Afsnit N Fakturerings- og regnskabsbestemmelser

Momslovens kap. 13 indeholder regler om regnskabsbestemmelser, herunder fakturering. Pr. 1. januar 2004 blev der indført fælles EU-regler vedrørende fakturering på baggrund af Rådets direktiv 2001/115 af 20. december 2001. Disse regler fremgår af momssystemdirektivets kap. 3 og 4 (art. 217 - 249).

§§ 52-55 fastsætter de nærmere regler for registrerede virksomheders fakturering, regnskabsførelse, førelse af lister og opbevaring af regnskabsmateriale. Bestemmelserne er nødvendige for at kunne opgøre momstilsvaret, dvs. det beløb, som virksomhederne skal indbetale til told- og skatteforvaltningen.

§ 52 angiver faktureringsbestemmelserne, herunder muligheden for fakturering via tredjemand. Bestemmelsen bemyndiger skatteministeren til at fastsætte nærmere krav til faktureringen samt fravigelse af fakturakravene for bestemte typer af salg. Der er endvidere fastsat regler i forbindelse med returnering af varer, prisafslag, efterbetaling og byttehandel, ligesom der er fastsat regler for det tilfælde, at ikke registrerede virksomheder - i strid med reglerne - i en faktura anfører momsbeløb, samt regler for, hvad modtageren skal gøre. I tilknytning hertil er der fastsat bestemmelser for prisangivelser for varer og momspligtige ydelser.

§ 52 a fastsætter regler om opbevaring af fakturaer, herunder fakturaer der sendes ad elektronisk vej.

Reglerne for virksomheder og privatpersoner, der udelukkende registreres for enkeltstående salg af nye transportmidler til køber i et andet EU-land, findes i § 53.

§ 54 bemyndiger skatteministeren til at fastsætte bestemmelser om, at virksomhederne skal indsende oplysninger (lister) om handel med registrerede virksomheder i andre EU-lande. Reglerne herom er nærmere beskrevet i N.4.

I § 55 fastsættes regnskabsbestemmelser med henblik på opgørelsen af momstilsvaret for hver momsperiode og for kontrollen med, at momsen bliver rigtigt opgjort og indbetalt. Reglerne skal tillige sikre, at virksomhederne kan opfylde deres oplysningspligt overfor told- og skatteforvaltningen at, jf. § 75. Bestemmelsen bemyndiger skatteministeren til at fastsætte nærmere regler for regnskabsføring og for føring af regnskaber i fremmed valuta.

I henhold til § 51 b i momsloven giver told- og skatteforvaltningen offentligheden adgang til elektronisk at slå virksomheders navne, adresser eller momsnumre op. I praksis sker dette ved at foretage opslag på told- og skatteforvaltningens hjemmeside www.skat.dk / Tast Selv / Verifikation af danske momsnumre. Der er fortsat adgang til at udlevere oplysninger på mundtlig eller skriftlig forespørgsel.

Oplysningerne kan kun afgives, når der i anmodningen er anført et navn, en adresse eller et momsnummer på én eller flere bestemte virksomheder.

Virksomheder, der udsteder afregningsbilag, skal inden udstedelsen bl.a. sikre sig, at sælger er momsregistreret. Hensigten med en elektronisk forespørgselsadgang er at mindske besværet i sådanne konkrete situationer. Det er ikke hensigten at dataene skal anvendes i markedsføringsøjemed eller lignende. Told- og skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) at sælge databasen helt eller delvist.

Ved lov nr. 524 af 17. juni 2006 er der sket en udvidelse af reglerne for omvendt betalingspligt. Udenlandske virksomheder, der leverer ydelser her i landet, bliver omfattet at dette regelsæt med virkning fra den 1. januar 2009. Dette medfører, at danske virksomheder, der aftager ydelser fra udenlandske virksomheder, fremover skal beregne og angive moms af deres køb. Omvendt betalingspligt påvirker reglerne vedrørende fakturaens indhold for sådanne ydelser - se N.2.3.6

Et af hovedprincipperne i momslovens regnskabsbestemmelser er en generel pligt til at udstede faktura over leverancer af varer og momspligtige ydelser.Ved en faktura forstås her det dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om betaling af leverancen. I de efterfølgende afsnit gennemgås fravigelserne til den generelle faktureringspligt (forenklede fakturaer, kasseboner mv).

Fakturaen skal for det første danne grundlag for opgørelse og kontrol af salgsmomsen hos leverandøren og for det andet udgøre dokumentation for fradrag som købsmoms hos køberen.

Som et generelt formkrav kan det udledes af § 52 a, stk. 1, at fakturaer, kreditnotaer og afregningsbilag skal udstedes i 2 eksemplarer; 1 til fakturamodtager og 1 til opbevaring hos fakturaudsteder.

Faktureringsbestemmelserne fremgår nærmere af bekendtgørelsens §§ 40-49.

I bekendtgørelsens § 49 er det anført, at told- og skatteforvaltningen - hovedcenteret - for enkelte virksomheder eller for grupper af virksomheder kan dispensere fra pligten til at opfylde bestemmelserne om fakturering efter bekendtgørelsen. Dispensation skal dog - før den gives - forelægges det i Rådets direktiv 2006/112 (momssystemdirektivet), artikel 238, rådgivende udvalg, når dispensationen angår handel mellem registrerede virksomheder.

Det er vurderingen, at der skal fremlægges væsentlige argumenter, som kan begrunde en eventuel dispensation.

Det bestemmes indledningsvis i § 52, stk. 1, at der for hver leverance af momspligtige varer eller ydelser fra en registreret virksomhed skal udstedes en faktura til modtageren.

Selvom der jf. § 34, stk. 1, ikke skal betales moms ved f.eks. leverancer til andre EU-lande, skal der alligevel udstedes en faktura.

Der skal også udstedes en faktura, hvis der skal ske delvis betaling inden leverancen er afsluttet. Efter undtagelsesbestemmelserne i bl.a. bekendtgørelsens §§ 40, stk. 3 (byttehandel) og 43 (forenklede fakturaer og kasseboner mv.) modificeres faktureringskravet dog væsentligt.

I § 52, stk. 3, bestemmes det at faktureringspligten anses for opfyldt, hvis en tredjeperson varetager faktureringen. Det er dog en betingelse, at faktureringen sker i sælgerens navn og for dennes regning.

I SKM2008.144.SKAT har told- og skatteforvaltningen vedrørende kunstneres salg af egne produkter, hvor et galleri forestår faktureringen, udtalt, at kunstnerens faktureringspligt kan opfyldes, hvis et galleri i kunstnerens navn og for dennes regning udsteder en faktura til køberen af kunstværket. Der er ikke krav om, at galleriet skal anvende kunstnerens fakturapapir.

SKAT ønsker hermed at præcisere, at kravet i SKM2002.167.TSS vedrørende kunstneres førstegangssalg af egne kunstværker, jf. momslovens § 30, stk. 3, hvorefter et galleri skal anvende kunstnerens fakturapapir, når galleriet forestår fakturering på kunstnerens vegne overfor køberen af kunstværket, er ophævet ved lovændringen, der trådte i kraft 1. januar 2004.

Kunstnerens navn, adresse og cvr-/SE-nr. skal dog fremgå af fakturen. Derudover gælder de samme fakturakrav som ved fakturering foretaget direkte af sælger. Det betyder også, at fakturaerne skal indeholde en fortløbende nummerering, der bygger på en eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

Kravet om fortløbende nummerering i en eller flere serier henviser tilbage til sælger. Fakturaer udskrevet for tredjemand kan ikke indgå i tredjemands egen nummerrækkefølge(r) for egne salg.

Salg til private er omfattet af forenklede regler. Ved salg til private forbrugere skal der enten udstedes en forenklet faktura, jf. bekendtgørelsens § 43, stk. 2, eller benyttes salgsregistreringssystemer, f.eks. et kasseapparat, og udleveres en kassebon til køber, jf. bekendtgørelsens § 43, stk. 3.

Såfremt det ikke er teknisk muligt, f.eks. ved torvesalg o.lign., at udlevere en kassebon til køber, skal virksomheden ved salg af varer for over 1.000 kr. inkl. moms udstede en forenklet faktura.

Ved salg af tjenesteydelser, f.eks. håndværkerydelser, til private forbrugere skal virksomheden udstede en almindelig faktura efter bekendtgørelsens § 40, stk. 1, når den samlede salgspris er på kr. 5.000, inkl. moms og derover.

Se i øvrigt afsnit N 2.6

Byttehandel indebærer, at varer og momspligtige ydelser leveres helt eller delvis mod betaling med varer eller ydelser, jf. § 40, stk. 3, i bekendtgørelsen.

Hvis begge parter i en byttehandel er registrerede, er det tilstrækkeligt, at den ene part udsteder faktura med begges momsregistreringsnumre påført. Fakturaen skal ud over de almindelige regler for fakturaens indhold også indeholder oplysninger om art, omfang og pris for det, der er modtaget i bytte. Se N.2.3 om fakturaens indhold.

Momsen af salgprisen, henholdsvis købsprisen for det ibyttetagne, skal fremgå de respektive parters regnskaber og afgiftsangivelser.

Der skal i visse tilfælde udstedes kreditnota eller efterbetalingsfaktura, jf § 52, stk. 5.

Hvis der efter fakturaens udstedelse sker returnering af varer, skal der således udstedes en kreditnota.

Ved ændring i prisen skal der udstedes enten kreditnota eller faktura for efterbetaling (efterbetalingsfaktura).

Der skal dog ikke udstedes kreditnota for salgsreduktioner, hvoraf der ikke beregnes moms, f.eks. kasserabatter. Hvis der efter fakturaens udstedelse sker efterbetaling som led i en særlig leveringsaftale (som f.eks. mejeri- og slagteribranchen), skal der ligeledes udstedes efterbetalingsfaktura - evt. afregningsbilag.

De formkrav, der er foreskrevet for fakturaer, gælder også for fakturaer for efterbetalinger, se N.2.3.

I § 52, stk. 2, er det fastslået, at sælger under visse forudsætninger kan undlade at udstede faktura, hvis køber udsteder afregningsbilag, som opfylder de krav, der stilles til fakturaer, se N.2.5. Det er en betingelse, at der foreligger en forud indgået aftale mellem sælger og køber, og at der er fastlagt en procedure, hvorefter sælger godkender hver enkelt faktura. Udstederen af et afregningsbilag skal desuden sikre sig, at sælgeren er en registreret virksomhed.

I SKM2006.670.LSR fandt Landsskatteretten at en speditions- og transportvirksomhed, der havde udstedt afregningsbilag til et transportfirma uden at sikre sig, at dette var momsregistreret jf. dagældende momslovs § 52, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 804 af 16.8.2000), ikke var berettiget til momsfradrag. Virksomheden ansås videre for at have udvist grov uagtsomhed, hvorfor regionen var berettiget til at foretage en ekstraordinær ansættelse af momstilsvaret jf. dagældende skattestyrelseslov § 35 C, stk. 1, nr. 3 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12.8.2004). I kendelsen lægger Landsskatteretten vægt på sammenhandelsperiodens længde, at klageren på intet tidspunkt i det tidsrum hvor samhandlen fandt sted, har foretaget sig noget for at sikre, at sælgeren var momsregistreret samt at sælgeren overfor klageren intet har foretaget sig eller oplyst således, at yderligere undersøgelsesforanstaltninger kunne anses for unødvendige i relation til sikring af sælgerens registreringsforhold.

I SKM2007.322.LSR fandt Landsskatteretten at et selskab ikke havde ret til efter momslovens § 37, stk. 1, at udøve fradragsret for deklareret indgående moms, da selskabet, som havde udstedt afregningsbilag til en ikke-momsregistreret leverandør, ikke i perioden fra 1. februar 2004 - 25. januar 2005 havde opfyldt sin undersøgelsespligt i henhold til momsbekendtgørelsens § 47, stk. 1. Leverandøren ophørte med at være momsregistreret den 1. februar 2004. Den omstændighed at selskabet ved samarbejdets start i februar 2003 havde kontrolleret leverandørens momsregistrering fandtes ikke i sig selv at være tilstrækkeligt til at anse selskabet for at have opfyldt sin undersøgelsespligt i den påklagede periode.

>I SKM2008.880.LSR fandt Landsskatteretten, at en virksomhed måtte antages at have tilsidesat sin undersøgelsespligt efter momslovens § 37 (leverandør ej momsregistreret), og der var derfor ikke fradrag for deklareret købsmoms i henhold til udstedte afregnngsbilag.<

Af momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, fremgår kravene til indhold i en almindelig faktura. Disse krav gælder også for afregningsbilag, kreditnotaer og elektroniske fakturaer.

