E.B.2.1 Eget vareforbrug og anden privat anvendelse

Foreligger der ikke løbende bogføring af varer udtaget til eget forbrug, er SKAT berettiget til at fastsætte værdien heraf efter et skøn. Ved udøvelsen af dette skøn må der tages hensyn til varesortimentets omfang, herunder om den pågældende over varekontoen indkøber varer, der ikke er almindelige for vedkommende branche. Desuden må der lægges vægt på husstandens størrelse, herunder antallet af børn og deres alder, samt antallet af medhjælpere på kost o.s.v.

Påstand om, at der ikke udtages varer til eget forbrug, eller at de udtagne varer betales kontant, bør kun godkendes, hvis skatteyderen kan bevise, at dette er rigtigt. Bevis kan f.eks. føres ved fremlæggelse af kuponer, paragonnotaer, kontoudskrifter eller lignende eller på anden måde. Endvidere må kræves, at den selvangivne indkomst levner plads til et passende privatforbrug. Selvom en handlende angiver ikke at udtage en bestemt varegruppe til sig selv, kan der evt. være tale om udtagning til gæster og gaver.

SKM2004.39.ØLR (Dissens). En købmand, der var interessent i og drev et supermarked, var blevet forhøjet med værdi af forbrug af egne varer. Landsrettens flertal fandt, at skatteyderen i tilstrækkeligt omfang havde løftet sin bevisbyrde for, at han ikke havde udtaget dagligvarer uden betaling. Der var herefter ikke baggrund for at foretage skønsmæssig ansættelse. Retten lagde bl.a. vægt på skatteyderens og dennes hustrus forklaringer, som man fandt troværdige, og på kontoudtog, som understøttede forklaringerne.

Se endvidere SKM2003.255.VLR, SKM2003.292.ØLR og SKM2005.362.LSR om skønsmæssig ansættelse af forbrug af egne varer m.v.

Se LSRM 1970.111, hvor en planteskoleejer var indkomstskattepligtig af værdien af de planter, der var overført fra planteskolen til hans egen villahave.

Om landbrugeres forbrug af egne produkter, se afsnit E.E.4.10 Forbrug af egne produkter mv..

Vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper.

Handlendes forbrug af egne varer

Til brug ved udøvelsen af skønnet over værdien af eget vareforbrug, når der ikke foreligger bogføring heraf, har SKAT for 2011 fastsat nedenstående vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper, jf. SKAT-meddelelse SKM2011.806.SKAT. For den enkelte handlende skal værdien ansættes ved en individuel sammensætning af værdien af de varegrupper, som den pågældende handlende har i sin forretning:

De ovenfor nævnte 3 hovedgrupper: Fødevarer, drikkevarer og andet, er sammensat af følgende varegrupper:

For beklædning og fodtøj er fastsat følgende satser:

Ovenstående satser er ekskl. moms og svarer til 1 forbrugsenhed.

Værdien af husstandens samlede skønnede forbrug kan opgøres således:

• Første person i husstanden over 14 år medregnes med 1 forbrugsenhed.
• Alle efterfølgende personer over 14 år medregnes hver med 0,5 forbrugsenhed.
• Børn under 14 år medregnes hver med 0,3 forbrugsenhed.
• Ved drikkevarer indeholdende alkohol medregnes kun voksne, der er fyldt 18 år.
• Ved tobak medregnes kun voksne, der er fyldt 18 år.

I alle tilfælde er det alderen ved indkomstårets begyndelse, der er afgørende for vægtningen.

Værdien af varegrupper, der ikke er omfattet af satserne, må medregnes efter et konkret skøn.

For restauratører mv. skal satserne lægges til grund med et passende tillæg for eventuelle manglende varegrupper. Hvor restauratøren ikke selv udfører arbejdet i restauranten, må der tillige foretages et skønsmæssigt tillæg for lønudgifter.

