A.E.1.4.2 Statsgaranterede studielån

Tildeling af statsgaranterede studielån er ophørt med udgangen af juli måned 1993.

Renter af statsgaranterede studielån kan først fratrækkes, når beløbet er forfaldent. Fradraget kan altså i almindelighed først foretages, når afviklingen af lånemellemværendet påbegyndes, idet der for renter påløbet i studietiden eller indtil tilbagebetalingsaftalen indgås, er ydet henstand, indtil betaling sker i henhold til den med långiveren indgåede betalingsaftale. Se TfS 1999, 808 LSR, hvor en tilbagebetalingsaftale ansås for trangsbestemt, hvorfor fradrag for renterne først kunne godkendes på betalingstidspunktet.

Renter påløbet efter afviklingen er påbegyndt, fratrækkes løbende på tilskrivningstidspunktet i lighed med almindelige banklån, medmindre fradragsretten udskydes i medfør af LL § 5, stk. 8. Dette er tilfældet, hvis der foreligger en misligholdelses- eller restancesituation, og foregående års renter ikke er betalt fuldt ud ved udgangen af indkomståret, og debitor ikke er i stand til at betale eller stille sikkerhed for gælden. Der er ikke tale om misligholdelse, selvom debitor kortvarigt ikke overholder sin betalingsaftale, når kreditor accepterer dette. LL § 5, stk. 8, skal derfor ikke anvendes i denne situation.

Det må således bedømmes konkret, om der foreligger en misligholdelses- eller restancesituation, se også nedenfor om det ved betalingsaftale med Økonomistyrelsen anførte.

Fradrag for de i studietiden tilskrevne renter kan som nævnt først ske, når der foreligger en aftale mellem pengeinstituttet/Økonomistyrelsen og låntageren om tilbagebetaling.

Denne aftale vil normalt også fastlægge, hvorledes ydelserne skal fordeles på renter og afdrag. Dette gælder også, hvor afviklingen påbegyndes inden studiets afslutning.

En studerende havde inden studiets afslutning indgået aftale med pengeinstituttet om at tilbagebetale et studielån med 250 kr. pr. måned. Den pågældende fratrak herefter det i året indbetalte beløb, 2.250 kr. samt de i årets løb påløbne renter 12.975 kr., i alt 15.225 kr. Gælden på studielånet var ved indkomstårets begyndelse 99.777 kr. og ved slutningen 123.751 kr. Der kunne ikke anses at være indgået en afviklingsaftale, når der i indkomståret var foretaget udbetalinger fra lånet, som oversteg afdragene på det samme lån. Den pågældende kunne herefter alene fratrække det faktisk indbetalte beløb, LSRM 1984.82.

I SKM2009.9.BR blev skatteyder nægtet fradrag for studielånsrenter, da det ikke var godtgjort, at renterne var forfaldne, og da skatteyderen ikke havde en retlig beskyttet forventning om alligevel at få fradrag for renterne, uanset at en kommunal skatteforvaltning tidligere havde tilkendegivet, at skatteyderen kunne få fradrag for påløbne studielånsrenter.

I praksis forekommer forskellige aftaler om afviklingen af gælden, som kan belyses ved et eksempel:

Aftale I:

De månedlige ydelser anvendes først til nedbringelse af de renter, som er tilskrevet, inden afviklingen er påbegyndt.

Aftale II:

De månedlige ydelser anvendes først til nedbringelse af de renter, som er tilskrevet efter, at afviklingen er påbegyndt, og derefter på de renter, som er tilskrevet, inden afviklingen er påbegyndt.

Aftale III:

De månedlige ydelser anvendes først til nedbringelse af de renter, som er tilskrevet efter, at afviklingen er påbegyndt, og derefter forholdsmæssigt på de renter, som er tilskrevet, inden afviklingen er påbegyndt, og afdrag på hovedstolen.

Uden aftale om fordeling

Ydelserne skal anses for at indeholde både renter og afdrag, jf. LSRM 1974.62 og LSRM 1974.166. Fordelingen foretages efter forholdet mellem de i henstandsperioden tilskrevne renter og summen af hovedstol og disse renter. Herudover vil de i afviklingsperioden tilskrevne renter kunne fradrages i indkomstopgørelsen for rentetilskrivningsåret.