En almindelig faktura skal have følgende indhold:

• udstedelsesdato (fakturadato)
• fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen
• sælgers momsregistreringsnummer (CVR-nr./SE-nummer)
• sælgers navn og adresse
• købers navn og adresse
• mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser
• den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, forudsat en sådan dato er forskellig fra fakturaens udstedelsesdato (fakturadato)
• momsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed
• gældende momssats
• det momsbeløb, der skal betales.

Hvis fakturadatoen ikke afviger væsentligt fra den faktiske leveringsdato er det ikke nødvendigt at påføre fakturaen en sådan dato. Det fortsat således, at det grundlæggende er fakturadatoen, der er bestemmende for hvornår fakturaen skal medregnes hos sælger og kan fradrages hos køber, således at symmetrien i momssystemet opretholdes på grundlag af fakturadatoen.

Oplysningskravet om "pris pr. enhed uden afgift" har givet anledning til sprørgsmål fra forskellig side, bl.a. telebranchen.

Kravet om enhedspris gælder alene i forhold til almindelige fakturaer. Ved fakturering til private kan der udstedes forenklede fakturaer, hvor der ikke er krav om enhedspriser.

Hvorvidt det er muligt at angive en enhedspris skal vurderes ud fra den konkrete situation, herunder om der foreligger en enhedspris og om der foreligger særlige branchemæssige forhold. Kravet om enhedspriser gælder for tællige varer og ydelser. For ydelser kan den tællige enhed f.eks. være en timesats eller en pris for en standardydelse. Hvis leveringen ikke kan opdeles i tællige enheder, så vil den totale pris uden moms være at betragte som enhedsprisen. Enhedsprisen behøver heller ikke at blive vist, hvis dette ikke er sædvanlig praksis inden for visse brancher, og dette ikke kræves af køberen.

Branchekutymen må dog ikke føre til, at fakturaerne bliver alt for summariske med hensyn til angivelse af varernes, ydelsernes omfang og prisangivelse heraf.

Det er ikke tilladt på en almindelig faktura at anføre, at momsen udgør 20 pct. af, det samlede beløb (når der sælges inkl. moms udgør momsen 25/125 = 20 pct. af den samlede pris). Momsbeløbet og momssatsen skal altid være angivet selvstændigt på fakturaen. Det er dog tilladt på forenklede fakturaer at anføre at momsen udgør 20 pct. af det samlede beløb - se N.2.6.

Hvis der faktureres i euro kan momsbeløbets størrelse angives i euro, jf. bekendtgørelsens § 71. Euro er således ligestillet med danske kroner. Sælger og køber omregner momsbeløbet til danske kroner efter samme regler, som der anvendes for omregning af andre eurobeløb i bogføringen.

Hvis der faktureres i fremmed mønt - bortset fra euro - kræves det, at enten momsbeløbet i danske kroner eller omregningskursen til danske kroner fremgår af fakturaen. Sælger og køber skal således anvende samme momsbeløb i danske kroner.

For el-, gas-, vand- og varmeværker samt telefonselskaber, der anvender forbrugernumre, kan der ses bort fra kravet om fortløbende nummerering af regningerne. Det samme gælder for PBS, se N.2.3.8 og N.2.3.10.

Udstedelsesdatoen skal være identisk med den dato, hvor fakturaen eller afregningsbilaget udskrives. Det er ikke tilladt at tilbagedatere fakturaen til leveringstidspunktet.

Told- og skatteforvaltningen har i SKM2004.465.TSS udtalt, at praksis, hvorefter forsyningsselskaber som fakturadato kan anse den dato, hvor forbrugernes måler er aflæst, ikke kan opretholdes.

Anvendelse af den alternative dato svarende til aflæsningsdatoen for forbrugernes målere vil i realiteten svare til, at leverandøren tilbagedaterer fakturaen til leveringstidspunktet, hvilket er i strid med reglerne om afgiftens forfald og fradragsrettens indtræden. jf. momslovens §§ 23, stk. 2, og 37, stk. 2. Praksisændringen ovenfor har virkning fra den 1. marts 2005.

Momslovens § 23, stk. 1, fastsætter lovens overordnede periodiseringsregel. Bestemmelsen fastsætter, at tidspunktet for momspligtens indtræden er leveringstidspunktet. D.v.s. det tidspunkt, hvor erhververen får retten til som ejer at råde over leverancen. Hvornår råderetten er overgået, vil som oftest fremgår af parternes aftale. For ydelser vil det almindeligvis gælde, at leveringstidspunktet er lig med den dato, hvor leverancen er afsluttet.

Lovens § 23, stk. 2, indeholder den periodiseringsregel, som alt overvejende finder anvendelse. Bestemmelsen fastsætter således, at for leverancer, hvor der udstedes faktura, er leveringstidspunktet det tidspunkt, hvor fakturaen udstedes. Det er en betingelse, at fakturaen udstedes inden eller snarest efter leverancens afslutning.

Udstedelsesdatoen for fakturaen, jf. momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, pkt., skal være identisk med den dato, hvor fakturaen eller afregningsbilaget udskrives. Tilbagedatering til leveringstidspunktet kan dermed ikke ske.

For betalingsoversigter fra PBS gælder, at der for hver fakturering/transaktion i oversigten skal angives en fakturadato, se TfS 1999, 834 og N.2.3.10.

Udstedelsesdatoen er afgørende for, på hvilket tidspunkt momsen kan medregnes til modtagerens købsmoms, jf. momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1 og lovens § 56, stk. 3, og ligeledes afgørende for, på hvilket tidspunkt momsen skal medregnes til leverandørvirksomhedens salgsmoms, jf. momsbekendtgørelsens § 61, og lovens § 56, stk. 2.

Hverken købekontrakter eller slutsedler kan anerkendes som forskriftsmæssige fakturaer. Se N.5.2.1.2.

Hvis fakturabeløbet ved et køb (EU-køb) er angivet i fremmed valuta, omregnes beløbet til danske kroner ved bogføringen. Som omregningskurs anvendes valutakursen på leveringstidspunktet. I stedet for en dagskurs kan anvendes toldkursen, jf. bekendtgørelsens § 71, stk. 3.

Hvis en faktura eller et afregningsbilag indeholder både momspligtige og momsfrie leverancer, skal det af fakturaen fremgå, hvilke leverancer der er momspligtige. Leverancerne skal opføres hver for sig med særskilt sammentælling, jf. bekendtgørelsens § 40, stk. 2.

Det bemærkes, at Konkurrencerådet har udstedt en række bekendtgørelser om fakturering indenfor forskellige håndværksbrancher. Det er dog i momsmæssig henseende nok, at momsbekendtgørelsen er opfyldt.

Når en registreret virksomhed udlejer eller leaser personmotorkøretøjer ud til registrerede virksomheder for en periode på mere end 6 måneder, skal den til lejeren afgive de oplysninger, der er nødvendige ved beregning af det månedlige fradragsbeløb efter lovens § 42, stk. 4 og 5. Det kan f.eks. ske ved angivelse af fradragsbeløbet på fakturaen, jf. bekendtgørelsens § 40, stk. 4.

Efter bekendtgørelsens § 92 skal virksomheder, der leverer brugte varer efter §§ 70-71, udstede en særskilt faktura over leverancen af brugte varer mv.

Fakturaen skal være forsynet med oplysninger om, at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer mv., og at momsbeløbet, der er indeholdt i prisen, ikke kan fradrages som købsmoms. Det kan f.eks. ske ved at fakturaen er påtegnet: "Inklusiv brugtmoms - ingen adgang til momsfradrag for køber".

Der må ikke i fakturaen anføres et momsbeløb eller anden angivelse af, hvordan momsbeløbet kan udregnes.

Ved videresalg til private kan købers navn og adresse udelades efter reglerne om forenklede fakturaer.

Virksomheder, der køber brugte varer fra ikke-registrerede virksomheder og private til videresalg efter §§ 70-71, skal i forbindelse med købet udstede et afregningsbilag med de almindelige oplysninger, se N.2.3.

Den ikke registrerede sælger skal attestere rigtigheden af oplysningerne. Hvis dette ikke kan ske, skal virksomheden være i besiddelse af tilsvarende dokumentation fra sælger om handelen. Se i den forbindelse SKM2007.825.BR hvor retten fandt at en bilforhandler ikke kunne benytte sig af brugtmomsordningen, idet afregningsbilagene led af en række mangler. Således var slutsedlerne ikke forsynet med sælgernes underskrifter eller et fortløbende nummer, ligesom flertallet af bilagene ikke var daterede. Endvidere var navn og adresse for sælger i en lang række tilfælde ufuldstændig, og ikke umiddelbart egnet til at identificere sælgeren. Nogle efterfølgende indhentede skriftlige standardmæssige erklæringer fra en række af sælgerne fandtes ikke at kunne reparere herpå.

Virksomheder, der indkøber varer under brugtmomsordningen fra registrerede virksomheder, skal for indkøbet være i besiddelse af fakturaer udstedt efter reglerne herom.

For varer, der sælges på auktion efter §§ 70-71, skal auktionsholderen udstede faktura i overensstemmelse med faktureringsbestemmelserne for brugte varer. Derudover skal auktionsholderen udstede et afregningsbilag til såvel registrerede som ikke registrerede i overensstemmelse med reglerne for køb fra private, se ovenfor. Afregningsbeløbet skal udgøre salgsprisen inkl. moms.

Auktionsholdere skal kunne godtgøre, at varen kan sælges på auktion efter §§ 70-71. Varer, der af en momsregistreret virksomhed indleveres til auktion, kan således ikke bortauktioneres efter brugtmomsreglerne, hvis virksomheden har erhvervet disse varer på normale vilkår og fratrukket moms ved købet.

Bekendtgørelsens § 40, stk. 5, giver muliged for at der kan udstedes en samlefaktura over flere særskilte salg af varer og ydelser. En samlefaktura kan højst omfatte leverancer inden for en måned. Kravene til indholdet i en samlefaktura er de samme som til en almindelig faktura - se N.2.3. Det er dog tilstrækkeligt, at leveringsdatoen, leverancens art og omfang, mv. fremgår af underbilag, f.eks. følgesedler, på betingelse af at disse underbilag opbevares sammen med samlefakturaen.

Ved benzinforhandleres salg af benzin, olie mv. til brug i vare- og lastvogne, tilhørende registrerede virksomheder, vil det være tilstrækkeligt, at der i stedet for køberens navn og adresse på fakturaen, anføres det pågældende køretøjs registreringsnummer.

I TfS 1999, 431 er der meddelt A/S Storebæltsforbindelsen dispensation fra fakturakravene. Herefter kan momsregistrerede virksomheder anvende kvitteringerne som dokumentation for købsmoms, selv om købers navn og adresse ikke er påført.

I TfS 2000, 540 er der meddelt Øresundskonsortiet en tilsvarende dispensation. Endvidere fastlægges reglerne for fradrag af såvel dansk som svensk moms.

Told- og skatteforvaltningen har i januar 2000 udsendt et nyhedsbrev til rederier med bil- og personfærger i indenrigsfart. I nyhedsbrevet er reglerne for momsfradrag på færgebilletter præciseret. Det understreges i nyhedsbrevet, at fradraget er betinget af, at faktureringskravene er opfyldt, herunder særskilt angivelsen af momsbeløbet. Hvis salget overvejende sker til private kunder, kan købers navn dog udelades.

Ved levering af varer til andre EU-lande, som er omfattet af § 34, stk. 1, nr. 1-4, og hvor der skal betales erhvervelsesmoms i et andet EU-land, skal der udstedes en almindelig faktura - se N.2.3 - som også skal forsynes med modtagerens momsregistreringsnummer, forudsat at køberen har et sådant registreringsnummer.

Herudover skal fakturaen forsynes med påtegning om at leverancen er momsfritaget, idet køberen skal beregne erhvervelsesmoms. Påtegningen kan ske på én af følgende måder:

• Henvisning til den relevante bestemmelse i momsloven, f.eks. momsfritaget efter momslovens § 34, stk. 1.
• Henvisning til den relevante bestemmelse i momssystemdirektivet, eksempelvis art. 138, (tidl. 6. momsdirektiv, art. 28c pkt. A).
• Eller anden tydelig relevant påtegning, f.eks. "momsfritaget", "free of VAT", "0-sats" eller "zero-rated".

Ved levering af ydelser, hvor der er omvendt betalingspligt i et andet EU-land, skal der udstedes en almindelig faktura - se N.2.3 - som også skal forsynes med køberens momsregistreringsnummer, såfremt køber er momsregistreret.

Herudover skal fakturaen forsynes med påtegning om, at leverancen er omfattet af omvendt betalingspligt. Påtegningen kan ske på én af følgende måder:

• Henvisning til den relevante bestemmelse i momsloven.
• Henvisning til den relevante bestemmelse i momssystemdirektivet eller 6. momsdirektiv.
• Eller anden tydelig relevant påtegning, f.eks. "omvendt betalingspligt" eller "reverse charge".