I et særligt tilfælde anerkendtes en skønsmæssig nedsættelse af værdien af eget vareforbrug, da ikke alle varearter i én varegruppe førtes i forretningen, jf. TfS 1987, 325 LSR.

SKM2003.229.LSR. En restauratør var skattepligtig af forbrug af egne varer for et barn, der var i vuggestue. Forbruget skulle som udgangspunkt ansættes efter Ligningsrådets satser, der dog skulle reduceres med en tredjedel, da barnet dagligt havde fået mad i vuggestuen.

For så vidt angår aktionærers udtag af selskabets varer til privat brug henvises til S.F.2.2.3 og TfS 1992, 587 VLD.

Privat andel af elektricitet, vand og varme

Privat andel af elektricitet, vand og varme fastsættes for 2011 på grundlag af følgende oplysninger om det årlige forbrug jf. SKM2010.744.SKAT:

Vandforbrug

For en person fastsættes vandforbruget for >2012< til >110< liter pr. døgn. (For >2011< var satsen 113,5 liter pr. døgn.)

Olieforbrug

For et 1-familieshus på ca. 120-130 m² fastsættes olieforbruget for >2012< til 2.500 liter. (For >2011< var satsen 2.500 liter)

Naturgasforbrug

For et 1-familieshus på ca. 120-130 m² fastsættes gasforbruget for >2012< til 2.200 m³. (For >2011< var satsen 2.200 m³).

Træaffald

En virksomhedsindehaver, som anvender træafskær fra sin virksomhed til boligopvarmning, beskattes ikke af den derved opnåede besparelse. Der kan dog blive tale om reduktion af driftsudgifter til f.eks. transportomkostninger, som specielt kan henføres til anvendelsen af træet til privat opvarmning.

(Om halmfyring, fyring med korn og raps, varmegenvindingsanlæg og biogasanlæg, se afsnit E.E.4.3.1.3.)

For erhvervsdrivende, der efter reglerne herom beskattes skønsmæssigt af merudgifter til den private anvendelse af heste, der i øvrigt anvendes erhvervsmæssigt, fastsættes ikke længere en sats for denne skønspost. >Erhvervsdrivende beskattes efter reglerne i Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende, afsnit E.E.3.3 Hestehold., skønsmæssigt af merudgifter til den private anvendelse af heste, der i øvrigt anvendes erhvervsmæssigt.<

Erhvervsdrivende

Værdiansættelse af kørsel i salgsbiler

Ligningsrådet har vedtaget en anvisning for beskatning af bilforhandlere, herunder brugtvognsforhandlere, der privat anvender biler, der indgår i virksomhedens varelager, jf. TfS 2000, 702 LR. Anvisningen er indarbejdet i SKAT-meddelelse SKM2011.806.SKAT Når bilen indgår i virksomhedens varelager, skal bilforhandlere mv. beskattes af værdien heraf.

Biler med en salgspris på over 300.000 kr. er ikke omfattet af anvisningen. Værdien af den private anvendelse af sådanne biler beskattes på baggrund af en konkret vurdering, hvor der bl.a. henses til bilens markedsværdi.

Hvis der ikke er ført en kørebog, der efter sædvanlige krav hertil kan danne udgangspunkt for, hvor stor en del af kørslen der vedrører den private anvendelse af bilen, eller der ikke kan fremlægges anden form for fyldestgørende dokumentation for den private anvendelse, kan den anvendelse, der skal beskattes som privat anvendelse, skønsmæssigt fastsættes efter nedenstående retningslinier:

Den private kørsel fastsættes, medmindre særlige forhold gør sig gældende, skønsmæssigt til 8.000 km. årligt med tillæg af kørsel mellem hjem og arbejde og eventuel kørsel til fritidsbolig.

