Afsnit L Betalingspligtige personer

I momslovens § 46, er der fastsat regler om, hvem det overfor SKAT påhviler at betale momsen for en given transaktion. De tilsvarende regler findes i Momssystemdirektivets artikler 193-205 (tidligere hovedsageligt i artikel 21 i 6. momsdirektiv).

Udgangspunktet er, at momsen skal betales af den momspligtige person, der foretager en momspligtig levering af varer og ydelser med leveringssted her i landet, jf. momslovens kap. 4, §§ 14- 22. Se E.1. Bestemmelsen er en hæftelsesregel, fordi den betalingspligtige person også er den person, der hæfter for betalingen, jf. tillige kapitel 4 i opkrævningsloven, LBKG nr. 289 af 28. aptil 2003 med senere ændringer.

Til belysning af praksis på området kan nævnes, at to personer, der i en periode sammen havde drevet virksomhed, hæftede solidarisk for denne periode. Dette gælder, selvom den ene person efterfølgende er udtrådt af virksomheden, og at der samtidig foreligger en intern aftale om, at den anden hæfter for al gæld for den nævnte periode.

Se også Østre Landsrets dom i TfS 1996,378, der vedrørte en skatteyder, som blev erklæret konkurs med fristdagen den 20/2 1990. Senere påbegyndte skatteyderen påny selvstændig virksomhed og opnåede i den forbindelse krav på negativ momstilsvar. Regionen modregnede tilsvaret i restancen oparbejdet inden konkursdekretets afsigelse. Landsretten fandt, at regionen var berettiget til at foretage modregning, idet skatteyderen fortsat hæftede for restancerne fra før konkursen, og betingelserne for modregning i øvrigt var opfyldt.

Told- og Skattestyrelsen har i TfS 1996,337 gennemgået betingelserne for, at advokaters bestyrelseshonorarer kan tilfalde selskabet i de tilfælde, hvor advokater driver virksomhed i selskabsform. I det tilfælde, hvor honoraret tilfalder advokataktieselskabet, vil selskabet også være den momspligtige person, der er betalingspligtig for momsen af beløbet.

Desuden hæfter et bestyrelsesmedlem i et aktieselskab ikke personligt for selskabets eventuelle momsrestancer, selvom bestyrelsesmedlemmets kontoradresse anvendes som opkrævningsadresse for selskabet.

Vestre Landsret fandt i SKM2007.263.VLR efter bevisførelsen ikke grundlag for at tilsidesætte ToldSkats afgørelse om forhøjelse af sagsøgerens momstilsvar. Landsretten fandt endvidere, at den samlede hotel- og restaurationsvirksomhed blev drevet af sagsøgeren og dennes ægtefælle i forening, hvorfor sagsøgeren måtte anses for medleverandør af de omhandlede ydelser. Momskravet kunne derfor rettes mod sagsøgeren.

Bestemmelsen omhandler nærmere opregnede tilfælde af grænseoverskridende transaktioner, hvor momsen skal betales af aftageren - såkaldt omvendt betalingspligt.

Baggrunden for disse undtagelser er primært, at det herved undgås at den udenlandske leverandør skal momsregistreres her i landet, samt at momsen rent faktisk betales her i landet. Dette afhjælper problemer i forhold til de lande, som Danmark ikke har et kontrol- og inddrivelsessamarbejde med.

Anvendelse af omvendt betalingspligt er obligatorisk. Den udenlandske virksomhed skal ikke opkræve momsen, og aftageren - den afgiftspligtige person henholdsvis den registrerede virksomhed - her i landet er dermed altid betalingspligtig herfor i de tilfælde af grænseoverskridende transaktioner, som er omhandlet i § 46, stk. 1, nr. 1-5. >Se i denne forbindelse SKM2009.219.LSR som omtalt i L.1.2.3.<

Hvis den udenlandske virksomhed udelukkende har aftagere omfattet af omvendt betalingspligt, er den udenlandske virksomhed undtaget fra momsregistreringspligten, jf. lovens § 47, stk. 2, 3. pkt. og M.1.3.

