særlige omstændigheder afskedige et medlem af Landsskatteretten. Se SFL § 12, stk. 7.

Medlemmer der udnævnes af skatteministeren

Blandt de medlemmer, som skatteministeren udnævner, skal der være mindst én repræsentant for henholdsvis erhvervslivet og lønmodtagerne.

Endvidere skal mindst 11 af de medlemmer, som skatteministeren udnævner, være dommere.

Skatteministeren udnævner de 4 særligt motorsagkyndige medlemmer. Af disse medlemmer skal to repræsentere bilbranchen og to Færdselsstyrelsen. Skatteministeren udnævner på samme måde suppleanter for disse medlemmer. Se SFL § 12.

Beslutningsdygtighed

For at Landsskatteretten kan træffe afgørelse, skal mindst tre medlemmer deltage i afgørelsen. Heraf skal mindst én være retspræsidenten eller en retsformand, og mindst to skal være valgt af Folketinget eller udnævnt af skatteministeren. I tilfælde af stemmelighed er retspræsidentens stemme afgørende. Deltager retspræsidenten ikke, er retsformandens eller, hvor flere retsformænd deltager, den efter udnævnelse ældstes stemme afgørende. Se SFL § 13, stk. 1.

Retspræsidenten kan dog bestemme, at en kontorchef eller en fuldmægtig kan deltage i afgørelsen af en klage. Se SFL § 13, stk. 2.

Retspræsidenten kan endvidere bestemme, at klager over visse nærmere angivne typer af afgørelser, der er truffet af told- og skatteforvaltningen, kan afgøres uden medvirken af ordinære retsmedlemmer. Se BEK nr. 1262 af 24/10/2007 og BEK nr. 799 af 20/08/2009.

Habilitetsregler

Landsskatterettens medlemmer skal opfylde reglerne om habilitet i FVL § 3.

Se afsnit A.A.7.3.

A.A.1.7.2 Landsskatterettens opgaver

Indhold

Dette afsnit handler om Landsskatterettens opgaver.

• Afsnittet indeholder:
• Sager der kan påklages til Landsskatteretten
• Genoptagelse af egne afgørelser
• Afledte ændringer
• Klagegrunde
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Sager der kan påklages til Landsskatteretten

Landsskatteretten er den endelige administrative klageinstans vedrørende afgørelser om skat mv. Landsskatteretten er organisatorisk placeret som en del af Skatteministeriets koncern, men er uafhængig i sin sagsbehandling. Landsskatteretten kan således ikke ved tjenestebefaling pålægges at træffe en bestemt afgørelse i en konkret sag. Landsskatteretten er et nævn og altså ikke en domstol.

• Landsskatteretten afgør klager over:
• Told- og skatteforvaltningens afgørelser, bortset fra afgørelser om forskudsregistrering som nævnt i SFL § 5, stk. 1, nr. 1
• Skatterådets afgørelser
• Skatteankenævnenes afgørelser, bortset fra afgørelser om forskudsregistrering som nævnt i SFL § 5, stk. 1, nr. 1
• Vurderingsankenævnenes afgørelser
• Motorankenævnenes afgørelser
• Sager som skatteministeren har indbragt vedrørende afgørelser, som er truffet af Skatterådet, og som indeholder en stillingtagen til et EU-retligt spørgsmål. Se SFL § 40,stk. 2.
• Klager der efter anden lovgivning er henlagt til Landsskatteretten.

Se SFL § 11.

Prøvelse af Landsskatterettens afgørelser

Både klager og skatteministeriet har adgang til at få prøvet Landsskatterettens afgørelser ved domstolene. Se SFL §§ 48-49 og afsnit A.A.1.8.

Genoptagelse af egne afgørelser

Landsskatteretten kan efter anmodning fra klageren genoptage sin egen afgørelse.

Dette kræver, at

Se SFL § 46, stk. 1.

Landsskatteretten kan tillade genoptagelse, når ganske særlige omstændigheder taler for det, selv om kriterierne i SFL § 46, stk. 1 ikke er opfyldt. Udgangspunktet er således, at retsmidlet mod Landsskatterettens afgørelser er at indbringe sagen for domstolene.

Landsskatteretten giver i et meget begrænset omfang forhåndstilsagn om genoptagelse af afsagte landsskatteretskendelser. Dette kan ske, når klageren kan påvise, at der verserer en helt identisk sag for domstolene, således at udfaldet af dommen må antages at ville kunne lægges direkte til grund for den sag, der har været forelagt Landsskatteretten. Det forudsættes, at praksis vedrørende genoptagelsestilsagn administreres restriktivt, idet retsmidlet mod Landsskatterettens afgørelser fortsat må være at indbringe sagen for domstolene. Se SFL § 46, stk. 2.

Afledte ændringer

Landsskatteretten kan, uanset klagens formulering, foretage afledte ændringer. Herved forstås ændringer, der er udtryk for en ændret retlig kvalifikation inden for rammerne af det faktum, der ligger til grund for klagen. Se SFL § 45.

