Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

UfR1986.22H

Den 16-årige K flyttede sammen med den 26-årige M og hjalp ham under tre års samliv med at opdrætte heste og sælge rideudstyr. Hesteopdrættet og salg af rideudstyr foregik fra en gård, som M lejede og efter to års forløb købte med en kontant udbetaling på 138.000 kr. Ved samlivets ophør forlangte K andel i M's formue, der i det væsentlige bestod af gården og et antal heste. Efter at K ved skifteretten havde begæret opløsning af fællesskab/sameje, angik parterne forlig om, at K skulle have ca. 30.000 kr.

Skattevæsenet havde under sagen opgjort beløbet til 25.000 kr. og fandt ikke, at K havde krav på beløbet. Skattevæsenet fik medhold i, at beløbet var indkomstskattepligtigt for K enten som gave eller som arbejdsvederlag.

Beskatning

UfR1986.435H

K, der i ca. 15 år havde samlevet med M, med hvem hun havde ni børn, ophævede samlivet og flyttede med børnene. Ved samlivets ophør overdrog M en bil til K og gav hende forskellige kontante beløb, der bl.a. blev brugt til køb af en fast ejendom. M betalte også underholdsbidrag til børnene efter aftale. K blev ikke anset indkomstskattepligtig af bidraget til børnene i det omfang, det oversteg normalbidraget. Retten antog, at K under det mangeårige samliv gennem arbejde i hjemmet og i M's virksomhed i betydeligt omfang havde bidraget til at sikre de formueværdier, som forelå ved samlivets ophør, og at de overdragne værdier var ydet for at sætte K i stand til at opretholde et hjem for sig selv og børnene. Under disse omstændigheder var der ikke grundlag for at anse det modtagne som gave eller at betragte det som arbejdsvederlag. K. fandtes derfor ikke indkomstskattepligtig.

Ikke beskatning

Landsretsdomme

TfS1989.176.VL

En plejehjemsbeboer, der var afgået ved døden, havde afgivet en erklæring om, at der fra en konto i andelskassen blev overført nogle beløb til nye indlånskonti, der tilhørte nogle navngivne, umyndige personer. Erklæringen var underskrevet til vitterlighed af plejehjemmets bestyrer og en andelskasses forretningsfører. Vestre Landsret tiltrådte, at de overførte beløb måtte betragtes som en dødsgave. Retten lagde til grund, at forretningsføreren, der var far til og værge for to af de begunstigede personer, ikke havde modtaget gaveløfterne med den virkning, at afdøde skulle være afskåret fra at tilbagekalde løfterne. Det var herefter med rette, at der var beregnet arveafgift af beløbene.

VLD 9.4.1981, skd 58.295

M og H havde levet sammen fra 1970. Fra 1973 boede de sammen i en ejendom, som M havde erhvervet. I 1975 indgik de en overenskomst om ejerforholdet til deres formuegenstande, hvorefter H ved ophør af samlivet skulle have ret til halvdelen af ejendommens friværdi. I overensstemmelse hermed fik H efter samlivets ophør udbetalt 70.000 kr. Under hensyn til at den etablerede ordning efter parternes økonomiske forhold tilgodeså dem begge i tilfælde af samlivets ophør, og at H efter omstændighederne også uden en aftale derom kunne have haft krav på andel i salgsprovenuet, fandtes der ikke grundlag for at anse overdragelsen af halvdelen deraf som en indkomstskattepligtig gave.

Ikke beskatning

Byretsdomme

SKM2009.123.BR

Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt skatteyderen skulle beskattes af beløb, som hendes kæreste i indkomstårene 2002 og 2003 overførte til en fælleskonto. Skatteyderen havde månedligt overført 15.000 kr. til fælleskontoen, mens kæresten månedligt overførte 38.000 kr. Ved Landsskatterettens kendelse var skatteyderen for hvert af indkomstårene 2002 og 2003 blevet beskattet af skønsmæssigt 300.000 kr. Hovedparten af midlerne fra fælleskontoen var gået til at dække udgifter i forbindelse med skatteyderens faste ejendom, og retten fandt ikke, at ejendommen var erhvervet i sameje mellem skatteyderen og kæresten, eller at et sameje senere var opstået. Retten udtalte, at der i et gavemiljø som det foreliggende var en formodning for, at de overførte beløb var givet som en gave, og at skatteyderen havde bevisbyrden for, at overførslerne var begrundet i andre forhold. Det blev ikke tillagt betydning, at der ikke forelå formelle gaveløfter, og at begge parter havde adgang til at hæve på fælleskontoen, fordi skatteyderen ved at disponere over de indsatte beløb erhvervede endelig ret til midlerne. Retten fandt endvidere ikke, at skatteyderen havde løftet bevisbyrden for, at den årlige overførsel i indkomstårene 2002 og 2003 alene eller i det væsentligste var blevet brugt til betaling af kærestens særudgifter og ikke til betaling af skatteyderens udgifter, herunder udgifterne til ejendommen. Retten fandt herefter ikke grundlag for at fastslå, at skattemyndighedernes skøn var udøvet på et urigtigt grundlag eller havde medført et åbenbart urimeligt resultat. Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Beskatning

Landsskatteretskendelser

SKM2008.876.LSR

En vognmandsforretning blev afhændet med succession. Retten fandt, at handelsværdien af aktiverne skulle fastsættes under hensyn til skatteforpligtelsen. Skatteforpligtelsen kunne ikke sættes til kurs pari.

SKM2002.133.LSR

Værdien af en mælkekvote kunne ved en gaveoverdragelse af en landbrugsejendom ikke ansættes til den af parterne aftalte pris. Kvoten skulle i stedet ansættes med udgangspunkt i den på overdragelsestidspunktet senest offentliggjorte ligevægtspris pr. kilo mælk på mælkekvotebørsen med fradrag af den latente superafgift, som mælkekvoten var behæftet med.

SKM2001.28.LSR

Ved en delvis gaveoverdragelse af en aktiebeholdning fra far til søn med succession var der ikke hjemmel til at nedsætte passivposten efter forholdet mellem gave og vederlag, og passivposten skulle derfor beregnes på grundlag af hele den overdragne aktiebeholdning.

TfS1994.164LSR

En klager, der havde levet i et papirløst forhold i 5 ½ år, klagede over at skattemyndighederne havde anset et beløb på 370.000 kr., som hun havde modtaget i forbindelse med ophævelse af samlivet, for en skattepligtig gave. Samleveren havde under samlivet oparbejdet en formue på cirka tre millioner kr., og klageren henviste til, at hun havde bidraget hertil dels ved sit arbejde i hjemmet og dels ved sin deltagelse i repræsentation mv., hvorved der var skabt fornødent grundlag for at tilkende hende et kompensationsbeløb i forbindelse med samlivsophævelsen. Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at klageren havde ydet en sådan indsats til støtte for samleverens formuefremgang, at der i forbindelse med samlivsophævelsen var grundlag for et skattefrit kompensationskrav. Der var henset til samlivets varighed, at der hovedsageligt havde været tale om almindeligt hjemmearbejde, samt at den formue, som samleveren havde tilvejebragt, helt overvejende måtte anses at stamme fra hans egen arbejdsindsats. Beløbet var derfor skattepligtigt efter reglerne i SSL § 4.

Beskatning

LSR.1981.165

A klagede over, at amtsligningsrådet havde forhøjet hans selvangivne indkomst for indkomståret 1978 med værdien af en parcel, der var blevet tilskødet ham. Forhøjelsen var på 14.800 kr. Der var tale om en mindre parcel på 369 m², som tidligere havde været benyttet som vandværksgrund. Da vandværket var nedlagt, ønskede kommunen, som ejede parcellen, at skille sig af med den, og den blev derfor tilbudt ejerne af de to tilstødende ejendomme, herunder klageren. Klageren havde først afslået at overtage arealet, men havde nødtvungent accepteret, efter at naboen havde afslået. Klageren havde dog stillet den betingelse, at overtagelsen ikke skulle komme til at koste ham noget, fordi kommunen havde knyttet en række forpligtelser til salget, som ville medføre betydelige udgifter, bl.a. til planering, beplantning mv. Efter at tilsynsrådet havde besigtiget parcellen, tiltrådte dette, at kommunen overdrog parcellen vederlagsfrit til klageren mod, at denne påtog sig nærmere i skødet angivne forpligtelser og udgifter. Landsskatteretten var enig med klageren i, at han ikke havde modtaget nogen skattepligtig gave, selv om han ikke havde betalt for parcellen. Landsskatteretten lagde vægt på de forpligtelser og udgifter som klageren havde påtaget sig i forbindelse med overdragelsen. Den påklagede ansættelse blev derfor sat ned med 14.800 kr.

Ikke beskatning

LSR.1978.56

A klagede over, at skatterådet havde forhøjet hendes selvangivne indkomst med 11.874 kr., der var anset som en indkomstskattepligtig gave.

Klageren påstod, at det pågældende beløb skulle betragtes som arv efter hendes afdøde mands bror, som i 1975 var afgået ved døden i USA, hvor han var bosat. Klageren havde fået oplyst, at hun var betænkt i afdødes testamente, men at dette ikke kunne godkendes af de amerikanske myndigheder, fordi det ikke var underskrevet af to testamentsvidner.

Afdødes hustru havde dog lovet klageren, at hun skulle få udbetalt det afsatte beløb, og hun havde herefter modtaget de 11.874 kr.

Landsskatteretten fandt det sandsynliggjort, at afdøde havde ønsket at betænke klageren med et beløb, der skulle tilfalde hende efter hans død, hvilket var udtrykt skriftligt. Retten fandt også, at det forhold at afdødes optegnelser, som han selv havde opfattet som et testamente, men som på grund af mangel af vidnepåtegninger ikke kunne betragtes som et formelt gyldigt testamente, ikke burde være afgørende for den skattemæssige behandling af det udbetalte beløb. Retten gav herefter klageren medhold i klagerens påstand, og den påklagede ansættelse blev sat ned med 11.874 kr.

