Bestemmelsen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 21, stk. 4, er udtryk for en afgrænsning af, hvilke sager der skal forelægges for Skatterådet til afgørelse
Det fremgår af SFL (skatteforvaltningsloven) § 2, stk. 2, at SKAT - udover de principielle anmodninger om bindende svar, som skal forelægges for Skatterådet efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 21, stk. 4 - efter en konkret vurdering kan forelægge alle andre sager for Skatterådet, som SKAT har kompetence til at afgøre efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 1, bortset fra toldområdet og områder, hvor SKAT er tillagt kompetencer uden for skatte- og ejendomsvurderingsområdet.
Efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 2, stk. 2, kan SKAT således vælge at forelægge en sag for Skatterådet til afgørelse. Det betyder, at SKAT godt kan vælge at forelægge en anmodning om et bindende svar for Skatterådet til besvarelse, selv om den ikke falder ind under et eller flere af kriterierne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 21, stk. 4.
Ved vurderingen af, om en anmodning om bindende svar bør forelægges for Skatterådet vil det bl.a. blive tillagt betydning, om spørgeren har udtrykt ønske om at få svar fra Skatterådet, eller om det kan anses for hensigtsmæssigt at indhente syn eller skøn i sagen.
Bestemmelsen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 2, stk. 2 gælder ikke kun for anmodninger om bindende svar, men for alle sager som SKAT har kompetence til at afgøre, efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 1, bortset fra toldområdet og områder, hvor skatteforvaltningen er tillagt kompetence uden for skatte- og ejendomsvurderingsområdet. Alle sager af denne karakter kan efter SKATs konkrete vurdering forelægges for Skatterådet til afgørelse.
Det er dog ikke hensigten, at alle sager af principiel karakter skal forelægges for Skatterådet, medmindre der er tale om anmodninger om bindende svar. Der vil ved udvælgelsen af, hvilke andre principielle sager end sager om bindende svar, som vedrører principielle spørgsmål blive taget udgangspunkt i de samme kriterier, som fremgår af SFL (skatteforvaltningsloven) § 21, stk. 4.
SKAT skal herudover anse forelæggelsen for hensigtsmæssig. En forelæggelse kan være hensigtsmæssig, fx hvis det er hensigtsmæssigt at inddrage den viden, der findes i et lægmandsorgan som Skatterådet, eller hvis en politisk stillingtagen er ønskelig. I tvivlstilfælde om hvorvidt en sag skal forelægges for Skatterådet, kan det tillægges betydning, om virksomheden har udtrykt ønske om behandling i Skatterådet.
Der må endvidere i denne sammenhæng tages hensyn til, hvor mange sager Skatterådet kan overkomme at behandle inden for rimelige sagsbehandlingstider.
Der henvises til aftalen mellem told- og skatteforvaltningens direktør og formanden for Skatterådet om sager, som forvaltningen skal forelægge for Skatterådet.
Hvis SKAT forelægger en sag for Skatterådet til afgørelse, skal den pågældende afgiftspligtige efter almindelige forvaltningsretlige principper underrettes om dette skift i afgørelseskompetence, før Skatterådet afgør sagen, således at den afgiftspligtige får mulighed for at varetage sine interesser. | 