Værdien af den private anvendelse fastsættes til kørselsomfanget, jf. ovenfor, gange den til enhver tid gældende kilometertakst for befordringsgodtgørelse og skattefri godtgørelse jf. LL (ligningsloven) § 9 B. Kilometertaksterne er for 2012 fastsat ved Bekendtgørelse nr. 1194 af 16. december 2011 om Skatterådets satser for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring. Se endvidere herom afsnit A.B.1.7.2.2 Øvrige betingelser for at få skattefri befordringsgodtgørelse. En sådan positiv beskatning af den private anvendelse er udtømmende, og der er derfor fuld fradragsret for de afholdte driftsudgifter.

Selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen og benytter varelagerbiler til privat kørsel, skal beskattes efter LL (ligningsloven) § 16, jf. VSL (virksomhedsskatteloven) § 1, stk. 3, 6. pkt.

SKM2006.17.VLR. Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en bilforhandler, der drev virksomhed i virksomhedsordningen, skulle beskattes af privat benyttelse af virksomhedens demo/salgsbiler, når han allerede blev beskattet af en blandet benyttet bil, der ikke indgik i varelageret. Skatteyderen påberåbte sig anvisningen om beskatning af bilforhandleres kørsel i virksomhedens varelager. Landsretten tiltrådte, at sagsøgeren kunne beskattes af værdi af privat benyttelse af virksomhedens demobiler, uanset han allerede blev beskattet af en anden blandet benyttet bil, og at det ikke var en forudsætning, at denne bil blev benyttet samtidigt. Bilforhandleren og hans hustru havde haft rådighed over demobilerne, og det påhvilede derfor ham at sandsynliggøre, at demobilerne ikke havde været benyttet til privat kørsel. Landsretten lagde efter sagen oplysninger om benyttelsen af demobilerne til grund, at disse havde været benyttet privat. Landsretten fandt det endvidere uden betydning for beskatningen, om den private benyttelse af demobilerne havde været af begrænset omfang, idet retten dog udtalte, at der ikke var grundlag for at fastslå, at den private kørsel i demobilerne havde haft et så ringe omfang, at det ville være åbenbart urimeligt at beskatte værdien af den private kørsel, henset til den samtidige beskatning af værdien af den private kørsel i den blandet benyttede bil.

>>Beskatning af telefon, datakommunikationsforbindelse og computer med tilbehør<

>Selvstændigt erhvervsdrivendes udgifter til telefon, datakommunikationsforbindelse og computer med tilbehør er fra og med indkomståret 2012 omfattet af ændrede regler om beskatning, der afløser den tidligere såkaldte multimediebeskatning<.

>Ved ov nr. 1382 af 28. december 2011 er der med virkning fra og med indkomståret 2012 indført særlige regler for beskatning af værdien af fri telefon, datakommunikationsforbindelse og/eller fri computer med tilbehør, som en arbejdsgiver stiller til privat rådighed for en ansat. Disse regler finder i videst muligt omfang tilsvarende anvendelse, når de nævnte aktiver indgår i en erhvervsvirksomhed og er til privat rådighed for den selvstændigt erhvervsdrivende. Dette følger af LL (ligningsloven) § 16, >stk. 14, 1. pkt.,< jf. stk. 1, 1. pkt. og stk. 12, som har virkning fra og med indkomståret 2012 og omtales nedenfor<.

>Telefon, datakommunikationsforbindelse og computer med tilbehør<

>Ved telefon forstås for det første en almindelig fastnettelefon eller en mobiltelefon eller en mobiltelefon; dernæst små håndholdte computere, hvis hovedfunktion er telefoni og evt. kalender- og tidsregistreringsfunktion, såsom PDA´er, smartphones og lignende; endvidere selve telefonapparatet, oprettelses- abonnements- og forbrugsudgifter ved telefonen; ydermere sædvanlige telefonserviceydelser, såsom telefonvækning, telefonsvarerfunktion, "visnummerfunktion", og andre sædvanlige ydelser, der er en del af abonnementet. Sædvanlige telefonserviceydelser er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området.<