Ikke beskatning

LSR.1959.119

Guldsmed A klagede over, at skatterådet havde forhøjet hans skattepligtige indkomst med fortjeneste ved salg af fast ejendom, 3.325 kr. og med ikke godkendt fradrag for kapitaliseret værdi af betinget modydelse for gavebil, 5.000 kr. Klageren havde i 1954 købt en villa for 60.000 kr. Efter i nogen tid at have boet her ønskede klageren at komme bort fra denne villa, som han og hans hustru ikke kunne vænne sig til at bo i, bl.a. på grund af støj fra en hovedvej, der gik lige forbi ejendommen. Efter nogen tids forløb lykkedes det klageren at finde en køber til ejendommen, men køberen stillede som betingelse for købet, at klageren overtog en anden ejendom i samme by. Denne ejendom var klageren på forhånd klar over, at han ikke ville bruge til beboelse for sig selv og sin hustru, og ejendommen blev derfor straks efter erhvervelsen solgt. Herefter købte klageren den ejendom, hvor han siden havde boet. Skatterådet havde beregnet fortjenesten ved salget af de to ejendomme til i alt 3.325 kr. og havde anset klageren for indkomstskattepligtig af beløbet som spekulationsavance. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke kunne antages at have haft hensigt til videresalg ved købet af den første ejendom, og at handelen med den anden ejendom ikke kunne anses for en selvstændig spekulationshandel. Den påklagede ansættelse blev derfor på dette punkt sat ned med 3.325 kr.

Det var i øvrigt oplyst, at klageren i 1955 fik foræret en bil af en morbror i Amerika. Bilen blev dog givet med den klausul, at morbroren skulle have rådighed over den, når han var på besøg her i landet. Denne klausul havde klageren kapitaliseret til 5.000 kr., og han havde derfor fradraget dette beløb ved indkomstopgørelsen, mens han som indtægt havde medregnet bilens vurderingssum på 8.000 kr.

Efter det oplyste om morbrorens faktiske brug af vognen siden den blev givet til klageren, indstillede ligningsmyndighederne til Landsskatteretten, at klageren fik et fradrag på 1.000 kr. for den kapitaliserende værdi af den betingede modydelse for gavebilen.

Landsskatteretten fulgte ligningsmyndighedernes indstilling.

LSR.1957.18

En skatteyder havde modtaget nogle kogeplader og en elektrisk ovn fra sin søn i USA. Værdien af gaven var 2.269 kr. Landsskatteretten fandt, at skatteyderen efter de dagældende regler skulle anses for indkomstskattepligtig af gaven, fordi giveren boede i udlandet, og gavens værdi ikke var så beskeden, at den hørte til den kategori af gaver, der ikke tages i betragtning ved indkomstopgørelsen.

Beskatning

LSR.1950.142

En pensionist, der var født i 1873, havde i 1912 i forbindelse med køb af en forretning lånt 5.000 kr. af sin svoger og nogle få år senere yderligere 10.000 kr. Ifølge gældsbrev skulle skatteyderen forrente gælden, mens der ikke stod noget om afdrag på selve gælden. Renten blev betalt til omkring 1939-40, men der blev ikke betalt afdrag på selve gælden. I 1947 i forbindelse med skatteyderens guldbryllup blev gældsbrevet kvitteret som gave. Det havde ingen betydning for den eventuelle skattepligt, at skatteyderen ikke var klar over de skattemæssige konsekvenser som det kvitterede gældsbrev havde. En senere tilbagekaldelse kunne heller ikke ændre de faktiske forhold. Under hensyn til skatteyderens alder og indtægtsforhold samt omstændighederne i øvrigt indkomstbeskattede man imidlertid kun den del af den eftergivne gæld, der svarede til skatteyderens faktiske formue pr. årets udgang eller på det nærmeste halvdelen af det eftergivne lån.

Beskatning

LSR.1946.153

En assurandørs hustru havde i 1929 fået 2.500 kr. foræret af sin onkel, som af giveren blev deponeret i et forvaltningsinstitut. Samtidig fik hendes tre søskende tilsvarende beløb på samme vilkår. Gavemodtagerens mor skulle nyde renterne af kapitalerne, så længe hun levede, og det var desuden bestemt, at hvis nogen af kapitalejerne, skatteyderens hustru og dennes søskende, afgik ved døden før moderen, skulle den pågældende kapitalandel overgå til deling mellem de resterende søskende. Den 8. oktober 1937 afgik den ene af kapitalejerne ved døden. Efter moderens død den 18. marts 1944 fik skatteyderens hustru til fri disposition og rentenydelse udbetalt dels den for hende deponerede kapital, dels den hende tilkommende tredjedel af hendes afdøde brors andel. Landsskatteretten fandt, at skatteyderen måtte anses for indkomstskattepligtig af beløbet.

Beskatning

LSR.1945.25

Den påklagede ansættelse skyldes, at de stedlige ligningsmyndigheder til det selvangivne beløb har lagt et beløb af 5000 kr., som klageren har modtaget som gave fra en bror. Det fremgår, at klageren, der tidligere havde været ansat i broderens møbelfirma, var udtrådt af denne virksomhed og havde købt en vinstue, hvortil broderen havde hjulpet ham med et beløb af 5000 kr., der dog først var kommet til udbetaling i 1943. Da det imidlertid er oplyst, at gavetilsagnet om beløbet er ydet inden udgangen af året 1942, må landsskatteretten være enig med de stedlige ligningsmyndigheder i, at de 5000 kr. skal medregnes i den skattepligtige indkomst for skatteåret 1943-44, hvorfor det må have sit forblivende ved den skete ansættelse.

Beskatning

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS1986.592HRD

En kvinde K, der levede i et papirløst samlivsforhold, opgav sit erhvervsarbejde og arbejdede kun i hjemmet. Værdien af K's fri underhold ansås for omfattet af den ikke udtømmende opregning af eksempler på former for indkomst i SL § 4, stk. 1, litra C og skulle derfor beskattes efter denne bestemmelse.

Beskatning

Dissens af en dommer.

Landsretsdomme

TfS1987.435

En kvindelig skatteyder blev i 1979 sat til en skattepligtig indkomst på 60.000 kr., hvoraf 20.000 kr. var bidrag, hun havde modtaget fra en tidligere samlever blandt andet til dækning af husleje. Kvinden havde et barn sammen med sin tidligere samlever. Samleveren havde i 1979 taget bopæl i England og siden kun holdt ferie her i landet. Landsretten afgjorde, at samleverens bidrag ikke var skattepligtig indkomst for kvinden.

Ikke bekatning

Landsskatteretskendelser

TfS1986.610LSR

Den kvindelige part i et samlivsforhold klagede over, at de stedlige skattemyndigheder havde forhøjet hendes skattepligtige indkomst for 1982 med 61.528 kr., der efter myndighedernes skøn måtte anses for en skattepligtig gave fra samleveren. Forhøjelsen var begrundet i, at klageren ifølge den selvangivne indkomst for det pågældende år havde haft et negativt privatforbrug på 41.528 kr. Efter forhøjelsen af den skattepligtige indkomst udgjorde klagerens kontantforbrug herefter 20.000 kr. Efter de tilvejebragte oplysninger, herunder at samlivsforholdet først var etableret i 1982, og at klagerens forbrug ikke kunne rummes i den selvangivne kapitalforklaring, fandt Landsskatteretten, at der som følge af klagerens negative privatforbrug var sket en skattepligtig formueoverførsel fra samleveren til klageren.

Beskatning

LSRM1974.117LSR

En kvindelig skatteyder levede sammen med sin forlovede og havde ikke selv haft indtægter ud over støtte i henhold til forsorgsloven mv. på 460 kr. samt børnetilskud og børnebidrag til hendes barn, som hendes forlovede ikke var far til. Landsskatteretten fandt, at værdien af skatteyderens delvis frie ophold hos hendes forlovede måtte anses for en indkomstskattepligtig gave, og at værdien på grundlag af de foreliggende oplysninger passende kunne ansættes til 4.000 kr.

Beskatning

LSRM1967.106LSR

Klageren havde i 1963 haft en lønnet stilling i en erhvervsvirksomhed og havde samtidigt ført hus og haft frit ophold hos virksomhedens indehaver, som hun var forlovet med og senere blev gift med.

Klageren havde også ledsaget arbejdsgiveren på dennes rekreationsrejse til udlandet, hvor alle udgifter for begge var betalt af arbejdsgiveren.

Landsskatteretten afgjorde, at værdien af klagerens frie ophold i arbejdsgiverens hjem skulle fastsættes skønsmæssigt, uden at ligningsmyndighederne var bundet af de normalsatser for husholdningsmedhjælperes kost og logi, som det daværende ligningsråd havde vedtaget. Retten tiltrådte derfor statens ligningsdirektorats indstilling om, at værdien skulle sættes til 6.000 kr., og at indkomsten på dette punkt blev sat ned med 6.000 kr.

Landsskatteretten afgjorde også, at rejsen var en indkomstskattepligtig gave. Det fremgik af sagen, at det beløb, som amtsskatterådet havde beskattet, svarede til det udgiftsbeløb, som arbejdsgiveren havde fradraget ved opgørelsen af sin selvangivne indkomst. Arbejdsgiveren havde uberettiget betragtet beløbet som et løntillæg til klageren. Landsskatteretten fandt imidlertid, at klageren kun kunne beskattes af et beløb, der svarede til den reelle økonomiske værdi, som gaverejsen havde haft for hende, og efter det oplyste, fandtes denne værdi at kunne anslås til 450 kr. Indkomstansættelsen blev derfor på dette punkt nedsat med forskelsbeløbet på 3.805 kr.

Beskatning

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

TfS 1998.188

Spørgsmålet var, om en overlæge var skattepligtig af værdien af en rejse til Australien som led i afholdelse af en verdenskongres om mave- og tarmsygdomme. Rejsen blev betalt af et medicinalfirma. Skatteyderen var specialist i mave- og tarmsygdomme og ansat som overlæge på et hospital, og ved siden af sin ansættelse drev han en mindre speciallægeklinik. Medicinalfirmaet havde inviteret læger og ægtefæller samt ansatte, i alt 45 personer, og skatteyderen havde betalt 15.525 kr. for sin ægtefælles deltagelse i rejsen. Medicinalfirmaet havde udgifter svarende til ca. 25.000 kr. pr. person.

Det stedlige skatteankenævn fandt, at rejsen havde været af overvejende turistmæssig karakter og forhøjede derfor skatteyderens ansættelse for det pågældende år med 34.475 kr., beregnet ud fra 2 x 25.000 kr. med fradrag af skatteyderens betaling for ægtefællens deltagelse. Landsskatteretten fandt, at værdien af frirejsen som udgangspunkt var skattepligtig for skatteyderen efter SL § 4, litra c, og at værdien af rejsen skønsmæssigt kunne sættes til 15.525 kr. for skatteyderen, svarende til egenbetalingen for ægtefællens deltagelse. Skatteyderen anlagde sag mod Skatteministeriet ved Østre Landsret, som i en tilkendegivelse bemærkede, at rejsen fandtes at indeholde et så betydeligt turistmæssigt element, at den ikke ville have været fradragsberettiget efter SL § 6, stk. 1, litra a. På denne baggrund foreslog landsretten sagen forligt, således at skatteyderen hævede sagen. Skatteyderen hævede herefter sagen.

