Udgangspunktet for opgørelsen af den skattepligtige indkomst er SL (statsskatteloven) §§ 4-6. Statsskattelovens indkomstbegreb bygger på et nettoindkomstprincip, hvorefter det er bruttoindkomsten minus de udgifter, der er afholdt for at erhverve indkomsten, som skal beskattes.
SL (statsskatteloven) § 4 opstiller den almindelige hovedregel for beregningen af bruttoindkomsten. Efter SL (statsskatteloven) § 4 skal alle indtægter, såvel engangsindtægter som tilbagevendende indtægter, medregnes ved indkomstopgørelsen uden hensyn til den nærmere karakter af den virksomhed eller de omstændigheder, der har ført til erhvervelsen. Det er således principielt uden betydning, om indtægten er resultat af positive indkomstbestræbelser, f.eks. virksomhed som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller en gave.
Bestemmelsen indeholder ikke en udtømmende opremsning af eksempler på skattepligtige erhvervelser.
Skattepligten omfatter alle erhvervelser af økonomisk værdi, og det er derfor uden betydning, om indtægten fremtræder i form af penge eller et andet aktiv af økonomisk værdi.
SKM2010.404.ØLR. (Appelleret til Højesteret). Under trussel om politianmeldelse formåede et holdingselskab at få X til at overdrage en aktiepost til selskabet for et beløb, der kun udgjorde ca. 10 % af aktiernes reelle værdi. Herved opnåede holdingselskabet en økonomisk fordel, som var skattepligtig indkomst for selskabet i medfør af SL (statsskatteloven) § 4. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at selskabet og X var uafhængige parter med modstående interesser.
SKM2010.553.HR (tidligere instanser SKM2008.706.ØLR og SKM2006.466.LSR). Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt transferindtægter, der knyttede sig til salg af spillerrettigheder kunne anses for indtægter ved "salg af ejendele" i SL (statsskatteloven) § 5, litra a´s forstand, eller om indtægten var skattepligtig efter SL (statsskatteloven) § 4. Højesteret fandt, at transferindtægterne måtte anses som kompensation til klubben for, at den til fordel for den betalende klub opgiver sine rettigheder i henhold til en ansættelseskontrakt, klubben har indgået med en spiller. Til- og afgang af spillere - og de hermed i nogle tilfælde forbundne udgifter - måtte anses for at indgå som en sædvanlig del af klubbens driftsaktiviteter med henblik på at optimere de sportslige og økonomiske resultater. På den baggrund fandt Højesteret, at transferindtægterne ikke vedrørte selve indkomstgrundlaget og ikke kunne anses for at være skattefri formuegevinst, der er fremkommet ved salg af ejendele. Indtægterne var således ikke skattefrie efter SL (statsskatteloven) § 5, stk, 1, litra a, men var skattepligtige efter SL (statsskatteloven) § 4 som sædvanligt forekommende løbende indtægter. Transferudgifter kunne afskrives efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a.
SKM2004.259.HR. Højesteret fandt, at udlodning fra Fondsbørsvekselerernes Garantiforening under afvikling var skattepligtig i medfør af SL (statsskatteloven) § 4.
SKM2003.364.ØLR. Skatteyderen havde bevisbyrden for, at et beløb på 1.339.998 kr., som var afregnet til ham, skulle anses som vederlag for aktier og ikke som betaling for en konsulentlignende ydelse. Skatteyderen kunne ikke løfte denne bevisbyrde.
SKM2003.64.VLR. Landsretten fandt, at to efterposteringer på kassekontoen ikke var udtryk for, at skatteyder havde haft en ekstraordinær indtægt.
SKM2002.148.HR. Højesteret fandt, at et beløb, der var udbetalt til skatteyder i forbindelse med udtræden af et interessentskab, i skattemæssig henseende måtte betragtes som indkomst, der var skattepligtig efter SL (statsskatteloven) § 4 og ikke vederlag for goodwill.