>En mobiltelefon, som også kan bruges til at gå på internettet, følger reglerne for en telefon, da en mobiltelefons hovedfunktion er telefoni, mens adgangen til internettet anses for at være en bifunktion.<

>>>Datakommunikationsforbindelse er adgangen til datakommunikation via en internetforbindelse og omfatter ud over en adgang til og brug af internet, fx en ISDN-, en ADSL- eller andre bredbåndsforbindelser, engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Abonnementsudgifterne til internetadgangen omfatter også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet. Internetabonnementer kan indeholde andre ydelser end internetadgang, fx "gratis" download af musik- eller tv-kanaler. Hvis sådanne ydelser er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles, og må anses for sædvanlige, er de omfattet heraf. "Sædvanlige ydelser" er et fleksibelt begreb, der ændrer sig i takt med tidens standarder og udviklingen på området. Indtil nu er fx tv-programpakker, der indgår i en pakke med telefon og internet, ikke blevet anset for en sædvanlig ydelse. Endvidere omfatter internetforbindelse også mobile bredbåndsforbindelser, og endelig<<<

Computer med tilbehør omfatter computer, herunder såvel stationær som bærbar, med sædvanligt tilbehør, der er til rådighed sammen med computeren. Det afgørende for definitionen er det enkelte godes hovedfunktion. Iphones, PDA´er og lignende smartphones behandles derfor som telefoner, mens Ipads, Folio 100, Galaxy Tab og lignende behandles som computere, fordi hovedfunktionen ikke er telefoni. Se SKM2011.607.SR,.

Ved sædvanligt tilbehør forstås: Almindeligt forekommende tilbehør til en computer, såsom computerskærm, softwareprogrammer, printer mv. af almindelig størrelse og standard. Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området. Monitor med tv-tuner i størrelsen 32, 37 og 42 tommer er hidtil ikke blevet anset for sædvandlig tilbehør, mens monitorer op til 26 tommer er. Om den nærmere afgrænsning af begreberne henvises til DJV Personbeskatning afsnit C.A.5.2.1.4.

Rådighed

Indledningsvis bemærkes, at det som udgangspunkt er værdien af fri telefon, datakommunikationsforbindelse og computer med tilbehør, som er til rådighed for virksomhedsejeren til dennes private brug, der beskattes, hvorimod virksomhedsejerens faktiske private brug ikke er afgørende.

Med de nye regler afhænger beskatningen i første omgang af, hvilket gode, den selvstændige har privat rådighed over, fordi kriterierne for skattepligtig privat rådighed er forskellige afhængig af, om godet er en telefon, datakommunikationsforbindelse eller en computer med tilbehør. Derfor beskrives reglerne i det følgende under det respektive gode.

Det bemærkes dog, at en selvstændigt erhvervsdrivendes almindelige private brug af telefon, internetforbindelse og computer, som befinder sig i den pågældendes virksomhed, der drives uden for hjemmet, som udgangspunkt ikke udløser multimediebeskatning hos den pågældende. Dette gælder også bærbare multimedier.

Særligt om telefoner

Hvis den selvstændige blot én gang tager fx en mobiltelefon, som den pågældende bruger i den erhvervsmæssige virksomhed, med hjem på bopælen eller med i sommerhuset, anses godet for at være til rådighed for privat benyttelse på bopælen mv. og dermed skattepligtigt. I modsætning til, hvad der gælder for arbejdstagere, er det pga. personsammenfaldet ikke muligt for en selvstændigt erhvervsdrivende at afkræfte formodningen om, at en telefon, der tages med hjem på bopælen eller med i sommerhuset el., bruges privat, og den selvstændige er dermed skattepligtig af værdien af privat rådighed over telefonen. Den selvstændigt erhvervsdrivende beskattes i så fald af 2.500 pr. år.

