Bilag 2: Regulering af ordensbøder - nye bødesatser

Rigsadvokaturen har tilladt, at der foretages en generel justering af ordensbødesatserne på SKATs område, således at der sker en regulering i forhold til den økonomiske udvikling fra det tidspunkt, hvor ordensbøden sidst er blevet justeret. En del af ordensbøderne er ikke reguleret de sidste 25-30 år, og af samme grund har anvendelsen af ordensbøder været begrænset. Det er hensigten, at ordensbøderne igen bliver et egnet instrument overfor mindre overtrædelser.

Der kan fremover foretages en generel justering af bødetaksterne, f.eks. hvert 5. år, hvis den almindelige økonomiske udvikling tilsiger det.

Der gives ordensbøde, når der foreligger en overtrædelse af ordensforskrifter i lovgivningen, og handlingen eller undladelsen ikke har medført en unddragelse af skat eller afgift eller det unddragne beløb er under bagatelgrænsen for den takstmæssige bøde.

Da ordensbøden er en strafferetlig sanktion, skal der foreligge enten forsæt eller grov uagtsomhed i forbindelse med overtrædelsen, og da det er tidskrævende at foretage en prøvelse af tilregnelsen, kan der i stedet gives en henstilling første gang, overtrædelsen finder sted. Herefter vil der mindst foreligge grov uagtsomhed, hvis forholdet gentages.

1.1. Manglende angivelse efter opkrævningslovens § 2, stk. 1 og 2, eller § 9, stk. 1 og 2, jf. § 17, stk. 1. nr. 1

Opkrævningslovens § 2, stk. 1 og 2, omfatter alle angivelser - dog undtaget angivelser efter momslovgivningen - , som skal indsendes til SKAT vedrørende afregning af skat eller afgifter, og for sen eller manglende indsendelse kan straffes efter opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 1.

Det er nærliggende, at der sker en harmonisering af ordensbøderne for manglende angivelser, således at der i alle sager om manglende angivelse, også efter kildeskattelovens § 57, stk. 1, (opkrævningslovens § 2, stk. 1) straffes med ordensbøder efter tilsvarende regler som ved manglende angivelser efter momslovgivningen, se nedenfor.

Dette gælder også angivelser efter punktafgiftslovene, hvor sanktionen tidligere var en inddragelse af registreringen. Da ordensbøder er en mildere sanktion end inddragelse af registrering, og da Rigsadvokaturen har godkendt, at bødesystemet harmoniseres, således at samme form for overtrædelse mødes med samme sanktion, kan de bødesatser, der er anvendt i momslovgivningen således finde anvendelse på alle angivelser efter opkrævningslovens § 2, stk. 1 og 2, eller § 9, stk. 1 og 2.

1.2. Momslov (ML (momsloven)) og momsbekendtgørelsen (MB)

I momslovgivningen er der fastsat bødesatser for de forskellige uregelmæssigheder, der kan forekomme vedrørende angivelsen. Det drejer sig om momsangivelser efter momsloven og listeoplysninger efter momsbekendtgørelsen.

1.2.1. Uregistreret virksomhed - negativt momstilsvar

1.2.2 For sen afgivelse af angivelser efter momsloven og momsbekendtgørelsen

1.2.3. Manglende angivelser

1.2.4. Manglende udstedelse af fakturaer

Hvis MB § 43, jf. § 51, jf. § 100, stk. 2, overtrædes for anden gang, skal bødeniveauet fastlægges ved prøvesager ved domstolene. Se SKM2009.385.SKAT.

1.3. Manglende eller ufuldstændigt regnskab i punktafgiftlovene - "colalovgivningen"

I punktafgiftslovgivningen er indført en skærpet ordensbøde, når det ikke er muligt at konstatere, om afgiften er betalt. Det drejer sig om mineralvandsafgiftsloven, chokoladeafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og emballageafgiftsloven. Desuden er der fastsat en tilsvarende bøde for manglende pantmærkning efter miljøbeskyttelsesloven, og ved lov nr. 408 af 8. maj 2006 er fuld kumulation af bøderne for de enkelte overtrædelser direkte hjemlet i straffebestemmelserne.