Ved lov nr. 524 af 17. juni 2008 er såvel kredsen af aftagere, der er omfattet af omvendt betalingspligtigt som omfanget af ydelser, med virkning fra 1. januar 2009, udvidet.

Ikke-registrerede virksomheder er herefter i samme omfang som registrerede virksomheder omfattet af omvendt betalingspligt, når de køber ydelser med leveringssted her i landet, og tjenesteyderen er en virksomhed, der er etableret i udlandet, herunder i 3.lande. Se P.9.

Den udvidede omvendte betalingspligt pr. 1. januar 2009 omhandler ydelser som nævnt i § 46, stk. 1, nr. 2, om levering og installering eller montering af varer her i landet, jf. § 14, stk. 1, nr. 3. Se E.2.2.1 og L.1.2.2. I forhold til de før 1. januar 2009 gældende regler består udvidelsen af anvendelsesområdet for den omvendte betalingspligt i, at leverancer fra lande udenfor EU (3.lande) herefter også er omfattet.

Endvidere gælder det visse ydelser som nævnt i § 46, stk. 1, nr. 3, se L.1.2.3. Det drejer sig om ydelser vedrørende fast ejendom, beliggende her i landet, jf. § 17, se E.3.3, aktiviteter inden for kunst og kultur, sport, underholdning mv., jf. § 18, stk. 1, nr. 1, se E.3.4.1, sagkyndig vurdering af løsøregenstande, jf. § 18, stk. 1, nr. 2, se E.3.4.2, og arbejde udført på løsøregenstande, jf. § 18, stk. 1, nr. 3, se E.3.4.3.

Omfattet er endelig indenlandske, ikke-grænseoversdridende transport af varer og ydelser knyttet hertil samt persontransportydelser, jf. § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1.

En afgiftspligtig person her i landet, jf. lovens § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, omfatter også en udenlandsk virksomhed, der ikke er etableret her i landet, hvis den her i landet modtager de nævnte ydelser fra en anden udenlandsk virksomhed (underleverandør), til brug for sine leverancer her.

Som virksomhed etableret i udlandet forstås også en afgiftspligtig person, der har et fast forretningssted her i landet i de tilfælde, hvor virksomheden foretager leverancer her, uden forretningsstedets medvirken.

Hvis en udenlandsk virksomhed, der leverer ydelser, omfattet af § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, således køber sådanne ydelser hos en anden udenlandsk virksomhed, skal først nævnte virksomhed betale moms af ydelserne efter reglerne om omvendt betalingspligt, og betale momsen efter de forenklede afregningsregler i § 65. Se P.9. Den udenlandske virksomhed kan få godtgjort den betalte moms af de indkøb, som virksomheden har haft her i landet og den moms, som er betalt af ydelser leveret af den udenlandske underleverandør, efter reglerne i § 45, stk. 1. Se K.1.

Aftageren skal betale momsen, når denne er en registreret virksomhed, der har modtaget varen fra et andet EU-land ved en trekantshandel, jf.momslovens § 35, stk. 1, nr. 2.

Reglerne for, hvornår der er tale om trekantshandel, således at slutbruger, der er registreret her i landet, derfor skal betale momsen, er nærmere omtalt i afsnit I.

Mellemhandlere, der ikke er registreret her i landet, og som leverer varer direkte fra et andet EU-land til en registreret varemodtager her i landet, kan efter momsbekendtgørelsens § 80, undlade at lade sig registrere og svare moms her i landet, når mellemhandleren i det andet EU-land har opfyldt betingelserne i momsbekendtgørelsens § 79 (se P.9).

Afgiftspligtige personer, som af en virksomhed etableret i udlandet, eller for dennes regning, får leveret og installeret eller monteret varer, er betalingspligtig for momsen.