En telefon, der befinder sig i en virksomhed, der drives fra hjemmet (blandet bolig/erhverv) udløser beskatning, fordi der er formodning for, at der er privat rådighed over den. Det vil derfor være umuligt for den selvstændigt erhvervsdrivende, der driver virksomhed fra bopælen - også selv om det sker fra separate lokaler - at afkræfte formodningen om den private rådighed over telefonen.

Det er således - modsat hvad der gælder for ansatte - ikke muligt for en selvstændigt erhvervsdrivende at afkræfte formodningen om, at telefonen, der tages med hjem på bopælen eller med i sommerhus og lignende, bruges privat.

Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har flere telefoner til rådighed for privat brug samtidigt, og dette er arbejdsmæssigt begrundet, beskattes den pågældende kun svarende til værdien af én telefon, nemlig 2.500 kr. pr. år, selv om den selvstændige også kan bruge de øvrige telefoner privat. Denne beskatning dækker også, at andre personer i den selvstændiges husstand må bruge telefonen, hvorimod det ikke dækker, at en telefon anses for at være stillet direkte til rådighed for den selvstændiges ægtefælles og børns private benyttelse.

I forhold til en medarbejdende ægtefælle er det afgørende, om en telefon, der indgår i den selvstændige erhvervsvirksomhed, anses for stillet direkte til rådighed for den medarbejdende ægtefælles private benyttelse på bopælen, i sommerhuset eller lignende. Det afgørende for beskatningen er således, om den medarbejdende ægtefælle direkte og reelt har telefonen til privat rådighed. Hvis det er tilfældet, beskattes den medarbejdende ægtefælle ligesom sin selvstændigt erhvervsdrivende ægtefælle af et beløb på 2.500 kr. årligt. Se om telefon i SKM2010.409.SR, der dog vedrører den tidligere multimediebeskatning, men kan danne præjudikat mht. telefoner.

I den konkrete bedømmelse indgår den enkelte sags faktiske omstændigheder, herunder karakteren af fx ægtefællens arbejdsfunktioner, samt antallet og typen af multimedier i virksomheden. Mere konkret ser man på, hvad ægtefællen beskæftiger sig med i virksomheden, om der er flere goder af samme art til rådighed, og i bekræftende fald, om der er en reel begrundelse herfor, fx at virksomhedsejeren har flere boliger.

Også hjemmeboende børns eventuelle skattepligt af telefon afgøres konkret, som det skete i SKM2010.409.SR.

Hvis den selvstændigt erhvervsdrivendes ægtefælle er lønansat i virksomheden, beskattes ægtefællen efter de regler, der gælder for lønmodtagere.

Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende eller en medarbejdende ægtefælle er skattepligtig af en telefon, der indgår i den selvstændige erhvervsvirksomhed og samtidig af en telefon, der er stillet til rådighed for for privat benyttelse af en arbejdsgiver, bliver den pågældende kun skattepligtig af 2.500 kr. pr. år. I den nævnte situation kan den vedkommende vælge, om beskatningen skal ske via vedkommendes arbejdsgiver eller via virksomheden.

Hvis virksomheden drives i virksomhedsordningen, kan en erhvervsdrivende, der også er lønmodtager, vælge at lade beskatningen foretage via den af arbejdsgiveren indeholdte skat og dermed undlade at foretage hævning i virksomhedsordningen.

Særligt om datakommunikationsforbindelse

En datakommunikationsforbindelse, der bruges i den selvstændiges erhvervsvirksomhed, som drives uden for hjemmet, og som tages med hjem på bopælen eller med i sommerhus mv. for dér at tjene erhvervsvirksomheden, beskattes ikke, når den selvstændigt erhvervsdrivende via datakommunikationsforbindelsen og en computer har adgang til virksomhedens netværk, og dermed adgang til samme funktioner og dokumenter som på arbejdspladsen. Dette gælder, uanset at datakommunikationsforbindelsen også er til rådighed for den selvstændiges private anvendelse. Det samme gælder en datakommunikationsforbindelse, der bruges i virksomheden, men er installeret i den selvstændiges hjem, sommerhus eller lignende.