Af bekendtgørelsens § 74 fremgår det, at virksomheder ved EU-handel skal anvende den alfanumeriske kode (DK) efterfulgt af virksomhedens momsregistreringsnummer (CVR-/SE-nummer).

Ved angivelse af momsregistreringsnummer på virksomheder i andre EU-lande skal den alfanumeriske landekode ligeledes anføres.

For virksomheder, der er fællesregistreret efter lovens § 47, stk. 4, skal det fælles momsregistreringsnummer samt navn og adresse, hvorunder virksomheden er registreret, anvendes.

For virksomheder, der er delregistreret efter lovens § 47, stk. 3, 2. pkt, er det den delregistrede virksomheds momsregistreringsnummer, navn og adresse, der skal anvendes.

Efter bekendtgørelsens § 42 skal udenlandske virksomheder, der er repræsenteret her i landet ved en herboende repræsentant, på fakturaen anføre repræsentantens navn og adresse samt dennes momsregistreringsnummer.

Kopi af fakturaerne samt andet regnskabsmateriale mv. skal opbevares på den herboende repræsentants adresse. Om opbevaring af elektroniske fakturaer henvises dog til N.2.9.

I henhold til momsbekendtgørelsen § 40a, stk. 1, skal udenlandske virksomheder, hvis salg er omfattet af omvendt betalingspligt efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3 og 5, udstede en faktura efter i de almindelige regler efter bekendtgørelsens § 40, stk. 1, dog uden oplysning om momsbeløbets størrelse, idet det er aftageren, der skal betale momsen. Fakturaen vedrørende disse leverancer skal desuden indeholde oplysning om:

1) købers registreringsnummer (CVR- eller SE-nummer),

2) sælgers registreringsnummer i hjemlandet, hvis sælger ikke har et dansk registreringsnummer, og

3) at køber skal betale den moms, der påhviler leverancen, f.eks. ved anførsel af "omvendt betalingspligt, køber afregner momsen", "reverse charge, buyer settles the VAT" eller blot "omvendt betalingspligt" / "reverse charge".

Omfattet af disse regler er:

Trekantshandel, jf lovens § 46, stk. 1, nr. 1,

Installation og montering, jf lovens § 46, stk. 1, nr. 2,

Udenlandske virksomheders levering af ydelser her i landet, jf. lovens § 46, stk. 1, nr. 3, og

Visse leveringer af gas og elektricitet, jf. lovens § 46, stk. 1, nr. 5.

Indbetalingskort kan i visse tilfælde anses for fakturaer, hvis de indeholder de samme oplysninger, som kræves for en faktura.

Dette gælder f.eks. tilfælde, hvor der ved opkrævning af abonnementsafgift og lign. eller ved opkrævning af leje samlet udsendes et antal indbetalingskort til brug for den senere ratevise indbetaling.

Det er en betingelse, at indbetalingskortene er forsynet med hver sin fakturadato, som kan anvendes ved opgørelse af momstilsvaret. Fakturadatoen skal ligge forud for en forfaldsdato og sidste rettidige indbetalingsdato, se F.1.2.

Told- og skatteforvaltningen har i SKM2001.5.TSS givet en dispensation fra fakturakravene i bekendtgørelsens § 40, stk. 1, vedrørende ejendomsskattebilletten. Dispensationen er givet under forudsætning af at de enkelte girokort eller transaktionerne i PBS-oversigten påføres en fakturadato og et momsbeløb. Herefter vil ejendomsskattebilletten ikke blive anset som en faktura, men som en samlet specifikation af de enkelte rater. Af tekniske årsager har det ikke været muligt at placere momsbeløb og fakturadato på de enkelte girokort og disse er i stedet indsat på selve ejendomsskattebilletten, hvilket styrelsen har godtaget. Girokort og transaktionerne i PBS-oversigten ændres ikke. Kommunerne skal som hovedregel momsberigtige hele det opkrævede beløb i den momsperiode, hvori den samlede udsendelse af giroindbetalingskortene finder sted. En fravigelse fra denne hovedregel er tilladt, da indbetalingerne er forsynet med hver sin fakturadato, som kan anvendes ved opgørelse af momstilsvaret, jf. lovens § 23, stk. 2. Se afsnit F.1.2. Ejendomsskattebilletten skal i øvrigt indeholde alle oplysninger, der kræves for en faktura.

Benzinselskabers anvendelse af internationale kreditkortsystemer anses for at opfylde regnskabsbestemmelserne. Kreditkortet vil blive anvendt ved vognmænds køb af dieselolie, petroleum og smøreolie fra ubemandede tankstationer her i landet og i andre lande i Europa. Udenlandske vognmænd, som er tilsluttet ordningen, kan få tilbagebetalt moms og eventuel olieafgift af indkøb her i landet på grundlag af fakturaer udstedt i udlandet.

Ved de enkelte køb vil der ikke blive udstedt faktura, men oplysninger om køb omfattet af ordningen registreres centralt i hvert købsland for sig og overføres derefter til selskabets centrale registre i de pågældende vognmænds hjemlande. I vognmændenes hjemlande udskrives der periodevis fakturaer omfattende køb foretaget såvel i hjemlandet som i udlandet. Fakturaerne indeholder i øvrigt oplysninger om købsdato, leveringssted, produkt, kvantitet, pris i købslandets valuta, moms og andre afgifter, og skal i øvrigt indeholde alle oplysninger, der kræves for en faktura.

Selskabets standardfakturaer kan anvendes ved tilbagebetaling af moms af køb her i landet til vognmænd hjemmehørende i udlandet, selv om fakturaerne er udskrevet i de pågældende vognmænds hjemlande. Det er en betingelse, at der til brug for told- og skatteforvaltningens kontrol på grundlag af de informationer, som er registreret i selskabets danske register, kan udskrives kontrollister indeholdende informationer og kombinationer af informationer efter told- og skatteforvaltningens nærmere bestemmelser.

De betalingsoversigter, som udstedes af Pengeinstitutternes Betalingsservice A/S (PBS) i forbindelse med banker/sparekassers betalingsservice, kan anses for fakturaer, hvis de indeholder tilsvarende oplysninger, som til enhver tid kræves for en faktura, herunder fakturadato.

Det er en betingelse for at godkende betalingsoversigten som faktura, at hver fakturering/transaktion i oversigten indeholder en særskilt fakturadato, jf. TfS 1999, 834.

Betalingsoversigterne udsendes ca. den 1. i betalingsmåneden, og denne dato godkendes IKKE som udstedelsesdato (fakturadato).

Oplysninger i betalingsoversigten om leverandørens (betalingsmodtagerens) adresse kan erstattes af et betalingsnummer, der identificerer leverandøren.

En registreret leverandør (betalingsmodtager) skal medregne den ifølge betalingsoversigten fakturerede leverance til den momspligtige omsætning senest på faktureringstidspunktet (den fakturadato, der er angivet i oversigten). En registreret kunde kan først medregne momsen af den fakturerede leverance til købsmomsen på dette tidspunkt.

Virksomheder, der ikke er momsregistreret, må ikke på fakturaer anføre momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indeholder moms, jf. § 52, stk. 6.

Reglen sikrer, at virksomheder, der ikke er momsregistreret, f.eks. fordi omsætningen ikke overstiger 50.000 kr. årligt efter § 49, eller kun leverer ydelser, der er omfattet af § 13, ikke kan anføre momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter moms.

Hvis virksomheden overtræder denne bestemmelse, vil dette være strafbart efter lovens § 81.

Virksomheder, der alligevel anfører momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter moms, skal indbetale momsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, jf. § 52, stk. 7.

Indbetalingen kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges overfor køberen, jf. nedenfor N.2.3.12.

Landsskatteretten har i Juridisk information" href="SKAT.aspx?oId=1600666&chk=202769#pos">SKM2008.155.LSR truffet afgørelse om, at et ikke momsregistreret selskab skulle indbetale fejlagtigt opkrævet moms, da det af selskabets fakturaer fremgik, at beløbene var inklusive moms. En kreditnota udstedt af selskabet i forbindelse med sagens indbringelse for Landsskatteretten kunne ikke føre til andet resultat.

Biludlejere og køreskoler, der ved afsætning af brugte motorkøretøjer efter § 30, stk. 1-2, samt virksomheder, der handler med brugte varer efter reglerne i lovens kapitel 17, må heller ikke anføre momsbeløb i salgsfakturaen, og der må heller ikke i fakturaen være oplysninger, der muliggør en udregning af momsbeløbet.

Virksomheder, der på en faktura anfører moms med et for stort beløb, skal indbetale momsbeløbet til SKAT, jf. § 52, stk. 7. Det samme gælder for virksomheder, der på en faktura over leverancer, hvoraf der ikke skal betales moms, anfører momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indeholder moms.

Indbetalingen kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for køberen. Dette kan bl.a. ske ved, at den oprindelige faktura tilbagekaldes og erstattes af en korrekt faktura, eller ved at der udstedes kreditnota til berigtigelse af fejlen.

Under N.2.5 gennemgås den situation, hvor en sælger, der ikke er momsregistreret, modtager et afregningsbilag, hvorpå der er anført moms.

>Det kan i visse tilfælde være nødvendigt at vurdere, om den moms, som fejlagtigt er påført en faktura, skal indbetales til SKAT eller til myndighederne i et andet EU-land. Om denne situation har EF-domstolen i sag C-566/07, Stadeco, udtalt, at 6. momsdirektivs artikel 21, stk. 1, litra c), skal fortolkes således, at i henhold til denne bestemmelse skyldes momsen i den medlemsstat, hvis moms er anført på fakturaen eller et dokument, der tjener som faktura, selv hvis den pågældende transaktion ikke var afgiftspligtig i denne medlemsstat. Det påhviler den forelæggende ret under hensyn til alle de relevante omstændigheder at undersøge, hvilken medlemsstat den moms, der er anført på den pågældende faktura, skyldes til. Relevant herved kan bl.a. være den anførte sats, den valuta, hvori det beløb, der skal betales, er udtrykt, det sprog, hvorpå fakturaen er affattet, den pågældende fakturas indhold og kontekst, etableringsstedet for udstederen af fakturaen og modtageren af de leverede tjenesteydelser samt disses adfærd.<

SKAT kan ikke i medfør af bestemmelsen i § 52, stk. 7, pålægge en leverandør at udstede kreditnota vedrørende uberettiget opkrævet moms. Bestemmelsen åbner kun en mulighed for, at parterne kan afgøre mellemværendet indbyrdes. Såfremt dette ikke sker, må leverandøren indbetale beløbet til told- og skatteforvaltningen.

Bestemmelsen anvendes bl.a. i tilfælde, hvor automobilforhandlere m.fl. i strid med bestemmelsen i § 30, stk. 2, i salgsfakturaen anfører momsbeløb eller anden angivelse, hvoraf momsbeløbets størrelse kan udregnes.

§ 52, stk. 7, kan ikke anvendes i tilfælde, hvor der i strid med § 8, stk. 1, er beregnet moms ved overdragelse af varelager, maskiner og andre driftsmidler. I sådanne tilfælde har køberen ikke adgang til at foretage fradrag for købsmomsen. Sælgeren - den, for hvis regning salget sker - skal derfor berigtige fejlen over for køberen ved, at der udstedes kreditnota til køberen på momsbeløbet samtidig med, at der sker tilbagebetaling af det beregnede momsbeløb.

Bestemmelserne i § 52, stk. 6-7, anvendes i øvrigt over for såvel egentlige virksomheder som enkeltpersoner, der ikke er registreret for afsætning af varer og momspligtige ydelser.

§ 52, stk. 7, er ikke til hinder for, at uberettiget opkrævet moms, der allerede er indbetalt til SKAT, kan tilbagebetales til virksomhederne. Der er dog en række betingelser herfor. Virksomheden skal indsende efterangivelse eller anden anmodning om genoptagelse til SKAT, som skal godkende genoptagelsesanmodningen. Se procesvejledningens afsnit G.1.2. Virksomheden skal enten have været i god tro eller have forhindret enhver risiko for, at SKAT lider et momstab, se denne vejlednings afsnit J.1.1.9.

Tilbagebetaling vil - helt eller delvist - blive nægtet i tilfælde, hvor SKAT kan godtgøre såvel, at virksomheden vil opnå en økonomisk gevinst (ugrundet berigelse) ved tilbagebetalingen som følge af overvæltning af den opkrævede moms på køberne, som omfanget af berigelsen. Om overvæltning, se f.eks. EF-domstolens dom i sag C-147/01, Weber's Wine World m.fl., præmis 93-102.

Told- og skatteforvaltningen har i SKM2002.363.TSS, afgivet en udtalelse om fakturaers indhold ved sponsorater inden for forskellige professionelle sportsgrene. Selvom købet af sponsorydelser er reklame, indeholder købet ofte andre ydelsesarter, som ikke kan betegnes som reklame for sponsor. Sådanne sekundære ydelser skal individuelt prisfastsættes og fremgå af fakturaen.