Hvis varen installeres af en virksomhed, der er etableret her i landet, følger det af bestemmelsen, at det er installatøren - og ikke aftageren - der skal betale momsen. Er der tale om en udenlandsk virksomhed, forudsætter det dog, at leverancen i alle tilfælde er foretaget ved forretningsstedets medvirken, jf momsbekendtgørelsens § 40a, stk. 2, nr. 4.

Hvis aftageren er en privatperson, skal den udenlandske leverandør lade sig registrere her i landet og betale moms af leverancen. Tilsvarende gælder, hvis aftageren er et selskab eller en anden juridisk person, der ikke er en momspligtig person. Om momspligtige personer, se C.

Efter momslovens § 46, stk.1, nr. 2, 2. pkt. kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at aftageren er betalingspligtig. Dette er gjort i momsbekendtgørelsens § 78, stk. 2.

Efter denne bestemmelse skal den udenlandske virksomhed på fakturaen anføre virksomhedens og aftagerens registreringsnummer, og at det er varemodtageren, der skal betale momsen, der påhviler varerne. Aftageren skal endvidere på momsangivelsen anføre det momsbeløb, der skal betales i forbindelse med transaktionen. Se i denne forbindelse P.9 om de særlige afregningsregler for virksomheder, der ikke er momsregistreret.

Om levering og installering eller montering af varer, se evt. tillige E.2.2.1.

Hvis en afgiftspligtig person fra en leverandør, der er etableret i udlandet, aftager ydelser nævnt i momslovens § 15, stk. 2 og 3, 16, stk. 2, §§ 17-21, skal momsen afregnes af aftageren.

>Se i denne forbindelse SKM2009.219.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at det ikke kan tillægges betydning for aftagers betalingspligt, at den udenlandske virksomhed er momsregistreret her i landet. Da det endvidere var med urette, at den udenlandske virksomhed havde opkrævet moms af sine leverancer med leveringssted her i landet, kunne der ikke godkendes fradrag for den moms, som den udenlandske virksomhed havde påført fakturaerne. Se endvidere J.1.1.9. <

De nævnte ydelser er rådgivningsydelser mv., herunder telekommunikationsydelser, elektronisk leverede tjenesteydelser og visse transmissionsydelser (§ 15, stk. 2 og 3), udlejning af transportmidler (§ 16, stk. 2), aktiviteter inden for kunst og kultur, sport, underholdning mv. samt samt sagkyndig vurdering og arbejde på løsøregenstande mv. (§ 18, stk. 1), transportydelser (§ 19), ydelser knyttet til transport af varer (§ 20) og formidlingsydelser (§ 21). Reglerne om disse ydelsers leveringssted behandles i afsnit E.3.

Hvis aftageren er en privatperson, skal den udenlandske leverandør lade sig registrere her i landet og betale moms af leverancen. Tilsvarende gælder, hvis aftageren er et selskab eller en anden juridisk person, der ikke er en momspligtig person. Om momspligtige personer, se C.

I SKM2002.663.LSR omtalt i E.3, E.3.1.3 og E.3.1.5 lagde Landsskatteretten på baggrund af det af told- og skatteregionen og selskabet oplyste til grund, at det pågældende selskab var en momspligtig person efter momslovens § 3, stk. 1, og dermed betalingspligtig efter § 46, stk. 1, nr. 3.

Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle i en retssag vedrørende Landsskatterettens kendelse i SKM2002.663.LSR. Som følge af, at der er taget bekræftende til genmæle har Told- og Skattestyrelsen udarbejdet en kommentar i SKM2004.333.TSS. Under sagens behandling ved landsretten bestred selskabet, at det var en momspligtig person på det tidspunkt, hvor selskabet modtog ydelserne. Selskabet fremlagde endvidere nye oplysninger m.v., der ikke havde foreligget i forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagen. Såsom sagen forelå oplyst ved landsretten fandt Skatteministeriet det sandsynligt, at landsretten ville nå frem til, at selskabet ikke kunne anses for at være en afgiftspligtig person, hvorfor selskabet allerede af denne grund ikke skal betale erhvervelsesmoms af de omhandlede tjenesteydelser i henhold til momslovens dagældende § 18, stk. 1, nr. 3. Skatteministeriet tog af disse grunde bekræftende til genmæle i sagen ved landsretten.