Hvis den selvstændige driver sin erhvervsvirksomhed fra hjemmet, anses en datakommunikationsforbindelse, som den selvstændige bruger erhvervsmæssigt i sin virksomhed, og som er installeret eller befinder sig i virksomheden, at være til rådighed for privat anvendelse. Alligevel beskattes godet ikke, selv om den selvstændigt erhvervsdrivende ikke via datakommunikationsforbindelsen har adgang til virksomhedens netværk

Skatteministeriet har nemlig i et svar til Danske Advokater udtalt, at det efter omstændighederne ikke er en betingelse for at undgå beskatning, at en datakommunikationsforbindelse, der benyttes erhvervsmæssigt, skal give adgang til netværket i en virksomhed, der drives fra bopælen, fordi den selvstændigt erhvervsdrivende allerede qua virksomhedens placering i samme ejendom som bopælen har adgang til samme funktioner eller dokumenter som på arbejdspladsen.

Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende driver virksomhed uden for hjemmet og tager en internetforbindelse, der bruges i virksomheden, med hjem for at arbejde, men ikke hjemmefra har adgang til virksomhedens netværk, beskattes den pågældende af værdien af den private rådighed over internetforbindelsen, svarende til 2.500 kr. pr. år. Hvis den selvstændige samtidig beskattes af værdien af fri telefon, vil den pågældende samlet kun blive beskattet med i alt 2.500 kr. pr. år svarende til værdien af privat rådighed mv. over et af goderne. Det samme gør sig gældende, hvis den pågældende har flere datakommunikationsforbindelser til privat rådighed samtidigt, og dette er arbejdsmæssigt begrundet, men ikke har adgang til virksomhedens netværk. Det samme gælder for en medarbejdende ægtefælle, når internetforbindelsen er stillet til den pågældendes direkte rådighed.

Hvis den selvstændigt erhvervsdrivendes ægtefælle er lønansat i virksomheden, beskattes ægtefællen efter de regler, der gælder for lønmodtagere.

Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende samtidig kan bruge flere internetforbindelser privat, og dette er arbejdsmæssigt begrundet, beskattes den pågældende samlet af et beløb på 2.500 kr. pr. år, hvis der ikke er adgang til virksomhedens netværk, medmindre virksomheden drives fra hjemmet. I sidstnævnte tilfælde udløser den private rådighed af internetforbindelsen, som ovenfor nævnt ikke beskatning i sig selv.

Beskatningen af den selvstændigt erhvervsdrivendes private rådighed over en datakommunikationsforbindelse dækker, at øvrige personer i den selvstændiges husstand også har mulighed for at bruge internettet, men ikke at dette er stillet direkte for den selvstændiges ægtefælle, børn, venners mv.´s benyttelse.

Er en selvstændigt erhhvervsdrivende eller en medarbejdende ægtefælle skattepligtig af en telefon og/eller en datakommunikationsforbindelse, der indgår i den selvstændiges erhvervsvirksomhed og samtidig af en telefon og/eller en datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed for privat benyttelse af en arbejdsgiver, bliver den pågældende efter de foreslåede regler kun beskattet én gang af 2.500 pr. år. I den nævnte situation kan vedkommende vælge, om beskatningen skal ske via vedkommendes arbejdsgiver eller via virksomheden. Hvis virksomheden drives i virksomhedsordningen, kan en erhvervsdrivende, der også er lønmodtager, vælge at lade beskatningen foretage via den skat, arbejdsgiveren har indeholdt i hans løn og dermed undlade at foretage hævning i virksomhedsordningen.

Se DJV Personbeskatning afsnit C.A.5.2.2.2.6 og henvisning dér til medarbejdende ægtefælle.