SKM2008.532.SR. Skatterådet fandt, at beløb, som udbetaltes til varmeforbrugere som led i tilbagebetaling af et overdækningsbeløb godkendt af Energitilsynet skulle anses som skattefri for private forbrugere og andre, der ikke havde indregnet de betalte varmebidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Erhvervsdrivende varmeforbrugere, der havde indregnet varmebidragene ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skulle derimod indtægtsføre disse i samme omfang, som varmebidragene var udgiftsført.
Se også SKM2009.234.SR. Skatterådet fandt, at såkaldte overdækningsbeløb, der er udbetalt til varmeforbrugere, der er direkte tilsluttet AffaldVarme, Århus' fjernvarmenet, var skattefri for private forbrugere og andre, der ikke havde indregnet de betalte varmebidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Derimod skulle de forbrugere, der havde indregnet varmebidragene ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, indtægtsføre disse i samme omfang, som varmebidragene måtte være udgiftsført.
SKM2010.570.BR. Et selskab var skattepligtigt af et beløb, som var indsat på selskabets bankkonto, idet selskabet ikke havde dokumenteret, at beløbet ikke var erhvervet som skattepligtig indkomst, herunder en påstand om, at beløbet alene var deponeret.
>SKM2011.660.VLR. Skatteyderen var skattepligtig af værdien af en gratis tildelt mælkekvote på tidspunktet for tildelingen (retserhvervelsestidspunktet) uanset en betingelse om, at kvoten ikke måtte sælges før efter 5 år. Se tilsvarende SKM2001.466.LSR.<
I det følgende omtales nogle mere specielle former for indtægter.
Håndværkeraktier: >Der henvises til C.B.2.1.1.11 Forklaring af "in the money", hvoraf det fremgår, at begrebet håndværkeraktier er bortfaldet, idet beskatningsreglerne for aktier finder anvendelse.<
Usædvanlige betalingsmidler:>Hvor en skatteyder - frivilligt eller tvunget - i forbindelse med sit erhverv modtager betaling i form af andet end kontante penge, f.eks. i form af aktier, obligationer, fast ejendom, løsøregenstande til fuld afgørelse af sit tilgodehavende eller til en nærmere fastlagt del heraf, skal han indtægtsføre et beløb svarende til det modtagnes værdi ved modtagelsen, LSRM 1940.16.<
Vedrørende fortjeneste og tab ved senere afståelse af det modtagne usædvanlige betalingsmiddel, se >C.H.2 afståelse af fast ejendom, C.B.1.4.2 Gevinst og tab på fordringer<>gevinst og tab på fordringer< og >C.B.2.2.1 afståelse af aktier<. Har modtageren af det usædvanlige betalingsmiddel som erhverv at handle med sådanne genstande, behandles fortjeneste og tab som næring.
Brugsret: Ifølge SL (statsskatteloven) § 4, stk. 1, litra b, 2. pkt., beskattes værdien af bolig i egen ejendom. Med indførelse af ejendomsværdiskatten er indkomstbeskatningen dog afskaffet for hovedparten af ejerboliger, herunder parcelhuse, ejerlejligheder, stuehuse mv., se DJV Fast Ejendom, afsnit C.H.3.1 Generelt om Indtægter og udgifter på fast ejendom.
Beskatning af værdien af bolig i egen ejendom efter SL (statsskatteloven) § 4, stk. 1, litra b, er en undtagelse til en almindelig hovedregel om, at brugsretten til egne aktiver ikke beskattes. Beskatningen indtræder alene i det omfang, brugsretten tilfører skatteyderen et udbytte af økonomisk værdi, se LSRM 1971, 22 LSR og LSRM 1971, 23 LSR, hvor værdien af en jagtret på egen ejendom ikke blev beskattet, mens værdien af selve jagtudbyttet blev beskattet.
Værdien af brugsret over private løsøregenstande beskattes ikke.
Den økonomiske fordel ved gratis brug af andres aktiver skal derimod beskattes, jf. SL (statsskatteloven) § 4, stk. 1, litra b, eventuelt som løn, jf. SL (statsskatteloven) § 4, stk. 1, litra a, se DJV Personbeskatning afsnit C.A.5 Personalegoder.