Med bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 er der udsendt en ændret bekendtgørelse om momsloven, der bl.a. indeholder nye bestemmelser som led i fairplay initiativerne. Der er hermed er sket en skærpelse af fakturakravene på visse områder med virkning fra 1. juli 2006.

Efter § 40, stk. 6, kan en registreret virksomhed, som driver handel fra torve, stadepladser og lignende distributionscentraler, pålægges at udstede en faktura samtidig med leveringen, såfremt told- og skatteforvaltningen har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber.

Efter § 40, stk. 7, kan en registreret virksomhed, som erhverver varer i et andet EU-land eller i Danmark, pålægges, at de erhvervede varer skal ledsages af en faktura, følgeseddel, kassebon eller anden dokumentation for varernes erhvervelse under hele transporten frem til købers bestemmelsessted., såfremt told- og skattefovaltningen har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber. Dokumentation skal på forlangende forevises ved eventuel kontrol af transportmidlet.

Bestemmelsen i stk. 6 har bl.a. til formål at imødegå sort grossistsalg fra grønttorve, hvor f.eks. køber i stedet for en faktura får en følgeseddel som efterfølgende destrueres, således at hverken sælger eller køber registrerer salget. Pålægget om udstedelse af en faktura samtidig med salget medfører endvidere at fakturaen skal følge varerne frem til bestemmelsesstedet, og at denne faktura skal fremvises ved kontrol, jf. stk. 7.

Bestemmelsen i stk. 7 har bl.a. til formål at imødegå at erhvervsdrivende foretager erhvervsmæssige indkøb i andre EU-lande under foregivelse af at være indkøb til privat forbrug. Sådanne varer indkøbes typisk kontant med salgslandets momssats og uden at der sker indberetning i VIES (Listesystemet).

Pålæg efter disse bestemmelser gives for en periode på 2 år, jf. § 40, stk. 8, og kan forlænges, hvis der fortsat konstateres uregelmæssigheder. Og overtrædelse af bestemmelserne er forbundet med bødeansvar, jf. § 100, stk. 2.

Herudover er der i § 43, stk. 4, givet mulighed for at pålægge virksomheder, der driver handel med omførsel af varer (rullende forretninger), jf. næringslovens §§ 12 og 12a, at benytte kasseapparat, såfremt told- og skatteforvaltningen har konstateret uregelsmæssigheder i virksomhedens regnskaber. Pålæg gives ligeledes for 2 år med mulighed forlængelse, hvis der fortsat konstateres overtrædelser, ligesom overtrædelse er forbundet med bødeansvar.

Fakturaer og afregningsbilag skal udstedes, når leverancen er afsluttet eller snarest derefter. Faktureringen må ikke ske senere end , hvad der er almindeligt inden for branchen, (f.eks. uge- eller månedsvis).

Faktureringstidspunktet anses for at være leveringstidspunktet, hvis faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning, jf. § 23, stk. 2, se F.1.2.

Hvis en del af en samlet leverance kræves betalt, inden leverancen er afsluttet, skal der udstedes særskilt faktura for denne del, jf. § 52, stk. 1, se F.1.3.

Efter § 52, stk. 2, kan faktureringspligten på visse betingelser anses for opfyldt, hvor det er en registreret køber, der på sælgers vegne udsteder en faktura - et afregningsbilag. Det er dog en forudsætning, at der foreligger en forud indgået aftale mellem de to parter, samt at der er fastlagt en fremgangsmåde, hvorefter sælger godkender hver enkelt faktura (afregningsbilag), jf. § 52, stk. 2, 2. punktum.

Efter bekendtgørelsens § 47, stk. 1, kan afregningsbilag, der vedrører salg, hvoraf der skal beregnes moms, kun udstedes, hvis begge parter er momsregistrerede. Udstederen af afregningsbilaget har pligt til at sikre sig, at sælger er momsregistreret.

Et afregningsbilag skal indeholde de samme oplysninger som en faktura, jf. § 40, stk. 1, i bekendtgørelsen. Oplysningerne fremgår af N.2.3.

Efter bekendtgørelsens § 47, stk. 2, fremgår det, at betingelserne for udstedelse af et afregningsbilag, jf. § 52, stk. 2, 2. punktum, anses for opfyldt, hvis fakturering (afregning) fra køber sker på grundlag af en skriftlig aftale, eller hvis der foreligger vedtægtsmæssige eller lignende ensartede regler for levering og prisfastsættelse af varer. Når udstedelse af afregningsbilag sker på grundlag af en skriftlig aftale, skal den ansvarlige ledelse hos begge parter have underskrevet denne, og begge parter skal opbevare et eksemplar af aftalen. I øvrigt skal fakturering via afregningsbilag ske på grundlag af nærmere specifikke oplysninger, som skal bero hos køber.

D.v.s. at hvis der er tale om et leverandørforhold, hvor der er vedtægtsmæssige eller lignende ensartede regler for levering og prisfastsættelse af varer, sidestilles dette med en aftale, der kan danne grundlag for udstedelse af afregningsbilag. Der tænkes her især på landbrugssektorens leverancer til mejerier, slagterier, forderstofforretninger m.v. og tilsvarende leverandørforhold.

Efter de gældende danske regler har køber et fælles ansvar med sælgeren for, at sælger har et gyldigt momsregistreringsnummer, der skal påføres afregningsbilaget. I praksis kan dette ansvar udøves ved bl.a. at foretage opslag på told- og skatteforvaltningens hjemmeside www.skat.dk under TastSelv / Verifikation af danske momsnumre, hvor køber kan få dokumenteret momsregistreringen. Herudover kan verifikation ske ved henvendelse til told- og skatteforvaltningen. Køber skal opbevare dokumentation for verifikationerne, herunder verifikationsdato, jf. bekendtgørelsens § 47, stk. 3.

Hvis en sælger, der ikke er momsregistreret, modtager et afregningsbilag, hvorpå der er anført afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen indbefatter moms, skal sælger gøre køber opmærksom herpå og tilbagebetale momsbeløbet til køber, jf. bekendtgørelsens § 47, stk. 3.

Som ved almindelig fakturaudstedelse er købers momsfradragsret betinget af, at der foreligger forskriftsmæssig købsdokumentation. Et afregningsbilag, der er udstedt, uden at sælger er momsregistreret, er således ikke korrekt dokumentation for købers momsfradragsret.

Hvis en køber udsteder et afregningsbilag til en registreret sælger over varer og momspligtige ydelser uden deklaration af moms, må sælger gøre køber opmærksom herpå og anmode om, at momsen deklareres, hvorved forudsættes at betingelserne for udstedelse af et afregningsbilag i øvrigt er opfyldt. I modsat fald må sælger udstede en forskriftsmæssig faktura.

Efter bekendtgørelsens § 43, stk. 1, kan der udstedes en forenklet faktura i stedet for en almindelig faktura ved salg til andre virksomheder, når salgsbeløbet er under 750 kr.

Endvidere kan virksomheder efter bekendtgørelsens § 43, stk. 2, der udelukkende eller overvejende sælger til private udstede en forenklet faktura - hvis de ikke benytter salgsregistreringssystemer, der kan udskrive en kassebon til køberen. En registreret køber kan dog altid anmode om at få en almindelig faktura efter bekendtgørelsens § 40, stk. 1. Virksomheder, der overvejende sælger til andre virksomheder, kan ligeledes vælge at udstede en forenklet faktura, når de sælger til private.

Der skal dog altid udstedes en almindelig faktura efter bekendtgørelsens § 40, stk. 1:

• ved salg af ydelser til private, hvis fakturabeløbet inkl. afgift overstiger 5.000 kr., jf. bekendtgørelsens § 43, stk. 5, og
• ved fjernsalg til andre EU-lande efter lovens § 41 og ved salg af nye transportmidler til andre EU-lande efter lovens § 44, jf. bekendtgørelsens § 43, stk. 6.

En forenklet faktura skal mindst indeholde følgende oplysninger:

• Virksomhedens navn
• Virksomhedens registreringsnummer (CVR-/SE-nummer)
• Fortløbende nummer (fakturanummer)
• Udstedelsesdato (fakturadato)
• Leverancens art
• Afgiftsbeløbets størrelse

Afgiftsbeløbets størrelse kan dog angives ved at anføre, at afgiften udgør 20 pct. af den samlede pris inkl. afgift (svarende til 25 pct. af prisen ekskl. afgift).

Efter bekendtgørelsens § 43, stk. 3, kan virksomheder, der overvejende sælger til private benytte salgsregistreringssystemer, f.eks. et kasseapparat, og udlevere en kassebon til køber. Virksomheden kan dog vælge i stedet at udstede en almindelig faktura eller forenklet faktura efter de regler, der gælder for herfor.

En kassebon skal grundlæggende indeholde følgende oplysninger (se dog kassebonen med færre oplysninger neden for):

• Virksomhedens navn eller registreringsnummer (CVR-/SE-nummer)
• Udstedelsesdato
• Leverancens art
• Afgiftsbeløbets størrelse

Leverancens art kan angives summarisk, hvis det ikke er muligt at specificere denne.

Endvidere kan afgiftsbeløbets størrelse angives ved at anføre, at afgiften udgør 20 pct. af den samlede pris inkl. afgift (svarende til 25 pct. af prisen ekskl. afgift).

Efter bekendtgørelsens § 43, stk. 4, 1. punktum, kan virksomheden, hvis den pr. 1 januar 2004 har et kasseapparat, hvor det ikke er teknisk muligt at udlevere en kassebon med ovennævnte oplysninger, fortsat benytte et kasseapparet og udlevere en kassebon, som opfylder de hidtidige regler, der har været gældende siden 1. juli 2000. En sådan kassebon skal mindst indeholde følgende oplysninger:

• Virksomhedens navn eller registreringsnummer (CVR-/SE-nummer)
• Salgsbeløbets størrelse.

Efter momsbekendtgørelsens § 43, stk. 4, 2. punktum, kan virksomheder undlade at benytte kasseapparat og udlevere en kassebon til køberen, hvor det ikke er teknisk (praktisk) muligt at anvende et kasseapparat. Der skal dog udstedes en forenklet faktura, når salgsbeløbet til en kunde overstiger 1.000 kr. inkl. afgift.

Ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen er det antaget, at det i almindelighed ikke er teknisk muligt for handlende at udskrive en kassebon, når der sælges varer fra en torvestand.

Reglerne administreres således, at der ikke stilles krav om kasseapparat og udstedelse af kassebon ved salg fra torvestande, kræmmermarkeder og lignende, det vil sige virksomheder med kortvarige driftssteder, hvor salgsstedet alene består i en stand eller vogn, og som normalt lukkes ned og fjernes om aftenen.

Virksomheden er forpligtet til at foretage en daglig kasseopgørelse, der som minimum skal udvise kassebeholdningen ved dagens begyndelse og slutning samt korrektioner for samtlige udbetalinger og sådanne indbetalinger, der ikke vedrører den afgiftspligtige omsætning, således at virksomheden på dette grundlag er i stand til at foretage en korrekt opgørelse af dagens afgiftsplige omsætning. Se N.5.3.

Københavns Byret har ved 7 domme afsagt den 1. oktober 2008 taget stilling til konsekvenserne af overtrædelse af momsbekendtgørelsens § 43 og § 51 vedrørende forenklede fakturaer og regnskab. Overtrædelse af bekendtsgørelsens § 43 vil i sagens natur også medføre en overtrædelse af bekendtgørelsens § 51, idet der situationen ikke kan udfærdiges et regnskab, der kan danne grundlag for kontrol med momsens rigtige beregning. Sagerne angik manglende udstedelse af forenklede fakturaer eller benyttelse af et salgsregistreringssystem (kasseapparat) samt undladelse af at føre et klart og overskueligt regnskab, ligesom der ikke forelå specifikationer i form af journaler, kladder, kassestrimler og lignende. I alle 7 sager blev der idømt bødestraffe. >Rigsadvokaten har på baggrund af de 7 domme vurderet, at der kan pålægges administrative bøder på 5.000 kr. for overtrædelse i førstegangstilfælde af momsbekendtgørelsens § 43, jf. § 51 og § 100, stk. 2 - se Juridisk information" href="SKAT.aspx?oId=1600666&chk=202769#pos">SKM2009.385.SKAT.<

Siden 1. januar 2004 har der været fælles EU-regler for udstedelse af elektroniske fakturaer vedrørende moms. Reglerne supplerer bogføringslovens bestemmelser herom. Reglerne har baggrund i Rådsdirektiv nr. 2001/115 af 20. december 2001 og er indarbejdet i momssystemdirektivet (2006/112) kap. 3 og 4. De fælles regler for elektronisk fakturering af leverancer vedrørende moms gør det muligt under visse forudsætninger at fakturere elektronisk overalt inden for EU.

