| En virksomhed kan ikke påberåbe sig den danske forvaltningsretlige lære om retsbeskyttet forventning i forbindelse med et bestemt bindende afgiftssvar, hvis svaret strider mod den fællesskabsretlige regulering.
Generelt set har EF-Domstolen fastslået, at de erhvervsdrivende ikke kan have nogen berettiget forventning med hensyn til opretholdelsen af en bestående situation, som kan ændres ved beslutninger taget af fællesskabsinstitutionerne inden for rammerne af deres frie skøn. Dette gælder navnlig på områder henhørende under de fælles markedsordninger, som netop skal indebære en garanti for en løbende tilpasning til den økonomiske udvikling, se sag 424/85 og sag 425/85, Frico, Saml. 1987 2786, sag C-177/90, Kühn, Saml. 1992 I-35 og sag C-63/93, Fintan Duff, Saml. 1996 I-569.
Nationale myndigheder, der anvender fællesskabsretten, skal overholde princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, som er en generel retsgrundsætning i fællesskabsretten. En handlemåde hos en sådan myndighed, der strider mod en præcis bestemmelse i en fællesskabsretsakt, kan dog ikke skabe en berettiget forventning, se fx sag 316/86, Krücken, Saml. 1988 2233.
I TfS 2001.427 V, gjorde et selskab krav på toldgodtgørelse, fordi selskabet mente, at det på et møde med ToldSkat var blevet bibragt en retsbeskyttet forventning om krav på godtgørelse. Landsretten lagde til grund, at da told er fællesskabsmidler, og da spørgsmålet om godtgørelse er udtømmende reguleret i EU-retten, skal spørgsmålet om retsbeskyttet forventning alene afgøres efter EU-rettens regler og ikke national ret. Retten lagde herefter til grund, at der ikke forelå retsbeskyttet forventning efter EU-retten.
I præmis 30 - 33 i sagen C-205 - 215/82 Deutsche Milchkontor anerkendte EF- Domstolen, at fællesskabsretten ikke var til hinder for, at der nationalt fandtes regler om beskyttelse af forventninger. Dog forudsattes det, at der fuldt ud skulle tages hensyn til Fællessskabsrettens interesser i forbindelse med anvendelsen af bestemmelser herom.
I præmis 23 i sagen C-316/86 Krücken-sagen, fastslog EF-Domstolen, at hverken fejl begået af kommissionens embedsmænd eller dens tjenestegrene eller en praksis i en medlemsstat, som strider mod de fællesskabsretlige regler, kunne skabe en berettiget forventning hos den erhvervsdrivende, der havde draget fordel af den hermed opståede situation. I præmis 24 anførte Domstolen, at det fulgte heraf, at princippet om beskyttelse af den berettigede forventning ikke kunne påberåbes overfor en præcis bestemmelse i en fællesskabsretsakt, og at den omstændighed, at en national myndighed, der anvendte fællesskabsretten, havde handlet i strid hermed, ikke kunne skabe en berettiget forventning hos en erhvervsdrivende om en behandling, der stred mod fællesskabsretten.
I præmis 22 i sagen C-210/87 Remo Padovani mfl. anerkendte EF-Domstolen, at der i den nationale retsorden på et givet fællesskabsreguleret område kunne gælde et princip om retsbeskyttet forventninger ved siden af det EU-retlige princip herom, når blot det nationale princip ikke medførte forskelsbehandling i forhold til regler, der var gældende for rent nationale tvister af samme art. Domstolen tilføjede imidlertid, at det er et krav at anvendelsen af national ret "ikke griber ind i fællesskabsrettens rækkevidde og virkning".
Domstolen beskyttede i sag 120/86, Mulder, Saml. 1988 2321, den berettigede forventning hos en mælkeproducent, der ikke havde haft grundlag i de relevante forordninger til at antage, at han i en ubestemt periode var forhindret i at genoptage mælkeleverancer ved udløbet af den periode, hvor han havde underkastet sig en forpligtelse til ikke at levere. Se også sag C-177/90, Kühn, Saml. 1992 I-35. |