Særligt om computere med tilbehør

En computer med tilbehør, der bruges i den erhvervsmæssige virksomhed, og som den selvstændigt erhvervdrivende tager med hjem på sin bopæl, sommerhus e.l. for at bruge i erhvervsvirksomhedens tjeneste, udløser ikke i sig selv beskatning, selv om den også er til rådighed for privat anvendelse.

Hvis der er flere computere, evt. med tilbehør, til rådighed, og det er arbejdsmæssigt begrundet, udløser dette ingen beskatning. Tilsvarende gælder for en medarbejdende ægtefælle.

Den selvstændiges ægtefælle, børn venner mv. har også mulighed for at anvende den selvstændiges computer med evt. tilbehør, uden at dette medfører beskatning af dem; dette forudsætter dog, at computeren ikke anses for stillet direkte til rådighed for de nævnte.

Hvis den selvstændiges ægtefælle er lønansat i virksomheden, beskattes ægtefællen efter reglerne for arbejdstagere.

Beskatningen generelt

Som det er fremgået bevirker reglerne om beskatning af privat rådighed over telefon, privat rådighed over datakommunikationsforbindelse, hvor der ikke er adgang til virksomhedens netværk og/eller computer med tilbehør, som ikke bruges erhvervsmæssigt, på den ene side, at den selvstændigt erhvervsdrivende beskattes, hvis blot den pågældende har privat rådighed mv. over et af de nævnte goder. På den anden side påvirker rådighed e.l. over flere goder af samme eller forskellig slags ikke beskatningen, hvis antallet af telefoner, internetforbindelser og/eller computere er erhvervsmæssigt begrundet. Rådighed e.l. over en eller flere af de nævnte goder værdiansættes til 2.500 pr. år. Beløbet reguleres som udgangspunkt efter PSL (personskatteloven) § 20, men reguleringen er suspenderet, således at satsen er uændret 2.500 kr. for hvert af indkomstårene 2012-2014 (inkl.). Den selvstændigt erhvervsdrivende skal indtægtsføre de 2.500 kr. som personlig indkomst (B-indkomst), nærmere bestemt som overskud af virksomhed, og indtægten indgår i bidragsgrundlaget, jf. AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven), se nærmere afsnit C.C.8 Arbejdsmarkedsbidrag for selvstændigt erhvervsdrivende.

Hvis den private rådighed over goderne begrænser sig til en del af indkomståret, beskattes den selvstændigt erhvervsdrivende alene i forhold til den periode (påbegyndte måneder), vedkommende har rådighed mv. over godet.

Ægtefællerabat.

Med virkning fra og med indkomståret 2011 gælder en særlig regel i LL (ligningsloven) § 16, stk. 12, >4. pkt<., for ægtefæller, der begge beskattes af fri telefon, herunder internetforbindelse.

Ægtefællerabatten indebærer, at den skattepligtige værdi af telefon, herunder internetforbindelse for hver enkelt ægtefælle nedsættes med 25 %.

Det er dog følgende betingelser for at opnå nedsættelse:

• Ægtefællerne skal begge være omfattet af beskatningen af fri telefon, herunder frit internet, jf. LL (ligningsloven) § 16, stk. 12, 1. pkt. Nedsættelsen kan opnås både, hvor ægtefællerne er omfattet af beskatningen i hele indkomståret og, hvor begge eller blot den ene ægtefælle kun er omfattet af beskatningen i en del af indkomståret.
• Ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af fri telefon, herunder frit internet skal før reduktionen udgøre mindst 3.300 kr. for indkomståret. Beløbet reguleres som udgangspunkt efter PSL (personskatteloven) § 20, men reguleringen er suspenderet, således at satsen er uændret 3.300 kr. for hvert af indkomstårene 2012-2014.
• Ægtefæller skal være samlevende ved indkomstårets udgang. Det indebærer, at, hvis et par gifter sig i løbet af et indkomstår og er samlevende ved indkomstårets udgang, opnås ægtefællerabatten for hele indkomståret. Dette gælder uanset, hvornår på året parret indgår ægteskab. Registreret partnerskab ligestilles med ægteskab i skattelovgivningen. Ægtefællerabatten gælder derfor også for registrerede partnere.

