A.A.15 Forenklede regler om opgørelse af tilbagebetalingskrav

Indhold

Dette afsnit handler om forenklet tilbagebetaling af skatter og afgifter.

Afsnittet indeholder :

• Generelt om den forenklede procedure (A.A.15.1)
• Sager om tilbagebetaling under 25.000 kr. (A.A.15.2)
• Sager om tilbagebetaling fra 25.000 kr. til 500.000 kr. (A.A.15.3)
• Sager over 500.000 kr., eller sager, hvor proceduren fravælges (A.A.15.4)

A.A.15.1 Generelt om den forenklede procedure

Indhold

Dette afsnit handler om forenklet tilbagebetaling af skatter og afgifter.

Afsnittet indeholder:

• Baggrund og anvendelsesområde
• Tilfælde, hvor der ikke kan ske forenklet tilbagebetaling
• Forholdet til frist- og forældelsesregler
• Ikrafttrædelse.

Baggrund og anvendelsesområde

Der er ved lov nr. 545 af 26. maj 2010 fastsat forenklede regler om tilbagebetaling af skat, moms og afgifter. Se SFL § 34 c.

SFL § 34 c angår opgørelsen af tilbagebetalingskravet, og bestemmelsen aktualiseres, hvis en virksomhed har betalt for meget i skat, moms eller afgift, fordi der ulovligt er blevet opkrævet et for stort beløb. Bestemmelsen i SFL § 34 c giver mulighed for en forenklet opgørelse af tilbagebetalingskravet angående krav på op til 500.000 kr.

Tilbagebetalingskravet kan fx være afledt af en anmodning om ekstraordinær genoptagelse begrundet i endeligt underkendt praksis. Se SFL § 27, stk. 1, nr. 7 og SFL § 32, stk. 1, nr. 1. Se nærmere om disse regler i afsnit A.A.8.2.3.9 og A.A.8.3.6.

SFL § 34 c er en specialregel om en forenklet opgørelse af et opgjort og dokumenteret tilbagebetalingskrav. Bestemmelsen er et tilbud til virksomhederne. Hvis en virksomhed omfattes af muligheden for at anvende bestemmelsen, men ikke ønsker dette, anvendes de almindelige regler om opgørelse af tilbagebetalingskravet.

De almindelige regler om opgørelse af tilbagebetalingskravet går ud på tilbagebetaling af det for meget erlagte beløb, med eventuel reduktion af kravet som følge af overvæltning. Retspraksis, herunder praksis fra EU-Domstolen, har anerkendt, at der på moms- og afgiftsområdet kan ske reduktion af tilbagebetalingskravet, hvis tabet er reduceret som følge af overvæltning til næste omsætningsled.

Både dansk ret og EU-retten kræver efter de almindelige regler en opgørelse af det for meget betalte beløb, som kræves tilbagebetalt. På den ene side skal virksomheden ikke snydes for noget, den har krav på. På den anden side må virksomheden heller ikke få overkompensation.

EU-Domstolen har afgjort, at det er i strid med EU-retten at opstille en formodning for, at der er sket overvæltning i disse tilfælde. Det er derfor som udgangspunkt nødvendigt i hver enkelt sag at foretage en konkret vurdering af de faktiske omstændigheder. Se nærmere om overvæltning Betænkning 1426/2003, afsnit 4.4.2.6.

Efter de almindelige regler er virksomheden forpligtet til at oplyse og dokumentere, hvordan kravet er opgjort, mens SKAT har bevisbyrden for, at tabet er reduceret, hvis der skal ske afkortning af tilbagebetalingskravet. Virksomheden vil ofte blive anmodet om at fremskaffe oplysninger om, hvorvidt der er sket overvæltning til andre omsætningsled.

SFL § 34 c er indført for at hindre, at der i alle sager om tilbagebetaling af moms og afgifter skal anvendes mange ressourcer hos såvel virksomheden som SKAT på at opgøre tilbagebetalingskravet.

SFL § 34 c angår udelukkende den situation, hvor tilbagebetalingskravet gøres gældende af den, der har betalt skatten eller afgiften til staten, og hvor kravet går ud på tilbagebetaling af det indbetalte beløb.

Med indførelsen af SFL § 34 c, kan sagerne om tilbagebetaling ved uretmæssigt opkrævet skat, moms og afgift fordeles i 3 sagstyper:

1. Sager om tilbagebetaling under 25.000 kr. Se herom afsnit A.A.15.2.
2. Sager om tilbagebetaling fra 25.000 kr. til 500.000 kr. Se herom afsnit A.A.15.3.
3. Sager over 500.000 kr., eller sager, hvor proceduren fravælges. se herom afsnit A.A.15.4.

Tilfælde, hvor der ikke kan ske forenklet tilbagebetaling

SFL § 34 c gælder ikke, hvor et krav gøres gældende af en anden end den, der har indbetalt afgiften til staten, og kravet dermed har karakter af et erstatningskrav og ikke et tilbagesøgningskrav.