Beskatning

LSRM 1967.106

Klageren havde i 1963 haft en lønnet stilling i en erhvervsvirksomhed og havde samtidigt ført hus og haft frit ophold hos virksomhedens indehaver, som hun var forlovet med og senere blev gift med.

Klageren havde også ledsaget arbejdsgiveren på dennes rekreationsrejse til udlandet, hvor alle udgifter for begge var betalt af arbejdsgiveren.

Landsskatteretten afgjorde, at værdien af klagerens frie ophold i arbejdsgiverens hjem skulle fastsættes skønsmæssigt, uden at ligningsmyndighederne var bundet af de normalsatser for husholdningsmedhjælperes kost og logi, som det daværende ligningsråd havde vedtaget. Retten tiltrådte derfor statens ligningsdirektorats indstilling om, at værdien skulle sættes til 6.000 kr., og at indkomsten på dette punkt blev sat ned med 6.000 kr.

Landsskatteretten afgjorde også, at rejsen var en indkomstskattepligtig gave. Det fremgik af sagen, at det beløb, som amtsskatterådet havde beskattet, svarede til det udgiftsbeløb, som arbejdsgiveren havde fradraget ved opgørelsen af sin selvangivne indkomst. Arbejdsgiveren havde uberettiget betragtet beløbet som et løntillæg til klageren. Landsskatteretten fandt imidlertid, at klageren kun kunne beskattes af et beløb, der svarede til den reelle økonomiske værdi, som gaverejsen havde haft for hende, og efter det oplyste, fandtes denne værdi at kunne anslås til 450 kr. Indkomstansættelsen blev derfor på dette punkt nedsat med forskelsbeløbet på 3.805 kr.

Beskatning

LSRM1963.105

En skatteyder rejste i slutningen af 1960 til USA, fordi hans derboende datter og svigersøn havde bedt ham om at komme til USA for at vidne i en, der var anlagt mod svigersønnen. Myndighederne i den stat, hvor datteren og svigersønnen boede, havde rejst straffesag mod svigersønnen, fordi det ægteskab, han havde indgået med datteren, blev anset for ulovligt. Da straffesagen kunne få meget alvorlige følger for svigersønnen, havde datteren og svigersønnen efter tilskyndelse fra deres advokat bedt skatteyderen om at komme og vidne under straffesagen. Det viste sig dog efter hans ankomst til USA, at det ikke var nødvendigt, at han vidnede, og han vendte derfor efter en kortere tids ophold derovre tilbage til Danmark. Landsskatteretten fandt, at der allerede under hensyn til skatteyderens formål med rejsen ikke var tilstrækkelig grund for at beskatte ham af nogen del af værdien af rejsen.

Ikke beskatning

LSRM1960.29

En togfører og hans hustru foretog i 1957 en rejse af cirka tre måneders varighed til USA for at besøge familie, blandt andet hustruens bror, som ved forskellige tidligere lejligheder sammen med sin hustru havde besøgt ægteparret i Danmark. Rejsen tur/retur blev foretaget med skib og ved ankomsten til New York afhentede hustruens bror sammen med sin hustru dem i sin bil, hvorefter de kørte igennem USA til Los Angeles. Undervejs havde man blandt and besøgt og boet vederlagsfrit hos forskellige familiemedlemmer, og man havde også opholdt sig knapt en måned hos hustruens ovennævnte bror. Hustruens bror betalte hendes billet imellem Danmark og New York, mens skatteyderen betalte sin egen billet til og fra New York og betalte visse udgifter til hotel og mad til sig selv og hustruen under bilturen. Da den omhandlede gaveydelse havde bestået i, at skatteyderens svoger havde stillet befordring til disposition for sin søster, for at hun skulle besøge ham, fandt Landsskatteretten, at gaven var af en sådan art, at den ikke kunne anses for skattepligtig for modtageren. Landsretten bemærkede, at den økonomiske værdi af forplejningen under rejsen for hustruens vedkommende måtte antages at være så ringe, at man efter omstændighederne kunne se bort herfra. Landsskatteretten fandt heller ikke grundlag for at beskatte skatteyderen af værdien af opholdet hos familien i Amerika.

Ikke beskatning

LSRM1952.136

En skatteyder var blevet anset for indkomstskattepligtig af værdien af en rejse, hans hustru i 1949 havde foretaget til Frankrig og Nordafrika sammen med en veninde. Veninden havde betalt de udgifter, der var forbundet med rejsen. Skatteyderen påstod principalt ansættelsen nedsat til det selvangivne beløb under henvisning til, at rejsen var en betaling for venindens ophold i hans hjem i to sommerferier. Subsidiært påstod han ansættelsen nedsat således, at han kun skulle beskattes af den økonomiske værdi, rejsen havde haft for hustruen. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at give skatteyderen medhold i hans principale påstand, hvorimod retten var enig med ham i, at han kun var indkomstskattepligtig af den økonomiske værdi af selve opholdet under rejsen. Denne værdi skønnede Landsskatteretten til 10 kr. pr. dag eller i alt 140 kr.

Beskatning

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS1996.448HD

En person havde i årene 1973-1981 ydet sin datter lån på i alt 3.106.807 kr. Lånene var i første række anvendt til dækning af underskud ved driften af datterens og hendes mands landbrugsejendom. I 1986 eftergav faderen sin datter gælden, idet han ifølge gavebrev ydede hende en gave på beløbet. Der blev indgivet gaveafgiftsanmeldelse af datteren, hvor gaveværdien dog var angivet til 1.155.117 kr., idet der var fradraget andel inddækkende underbalance som følge af underskud i landbrugsvirksomheden. Landsretten fandt, at der var tale om gaver ydet i årene 1973-1981, idet man lagde til grund, at der ikke forelå aftale om tilbagebetaling af beløbene eller var betalt afdrag på dem. Gavemodtageren skulle derfor indgive anmeldelse om de årligt modtagne beløb. Kravet på gaveafgift var ikke forældet, da forældelsesfristen var suspenderet på grund af utilregnelig uvidenhed om afgiftskravet. Højesteret lagde til grund, at de pengebeløb, som gennem årene blev ydet af faderen til datteren, blev optaget i såvel faderens som datterens selvangivelser og blev omtalt i en ægtepagt, som datteren og hendes ægtefælle oprettede i 1983, samt at der ved enkelte lejligheder i årenes løb blev betalt afdrag/renter af lånebeløbene, der endvidere havde været sikret ved et ejerpantebrev på 1,2 mio. kr. Beløbene fandtes herefter overført til datteren som lån. Værdiansættelsen af den i 1986 ydede gave måtte bero på en vurdering af debitors solvens og dermed hendes mulighed for at indfri fordringen, og spørgsmålet om værdiansættelse hjemvistes til fornyet behandling ved told- og skatteregionen. Der skulle indgives gaveanmeldelse om gaver modtaget i årene 1982-1985 med 56.000 kr. pr. år, og kravet herom var ikke forældet. Dissens (Tidligere ØLD i TfS 1993, 145). Afgiftspligt.

HRD af 20. dec. 1979

Værdi af pantebrev kunne ikke, som antaget i langvarig praksis, uden videre ansættes til pari ved gaveafgiftsberegning. G fik i februar 1971 af A overdraget en fast ejendom for en købesum på 185.000 kr. Købesummen svarede til den vurdering skyldrådet have foretaget i januar 1971. Købesummen blev bl.a. berigtiget ved at G udstedte tre pantebreve på i alt 157.213 kr. I april 1971 døde A, og G var enearving efter ham ifølge testamente. Ved opgørelsen af bobeholdningen ansatte G pantebrevenes værdi efter kurs 75, hvilket svarede (rigeligt) til værdien i handel og vandel, men skattemyndighederne fastsatte ved beregningen af arveafgift værdien efter kurs 100 under henvisning til en langvarig praksis. Efter forarbejderne til de ændringer der skete i kildeskatteloven og arveafgiftsloven i 1969, var formålet med ændringerne bl.a. at sørge for en udstrakt koordinering af dødsbobeskatningen og reglerne om arveafgift, herunder en fælles skatte- og afgiftsmæssig værdiansættelse. Der fremgår intet om, at det skulle være forudsat, at den hidtil i praksis fulgte ansættelse af arvingsgæld til kurs 100 ved beregning af arveafgift skulle opretholdes. De omhandlede sælgerpantebreves værdi i handel og vandel kunne fastsættes på betryggende måde ud fra objektive kriterier, og der var enighed om at ansætte kursværdien til 75. Herefter fandtes det, jf. arveafgiftslovens § 17, stk. 2, sidste punktum, uforeneligt med lovens klare ordlyd at fravige den nævnte værdiansættelse ved beregningen af arveafgift af pantebreve som de foreliggende.

Dissens for at anse den mangeårige praksis angående beregning af arveafgiften af udlagt arvingsgæld efter parikurs for opretholdt.

Landsretsdomme

SKM.2002.28.ØLR

Et forældrepar opgave en livsvarig, vederlagsfri boligret i en ejendom, som deres søn ejede. Retten anså dette som en gave fra forældrene til sønnen. Landsretten fastslog, at opgivelsen af boligretten havde værdi for sønnen, fordi ejendommen efterfølgende blev solgt i fri handel og en truende tvangsauktion blev undgået. Retten fandt derfor, at forældrene kunne have forlangt et vederlag for at opgive boligretten på trods af deres søns økonomiske situation. Opgivelsen af boligretten ansås for sket pr. 1. januar 1995 bl.a. fordi forældrene fra dette tidspunkt begyndte at betale husleje og ikke længere tog værdien af boligretten med i faderens selvangivelse. Skattemyndighederne havde ansat værdien af opgivelsen af boligretten til en skønnet markedsleje på opgivelsestidspunktet kapitaliseret på baggrund af forældrenes forventede levetid. Retten fastholdt denne værdiansættelse.
Afgiftspligt

Landsskatteretskendelser

LSRM.1981.58

A klagede over, at amtsskatteinspektoratet havde ansat værdien af en gave for højt.

