R.5.1 Indledning

I Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2010, se bilag 3, offentliggjort den 11. januar 2010, meddeles en ændring af grænsen for frihedsstraf fra 100.000 kr. til 250.000 kr. for så vidt angår overtrædelse af skattelovgivningen, momsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgiftsloven. Ændringen er sket på baggrund af et notat fra SKAT om ny sanktionspraksis, som ligeledes er gengivet i bilag 3. Denne ændring har virkning for alle sager, der ikke er afgjort. Den administrative bødekompetance omfatter således:

• alle sager, hvor overtrædelsen skyldes grov uagtsomhed
• alle sager, hvor der er forsæt til den strafbelagte handling eller undladelse, men ikke forsæt til unddragelse, fx SKL (skattekontrolloven) § 16, stk. 2 eller ML (momsloven) § 81, stk. 1.
• sager, hvor der foreligger forsæt til punktafgifts- og toldunddragelse, hvis det samlede forsætligt unddragne beløb ikke overstiger 100.000 kr.
• sager, hvor der foreligger forsæt til unddragelse af skat, arbejdsmarkedsbidrag, lønsumsafgift og/eller moms, hvis det samlede forsætligt unddragne beløb ikke overstiger 250.000 kr.
• smuglerisager, hvor overtrædelsen vedrører et unddraget told- og afgiftsbeløb under 15.000 kr. vedrørende erhvervsmæssigt smugleri mv. og 30.000 kr. vedrørende smugleri mv. af ikke-erhvervsmæssig karakter.

I punktafgiftssager nedlægges der påstand om frihedsstraf samt en tillægsbøde på halvdelen af den samlede unddragne punktafgift.

Ved forsøg nedlægges påstand om tillægsbøde svarende til 1/2 gang den unddragne skat, moms, arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift. For punktafgifter beregnes tillægsbøden som 1/4 af den forsøgte unddragelse.

I tilfælde hvor frihedsstraf ikke er forskyldt efter skatte- eller afgiftslovgivningen, men hvor der i forbindelse med overtrædelsen er gjort brug af falske dokumenter, eller hvor andre straffelovsbestemmelser er overtrådt (sammenstød, se efterfølgende afsnit), benyttes ovennævnte satser for tillægsbøder, hvis anklagemyndigheden nedlægger påstand om ubetinget frihedsstraf.

Såfremt der indstilles et bestemt bødebeløb, skal bødebeløbet nedrundes til de nærmeste 1.000 kr.

I sager, hvor der også indgår forhold, der bedømt alene kunne afgøres administrativt, skal den forsætlige del af tillægsbøden beregnes som ovenfor, og den administrative del indgår i tillægsbøden med et beløb beregnet efter de fastsatte regler for administrative bøder, se R.5.2.

Eksempel:

Forsætlig skatteunddragelse på 280.000 kr. og grov uagtsom momsunddragelse på >80.000 kr. Tillægsbøde beregnes således: 280.000 kr. + (30.000 kr. + 20.000 kr.) = 330.000 kr.<

Erhvervsmæssigt smugleri over 15.000 kr. og privat smugleri over 30.000 kr., jf. toldlovens § 73, stk. 2 og 3, skal ligeledes sendes til anklagemyndigheden med påstand om ubetinget frihedsstraf samt betaling af det unddragne told- og afgiftsbeløb jf. toldlovens § 73, stk. 4.

Statsadvokaten skal orienteres om fremsendelse af tiltalebegæringer i alle sager, hvor SKAT nedlægger påstand om frihedsstraf.

Der kan være tale om sammenstød mellem overtrædelser af flere forskellige love, flere bestemmelser i samme lov eller flere overtrædelser af samme bestemmelse. Der kan være tale om et samlet handlingsforløb, der konstituerer en overtrædelse af flere straffebestemmelser og derfor udgør flere selvstændige strafbare forhold, men der kan også være tale om en række tidsmæssigt og handlingsmæssigt adskilte forhold, der blot pådømmes samtidigt.

Når der skal udmåles en samlet straf bliver spørgsmålet, om der først skal foretages en selvstændig vurdering af straffen for hvert enkelt forhold, hvorefter disse lægges sammen - dette kaldes fuld kumulation - eller om der skal udmåles en fællesstraf, der efter omstændighederne rummer en modereret kumulation. Der er ingen tvivl om, at hovedreglen for strafudmåling er modereret kumulation. Det fremgår af straffelovens § 88, og det gælder uden undtagelse ved udmåling af fængselsstraf.

Spørgsmålet er ikke så enkelt, når det drejer sig om bøder. Der er fast retspraksis for, at der sker fuld kumulation af de takstmæssige bøder, som udgør normalstraffen for overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen. Dette gælder både, når der udmåles tillægsbøde til en fængselsstraf jf. straffelovens § 50, stk. 2, og i de administrative bødesager.

I ordensbødesystemet er der taget stilling til en progressiv forhøjelse i forhold til antal af overtrædelser af samme lov, f.eks. fortløbende manglende indberetning x antal gange, hvor princippet er modereret kumulation. I "colalovgivningen" fremgår det eksplicit af de enkelte straffebestemmelser, at der gælder fuld kumulation, selvom der er tale om ordensbøder, se R.5.3.

I sager om grov uagtsom skatte- og/eller afgiftsunddragelse gøres der ikke bødeansvar gældende, når det samlede unddragne beløb er under 20.000 kr., og der er tale om en førstegangsovertrædelse. For punktafgifter er minimumsgrænsen 10.000 kr.

Ovennævnte minimumsgrænser gælder også i sager om unddragelse af told og afgifter i den legale varetrafik, medens der ikke findes nogen minimumsgrænse i smuglerisager, herunder sager i rejsegodstrafikken.

Hvis forholdene taler for, at der ikke foreligger et åbenbart forsætligt forhold, og hvor det samlede unddragne skatte- og afgiftsbeløb ikke overstiger 20.000 kr., kan det formodes, at der kun er tale om uagtsomhed, dvs. at forholdene enten er sket af simpel uagtsomhed og dermed straffrit, eller af grov uagtsomhed. Tilsvarende formodningsregel gælder for unddragne punktafgifter op til 10.000 kr.