Bestemmelsen gælder heller ikke, hvor den der har indbetalt afgiften mv., rejser et erstatningskrav på et evt. tab ud over det, der direkte kan henføres til afgiftsbetalingen.

Forholdet til frist- og forældelsesregler

SFL § 34 c suppleres af fristreglerne. Tilbagebetalingskravet skal være afledt af en ansættelse, der lovligt er foretaget inden for fristreglerne i SFL §§ 26, 27, 31 og 32. Se SFL § 34 c, stk. 5.

Se om fristreglerne i afsnit A.A.8.2 og A.A.8.3.

SFL § 34 c suppleres desuden af reglerne om forældelse. Et tilbagebetalingskrav kan ikke gøres gældende, såfremt kravet allerede er bortfaldet ved forældelse. Se SFL § 34 c, stk. 5.

Se om reglerne om forældelse i afsnit A.A.9 Forældelse af fordringer.

Ikrafttrædelse

Bestemmelsen trådte i kraft den 1. juli 2010. Bestemmelsen har virkning for krav om tilbagebetaling af uretsmæssigt opkrævede skatter og afgifter i sager, hvor praksis er endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse eller en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet den 1. januar 2010 eller senere.

A.A.15.2 Sager om tilbagebetaling under 25.000 kr.

Indhold

Dette afsnit handler om forenklet tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævede skatter og afgifter for krav på under 25.000 kr.

Afsnittet indeholder:

• Tilbagebetaling uden reduktion
• Hvordan opgøres kravet.

Tilbagebetaling uden reduktion

Det er en almindelig forudsætning for tilbagebetaling, at virksomheden opgør og dokumenterer tilbagebetalingskravet.

I sager om tilbagebetaling af ulovligt opkrævede skatter og afgifter, der vedrører beløb under 25.000 kr., sker der tilbagebetaling af det fulde beløb uden nogen analyse af, om kravet skal reduceres som følge af, at der er sket overvæltning til næste omsætningsled. SKAT kan ikke kræve reduktion af kravet i disse sager med henvisning til, at der er sket overvæltning. Se SFL § 34 c, stk. 1.

Se om baggrund og anvendelsesområde for SFL § 34 c i afsnit A.A.15.1.

Hvordan opgøres kravet

Det er nettobeløbet af tilbagebetalingskravet, der er afgørende for, om beløbsgrænsen på under 25.000 kr. er nået. Hvis en afgørelse om, at opkrævning af en afgift er sket med urette, indebærer, at en anden afgift skal betales eller forhøjes, er det nettobeløbet, der er afgørende for, om beløbsgrænsen er nået. Dette er den lempeligste ordning for virksomhederne. Se SFL § 34 c, stk. 3.

Ændringer i den skattepligtige indkomst som følge af tilbagebetaling af en uretmæssigt opkrævet afgift indgår ikke ved afgørelsen af, om beløbsgrænsen på 25.000 kr. er nået. Se SFL § 34 c, stk. 4.

Eksempel på nettobeløb

Hvis der træffes afgørelse om, at der ikke skulle have været opkrævet moms af en given ydelse, vil ydelsen i stedet kunne være lønsumsafgiftspligtig. Nettobeløbet bliver her afgørende for, om virksomheden er under eller over beløbsgrænsen.

A.A.15.3 Sager om tilbagebetaling fra 25.000 kr. til 500.000 kr.

Indhold

Dette afsnit handler om forenklet tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævede skatter og afgifter for krav mellem 25.000 kr. op til 500.000 kr.

Afsnittet indeholder:

• Mulighed for anvendelse af tabsprocent
• Hvordan opgøres tilbagebetalingskravet - fastsættelse af tabsprocent
• Den bindende virkning af en afgørelse med tabsprocent.

Mulighed for anvendelse af tabsprocent

I sager om tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævede skatter og afgifter, der vedrører beløb mellem 25.000 kr og 500.000 kr, og hvor SKAT gør gældende, at tilbagebetalingskravet skal reduceres under henvisning til, at der er sket overvæltning, kan tilbagebetaling ske på baggrund af en tabsprocent. Den del af beløbet, der ligger under 25.000 kr. tilbagebetales uden afkortning. Se SFL § 34 c, stk. 2.

Det er en almindelig forudsætning for tilbagebetaling, at virksomheden opgør og dokumenterer tilbagebetalingskravet.

Opgørelse af kravet ud fra en opgjort tabsprocent er valgfri for virksomheden og kræver en anmodning. Virksomheden har altid ret til en konkret, individuel vurdering af tilbagebetalingskravet efter de almindelige regler, hvis den ikke anmoder om den forenklede procedure. Se herom afsnit A.A.15.1

Tabsprocenten skal fremgå af den genoptagelsesmeddelelse, som Skatteministeriet udsender som styresignal.