Overtrædelse af regnskabs- og fakturareglerne i punktafgiftslove omfattet af colalovgivningen kan tillægges gentagelsesvirkning ved fastsættelse af bøde ved en senere, ligeartet overtrædelse. Dette gælder, selvom den pågældende bestemmelse i colalovgivningen ikke tidligere har været overtrådt, se SKM2009.815.SKAT.

Fuld kumulation betyder,

• at bøder for flere overtrædelser af samme lov sammenlægges, og
• at bøder for flere overtrædelser af samme lov og af en eller flere andre skatte- og afgiftslove samt af pantmærkningsordningen sammenlægges.

  Eksempel:

1.3.1. Overtrædelse første gang

En overtrædelse af en lovbestemmelse i colalovgivningen straffes med en skærpet bøde på 5.000 kr., som kan fastsættes administrativt ved et bødeforelæg.

1.3.2. Overtrædelse anden gang

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 408 af 8. maj 2006, at bøder i gentagelsestilfælde bør fastsættes til det dobbelte af bøder for førstegangstilfælde. Da der foreligger flere domme, hvor der i gentagelsestilfælde vedrørende overtrædelse af de nævnte love er sket en fordobling af bøden fra 5.000 kr. til 10.000 kr., er der skabt hjemmel til at fastsætte administrative bøder svarende til det dobbelte af førstegangsbøden.

1.3.3. Overtrædelse tredje gang

Ved Østre Landsrets dom af 23. september 2009 - SKM2009.654.ØLR - er der skabt domspraksis for skærpet bøde i tilfælde, hvor colalovgivningen er overtrådt tredje gang. Der skal i disse tilfælde, hvor det antages, at betingelserne for frakendelse af næringsbrev ikke er tilstede, fastsættes en administrativ bøde til et beløb svarende til andengangsbøden plus 25 % af andengangsbøden.

1.3.4. Overtrædelse fjerde gang eller flere

Sager, hvor det er konstateret, at borgeren har overtrådt colalovene mere end tre gange, skal indbringes for domstolene som prøvesager.

I fjerdegangstilfælde skal der nedlægges påstand om, at bøden fastsættes til et beløb svarende til tredjegangsbøden plus 50 % af tredjegangsbøden.

Ved senere overtrædelser nedlægges påstand om, at bøden fastsættes til et beløb svarende til den tidligere fastsatte bøde plus 50 % af heraf.

1.4. Manglende eller ufuldstændigt regnskab udenfor punktafgiftslovgivningen

Ved manglende afgiftsregnskab - hvis afgiftsregnskabet ikke er ført, eller er ufuldstændigt - i forbindelse med en sag om for sen afgivelse af angivelser, beregnes en supplerende bøde efter tilsvarende regler som ved for sen afgivelse af momsangivelser eller listeoplysninger, jf. afsnit 1.2., for overtrædelse af MB § 50 med straf efter bekendtgørelsens § 100, stk. 2.

Den supplerende bøde omfatter også eventuelle overtrædelser af MB § 66, stk. 1, hvis regnskabsmaterialet ikke er opbevaret, og MB § 50 ved manglende kasseregnskab og kasseafstemninger.

Der er anlagt prøvesager om ordensbøde for overtrædelse af MB § 50, hvor det under virksomhedsbesøg er konstateret, at virksomheden ikke overholder momsbekendtgørelsens regnskabskrav, idet der ikke er dagligt kasseregnskab med dokumenteret afstemning til likvide beholdninger - der findes ikke noget revisionsspor. Den mangelfulde regnskabsaflæggelse umuliggør en kontrol af virksomhedens regnskabsaflæggelse vedrørende merværdiafgiften og dermed rigtigheden af de angivne afgiftsoplysninger.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at ordensbøden fastsættes til mindst 5.000 kr. i førstegangstilfælde. Prøvesagerne er tabt, da der ikke er hjemmel til at kræve dagligt kasseregnskab, men blot at det føres jævnligt. Retten lagde desuden vægt på, at det ikke var sandsynliggjort, at de regnskabsmæssige mangler havde et omfang, der ville føre til fejlagtig afregning.

Om overtrædelse af momsbekendtgørelsens § 51, jf. § 100, stk. 2, alene har Rigsadvokaten udtalt, at strafniveauet for overtrædelse af momsbekendtgørelsens § 51 bør fastlægges ved prøvesager ved domstolene. Det skyldes, at bemærkningerne til lov nr. 408 af 8. juni 2006 ikke omtaler, at straffen for overtrædelse af § 51 bør skærpes. Se SKM2009.385.SKAT.