SKM2008.844.SR omhandler en udenlandsk virksomhed, der leverede rådgivningsydelser fra et andet EU-land til Danmark. Virksomheden havde en postkasse filial i et kontorhotel, dette var alene et telefonnummer, der blev omstillet til hovedsædet i det andet EU-land. Momsmæssigt blev dette ikke anset som et fast forretningssted, da en postkassefunktion som i den givne sag, ikke var tilstrækkelig til at etablere et hjemsted for den økonomiske virksomhed, se afsnit E.3. Af sagen fremgår, at rådgivningsydelsen i alt væsentlighed vil blive udført på virksomhedens kontor i det andet EU-land, den eneste aktivitet her i landet er den "fysiske" indsamling af informationer og gennemsyn af lokaler. Rådgivningsydelserne blev anset for at være omfattet af § 15, stk. 2, nr. 3, og aftageren af ydelsen var således betalingspligtig af ydelsen efter § 46, stk. 1, nr 3, sidste punktum.

Ved levering her i landet til momsregistrede virksomheder af visse former for guld, der er pålagt moms, er det efter § 46, stk. 1, nr. 4, aftageren, der er den betalingspligtige person. Bestemmelsens grundlag i Momssystemdirektivet er artikel 198 (tidligere 6. momsdirektivs artikel 26b, punkt F).

Bestemmelsen omfatter dels leveringer af investeringsguld, hvor sælgeren har valgt at levere guldet med moms, jf § 51a, stk. 3, dels leveringer af andet guld som råmetal eller som halvforarbejdede produkter af en lødighed på 325 tusindedele eller derover.

Om frivillig registrering efter § 51 a for levering af investeringsguld, se D.11.21.

Fra 1. januar 2005 er det aftageren, der er den betalingspligtige person ved visse køb af gas og elektricitet. Efter bestemmelsen er momsregistrerede virksomheder betalingspligtige, når de fra en virksomhed, der er etableret i udlandet, modtager gas leveret gennem distributionssystemet for naturgas eller elektricitet.

Bestemmelsen er indsat i momsloven ved lov nr. 356 af 19. maj 2004. Ved denne lov ændres leveringsstedsbestemmelserne for disse leveringer af gas og elektricitet. Den nye bestemmelse om betalingspligt betyder, at udenlandske virksomheder - som ikke i forvejen er momsregistreret her i landet - ikke behøver at blive momsregistreret her, selvom de har leverancer, der har leveringssted her. Det er dog en betingelse, at de alene leverer de omhandlede leverancer af gas og elektricitet til momsregistrerede virksomheder.

Om de nye bestemmelser for leveringsstedet, se E.2.4.

For leverancer før den 1. januar 2005 finder reglerne om EU-handel anvendelse ved leverancer, der efter de hidtilgældende regler har leveringssted i et andet EU-land. Momspligtige personer er derfor betalingspligtige efter bestemmelsen i § 46, stk. 2, om betalingspligt ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande. Se L.2.

Moms af varer fra andre EU-lande skal betales af den person, der foretager en momspligtig erhvervelse, jf. momslovens § 46, stk. 2.

Reglerne om momspligtige erhvervelser står i lovens § 11, der er nærmere omtalt i D.9.

Det bemærkes, at udenlandske virksomheder, der foretager momspligtige erhvervelser her i landet, som hovedregel skal registreres. Hvis virksomheden ikke har filial eller lignende her i landet, skal den registreres ved en repræsentant, der er etableret her i landet, jf. lovens § 47, stk. 2, 2. pkt. Bestemmelsen er behandlet nærmere i afsnit M.1.3.