A havde i 1978 solgt en ejerlejlighed til sin søn for 290.000 kr.. Beløbet skulle bl.a. berigtiges ved udstedelse af et sælgerpantebrev til A på nominelt 166.100 kr., og ved at dette pantebrev skulle forrentes og afdrages gennem en årlig ydelse på 12 pct., heraf 9 pct. rente. Det var dog samtidig bestemt i skødet, at sælgerpantebrevet ikke skulle udstedes, fordi parterne var enige om, at køberen kunne få overdraget sælgerpantebrevet til kurs 55. Denne gæld havde A eftergivet sønnen i 1978.

I gaveanmeldelsen var værdien af A's gave til sønnen angivet til 91.355 kr., svarende til 55 pct. af 166.100 kr. Amtsskatteinspektoratet havde ansat gavens værdi til 166.100 kr. Inspektoratet havde anført, at der forelå to dispositioner. Dels overdragelsen af ejerlejligheden til sønnen for 290.000 kr., hvilken overdragelsessum inspektoratet ikke havde fundet grundlag for at anfægte, dels A's eftergivelse af sønnens gæld på 166.100 kr. Inspektoratet havde i denne forbindelse anført, at værdien af eftergivet gæld efter praksis ansættes til kurs 100.

Højesteret har i en dom den 20. december 1979 tilladt et pantebrev udlagt som arv til debitor til værdien i handel og vandel, og landsskatteretten fandt derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastholde amtsskatteinspektoratets værdiansættelse af gaven. Landsskatteretten fastslog, at gavens værdi passende kunne ansættes til 91.355 kr., som angivet i gaveanmeldelsen.

LSR.1974.28

Skatteyderens søster overtog i juli 1971 fra skatteyderen en ubebygget grund for 69.732 kr. Ved 14. almindelige vurdering var grunden ansat til 50.000 kr. Ved overdragelsen overtog søsteren kloakgæld 4.732 kr. og kvitterede et tilgodehavende hos skatteyderen på 65.000 kr. Ligningsmyndighederne ansatte grundens værdi til 50.000 kr. og betragtede differencen (efter fradrag af handelsomkostninger 639 kr.) på 19.093 kr. som en skattepligtig fordel for skatteyderen i forbindelse med, at søsteren kvitterede fordringen mod ham. Ligningsdirektoratet vurderede grunden til 55.000 kr. inklusive kloakgæld ved normal udbetaling og normalt sælgerpantebrev. Søsteren solgte grunden i september 1972 for 58.665 kr. mod at køberen overtog kloakgælden på 3.665 kr. og betalte 55.000 kr. kontant. Under disse omstændigheder og i betragtning af at skatteyderens økonomiske forhold ikke kunne anses for så gode, at søsterens tilgodehavende hos ham kunne vurderes til pari, nedsatte landsskatteretten den fordel, der var tilfaldet skatteyderen ved overdragelsen til 10.000 kr.

LSR.1954.194

En skatteyder havde mod betaling af 1.500 kr. fået saldokvittering for en gældspost på 4.602 kr. Skatteyderen oplyste, at dette kun var sket på grund af hans meget vanskelige økonomiske situation, og at fordringen mod ham i realiteten intet havde været værd. Landsskatteretten fandt, at der var et gaveelement i den ydede gældseftergivelse, særligt under hensyn til, at skatteyderen på tidspunktet for dekortens ydelse sad inde med aktiver, der kunne have været realiseret. Skatteyderen var derfor indkomstskattepligtig af den opnåede gældseftergivelse.
Beskatning

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

TfS.2000.369

En aktiebeholdning blev overdraget fra far til datter dels ved gave og dels ved udstedelse af gældsbrev, der skulle afdrage med lige store årlige afdrag over 10 år. Det blev antaget, at der til brug for fastsættelse af gavens værdi skulle ske kursansættelse af gældsbrevet, således at forskellen mellem kursværdien og pari skulle indgå i gaveafgiftsberegningen.

Afgiftspligt

TfS1997.791

En skatteyder, der havde lånt et beløb rentefrit af sin bror, var ikke indkomstskattepligtig af den fordel, der bestod af forskellen mellem lånets hovedstol og den lavere kursværdi, der var en følge af rentefriheden, ligesom der heller ikke skulle ske rentefiksering.

Ikke beskatning

SKAT

SKM2003.545.LR

Skatteyder ønskede at gøre to lån af hver 1 mio. kr. ydet til en niece rentefrie og ønskede i forbindelse hermed bl.a. oplyst, om dette ville medføre beskatning efter kursgevinstloven. Det ene lån blev forrentet med den til enhver tid gældende mindsterente og det andet med en fast rente på 4 pct. pr. år. Lånene var stiftet på anfordringsvilkår. Ligningsrådet fandt, at en ændring af lånevilkårene, hvor lånene blev gjort rentefrie, var en væsentlig ændring af vilkårene, som medførte, at lånene måtte anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand. De gamle lån måtte anses for indfriet ved stiftelse af to nye fordringer - som begge har samme nominelle værdi - men som ikke forrentes. Ligningsrådet fandt, at debitor ville opnå en kursgevinst på gæld, hvis lånene blev indfriet som anført. Det var også Rådets opfattelse, at kreditor vil have et kurstab på sine fordringer. Dette skyldes, at de oprindelige gældsbreve blev stiftet til kurs pari, og de nye usikrede, rentefrie gældsbreve ikke kunne anses for stiftet til pari. Dermed ville de oprindelige gældsbreve blive indfriet med et lavere beløb, end de 1. mio. kr., som de blev stiftet til. Forskellen er en kursgevinst for debitor og et kurstab for kreditor.

Gavens modtager

Bundbeløb pr. år

Barns eller stedbarns ægtefælle hvis ægteskabet med giverens barn består

20.500 kr. (20.500 kr. i 2010)

Barns eller stedbarns ægtefælle hvis ægtefællen er afgået ved døden

58.700 kr.(58.700 kr. i 2010)

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2009.27.HR

Løbende udnyttelse af uopsigelig ret til fribolig var ikke en gave omfattet af reglerne om gaveafgift, men derimod en skattepligtig løbende ydelse, jf. statsskattelovens§ 4 c.

Beskatning

(Stadfæstelse af TfS 2007,423 Ø/SKM 2007.116.ØLR)

SKM2003.318.HR

Ikke grundlag for tilsidesættelse af skattemyndighedernes skøn over handelsværdien af anparter, der var overdraget mellem interesseforbundne parter.

(Stadfæstelse af SKM2002.101.ØLR)

Landsretsdomme

SKM2009.97.ØLR

En mor havde overdraget aktier i et selskab til sine to sønner. Spørgsmålet var, om skattekursberegningen skulle foretages efter reglerne for et ejendomsselskab eller for et hovedaktionærselskab ved gaveoverdragelserne. Retten fandt, at skattekursen skulle beregnes efter reglerne for et ejendomsselskab.

Byretsdomme

SKM2008.691.BR

Byretten fandt i en sag om fastsættelse af gaveafgift i forbindelse med gaveoverdragne aktier, at denne med rette var fastsat efter de gældende retningslinjer for værdiansættelsen af unoterede aktier i ejendomsselskaber.

Landsskatteretskendelser

SKM2009.698.LSR

Ved opgørelse af skattekursen for gaveoverdragne anparter i et holdingselskab skulle forventet udbytte fra datterselskaber medregnes til indre værdi af de modtagende selskaber.

SKM2008.596.LSR

Ved overdragelse af anparter fra fader til søn skulle handelsværdien - og ikke skattekursen - for anparterne lægges til grund ved gaveafgiftsberegningen, idet handelsværdien var konstateret ved et næsten samtidigt salg til tredjemand.

SKM2007.890.LSR

Ved fastsættelsen af den gaveafgiftspligtige værdi ved overdragelse af en del af en fast ejendom fra far til søn kunne anvendes seneste ejendomsværdi fratrukket 15 pct.

SKM2007.431.LSR

En far kunne overdrage en ejendom til sin datter til ejendomsvurderingen fratrukket 15 pct., uanset at han kort forinden havde erhvervet den til en højere pris, fordi det fremgik af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, at denne værdi kunne anvendes i gavesituationer, hvis der ikke var sket faktiske eller retlige ændringer siden vurderingen.

SKM2007.430.LSR

Ved en gaveoverdragelse af anparter med succession skulle værdiansættelsen af anparterne til brug for gaveafgiftsberegningen ske efter principperne i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 og ikke som antaget af skattemyndighederne efter aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 1 og 9, om adgangen til overdragelse af aktier eller anparter med succession.

SKM2007.202.LSR

Ved gaveoverdragelse af aktier i et selskab, hvis aktiviteter bestod af aktiebesiddelser i andre selskaber samt ejendomsudlejning, skulle værdiansættelsen af aktierne foretages efter reglerne om holdingselskaber.

SKM2007.167.LSR

Et selskab havde som vedtægtsmæssigt formål landbrugsdrift. Selskabets indtægter hidrørte fra udleje af bygninger og bortforpagtninger af jord. Ejendommens værdi udgjorde 93 pct. af den samlede balancesum. Ved gaveoverdragelse af aktierne i selskabet skulle skattekursberegningen foretages efter reglerne for ejendomsselskaber

SKM2005.133.LSR

Nedskrivning af gæld, der blev ydet som gaver fra A's forældre til A's hustru, skulle anses for gaver fra A's far til A, fordi den pågældende anfordringsgæld kun omfattede faren som kreditor og A som debitor.

SKM2001.380.LSR

Kendelse om ændring af værdiansættelsen af en gaveafgiftspligtig gave afsagt mere end tre måneder efter at gaveanmeldelsen var modtaget blev anset for ugyldig.

Ugyldighed

TfS2000.368

Ved gaver ydet fra ægtefæller til børn anses ægtefællerne for to selvstændige gavegivere. Der kunne derfor ikke ske sammenlægning af to ægtefællers gaver i form af aktier til børn ved vurderingen af, om der kunne ske succession efter aktieavancebeskatningslovens § 11 i forbindelse med beregning af gaveafgiften. Kravet om at der skal overdrages mindst 15 pct. af stemmeværdien kunne herefter ikke anses opfyldt ved overdragelse af aktier fra moder til børn.

TfS1999.444

Ved en gaveoverdragelse omfattet af boafgiftsloven skulle der godkendes fradrag i gaveafgiften med den samlede stempelafgift, der var erlagt ved oprettelse af overdragelsesdokumentet vedrørende de overdragne aktiver. Modregning af stempelafgift i gaveafgiften skulle således ikke foretages særskilt for hver enkelt aktiv.