2.0. Overtrædelse af bestemmelser i kildeskattebekendtgørelsen

2.1. Bekendtgørelse nr. 1247 af 11. december 2009

3.0. Motorsager (Registreringsafgiftsloven, Vægtsafgiftsloven mv.)

3.1. Benyttelse af afgiftspligtige køretøjer

Benyttes et køretøj, som er afgiftspligtigt efter registreringsafgiftsloven, kan der rejses sag om afgiftsunddragelse efter registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, såfremt SKAT har truffet afgørelse om registrering eller omregistrering, og overtrædelsen af registreringsafgiftsloven er sket med forsæt til afgiftsunddragelse. Bøden fastsættes altid til mindst 7.500 kr.

Bødetaksterne nedenfor omfatter hele området for lovens § 27, stk. 1, nr. 3 og 4, og finder anvendelse i tilfælde, hvor:

1. SKAT ikke har anset registrering eller omregistrering for påkrævet, eller
2. SKAT har anset registrering eller omregistrering for påkrævet, og hvor der ikke kan antages at foreligge forsæt til unddragelse.

I gentagelsestilfælde forhøjes bøderne med 25 %.

>Ved benyttelse i mere end 3 måneder skal der i tilfælde af grov uagtsomhed eller forsæt efter registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, straffes med en normalbøde beregnet på grundlag af afgiftsunddragelsen.<

3.2. Sager om ændring eller fjernelse af stelnumre i motorkøretøjer

Under forudsætning af, at der ikke er tale om afgiftsunddragelse, kan sager om autoreparatørers ændring/fjernelse af stelnumre på motorkøretøjer afgøres administrativt med forelæggelse af en ordensbøde.

3.3. Anvendelse af brændstof med lavere afgift

3.3.1. Farvet fyringsolie

Hvis farvet fyringsolie anvendes til andet formål end det er afgiftsberigtiget efter, kan der efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter gives en ordensbøde på 2.000 kr., jf. mineralolieafgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 2, jf § 1, stik 6. Af de foreliggende domme fremgår, at bestemmelsen er anvendt i tilfælde, hvor der er tanket fyringsolie fra standeren på tankstioner.

3.3.2. Farvet dieselolie

Overtrædelse af § 1, stk. 5, jf. § 12, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 983 af 18. oktober 2005 om farvning af gas- og dieselolier og petroleum (Farvningsbekendtgørelsen) anses for grovere end overtrædelse af mineralolieafgiftslovens § 1, stik 6. Rigsadvokaten har tilkendegivet, at bøden må forventes udmålt til en højere bøde end 2.000 kr. En række byretsdomme har fastsat bøden til 5.000 kr., hvor de tiltalte tankede brændstof fra deres eget tankanlæg. Rigsadvokaten har dog fundet det hensigtsmæssigt, at der skal indbringes yderligere prøvesager for domstolene for at skabe et sikkert grundlag for udstedelse af administrative bødeforelæg på 5.000 kr. for overtrædelse af § 1, stk. 5, jf. § 12, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 983 af 18. oktober 2005 om farvning af gas- og dieselolier og petroleum.

3.4. Manglende eller forskriftsstridigt brug af privatbenyttelsesmærke

Bekendtgørelse nr. 120 af 17. februar 2009 om mærkning af vare- og lastbiler på ikke over 4 tons, der er anmeldt til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug, som den 24. februar 2009 trådte i stedet for bekendtgørelse nr. 323 af 30. marts 2007, har virkning fra den 3. juni 2007.

Bekendtgørelsen pålægger en pligt til at forsyne vare- og lastbiler - med en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons, der er anmeldt til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug - med et mærke bag på bilen, jf. § 1.

Mærkningspligten gælder dog ikke for vare- og lastbiler, som er registreret første gang før den 3. juni 1998 eller efter den 31. december 2008. Den gælder heller ikke for vare- og lastbiler, der er registreret første gang fra den 3. juni 1998 og indtil den 1. januar 2009, hvis bilen efter den 31. december 2008 er registreret med papegøjenummerplader.

Bekendtgørelsens § 3 foreskriver, hvor på køretøjet mærket må placeres, og hvornår det skal fjernes.