Ifølge momslovens § 11 a skal der betales moms af EU-varer, der efter at have været oplagt i Københavns Frihavn, på et frilager eller på et afgiftsoplag fraføres herfra, jf. Momsvejledningens afsnit D.9.3. Tilsvarende skal der efter momslovens § 12, stk. 2, betales importmoms af tredjelandsvarer, når varerne ikke længere er omfattet af visse toldordninger. Blandt disse toldordninger er oplæggelse i Københavns Frihavn, på frilager eller på toldoplag, jf. Momsvejledningens afsnit D.10.

Af momslovens § 46, stk. 3, fremgår det, at betaling af moms af varer, der fraføres Københavns Frihavn eller frilager, toldoplag eller et afgiftsoplag, påhviler den person, der foranlediger, at varen fraføres de nævnte ordninger. Dette kan f.eks. være varemodtageren.

Momsbekendtgørelsens § 98, stk. 3, nævner, at virksomheder, der foranlediger, at varer fraføres et afgiftsoplag, ved fraførslen skal anføre momsbeløbet på kontoen for udgående moms, jf. momslovens § 11 a.

Momsbekendtgørelsen og toldbehandlingsbekendtgørelsen indeholder derudover bestemmelser om, at oplagsindehaveren hæfter for varer, der fraføres - eller må anses for fraført - fra lagret i modstrid med gældende regler. Jf. § 96 i Momsbekendtgørelsen og § 101 i Toldbehandlingsbekendtgørelsen.

I en sag om tyveri fra en provianteringsvirksomhed fandt Højesteret i SKM2002.149.HR, at der i den dagældende Toldbehandlingsbekendtgørelses § 87, stk. 1, jf. toldlovens § 57, sammenholdt med momslovens § 11 a, var hjemmel til at opkræve moms hos den registrerede oplagshaver for varer, der var gået tabt ved tyveri.

Ved indbrudstyveri fra frilagre, afgiftsoplag og toldoplag er der således pligt til at betale moms. Betalingspligten påhviler som udgangspunkt den person, der foranlediger, at varen fraføres de nævnte ordninger, jf. lovens § 46, stk. 3. Oplagsindehaveren hæfter imidlertid for momsen af stjålne varer, der ikke forefindes på lageret som følge af indbrudstyveri.

Told- og Skattestyrelsen har i SKM2004.160.TSS, som delvist er ændret ved SKM2008.715.SKAT, udtalt, at ved fraførsel af varer fra frilagere, afgiftsoplag og toldoplag som følge af fejlleveringer og ekspeditionsfejl er der ligeledes pligt til at betale moms efter lovens § 11 a henholdsvis § 12, stk. 2. Oplagsindehaveren er selv den betalingspligtige person efter lovens § 46, stk. 3, idet det er oplaget, der har begået fejlen. Dertil kommer, at oplagsindehaveren som nævnt hæfter for momsen efter toldbehandlingsbekendtgørelsens og momsbekendtgørelsens hæftelsesbestemmelser. Om fradragsret for moms i forbindelse med fejlleveringer og ekspeditionsfejl, se SKM2008.715.SKAT, der er omtalt i afsnit J.1.1.13.

Om fradragsret for moms, der i forbindelse med indbrudstyveri skal betales efter § 11 a eller § 12, stk. 2, se SKM2004.160.TSS, der er omtalt i afsnit J.1.1.13.

Landsretten fandt i SKM2004.475.ØLR, at Københavns Havn ikke hæftede for momskravet vedrørende cigaretter (tredjelandsvarer), der var stjålet fra frihavnen. Landsretten fandt, at Københavns Havn efter det oplyste ikke retligt havde kunnet råde over cigaretterne. Landsretten fandt heller ikke, at den skete omladning og kortvarige opbevaring af cigaretterne, der foregik som led i den almindelige havnemæssige håndtering af varerne, indebar, at Københavns Havn havde rådet over cigaretterne i toldlovens § 39, stk. 1's forstand. Ligeledes fandtes denne håndtering ikke at indebære, at Københavns Havn hæftede efter den dagældende toldbehandlingsbekendtgørelses § 80 (§ 94 i den nugældende bekendtgørelse), der som anført af Landsskatteretten måtte ses i sammenhæng med bekendtgørelsens § 79 (den nugældende bekendtgørelses § 93), ligesom de nævnte bestemmelser som anført ikke vedrørte selve frihavnsvirksomheden, men alene de virksomheder, der opererede på frihavnsområdet.