TfS1996.234

Af en gave med forbeholdte rentenydelsesrettigheder givet før lovens ikrafttræden skal der betales gaveafgift/indkomstskat, når sidste rentenydelsesret ophører.

LSR1970.116

En skatteyders fraskilte ægtefælle indbragte i ægteskabet et barn fra et tidligere ægteskab, og dette barn havde ydet skatteyderen et beløb på 5.000 kr. I henhold til arve- og gaveafgiftslovens § 44 svares afgift af gaver bl.a. i tilfælde, hvor disse ydes til giverens forældre, stedforældre eller bedsteforældre. Denne bestemmelse er af skattedepartementet fortolket som også omfattende forhold, under hvilke der af et i et ægteskab indbragt særbarn efter ægteskabets opløsning er ydet gaver til dettes tidligere stedforældre. Landsskatteretten kunne tilslutte sig denne forståelse, jf. herved statsskattelovens § 5b, og skatteyderen var herefter ikke indkomstskattepligtig af beløbet.

Ikke beskatning

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

Lsr.1984.63

En studerende klagede over, at skatterådet havde anset ham for almindelig indkomstskattepligtig af et legat på 700 kr., som han - efter at have taget studentereksamen i 1980 fra Haderslev Katedralskole - havde modtaget fra fabriksejer Max Schaumann og hustrus legat.

Ifølge legatets fundats var betingelserne for at komme i betragtning ved tildeling af legatportioner, at vedkommende var en dansksindet elev fra Haderslev Katedralskole, at vedkommende havde haft sit hjem i Sønderjylland i mindst fem år og søgte uddannelse på universitetet eller polyteknisk læreanstalt.

Klageren, der påstod legatet beskattet som særlig indkomst, gjorde gældende, at der var tale om en hædersgave, han havde fået tildelt som påskønnelse af, at han straks efter studentereksamen havde påbegyndt sin videregående uddannelse. Han gjorde desuden gældende, at han havde fået legatet uden selv at have ansøgt om det.

Landsskatteretten fandt, at tildelingen af legatet kunne sidestilles med en lejlighedsgave, og da det modtagne beløb ikke oversteg det efter forholdene naturlige niveau for en lejlighedsgave, skulle de 700 kr. ikke beskattes.

Ikke beskatning

Lsr.1969.28

A klagede over, at amtsskatterådet havde forhøjet hans selvangivne indkomst med 3.500 kr., fordi han havde modtaget gave fra en slægtning i USA.

A og hans hustru havde i det pågældende år haft besøg i fem uger af nogle slægtninge fra USA. Gæsterne havde under besøget villet betale A for hans ret betydelige udgifter ved opholdet, men dette han og hans hustru afslået, fordi det drejede sig om et familiebesøg. Efter hjemkomsten til USA havde en af gæsterne (A.'s hustrus mosters mand) alligevel sendt A 500 dollars, som A modtog til dækning af udgifterne.

A havde anset den modtagne udgiftsdækning for skattefri, mens amtsskatterådet havde anset beløbet for en indkomstskattepligtig gave for A.

Landsskatteretten fandt, at der var en så nær forbindelse mellem de udgifter A havde haft i forbindelse med besøget og det beløb, A havde modtaget fra gæsterne, at der ikke var grundlag for at beskatte beløbet som en gave. Den påklagede ansættelse blev derfor nedsat til det selvangivne beløb.

Ikke beskatning

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2007.750.ØLR

Sagen drejede sig om, hvorvidt indtægter fra en såkaldt testimonialkamp, der blev afholdt i 2000, kunne anses for omfattet af den dagældende bestemmelse i LL § 7, litra a, (nu LL § 7, nr. 1), og dermed var skattefri indtægt for sagsøgte.

Landsretten fastslog, at hverken ordlyden eller forarbejderne til den dagældende bestemmelse i LL § 7, stk. 1, litra a, (nu LL § 7, nr. 1) indeholder holdepunkter for at anse det som en betingelse for skattefrihed, at yderen af et indsamlet beløb ikke modtager en vis modydelse i form af adgang til fx et sportsarrangement Det samme gælder i forhold til Skatteministeriets fortolkning af bestemmelsen, hvorefter gavebeløb, der består af indsamlede beløb med fradrag af visse udgifter, ikke er omfattet af LL § 7, litra a.

Landsretten lagde til grund, at tilskuerne var oplyst om, at overskuddet fra arrangementet ville tilfalde A, og at gavebeløbet på 1.125.449 kr. stammer fra billetindtægterne fra testimonialkampen med fradrag af udgifterne til billetsalget samt et særligt beløb til dækning af det underskud, der opstod ved, at sponsor- og andre indtægter ikke kunne dække omkostningerne ved afholdelse af testimonialkampen og den fest, der efter kampen blev holdt for A. Landsretten fandt på den baggrund, at gavebeløbet stammede fra indsamlede bidrag.

Landsretten fandt ikke, at det kan lægges til grund, at den nævnte indsamling fandt sted på As initiativ.

Ikke beskatning

Landsskatteretskendelser

TfS 1997, 397

En skatteyder, der som foregangsmand inden for biodynamisk landbrug gennem en årrække havde drevet en landbrugsejendom med blandt andet produktion af råmælk, klagede over, at skatteankenævnet havde anset en gave fremskaffet ved en offentlig indsamling for indkomstskattepligtig. Landsskatteretten fandt, at den omhandlede gave var omfattet af bestemmelsen i LL § 7, litra a, fordi der var tale om en gave indsamlet ved en offentlig indsamling. Gaven, som var givet som økonomisk støtte til klageren, var udtryk for nærsamfundets anerkendelse af klagerens særlige indsats inden for sit felt, hvorimod den ikke repræsenterede nogen form for vederlag for en arbejds- eller bistandspræstation. Det indsamlede beløb på i alt 624.971 kr. var derfor skattefrit.

Ikke beskatning

LSRM 1985, 46

Lederen af en konsulenttjeneste fratrådte efter mange års ansættelse. På en generalforsamling blev det vedtaget at give ham en afskedsgave til et beløb af 1 kr. pr. medlem eller 11.000 kr. Gaven var ikke skattefri efter LL § 7, litra a. Gaven skulle betragtes som en tingsgave efter lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 10, og den blev værdiansat til 6.000 kr., og den skattepligtige særlige indkomst blev derfor sat ned til 0 kr.

LSRM 1981, 57

A klagede over, at skatterådet for indkomståret 1975 havde anset ham for særlig indkomstskattepligtig af et jubilæumsgratiale på 29.625 kr.

Klageren havde i anledning af sit 25 og 40 års jubilæum som henholdsvis formand og medlem af bestyrelsen for en almenvelgørende institution fået en længere udenlandsrejse for sig og sin hustru af bestyrelsen for denne almenvelgørende institution. Udgifterne til rejsen, der løb op i 29.625 kr., var blevet dækket af institutionen. Klageren havde aldrig modtaget arbejdsvederlag for sin virksomhed som henholdsvis formand for og medlem af bestyrelsen for institutionen.

Klagerens revisor anførte, at det drejede sig om udgifter til en rejse, som klageren ikke selv ville have afholdt, hvis ikke han havde fået rejsen af institutionen, og at det derfor ville være rimeligt, at klageren blev beskattet af værdien af rejsen med halvdelen af de faktiske omkostninger, eller med 14.814 kr., således at den skattepligtige særlige indkomst efter beregningsfradrag blev opgjort til 8.814 kr. Efter at være blevet gjort bekendt med statsskattedirektoratets nedenfor omtalte erklæring nedlagde klagerens revisor principalt påstand om, at den omhandlede gave blev anset for omfattet af LL § 7a, subsidiært at gaven skulle beskattes efter lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 16.

Under sagens behandling havde statsskattedirektoratet udtalt, at gaven efter statsskattedirektoratets opfattelse ikke kunne anses for omfattet af lov om særlig indkomstskat m.v. § 2, nr. 10, fordi institutionen ikke kunne anses som klagerens arbejdsgiver, og at værdien af den omhandlede gaverejse derfor skulle regnes med i klagerens almindelige skattepligtige indkomst efter SL § 4e. Statsskattedirektoratet udtalte også, at det var deres opfattelse, at værdien skulle ansættes til et beløb, der svarede til de udgifter, som institutionen havde haft i forbindelse med rejsen, fordi der ikke var tilstrækkeligt grundlag til at ansætte værdien til et lavere beløb. I en supplerende erklæring havde statsskattedirektoratet udtalt, at den i sagen omhandlede gaverejse ikke kunne anses omfattet af LL § 7a, fordi rejsen ikke var blevet tilvejebragt ved en særligt foranstaltet indsamling til fordel for klageren, ligesom gaven heller ikke var omfattet af lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 16, fordi den ikke var ydet af legater mv.

Statsskattedirektoratet havde herefter indstillet, at klagerens skattepligtige almindelige indkomst blev forhøjet med 29.628 kr. samt at den skattepligtige særlige indkomst blev nedsat til 0 kr.

Landsskatteretten tiltrådte statsskattedirektoratets indstilling.

Beskatning

LSRM 1969, 27

En skatteyder havde ved sin fratræden som formand gennem 19 år for den stedlige frimurerloge fået overrakt et gavebeløb på 2.450 kr. Gaven var indsamlet blandt logens ca. 250 medlemmer som påskønnelse af skatteyderens arbejde for logen og giverne ønskede at skatteyderen og hans hustru brugte gaven på en rejse, hvilket de også gjorde. Landsskatteretten fandt, at gaven var skattefri efter LL § 7 a om indsamlingsgaver.

Ikke beskatning

LSRM 1965,15

En gartner klagede over, at han var anset for indkomstskattepligtig af en modtaget gave på 5.000 kr.

Klageren modtog i indkomståret på sin 70 års fødselsdag en gave fra salgsforeningerne for Gartneri og Frugtavl i anledning af, at klageren samme år havde været foreningens formand i 30 år og som udtryk for en anerkendelse af hans indsats for foreningens medlemmer. Ønsket om at yde en gave var kommet fra de enkelte lokalforeninger og deres medlemmer, og foreningens bestyrelse havde varetaget indsamlingen, fordi bidragets størrelse afhang af lokalforeningernes størrelse.

Landsskatteretten tiltrådte, at de betingelser for skattefrihed, der står i LL § 7 a var opfyldt. Den påklagede ansættelse blev derfor sat ned til det selvangivne beløb.

