Til forside TAX.DK - skat & afgift
Kørselsgodtgørelse

,, Hvis din arbejdsgiver ikke vil udbetale skattefri kørselsgodtgørelse, er du berettiget til at tage et sædvanligt befordringsfradrag

Af Hans Chr. Spies, spies@tax.dk, 16/3-2023

Bil

Du kan skattefrit modtage kørselsgodtgørelse fra din arbejdsgiver til at dække dine udgifter ved kørsel for din arbejdsgiver.1)

Skattefri kørselsgodtgørelse kan udbetales med satser fastsat af Skatterådet.

Hvis din arbejdsgiver ikke vil udbetale skattefri kørselsgodtgørelse, er du berettiget til at tage et sædvanligt Befordringsfradrag.2)

Hvornår er du ikke berettiget til at modtage skattefri kørselsgodtgørelse?

Du er ikke berettiget til at modtage skattefri kørselsgodtgørelse i tilfælde, hvor udgifterne til kørslen allerede er dækket på anden måde af din arbejdsgiver. Det kan være i form af, at du har fået stillet en firmabil til rådighed eller i form af, at du har fri transport på strækningen.


1) Se også Kørselsgodtgørelse og Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.2.
2) Jf. ligningslovens § 9 B, stk. 4, 2. pkt.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Hans Chr. Spies er uddannet advokat og har i en årrække forsket og undervist på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Redaktør på TAX.DK siden 1998. Har ført en række principielle sager ved Landsskatteretten og de almindelige domstole.
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.