Landsretten fandt yderligere i SKM2004.475.ØLR, at Københavns Havn ikke hæftede for momskravet vedrørende spiritusvarer (EU-varer), der var stjålet fra frihavnen. Spiritusvarerne fandtes ikke at være oplagt efter momslovens §11a i Københavns Frihavn, og Københavns Havn havde ikke foranlediget, at varerne blev fraført oplaget efter momslovens §46, stk. 3.

Moms af varer, der indføres fra steder uden for EU, skal efter momslovens § 46, stk. 4, betales af importøren.

Toldlovgivningen indeholder dog en række regler om, at andre, f.eks. transportører og oplagshavere, hæfter for betaling af importmoms. Der henvises til Toldvejledningen. Af nyere afgørelser på området kan dog nævnes SKM2002.518.HR, SKM2004.475.ØLR og SKM2008.517.LSR.

I henhold til momslovens § 46, stk. 5, skal moms betales af enhver, der på en faktura anfører momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indeholder moms.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens § 52, stk. 7, hvorefter enhver virksomhed, der med urette anfører momsbeløb på en faktura, skal indbetale dette beløb til told- og skatteforvaltningen. Bestemmelsen i § 52, stk. 7, er nærmere omtalt i afsnit N.2.3.12.

I praksis vil situationer med forkert beregnet moms oftest blive løst ved udstedelse af kreditnota for det fejlagtigt beregnede momsbeløb fra sælger til køber. Se dog J.1.1.9 og N.2.3.12 om betingelserne herfor.

En udenlandsk virksomhed, der er registreret her i landet, er forpligtet til at betale moms efter momslovens § 46, stk. 1.

Ændringen betyder, at såfremt en udenlandsk virksomhed etableret uden for EU i andre lande end Færøerne, Grønland, Island eller Norge er registreret ved en herboende repræsentant, hæfter virksomheden og repræsentanten solidarisk for betaling af momsen.

Virksomheder etableret i EU, på Færøerne, Grønland, Island eller i Norge kan dog fremover vælge, om de fortsat vil registreres ved en herboende repræsentant. Den herboende repræsentant hæfter ikke solidarisk med EU-virksomheder og virksomheder i Grønland, Færøerne, Island og Norge.

Den fiskale repræsentant for EU-virksomheder, virksomheder i Grønland etc. varetager således de administrative forpligtelser over for myndighederne, således at told- og skatteforvaltningen har en kontaktperson her i landet.

I visse tilfælde kan der dog blive tale om at stille sikkerhed, se P.6.

Virksomheder, der ikke har samme ejer, og som er registreret under ét efter momslovens § 47, stk. 4, hæfter solidarisk for betaling af moms vedrørende de virksomheder, der er omfattet af den fælles registrering, jf. lovens § 46, stk. 7.

Bestemmelsen i § 47, stk. 4, er nærmere omtalt i afsnit M.1.5.

Højesteret statuerede i sin dom af 25. oktober 1989, at et krav fra Eksportkreditrådet mod én af flere fællesregistrerede virksomheder kunne modregnes i den fællesregistrerede virksomheds momstilgodehavende.

Det blev i denne forbindelse udtalt, at enhver af de fællesregistrerede virksomheder havde stilling som kreditor i forhold til det daværende toldvæsen. Da momsgodtgørelsen således også tilkom den virksomhed, som Eksportkreditrådet havde et krav mod, var modregningen berettiget.

Dommen illustrerer rækkevidden af den fælles hæftelse i fællesregistreringen, der således gælder både i ind- og udbetalingssituationen.