Ikke beskatning

LSRM 1963,104

En stadsingeniør klagede over, at ligningsmyndigheden havde anset ham for skattepligtig af en gave på 6.825 kr., som han havde fået i anledning af sit 25 års jubilæum som stads- og havneingeniør i X.

Ligningsmyndigheden havde fundet antallet af bidragydere til den omhandlede gave for begrænset til, at beløbet kunne falde ind under bestemmelsen i § 7 i lovbekendtgørelse nr. 206 af 13. juni 1961 om skattefrihed for visse hædersgaver.

Der var 44 bidragydere til gaven. Bidragyderne var alle de firmaer, der havde haft forbindelse med klageren i hans stilling. Med gaven fulgte en tak for samarbejdet gennem 25 år, ligesom det blev tilkendegivet, at gaven kunne benyttes til en ønskerejse for klageren og hans hustru. Klageren oplyste, at pengene var blevet brugt til en rejse.

Landsskatteretten fandt, at den omhandlede gave måtte anses for omfattet af skattefriheden i den nævnte lovbestemmelse, og den påklagede ansættelse blev derfor sat ned med 6.825 kr.

Ikke beskatning

SKAT

SKM2008.655.SR

Skatterådet fandt, at en gave som stammede fra indsamlede bidrag var skattefri for modtageren efter reglerne i LL § 7, stk. 1, pkt. 1, fordi gaven udelukkende var givet i anledning af afdøde ægtefælles sygdom.

Ikke beskatning

SKM2008.382.SR

Skatterådet fandt, at en gave som stammede fra indsamlede bidrag var skattefri for modtageren efter reglerne i LL § 7, stk. 1, pkt. 1, fordi gaven udelukkende havde karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Modtageren af gaven havde ydet en stor indsats med arbejdet for at ændre reglerne for opholdstilladelse i Danmark.

Ikke beskatning

SKM2006.503SR

Skatterådet fandt, at en gave, som stammede fra indsamlede bidrag, var skattefri for modtageren efter reglerne i LL § 7, stk. 1, punkt 1. Modtageren af gaven havde solgt en ejendom, der efterfølgende havde vist sig at være forurenet, og var blevet dømt til at give køberen et forholdsmæssigt afslag på 800.000 kr. Skatterådet lagde ved afgørelsen til grund, at den pågældende gave kunne anses som en hædersgave i anledning af modtagerens indsats for at mindske den økonomiske byrde for nuværende og tidligere ejere af forurenede ejendomme.

Ikke beskatning

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

VLD af 18. feb. 1980

En forfatter modtog i 1973 en legatportion på 2.000 kr. og i 1974 en legatportion på 5.000 kr. fra samme legat. Forfatteren havde i en årrække arbejdet på et særligt kartotek over bøger, og det var for denne indsats hun modtog legatbeløbene, der blev tildelt uden ansøgning og uden betingelser. Hun modtog kun legaterne de to år. Landsretten bemærkede at den legatportion, som forfatteren fik tildelt i 1974, blev givet til hende for den samme indsats begrundede hendes legatportion i 1973. Under disse omstændigheder fandt Landsretten, at det beløb, der var blevet tildelt forfatteren i 1974, ikke kunne anses for ydet hende en gang for alle, og det var således ikke omfattet af bestemmelsen i LL § 7 O.

Beskatning

ØLD af 19. aug.1976

Ydelser fra F. L. Smidth og Co A/S's Mindelegat af 1964 blev ikke anset som omfattet af LL § 7 O, fordi der var en nær sammenhæng mellem arbejdsgiver og legatbestyrelse, og tildeling kun kunne ske til de ansatte i virksomheden i forbindelse med deres virke der.

Beskatning

Landsskatteretskendelser

SKM2003.448

Prisuddeling fra Lægeforeningen var ikke omfattet af LL § 7 O, fordi det ikke var godtgjort, at prisen var uddelt fra en forening med et almenvelgørende formål. Landsskatteretten bemærkede desuden, at uddelinger vedrørende besvarelse af egentlig prisopgaver falder uden for bestemmelsen.

Beskatning

TfS 1987.368

En aktivitetspris på 5.000 kr., der blev tildelt et medlem af HK for sit positive virke inden for en lokal HK-forenings medlemsskare, blev ikke anset for omfattet af LL § 7 O. Prisen var indstiftet af en fond, der blev bestyret af den lokale HK-forening, og prisen kunne kun udbetales til HK-foreningens medlemmer. Fondens midler tilfaldt foreningen i tilfælde af opløsning.

Beskatning

TfS 1987.21

Danmarks Radio deltog i Prix Italia-konkurrencen for 1982 og modtog en særlig pengepris, hvoraf en del blev givet videre til den producer, der havde produceret det pågældende program. Da det var DR, der havde modtaget hædersbevisningen, og da prisen var tildelt for et bestemt værk, blev produceren anset for almindelig indkomstskattepligtig af det modtagne beløb.

Beskatning

TfS 1986.540

Ikea-priser uddeles en gang årlig til tre personer, der opfylder betingelsen "at skabe en bedre hverdag for de mange mennesker." Prisen, der tildeles af en særlig nedsat komite, kan ikke søges og kan kun tildeles samme person en gang. Blandt andet fordi der ikke er dannet nogen egentlig selvstændig fond, kan prisen ikke henføres under lov om særlig indkomst, men er almindelig indkomstskattepligtig.

Beskatning

LSRM 1985.153

En arkitekt og lærer ved kunstakademiet modtog uansøgt et legat på 10.000 kr. Det var ubestridt, at tildelingen var begrundet i den pågældendes almindelige faglige fortjenester, og at den var tænkt som en hædersbevisning uden forpligtelse til en bestemt anvendelse. Uanset at fondens fundats bl.a. forudsatte, at legatportionerne blev brugt til uddannelse af unge mænd med henblik på selvstændig erhvervsudøvelse, fandt Landsskatteretten, at legatportionen opfyldte de betingelser, der stod i lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 16, og legatet skulle derfor beskattes som særlig indkomst.

LSRM 1984.146

En medarbejder ved Handelshøjskolen i København havde modtaget 10.000 kr., en guldmedalje samt opnået en licentiatgrad for besvarelse af en prisopgave. Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse udsætter årligt en Tietgen-Prisopgave ved Handelshøjskolen i København, og guldmedalje mv. kan kun opnås af en deltager en gang. Besvarelser, der ikke giver guldmedalje, kan honoreres med 5.000 kr. Landsskatteretten fandt, at beløbet måtte anses for givet for skatteyderens arbejdsmæssige indsats og derfor skattepligtigt som almindelig indkomst.

Beskatning

LSRM 1984.64

En landbrugstekniker havde efter afslutning af teknikerstudiets første del ansøgt om og fået tildelt 5.000 kr. fra Knud Højgaards Fond. Ved uddeling fra fonden lægges der vægt på opnåede karakterer, hidtidige uddannelse og økonomisk trang. Beløbet var skattepligtigt som almindelig indkomst, fordi tildelingen ikke kunne betragtes som udelukkende motiveret med anerkendelse af modtagerens fortjenester.

Beskatning

LSRM 1984.62

En skatteyder havde i mere end 30 år siddet i sparekassetilsynet og været medlem af forretningsudvalget i en af de større sparekasser. I 1981 modtog han - uden ansøgning - 20.000 kr. som hædersgave fra Fællesbankens Fond. Gaven blev anset for særlig indkomstskattepligtig, fordi skatteyderen opfyldte betingelserne herfor. Landsskatteretten fandt ikke, at det ydermere skulle være en betingelse, at den udbetalende fond skulle have et almennyttigt formål.

Lsrm1982.63

En skatteyder havde modtaget et legatbeløb på 25.000 kr. fra Velux Fonden. Beløbet var ifølge fondens brev til skatteyderen ydet "... som bidrag til en forskningsrejse til Italien og/eller andre lande, hvor antikkens mønter kan studeres". I brevet stod der desuden, at "Denne tildeling medfører ingen forpligtelse over for fonden, men efter vor sædvanlige praksis beder vi om, at der ikke offentliggøres noget om fonden og dennes tildeling uden efter forudgående skriftlig aftale med os." Skatteyderen gjorde gældende, at der var tale om et studierejselegat med deraf følgende skattefrihed efter de på dette område gældende regler. Uanset at legatet var bevilget skatteyderen som bidrag til en forskningsrejse til Italien og/eller andre lande, fandt Landsskatteretten imidlertid, at det tildelte beløb ikke kunne anses for et studierejselegat, bl.a. fordi der ikke var pålagt ham nogen egentlig rejsepligt, regnskabspligt eller tilbagebetalingspligt. Dette synspunkt medførte imidlertid ikke, at skatteyderen kunne anses for almindelig indkomstskattepligtig af beløbet. Retten fandt, at Velux Fonden måtte siges at være en kulturel fond, der uden ansøgning fra skatteyderen havde tildelt ham et engangsbeløb som anerkendelse af hans hidtidige arbejde og som bidrag til fortsat arbejde inden for numismatikken (videnskaben om mønter og deres historie) i almindelighed. Retten fandt, at betingelserne for at anse de 25.000 kr. for omfattet af bestemmelserne i LSI § 2, nr. 16, var opfyldt. Beløbet skulle derfor regnes med til skatteyderens særlige indkomst.

LSRM 1981.166

En skuespiller klagede over at være blevet anset almindelig indkomstskattepligtig af et legat fra Marguerite Vibys Jubilæumslegat og af Købmand Michael Jensens Teaterlegat. Legaterne kunne ikke søges, men uddeles efter bestyrelsens skøn som en anerkendelse og opmuntring, og de blev kun udbetalt en gang til samme kunstner, fordi det i disse legater var anerkendelsen, der var det væsentligste i modsætning til mange familielegater eller legater, hvis formål var at støtte forskning, hvor man hyppigst tilsigtede en længere løbende økonomisk støtte. Skatterådet havde som begrundelse for beskatning af de nævnte legater som almindelig indkomst henvist til, at udformningen af de to legaters fundatser ikke udelukkede, at legaterne blev tildelt samme person flere gange. Landsskatteretten fandt, at de tildelte legater var omfattet af ordlyden i lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 16, og satte derfor den påklagede ansættelse ned med 8.500 kr.