Den økonomiske fordel kan også beskattes som en udbytteindtægt, jf. SL (statsskatteloven) § 4, stk. 1, litra e, eller som en gave, jf. SL (statsskatteloven) § 4, stk. 1, litra c, eller efter gaveafgiftsreglerne, se LV Almindelig del afsnit A.B.6 Underholdsydelser, legater m.v. og DJV Personbeskatning afsnit C.A.6 Gaver, legater og gevinster.
I SKM2002.547.HR fastslog Højesteret, at SL (statsskatteloven) § 4, litra b, første punktum sammenholdt med andet punktum, indeholdt tilstrækkelig hjemmel til at beskatte den, der til en slægtning eller anden nærtstående udlejer vederlagsfrit eller til en leje, der er ikke uvæsentlig lavere end markedslejen, af en skønnet lejeværdi.
Strafbar erhvervelse: At en indkomst er erhvervet ved en strafbar handling udelukker ikke i sig selv, at indkomsten kan beskattes.
Det følger imidlertid af det almindelige retserhvervelsesprincip, se DJV Erhvervsbeskatning, afsnit C.C.2.5.3.2.1 Retserhvervelsesprincippet, at der ikke sker beskatning af indtægter, der ikke er erhvervet ret til. Berigelse ved f.eks. tyveri er derfor ikke skattepligtig, medmindre indtægten er opnået gennem en efterfølgende retshandel. Dette gælder også, selv om indtægten eventuelt kan konfiskeres eller erstatningskrav gøres gældende. Det anførte gælder især, hvor den ulovlige indtægt er opnået gennem en retshandel.
TfS 1999, 86 HRD. Gennem salg af stjålne paller havde skatteyderen haft en indtjening, som ikke var blevet konfiskeret i forbindelse med straffesagen. Indtjeningen oversteg det erstatningskrav, som den bestjålne havde gjort gældende. Med henvisning til, at skatteyderen faktisk derved havde oppebåret en fortjeneste, fandt Højesteret, at beløbet skulle beskattes, idet det ikke i sig selv udelukker beskatning, at fortjeneste er erhvervet på grundlag af en strafbar handling. Videresalgene havde karakter af normale forretningsmæssige dispositioner, og de videresolgte europaller kunne ikke vindiceres.
Også indtægter ved prostitution er skattepligtig indkomst. Se TfS 1998, 457 ØLD, hvor landsretten fastslog, at indtægt ved prostitution er skattepligtig.
Spil:>Om indtægter ved spil se DJV Personbeskatning, afsnit C.A.6.4 Gevinster og dusører og SKM2011.770.BR (appelleret), som vedrørte en række beløb, som skatteyderen havde modtaget gennem et internetbaseret pyramidespil, i form af egentlige spillegevinster, beløb for hvervning af nye medlemmer og formidlingsprovision for at tømme virtuelle konti for andre.<
Udenlandsk indkomst: Det er ifølge SL (statsskatteloven) § 4 uden betydning for skattepligten, om indtægten erhverves i Danmark eller i udlandet.
SKM2004.87.HR. Højesteret fandt, at skatteyderen var skattepligtig af et større beløb, der var indbetalt fra hans tyske selskab til hans personlige virksomhed i Danmark. Skatteyderen fik ikke medhold i sin påstand om, at beløbet var tilbagebetaling af et lån, som ikke havde med den danske virksomhed at gøre.
I særlovgivningen og især i de med en række lande indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster er der foretaget begrænsninger i dette globalindkomstprincip, se nærmere
SL (statsskatteloven) § 6 indeholder reglerne om, hvilke udgifter der kan fratrækkes ved beregningen af nettoindkomsten, se E.A.2 Fradrag i bruttoindkomsten.
Herudover indeholder den øvrige skattelovgivning undtagelser til SL (statsskatteloven) § 4, se E.A.1.4 Afkald på indtægt.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.