Efter bekendtgørelsens § 45, stk. 1, er der 2 betingelser, der skal være opfyldt ved elektronisk fakturering:

1. køberen skal være indforstået med at modtage en elektronisk faktura, og
2. der skal være sikkerhed for både ægtheden af fakturaernes oprindelse og integriteten af fakturaernes indhold.

Denne sikkerhed kan efter de fælles EU-regler opnås gennem enten

• en elektronisk signatur, eller
• elektronisk dataudveksling (EDI).

Benyttes én af disse to metoder, kan elektronisk fakturering ske overalt i EU, f.eks. ved handel mellem virksomheder i forskellige EU-lande.

Virksomheder, der ikke anvender elektronisk signatur eller EDI, kan også benytte andre metoder til elektronisk fakturering, forudsat der er en sikker procedure, som tilgodeser, at kravene til ægthed og integritet overholdes. Denne metode kan benyttes ved handel mellem virksomheder her i landet. Skal metoden benyttes ved handel med virksomheder i andre EU-lande, skal myndighederne i det pågældende EU-land acceptere metoden. Den påhviler virksomheden selv at indhente en sådan accept fra det pågældende EU-land.

Efter bekendtgørelsens § 45, stk. 2, skal anvendelse af en elektronisk signatur være baseret på en avanceret elektronisk signatur, der minimum har et sikkerhedsniveau, svarende til f.eks. et OCES-certifikat (Offentlige Certifikater for Offentlig Service). D.v.s. at en anden tilsvarende elektronisk signatur er lige så anvendelig. Systemet med elektronisk signatur giver en sikkerhed, som er afgørende for troværdigheden, nemlig

• autenticitet (ægthed af oprindelsen) - hvilket giver modtageren af fakturaen sikkerhed for, at fakturaen stammer fra den, der har sendt fakturaen
• integritet - giver sikkerhed for, at der ikke er ændret i fakturaen undervejs

Herudover giver systemet mulighed for fortrolighed, f.eks. ved hjælp af kryptering - som giver sikkerhed for, at ingen uvedkommende kan få kendskab til indholdet i fakturaen. Dette er dog ikke et lovkrav, som kræves opfyldt.

D.v.s. at kravet om brug af en elektronisk signatur er opfyldt, hvis afsenderen benytter en avanceret elektronisk signatur svaret til OCES-certifikat, uanset om modtageren har digital signatur.

Der henvises i øvrigt til www.digitalsignatur.dk.

Efter bekendtgørelsens § 45, stk. 3, er det en forudsætning for anvendelse elektronisk dataudveksling (EDI), at der mellem køber og sælger foreligger en konkret aftale, som fastsætter sikre procedurer for den elektroniske udveksling af fakturaer ved hjælp af EDI. Anvendelsen forudsætter, at parterne benytter og opretholder de særlige metoder og regler, som er nødvendige for datasikkerheden, ægtheden af deres oprindelse og integriteten af deres indhold. Kortfattet er den elektroniske udveksling (EDI) baseret på:

• en aftalt standard,
• en konkret aftale mellem parterne (før fakturaen sendes elektronisk), og
• dataoverførsel, som automatisk kan forstås óg håndteres af virksomhederne uden iværksættelse af særlige indgreb.

Elektronisk dataudveksling (EDI) er ikke begrænset til særlige standarder som f.eks. EDIFACT.

Efter bekendtgørelsens § 45, stk. 7, er der mulighed for at anvende andre metoder end elektronisk (digital) signatur og EDI, forudsat, at der er en indforstået aftale mellem sælger og køber samt en forretningsgang, der sikrer at ægtheden og integriteten opretholdes. Som eksempel på en sådan anden metode kan nævnes den måde, hvorpå pengeinstitutterne udbyder internetbank, der bl.a. er baseret på aftaler mellem parterne og password-systemer samt evt. kryptering af data.

En faktura, der fremsendes som PDF-fil på en almindelig e-mail, anses ikke at opfylde kravene, hvorimod hvis PDF-filen (fakturaen) sendes med en signeret e-mail vil kravet være opfyldt.

En faktura, der sendes via fax, er principielt også en faktura der sendes ad elektronisk vej, men da fax grundlæggende bevarer sin autencititet med hensyn til fakturaudsteder (afsender) og integritet for så vidt angår indhold, anses for at opfylde bestemmelserne, hvorved forudsættes, at faxen er overført fuldstændigt med alle de informationer, der er gældende overførselstidspunktet, og at fakturaen og dens indhold ikke efterfølgende kan ændres, samt at faxen i øvrigt ikke er udskrevet på papir, hvor informationerne overtid kan forsvinde eller bliver ulæselige, fx. når en fax udskrives på lysfølsomt termopapir.

Ved fremsendelse af flere fakturaer ad elektronisk vej til samme registrerede kunde, kan oplysninger, som er fælles for de forskellige fakturaer, f.eks. sælgers og kundens navn og adresse, registreringsnummer, m.v., blot angives en gang, såfremt der for hver faktura er adgang til samtlige oplysninger, jf. bekendtgørelsens § 45, stk. 4.

Efter bekendtgørelsens § 45, stk. 5, skal virksomheder, der benytter elektronisk fakturering, opbevare beskrivelser af de systemer, herunder hardware og software, og de procedurer, der benyttes. Endvidere skal virksomheden opbevare kontrakter og certifikater som en del af beskrivelsen.

Efter bekendtgørelsens § 45, stk. 6, skal virksomheder, der anvender, udsteder eller modtager elektroniske fakturaer til brug for regnskabsførelsen, opbevare de elektroniske fakturaer i deres oprindelige form og format. Opbevaringen skal ske på en sådan måde, at kravene til ægthed og integritet stedse overholdes og sådan, at data ikke mistes helt eller delvis som følge af fejl, nedbrud eller andre driftsforstyrrelser. Dette gælder, uanset om data opbevares i virksomheden eller hos en tredjepart.

Ved prisangivelser for varer og momspligtige ydelser skal det tydeligt tilkendegives, hvis prisen ikke indbefatter moms. Det gælder for prisskilte, pristilbud, annoncer, kontrakter og lign. Bestemmelsen omfatter også mundtlige tilbud, jf. § 52, stk. 8.

Bestemmelsen skal sikre køberne imod at blive afkrævet et momsbeløb, som en køber regnede med var indbefattet i den annoncerede pris.

Efter § 52a, stk. 1, skal enhver registreret virksomhed sørge for opbevaring af kopier af fakturaer, som udstedes af virksomheden selv, virksomhedens kunde eller af en tredjeperson, og for opbevaring kreditnotaer samt af fakturaer, som virksomheden har modtaget efter § 52.

Bestemmelsen omfatter også afregningsbilag.

Det er i tilknytning hertil i bekendtgørelsens § 66, stk. 1, fastsat, at virksomheder, herunder virksomheder, der er under registreringsgrænsen i §§ 48-49, skal opbevare regnskabsmateriale (dvs. regnskaber, regnskabsbilag) og andet regnskabsmateriale, herunder bestillingsbøger, fabrikationssedler, kassestrimler, lageroptællingslister mv., samt den årlige lageropgørelse i 5 år efter det pågældende regnskabsår. Se også N.6.1.

Efter § 52a, stk. 2-4, kan en virksomhed opbevare udstedte eller modtagne elektroniske fakturaer i et andet land på betingelse af, at

• virksomheden meddeler told- og skatteforvaltningen opbevaringsstedet,
• told- og skatteforvaltningen efter anmodning til enhver tid og uden unødig forsinkelse har ret til fuldstændig online adgang, downloading og anvendelse af udstedte og modtagne elektroniske fakturaer, som virksomheden opbevarer i et andet land, og
• opbevaring ikke sker i land uden for EU, med hvilket der ikke findes noget retligt instrument vedrørende gensidig bistand, der svarer til reglerne i direktiv 76/308 (inddrivelsesdirektivet) og forordning 1798/2003 (bistandsforordningen) - det vil i praksis sige mulighed for opbevaring i de nordiske lande (Norge, Island, Grønland og Færøerne).

Til punkt 2 bemærkes, at dette betyder, at told- og skatteforvaltningen skal have direkte terminaladgang i samme omfang som virksomheden selv, uanset at adgangen til materialet er belagt med adgangsbeskyttelse i form af passwords, krypteret indhold eller lignende.

Til punkt 3 bemærkes, at forordning 1798/2003 pr. 1. januar 2004 erstatter forordning 218/92, der ophæves, ligesom gensidig bistand på momsområdet udgår af Rådets direktiv 77/799.

En virksomhed skal ved opbevaring af købs- og salgsfakturaer i et andet land, udover de danske regler, også følge reglerne om opbevaringsperiode i det land, hvor de elektroniske fakturaer opbevares. Efter de danske regler er opbevaringsperioden 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører. For investeringsgoder vedrørende byggeri er opbevaringsperioden dog 10 år.

De særlige opbevaringsregler i udlandet for elektroniske fakturaer gælder kun i forhold til momsreglerne. Bogføringslovens generelle opbevaringsregler for regnskabsmateriale >og dokumentation for registreringer <er fortsat gældende. Om opbevaring af regnskabsmateriale generelt henvises endvidere til N.6.1.

Virksomhederne kan iøvrigt opbevare fakturakopier på mikrofilm, elektronisk medie eller på anden lignende måde. Der behøver således ikke at foreligge en udskrift, blot der kan foretages en sådan. Den pågældende virksomheds arkivsystem skal være tilrettelagt på en sådan måde, at der sikres told- og skatteforvaltningen mulighed for at udøve en betryggende kontrol.

I virksomheder, der anvender edb ved faktureringen, kan samlelister med oplysning om indholdet af hver enkelt faktura træde i stedet for kopifakturaer.

Bestemmelserne om virksomhedens regnskabsførelse og bogføring ved hjælp af edb og mikrofilm findes i bogføringsloven med tilhørende vejledning.

Virksomheder samt privatpersoner, der udelukkende registreres for enkeltstående salg af nye transportmidler til en køber i et andet EU-land, skal udstede faktura over salget.

Skatteministeren har i bekendtgørelsen fastsat de nærmere regler for indholdet af fakturaen. I bekendtgørelsens § 44 er det fastsat, at registrerede virksomheder, der leverer nye transportmidler til ikke registrerede virksomheder og privatpersoner i et andet EU-land, og ikke registrerede virksomheder og privatpersoner, der leverer nye transportmidler til et andet EU-land, skal udstede en almindelig faktura, jf. afsnit N 2.3. Fakturaen skal herudover indeholde følgende oplysninger:

• Købers eventuelle registreringsnummer.
• Værdi af transportmidlet.
• Længde for både, vægt for fly samt slagvolumen eller effekt for landkøretøjer.
• Oplysning om tidspunktet for eventuel ibrugtagning af transportmidlet.

Har køber ikke noget registreringsnummer (køber er en privatperson eller en ikke registreret virksomhed) skal sælger sikre sig oplysning om købers identitet ved at se dennes pas eller tilsvarende legitimation. Sælger skal opbevare kopi af den foreviste dokumentation.

Sælges transportmidlet til en registreret virksomhed, skal der afgives indberetning via listesystemet, se N.4.

Bestemmelsen skal sammenholdes med § 3, stk. 2, nr. 1, hvor det er angivet, at enhver person, der lejlighedsvis leverer et nyt transportmiddel til et andet EU-land, anses som en afgiftspligtig person, se C.2.1.

Nye transportmidler er defineret i § 11, stk 4, se D.9.1.

SKAT har i SKM2006.170.SKAT udtalt, at det er konstateret, at der er tvivl om hvordan der skal forholdes ved salg af en ny campingbus på grænsenummerplader til en person, der i en længere periode vil opholde sig i udlandet, men indenfor EU uden at erhverve en bopæl i udlandet.

I den anledning er det præciseret, at ved en erhverver i et andet EU-land forstås en person, der har sin bopæl i et andet EU-land. Dvs. at køberen på leveringstidspunktet skal have sin bopæl i et andet EU-land. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at køberen på et senere tidspunkt får sin bopæl i et andet EU-land.

Hvis sælgeren i forbindelse med salget får forevist et dansk pas eller tilsvarende dansk legitimation, må sælgeren på anden vis sikre sig, at køberen på leveringstidspunktet har sin bopæl i et andet EU-land.

Hvis ikke sælgeren kan fremlægge dokumentation for, at betingelserne er opfyldt, skal der afregnes dansk moms af salget.

Om god tro, se I.1.1.1.

Tilsvarende retningslinier gælder også for salg af andre former for nye transportmidler, f.eks. lystfartøjer over 7,5 m.

En kopi af fakturaen skal af sælgeren indsendes til told- og skatteforvaltningen senest 1 måned efter udløbet af den kalendermåned, i hvilken leverancen har fundet sted.

Registrerede virksomheder behøver dog først at indsende faktura til told- og skatteforvaltningen senest 1 måned og 10 dage efter det kvartal, hvori leveringen har fundet sted, jf. bekendtgørelsens § 44, stk. 3.