LSRM 1981.56

En købmand havde i 1978 modtaget et legat på 5.000 kr. fra Faxe Bryggeris uddannelseslegat. Legatet skulle bruges til uddannelsesrejser efter eget ønske. Skatteyderen og hendes organisation, De samvirkende Købmandsforeninger i Danmark, påstod over for Landsskatteretten, at legatet skulle beskattes efter reglerne i lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 16, og man henviste til, at legatet måtte anses for en hædersgave, der blev ydet en gang for alle som en anerkendelse af skatteyderens særlige indsats som bestyrelsesmedlem (sekretær) i en købmandsforening. Man henviste også til, at skatteyderen havde brugt legatet til at deltage i en faglig studierejse til USA i 1978, og at fundatsens krav om, at pengene skulle bruges til uddannelsesrejser, hermed var opfyldt. Landsskatteretten fandt ikke, at legatet var omfattet af den nævnte lov, fordi legatet var tildelt skatteyderen som anerkendelse af hendes særlige indsats som bestyrelsesmedlem (sekretær) i købmandsforeningen, men ikke som en anerkendelse af hendes fortjenester i almindelighed.

Beskatning

LSRM 1981.55

Et beløb på 10.000 kr., der var modtaget for besvarelsen af en prisopgave var ikke omfattet af LL § 7 O.

Beskatning

LSRM 1980.180

En skatteyder havde ved siden af sit lønmodtagererhverv været beskæftiget som ulønnet idrætsleder og havde i denne egenskab fået udbetalt 3.000 kr. af en lokal fond oprettet af en brugsforening. Den pågældende fond havde til formål at opmuntre ulønnede ledere og instruktører i deres arbejde for unge, og ydelsen, der ikke kunne søges, blev tildelt efter indstilling af interesserede bestyrelser eller enkeltpersoner. Afgørelsen blev truffet af et lederprisudvalg, der bestod af repræsentanter for idrætsforeninger samt børne- og ungdomsorganisationer i den pågældende kommune, repræsentanter for den lokale presse samt brugsforeningen. Landsskatteretten fandt, at den omhandlede ydelse måtte anses for givet af en fond som omhandlet i lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 16, og da ydelsen desuden måtte karakteriseres som en anerkendelse af modtagerens fortjenester, var betingelserne i den nævnte lovbestemmelse opfyldt. Legatydelsen var derfor ikke almindelig indkomstskattepligtig.

LSRM 1980.56

En maskinmester, der havde været og stadig var ansat i en koncerns forskellige virksomheder, modtog en hædersgave fra en fond, der var tilknyttet koncernen. Gaven blev givet som anerkendelse af hans initiativ og arbejde med at holde serviceforsyningerne på en gammel fabrik gående på en tilfredsstillende måde, hans aldrig svigtende beredvillighed og hans evne til i bedriftsværn og brandværn at få andre til at deltage med godt humør. Beløbet var almindeligt indkomstskattepligtigt, fordi hædersgaven ikke kunne anses for at have karakter af en anerkendelse af maskinmesterens fortjenester i almindelighed, men kun i forhold til hans arbejdsgiver, og fordi gaven ikke var udbetalt af arbejdsgiveren i forbindelse med jubilæum eller ved arbejdsophør og derfor ikke opfyldte betingelserne i lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 16 og nr. 10.

Beskatning

LSRM 1980.55

En landbruger modtog i 1977 af Forenede Kreditforeninger 12.000 kr. af foreningernes jubilæumsfond, hvis legater uden ansøgning kan uddeles for bl.a. fortjenstfuldt arbejde inden for det danske landbrug. Landsskatteretten anså legatet for en hædersgave, som var omfattet af LSI § 2, nr. 16, fordi retten ikke kunne følge skatterådets påstand om, at legatet ikke var betalt af "offentlige midler", jf. ordlyden af nævnte lovbestemmelse.

LSRM 1978.86

En skatteyder havde modtaget 5.000 kr. for besvarelsen af en prisopgave udskrevet af et amtsråd. Han påstod beløbet anset for omfattet af lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 16. Landsskatteretten fandt, at besvarelsen - og dermed tildelingen af præmien på 5.000 kr. til skatteyderen - klart forudsatte en arbejdsmæssig indsats fra besvarerens side, og betingelsen i lov om særlig indkomstskat om, at det tildelte beløb udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester, var derfor ikke opfyldt.

Beskatning

LSRM 1976.118

En civilingeniør havde modtaget hygiejneprisen på 5.000 kr. Denne var indstiftet i 1972 af en brancheforening, og formålet med denne hæderspris var at opmuntre til fremme af hygiejnen i alle samfundsmæssige forhold, at inspirere til at undgå af forurening og at støtte bestræbelser for at bekæmpe eksisterende forurening. Prisen blev uddelt en gang om året, og en komite, der bestod af tre repræsentanter for henholdsvis Forbrugerrådet, Industrirådet og brancheforeningen, udpegede prismodtageren. Midlerne til udbetalingen af den nævnte pris stammede fra brancheforeningens medlemskontingenter. Landsskatteretten fandt, at den pågældende hædersgave ikke havde en sådan honorær baggrund, at den kunne henføres under bestemmelsen i lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 16.

Beskatning

LSRM 1970.115

En værkmester klagede over, at en præmie på 1.000 kr., som han havde fået af sin arbejdsgiver, blev anset for almindelig indkomstskattepligtig.

Klageren, der var ansat ved Flyvematerielkommandoen, blev præmieret med 1.000 kr. af sin arbejdsgiver i 1968, fordi han havde udarbejdet et forslag til et tændingsanlæg i fly. Klageren havde ikke regnet præmiebeløbet med ved opgørelsen af sin skattepligtige almindelige indkomst, fordi han havde anset det for at være undergivet særlig indkomstbeskatning.

Landsskatteretten fandt, at det pågældende beløb ikke kunne anses for at være omfattet af bestemmelserne i lovbekendtgørelse nr. 275 af 27. juni 1968 om særlig indkomstskat mv., og at beløbet derfor skulle regnes med i den skattepligtige almindelige indkomst.

Beskatning

LSRM 1969.109

En læge var anset indkomstskattepligtig af en hædersgave på 50.000 kr., som han havde modtaget fra Landsforeningen til Bekæmpelse af Kredsløbssygdomme. Gaven var givet som en anerkendelse for hans indsats og var ydet som et engangsbeløb og uden ansøgning fra skatteyderens side. Landsskatteretten fandt, at skatteyderen ikke var indkomstskattepligtig af gavebeløbet, fordi landsforeningens formål var klart almennyttigt, da dens struktur kunne anses for omfattet af bestemmelserne i ligningslovens dagældende § 7, og fordi gaven i øvrigt opfyldte de betingelser, der var nævnt i lovbestemmelsen.

LSRM 1967.108

Udbetalinger fra Statens Kunstfond hører ikke under LL § 7 O, hvad enten der er tale om de almindelige 3-års stipendier eller om engangsbeløb, der er ydet som støtte til forfattere og kunstnere som anerkendelse for værker, hvor det økonomiske udbytte ikke står i rimeligt forhold til den kunstneriske indsats. Beløbene kan primært anses som en slags erstatning for manglende indtægter på grund af svigtende salg.

LSRM 1959.25

En kunstmaler klagede over, at han var anset for indkomstskattepligtig af en legatportion på 2.300 kr., som han havde fået tildelt af Statens Museum for Kunst. Kunstneren havde ikke ansøgt om legatet, og han gjorde gældende, at legatet måtte anses for indkomstskattefrit i henhold til ligningslovens bestemmelser om hædersgaver. Kunstneren havde modtaget legatet gennem en årrække. I en erklæring fra Statens Museum for Kunst stod der, at ifølge legatfundatsen kunne legatets oprettere disponerede over legatets renter, så længe de levede, således at de årligt udpegede en eller to danske billedkunstnere som legatmodtagere, at legatet i sin nuværende form havde karakter af en anerkendelse af en kunstnerisk indsats, og at det ikke kunne søges. Da skatteyderen gennem en årrække havde modtaget legatportioner fra samme legat, fandt Landsskatteretten, at tildelingen af legatportionerne havde karakter af en årlig understøttelse og derfor ikke kunne omfattes af ligningslovens bestemmelser om hædersgaver. Disse bestemmelser gælder kun for legatbeløb og lignende, der modtages en gang for alle, og Landsskatteretten bemærkede, at der ikke kunne lægges vægt på, at legatbeløbet kun blev tildelt for et år ad gangen, men at det afgørende var, at beløbet rent faktisk var modtaget af skatteyderen i en årrække.

Beskatning

LSRM 1959.24

En sognepræst klagede over, at en kontant gave på 2.500 kr., som han havde modtaget fra menigheden i 1955, var anset som skattepligtig. Sognepræsten havde i hvert af årene 1948 til 1955 modtaget 2.500 kr. af en ubestemt kreds af givere inden for hans menighed. Det udbetalte beløb måtte anses for ydet dels som en påskønnelse for sognepræstens udførelse af hans præstegerning, dels som opmuntring og understøttelse af denne. Da beløbet desuden var blevet givet årligt gennem en årrække, fandt retten ikke, at den pågældende gave var omfattet af ligningslovens bestemmelse om hædersgaver.

Beskatning

LSRM 1959.23

Beløb, der bliver udbetalt sammen med universitetsguldmedaljer, var ikke omfattet af LL § 7 O. Modtageren kunne dog trække sine omkostninger i forbindelse med guldmedaljeafhandlingen fra ved indkomstopgørelsen.

Beskatning

LSRM 1954.118

En komponist klagede over, at han var anset for indkomstskattepligtig af et legat på 600 kr., som han havde fået tildelt. Komponisten havde i 1951 gennem Undervisningsministeriet fået tildelt et beløb på 600 kr., en af de såkaldte forårsunderstøttelser, der blev finansieret af de årlige bevillinger på finansloven. Disse understøttelser, der tildeles efter ansøgning, gives til kunstnere og videnskabsmænd til støtte af bestemte arbejder og til videre uddannelse. Skatteyderen havde for sit vedkommende søgt legatet til støtte for sit studium til statsprøvet musikpædagog i solfeggio (sangøvelse til opøvning af intervalkendskab m.m.) og klaver samt til hjælp i et par sommermåneder, hvor han ikke havde nogen indtægter. Landsskatteretten fandt, at den pågældende ydelse ikke var omfattet af ligningslovens skattefri hædersgaver.

Beskatning

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2007.292.LSR

En plakatkunstner modtog en præmie på 60.000 kr. i forbindelse med en udstilling. Præmien ansås for omfattet af LL § 7, nr. 19 og var dermed skattefri.