Landsskatteretten er ikke bundet af fristreglerne i SFL § 26 og § 27 samt § 31 og §

Klagegrunde

En ansættelse af indkomst- og ejendomsskat kan påklages, når den klageberettigede mener, at der foreligger et af flere følgende forhold

• den pågældende ikke er skattepligtig
• ansættelsen er ugyldig på grund af formelle fejl
• indkomsten eller ejendomsværdien er ansat forkert
• skatten er beregnet forkert, eller et til skatteberegningen knyttet tillæg, gebyr eller lignende er beregnet forkert eller pålagt med urette
• ansættelsen er uvirksom, fordi det afledte skattekrav var forældet på tidspunktet for ansættelsens foretagelse
• underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, er ansat forkert

Se SFL § 41.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.A.1.8 Domstolene

Afsnittet indeholder:

• Mulighederne for domstolsprøvelse

• Fristen for domstolsprøvelse

Mulighederne for domstolsprøvelse

Når den øverste forvaltningsmyndighed på området har fået et spørgsmål forelagt til prøvelse, og denne instans enten har afgjort spørgsmålet eller har afvist at behandle dette, kan sagen af borgeren indbringes for domstolene. Se SFL § 48.

Skatteministeren kan indbringe en sag for domstolene, når Landsskatteretten har truffet afgørelse i sagen. Se SFL § 49.

Frister for domstolsprøvelse

Fristen for at indbringe en afgørelse for domstolene er for såvel borgeren som skatteministeren på tre måneder. Se SFL §§ 48-49.

Se afsnit A.A.10.3 om domstolsprøvelse.

A.A.1.9 Ombudsmanden

Afsnittet indeholder:

• Ombudsmandens kompetence

• Indgivelse af klage

• Kontrollens indhold

• Konsekvenser af kontrollen

Ombudsmandens kompetence

Ombudsmandens kompetence omfatter alle dele af den offentlige forvaltning. Således er såvel statsforvaltningen som kommunalforvaltningen samt råd og nævn som Skatterådet, Landsskatteretten, skatteankenævn, vurderingsankenævn og motorankenævn omfattet af kompetencen. Se OMBL § 7.

Alle sager på skatteområdet, herunder spørgsmålet om faktisk forvaltningsmyndighed, er således omfattet af ombudsmandens kontrol.

Indgivelse af klage

Klage til Ombudsmanden skal være indgivet senest 1 år efter, at afgørelsen er kommet frem til adressaten, uanset om adressaten først bliver bekendt med afgørelsen senere. Se OMBL § 13.

Klage til Ombudsmanden har ikke opsættende virkning i relation til opkrævning og frister for domstolsprøvelse.

Betingelser

Hvis der i særlovgivningen er en lovhjemlet adgang til at klage til en anden administrativ myndighed på området, er det en betingelse for klage til Ombudsmanden, at denne adgang er udnyttet. Se OMBL § 14.

Ombudsmanden kan tage en sag op af egen drift. Se OMBL § 17.

Kontrollens indhold

Ombudsmandens opgave er at bedømme, om der er begået fejl og forsømmelser, eller om der i øvrigt er handlet i strid med gældende ret i form af ulovlig forvaltningsmyndighed, urimelige afgørelser eller manglende overholdelse af krav til sagsbehandlingen. Se OMBL § 21.

Eksempel

Ombudsmanden påtaler ofte langsommelig sagsbehandling.

Konsekvenser af kontrollen

Ombudsmandens kontrol består i en adgang til at udtale kritik og eventuelt henstille, at sagen genoptages. Endelig kan Ombudsmanden henstille til Justitsministeriet at give klageren fri proces for domstolene. Ved fejl af større betydning skal Ombudsmanden give meddelelse til Folketingets Retsudvalg og vedkommende minister, henholdsvis vedkommende kommunalbestyrelse. Se OMBL §§ 22-24.

A.A.1.10 Kompetenceafgrænsning

Indhold

Dette afsnit handler om

• Saglig og stedlig kompetence (A.A.1.10.1)

• Kompetenceafgrænsning (A.A.1.10.2)

A.A.1.10.1 Saglig og stedlig kompetence

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Saglig kompetence

• Stedlig kompetence

Saglig kompetence

Den saglige kompetencefordeling indeholder en fordeling af opgaver mellem forskellige myndigheder efter opgavernes art.

Saglig inkompetence foreligger, hvis en forvaltningsmyndighed træffer afgørelse vedrørende et forhold, der efter sin art hører under en anden forvaltningsmyndighed.

Reglerne herom bygger på den forudsætning, at visse forvaltningsmyndigheder er særligt velegnede til at tage sig af bestemte forvaltningsopgaver i kraft af deres særlige sagkundskab og opsamlede erfaring, herunder at træffe bestemte typer af afgørelser.