For personer, der omfattes af den reducerede beskatning, kan rabatten først gives i forbindelse med årsopgørelsen. Det skyldes, at arbejdsgiverne ikke har de fornødne oplysninger om en ansats ægtefælle. Derfor vil den ansatte i løbet af indkomståret blive foreløbigt beskattet af det fulde multimediebeløb, ligesom det er tilfældet, hvor der for en person opkræves multimedieskat hos to arbejdsgivere.

Selvstændigt erhvervsdrivende kan dog i et vist omfang selv tage højde for rabatten i forhold til den løbende skattebetaling. Selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen og opfylder betingelserne for at opnå ægtefællerabat, skal tillægge 1.875 kr. til virksomhedens resultat samt anse et tilsvarende beløb for hævet. Beløbet på 1.875 kr. forudsætter dog, at den selvstændigt erhvervsdrivende har multimedier til privat rådighed hele året, og at ægtefællen mindst er omfattet af multimediebeskatning i 4 måneder. For en ugift samboende selvstændigt erhvervsdrivende er beløbet dog 2.500 kr., idet der i så fald ikke er ægtefællerabat.

Se nærmere om ægtefællerabatten DJV Personbeskatning afsnit C.A.5.2.1.3.

Fradrag, afskrivning, moms m.v.

Det forhold,at den selvstændigt erhvervsdrivende beskattes af privat rådighed over telefon og/eller privat rådighed over datakommunikationsforbindelse, hvor der ikke er adgang til virksomhedens netværk, samtidig med bruger at de bliver anvendt til brug for arbejdet i virksomheden, forhindrer ikke , at den selvsyændigt erhvervsdrivende fuldt ud kan fradrage udgifter vedrørende de pågældende aktiver som driftsomkostninger efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. Om afskrivning henvises til afsnit E.C.2.5.2.

Hvis virksomheden drives i virksomhedsordningen, kan telefon, internetforbindelse og computer med tilbehør, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, indgå i virksomhedsordningen på samme måde som en bil. Den selvstændige bliver i så fald beskattet af den private rådighed over goderne, som om de var stillet til rådighed af en arbejdsgiver. Se afsnit C.C.5.2.2.10 Blandet benyttet telefon, datakommunikation, computer.

Ifølge LL (ligningsloven) § 16, stk. 2, kan abonnementsudgifter til telefon uden for arbejdsstedet ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Erhvervsmæssige samtaleudgifter vedrørende telefon uden for arbejdsstedet kan for erhvervsdrivende fradrages som driftsomkostninger efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a.

LL (ligningsloven) § 16, stk. 2, vil f.eks. være aktuel for en selvstændigt erhvervsdrivende, som har telefon stillet til rådighed for privat brug via sin virksomhed og derudover på sin bopæl har en fast-nettelefon, som den pågældende har betalt af egne beskattede midler. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende foretager erhvervsmæssige samtaler fra denne privatejede telefon, vil vedkommende ifølge LL (ligningsloven) § 16, stk. 2, være afskåret fra at få fradrag for abonnementsudgiften, men kunne fradrage de erhvervsmæssige samtaleudgifter.

For så vidt angår moms af de nævnte goder finder de almindelige regler anvendelse. Det afgørende for momsmæssigt fradrag er momsbeløbet på indkøbet og den faktiske anvendelse af det indkøbte, herunder fordelingen mellem den private og erhvervsmæssige anvendelse, som sker efter et skøn, jf. ML (momsloven) § 38, stk. 2, og Momsvejledningens afsnit J.2.1.2.

Om beskatning af telefon, internetforbindelse og computer med tilbehør i øvrigt henvises til C.A.5.2.

<