Ikke beskatning

SKM2006.759.LSR

En hæderspris, der blev givet til to danske arkitekter fra en dansk fond, blev anset for skattefri efter LL § 7, nr. 19, om hæderslegater til kunstnere.

Ikke beskatning

SKM2004.77.LSR.

Cavling-prisen blev ikke anset for omfattet afLL § 7, nr. 19, 2. pkt. om skattefrihed af hæderspriser til kunstnere.

Beskatning

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

TfS.2000.761

ØL af 15.9.2000

Landsretten fandt, at gevinster, som skatteyderen havde vundet ved et bankospil, der var betalt af arbejdsgiveren, var skattepligtige efter SL § 4 og LL § 16. Landsretten fandt ikke, at skatteyderen var blevet bibragt en berettiget forventning om, at gevinsterne var skattefrie, ligesom skatteyderen ikke havde dokumenteret nogen fast administrativ praksis om skattefrihed for gevinster af den pågældende art og størrelse.

Beskatning

Landsskatteretskendelser

SKM2009.699.LSR

I kendelsen tager Landsskatteretten stilling til forskellige spørgsmål i forbindelse med den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved pokerspil.

Blandt andet afgjorde Landsskatteretten, at en pokerspiller, der spillede poker via internettet skulle beskattes af de gevinster, han havde vundet. Pokerspilleren havde spillet hos en operatør, der ikke havde sin egen spillelicens. Derfor kunne pokerspilleren ikke bevise, at spillets udbyder var underlagt den kontrol fra et andet EU- eller EØS-land, som der er krav om, hvis gevinsten skal være skattefri her i landet.

Beskatning

SKM2009.276.LSR

Indtægt fra pokerspil var skattefri, i det omfang det kunne godtgøres, at indtægterne stammede fra spil med licens i et andet EU/EØS-land.

LSR1973.116

Skatteyderen spillede systematisk på væddeløbsbanen og førte regnskab over indskud og gevinster. I 1970 havde der været et samlet indskud på 5.889 kr. og gevinster på i alt 4.774 kr. og dermed et samlet underskud på 1.115 kr. Skatterådet tillod kun fradrag for udgifter til de bons, der havde givet gevinst, og skatteyderen blev beskattet af et beløb på 4.674 kr. Landsskatteretten fastslog imidlertid, at der i gevinsterne kunne fradrages alle de indskud, som var foretaget i årets løb. Der blev hverken tale om fradrag for nettounderskud eller fremførsel af underskud til følgende indkomstår.

LSR1957.21

En maskinarbejder vandt i 1954 1.000 kr. i "præmiewhist", men medregnede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun 400 kr., fordi han kun anså gevinsten for skattepligtig efter de regler der gælder for lotterigevinster, jf. LL § 13, stk. 2.

Landsskatteretten fandt, at maskinarbejderen skulle beskattes af den fulde gevinst fratrukket det indskud på 15 kr., som han havde betalt for at deltage i spillet.

Landsskatteretten var enig med ligningsmyndighederne i, at reglerne om lotterigevinster ikke gjaldt for dette tilfælde, fordi der ikke var tale om en lotterigevinst.

Beskatning

LSR1955.38

Skatterådet havde anset hele salgsprovenuet for indkomstskattepligtigt, hvilket A klagede over.

A havde ikke betalt præmie for at deltage i lodtrækningen, og lodtrækningen omfattede kun medlemmer af den pågældende forening. Da lotteriet ikke hvilede på nogen officiel bevilling, var Landsskatteretten enig med skatterådet i, at den omhandlede gevinst ikke kunne sidestilles med de lotterigevinster, der er nævnt i LL § 13, stk. 2. Den værdi af båden, der var konstateret ved salg, var derfor fuldt ud indkomstskattepligtig i medfør af SL § 4f.

Beskatning

LSR1952.138

A vandt i efteråret 1950 en bil i et gavelotteri. Bilens katalogpris var 22.500 kr. Nogle måneder senere solgte A bilen for 33.300 kr. A klagede over, at skatterådet ved opgørelsen af gevinstens skattepligtige værdi havde lagt den opnåede købesum til grund.

Klageren påstod over for Landsskatteretten, at bilens katalogpris skulle lægges til grund ved beregningen af gevinstens skattepligtige værdi, således at den skattepligtige værdi var 10.900 kr.

Landsskatteretten fandt, at gevinstens faktiske værdi var blevet konstateret i forbindelse med det salg, der fandt sted kort tid efter, at bilen var blevet vundet, og at det var denne værdi, der skulle lægges til grund ved beregningen af den indkomstskattepligtige værdi.

Beskatning

SKAT

SKM2008.784.SR

Skatterådet fandt, at medarbejdere skulle beskattes af gevinster i form af kontanter og tingsgaver, som de havde vundet i et lotteri for medarbejdere med få sygedage.

Beskatning

SKM2008.783.SR

Skatterådet fandt, at gevinster, der er udloddet som honorar for besvarelse af spørgeskemaer, ikke var gevinst ved lotterispil, men at der var tale om B-indkomst.

Beskatning

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2008.260.LSR

Landsskatteretten fandt, at modtageren af et stipendium først havde erhvervet endelig ret til stipendiet i takt med udbetalingerne i 2005. Der var givet tilsagn i 2004. Da hans fulde skattepligt til Danmark var ophørt ved udbetalingerne, var han ikke skattepligtig af legatet til Danmark. Udbetalingstidspunktet - ikke beskatning.

SKM2001.586.LSR

Et legat ydet til en fysioterapeut til dækning af studieafgift vedrørende universitetsuddannelsen "Master of Public Health" var indkomstskattepligtigt. Beskatning.

LSRM 1981,189 LSR

En konstabelelev havde modtaget stats- og kommunetilskud til et skoleophold over to indkomstår. Tilsagn om tilskud var givet i det første indkomstår. Landsskatteretten fandt, at tilskuddet skulle fordeles på de to indkomstår. Retten lagde vægt på at

• tilskuddene var betinget af deltagelse i undervisningen
• udbetalingen af tilskuddene straks ville blive standset og eventuelt for meget udbetalt krævet tilbagebetalt, hvis en elev afbrød undervisningen i utide.

  Udbetalingstidspunktet.

LSRM 1956,20 LSR

En skatteyder havde efter ansøgning fået tildelt en legatportion på 3.000 kr. af "Werner Ussings Legat". Ifølge legatfundatsens § 3 blev legatet givet af det rets- og statsvidenskabelige fakultet hvert tredje år til en ung, flink juridisk eller nationaløkonomisk kandidat til en rekreationsrejse til udlandet. Efter det oplyste var tildelingen af legatet derfor ikke sket som følge af, at modtageren forud for tildelingen havde præsteret en indsats af en vis almen samfundsmæssig karakter. Landsskatteretten fandt derfor, at ydelsen ikke opfyldte betingelserne i ligningsloven for skattefrihed. Beskatning.

Skatterådet fandt , at en forfatter, der havde opnået økonomisk støtte og opholdstilladelse efter Friby-ordningen, ikke kunne modtage den økonomiske støtte skattefrit efter LL § 7 K, stk. 5. Skatterådet begrundede dette med, at forfattere, der opnåede ophold efter Friby-reglerne ikke nødvendigvis kom fra udviklingslande, ligesom det overordnede formål med Friby-ordningen var et andet, nemlig at hjælpe en forfulgt forfatter. Beskatning.

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

TfS 1995, 725 VLR.

Landsretten fandt, at et tilskud på 4.000 kr. fra en fond til betaling af terminsydelse var skattepligtigt og ikke kunne anses som et skattefrit legat til videnskabeligt arbejde. Det gjorde ingen forskel, at skatteyderen havde ansøgt fonden om tilskud til andre formål og benyttet tilskuddet til dækning af andre udgifter. Beskatning.

Landsskatteretskendelser

SKM2004.249.LSR

Et studierejselegat var ikke brugt fuldt ud i tildelingsåret. Landsskatteretten fandt, at det ikke var et krav efter LL § 7 K, at en studierejse skulle være gennemført inden for et vist tidsrum. Ikke beskatning.

SKM2001.586.LSR

Et legat ydet til dækning af studieudgiften vedrørende universitetsuddannelsen "Master of Public Health" var indkomstskattepligtigt, fordi uddannelsen ikke var en forskeruddannelse, der kunne sidestilles med et ph.d.-studium. Beskatning.

Gave

Beskatning/afgift

Hovedregler

Gaver mellem personer der ikke er omfattet af BAL § 22

Indkomstskattepligt efter SL § 4 litra c.

Gaver mellem personer der er omfattet af BAL § 22, det vil sige:

• Afkom, stedbørn og deres afkom
• Barns eller stedbarns ægtefælle
• Afdødt barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle
• Forældre
• Personer der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste to år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst to år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig
• Plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnets fyldte 15. år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet
• Stedforældre og bedsteforældre.

Afgiftspligtige efter BAL § 23 af den del af gaven, der overstiger bundbeløbet.

Gaver mellem ægtefæller, der ikke er separerede

Afgiftsfri.

Hvis der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse på gaven, skal der dog betales 15 pct. i afgift af gaven ud over det afgiftsfri bundbeløb.

Undtagelser

Lejlighedsgaver som fx fødselsdags- og bryllupsgaver

Beskattes efter praksis ikke, medmindre gavens værdi overstiger et beløb, der ikke er et naturligt niveau for en lejlighedsgave.

Indsamlede gaver

Beskattes ikke, hvis visse betingelser er opfyldt

Hædersgaver, fonds og lignende

Skal regnes med til den personlige indkomst med 85 pct. af den del af værdien, der overstiger et grundbeløb.

Hæderspriser der

• bliver udbetalt i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller
• gives af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem

Skattefri når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

Hæderspriser der

• gives af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og lignende
• gives af erhvervsvirksomheder her i landet eller i udlandet

Skattefri når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester og er ydet som et uansøgt engangsbeløb.

Gevinster og dusører

Fuld skattepligt med mindre

• der i stedet skal betales afgift af gevinsten
• der er tale om dusører eller belønninger, der er givet for en indsats for at redde mennesker eller for at opklare en forbrydelse, hvis indsatsen ikke hører til den pågældendes erhverv
• der er tale om findeløn og godtgørelser, der bliver udbetalt i henhold til lov om hittegods eller bestemmelserne om danefæ og danekræ i museumsloven.

Gaver man modtager i ansættelsesforhold

Se C.A.5.5.