Disse metoder anvendes kun indtil de renter, som er tilskrevet inden afviklingens påbegyndelse, er afdraget.

Lånet overføres til SKAT og tilbagebetales herefter som misligholdt studiegæld og behandles som en ny fordring. Ifølge praksis beregnes der en variabel rente af hele det skyldige beløb. Renten beregnes som en simpel rente. Disse renter indberettes efter de sædvanlige regler i skattekontrolloven, idet lånet efter misligholdelse betragtes som et normalt lån i skattemæssig henseende.

For statsgaranterede studielån misligholdt før indkomsåret 2003 vil de hidtidige regler om fradragsbegrænsning fortsat være gældende.

I et tilfælde, hvor Statskassen måtte indfri et nødlidende studielån, herunder et rentebeløb på 21.245 kr., og lånet herefter overgik til Økonomistyrelsens administration af misligholdt studiegæld, kunne låntageren ikke fratrække det nævnte rentebeløb på 21.245 kr., men kun fratrække et beløb på 600 kr., som han det pågældende indkomstår havde betalt som renter til den nye kreditor Økonomistyrelsen i henhold til et med denne indgået forlig om afvikling af gælden. Den omstændighed, at aftalen om tilbagebetalingen er indgået med Økonomistyrelsen, kan ikke bevirke, at låntageren er anderledes stillet, end han ville være, såfremt aftalen var indgået med det långivende pengeinstitut, jf. TfS 1984.157 LSR. Når misligholdte studielån indfries af SKAT, betragtes den oprindelige hovedstol tillagt de indtil overtagelsen påløbne renter som ny hovedstol for SKAT.

Det indgår normalt som et led i tilbagebetalingsaftalen, at indbetalinger først anvendes til dækning af inkassoomkostninger, dernæst til dækning af renter til SKAT og endelig til dækning af SKATs hovedstol. Den del af indbetalingerne, som dækker afdrag på SKATs hovedstol, fordeles forholdsmæssigt mellem renter og afdrag efter forholdet mellem de før SKATs overtagelse påløbne renter og SKATs nye hovedstol.

Den del af afdraget, som således kan henføres til renter, kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen, jf. TfS 1984.157 LSR.

Renter til SKAT tilskrives ikke hovedstolen. Renterne, der har karakter af simpel rente, beregnes først, når der sker indbetaling. Renterne anses for fradragsberettigede i det indkomstår, de påløber, medmindre fradragsretten udskydes i medfør af LL § 5, stk. 8.

Fradragsretten udskydes, hvis debitor er i en misligholdelses- eller restancesituation, og foregående års renter til SKAT ikke er betalt fuldt ud ved udgangen af indkomståret og debitor ikke er i stand til at betale eller stille sikkerhed for gælden.

Der må i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af debitors forhold, herunder indholdet af den tilbagebetalingsaftale den pågældende har med SKAT.

I TfS 1996, 122 LSR blev et studielån i 1987 overtaget af Økonomistyrelsen. Det skyldige beløb var opgjort til ca. 200.000 kr., som blev afdraget med 500 kr. pr. måned. Landsskatteretten fandt, at der var tale om en trangsbestemt aftale efter LL § 5, stk. 8, således at forfaldstidspunktet for påløbne renter var udskudt til betalingstidspunktet. Skatteyderen havde frem til 31. december 1992 fået fradrag for et beløb på ca. 133.000 kr., som også kunne indeholde de i 1993 betalte beløb til dækning af renter, hvorfor fradrag for renter i dette år blev nægtet.

.

Et tilskud i henhold til lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld, der blev udbetalt under debitors ophold i Grønland og beskattet der, blev anset for indkomst, der kunne beskattes i Grønland og ikke som en reduktion af de i Danmark fradragsberettigede renteudgifter på studielånet, jf. TfS 1989, 370 LSR (Skat 1989.6.470 LSR).