Muligheden for at vælge den skematiske fastsat tabsprocent tilsigter som udgangspunkt at omfatte alle sagskomplekser vedrørende virksomhedens økonomiske tab. Det fremgår af bemærkningerne til SFL § 34 c, at det ikke kan udelukkes, at der kan være sagskomplekser, hvor kompleksiteten er for stor til, at det er muligt at indarbejdet et velfunderet skøn over tabsprocenter uden at indhente oplysninger i den konkrete sag. Der kan evt. også være tale om, at virksomheden er så speciel, at man ikke kan tale om en branche, eller at der er så få virksomheder, at SKAT ikke har et grundlag for at fastsætte en tabsprocent.

Hvis en afgørelse om, at opkrævning af en afgift er sket med urette, indebærer, at en anden afgift skal betales eller forhøjes, er nettobeløbet afgørende for, om beløbsgrænserne på 25.000 kr. og/eller 500.000 kr. er nået. Se SFL § 34 c, stk. 3.

Ændringer i den skattepligtige indkomst som følge af tilbagebetaling af en uretmæssigt opkrævet afgift indgår ikke ved opgørelsen af, om beløbsgrænserne i stk. 1 og 2, er opfyldt. Se SFL § 34 c, stk. 4.

Hvordan opgøres tilbagebetalingskravet - fastsættelse af tabsprocent

Hvis virksomheden har anmodet om at anvende den skematiske tabsprocent, tilbagebetales den del af beløbet, der ligger under 25.000 kr, uden nogen form for afkortning af beløbet. Den resterende del af kravet opgøres ud fra en opgjort tabsprocent på baggrund af forholdene i den pågældende branche.

Tabsprocenten skal være baseret på oplysninger indhentet fra brancheorganisationer, Konkurrencestyrelsen med videre. Det er hensigten, at SKATs udspil vedrørende tabsprocenten skal afgives, uden at der i den enkelte sag skal indhentes oplysninger om markeds- og konkurrenceforhold fra den enkelte virksomhed.

Tabsprocenten skal fremgå af den genoptagelsesmeddelelse, som Skatteministeriet udsender som styresignal.

Hvis virksomheden accepterer SKATs skøn over virksomhedens reelle økonomiske tab, skal der ikke ske yderligere økonomisk analyse i den konkrete sag.

Den bindende virkning af en afgørelse om tabsprocent

Hvis SKAT har truffet afgørelse om tilbagebetaling ved anvendelse af en skematisk opgjort tabsprocent, er afgørelsen bindende for både skattemyndighederne og virksomheden. Se SFL § 34 c, stk. 6.

Der kan opstå situationer, hvor én virksomhed vælger at få tilbagebetaling på grundlag af den af SKAT fastsatte skematiske tabsprocent, og en anden virksomhed i samme situation vælger tilbagebetaling på grundlag af en konkret, individuel vurdering. Hvis den virksomhed, der har valgt tilbagebetaling ud fra en konkret og individuel vurdering påklager afgørelsen til domstoele og herved opnår tilbagebetaling med en højere tabsprocent, kan den virksomhed, der har valgt at få sin genoptagelsessag afgjort efter den forenklede procedure, ikke få sin sag genoptaget.

Tilsvarende gælder, hvis virksomheden har fået tilbagebetaling med en skematisk tabsprocent, der er højere end den, der bliver udfaldet i sagen med den konkrete prøvelse. Her vil myndighederne ikke kunne genoptage de sager, der er afgjort efter den skematiske model. Det gælder med andre ord begge veje, at en afgørelse efter det forenklede regelsæt i SFL § 34 c, er bindende.

At afgørelsen er bindende for virksomheden og skattemyndighederne er begrundet i, at formålet med den forenklede tabsopgørelse er at spare ressourcer hos såvel myndigheder som virksomheder. Da virksomheden selv har valgt, at den forenklede metode skal anvendes, er det anset for rimeligt, at valget er bindende.

A.A.15.4 Sager over 500.000 kr., eller sager, hvor proceduren fravælges

Indhold

Dette afsnit handler om sager, hvor virksomhedens krav overstiger 500.000 kr., og sager, hvor virksomheden fravælger den skematiske tabsprocent.

Se om opgørelse med skematisk tabsprocent i afsnit A.A.15.3.

I disse sager skal der som hidtil ske en konkret vurdering i den enkelte sag. Det vil sige, at der skal fremskaffes virksomhedsspecifikke oplysninger til vurdering af det reelle økonomiske tab, således at der kan ske afkortning med beløb, der måtte være overvæltet til næste omsætningsled. Se herom i afsnit A.A.15.1.

I disse sager sker der ingen lettelser af byrderne for virksomhederne eller SKAT. Det betyder, at der heller ikke kan ske udbetaling af de første 25.000 kr af kravet uden afkortning grundet eventuel overvæltning.