Disse kopifakturaer sender told- og skatteforvaltningen videre til de relevante skattemyndigheder i andre EU-lande med det formål, at det sikres at køber overholder sin forpligtelse til at betale moms i det EU-land, hvor køber er etableret.

Hvis der samtidig med indsendelsen af fakturakopi indsendes dokumentation for den moms, der er betalt ved købet af det pågældende transportmiddel, kan sælger få tilbagebetalt den moms, der tidligere er betalt. Det kan dreje sig om den moms, der er indeholdt i den oprindelige købspris, eller den moms, der er betalt ved en tidligere erhvervelse fra et andet EU-land eller indførsel fra steder uden for EU.

Hvis transportmidlet har tabt i værdi siden anskaffelsen, nedsættes tilbagebetalingsbeløbet med en andel svarende til forholdet mellem den oprindelige anskaffelsespris uden moms og videresalgsprisen.

Ved gennemførelsen af det indre marked blev det administrative samarbejde mellem EU-landene udbygget. Der er fastsat regler om administrativt samarbejde inden for området indirekte skatter, hvorefter der skal udveksles momsoplysninger vedrørende vareleverancer inden for EU-landene. Til brug herfor er det besluttet, at medlemslandene skal indsamle oplysninger hos de registrerede virksomheder i det pågældende land om salg til registrerede virksomheder i andre EU-lande.

For at sikre en effektiv udveksling af oplysninger er Listesystemet (VIES) etableret. Det indebærer, at oplysningerne indhentes hos virksomhederne og udveksles mellem medlemslandene.

Listesystemet har følgende to hovedformål:

• virksomhederne får mulighed for at få kunders momsnummer bekræftet, og
• medlemslandene får mulighed for at føre kontrol med, at momsen betales i forbrugslandet.

De nærmere regler om de oplysninger, der skal afgives til listesystemet, findes i momsbekendtgørelsens §§ 72-73.

Registrerede virksomheder, der efter § 34, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, leverer varer uden moms til registrerede virksomheder i andre EU-lande, skal udarbejde en liste over de i perioden foretagne leverancer. Listen skal indeholde følgende oplysninger:

• Virksomhedens eget SE-nummer, navn og adresse samt listeperiode.
• Køberens registreringsnummer for merværdiafgift (moms).
• Den samlede værdi af virksomhedens leverancer uden moms til hver enkelt køber i andre EU-lande.
• Den samlede værdi af virksomhedens leverancer uden moms til andre EU-lande.

Der er i 6. momsdirektiv åbnet mulighed for at lempe kravene for oplysningspligt for små virksomheder. Ministeren har benyttet sig af denne mulighed i momsbekendtgørelsens § 72.

Virksomheder, der anvender første og anden halvdel af kalenderåret som afgiftsperiode, kan efter anmodning til told- og skatteforvaltningen få tilladelse til at afgive listeoplysninger for hver 6 måneder, når:

• virksomhedens omsætning ikke overstiger 1.600.000 kr. årligt,
• virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden moms ikke overstiger 120.000 kr. årligt, og
• virksomhedens leverancer ikke omfatter nye transportmidler.

Listen skal afleveres senest den 1. i tredje måned efter listeperiodens udløb, jf. momsbekendtgørelsens § 72, stk. 5.

Hvis virksomheden ikke længere opfylder ovennævnte betingelser, skal oplysningerne afgives som beskrevet i det generelle afsnit, se N.4.1.

Små virksomheder kan ifølge momsbekendtgørelsen § 72, stk. 3, efter anmodning til told- og skatteforvaltningen få tilladelse til at oplyse virksomhedens SE-nr., navn og adresse samt købernes momsregistreringsnumre for merværdiafgift for hvert kalenderår (listeperioden), når:

• virksomhedens omsætning ikke overstiger 300.000 kr. årligt,
• virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden afgift ikke overstiger 120.000 kr. årligt, og
• virksomhedens leverancer ikke omfatter nye transportmidler.

Oplysningerne skal afgives senest den 1. i tredje måned efter listeperiodens udløb, jf. momsbekendtgørelsens § 72, stk. 5.

Hvis virksomheden ikke længere opfylder ovennævnte betingelser, skal oplysningerne afgives som beskrevet i det generelle afsnit, se N.4.1.

Ved trekantshandler skal mellemhandlere særskilt angive følgende oplysninger, jf. momsbekendtgørelsens § 79, stk. 2:

• Virksomhedens SE.-nummer, navn og adresse samt listeperiode.
• Den registrerede varemodtagers (i et andet EU-land) registreringsnummer.
• Den samlede værdi af virksomhedens salg uden afgift til den pågældende varemodtager.

Oplysningerne skal afgives, jf. momsbekendtgørelsens § 73, på en af følgende måder:

• Ved at indberette elektronisk til SKAT på www.skat.dk, TastSelv Erhverv
• Ved at benytte en fortrykt blanket nr. 31.010
• Ved at indsende oplysningerne i anden papirform efter SKAT´s nærmere anvisning.

Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende virksomhedernes indsendelse af lister.

Registrerede virksomheders regnskab skal kunne danne grundlag for opgørelsen af momstilsvaret for hver momsperiode og for kontrollen med momsens rigtige opkrævning og indbetaling, jf. § 55. De nærmere regler herfor fremgår af momsbekendtgørelsen.

De generelle krav til regnskabet fremgår af §§ 50-51 i bekendtgørelsen.

Virksomheden skal føre et regnskab over leverancer af varer og ydelser til og fra virksomheden, således at de beløb, som virksomheden ved udgangen af hver momsperiode skal angive i momsangivelsen og på listen over EU-leverancer til told- og skatteforvaltningen, fremgår af regnskabet, jf. bekendtgørelsens § 50, stk. 1.

For virksomheder, der i forvejen fører et almindeligt forretningsregnskab, vil det normalt ikke være nødvendigt at føre et særligt momsregnskab, jf. § 50, stk. 2. Regnskabet skal dog være indrettet på en sådan måde, at de nødvendige oplysninger om momstilsvaret fremgår af regnskabet ved hjælp af særlige konti, se N.5.2.

Virksomheder, der ikke fører et almindeligt forretningsregnskab, skal føre regnskab i et særligt regnskabshæfte, der udleveres af told- og skatteforvaltningen, jf. bekendtgørelsens § 50, stk. 2. Hvis regnskabshæftet anvendes, føres regnskabet i overensstemmelse med rubriceringen og den i hæftet trykte vejledning.

I bekendtgørelsens § 50, stk. 3 fastsættes, at virksomheder, der ikke er bogføringspligtige, skal opfylde de krav, der fremgår af bogføringsloven med tilhørende vejledning.

De generelle krav til regnskabsføringen fremgår af bekendtgørelsens § 51. I stk. 1 bestemmes, at regnskabet skal føres på en klar og overskuelig måde og indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for told- og skatteforvaltningens kontrol med momsens rigtige beregning.

Muligheden, jf. bekendtgørelsens § 71, for at bogføre i fremmed mønt/euro ændrer ikke på afregning og betaling, som fortsat skal ske i danske kroner. Virksomheden har pligt til at sikre, at omregningen fra bogføringsvaluta til danske kroner er dokumenteret, så det kan kontrolleres, at reglerne for omregning er overholdt. Det skal fremgå hvilken kurs (dagskurs eller toldkurs), der er anvendt, og kursen for hver transaktion skal fremgå. Se også N.2.3.

Ved summariske posteringer skal der i regnskabet foreligge specifikationer i form af journaler, kladder, kassestrimler og lign. Af disse specifikationer skal det fremgå, hvordan de summariske posteringer er sammensat af enkeltposter.

Alle virksomhedens regnskabsregistreringer skal kunne afstemmes med oplysningerne på virksomhedens momsangivelse og listen over EU-leverancer. De oplysninger, der er angivet på momsangivelsen og listen over EU-leverancer, skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat, jf. bekendtgørelsens § 51, stk. 2.

Regnskabet skal også indeholde sådanne oplysninger, at virksomheden kan opfylde forpligtigelsen til på begæring at meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om virksomhedens indkøb hos og leverancer til enkelte virksomheder, jf. bekendtgørelsens § 51, stk. 3.

Momsbeløbene føres på momskontiene i forretningsregnskabet i forbindelse med posteringen af det pågældende køb eller salg. Momskontiene kan dog føres med periodiske posteringer, når momsen kan beregnes direkte på grundlag af saldoen på andre konti. I så fald føres disse konti med værdien indbefattet momsen, og kontiene må kun omfatte enten køb, hvoraf momsen kan medregnes til købsmomsen, eller salg, hvoraf der skal betales moms, jf. § 53 i bekendtgørelsen.

Momsen ved import af varer skal altid føres direkte på kontoen for købsmoms.

Føres momsregnskabet i det almindelige forretningsregnskab, skal dette indeholde særlige konti for henholdsvis købs- og salgsmomsen samt konti for eventuel eksportomsætning mv., jf. momsbekendtgørelsens § 52.

Bestemmelsens enkelte konti er følgende:

På købsmomskontoen føres momsen på indkøb, herunder import af varer og ydelser til brug for virksomheden, i det omfang momsen på indkøbene kan medregnes til købsmomsen.

For investeringsgoder, der er omfattet af reguleringsforpligtelsen efter §§ 43-44, skal der føres en særlig konto eller opgørelse.

På salgsmomskontoen føres momsen af virksomhedens leverancer, der sælges af virksomheden, herunder varer, der udtages til brug for virksomhedens indehaver, personale, repræsentation mv., samt ved fraførsel af varer fra et afgiftsoplag.

På kontoen for moms af varer og ydelser fra udlandet føres momsen af 1) erhvervelser fra andre EU-lande, 2) varer, der indføres hertil landet fra steder uden for EU, jf. lovens § 12 (importmoms), og 3) køb, for hvilke virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3 og 5, bortset fra moms af byggeydelser og arbejdsudleje med omvendt betalingspligt.

Importmoms beregnes på grundlag af varernes afgiftsværdi, som er toldværdien tillagt told, importafgifter mv. samt forsendelses- og forsikringsomkostninger mv., der påløber indtil varernes bestemmelsessted i EU, når dette sted er kendt på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder. Importmomsen fremgår af de månedlige importspecifikationer.

Kontoen omfatter ikke kun moms af varekøb i udlandet, men også moms af køb af visse ydelser leveret af udenlandske virksomheder og af visse varer leveret i Danmark af udenlandske virksomheder.

På konto for afgift af køb af byggeydelser og arbejdsudleje med omvendt betalingspligt føres afgiften af 1) køb af byggeydelser med omvendt betalingspligt og 2) arbejdsudleje med omvendt betalingspligt.

På denne konto anføres købsprisen for varer, som virksomheden modtager fra andre EU-lande.

Her anføres salgsprisen for varer, der leveres til andre EU-lande, og hvoraf der ikke skal betales moms efter lovens § 34, stk. 1, nr. 1-4.

Konto for eksport mv. oprettes af virksomheder, der har eksport til lande uden for EU eller andre leverancer, hvoraf der ikke skal betales moms, jf. §§ 14-21, og § 34, stk. 1, nr. 5-16, samt stk. 2-3. På kontoen føres salgsprisen på de foretagne leverancer.

Regnskabet over indkøb og momsen heraf (den indgående afgift) føres på grundlag af købsbilag i form af fakturaer, notaer, afregningsbilag og modtagne kreditnotaer mv., jf. bekendtgørelsens § 55.

For virksomheder, der er registreret efter toldloven, skal regnskabet for importerede varer føres på grundlag af månedlige importspecifikationer, som virksomheden har modtaget fra told- og skatteforvaltningen. Regnskabet for disse varer kan også føres på grundlag af enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra told- og skatteforvaltningen. I så fald skal bogføringen afstemmes med importspecifikationen.

Adgangen til at benytte enhedsdokumentets eksemplar 8 som grundlag for regnskabsføringen har bl.a. betydning for virksomheder, der har negativt momstilsvar, og som ønsker at afgive momsangivelsen uden at afvente importspecifikationen, der først foreligger i måneden efter momsperiodens udløb.

For så vidt angår virksomheder, der ikke er registreret efter toldloven, føres regnskabet over varer, der importeres af virksomheden, på grundlag af enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra told- og skatteforvaltningen. Bogføringen skal afstemmes med indbetalingskort eller kassebilag fra told- og skatteforvaltningen.

Bogføringen for en afgiftsperiode skal omfatte de fradragsberettigede køb mv. efter § 37, stk. 2, der i perioden er faktureret eller fortoldet til virksomheden, jf. bekendtgørelsen § 56, stk. 1.

Bogføringen af indkøb kan foretages ved betalingen i stedet for ved fakturaens modtagelse. Købsmomsen opgøres da på grundlag af de i afgiftsperioden foretagne betalinger, jf. § 56, stk. 2, i momsbekendtgørelsen. Benyttes denne fremgangsmåde, er virksomheden berettiget til gennem specificerede opstillinger over gæld til leverandører ved momsperiodens begyndelse og slutning at foretage regulering af købsmomsen, således at denne svarer til de af leverandørerne i perioden fakturerede leverancer.

