| Låntagere, der inden den 1. januar 1996 har omlagt et kontantlån, der var optaget før den 19. maj 1993, kan under visse betingelser foretage en ekstraordinær indfrielse af det nye lån uden konsekvenser for kurstabsfradraget. Reglen finder dels anvendelse ved en ekstraordinær indfrielse af omlægningslånet dels ved en ekstraordinær indfrielse af lån, der gennem en eller flere mellemliggende låneomlægninger kan føres tilbage til omlægningslånet.
Det er en betingelse for bevarelse af kurstabsfradraget, at lånet indfries med et realkreditlån. Det er endvidere en betingelse, at løbetiden på det nye realkreditlån mindst svarer til restløbetiden på det lån, der indfries. Hvis flere lån indfries med et nyt realkreditlån, er det en betingelse, at løbetiden mindst svarer til et vejet gennemsnit af restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af de pågældende låns obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Endelig er det en betingelse, at kravet om maksimalt 1 år mellem de to transaktioner (indfrielse/optagelse) er opfyldt, og at der, hvor det gamle lån indfries, før det nye optages, er afgivet et lånetilbud på det nye lån forinden indfrielsen. Se A.E.2.1 Betingelser for fradragsretten.
Reglerne om fordeling af kurstab og beregning af det årlige fradragsbeløb ved indfrielse af det gamle kontantlån fra før den 19. maj 1993, jf. A.E.2.3, finder tilsvarende anvendelse ved en genomlægning. Det resterende kurstabsfradrag ved en genomlægning skal således fordeles over det nye låns samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin, og det årlige fradragsbeløb opgøres som summen af kurstabsbeløb pr. forfalden termin. Ved det resterende kurstab på indfrielsestidspunktet forstås saldoen på amortisationskontoen ved indfrielsen af det gamle kontantlån fra før den 19. maj 1993, jf. A.E.2.2, med fradrag af alle de kurstabsbeløb, der kan henføres til forfaldne terminer, der ligger før indfrielsestidspunktet. Det gælder såvel forfaldne terminer på omlægningslånet som forfaldne terminer på lån, der gennem en eller flere mellemliggende låneomlægninger kan føres tilbage til omlægningslånet.
Reglerne om bevarelse af kurstabsfradraget ved genomlægning har virkning for låneomlægninger, der finder sted den 1. januar 1996 eller senere. Låneomlægningen anses for at have fundet sted den 1. januar 1996 eller senere, hvis det gamle lån indfries ekstraordinært den 1. januar 1996 eller senere, og det nye lån er stiftet den 1. januar 1996 eller senere. Indfrielsen af det gamle lån anses for sket den dag, det realkreditinstitut, der har ydet lånet, modtager pengene/obligationerne til indfrielsen. Det nye lån anses for stiftet, når der er indgået et endeligt og bindende låneforhold, og lånedokumentet (pantebrevet) er underskrevet af låntageren (debitor).
Skatteministeriet har i 2010 i anledning af nogle spørgsmål om bevarelse af kurstabsfradraget, hvor der sker en omlægning til et realkreditlån med variabel løbetid, fundet følgende, jf. LL § 6, stk. 4:
Situation 1:
Det nye lån (lån 2) er et rentetilpasningslån med variabel løbetid - ifølge låneaftalen kan realkreditinstituttet og låntager i forbindelse med rentetilpasninger aftale, hvilken ydelse låntager skal betale i den kommende fastrenteperiode.
Det er forudsat, at lån 2 på omlægningstidspunktet har en udformning, så løbetiden mindst svarer til restløbetiden på lån 1.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at en aftale ved en rentetilpasning, som indebærer, at den faktiske løbetid på lån 2 bliver kortere end restløbetiden på det lån, der blev indfriet (lån 1), alene vil have fremadrettet vikrning. Det vil sige, at kurstabsfradraget bortfalder fuldstændigt for den resterende løbetid, mens kurstabsfradrag for den periode, hvor lån 2 opfyldte løbetidskravet, bevares. En senere aftale, som måtte indebære en forlængelse af løbetiden, således at den faktiske løbetid igen opfylder løbetidskravet betyder dermed ikke, at kurstabsfradraget genoplives.
Der er lagt vægt på, at det er en integreret del af låneaftalen for lån 2, at der i forbindelse med rentetilpasninger kan aftales ændringer af ydelsen på lånet.
Situation 2:
Der er tale om et traditionelt rentetilpasningslån, dvs. et lån med fast løbetid og variabel ydelse. Der er knyttet kurstabsfradrag til lånet.
I forbindelse med en rentetilpasning indgår låntager og realkrediitinstituttet en aftale om ændring af lånets vilkår, så det bliver til et lån med variabel løbetid - der sker ingen konvertering som sådan af lånet. Efter ændringen kan det i forbindelse med rentetilpasninger aftales, hvilken ydelse låntager skal betale i den kommende fastrenteperiode. På et tidspunkt bliver lånets løbetid for kort.
En ændring af de aftalte vilkår fra et lån med fast løbetid til et lån med variabel løbetid har en sådan karakter, at der må anses for sket en indfrielse af det traditionelle rentetilpasningslån og stiftelse af et nyt lån med variabel løbetid. For at kurstabsfradraget kan bevares, kræves det derfor, at der på tidspunktet for ændring af de aftalte vilkår (omlægningstidspunktet) kan fastslås, at (rest)løbertiden på det "nye" lån med variabel løbetid mindst svarer til restløbetiden på det traditionelle rentetilpasningslån, jf. LL § 6, stk. 4.
Er betingelsen opfyldt, vil virkningerne herefter være de samme, som beskrevet for situation 1. Bliver løbetiden på et tidspunkt for kort, vil det således alene have fremadrettet virkning. Det vil sige, at kurstabsfradraget bortfalder fuldstændigt for den resterende løbetid, mens kurstabet for den periode, hvor løbetidskravet er opfyldt - både hvor der var tale om et traditionelt rentetilpasningslån og hvor der var tale om et lån med variabel løbetid - bevares. En senere aftale, som indebærer en forlængelse af løbetiden, således at den faktiske løbetid igen opfylder løbetidskravet betyder ikke, at kurstabsfradraget genoplives.
|