I afgørelse Dep. 891/84 er fastlagt, at i en personligt ejet virksomhed og et selskab, hvor der ikke var nogen egentlig bogføring, og hvor der var foretaget en sammenblanding af afgiftsregnskaberne, hæftes der solidarisk, selvom virksomhederne var registreret hver for sig.

Der var på denne baggrund foretaget modregning mellem negativ moms i den personlige virksomhed og momsskyld i selskabet. Afgørelsen var begrundet i, at der i kontrolperioden ikke var foretaget nogen egentlig bogføring, ligesom der var sket en vis sammenblanding af momsregnskaberne.

I momslovens § 46 er der med virkning fra 1. juli 2006 indsat et nyt stk. 8 og 9, hvorefter told- og skatteforvaltningen kan pålægge virksomheder, som har deltaget i en momskarrusel, solidarisk hæftelse for den moms, som en anden virksomhed er betalingspligtig for.

Med momskarrusel menes de situationer, hvor en virksomhed registreret i Danmark handler med en virksomhed, som har erhvervet varer uden moms i henhold til momslovens kapitel 3 og 4, og som forsætligt eller groft uagtsomt ikke afregner den skyldige afgift eller handler med en virksomhed i et senere handelsled i samme kæde. For at der er tale om en momskarrusel, forudsættes det, at de pågældende varer indgår i en kæde af handler. Kæden behøver ikke nødvendigvis at køre rundt i cirkler, men den involverer mere end de to nævnte virksomheder.

Endvidere skal den virksomhed, som har erhvervet varer uden moms og dermed er betalingspligtig, men ikke afregner den skyldige moms, have forsæt eller udvise grov uagtsomhed som tilregnelse med hensyn til at unddrage moms (også kaldet den betalingspligtige missing trader). Vurderingen af den betalingspligtige missing traders tilregnelse foretages af told- og skatteforvaltningen, og vil som oftest resultere i en anmodning om tiltalerejsning i en straffe- og /eller en erstatningssag.

En virksomhed, der handler med en sådan missing trader eller ethvert andet led i handelskæden, kan risikere at hæfte solidarisk for den moms som den betalingspligtige missing trader burde have afregnet her i landet. Betingelserne for solidarisk hæftelse fremgår af § 46, stk. 8.

Den solidariske hæftelse er betinget af en række forhold. Den første betingelse fremgår af § 46, stk. 8, nr. 1. Told- og skatteforvaltningen skal have konstateret, at den pågældende virksomhed tidligere har deltaget i en momskarrusel, hvor afgiften forsætligt eller groft uagtsomt ikke er blevet afregnet af en betalingspligtig missing trader. Virksomhedens tilregnelse er uden betydning i denne henseende. Der er udelukkende tale om en objektiv konstatering af, at virksomheden har deltaget i en momskarrusel.

Den anden betingelse fremgår af § 46, stk. 8, nr. 2. Den pågældende virksomhed skal have modtaget en notifikation fra told- og skatteforvaltningen jf. § 46, stk. 9.

Den tredje betingelse fremgår af § 46, stk. 8, nr. 3. Den pågældende virksomhed har groft uagtsomt eller forsætligt ikke overholdt påbuddene i en gældende notifikation. Har virksomheden ignoreret påbuddene i notifikationen vil der være en formodning for, at virksomheden ikke har været i god tro, da den indgik i den pågældende handel.

Notifikationen kan indeholde påbud, som virksomheden aktivt skal udføre, såsom fysisk varekontrol og registrering af vareidentitet. Er der tale om varer, som virksomheden har handlet med tidligere, er der overvejende sandsynlighed for, at varerne kører rundt i en karrusel. I en karrusel kører varerne dog ikke nødvendigvis rundt i cirkler, idet varerne også kan køre gennem flere led som i en normal handelskæde. Derfor kan virksomheden også blive pålagt at være opmærksom på usædvanlige fakturerings-, betalings- og vareflow (eksempelvis tredjepartsbetalinger, hvor betaling sker til en anden end sælger, utraditionelle handelskanaler, usædvanligt store varepartier mv.) samt varer, der handles til priser, der afviger fra markedsprisen, og hvor der ikke er sammenhæng mellem varens pris, kvalitet og mængde (f.eks. handles til en pris, der er lavere end laveste markedspris). Påbuddene vil afhænge af en vurdering af virksomhedens konkrete forhold.