Købsmomskontoen skal reduceres med momsen ifølge kreditnotaer, der modtages fra indenlandske leverandører for returvarer og prisafslag for tidligere indkøbte varer eller ydelser, herunder kreditnotaer med angivelse af moms for dividende, bonus, kasserabatter og andre betingede rabatter, der er blevet effektive, efter at leverancen er foretaget, jf. § 57, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Specielt for betalingsstandsninger henvises der til afsnit N.2.3.

Hvis momsen af indkøb kun delvist kan medregnes til en virksomheds købsmoms, f.eks. fordi virksomheden har afsætning af momsfri ydelser, kan virksomheden enten opdele momsbeløbet straks ved bogføringen eller notere hele momsbeløbet som købsmoms. I sidstnævnte tilfælde skal den del af momsen, der ikke kan medregnes til købsmomsen, fratrækkes kontoen ved momsperiodens slutning, jf. bekendtgørelsens § 57, stk. 2.

Ifølge bekendtgørelsens § 58 skal virksomheder til dokumentation for købsmomsen kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer, eller afregningsbilag, der opfylder kravene i bekendtgørelsens kap. 11. Ved en faktura forstås her det dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om betaling af leverancen.

For varer, der indføres fra steder uden for EU, skal dokumentationen bestå af de meddelelser, som virksomheden har modtaget fra told- og skatteforvaltningen om størrelsen af den moms, som påhviler varen ved indførsel. Virksomheder, der ikke er registreret efter toldloven, anvender som dokumentation for momsen på importerede varer enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra told- og skatteforvaltningen. Denne dokumentation kan også anvendes af virksomheder, der er registreret efter toldloven.

Ved køb af varer hos registrerede virksomheder i andre EU-lande skal der fremlægges fakturaer for erhvervelser, indeholdende såvel køberens som sælgerens momsnumre.

Købekontrakter, slutsedler eller ordrebekræftelser anerkendes ikke som forskriftsmæssige fakturaer, og kan derfor ikke anvendes til dokumentation for købsmomsen. Dette begrundes dels i kontrolmæssige hensyn, dels i at godkendelse af en købekontrakt eller slutseddel som gyldig faktura i relation til momslovens bestemmelser ville få den for erhvervslivet uønskede virkning, at den pågældende leverance skulle medregnes til leverandørens momspligtige omsætning på tidspunktet for udstedelsen af købekontrakten eller slutsedlen, jf. § 23, stk. 2.

Vedrørende fakturaer for udbedring af forsikringsskader er det fastsat, at automobilreparatører til forsikringsselskaber skal udstede en faktura på det fulde reparationsbeløb med tillæg af moms og med oplysning om et eventuelt modtaget selvrisikobeløb. Den udstedte faktura vil af forsikringstageren kunne fremlægges til dokumentation for købsmomsen på betingelse af, at det af fakturaen fremgår, at reparationen er udført med den skadelidtes virksomhed som modtager.

Hvis der sker ændring af virksomhedens fradragsret for investeringsgoder, skal der ske regulering af købsmomsen i overensstemmelse med §§ 43-44.

Regnskabet i disse virksomheder skal derfor indeholde sådanne oplysninger, at det kan danne grundlag for told- og skatteforvaltningens kontrol med, at regulering af købsmomsen finder sted, jf. bekendtgørelsens § 59.

Virksomheder, der driver såvel registreringspligtig som ikke registreringspligtig virksomhed, eller som anvender investeringsgoder til formål, der ikke er fradragsret for, skal føre en særlig konto, der benævnes investeringsgoder, eller føre en særlig opgørelse over disse, jf § 59, stk. 3-4 , i bekendtgørelsen.

På kontoen eller opgørelsen føres for hvert investeringsgode anskaffelsesbeløbet uden moms, det ved anskaffelsen betalte momsbeløb samt det momsbeløb, som virksomheden ved anskaffelsen kan medregne til købsmomsen efter reglerne i lovens kapitel 9. På kontoen eller opgørelsen føres endvidere de reguleringer, som skal foretages efter reglerne i §§ 43-44.

Virksomheder, der i henhold til bekendtgørelsens § 18, stk. 1, overtager en reguleringsforpligtelse for momsen på et investeringsgode, skal på den nævnte konto eller opgørelse føre det momsbeløb, for hvilket virksomheden har overtaget reguleringsforpligtelse, samt de reguleringer, som virksomheden skal foretage. Bekendtgørelsens § 18, stk. 1, omhandler salg af fast ejendom samt overdragelse af driftsmidler efter § 43, stk. 3, nr. 4 og 5.

Regnskabet skal være tilrettelagt således, at told- og skatteforvaltningen kan sammenholde posteringerne på den omtalte konto eller opgørelse med virksomhedens øvrige regnskabsmateriale, jf. § 59, stk. 6, i bekendtgørelsen.

Reguleringsbeløbet skal medtages ved opgørelse af virksomhedens købsmoms for den momsperiode, i hvilken omfanget af reguleringen kan konstateres, jf. bekendtgørelsens § 59, stk. 2.

Bogføringen over salget skal foretages på grundlag af kopier af udstedte salgsbilag evt. modtagne afregningsbilag. Den daglige bogføring kan dog også ske på grundlag af kasseregnskabet, jf. bekendtgørelsens § 61, stk. 1.

Regnskabet over salg og momsen heraf skal for hver afgiftsperiode omfatte samtlige leverancer af varer og ydelser, fraførsel af EU-varer fra Københavns Frihavn eller et afgiftsoplag samt udtagning af varer og ydelser, jf. § 60, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Momsberigtigelse af varer og ydelser til eget brug mv. kan dog også foretages ved fradrag på købsmomskontoen. Dette skyldes, at den momspligtige værdi for sådanne varer er indkøbs- eller fremstillingsprisen og ikke salgsprisen.

I medfør af bekendtgørelsens § 62 kan virksomheder, der efter deres karakter som f.eks. detailhandel med levnedsmidler eller andre daglige forbrugsvarer, ikke har praktisk mulighed for at foretage løbende notering af indehaverens eget forbrug af varer og ydelser, indføre dette forbrug i momsregnskabet med en samlet postering for hver momsperiode.

Beløbet kan regnes ud på grundlag af et skøn over, hvor meget der er forbrugt i den pågældende periode. Beløbet kan også regnes ud på grundlag af et skøn over årsforbruget. Skatterådets årligt fastsatte mindstesatser vedrørende forbrug af egne varer mm. kan normalt anvendes som vejledende udgangspunkt ved en sådan momsberegning.

Registrerede virksomheder, der er bogføringspligtige efter bogføringsloven eller pålagt regnskabspligt efter skattekontrolloven, skal føre et betalingsregnskab, hvori der så vidt muligt dagligt skal optages samtlige ind- og udbetalinger for hver enkelt post, eller hvis særskilte specifikationer føres, en samlet sum for hver af disse.

Virksomheder, der modtager kontante indbetalinger eller foretager kontante udbetalinger, skal føre et kasseregnskab. Der skal foretages effektive kasseafstemninger dagligt, hvis ikke virksomhedens omfang eller art tilsiger andet.

Føres der særskilte specifikationer f.eks. kassestrimler, der indeholder oplysninger om de enkelte beløb, kan disse optages i kasseregnskabet med en samlet sum for hver specifikation. Der kan i øvrigt henvises til bogføringsloven med tilhørende vejledning.

Virksomheder, der opgør salget på grundlag af kasseregnskabet, skal af hensyn til momsregnskabet foretage regulering af udestående fordringer ved momsperiodens begyndelse og slutning. Detailhandlere og andre, der afregner med kunderne ugentligt, kan dog undlade at foretage regulering for udestående fordringer vedrørende sådant salg, jf. bekendtgørelsens § 63.

Hvis der i den daglige opgørelse af salget indgår salg af frimærker og aviser efter lovens § 13, stk. 1, nr. 14 og § 34, stk. 1, nr. 14, kan virksomheden undlade dagligt at fratrække dette salg og i stedet opgøre og fratrække salget ved udgangen af hvert kvartal. Salget kan da opgøres på grundlag af afregningerne fra avisleverandørerne og kvitteringer fra postvæsenet for køb af frimærker, jf. § 63, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Efter bekendtgørelsens § 63, stk. 3, skal de periodiske reguleringer vedrørende udestående fordringer og salg af frimærker og aviser fremgå af regnskabet eller af særlige opstillinger, der opbevares sammen med regnskabet.

Regnskabet over erhvervelser fra andre EU-lande, varer der indføres her til landet fra steder uden for EU og indkøb, for hvilke virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5, skal føres henholdsvis på kontoen for moms af varer og ydelser fra udlandet og kontoen for moms af køb af byggeydelser og arbejdsudleje med omvendt betalingspligt, jf. N.5.2.

Bogføringen af erhvervelser skal foretages på grundlag af de modtagne fakturaer. Tilsvarende gælder for ydelser, som virksomheden er betalingspligtig for efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5.

På grundlag heraf skal virksomheden beregne 25 pct. moms.

På kontoen for moms af varer og ydelser fra udlandet mv., jf. bekendtgørelsens § 52, stk. 4, anføres det samlede momsbeløb af erhvervelser fra andre EU-lande, af varer der indføres her til landet fra steder uden for EU, og af indkøb for hvilke virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5, bortset fra byggeydelser og arbejdsudleje.

På kontoen for moms af byggeydelser og arbejdsudleje med omvendt betalingspligt, jf. bekendtgørelsens § 52, stk. 5, anføres det samlede momsbeløb af køb af byggeydelser med omvendt betalingspligt og arbejdsudleje med omvendt betalingspligt, for hvilke virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr. 3.

Beløbene fra disse 2 konti overføres til momsangivelsen og angives sammen med virksomhedens salgsmoms.

Derudover skal der for hver periode på momsangivelsen anføres købsprisen ekskl. moms for varer, som virksomheden erhverver fra andre EU-lande, i rubrik A. Regnskabet med køb af varer og ydelser i andre EU-lande, hvoraf virksomheden er betalingspligtig, skal føres på en sådan måde, at det kan danne grundlag for opgørelsen af momsen af køb af varer og ydelser i andre EU-lande samt kontrollen med de oplysninger, der skal angives på momsangivelsen.

Virksomheden kan anvende de almindelige fradragsregler i lovens kapitel 9 for det tilsvarende EU-momsbeløb. Det beregnede momsbeløb af EU-varekøb behandles således på samme måde som momsen af varekøb foretaget her i landet. Se i øvrigt afsnit J.

Virksomheder mv., der er registreret efter lovens § 48 (dvs., ikke afgiftspligtige juridiske personer samt afgiftspligtige personer, der ikke er registreringspligtige for moms), har ikke fradragsret for det beregnede momsbeløb, se M.2.

Disse virksomheder skal føre regnskab over de varer, der erhverves fra andre EU-lande, idet regnskabet skal føres på en sådan måde, at det kan danne grundlag for opgørelsen af momsen heraf. Virksomhederne skal opbevare regnskabsmaterialet, herunder fakturaer, i 5 år efter udløbet af det år, hvori den momspligtige erhvervelse finder sted, jf. bekendtgørelsens § 70, stk. 2.

Hvis en virksomhed til eget brug har overført varer uden afgift til et andet EU-land med henblik på midlertidig anvendelse, skal det fremgå af regnskabet, hvilke varer, der er overført, datoen for overførslen og hvortil overførsel er sket, jf. § 76, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Momsbekendtgørelsens § 54 fastsætter reglerne for, hvordan de enkelte konti skal afsluttes.

Momskontiene afsluttes ved hver momsperiodes udløb. Saldoen på kontoen for købsmoms, saldoen på kontoen for moms af varer og ydelser fra udlandet samt saldoen på kontoen for moms af byggeydelser og arbejdsudleje med omvendtbetalingspligt, overføres til salgsmomskontoen. Salgs-momskontoen viser det momsbeløb, som virksomheden skal indbetale til told- og skatteforvaltningen, eller det momsbeløb, som virksomheden skal have godtgjort.

Ved indbetalingen til eller udbetalingen fra told- og skatteforvaltningen føres det betalte eller godtgjorte beløb på kontoen for salgsmomsen, der hermed udlignes.

I stedet for at overføre saldi fra de nævnte konti til kontoen for salgsmoms kan virksomheden oprette en konto for afregning med told- og skatteforvaltningen og overføre momsen hertil.

Momsregnskabet for en momsperiode skal være ført inden momsangivelsens indsendelse. told- og skatteforvaltningen kan kræve, at virksomhedens bogføring efter en frist på mindst 14 dage skal være ajourført for momsperioder, for hvilke fristen for indsendelse af angivelsen er udløbet, jf. § 67, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Visse virksomheder er efter deres art og handelsform, f.eks. detailhandel fra vogn eller torvestade, afskåret fra at benytte kasseapparat eller føre lister m.v. over de enkelte indbetalinger.