Af bekendtgørelsens § 4 fremgår, at den registrerede ejer eller bruger af en bil, der er registreret til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug, straffes med bøde, hvis den pågældende forsætligt eller groft uagtsomt undlader at bruge mærket eller anvender mærket i strid med § 3.

Overtræder en juridisk person disse regler, pålægges strafansvaret efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Sager om overtrædelse af § 4, nr. 1 eller nr. 2 søges afgjort med en administrativ bøde på 800 kr.

3.5. Overtrædelse af vægtafgiftsloven - privatbenyttelsesafgiften

Ved lov nr. 421 af 26. juni 1998 blev der i vægtafgiftsloven indsat bestemmelser om en særlig privatbenyttelsesafgift gældende for varebiler på gule plader, der er registreret første gang som nye her i landet efter den 2. juni 1998, og som har en totalvægt under 4 tons. Endvidere skete der visse ændringer i lovens straffebestemmelse (§ 23). Endelig blev der indsat en særlig procesbestemmelse - § 23 a - som tillagde skatteministeren beføjelsen til at afslutte en sag om overtrædelse af vægtafgiftslovens straffebestemmelser med bøde.

Hvad angår procesbestemmelsen er det forudsat, at denne alene skal finde anvendelse på overtrædelser vedrørende privatbenyttelsesafgiften. Det vil sige, at det kun er for sådanne overtrædelser, at SKAT skal udstede bødeforelæg, medens sanktionering af alle andre overtrædelser af § 23 som hidtil skal ske ved politiets foranstaltning.

Overtrædelser vedrørende privatbenyttelsesafgiften vil normalt skulle henføres til § 23, stk. 2, nr. 5. Bøden fastsættes til 2.000 kr. pr overtrædelse. Hvis der er forsæt til afgiftsunddragelse, og unddragelsen overstiger det fastsatte minimumsbeløb for, hvornår der beregnes bøde i unddragelsessager, fastsættes bøden dog på dette grundlag.

4.0. Toldlovgivningen

4.1. Toldloven

4.2. Bekendtgørelse om toldbehandling.

Som følge af moderniseringen af toldarbejdet pr. 1. januar 1995, der medførte, at erhvervslivet kan anvende forenklet toldbehandling ved import og eksport af varer, udsendte Told- og Skattestyrelsen den 19. januar 1996 et TS-cirkulære 1996-3 om overtrædelse af toldlovgivningen - ændring af sanktionspraksis.

Det fremgik af cirkulæret, at der kan straffes med bøder på mindst 2.000 kr. og højst 5.000 kr. pr. overtrædelse ved overtrædelse af §§ 19-40 i Skatteministeriets dagældende toldbehandlingsbekendtgørelse nr. 1172 af 12. oktober 1994, vedkommende artikler i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks samt Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til rådets forordning.

Det fremgik tillige, at bøderne finder anvendelse såvel i forbindelse med den forenklede procedure som i forbindelse med virksomheder, der anvender normalproceduren.

Som følge af, at der efterfølgende blev udstedt en ny toldbehandlingsbekendtgørelse med en ændret opdeling, meddelte Styrelsen ved Intern Meddelelse af 5. januar 2001, at cirkulærets takster finder anvendelse på alle ordensmæssige overtrædelser af bestemmelser i toldbehandlingsbekendtgørelsen.

Regler findes nu i bekendtgørelse nr. 361 af 22. marts 2010 om tolbehandling.

I medfør af bekendtgørelsens § 133, stk. 1, kan visse overtrædelser af bekendtgørelsen straffes efter toldlovens bestemmelser, og i § 133, stk. 2 er der hjemmel til at straffe alle andre overtrædelser af bekendtgørelsen med bøde.

Bøderne i henhold til bekendtgørelsens § 133, stk. 2, vil under hensyn til den almindelige økonomiske udvikling siden 1996 efter oprunding kunne fastsættes til mindst 3.000 kr. og højest 7.000 kr. mod hidtil mindst 2.000 kr. og højest 5.000 kr. pr. overtrædelse. Ved fastsættelse af bødestørrelsen skal det indgå i overvejelserne, om der er tale om førstegangstilfælde eller gentagelsestilfælde, overtrædelsens karakter og størrelsen af et eventuelt unddraget beløb.