Ét påbud vil dog altid være obligatorisk, og der er en underretningspligt for den notificerede virksomhed. Med andre ord skal en virksomhed, som har modtaget en notifikation underrette told- og skatteforvaltningen, såfremt den støder på de usædvanlige handelsforhold nævnt i notifikationen. Dette gælder uanset om virksomheden vælger at indgå handlen eller ej. Såfremt virksomheden støder på de usædvanlige handelsforhold nævnt i notifikationen, skal den som udgangspunkt afholde sig fra at indgå i handlen. Ignorerer virksomheden de usædvanlige handelsforhold og dermed påbuddene i notifikationen ved at indgå handlen, kan den risikere at hæfte solidarisk for den moms, som den betalingspligtige missing trader ikke har afregnet her i landet, som den burde.

En meddelelse om notifikation og et evt. krav om solidarisk hæftelse udelukker dog ikke de allerede eksisterende muligheder for at rejse tiltale for momsunddragelse, såfremt den fornødne tilregnelse er til stede og kan bevises.

Med andre ord vil en virksomhed, der overholder påbuddene ikke hæfte solidarisk, såfremt told- og skatteforvaltningen vurderer, at virksomheden har været i god tro eller har handlet simpelt uagtsomt. Det bemærkes dog, at når en virksomhed har modtaget en notifikation, vil der være en formodning for, at virksomheden ikke på ny kan komme til at deltage i en momskarrusel, såfremt påbuddene overholdes.

Notifikationen skal endvidere være gældende i den forstand, at den ikke må være slettet i kontrolinformationsregistret, som sletter oplysninger efter 5 år.

Er ovennævnte tre betingelser opfyldt, vil virksomheden hæfte solidarisk for moms, som den betalingspligtige missing trader skulle have afregnet.

Såfremt told- og skatteforvaltningen vurderer, at en virksomhed har deltaget i en handel som beskrevet i stk. 8, nr. 1 og 2, kan told- og skatteforvaltningen udstede en notifikation, der gennem konkrete påbud pålægger virksomheden at udvise større agtpågivenhed ved sine handler. For eksempler på påbud henvises til beskrivelsen ovenfor under stk. 8, nr. 3.

Notifikationen gives såvel til virksomheden som den personkreds, der er nævnt i opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1 - 3. Hermed tænkes på den, der enten 1) er ejer af virksomheden, 2) reelt driver virksomheden eller 3) er et medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion. Årsagen til denne henvisning er, at det ikke bør være muligt at omgå notifikationen ved at afmelde virksomheden fra registrering og blot registrere en anden virksomhed i stedet.

Notifikationen gives skriftligt og har gyldighed for en periode på 5 år, hvorefter den bortfalder i overensstemmelse med reglerne for sletning af oplysninger i kontrolinformationsregistret. Notifikationen kan dog fornyes og dermed gælde i mere end 5 år, såfremt der er grundlag for at forny den. Det vil der være, såfremt det konstateres, at virksomheden har deltaget i momskarruseller, som ligger efter notifikationstidspunktet. I så fald gælder notifikationen i 5 år fra seneste konstaterede deltagelse i en momskarrusel. Told- og skatteforvaltningen har også mulighed for at revurdere notifikationen og eventuelt ophæve/tilbagekalde den, såfremt den konstaterer, at der ikke er risiko for, at virksomheden deltager i en ny momskarrusel.

Notifikationen, fornyelser og ophævelser/tilbagekaldelser registreres i told- og skatteforvaltningens kontrolinformationsregister (KINFO), således at told- og skatteforvaltningen kan følge de pågældende virksomheder og deres personkreds.