Af Hans Chr. Spies, spies@tax.dk, 25/2-2023
Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.1)
Man kan vælge mellem to forskellige metoder, når den eventuelle skattepligtige indtægt skal opgøres: Bundfradragsmetoden og den regnskabsmæssige metode.
1. Bundfradragsmetoden
Vælger man bundfradragmetoden, kan der først fradrages (2023: 12.200 kr.; 2022: 11.900 kr.) i lejeindtægten,2) og hvis man udlejer gennem et udlejningsbureau (2023: 44.500 kr.; 2022: 43.200 kr.)3)4) Herefter kan der fradrages yderligere 40% af den således reducerede lejeindtægt.5)
Såfremt man vælger bundfradragsmetoden reduceres ejendomsværdiskatten ikke. Man skal således betale ejendomsværdiskat for hele året.6)
2. Den regnskabsmæssige metode
Vælges den regnskabsmæssige metode, får man fradrag i lejeindtægten for de udgifter, man har haft i forbindelse med udlejningen. Der kan således fradrages udgifter, der er direkte forbundet med udlejningen. Derudover kan fradrages faktiske udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar, fradrages afskrivningsbeløb, samt foretages fradrag for en forholdsmæssig andel af den betalte Ejendomsskat.7) Derudover nedsættes Ejendomsværdiskatten forholdsmæssigt.8)
Det er ikke muligt at skifte fra den regnskabsmæssige metode til bundfradragsmetoden.9)
2) Bundfradraget kan ikke overstige lejeindtægten, jfr. ligningslovens § 15 O, stk. 1, 2. pkt. I lejeindtægten indgår evt. særskilt betaling for el, gas, varme og telefon, jf. Den Juridiske Vejledning afsnit C.H.3.4.2.1.
3) Se hertil L 75, 2010-11. Bundfradraget kan ikke overstige den indberettede lejeindtægt.
4) Jf. ligningslovens § 15 O. Der skal herefter medregnes ejendomsværdiskat for hele indkomståret, jfr. § 15 O, stk. 2, sidste punktum.
5) Jf. ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2, 2. pkt.
6) Jf. ligningslovens § 15 O, stk. 2.
7) Jf. ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2, 3. pkt.
8) Jf. ligningslovens § 15 O, stk. 2, sidste punktum.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013