Sådanne virksomheder må i stedet opgøre salget på grundlag af daglige kasseopgørelser. Disse opgørelser skal foretages på bilag eller i virksomhedens kassekladde, og bilagene/kassekladden skal opbevares som en del af momsregnskabet, jf. momsbekendtgørelsens § 50, stk. 4.

Virksomhederne skal dog dagligt redegøre for indbetalinger på 100 kr. og derover fra kunder for tidligere kreditsalg.

Den daglige kasseopgørelse skal udvise kassebeholdningen ved dagens begyndelse og slutning samt korrektioner for samtlige udbetalinger og sådanne indbetalinger, der ikke vedrører den momspligtige omsætning.

Opgøres salget på grundlag af kasseopgørelsen, skal der korrigeres for særlige ind- og udbetalinger i dagens løb, f.eks. varekøb, omkostninger, beløb, der er indsat eller hævet i bank eller sparekasse, og beløb udtaget til privat brug.

Virksomheder, der leverer brugte varer efter § 70, stk. 1 og 5, eller § 71, skal føre særskilte regnskaber for leverancerne, jf. bekendtgørelsens § 93.

Se om brugtmomsordningen afsnit R.

Virksomheden skal i regnskabet for hver enkelt vare angive:

• lagernummer
• købs- og salgsdato
• købspris og salgspris inkl. moms og
• forskelsbeløbet mellem salgs- og købspris

Selvom der ikke er krav om at selve fakturaen/afregningsbilaget ikke skal være forsynet med et lagernummer, skal regnskabet for købet og videresalget fortsat have et entydigt lagernummer i regnskabet.

Momsgrundlaget for varen udgør 80 pct. af forskelsbeløbet. Det positive momsbeløb anføres i regnskabet og overføres til kontoen for salgsmoms. Hvis købsprisen er større end salgsprisen, tilbagebetales momsen ikke.

Der skal føres en konto for virksomhedens samlede indkøb samt en konto for det samlede salg inkl. moms. Kontiene afsluttes ved hver momsperiodes udløb.

Hvis beløbet på salgskontoen overstiger beløbet på købskontoen, overføres 20 pct. af det overskydende beløb til kontoen for salgsmoms for den pågældende periode.

Overstiger beløbet på købskontoen beløbet på salgskontoen, overføres forskelsbeløbet til kontoen for købsmoms for den følgende periode. Det er altså her muligt at få det negative momstilsvar overført til næste periode.

I virksomhedens regnskab skal der for hvert enkelt køretøj angives:

• Lagernummer,
• Købsdato,
• Afregningsbilagsnummer,
• Sælgers (tidligere ejers) navn,
• Afregningspris til sælger,
• Beskrivelse af bilen (type, årgang mv.),
• Salgsdato,
• Fakturanummer,
• Købers navn,
• Salgspris til køber

Der skal endvidere for hver enkelt køretøj angives beregnet momsbeløb, fradrag og momsbeløb efter fradrag, jf. § 71.

Hvis momsbeløbet efter fradrag er positivt, overføres beløbet til kontoen for salgsmoms.

Auktionsholdere, der leverer brugte varer efter §§ 70-71, skal føre et særskilt regnskab for de pågældende varer.

Salgsprisen til køber, afregningsprisen til sælger samt beregningen af momsbeløbet skal fremgå direkte af regnskabet.

Virksomheder, der installerer eller monterer varer i et andet EU-land, skal medregne den samlede værdi af varerne til værdien af leverancer af varer på virksomhedens momsangivelse, jf. § 77 i bekendtgørelsen.

Hvis det i stedet er en udenlandsk virksomhed, der installerer eller monterer varer her i landet, og som er registreringspligtig herfor, skal virksomheden på momsangivelsen for hver momsperiode angive den samlede værdi uden moms af de varer, som kommer fra et andet EU-land, og som virksomheden installerer eller monterer her i landet, jf. § 78, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Af bekendtgørelsens § 82 fremgår de regnskabsmæssige regler for virksomheder, der ved fjernsalg leverer varer med moms til andre EU-lande. I disse tilfælde skal virksomheden regnskabsføre fjernsalget fordelt på hvert enkelt EU-land.

Virksomheder, der er registreret for fjernsalg i et eller flere andre EU-lande, skal på momsangivelsen angive den samlede værdi af de varer, der er leveret som fjernsalg uden moms her fra landet til andre EU-lande.

Virksomhedens momsnumre i de andre EU-lande skal meddeles til told- og skatteforvaltningen.

Udenlandske virksomheder, der registreres for fjernsalg her til landet, skal på momsangivelsen angive den samlede værdi uden moms af de varer, der er leveret som fjernsalg her til landet i den pågældende momsperiode, jf. § 83 i bekendtgørelsen.

Virksomheder mv., der køber punktafgiftspligtige varer (harmoniserede punktafgifter) i et andet EU-land, og som ikke er momsregistreret, men som skal betale erhvervelsesmoms af vederlaget for varen og punktafgiften, jf. lovens § § 48, skal afregne momsen af punktafgiften i forbindelse med afregningen af selve punktafgiften, jf. bekendtgørelsens § 84.

Ifølge momsbekendtgørelsens § 66, stk. 2, finder bestemmelserne om bogføring ved hjælp af edb også anvendelse på virksomhedernes regnskabsføring mv. efter momsloven. Bestemmelserne om edb-bogføring findes i bogføringsloven med vejledning.

Bogføringen skal under hensyn til virksomhedens art og omfang foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Generalklausulen i god bogføringsskik udgør den overordnede ramme for bogføringens tilrettelæggelse.

Enhver registrering skal være dokumenteret ved et grundbilag. En undtagelse herfra er dog automatisk genererede registreringer, f.eks. automatisk momsberegning, idet en beskrivelse af, hvorledes registreringerne foretages, kontrolleres og opbevares, er tilstrækkelig.

Endvidere skal registreringen tilrettelægges således, at der er et fyldestgørende revisionsspor, i vejledningen til bogføringsloven betegnet som kontrolspor.

Kontrolsporet skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til dokumentation af registreringen, dvs. påtegninger mv. Kontrolsporet er derfor et mere omfattende begreb end transaktionssporet, som viser sammenhængen mellem de enkelte registreringer og årsregnskabet.

Som led i dokumentationen stilles der krav om, at der udarbejdes en efter virksomhedens art og omfang afpasset beskrivelse af opbygningen af bogføringen, herunder konteringsinstruks.

Ved anvendelse af edb skal der herudover foreligge en systembeskrivelse, som beskriver de benyttede systemer, hjælpemidler og lign. Hvis registreringsbilagene, bilags- og dokumentationsmaterialet ikke opbevares i klarskrift, skal der endvidere foreligge en beskrivelse af, hvorledes transaktionssporet er udformet og opbevaret, samt i hvilken form bilags- og dokumentationsmaterialet er opbevaret. Formålet hermed er bl.a. at kunne udskrive materialet i klarskrift.

Registreringer i bogføringen kan ske på grundlag af elektronisk overførte data mellem virksomhederne. Der stilles således ikke krav om, at der udstedes et bilag i klarskrift.

De nye regler om anvendelse af edb i bogføringen og opbevaring af regnskabsmaterialet på edb-medier mv. anses for værende i overensstemmelse med momslovgivningen, hvis bogføringslovens betingelser herfor i øvrigt opfyldes.

Det er således ikke længere et krav, at hele regnskabsmaterialet opbevares i klarskrift. I tilfælde af elektronisk overførsel af data skal der være mulighed for at udskrive de købs- eller salgsfakturaer, som kræves efter momsloven, i klarskrift.

Efter momsbekendtgørelsens § 66, stk. 1, er opbevaringspligtens periode for regnskabsmaterialet 5 år efter udløbet af de pågældende regnskabsår. Dette svarer til det krav om opbevaring af regnskabsmaterialet, der stilles til bogføringspligtige virksomheder, jf. bogføringslovens § 10, stk. 1. Dog skal detailhandelsvirksomheder kun opbevare kassestrimler og tilsvarende interne bilag (kasseruller mv) i 1 år fra tidspunktet for underskrivelse af årsregnskabet. I enkelte tilfælde vil opbevaringspligtens periode være længere, jf. nedenfor.

Opbevaringspligten, der også gælder for virksomheder, der er under registreringsgrænsen i §§ 48-49 (dvs. virksomheder med en omsætning, som ikke overstiger 50.000 kr. årligt, samt virksomheder, hvis erhvervelse i andre EU-lande ikke overstiger 80.000 kr.), omfatter regnskaber og regnskabsbilag (herunder også varekøbs- og varesalgsbøger, salgskladder, kontokort, journaler) og andet regnskabsmateriale herunder bestillingsbøger, fabrikationssedler, kassestrimler, lageroptællingslister mv.

Selv om virksomhederne ikke har pligt til at anvende f.eks. følgesedler, arbejdskort og lign. skal sådanne, såfremt de udarbejdes, opbevares sammen med det øvrige regnskabsmateriale i 5 år.

Virksomhederne har efter en ændring af momsbekendtgørelsen pr. 1 juli 2006 kun pligt til at opbevare kassestrimler, kasseruller og tilsvarende interne bilag i 1 år fra tidspunktet fra underskrivelsen af årsregnskabet. Herefter er momsreglerne på linie med bestemmelserne i bogføringsloven og den øvrige skattelovgivning.

Det er en betingelse herfor, at der er tale om virksomheder med en intern arbejdsdeling, og at virksomhedens interne kontrolforanstaltninger skønnes at sikre en betryggende registrering af kontantsalget, således at en egentlig kontrol af kassestrimler skønnes at være unødvendig for at kontrollere virksomhedernes omsætning.

Opbevaringspligten består, selv om virksomheden afmeldes fra registrering.

Virksomheder, der anskaffer fast ejendom eller foretager til- eller ombygningsarbejder, der helt eller delvist anvendes i forbindelse med en momsregistreret virksomhed, jf. §§ 43-44, skal opbevare regnskabsmaterialet i 10 år efter anskaffelsen af den faste ejendom eller til- og ombygningsarbejdet, jf. bekendtgørelsens § 66, stk 3.

Regnskabsmaterialet skal som hovedregel opbevares på det forretningssted her i landet, hvor virksomheden er registreret.

Hvis regnskabsmaterialet efter regionens anmodning med kort varsel kan være tilgængeligt for kontrollen på registreringsadressen, og de dermed forbundne udgifter afholdes af virksomheden, kan materialet dog opbevares andre steder her i landet end på registreringsadressen.

Der stilles heller ikke krav om, at regnskabsmaterialet mv. fra samtlige under en fællesregistrering hørende virksomheder opbevares på fællesafregningsadressen. Det vil være tilstrækkeligt, at materialet på told- og skatteregionens begæring med kort varsel kan være tilgængeligt for kontrollen på fællesafregningsadressen.

Den herboende repræsentant for en virksomhed uden for EU, bortset fra virksomheder i Grønland, på Færøerne, i Island og i Norge, skal ifølge bekendtgørelsens § 66, stk. 1, opbevare virksomhedens regnskabsmateriale.

Elektroniske fakturaer kan på visse betingelser opbevares i udlandet, se N.2.9.

I overensstemmelse med bogføringslovens (lovbek. 648 af 15. juni 2006) kan regnskabsmateriale opbevares på mikrofilm, elektronisk medie eller anden lignende måde, hvis der foreligger en beskrivelse af opbevaringsmetoden, hvorved forudsættes at materialet uden bearbejdning, beregninger eller tilpasninger kan fremfindes og udskrives i klarskrift.

Der skal foreligge beskrivelse af systemer til at fremfinde og udskrive regnskabsmaterialet i klarskrift. Som det fremgår af bogføringsloven skal beskrivelsen af opbevaringen i det mindste indeholde oplysninger om

1. de metoder der benyttes til opbevaringen
2. hvorledes materialet kan fremfindes og udskrives i klarskrift, herunder oplysning om adgangskoder mv., og om hvorledes krypterede data oversættes, og
3. hvorledes registreringer i fremmed valuta omregnes til danske kroner.

Registrerede virksomheder skal én gang hvert år foretage en opgørelse af lagerets værdi på grundlag af en optælling af det foreliggende lager, jf. momsbekendtgørelsens § 65. Opgørelsen kan foretages på et tidspunkt, virksomheden selv vælger. Det vil dog normalt foregå på tidspunktet for virksomhedens almindelige statusopgørelse.

Den opgørelse, der anvendes til skattemæssige formål, kan også anvendes ved nævnte lageropgørelse.

Varelageropgørelsen skal ikke indsendes til told- og skatteforvaltningen, men skal ligesom virksomhedens øvrige regnskabsmateriale opbevares i 5 år.