Eksempel

Eksemplet viser en situation, hvor der foreligger saglig inkompetence.

Der foreligger saglig inkompetence, hvis et motorankenævn træffer afgørelse i en sag vedrørende forskudsregistrering af indkomst, der hører under skatteankenævnets kompetence.

Stedlig kompetence

Den stedlige kompetencefordeling indeholder en fordeling af ensartede forvaltningsopgaver mellem flere sideordnede myndigheder, således at hver myndighed får tildelt sit stedlige forretningsområde.

Stedlig inkompetence foreligger, hvis en forvaltningsmyndighed træffer afgørelse vedrørende et forhold, der henhører under en sideordnet myndigheds geografiske område.

Reglerne herom kan være begrundet i, at et vist stedkendskab vil være nødvendigt ved varetagelsen af en bestemt opgave. En stedlig kompetenceregel kan også være begrundet i en rent praktisk arbejdsdeling mellem sideordnede myndigheder.

Eksempel

Eksemplet viser en situation, hvor der foreligger stedlig inkompetence.

Der foreligger stedlig inkompetence, hvis Skatteankenævn Århus træffer afgørelse i en sag, der hører under Skatteankenævn Djurslands kompetence.

Se afsnit A.A.7.5 om konsekvenserne af inkompetence

A.A.1.10.2 Kompetenceafgrænsning

Indhold

Dette afsnit handler om den indbyrdes fordeling af kompetencen mellem de enkelte told- og skattemyndigheder, herunder skatteministeren

Afsnittet indeholder:

• Skatteministeren
• Told- og skatteforvaltningen
• Skatte, vurderingsankenævn og motorankenævn
• Skatterådet
• Kompetenceafgrænsningens omfang
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skatteministeren

Skatteministeren kan ikke træffe afgørelse om en skatteansættelse, en vurdering af fast ejendom eller en registrering af et køretøj, herunder de med sådanne ansættelser forbundne bevillinger og dispensationer. Se SFL § 14, stk. 1, nr. 1.

Told- og skatteforvaltningen

Told- og skatteforvaltningen kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet, Landsskatteretten, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn har taget stilling til sagen. Se SFL § 14, stk. 1, nr. 2.

Uanset dette kan told- og skatteforvaltningen dog ændre et forhold i en ansættelse af indkomst- og ejendomsværdiskat af de grunde, der er nævnt i SFL § 27, stk. 1, hvis den skattepligtige ikke udtaler sig mod ansættelsen. På tilsvarende vis kan told- og skatteforvaltningen ændre et forhold i et afgiftstilsvar eller i godtgørelse af en afgift af de grunde, der er nævnt i SFL § 32, stk. 1, hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede ikke udtaler sig herimod. Se SFL § 27, stk. 3 og § 32, stk. 3.

Udover at told- og skatteforvaltningen ikke kan ændre nævnenes afgørelser, kan told- og skatteforvaltningen heller ikke udstede direktiver for nævnenes arbejde. Told- og skatteforvaltningen kan tilkendegive sin mening overfor nævnene efter anmodning eller af egen drift.

Når en klagesag er påbegyndt, er told- og skatteforvaltningen afskåret fra af egen drift at ændre de spørgsmål, der er under behandling hos klagemyndigheden. Se SKM2009.106.SKAT.

Eksempel

Hvis told- og skatteforvaltningen vurderer, at en afgørelse er ugyldig, har told- og skatteforvaltningen ikke kompetence til at annullere afgørelsen og erstatte den med en ny gyldig afgørelse. Der er derimod ikke noget til hinder for, at told- og skatteforvaltningen i en sådan situation gør klagemyndigheden opmærksom på, at der er anledning til at fremskynde afgørelsen.

Skatte-, vurderings- eller motorankenævn

Et skatte-, vurderings- eller motorankenævn kan ikke træffe afgørelse i en sag, idet omfang Skatterådet eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen. Se SFL § 14, stk. 1, nr. 3.

Nævnene kan kun tage stilling til ansættelsen vedrørende det påklagede år.

Skatterådet

Skatterådet kan ikke træffe afgørelse i en sag, idet omfang Landsskatteretten har taget stilling til sagen. Se SFL § 14, stk. 1, nr. 4.

Kompetenceafgrænsningens omfang

En underordnet myndigheds kompetence er afskåret "i det omfang" en overordnet myndighed har taget stilling til sagen. Se SFL § 14.

Dette betyder, at den underordnede myndigheds kompetence kun er afskåret, hvis den overordnede myndighed har taget stilling til det samme spørgsmål. Andre forhold i ansættelsen kan således ændres.

Hvis den overordnede myndighed alene har taget stilling til et formelt spørgsmål, er den underordnede myndighed ikke afskåret fra at behandle sagen på ny, hvis dette kan ske inden for fristerne.

Se om frister afsnit A.A.8 Fristsregler.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: